Spm. nr. S 1001

6) Til erhvervsministeren af:

Peter Hummelgaard Thomsen (S) :

Vil ministeren redegøre for, hvilke regler og reguleringer han finder overflødige eller skadelige, jf. regeringens påbegyndte arbejde med at finkæmme reguleringen af finanssektoren, som omtalt i FinansWatch den 30. marts 2017?

Værsgo for en oplæsning.

Tak. Vil ministeren redegøre for, hvilke regler og reguleringer han finder overflødige eller skadelige, jf. regeringens påbegyndte arbejde med at finkæmme reguleringen af finanssektoren, som omtalt i FinansWatch den 30. marts 2017?

Værsgo.

Både under og efter den finansielle krise er der blevet gennemført en række væsentlige opstramninger af både reguleringen og tilsynet med den finansielle sektor. Det har jeg selv gennemført som minister, og de opstramninger er gennemført ved brede politiske aftaler og er generelt fornuftige. Det har været en medvirkende årsag til, at vi i dag har en sund og robust finansiel sektor i Danmark, hvilket er blevet bekræftet af de seneste års stresstest af de finansielle institutioner. Der er altså blevet strammet op på alle væsentlige områder.

I de kommende år må vi imidlertid forvente, at der kommer endnu flere nye krav til danske kreditinstitutter, bl.a. som følge af nye internationale standarder og nye EU-regler. Det aktualiserer et behov for, at vi stopper op og undersøger, om vi også set med den viden og de erfaringer, vi nu har, har ramt den rette balance i reguleringen. Blev der måske gennemført en række nice to have-regler og ikke need to have-regler? Eller er der gennemført regler, der viser sig ikke at have den tilsigtede virkning, eller som er overflødige? Jeg har som generelt mål, at det skal være nemmere at være virksomhed i Danmark. Der skal være mindre detailregulering, og det gælder også på det finansielle område. Det er vigtigt, at vi får skabt konkurrencedygtige rammevilkår for den finansielle sektor. Det giver lave priser for forbrugerne og lave priser for erhvervslivet.

Vi skal også huske på, at den finansielle sektor er afgørende for, at virksomhederne kan opnå finansiering til at skabe vækst og beskæftigelse, og med det eftersyn, jeg nu tager fat på, af den eksisterende finansielle regulering kan vi få afdækket, om der er en fornuftig balance mellem de erhvervsøkonomiske byrder og de samfundsøkonomiske gevinster ved reguleringen. Samtidig vil man i en konkret undersøgelse kigge på, om den tilsigtede effekt af reglerne kan opnås på en mindre byrdefuld måde end i dag.

Jeg har ikke sådan forudfattede meninger om, hvilke regler der eventuelt kan undværes. Det må analysen jo vise, og det er det, som eftersynet skal være med til at få afdækket.

Værsgo til spørgeren.

Mange tak til ministeren. Nu nåede jeg jo lige at høre finansministerens svar til min gode ven og kollega hr. Leif Lahn Jensen, hvor han anklagede mit parti for at være dybt uansvarlige. Jeg kunne gøre noget tilsvarende, og det er også derfor, jeg har stillet spørgsmålet, nemlig for at blive lidt klogere på, hvad regeringen har i sinde at gøre, inden jeg anklager regeringen for at være uansvarlige. Vi skal nok nå dertil, det lover jeg, men der er lige en række spørgsmål her.

Først vil jeg sige, at man næsten skulle tro, jeg havde nået at koordinere med Jesper Rangvid. Han skrev en meget læseværdig kronik i går i Berlingske, hvor han oven på det arbejde, ministeren nu har sat i gang, advarer regeringen mod at begynde at indføre pendulregulering. Vi har jo et spørgsmål efterfølgende om det konkrete råd i Rangvidrapporten, men vil ministeren ikke kommentere det, som Jesper Rangvid skrev i kronikken i Berlingske i går, nemlig at det virkelig er værd at tænke sig om, inden man begynder at lempe på nogle af de reguleringer, man har lavet oven på finanskrisen, fordi det jo dybest set handler om at skærme os selv og samfundet mod yderligere kriser i fremtiden?

Vi skal lige passe på, selv om det måske var en lidt kvik bemærkning, at vi ikke bruger direkte tiltale.

Værsgo til ministeren.

Jeg er helt enig i, at der skal være et ordentligt beslutningsgrundlag, og derfor iværksætter jeg også et ordentligt analysearbejde, før vi tager beslutninger. Det vigtigste er jo, at der er tillid til og den nødvendige stabilitet i den finansielle sektor i Danmark. Det er den ene del af fundamentet for den erhvervspolitik, jeg fører over for den finansielle sektor. Men den anden del er, at vi skal gøre det lettest muligt at være virksomhed i Danmark, og det gør jo altså også, at vi hele tiden skal se på, om man med et serviceeftersyn af reglerne på det finansielle område kan afdække, om der kan forenkles og udformes mindre administrativt byrdefuld lovgivning over for dem.

Vi har igangsat arbejdet. Indledningsvis vil vi gerne have en samlet vurdering af, hvor store de administrative byrder har været, og et estimat af de samfundsøkonomiske gevinster. Og så vil jeg foretage en nærmere gennemgang af reguleringen for at identificere regler, som er særligt bebyrdende for virksomhederne, og som ikke har haft den tilsigtede effekt. Jeg har, som jeg også nævnte før, ikke sådan forudfattede meninger om, hvad der kan dereguleres, og hvad der eventuelt ikke kan. Det må analysearbejdet vise.

Tak. Spørgeren.

Det er prisværdigt, synes jeg, at ministeren ikke har en forudfattet mening. Uden at jeg skal beskylde ministeren for at lyve, er jeg ikke helt sikker på, at jeg tror på det, al den stund at da ministeren trådte til, var en af de første store meldinger, at vi ikke måtte mobbe bankerne. Jeg tror, vi alle sammen er enige om, at det helst skal være nemt at være virksomhed, men sagen er, at der er nogle typer virksomhed, som jo, hvis ikke vi regulerer ordentligt, potentielt kan anrette ganske stor samfundsskade. Det var jo lige præcis det, som Jesper Rangvid reagerede på og advarede om i sin kronik i Berlingske i går, og jeg hørte ikke ministeren svare på den kritik, Jesper Rangvid kom med.

Tak. Værsgo, ministeren.

Jeg opfatter det ikke som en kritik af den politik, jeg fører, tværtimod, for jeg vil gerne have en stabil finansiel sektor. Jeg har selv været med til at gennemføre den regulering og indføre de tilsynsmæssige værktøjer, der skulle til, for at den finansielle sektor kunne komme helskindet igennem udfordringerne. Så jeg opfatter det nærmest som et rygklap i forhold til den politik, vi har ført.

Men det står altså ikke i et modsætningsforhold til, at vi nu stopper op og overvejer, hvordan linjen skal være fremadrettet. Har vi ramt den rette balance mellem omkostningerne forbundet med reguleringen og gevinsterne? Det har jeg traditionelt haft en god dialog med Socialdemokratiet om, og jeg håber da også, at vi ikke kommer til at overregulere; at vi gør det mindre byrdefuldt at være virksomhed – hvis det kan lade sig gøre inden for rammerne af, at vi skal sikre finansiel stabilitet.

Tak. Sidste spørgsmål.

Men det kommer vi ganske sikkert til at have en dialog om. Jeg tror også, ministeren kan være sikker på, at Socialdemokratiet heller ikke vil være interesseret i at overregulere noget som helst, og vi vil også gerne diskutere kalibrering af de regler, der er osv. Det, der bare er vigtigt for os, og som er en af de ting, ministeren også lægger til grund i sin besvarelse, er, at der jo ikke nødvendigvis er udsigt til – særlig efter valget i USA, og sådan som det politiske klima er lige nu – at der kommer meget mere byrdefulde regler, hverken på EU-plan eller som en del af Baselprocessen. Det er i hvert fald lige nu en åben diskussion. Og der er mit spørgsmål så: Er vi ikke en omgang for tidligt ude ved allerede nu at forberede dereguleringer, når det er, at vi rent faktisk ikke ved, om der er nye reguleringer på vej internationalt?

Værsgo for det sidste svar.

Det hænger meget sammen. Der kommer givetvis ny international regulering ifølge meldinger fra Basel, og lad os se, hvad der helt eksplicit sker på EU-plan. Samtidig med det skal vi jo se på, om vi har reguleret for meget herhjemme, fordi det har været nice to have og ikke need to have, og der må vi foretage et analysearbejde af det. Jeg synes, det er svært at være imod, at man foretager et analysearbejde af, om der er blevet reguleret for meget i den finansielle sektor, for det er en vækstmotor for det danske samfund, at vi har nogle banker, som vil låne penge ud til virksomhederne, så de kan investere i arbejdspladser og innovation.

Tak for det, og så er spørgsmålet afsluttet.

Der er er nyt spørgsmål til erhvervsministeren af hr. Peter Hummelgaard Thomsen, Socialdemokratiet.

(Talen er under udarbejdelse)