Fremsat den 22. november 2016 af skatteministeren (Karsten Lauritzen)

Forslag

til

Lov om ændring af registreringsafgiftsloven1)

(Nedsættelse af registreringsafgiften)

§ 1

I registreringsafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 29 af 10. januar 2014, som ændret ved § 1 i lov nr. 1503 af 23. december 2014, § 24 i lov nr. 1532 af 27. december 2014, § 1 i lov nr. 1889 af 29. december 2015, lov nr. 1892 af 29. december 2015 og ved § 1 i lov nr. 650 af 8. juni 2016, foretages følgende ændring:

1. I § 4, stk. 1, nr. 1, ændres »24.900 kr.« til: »31.400 kr.«

2. I § 4, stk. 1, nr. 2, ændres »79.000 kr.« til: »99.600 kr.«

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 15. januar 2017.

Stk. 2. Loven har virkning fra og med den 22. november 2016.

Stk. 3. Køretøjer, som anmeldes til registrering i perioden fra og med den 22. november 2016 til og med den 14. januar 2017, afgiftsberigtiges efter de hidtil gældende regler. Den, der skal svare afgift efter registreringsafgiftslovens almindelige regler, har krav på tilbagebetaling af det forskelsbeløb, der opstår for køretøjer, som er afgiftsberigtiget efter de hidtil gældende regler, men som efter lovens ikrafttræden skal afgiftsberigtiges efter satserne i § 1. Told- og skatteforvaltningen tilbagebetaler efter lovens ikrafttræden forskelsbeløbet til den, der skal svare afgift efter registreringsafgiftslovens almindelige regler. Krav om tilbagebetaling af registreringsafgift kan af en køber af et køretøj, som ikke selv har forestået registreringen af køretøjet, alene rettes imod den, der skal svare afgift efter registreringsafgiftslovens almindelige regler.

Stk. 4. For køretøjer, som er afgiftsberigtiget efter registreringsafgiftslovens § 4, og for hvilke der i perioden fra og med den 22. november 2016 til og med den 14. januar 2017 er fremsat anmodning om eksportgodtgørelse efter registreringsafgiftslovens §§ 7 b-7 d, sker eksportgodtgørelsen efter de hidtil gældende regler. Told- og skatteforvaltningen opkræver efter lovens ikrafttræden hos den godtgørelsesberettigede det forskelsbeløb, der opstår for køretøjer, for hvilke der er beregnet godtgørelse efter de hidtil gældende regler, men hvor der efter lovens ikrafttræden skal beregnes godtgørelse efter satserne i § 1.

Stk. 5. For køretøjer, som er afgiftsberigtiget efter registreringsafgiftslovens § 4, og for hvilke der i perioden fra og med den 22. november 2016 til og med den 14. januar 2017 er fremsat anmodning om beregning af afgiftsdifferencer efter registreringsafgiftslovens § 3 a, stk. 7, og § 3 b, stk. 7, sker beregningen efter de hidtil gældende regler. Told- og skatteforvaltningen opkræver efter lovens ikrafttræden hos den, der skal svare afgift efter registreringsafgiftslovens almindelige regler det forskelsbeløb, der opstår for køretøjer, for hvilke der er beregnet afgiftsdifference efter de hidtil gældende regler, men hvor der efter lovens ikrafttræden skal beregnes afgiftsdifference efter satserne i § 1.

Stk. 6. Efter- og tilbagebetalingskrav som følge af stk. 3-5 forfalder den 31. marts 2017 og forrentes fra forfaldsdagen efter reglerne i rentelovens § 5, stk. 1.

§ 3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Regeringen (V), Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti er enige om at reducere registreringsafgiften ved at forhøje tærsklen for, hvornår den højeste værdiafgift på 150 pct. beregnes (skalaknækket) i 2017-niveau fra 84.600 kr. til 106.600 kr. for personbiler og fra 26.700 kr. til 33.600 kr. for motorcykler. Den danske registreringsafgift på biler og motorcykler er blandt verdens højeste og beregnes på baggrund af køretøjets værdi.

Med nedsættelsen af registreringsafgiften bliver det billigere at købe mere familievenlige og trafiksikre biler. Afgiftsnedsættelsen skønnes desuden at have positive effekter på arbejdsudbuddet.

2. Lovforslagets baggrund

Den danske registreringsafgift på biler og motorcykler er blandt verdens højeste og beregnes på baggrund af bilens eller motorcyklens værdi.

For personbiler udgør værdiafgiften 105 pct. af bilens afgiftspligtige værdi til og med 84.600 kr. (2017-niveau) og 150 pct. af værdien derudover. For motorcykler udgør værdiafgiften 105 pct. af den afgiftspligtige værdi fra 9.600 kr. til og med 26.700 kr. (2017-niveau) og 150 pct. af værdien derudover. Herudover gives forskellige tillæg og fradrag.

Med Aftale om finansloven for 2017 er det aftalt at nedsætte registreringsafgiften ved at forhøje skalaknækket fra 84.600 kr. til 106.600 kr. for personbiler (inkl. autocampere) og fra 26.700 kr. til 33.600 kr. for motorcykler (2017-niveauer). Det foreslås således at ændre registreringsafgiftsloven i overensstemmelse hermed. De øvrige afgiftssatser bibeholdes uændret.

Med afgiftsnedsættelsen bliver det i højere grad muligt at købe mere familievenlige og trafiksikre biler. For en mellemstor familiebil vil satsreduktionen indebære, at der skal betales ca. 8.000-10.000 kr. mindre i registreringsafgift. Den præcise afgiftsreduktion afhænger af den konkrete bilmodel.

En nedsættelse af registreringsafgiften ved forhøjelse af skalaknækket skønnes at medføre et mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd på ca. 250 mio. kr. i 2017 faldende til ca. 225 mio. kr. i 2020. Efter tilbageløb og adfærd skønnes det varige mindreprovenu til ca. 200 mio. kr. Der er taget udgangspunkt i et strukturelt niveau for personbil- og motorcykelsalget.

En nedsættelse af registreringsafgiften skønnes at have positive effekter på arbejdsudbuddet.

Det foreslås, at nedsættelsen af registreringsafgiften træder i kraft den 15. januar 2017 og har virkning fra fremsættelsen af lovforslaget den 22. november 2016.

3. Lovforslagets indhold

3.1. Gældende ret

Der betales registreringsafgift ved registrering af personbiler og motorcykler i Køretøjsregisteret. For nye motorcykler udgør registreringsafgiften 105 pct. af 9.600 kr. til og med 26.700 kr. (2017-niveau) og 150 pct. af resten af køretøjets afgiftspligtige værdi, jf. registreringsafgiftslovens § § 4, stk. 1, nr. 1. For nye personbiler udgør registreringsafgiften 105 pct. af køretøjets afgiftspligtige værdi til og med 84.600 kr. (2017-niveau) og 150 pct. af resten af køretøjets afgiftspligtige værdi, jf. registreringsafgiftslovens § 4, stk. 1, nr. 2.

Registreringsafgiften for autocampere beregnes som registreringsafgiften for nye personbiler. Dvs. at afgiften udgør 105 pct. af køretøjets afgiftspligtige værdi til og med 84.600 kr. (2017-niveau) og 150 pct. af resten af køretøjets afgiftspligtige værdi. Der kan dog i visse tilfælde ses bort for udgiften til beboelsesindretning ved beregningen af registreringsafgiften for autocampere. Afgiften efter fradrag for beboelsesindretning udgør mindst 0 kr. af de første 12.100 kr. og mindst 60 pct. af resten af køretøjets afgiftspligtige værdi, jf. registreringsafgiftslovens § 5 a, stk. 2.

Der gives fradrag og tillæg ved beregningen af registreringsafgiften for personbiler efter bilens brændstofforbrug, jf. registreringsafgiftslovens § 4, stk. 2 og 3. Desuden gives en række fradrag i henholdsvis afgiften eller den afgiftspligtige værdi baseret på, om køretøjet er monteret med bestemte typer udstyr eller overholder bestemte sikkerhedskrav m.v., jf. registreringsafgiftslovens § 3, stk. 2 og 4, § 4, stk. 5 og § 8, stk. 3, 6 og 7.

SKAT kan efter ansøgning give tilladelse til, at registreringsafgiften af udenlandske firmakøretøjer, leasingkøretøjer og køretøjer, der registreres med henblik på tidsbegrænset anvendelse i Danmark, betales forholdsmæssigt efter reglerne i registreringsafgiftslovens §§ 3 a-3 c.

Der betales tilsvarende registreringsafgift for brugte køretøjer ved disse køretøjers registrering i Køretøjsregistret. Tillæg og fradrag nedsættes dog som udgangspunkt forholdsmæssigt svarende til værdiforskellen mellem det brugte køretøj og et tilsvarende nyt køretøj, jf. registreringsafgiftslovens § 4, stk. 7.

Der betales eksportgodtgørelse af et afgiftsberigtiget køretøj, såfremt køretøjet afmeldes fra Køretøjsregisteret og udføres fra landet efter reglerne i registreringsafgiftslovens §§ 7 b-7 d.

3.2. Lovforslaget

Det foreslås at nedsætte registreringsafgiften ved at forhøje skalaknækket. Med nedsættelsen bliver det billigere at købe mere familievenlige og trafiksikre biler. Afgiftsnedsættelsen skønnes desuden at have positive effekter på arbejdsudbuddet.

Det foreslås, at registreringsafgiftslovens § 4, stk. 1, nr. 1 og 2, ændres, så skalaknækket forhøjes fra 84.600 kr. til 106.600 kr. for personbiler (inkl. autocampere) og fra 26.700 kr. til 33.600 kr. for motorcykler (2017-niveauer). For at sikre konsistens angives værdierne for skalaknækket dog fortsat i de enkelte bestemmelser i 2010-niveau.

Afgiften for nye personbiler foreslås således at udgøre 105 pct. af køretøjets afgiftspligtige værdi til og med 106.600 kr. (2017-niveau) og 150 pct. af resten af køretøjets afgiftspligtige værdi.

For nye motorcykler foreslås afgiften at udgøre 105 pct. af 9.600 kr. til og med 33.600 kr. (2017-niveau) og 150 pct. af resten af køretøjets afgiftspligtige værdi.

For autocampere foreslås afgiften at udgøre 105 pct. af køretøjets afgiftspligtige værdi til og med 106.600 kr. (2017-niveau) og 150 pct. af resten af køretøjets afgiftspligtige værdi. Efter gældende ret gives der desuden i visse tilfælde fradrag for beboelsesindretning, og afgiften skal efter fradrag mindst udgøre 0 kr. af kr. 12.100 og mindst 60 pct. af resten af køretøjets afgiftspligtige værdi, jf. registreringsafgiftslovens § 5 a, stk. 2.

De øvrige afgiftssatser, beløbsgrænser, tillæg og fradrag foreslås bibeholdt uændret.

Det foreslås, at loven træder i kraft den 15. januar 2017. Det foreslås dog, at loven gives virkning fra fremsættelsen af lovforslaget, dvs. fra og med den 22. november 2016.

Baggrunden for, at det foreslås, at reglerne får virkning tilbage fra fremsættelsen, er, at en forhøjelse af skalaknækket som foreslået er en ændring af registreringsafgiften af betydelig størrelsesorden. Hvis loven ikke gives virkning fra lovforslagets fremsættelse, må det forventes, at der ikke registreres dyrere biler og motorcykler med en værdi over skalaknækket i perioden, fra finanslovsaftalen offentliggøres, til en reduktion får virkning. Da der er sammenhæng mellem bilsalget og registrering, må der forventes at ville opstå en tilsvarende opbremsning af bilsalget.

På baggrund af Skatteministeriets beregninger skønnes det, at salget af personbiler over skalaknækket vil udgøre ca. 75 pct. af det samlede personbilsalg i november og december 2016. Det skønnes endvidere, at der vil blive solgt ca. 38.000 personbiler i november og december 2016 ved uændrede regler, hvoraf 28.500 forventes at være personbiler over skalaknækket.

Efter offentliggørelse af finanslovsaftalen og indtil lovforslaget er vedtaget i Folketinget og kan træde i kraft, vil der forventeligt være ca. 55 dage, hvor salget af biler med en værdi over skalaknækket potentielt bremses, svarende til ca. 25.000 personbiler.

På baggrund af Skatteministeriets beregninger skønnes det, at gennemsnitsprisen for personbiler med en værdi over skalaknækket udgør ca. 115.000 kr. ekskl. registreringsafgift og moms. Dermed vil det udskudte salg på 25.000 personbiler potentielt kunne svare til en omsætning hos bilforhandlerne på ca. 2,9 mia. kr. ekskl. moms og registreringsafgift. Det vurderes, at konsekvenserne for bilbranchen af en sådan opbremsning af bilsalget vil være så alvorlige, at det er nødvendigt at afbøde effekterne heraf ved at give loven virkning tilbage fra fremsættelsen af lovforslaget.

Vedtagelse af lovforslaget medfører dermed, at ejere af biler og motorcykler, der indregistreres efter lovforslagets fremsættelse, får gavn af nedsættelsen af registreringsafgiften. Modsat indebærer en vedtagelse af lovforslaget, at godtgørelsen for ejere af biler og motorcykler, som fra fremsættelsen den 22. november til og med den 14. januar 2017 anmoder om eksportgodtgørelse, må forventes at blive lavere end den ville havde været, hvis loven ikke havde fået virkning fra fremsættelsen af lovforslaget. En tilsvarende model, hvor loven havde virkning fra lovforslagets fremsættelse, fandt anvendelse i forbindelse med nedsættelsen af registreringsafgiften i 2015, jf. lov nr. 1892 af 29. december 2015.

Forslaget omfatter alle køretøjer, hvoraf der beregnes afgift efter registreringsafgiftslovens § 4, stk. 1, nr. 1 og 2, dvs. nye og brugte køretøjer samt køretøjer, som den 22. november 2016 eller senere anmeldes til registrering efter reglerne om forholdsmæssig betaling af registreringsafgift.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Ved et strukturelt niveau for bil- og motorcykelsalget, svarende til at bestanden af personbiler og motorcykler udskiftes på hhv. 15 og 30 år, skønnes det, at en forhøjelse af skalaknækket for personbiler med 22.000 kr. fra 84.600 kr. til 106.600 kr. og for motorcykler med 6.900 kr. fra 26.700 kr. til 33.600 kr. vil medføre et umiddelbart mindreprovenu på ca. 100 mio. kr. i 2016 og 725 mio. kr. i årene efter, jf. tabel 1.

Efter tilbageløb og adfærd skønnes mindreprovenuet at udgøre 25 mio. kr. i 2016 og 250 mio. kr. i 2017 faldende til 225 mio. kr. i 2020. Den varige virkning efter tilbageløb og adfærd skønnes at udgøre 200 mio. kr.

Tages der i 2016 og i 2017 udgangspunkt i det budgetterede salg af personbiler og motorcykler i forbindelse med forslag til finanslov for 2017 og i de efterfølgende år med et strukturelt niveau for salget, svarende til at bestanden af personbiler og motorcykler udskiftes på henholdsvis 15 og 30 år, skønnes det, at lovforslaget vil indebære et umiddelbart mindreprovenu fra registreringsafgift på ca. 125 mio. kr. i 2016 og 1.050 mio. kr. i 2017 faldende til ca. 725 mio. kr. fra 2018. I varig virkning udgør det umiddelbare mindreprovenu 725 mio. kr., jf. tabel 2. Idet det budgetterede salg i 2016 og 2017 forventes at overstige det strukturelle personbil- og motorcykelsalg, er det umiddelbare mindreprovenu større i 2016 og 2017 end under antagelse af strukturelt salg. Mindreprovenuet vedrører helt overvejende personbiler.

Mindreprovenuet efter tilbageløb og adfærd skønnes at udgøre ca. 50 mio. kr. i 2016 og 350 mio. kr. i 2017 faldende til ca. 225 mio. kr. i 2020. I varig virkning skønnes mindreprovenuet efter tilbageløb og adfærd at udgøre ca. 200 mio. kr., jf. tabel 2.

Adfærdseffekterne består særligt i, at den lavere registreringsafgift pr. personbil og motorcykel forventes at føre til, at der sælges flere og dyrere personbiler og motorcykler. Dette skønnes på kort sigt at reducere mindreprovenuet primært i form af øgede indtægter fra registreringsafgift og fra moms på salg af biler. Efterhånden som det højere salg slår igennem på bilparken, reduceres mindreprovenuet yderligere grundet afledte effekter fra ejer- og udligningsafgift, ansvarsforsikringsafgift og brændstofafgifter inkl. moms. Den lavere varige virkning opgjort efter tilbageløb og adfærd sammenholdt med provenuvirkningerne i 2017-2020 afspejler således, at de afledte effekter indtræffer gradvist med udskiftningen af bilparken.

Der er endvidere et mindre tilbageløb af moms og andre afgifter, idet udgifterne til bil reduceres. Hermed øges forbruget af andre varer, hvilket vil øge statens indtægter fra moms og andre afgifter.

Endelig består adfærdseffekterne i en positiv arbejdsudbudseffekt, idet den lavere afgift forventes at øge arbejdsudbuddet.

Reduktionen af registreringsafgiften ved forhøjelse af skalaknækket medfører ikke direkte en ændring af skatteudgifter. Reduktionen mindsker imidlertid alt andet lige værdien af de skatteudgifter, der er i registreringsafgiften for personbiler og motorcykler, og som afhænger af skalaknækket. Det gælder f.eks. de fradrag for sikkerhedsudstyr, der gives i den afgiftspligtige værdi.

Det skønnes, at SKATs omkostninger udgør 250.000 kr. til brug for tilretning af Køretøjsregisteret, herunder udvikling af programmer til brug for tilbagebetaling og efteropkrævning. Til den faktiske håndtering af tilbagebetaling- og efterbetalingssager skal skønsmæssigt anvendes 2-3 årsværk, der alle skal bruges i januar-marts 2017. De skønnede omkostninger, herunder årsværk, vil kunne afholdes inden for SKATs eksisterende ramme.

De foreslåede ændringer har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for regioner og kommuner.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Reduktionen af registreringsafgiften for personbiler og motorcykler ved forhøjelse af skalaknækket forventes først og fremmest at berøre private. Under forudsætning af, at 10 pct. af personbilerne benyttes af erhvervslivet, skønnes reduktionen for nye personbiler at medføre en varig umiddelbar lempelse for erhvervslivet på ca. 70 mio. kr.

Brugtbilpriserne afhænger af priserne på nye biler og forventes derfor at falde som følge af afgiftsnedsættelsen. For de erhverv, som ejer en personbil eller motorcykel af en vis værdi, vil reduktionen derfor som udgangspunkt medføre et kapitaltab. Kapitaltabet må forventes at være størst for ejerne af biler i mellemklassen og opefter, da afgiftslempelsen vil være størst for disse. Jo nyere en bil er, jo større vil kapitaltabet endvidere alt andet lige være. Værdien af kapitaltabet for personbiler skønnes med betydelig usikkerhed at udgøre i størrelsesordenen 0,5 mia. kr. for erhvervslivet.

Kapitaltabet vil alene blive realiseret ved videresalg. For leasingselskaber, som betaler forholdsmæssig registreringsafgift, forventes kapitaltabet endvidere som udgangspunkt ikke at blive realiseret ved videresalg. Dette skyldes, at ejeren kan vælge at afregne afgift for den periode, som køretøjet har kørt under ordningen med forholdsmæssig betaling af registreringsafgift. Ved efterfølgende videresalg skal der herefter ske afgiftsberigtigelse på ny. Hvis videresalget sker den 22. november 2016 eller senere, vil den resterende registreringsafgift blive beregnet på baggrund af det forhøjede skalaknæk. For en nærmere beskrivelse af handlemuligheder vedrørende køretøjer, for hvilke der betales forholdsmæssig registreringsafgift, henvises til bemærkningerne til § 2, stk. 5.

Lovforslaget er samtidig med fremsættelsen sendt i høring hos Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER).

6. Administrative konsekvenser for borgerne

For de, som via tredjemand får indregistreret en personbil eller motorcykel i perioden fra lovforslagets fremsættelse til lovens ikrafttræden, og som skal have tilbagebetalt registreringsafgift efterfølgende, kan der være en begrænset administrativ belastning. Tilsvarende gør sig gældende for dem, som eksporterer en personbil eller motorcykel i denne periode, og som er berørt af afgiftsændringen.

7. Miljømæssige konsekvenser

Nedsættelsen af registreringsafgiften må forventes at bidrage til flere biler og motorcykler. Det må forventes at øge CO2-udledningen fra vejtransporten samt udledningen af skadelige stoffer, der bidrager til den lokale luftforurening.

CO2-udledningen fra vejtransporten skønnes med betydelig usikkerhed at blive øget med i størrelsesordenen 2.100 t CO2 årligt, som følge af flere nye personbiler. Efterhånden som ændringen slår igennem på hele bilparken, skønnes CO2-effekten at udgøre i størrelsesordenen 28.500 t årligt.

8. Forholdet til EU-retten

Loven vil som udkast blive notificeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/1535/EU om en informationsprocedure med hensyn til tekniske forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester (kodifikation). Der er tale om en skattemæssig foranstaltning, som ikke er omfattet af en stand still-periode, og ændringen kan dermed umiddelbart sættes i kraft.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Tidspunktet for finanslovsforhandlingerne og det forhold, at visse af lovforslagets elementer skal have virkning fra og med fremsættelsestidspunktet, indebærer en tidsmæssigt presset proces. Lovforslaget er samtidig med fremsættelsen sendt i høring med frist den 29. november 2016 hos følgende myndigheder og organisationer;

Advokatsamfundet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, AutoBranchen Danmark, Autobranchens Handels- og Industriforening i Danmark, AutoCamperRådet, borger- og retssikkerhedschefen i SKAT, Business Danmark, Campingbranchen, Campingrådet, Centralforeningen af Taxiforeninger i Danmark, CEPOS, Cevea, DAKOFA, Danish Operators, Danmarks Motor Union, Dansk Aktionærforening, Dansk AutoGenbrug, Dansk Automat Brancheforening, Dansk Automobil Sports Union, Dansk Automobilforhandler Forening, Dansk Bilbrancheråd, Dansk Bilforhandler Union, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Lokalsyn, Dansk Taxi Råd, Dansk Told- og Skatteforbund, Danske Advokater, Danske Biludlejere, Danske Busvognmænd, Danske Synsvirksomheder, DANVA, De Danske Bilimportører, Den Danske Bilbranche, DI, ERFAgruppen-Bilsyn, FDL, FDM, Finans og Leasing, Finansforbundet, Finansrådet, Foreningen af Danske Skatteankenævn, Foreningen Danske Revisorer, FSR - danske revisorer, Greenpeace Danmark, HORESTA, International Transport Danmark, KL, Kraka, Landsforeningen Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede, Landsskatteretten, Mineralolie Brancheforeningen, Motorcykel Forhandler Foreningen, Motorcykel Importør foreningen, Motorhistorisk Samråd, Nationalt Center for Miljø og Energi, Partnerskabet for brint og brændselsceller, Rejsearrangører i Danmark, Sammenslutningen af Karosseribyggere og Autooprettere i Danmark, Skatteankestyrelsen, SRF Skattefaglig Forening og VisitDenmark.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1 og 2

Ved registrering af blandt andet personbiler, motorcykler og autocampere i Køretøjsregisteret betales registreringsafgift, jf. registreringsafgiftslovens §§ 4-5 a.

For nye motorcykler udgør afgiften 105 pct. af 9.600 kr. til og med 26.700 kr. (2017-niveau) og 150 pct. af resten af køretøjets afgiftspligtige værdi, jf. § 4, stk. 1, nr. 1.

For nye personbiler udgør afgiften 105 pct. af køretøjets afgiftspligtige værdi til og med 84.600 kr. (2017-niveau) og 150 pct. af resten af køretøjets afgiftspligtige værdi, jf. § 4, stk. 1, nr. 2.

For autocampere udgør afgiften 105 pct. af køretøjets afgiftspligtige værdi til og med 84.600 kr. (2017-niveau) og 150 pct. af resten af køretøjets afgiftspligtige værdi. Efter gældende ret gives der desuden i visse tilfælde fradrag for beboelsesindretning, og afgiften skal efter fradrag mindst udgøre 0 kr. af de første 12.100 kr. og mindst 60 pct. af resten af køretøjets afgiftspligtige værdi, jf. registreringsafgiftslovens § 5 a, stk. 2.

Afgiften for brugte køretøjer beregnes på samme måde som for nye køretøjer. Tillæg og fradrag nedsættes dog som udgangspunkt forholdsmæssigt svarende til værdiforskellen mellem det brugte køretøj og et tilsvarende nyt køretøj, jf. § 4, stk. 7. Et brugt køretøjs alder regnes fra første registrering, jf. § 4, stk. 8.

Den afgiftspligtige værdi for et nyt køretøj, jf. § 8, stk. 1, 1. pkt., beregnes ud fra køretøjets almindelige pris, inklusive moms, men uden registreringsafgift, ved salg til en bruger her i landet på registreringstidspunktet eller, hvis SKAT inden køretøjets registrering udsteder bevis for afgiftsberigtigelsen, på tidspunktet for bevisets udstedelse.

Det foreslås, at registreringsafgiften nedsættes ved at skalaknækket forhøjes fra 84.600 kr. til 106.600 kr. for personbiler og fra 26.700 til 33.600 kr. for motorcykler (2017-niveauer). For at sikre konsistens i registreringsafgiftsloven angives alle berørte kroneværdier dog fortsat i 2010-niveau i de enkelte bestemmelser.

Såfremt de foreslåede ændringer vedtages, vil afgiften således for nye personbiler udgøre 105 pct. af køretøjets afgiftspligtige værdi til og med 106.600 kr. (2017-niveau) og 150 pct. af resten af køretøjets afgiftspligtige værdi.

Tilsvarende vil afgiften for motorcykler udgøre 105 pct. af 9.600 kr. til og med 33.600 kr. (2017-niveau) og 150 pct. af resten af køretøjets afgiftspligtige værdi.

For autocampere vil afgiften udgøre 105 pct. af køretøjets afgiftspligtige værdi til og med 106.600 kr. (2017-niveau) og 150 pct. af resten af køretøjets afgiftspligtige værdi. Efter gældende ret gives der desuden i visse tilfælde fradrag for beboelsesindretning, og afgiften skal efter fradrag mindst udgøre 0 kr. af de første 12.100 kr. og mindst 60 pct. af resten af køretøjets afgiftspligtige værdi, jf. registreringsafgiftslovens § 5 a, stk. 2.

De øvrige afgiftssatser, beløbsgrænser, tillæg og fradrag i registreringsafgiftsloven foreslås ikke ændret.

Til § 2

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 15. januar 2017.

Det foreslås i stk. 2, at loven har virkning fra lovforslagets fremsættelse, dvs. fra og med den 22. november 2016. Baggrunden herfor er, at en reduktion af registreringsafgiften ved forhøjelse af skalaknækket til 106.600 kr. for personbiler og til 33.600 kr. for motorcykler er en ændring af registreringsafgiften af betydelig størrelsesorden. Hvis loven ikke har virkning fra lovforslagets fremsættelse, må det forventes, at der ikke registreres dyrere biler og motorcykler med en værdi over skalaknækket i perioden, fra finanslovsaftalen offentliggøres, til en reduktion får virkning. Da der er sammenhæng mellem bilsalget og registrering, må der i så fald forventes at opstå en tilsvarende opbremsning af bilsalget. Der henvises til bemærkningerne i afsnit 3.2.

Det foreslås, at køretøjer, som er anmeldt til registrering i henhold til reglerne i registreringsafgiftsloven den 22. november 2016 eller senere, skal være omfattet af forslagets § 1. Det betyder, at køretøjer, som efter gældende regler afgiftsberigtiges på baggrund af det hidtidige skalaknæk, fra lovforslagets fremsættelse skal afgiftsberigtiges på baggrund af det forhøjede skalaknæk. At loven har virkning fra fremsættelsen er således i denne sammenhæng til gunst for de afgiftspligtige.

Da loven først træder i kraft den 15. januar 2017, vil der for køretøjer, der er omfattet af registreringsafgiftslovens § 4, stk. 1, nr. 1 og 2, som anmeldes til registrering i perioden fra og med den 22. november 2016 til og med den 14. januar 2017, ske afgiftsberigtigelse efter de gældende regler, dvs. efter de regler og afgiftssatser, som fremgår af lovbekendtgørelse nr. 29 af 10. januar 2014, som ændret ved lov nr. 1892 af 29. december 2015. SKATs sagsbehandling i forhold til de omhandlede køretøjer fortsætter dermed uændret til og med den 14. januar 2017.

Efter lovens ikrafttræden vil registreringsafgiften herefter blive genberegnet med udgangspunkt i de foreslåede ændringer af skalaknækket, jf. lovforslagets § 1. For køretøjer, som efter de gældende regler har betalt afgift efter den højeste sats på 150 pct. for den del af køretøjets afgiftspligtige værdi, der overstiger det hidtidige skalaknæk, genberegnes afgiften således efter det forhøjede skalaknæk, og der beregnes afgift på 105 pct. op til det nye skalaknæk og 150 pct. af resten af den afgiftspligtige værdi. En difference i den afgiftspligtiges favør vil blive udbetalt i overensstemmelse med stk. 6.

Genberegningen foretages med udgangspunkt i køretøjets reelle handelspris, dvs. den pris, som er grundlag for bilens faktiske afgiftsberigtigelse i perioden fra lovforslagets fremsættelse og til lovens ikrafttræden. Der tages således ikke i forbindelse med genberegningen hensyn til, at køretøjets handelspris måske ville have været en anden, hvis handlen først var foretaget efter lovens ikrafttræden.

Ovenstående er også gældende for udenlandske firmakøretøjer, leasingkøretøjer og køretøjer, der registreres med henblik på tidsbegrænset anvendelse i Danmark, som er afgiftsberigtiget efter reglerne i registreringslovens § 4, stk. 1, nr. 1 og 2, hvoraf der betales forholdsmæssig registreringsafgift efter §§ 3 a-3 c. For leasingkøretøjer vil det være et anliggende mellem parterne, hvorvidt regulering af registreringsafgiften efterfølgende skal afspejles i en ændret leasingydelse.

Det følger af stk. 3, at køretøjer, som anmeldes til registrering fra og med fremsættelsen af lovforslaget den 22. november 2016 til og med den 14. januar 2017 afgiftsberigtiges efter de hidtil gældende regler. Dette følger allerede af gældende ret, men anføres alligevel af væsentlige informationshensyn. Det følger desuden af bestemmelsen, at det beløb, som udgøres af forskelsbeløbet mellem afgiftsberegningen efter de gældende regler og afgiftsberegningen efter lovforslagets § 1, vil blive tilbagebetalt af SKAT til den, der har betalt afgiften af det pågældende køretøj, dvs. enten til den registrerede virksomhed, jf. registreringsafgiftslovens §§ 14 og 15, en ikke-registreret virksomhed, jf. registreringsafgiftslovens §§ 19 og 20, eller en privat person, som på egen hånd har foretaget registrering af et køretøj. Det påhviler SKAT af egen drift at foretage tilbagebetalingen.

Såfremt den virksomhed, som modtager tilbagebetalingen fra SKAT, har indbetalt registreringsafgiften på vegne af køberen af det pågældende køretøj, og virksomhedens udgift således i relation til registreringsafgiften er blevet overvæltet på køberen, bør virksomheden viderebetale beløbet til køberen. Viderebetaling af overvæltede afgiftsbeløb er et privatretligt anliggende. I købskontrakter, som indgås i den omhandlede periode, bør parterne tage højde for dette forhold.

Det foreslås på denne baggrund, at det i stk. 3 fastslås, at en køber af et køretøj omfattet af lovforslagets § 1, som anmeldes til registrering i perioden fra lovforslagets fremsættelse til lovens ikrafttræden, alene kan rette et efterfølgende krav om tilbagebetaling af en del af registreringsafgiften mod den, der skal svare afgift efter registreringsafgiftslovens almindelige regler, som har indbetalt registreringsafgiften til SKAT, og til hvem SKAT dermed er forpligtet til at tilbagebetale en del af registreringsafgiften - typisk en forhandler. Med en direkte hjemmel i loven sikres det, at det ikke overlades til parterne at aftale, hvem der har krav på tilbagebetaling fra SKAT. Det foreslåede har til hensigt at sikre, at det undgås, at SKATs tilbagebetaling af registreringsafgift kommer til at afhænge af indholdet og fortolkningen af den indgåede aftale i de enkelte sager.

Det følger af stk. 4, at eksportgodtgørelse af køretøjer, som er afgiftsberigtiget efter reglerne i registreringsafgiftslovens § 4, stk. 1, nr. 1 og 2, og som afmeldes med henblik på eksportgodtgørelse efter §§ 7 b-7 d, i perioden fra lovforslagets fremsættelse til lovens ikrafttræden, udbetales på baggrund af de hidtil gældende regler, dvs. efter de regler og afgiftssatser, som fremgår af lovbekendtgørelse nr. 29 af 10. januar 2014, som ændret ved lov nr. 1892 af 29. december 2015. Dette følger allerede af gældende ret, men anføres alligevel af væsentlige informationshensyn. SKATs sagsbehandling i forhold til de omhandlede køretøjer fortsætter dermed uændret til og med den 14. januar 2017.

Efter lovens ikrafttræden opkræver SKAT det forskelsbeløb, der opstår for køretøjer, hvor der er beregnet godtgørelse på grundlag af det hidtidige skalaknæk, og hvor der efter lovforslagets § 1 i stedet skal beregnes godtgørelse på grundlag af det forhøjede skalaknæk, hos den, der skal svare afgift efter registreringsafgiftslovens almindelige regler. Beløbet opkræves efter loven er trådt i kraft i overensstemmelse med stk. 6.

At loven gives virkning fra fremsættelsen, jf. stk. 2, vil være til ugunst for dem, som afmelder et køretøj med henblik på eksportgodtgørelse i perioden fra lovforslagets fremsættelse og til lovens ikrafttræden. Hvor der efter de gældende regler beregnes godtgørelse på grundlag af det hidtidige skalaknæk, skal godtgørelsen efter forslaget beregnes på grundlag af det forhøjede skalaknæk, og den vil dermed blive mindre for køretøjer af en vis værdi.

Det følger af stk. 5, at afgiftsdifferencer, jf. § 3 a, stk. 7 og § 3 b, stk. 7, af køretøjer, som er afgiftsberigtiget efter reglerne i registreringsafgiftslovens § 4, stk. 1, nr. 1 og 2, i perioden fra lovforslagets fremsættelse til lovens ikrafttræden opkræves eller tilbagebetales på baggrund af de hidtil gældende regler, dvs. efter de regler og afgiftssatser, som fremgår af lovbekendtgørelse nr. 29 af 10. januar 2014, som ændret ved lov nr. 1892 af 29. december 2015. Dette følger allerede af gældende ret, men anføres alligevel af væsentlige informationshensyn. SKATs sagsbehandling i forhold til de omhandlede køretøjer fortsætter dermed uændret til og med den 14. januar 2017.

Efter lovens ikrafttræden opkræver eller tilbagebetaler SKAT det forskelsbeløb, der opstår for køretøjer omfattet af 1. pkt., hvor der er beregnet afgiftsdifference på grundlag af det hidtidige skalaknæk, og hvor der efter lovforslagets § 1 alene skal beregnes afgiftsdifference på grundlag af det forhøjede skalaknæk, hos eller til den, der skal svare afgift efter registreringsafgiftslovens almindelige regler. Beløbet opkræves eller tilbagebetales efter loven er trådt i kraft, jf. stk. 6.

Udenlandske firmakøretøjer, jf. registreringsafgiftslovens § 3 a, jf. § 1, stk. 4, leasingkøretøjer, jf. § 3 b, og køretøjer, der tilhører en udlænding, og som benyttes her i landet i forbindelse med et tidsbegrænset ophold, jf. § 3 c, kan anmeldes til registrering under en ordning med betaling af forholdsmæssig registreringsafgift. Når en kontrakt ophører, eller køretøjet på anden måde udgår af ordningen, har køretøjsejeren tre valgmuligheder.

Ejeren kan vælge at betale restafgiften, jf. § 3 a, stk. 8, § 3 b, stk. 10, og § 3 c, stk. 4. Der vil i denne situation skulle betales afgift på baggrund af den oprindeligt beregnede afgift. Det betyder, at køretøjer, som senest den 21. november 2016 er anmeldt til registrering under en ordning med forholdsmæssig betaling af registreringsafgift, ved udgang af ordningen skal betale den oprindeligt beregnede restafgift, dvs. på baggrund af det hidtidige skalaknæk, også selv om udgangen af ordningen først sker den 22. november 2016 eller senere.

Ejeren kan endvidere vælge alene at afregne afgift for den periode, dvs. det antal måneder, som køretøjet har kørt under ordningen. Ved efterfølgende videresalg skal der herefter ske afgiftsberigtigelse på ny, jf. § 3 a, stk. 8, § 3 b, stk. 10, og § 3 c, stk. 4. Det vil eksempelvis sige, at der ved videresalg af en forhenværende leasingpersonbil skal ske afgiftsberigtigelse efter samme regler, som er gældende for en almindelig, brugt, importeret personbil. Den efterfølgende afgiftsberigtigelse skal ske på baggrund af det forhøjede skalaknæk, hvis det brugte køretøj anmeldes til registrering den 22. november 2016 eller senere. Køretøjets almindelige pris, jf. lovens § 10, stk. 1, på tidspunktet for afgiftsberigtigelsen lægges til grund, men kan ikke overstige køretøjets pris som nyt, jf. § 10, stk. 2.

Endelig kan ejeren vælge at få værdisat køretøjet på ny (værditabsberegning), jf. § 3 a, stk. 7, og § 3 b, stk. 7. Denne mulighed eksisterer ikke, for så vidt angår køretøjer omfattet af § 3 c. Ved en værditabsberegning vurderes køretøjets aktuelle afgiftspligtige værdi, jf. registreringsafgiftslovens § 10. Ud fra denne værdi beregnes registreringsafgiften på ny.

Beregningen af afgiftsdifferencer i henhold til § 3 a, stk. 7, og § 3 b, stk. 7, sker på baggrund af lovforslagets § 1, dvs. på baggrund af det forhøjede skalaknæk, når anmodningen herom er fremsat den 22. november 2016 eller senere. Indtil loven træder i kraft den 15. januar 2017, jf. lovforslagets § 2, stk. 1, administrerer SKAT efter gældende regler, det vil sige, at der i ovennævnte periode for de omfattede køretøjer beregnes afgiftsdifferencer på baggrund af det hidtidige skalaknæk. SKAT vil herefter genberegne afgiftsdifferencerne på baggrund af det foreslåede forhøjede skalaknæk og opkræve forskelsbeløbet.

For en leasingpersonbil, hvoraf der er betalt en forholdsmæssig del af registreringsafgiften efter registreringsafgiftslovens § 3 b, stk. 2, ved indgåelse af en leasingkontrakt senest den 21. november 2016, dvs. på baggrund af det hidtidige skalaknæk, kan der således ved kontraktens ophør den 22. november 2016 eller senere ske en genberegning af den forholdsmæssige registreringsafgift i leasingperioden, jf. § 3 b, stk. 7. Beregningen foretages på baggrund af det forhøjede skalaknæk og modregnes herefter i den oprindeligt beregnede afgift, som er betalt ved kontraktindgåelse.

Forbruget af afgift i den periode, hvor køretøjet har kørt under en ordning med betaling af forholdsmæssig registreringsafgift, vil være højere med et skalaknæk på 106.600 kr., end med et skalaknæk på 84.600. Det betyder, at det beløb, som kan tilbagebetales til ejeren af køretøjet, eller som modregnes i SKATs krav mod ejeren af køretøjet, vil blive mindre som følge af nedsættelsen af registreringsafgiften. Dette kan illustreres med nedenstående eksempel:

Det foreslås i stk. 6, at efter- og tilbagebetalingskrav som følge af reglerne i stk. 3-5 forfalder den 31. marts 2017. Beløbet forrentes fra forfaldsdagen efter reglerne i rentelovens § 5, stk. 1, dvs. til en årlig rente, der svarer til den fastsatte referencesats med et tillæg på 8 procentpoint.

Til § 3

Registreringsafgiftsloven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Det foreslås derfor, at denne ændringslov heller ikke gælder for Færøerne og Grønland.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende ret

1) Loven har som udkast været notificeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/1535/EU om en informationsprocedure med hensyn til tekniske forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester (kodifikation).