Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 15. december 2016

1. Ændringsforslag

Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet 6 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 22. november 2016 og var til 1. behandling den 9. december 2016. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.

Høring

Lovforslaget blev sendt i høring samtidig med fremsættelsen. Den 6. december 2016 sendte skatteministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget. Den 9. december 2016 sendte skatteministeren supplerende høringssvar og et notat herom til udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 6 spørgsmål til skatteministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. Nogle af udvalgets spørgsmål og skatteministerens svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.

3. Indstillinger

Et flertal i udvalget (DF, V, LA og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal i udvalget (S) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme imod de stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal i udvalget (EL, ALT, SF og RV) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de stillede ændringsforslag.

Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til titlen

Af et mindretal (SF), tiltrådt af et mindretal (EL, ALT og RV):

1) Titlen affattes således:

»Forslag

til

Lov om ændring af registreringsafgiftsloven, brændstofforbrugsafgiftsloven og lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v.1)

(Nedsættelse af registreringsafgiften og udsættelse af indfasning af registreringsafgift, grøn ejerafgift og vægtafgift for eldrevne og brændselscelledrevne køretøjer)

1Loven har som udkast været notificeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/1535/EU om en informationsprocedure med hensyn til tekniske forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester (kodifikation).«

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 5]

Til § 1

2) Før nr. 1 indsættes som nyt nummer:

»01. I § 2, stk. 1, nr. 14, ændres »2018,« til: »2020,«.«

[Forlængelse af fritagelse for registreringsafgift med 2 år for brændselscelledrevne køretøjer]

3) Efter nr. 2 indsættes som nye numre:

»02. I § 5 b, stk. 1, nr. 1, og § 5 c, stk. 2, nr. 1, ændres »2016« til: »2016-2018«.

03. I § 5 b, stk. 1, nr. 2, og § 5 c, stk. 2, nr. 2, ændres »2017« til: »2019«.

04. I § 5 b, stk. 1, nr. 3, og § 5 c, stk. 2, nr. 3, ændres »2018« til: »2020«.

05. I § 5 b, stk. 1, nr. 4, og § 5 c, stk. 2, nr. 4, ændres »2019« til: »2021«.

06. I § 5 b, stk. 2, 1. pkt., og § 5 c, stk. 3, 1. pkt., ændres »2016 og 2017« til: »2016-2019«.«

[Udsættelse af indfasning af registreringsafgift med 2 år for eldrevne køretøjer og biler, der drives af el i kombination med benzin, diesel, naturgas eller biogas, og hvis opladning kan ske ved hjælp af en ekstern strømforsyning]

4) Efter nr. 2 indsættes som nye numre:

»07. I § 5 d, nr. 1, ændres »2019« til: »2021«.

08. I § 5 d, nr. 2, ændres »2020« til: »2022«.

09. I § 5 d, nr. 3, ændres »2021« til: »2023«.

010. I § 5 d, nr. 4, ændres »2022« til: »2024«.«

[Udsættelse af indfasning af registreringsafgift med 2 år for brændselscelledrevne køretøjer]

Nye paragraffer

5) Efter § 1 indsættes som nye paragraffer:

Ȥ 01

I brændstofforbrugsafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 40 af 16. januar 2014, som ændret ved § 2 i lov nr. 1503 af 23. december 2014, § 3 i lov nr. 1532 af 27. december 2014, § 2 i lov nr. 1889 af 29. december 2015 og § 2 i lov nr. 650 af 8. juni 2016, foretages følgende ændring:

1. I § 1, stk. 3, ændres »2018« til: »2020«.

§ 02

I lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 185 af 18. februar 2014, som ændret ved § 2 i lov nr. 745 af 25. juni 2014, § 3 i lov nr. 1503 af 23. december 2014, § 30 i lov nr. 1532 af 27. december 2014, § 6 i lov nr. 540 af 29. april 2015 og § 3 i lov nr. 1889 af 29. december 2015, foretages følgende ændring:

1. I § 1, stk. 2, ændres »2018« til: »2020«.«

[Forlængelse af fritagelse for grøn ejerafgift med 2 år for brændselscelledrevne køretøjer]

Til § 2

6) I stk. 2 ændres »2016.« til: »2016, jf. dog 2. og 3. pkt.«, og som 2. og 3. pkt. indsættes:

»§ 1, nr. 02-05, har virkning fra og med den 1. januar 2017. § 1, nr. 01 og 06-010, og §§ 01 og 02 har virkning fra og med den 15. januar 2017.«

[Virkning fra og med den 1. januar 2017 for ændringerne vedrørende indfasning af registreringsafgift for elbiler og pluginhybridbiler og virkning fra lovens ikrafttræden for de ændringer, der vedrører registreringsafgift, grøn ejerafgift og vægtafgift for brændselscelledrevne køretøjer samt forlængelse af fradragsperiode for elbiler og pluginhybridbiler]

Bemærkninger

Til nr. 1

Der er tale om en konsekvensændring. Det foreslås i nr. 5 at forlænge fritagelserne fra grøn ejerafgift og vægtafgift for brændselscelledrevne køretøjer. Da der foreslås ændringer i brændstofforbrugsafgiftsloven og lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v., er det nødvendigt at ændre lovens titel, så disse love også medtages i titlen. Noten foreslås videreført uændret.

Til nr. 2-5

Ændringsforslagene har til formål at bidrage til et stigende salg af elbiler, pluginhybridbiler m.v. Baggrunden er, at der i 2015 blev indgået en aftale om gradvis at pålægge registreringsafgift på elbiler m.v. Det har imidlertid vist sig, at elbilsalget ligger langt under det forudsatte i 2016 - på et niveau omkring halvdelen.

Det ser dermed ud til, at indfasningen af registreringsafgiften for elbiler har haft en alt for voldsom effekt på salget. Fortsættes indfasningen fra den 1. januar 2017, vil det yderligere begrænse salget. Derfor foreslås det at udskyde indfasningen i 2 år.

Hvis Danmark skal nå EU's klimamålsætning for 2030, er det nødvendigt med en kraftig begrænsning af CO2-udslippet fra transportsektoren og klimaforureningen fra landbruget. Det er en udbredt opfattelse, at en betydelig del af denne begrænsning skal komme, ved at flere personbiler kører på el, som fremstilles af vindmøller, solceller m.v. Derfor er det vigtigt, at elbilsalget kommer i gang, hvilket er baggrunden for disse ændringsforslag.

Venstreregeringen, Socialdemokratiet og Radikale Venst?re indgik den 9. oktober 2015 en aftale om de fremtidige afgiftsvilkår for elbiler og brændselscellebiler, herunder brintbiler. På baggrund heraf blev der ved lov nr. 1889 af 29. december 2015 indført en indfasning af registreringsafgift over en 5-årig periode fra 2016 for elbiler og fra 2019 for brændselscelledrevne biler. Herudover blev brændselscelledrevne biler fritaget for vægtafgift og grøn ejerafgift indtil udgangen af 2018.

De foreslåede ændringer har til formål at udsætte indfasningen af registreringsafgift med 2 år for eldrevne køretøjer, biler, der drives af el i kombination med benzin, diesel, naturgas eller biogas, og hvis opladning kan ske ved hjælp af en ekstern strømforsyning (pluginhybridbiler), og brændselscelledrevne køretøjer. Herudover foreslås det, at brændselscelledrevne bilers fritagelse for vægtafgift og grøn ejerafgift forlænges tilsvarende med 2 år.

I ændringsforslag nr. 2 foreslås det, at fritagelsen for registreringsafgift for brændselscelledrevne køretøjer i registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 14, forlænges med 2 år fra udgangen af 2018 til udgangen af 2020. Det vil betyde, at indfasningen af registreringsafgift for brændselscelledrevne køretøjer igangsættes i 2021, og at de efterfølgende stigninger udsættes tilsvarende med hver 2 år.

I ændringsforslag nr. 3 foreslås det, at indfasningen af registreringsafgift for eldrevne køretøjer og pluginhybridbiler udsættes med 2 år.

I ændringsforslag nr. 4 foreslås det, at indfasningen af registreringsafgift for brændselscelledrevne køretøjer udsættes tilsvarende med 2 år. For eldrevne køretøjer og pluginhybridbiler sker dette, ved at det trin i indfasningen, der gælder for 2016, forlænges, så det også gælder for 2017 og 2018. Den oprindelig planlagte stigning i 2017 udsættes således til 2019, ligesom de efterfølgende stigninger udsættes tilsvarende med hver 2 år. Efter gældende ret gives i 2016 og 2017 desuden et fradrag på 10.000 kr. i registreringsafgiften, dog maksimalt svarende til den beregnede afgift, jf. registreringsafgiftslovens § 5 b, stk. 2, og § 5 c, stk. 3. Det foreslås, at perioden, hvor dette fradrag gives, også forlænges med 2 år. Det vil betyde, at der i 2016-2019 gives et fradrag på 10.000 kr., dog maksimalt svarende til den beregnede afgift som hidtil. For brændselscelledrevne køretøjer udsættes hele indfasningen, så den igangsættes i 2021 frem for i 2019 som oprindelig forudsat, og så de efterfølgende stigninger udsættes tilsvarende med hver 2 år.

I ændringsforslag nr. 5 foreslås det, at brændselscelledrevne køretøjers fritagelse for henholdsvis grøn ejerafgift og vægtafgift forlænges med 2 år. Fritagelsen for grøn ejerafgift fremgår af brændstofforbrugsafgiftslovens § 1, stk. 3, og gælder til og med den 31. december 2018. Det foreslås, at dette udløbstidspunkt udsættes med 2 år, så fritagelsen gælder til og med den 31. december 2020. Fritagelsen for vægtafgift fremgår af § 1, stk. 2, i lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v. og gælder til og med den 31. december 2018. Det foreslås, at dette udløbstidspunkt udsættes med 2 år, så fritagelsen gælder til og med den 31. december 2020.

Til nr. 6

Efter gældende ret finder næste trin i indfasningen af registreringsafgift for elbiler og pluginhybridbiler anvendelse fra den 1. januar 2017. Det er derfor nødvendigt at sikre, at den foreslåede udsættelse af indfasning af registreringsafgift for elbiler og pluginhybridbiler får virkning fra den 1. januar 2017, så det i 2016 gældende afgiftsniveau fastholdes.

Hvis de foreslåede ændringer først fik virkning fra lovens ikrafttræden den 15. januar 2017, ville der blive en periode fra den 1. januar 2017 til og med den 14. januar 2017, hvor køretøjer ville skulle afgiftsberigtiges med den højere sats, som følger af den oprindelig fastsatte indfasning, hvorefter satsen igen ville falde til det samme niveau som i 2016 for resten af 2017 og 2018.

Det foreslås derfor i ændringsforslag nr. 6, at de ændringer, der vedrører indfasning af registreringsafgift for elbiler og pluginhybridbiler, får virkning fra og med den 1. januar 2017. Dette omfatter ikke det særlige fradrag på 10.000 kr. i registreringsafgiften i medfør af registreringsafgiftslovens § 5 b, stk. 2, 1. pkt., og § 5 c, stk. 3, 1. pkt., da fradraget allerede ifølge gældende ret gives i 2017. Det er således ikke nødvendigt, at den ændring, der vedrører forlængelsen af den periode, hvor fradraget gives, får virkning forud for lovens ikrafttræden.

Efter gældende ret skal indfasningen af registreringsafgift, grøn ejerafgift og vægtafgift for brændselscelledrevne biler først ske efter den 31. december 2018. Det er derfor ikke nødvendigt, at de ændringer, der vedrører udsættelsen af dette tidspunkt, får virkning forud for lovens ikrafttræden.

Lovforslagets § 2, stk. 3-6, finder ligeledes anvendelse for de elbiler og pluginhybridbiler, som er omfattet af de foreslåede ændringer af registreringsafgiftslovens §§ 5 b og 5 c, der får virkning fra og med den 1. januar 2017. Det vil eksempelvis sige, at for så vidt angår afgiftsdifferencer, der måtte opstå for elbiler eller pluginhybridbiler, som anmeldes til registrering i perioden fra den 1. januar 2017 til lovens ikrafttræden den 15. januar 2017, omfattes disse af lovforslagets § 2, stk. 3, hvorefter der kan ske tilbagebetaling af eventuelle afgiftsdifferencer.

Det foreslås, at de ændringer, som ikke vedrører 2017, får virkning samtidig med lovens ikrafttrædelse den 15. januar 2017.

Provenumæssige konsekvenser

Nedenstående oplysninger om de provenumæssige konsekvenser stammer fra Skatteministeriet og vil afhænge af, hvor mange elbiler m.v. der sælges.

En udsættelse af indfasningen af registreringsafgiften for elbiler, pluginhybridbiler og brændselscelledrevne biler til 2019-2022, således at elbiler og pluginhybridbiler er fuldt indfaset i 2022, skønnes at indebære et umiddelbart mindreprovenu på ca. 50 mio. kr. i 2017 stigende til 250 mio. kr. i 2020 og 100 mio. kr. i 2021, mens den varige umiddelbare virkning skønnes at udgøre ca. 50 mio. kr., jf. tabel 1.

Efter tilbageløb og adfærd skønnes forslaget at medføre et mindreprovenu på ca. 25 mio. kr. i 2017 stigende til 200 mio. i kr. 2020 og 100 mio. kr. i 2021, mens den varige virkning skønnes at udgøre ca. 25 mio. kr.

Med forslaget øges mindreprovenuet ved indfasningen således i forhold til det, der lå til grund for lovforslag nr. L 61 (folketingsåret 2015-16). Det samlede nettofinansieringsbehov efter tilbageløb og adfærd ved indfasningen skønnes dermed at udgøre 250 mio. kr. i 2017, 325 mio. kr. i 2018 og 375 mio. kr. i 2019 samt hhv. 200 mio. kr. og 100 mio. kr. i de to nye indfasningsår 2020 og 2021.

Tabel 1. Provenuvirkninger ved udskydelse af indfasningen til 2019-2021

Det er ved beregningen forudsat, at skalaknækket for personbiler fra 2017 forhøjes med 22.000 kr. (2017-niveau), jf. Aftale om finansloven for 2017, som delvis udmøntes ved lovforslaget. Det forudsatte salg i lovforslag nr. L 61 (folketingsåret 2015-16) om indfasning af registreringsafgift for elbiler m.v. fremsat den 18. november 2015 er endvidere lagt til grund for beregningen.

Forslaget medfører en forhøjelse af skatteudgifter svarende til det skønnede umiddelbare mindreprovenu på 25 mio. kr. i varig virkning.

Dennis Flydtkjær (DF) Jan Rytkjær Callesen (DF) Hans Kristian Skibby (DF) Kim Christiansen (DF) Mikkel Dencker (DF) René Christensen (DF) Louise Schack Elholm (V) Jan E. Jørgensen (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Jacob Jensen (V) Torsten Schack Pedersen (V) Jakob Engel-Schmidt (V) Joachim B. Olsen (LA) nfmd. May-Britt Kattrup (LA) Anders Johansson (KF) Ane Halsboe-Jørgensen (S) Jens Joel (S) Daniel Toft Jakobsen (S) Jesper Petersen (S) Mattias Tesfaye (S) Peter Hummelgaard Thomsen (S) Lea Wermelin (S) fmd. Rune Lund (EL) Pelle Dragsted (EL) Josephine Fock (ALT) René Gade (ALT) Martin Lidegaard (RV) Lisbeth Bech Poulsen (SF) Jacob Mark (SF)

Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.