Skriftlig fremsættelse (22. november
2016)
Skatteministeren
(Karsten Lauritzen):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at
fremsætte:
Forslag til lov om ændring af lov om
vurdering af landets faste ejendomme, lov om kommunal ejendomsskat
og lov om finansiel virksomhed (Videreførelse af
vurderingerne med ét år, fremrykning af
beskatningsgrundlaget, bestemmelser om indsamling og registrering
af data m.v.)
(Lovforslag nr. L 92)
Regeringen (Venstre) har den 18. november
2016 indgået forlig med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti,
Liberal Alliance, Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti
om et nyt ejendomsvurderingssystem. Lovforslaget udmønter
den del af aftalen, der vedrører udskydelse af vurderingerne
og fremrykning af beskatningsgrundlaget for grundskyld og
dækningsafgift.
Ejendomsvurderingerne har været for
upræcise, uensartede og uigennemskuelige. Med aftalen sikres
rammerne for, at der kan udvikles et moderne
ejendomsvurderingssystem, så ejendoms- og boligejerne kan
få bedre og mere retvisende vurderinger, og tilliden til de
offentlige ejendomsvurderinger dermed kan genoprettes.
Det nye vurderingssystem skal første
gang anvendes ved vurdering af ejerboliger i 2018 og ved vurdering
af andre ejendomme i 2019. Som en konsekvens heraf foreslås
det, at de nuværende vurderinger inkl. eksisterende rabatter
videreføres i yderligere ét år, indtil det nye
vurderingssystem tages i anvendelse. Det betyder, at
2011-vurderingen af ejerboliger videreføres til 2018, og at
2012-vurderingen af andre ejendomme videreføres til
2019.
Samtidig foreslås det, at adgangen
til at klage tilsvarende udskydes ét år til det
tidspunkt, hvor der kan klages over de nye vurderinger af hensyn
til at sikre, at den generelle klagesagsbehandling - dvs. klager
over de videreførte 2011- og 2012-vurderinger - vil kunne
behandles med anvendelse af et nyt vurderingssystem.
Der vil som hidtil være adgang til at
klage over omvurderinger inden for de almindelige frister i
skatteforvaltningsloven. Desuden vil der fortsat være adgang
til at ændre vurderingen efter de almindelige regler om
genoptagelse og revision.
Det foreslås endvidere, at
beskatningsgrundlaget for grundskyld og dækningsafgift
fremrykkes med ét år fra skatteåret 2019.
Formålet er at sikre større samtidighed mellem
ejendomsvurderingen og grundskyldsopkrævningen samt at
finansiere videreførelsen af vurderingerne.
Lovforslaget indeholder herudover en
række elementer, som er nødvendige for udviklingen af
det nye ejendomsvurderingssystem. I forbindelse med udviklingen og
idriftsættelsen af det nye ejendomsvurderingssystem er der
således behov for at sikre, at Implementeringscentrer for
Ejendomsvurderinger under Skatteministeriet har mulighed for at
føre registre og foretage indsamling og registrering af
relevante data, samt at disse data kan videregives til
vurderingsmyndigheden forud for idriftsættelse af det nye
vurderingssystem.
Endelig foreslås det, at SKAT
får bedre mulighed for at ændre ejendomsvurderingen,
når ændringen er til gunst for ejeren.
Samlet set skønnes lovforslaget at
medføre et mindreprovenu på ca. 30 mio. kr. i
2017.
Det har af tidsmæssige årsager
grundet lovforslagets tilknytning til aftalen om et nyt
ejendomsvurderingssystem ikke været muligt at sende
lovforslaget i høring forud for fremsættelsen.
Lovforslaget er derfor sendt i høring samtidig med
fremsættelsen med høringsfrist den 30. november 2016.
Høringsfristen er fastsat med henblik på, at
høringssvarene kan tages i betragtning inden lovforslaget
skal 1. behandles, men senere modtagne høringssvar vil
selvfølgelig også blive overvejet og kommenteret.
Idet jeg i øvrigt henviser til
lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed
anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige
behandling.