Betænkning afgivet af Social-, Indenrigs- og Børneudvalget den 19. januar 2017

1. Ændringsforslag

Økonomi- og indenrigsministeren har stillet 7 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 5. oktober 2016 og var til 1. behandling den 14. oktober 2016. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Social- og Indenrigsudvalget. Udvalget skiftede den 12. december 2016 navn til Social-, Indenrigs- og Børneudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 5 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og social- og indenrigsministeren sendte den 24. juni 2016 dette udkast til udvalget, jf. SOU alm. del - bilag 333 (folketingsåret 2015-16). Den 5. oktober 2016 sendte social- og indenrigsministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 9 spørgsmål til social- og indenrigsministeren (fra den 28. november 2016 økonomi- og indenrigsministeren) til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget støtter lovforslaget, som bl.a. er en udmøntning af beslutningsforslag nr. B 32 (folketingsåret 2015-16) om hjælp til stemmeafgivningen, som blev fremsat af DF den 20. november 2015. Beslutningsforslaget pålagde regeringen at ændre valglovene til folketings-, kommunal- og regionalvalg og valg til Europa-Parlamentet inden udgangen af folketingsåret 2015-16, så personer med en funktionsnedsættelse, der skal afgive stemme til valg, kan få lov til at afgive deres stemme med den hjælp, de selv ønsker. Beslutningsforslaget pålagde samtidig regeringen at fremsende forslag om, at der ved valg stilles specielle eller elektroniske hjælpemidler i stemmeboksen til rådighed, som kan gøre det nemmere for personer med en funktionsnedsættelse at afgive deres stemme. DF's medlemmer af udvalget er glade for, at alle partier i Folketinget støttede beslutningsforslaget og sikrede det en bred opbakning, så det enstemmigt blev vedtaget den 19. april 2016 og nu kan udmøntes med dette lovforslag.

Når en vælger har behov for hjælp til at afgive sin stemme, ydes hjælpen efter den gældende lovgivning af to myndighedspersoner. Vælgeren har dog mulighed for selv at udpege en person, der kan hjælpe i stedet for en af de to myndighedspersoner. Det kan imidlertid virke intimiderende for den enkelte vælger, at der altid skal være en myndighedsperson med inde i stemmeboksen, når vælgeren har behov for hjælp. Det har bl.a. Dansk Blindesamfund redegjort for. Erfaringerne med de eksisterende regler har faktisk også vist, at en del vælgere ikke ønsker en myndighedsperson til stede. Derfor lagde dette lovforslag (på baggrund af det oprindelige beslutningsforslag fra DF) i udgangspunktet op til, at en vælger med et handicap, der har behov for hjælp til stemmeafgivningen, selv skulle kunne bestemme, at hjælpen alene skal ydes af en af vælgeren udpeget hjælper, dvs. uden at der samtidig skal medvirke en myndighedsperson.

Økonomi- og indenrigsministeren har dog efterfølgende lyttet til de bekymringer, der var under 1. behandling af lovforslaget fra en række ordførere, og har stillet ændringsforslag om at afgrænse gruppen af vælgere, der selv kan bestemme, hvem de vil have hjælp af ved stemmeafgivningen. Ændringsforslagene indebærer, at vælgeren skal have en umiddelbart konstaterbar eller dokumenterbar fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse for selv at kunne bestemme dette. Formålet med ændringsforslagene er at mindske risikoen for, at personer, der reelt ikke har behov for hjælp til stemmeafgivningen, alligevel bestemmer sig for udelukkende at få hjælp af en personligt udpeget hjælper. Formålet er altså at mindske risikoen for social kontrol af personer, der befinder sig i et afhængighedsforhold til en anden person, og denne ændring støtter DF. DF's ønske var med det oprindelige beslutningsforslag at sikre en god valghandling for mennesker med handicap, og det mener DF stadig er muligt med ændringsforslagene.

Ud over vedtagelsen af beslutningsforslag nr. B 32 har DF fået afsat midler i satspuljeaftalen 2017-2020 til hjælpemidler ved stemmeafgivningen til personer med handicap. Satspuljepartierne blev enige om at afsætte midler til at sikre, at det bliver lettere for personer med et handicap at foretage stemmeafgivningen ved egen hjælp, dvs. uden hjælp fra en personligt udpeget hjælper eller myndighedspersoner. Der afsættes i alt 2,1 mio. kr. i perioden 2017-2020.

Dette lovforslag omhandler også andre forhold, f.eks. at valgretten til Europa-Parlamentsvalg og folkeafstemninger udvides. Lovforslaget vil desuden bringe valgreglerne i overensstemmelse med det EU-retlige ligebehandlingsprincip, således at personer med dansk indfødsret ved flytning til Færøerne eller Grønland kan bevare deres valgret til Europa-Parlamentet i samme omfang, som de ville kunne det ved flytning til udlandet.

Lovforslaget medfører også ændringer af reglerne om begyndelsestidspunktet for ophængning af valgplakater, så der ved folketingsvalg først må ophænges valgplakater, når valget formelt er udskrevet. Den del vil sikkert give nogle udfordringer i praksis.

Samlet set noterer DF med tilfredshed, at lovforslaget vil forbedre forholdene for vælgere med behov for hjælp, når de skal afgive deres stemme.

Et mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de under nr. 1, 4 og 5 stillede ændringsforslag. Mindretallet vil stemme imod de under nr. 2, 3, 6 og 7 stillede ændringsforslag.

Enhedslistens medlemmer af udvalget mener, at lovforslaget er et klart fremskridt for handicappedes muligheder for at deltage i valghandlinger på en måde, som tilgodeser deres egne behov og ønsker. EL kan ikke støtte økonomi- og indenrigsministerens ændringsforslag nr. 2, 3, 6 og 7, som EL mener er en unødig begrænsning af handicappedes mulighed for at gøre brug af den nye mulighed for at afgive deres stemme med den personlige hjælper uden tilstedeværelse af myndighedsperson. Ministerens ændringsforslag nr. 2, 3, 6 og 7 betyder, at man tager et skridt »tilbage« til en situation, hvor myndighedspersonerne skal vurdere, hvorvidt en vælgers handicap er »alvorligt nok«, hvilket social- og indenrigsministeren i sit svar på spørgsmål 1 selv mener er uhensigtsmæssigt. EL er også enig i social- og indenrigsministerens svar på spørgsmål 3, hvor ministeren skriver: »Som det ligeledes fremgår af lovforslaget, må det antages, at det i langt de fleste tilfælde, hvor vælgeren udpeger en personlig hjælper, vil være udtryk for, at vælgeren har udpeget en person, som vælgeren stoler på og føler sig tryg ved«. Dette er en argumentation, som regeringen synes at have forladt ved fremsættelsen af ændringsforslagene. Selvfølgelig kan der være risiko for »social kontrol«, men det kan der også være ved den model, som økonomi- og indenrigsministeren nu stiller ændringsforslag om. Tilliden til, at borgeren har truffet det rigtige valg af personlig hjælper, bør derfor ifølge EL veje tungere.

Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 1

Af økonomi- og indenrigsministeren, tiltrådt af udvalget:

1) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:

»01. I § 17, stk. 2, 1. og 3. pkt., ændres »nr. 2 og 3« til: »nr. 4 og 5«.«

[Konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 1]

Af økonomi- og indenrigsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL):

2) I det under nr. 5 foreslåede § 49, stk. 2, 3. pkt., indsættes efter »ønske herom,«: »og er vælgerens ønske begrundet i en umiddelbart konstaterbar eller dokumenterbar fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse,«.

[Afgrænsning af gruppen af vælgere, der kan få hjælp til stemmeafgivningen på valgdagen alene af en personligt udpeget hjælper]

3) I det under nr. 12 foreslåede § 61, stk. 4, 4. pkt., indsættes efter »ønske herom,«: »og er vælgerens ønske begrundet i en umiddelbart konstaterbar eller dokumenterbar fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse,«.

[Afgrænsning af gruppen af vælgere, der kan få hjælp til brevstemmeafgivningen alene af en personligt udpeget hjælper]

Af økonomi- og indenrigsministeren, tiltrådt af udvalget:

4) I den under nr. 23 foreslåede § 96 b indsættes i stk. 1 efter »Københavns Kommune«: », hvis der er truffet afgørelse herom senest 7.-dagen før valgdagen«.

[Fastsættelse af frist for optagelse på valglisten]

Til § 2

5) I den under nr. 6 foreslåede § 14 b indsættes i stk. 1 efter »Københavns Kommune«: », hvis der er truffet afgørelse herom senest 7.-dagen før valgdagen«.

[Fastsættelse af frist for optagelse på valglisten]

Til § 3

Af økonomi- og indenrigsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL):

6) I det under nr. 4 foreslåede § 55, stk. 2, 3. pkt., indsættes efter »ønske herom,«: »og er vælgerens ønske begrundet i en umiddelbart konstaterbar eller dokumenterbar fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse,«.

[Afgrænsning af gruppen af vælgere, der kan få hjælp til stemmeafgivningen på valgdagen alene af en personligt udpeget hjælper]

7) I det under nr. 11 foreslåede § 67, stk. 4, 4. pkt., indsættes efter »ønske herom,«: »og er vælgerens ønske begrundet i en umiddelbart konstaterbar eller dokumenterbar fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse,«.

[Afgrænsning af gruppen af vælgere, der kan få hjælp til brevstemmeafgivningen alene af en personligt udpeget hjælper]

Bemærkninger

Til nr. 1

Der er tale om en konsekvensrettelse af henvisningen i § 17, stk. 2, 1. og 3. pkt., som følge af den foreslåede indsættelse af to nye numre i § 17, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 1.

Til nr. 2 og 3

Formålet med ændringsforslagene er at mindske risikoen for, at personer, der reelt ikke har behov for hjælp til stemmeafgivningen, alligevel bestemmer, at hjælp til stemmeafgivning alene skal ydes af en af vælgeren personligt udpeget hjælper, dvs. uden at der tillige skal medvirke en myndighedsperson. Formålet er således at mindske risikoen for såkaldt social kontrol af personer, der befinder sig i et afhængighedsforhold eller andet ulige forhold til en anden person.

Med ændringsforslagene afgrænses gruppen af vælgere, der kan få hjælp til stemmeafgivningen på valgdagen (nr. 2) henholdsvis brevstemmeafgivningen (nr. 3) alene af en personligt udpeget hjælper. Den ved lovforslaget foreslåede mulighed for at få hjælp alene af en personligt udpeget hjælper, dvs. uden at der tillige skal medvirke en myndighedsperson, forbeholdes således vælgere, der udtrykkeligt og utvetydigt kan tilkendegive et ønske herom, og som har en umiddelbart konstaterbar eller dokumenterbar fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse. Betingelsen om, at vælgeren skal have en umiddelbart konstaterbar eller dokumenterbar fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, er ny i forhold til lovforslaget.

Med udtrykket »umiddelbart konstaterbar eller dokumenterbar fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse« sigtes både til funktionsnedsættelser, som valgstyrerne, de tilforordnede vælgere og (ved brevstemmeafgivning) stemmemodtagerne umiddelbart kan se eller konstatere, og til funktionsnedsættelser, som vælgeren kan dokumentere.

Omfattet af den foreslåede persongruppe vil således være vælgere med en funktionsnedsættelse, som umiddelbart kan ses eller konstateres, f.eks. i form af et eller flere brækkede lemmer m.v., brug af kørestol eller krykkestokke eller brug af mobilitystok eller førerhund og lign.

Omfattet af den foreslåede persongruppe vil også være vælgere, der kan fremlægge dokumentation for en ikke umiddelbart synlig funktionsnedsættelse. Dokumentationen kan f.eks. foreligge i form af et ledsagekort udstedt af Danske Handicaporganisationer, et parkeringskort for personer med handicap udstedt af Danske Handicaporganisationer, en lægeerklæring eller en erklæring eller attest udstedt af en offentlig myndighed.

Vælgere, der ikke har en umiddelbart konstaterbar eller dokumenterbar fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, kan således efter ændringsforslagene ikke bestemme, at hjælp til stemmeafgivningen skal ydes alene af en personligt udpeget hjælper, dvs. uden at der tillige medvirker en myndighedsperson.

Det vil være valgstyrerne, de tilforordnede vælgere eller (ved brevstemmeafgivning) stemmemodtagerne, der vurderer, om hjælpen kan ydes alene af en personligt udpeget hjælper. Hvor det vurderes, at hjælpen ikke kan ydes alene af en personligt udpeget hjælper, skal vælgeren i stedet tilbydes, at hjælpen kan ydes af en personligt udpeget hjælper sammen med en myndighedsperson, eller at hjælpen kan ydes af to myndighedspersoner.

Ved valgstyrerens, den tilforordnede vælgers eller (ved brevstemmeafgivning) stemmemodtagerens vurdering af, om hjælpen kan ydes alene af en personligt udpeget hjælper, er der ikke tale om en afgørelse i forvaltningslovens forstand. Der er således ikke pligt for valgstyreren, den tilforordnede vælger eller (ved brevstemmeafgivning) stemmemodtageren til at begrunde beslutningen herom over for vælgeren, til at give klagevejledning eller til - efter anmodning - at meddele beslutningen skriftligt. En vælger, der er utilfreds med en beslutning herom, har dog mulighed for at indgive en valgklage, jf. folketingsvalglovens § 88 og § 103 og Europa-Parlamentsvalglovens § 38. Valgstyreren, den tilforordnede vælger eller (ved brevstemmeafgivning) stemmemodtageren bør efter omstændighederne i medfør af den almindelige vejledningspligt vejlede vælgeren om denne klagemulighed, som indebærer, at Folketinget træffer afgørelse i sagen.

Ændringsforslagene vil ud over på folketingsvalg finde anvendelse på folkeafstemninger og Europa-Parlamentsvalg, da folketingsvalglovens regler om afstemning på valgdagen henholdsvis brevstemmeafgivning finder tilsvarende anvendelse på folkeafstemninger, jf. folketingsvalglovens §§ 99 og 100, og Europa-Parlamentsvalg, jf. Europa-Parlamentsvalglovens §§ 25 og 26.

Til nr. 4

Med ændringsforslaget fastsættes som sidste led i den foreslåede § 96 b, stk. 1, i folketingsvalgloven en frist for optagelse på valglisten af personer med dansk indfødsret med midlertidigt ophold på Færøerne eller i Grønland til folkeafstemninger, der ikke afholdes i alle dele af riget.

I overensstemmelse med den frist, der allerede gælder for optagelse på folketingsvalglisten af personer med dansk indfødsret, som har midlertidigt ophold i udlandet, jf. folketingsvalglovens § 18, stk. 6, sidste pkt., jf. § 2, og som også har ret til at deltage i folkeafstemninger, jf. folketingsvalglovens § 96, foreslås fristen for optagelse på valglisten af personer omfattet af den foreslåede § 96 a i folketingsvalgloven fastsat til 7.-dagen før valgdagen.

For at en person med dansk indfødsret med midlertidigt ophold på Færøerne eller i Grønland, der opfylder betingelserne for at have valgret til folkeafstemninger, der ikke afholdes i alle dele af riget, kan optages på valglisten til en given folkeafstemning, jf. den foreslåede § 96 b, stk. 1 og 2, i folketingsvalgloven, skal der således senest 7.-dagen før valgdagen være truffet afgørelse herom af Københavns Kommune henholdsvis Valgnævnet.

Ændringsforslaget ændrer ikke på den bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om optagelse på valglisten og om valglistens udarbejdelse (f.eks. om ansøgningsproceduren), som ministeren foreslås tillagt i medfør af den foreslåede bestemmelse i folketingsvalglovens § 96 b, stk. 4.

Til nr. 5

Med ændringsforslaget fastsættes som sidste led i den foreslåede § 14 b, stk. 1, i Europa-Parlamentsvalgloven en frist for optagelse på valglisten til Europa-Parlamentsvalg af personer med dansk indfødsret med midlertidigt ophold på Færøerne eller i Grønland.

I overensstemmelse med den frist, der allerede gælder for optagelse på folketingsvalglisten af personer med dansk indfødsret, som har midlertidigt ophold i udlandet, jf. folketingsvalglovens § 18, stk. 6, sidste pkt., jf. § 2, og som også har adgang til at stemme ved Europa-Parlamentsvalg, jf. § 3, stk. 1, nr. 1, i Europa- Parlamentsvalgloven, foreslås fristen for optagelse på valglisten af personer omfattet af den foreslåede § 3 a i Europa-Parlamentsvalgloven fastsat til 7.-dagen før valgdagen.

For at en person med dansk indfødsret med midlertidigt ophold på Færøerne eller i Grønland, der opfylder betingelserne for at have valgret til Europa-Parlamentsvalg, kan optages på valglisten til Europa-Parlamentsvalg, jf. den foreslåede § 14 b, stk. 1 og 2, i Europa-Parlamentsvalgloven, skal der således senest 7.-dagen før valgdagen være truffet afgørelse herom af Københavns Kommune henholdsvis Valgnævnet.

Ændringsforslagene ændrer ikke på den bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om optagelse på valglisten og om valglistens udarbejdelse (f.eks. om ansøgningsproceduren), som ministeren foreslås tillagt i medfør af den foreslåede bestemmelse i Europa-Parlamentsvalglovens § 14 b, stk. 4.

Til nr. 6 og 7

Formålet med ændringsforslagene er at mindske risikoen for, at personer, der reelt ikke har behov for hjælp til stemmeafgivningen, alligevel bestemmer, at hjælp til stemmeafgivning alene skal ydes af en af vælgeren personligt udpeget hjælper, dvs. uden at der tillige skal medvirke en myndighedsperson. Formålet er således at mindske risikoen for såkaldt social kontrol af personer, der befinder sig i et afhængighedsforhold eller andet ulige forhold til en anden person.

Med ændringsforslagene afgrænses gruppen af vælgere, der kan få hjælp til stemmeafgivningen på valgdagen (nr. 6) henholdsvis brevstemmeafgivningen (nr. 7) alene af en personligt udpeget hjælper. Den ved lovforslaget foreslåede mulighed for at få hjælp alene af en personligt udpeget hjælper, dvs. uden at der tillige skal medvirke en myndighedsperson, forbeholdes således vælgere, der udtrykkeligt og utvetydigt kan tilkendegive et ønske herom, og som har en umiddelbart konstaterbar eller dokumenterbar fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse. Betingelsen om, at vælgeren skal have en umiddelbart konstaterbar eller dokumenterbar fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, er ny i forhold til lovforslaget.

Med udtrykket »umiddelbart konstaterbar eller dokumenterbar fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse« sigtes både til funktionsnedsættelser, som valgstyrerne, de tilforordnede vælgere og (ved brevstemmeafgivning) stemmemodtagerne umiddelbart kan se eller konstatere, og til funktionsnedsættelser, som vælgeren kan dokumentere.

Omfattet af den foreslåede persongruppe vil således være vælgere med en funktionsnedsættelse, som umiddelbart kan ses eller konstateres, f.eks. i form af et eller flere brækkede lemmer m.v., brug af kørestol eller krykkestokke eller brug af mobilitystok eller førerhund og lign.

Omfattet af den foreslåede persongruppe vil også være vælgere, der kan fremlægge dokumentation for en ikke umiddelbart synlig funktionsnedsættelse. Dokumentationen kan f.eks. foreligge i form af et ledsagekort udstedt af Danske Handicaporganisationer, et parkeringskort for personer med handicap udstedt af Danske Handicaporganisationer, en lægeerklæring eller en erklæring eller attest udstedt af en offentlig myndighed.

Vælgere, der ikke har en umiddelbart konstaterbar eller dokumenterbar fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, kan således efter ændringsforslagene ikke bestemme, at hjælp til stemmeafgivningen skal ydes alene af en personligt udpeget hjælper, dvs. uden at der tillige medvirker en myndighedsperson.

Det vil være valgstyrerne, de tilforordnede vælgere eller (ved brevstemmeafgivning) stemmemodtagerne, der vurderer, om hjælpen kan ydes alene af en personligt udpeget hjælper. Hvor det vurderes, at hjælpen ikke kan ydes alene af en personligt udpeget hjælper, skal vælgeren i stedet tilbydes, at hjælpen kan ydes af en personligt udpeget hjælper sammen med en myndighedsperson, eller at hjælpen kan ydes af to myndighedspersoner.

Ved valgstyrerens, den tilforordnede vælgers eller (ved brevstemmeafgivning) stemmemodtagerens vurdering af, om hjælpen kan ydes alene af en personligt udpeget hjælper, er der ikke tale om en afgørelse i forvaltningslovens forstand. Der er således ikke pligt for valgstyreren, den tilforordnede vælger eller (ved brevstemmeafgivning) stemmemodtageren til at begrunde beslutningen herom over for vælgeren, til at give klagevejledning eller til - efter anmodning - at meddele beslutningen skriftligt. En vælger, der er utilfreds med en beslutning herom, har dog mulighed for at indgive en valgklage, jf. den kommunale og regionale valglovs § 93, stk. 1. Valgstyreren, den tilforordnede vælger eller (ved brevstemmeafgivning) stemmemodtageren bør efter omstændighederne i medfør af den almindelige vejledningspligt vejlede vælgeren om denne klagemulighed, som indebærer, at kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet træffer afgørelse i sagen med mulighed for, at sagen efterfølgende kan indbringes for Økonomi- og Indenrigsministeriet.

Karin Nødgaard (DF) nfmd. Susanne Eilersen (DF) Karina Adsbøl (DF) Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) Pernille Bendixen (DF) Morten Marinus (DF) Jakob Engel-Schmidt (V) Carl Holst (V) Jane Heitmann (V) Hans Andersen (V) Thomas Danielsen (V) Anni Matthiesen (V) Henrik Dahl (LA) Laura Lindahl (LA) Orla Østerby (KF) Karen J. Klint (S) Erik Christensen (S) Orla Hav (S) Pernille Rosenkrantz-Theil (S) Troels Ravn (S) fmd. Ane Halsboe-Jørgensen (S) Yildiz Akdogan (S) Finn Sørensen (EL) Pernille Skipper (EL) Torsten Gejl (ALT) Lotte Rod (RV) Andreas Steenberg (RV) Trine Torp (SF) Jacob Mark (SF)

Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.