L 87 Forslag til lov om ændring af lov om produktionsskoler.

(Harmonisering af skoleydelse til et SU-lignende niveau m.v.).

Af: Minister for børn, undervisning og ligestilling Ellen Trane Nørby (V)
Udvalg: Undervisningsudvalget
Samling: 2016-17
Status: Stadfæstet

Tillægsbetænkning

Afgivet: 16-12-2016

Afgivet: 16-12-2016

Tillægsbetænkning afgivet af Undervisningsudvalget den 16. december 2016

20161_l87_tillaegsbetaenkning.pdf
Html-version

Tillægsbetænkning afgivet af Undervisningsudvalget den 16. december 2016

1. Ændringsforslag

Socialdemokratiets og Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget har under den fornyede udvalgsbehandling stillet 1 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 18. november 2016 og var til 1. behandling den 1. december 2016. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Undervisningsudvalget. Udvalget afgav betænkning den 13. december 2016. Lovforslaget var til 2. behandling den 15. december 2016, hvorefter det blev henvist til fornyet behandling i Undervisningsudvalget.

Møder

Udvalget har, efter at lovforslaget blev henvist til fornyet udvalgsbehandling, behandlet lovforslaget i 1 møde.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 4 spørgsmål til undervisningsministeren til skriftlig besvarelse. Undervisningsministeren forventes at besvare spørgsmålene inden 3. behandling.

Samråd

Udvalget har under den fornyede udvalgsbehandling stillet 1 spørgsmål til undervisningsministeren til mundtlig besvarelse, som denne har besvaret i et åbent samråd med udvalget den 16. december 2016.

3. Indstillinger

Et flertal i udvalget (DF, V, LA og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse i den affattelse, hvori det foreligger efter 2. behandling. Flertallet vil stemme imod det stillede ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (S, ALT, EL, RV og SF) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet stemmer for det stillede ændringsforslag.

Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for tillægsbetænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i tillægsbetænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i tillægsbetænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 1

Af et mindretal (S og RV), tiltrådt af et mindretal (ALT, EL og SF):

1) Nr. 1 affattes således:

»1. § 17, stk. 2, 1. pkt., affattes således:

»Skoleydelsen udgør 350 kr. pr. uge for deltagere under 18 år, 484 kr. pr. uge for hjemmeboende deltagere over 18 år og 1.250 kr. for udeboende deltagere over 18 år.««

[Produktionsskoleydelsen til hjemmeboende deltagere over 18 år hæves fra de i lovforslaget foreslåede 350 kr. om ugen til 484 kr. om ugen]

Bemærkninger

Til nr. 1

Socialdemokratiet og Radikale Venstre er imod en nedsættelse af produktionsskoleydelsen. Men med dette ændringsforslag modtager hjemmeboende produktionsskoleelever over 18 år i det mindste det samme, som de ville få i SU, og dermed bringes lovforslaget i overensstemmelse med intentionen i lovforslaget om »harmonisering til SU-lignende niveau«.

Med ændringsforslaget sættes ydelsen for hjemmeboende produktionsskoleelever over 18 år på et niveau, der svarer til den ydelse, en SU-modtager på en ungdomsuddannelse ville få, hvis forældrene har en indkomst svarende til den gennemsnitlige forældreindtægt blandt produktionsskoledeltageres forældre i 2013. Taksten for hjemmeboende produkti?onsskoleelever over 18 år foreslås hævet fra de af regeringen foreslåede 350 kr. om ugen til 484 kr. om ugen. Taksten på 484 kr. pr. uge for hjemmeboende elever over 18 år er fastsat med udgangspunkt i den gennemsnitlige forældreindtægt blandt produktionsskoleelevernes forældre.

Beløbene er opgjort i 2017-niveau.

Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) nfmd. Pernille Bendixen (DF) Marlene Harpsøe (DF) Dorthe Ullemose (DF) Carsten Kudsk (DF) Marie Krarup (DF) Anni Matthiesen (V) Peter Juel Jensen (V) Jan E. Jørgensen (V) Louise Schack Elholm (V) Carl Holst (V) Jane Heitmann (V) Henrik Dahl (LA) Danny K. Malkowski (LA) Brigitte Klintskov Jerkel (KF) Annette Lind (S) Lea Wermelin (S) Jan Johansen (S) Karin Gaardsted (S) Mattias Tesfaye (S) Pernille Rosenkrantz-Theil (S) fmd. Pernille Schnoor (ALT) Eva Flyvholm (EL) Jakob Sølvhøj (EL) Carolina Magdalene Maier (ALT) Torsten Gejl (ALT) Lotte Rod (RV) Marianne Jelved (RV) Jacob Mark (SF)

Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)46
Dansk Folkeparti (DF)37
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)34
Enhedslisten (EL)14
Liberal Alliance (LA)13
Alternativet (ALT)10
Radikale Venstre (RV)8
Socialistisk Folkeparti (SF)7
Det Konservative Folkeparti (KF)6
Inuit Ataqatigiit (IA)1
Tjóðveldi (T)1
Javnaðarflokkurin (JF)1
Uden for folketingsgrupperne (UFG)1

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 87 efter afgivelse af betænkning

Bilagsnr.
Titel
11
Betænkning afgivet den 13. december 2016
12
Udkast til tillægsbetænkning


Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 87 efter afgivelse af betænkning

Spm.nr.
Titel
17
Spm., om ministeren mener, at det er et »SU-lignende niveau«, nårhjemmeboende produktionsskoleelever over 18 år skal have 27,7 pct. mere i ydelse, hvis det skal svare til SU-niveau, til undervisningsministeren
18
Spm. om, hvorvidt det er en politisk beslutning, når regeringen vælger at give en lavere ydelse til hjemmeboende produktionsskoleelever over 18 år, end de ville få i SU, til undervisningsministeren
19
Spm. om, hvor stor en andel af de udeboende produktionsskoleelever over 18 år, der - i et SU-system - ville kunne opnå dispensation og dermed blive godkendt til at få den højere sats for udeboende elever, til undervisningsministeren
20
Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet den 16/12-16, til undervisningsministeren


Oversigt over samrådsspørgsmål vedrørende L 87

Samråds-spm.nr.
Titel
A
Samrådsspm. om at harmonisere skoleydelsen til produktionsskoleelever til SU-niveau, til undervisningsministeren