L 86 Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

(Optjening af ret til feriedagpenge for perioder med sygedagpenge ophæves).

Af: Beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen
Udvalg: Beskæftigelsesudvalget
Samling: 2016-17
Status: Stadfæstet

Lovforslag som fremsat

Fremsat: 18-11-2016

Fremsat: 18-11-2016

Fremsat den 18. november 2016 af beskæftigelsesministeren (Jørn Neergaard Larsen)

20161_l86_som_fremsat.pdf
Html-version

Fremsat den 18. november 2016 af beskæftigelsesministeren (Jørn Neergaard Larsen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

(Optjening af ret til feriedagpenge for perioder med sygedagpenge ophæves)

§ 1

I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 832 af 7. juli 2015, som bl.a. ændret ved § 16 i lov nr. 623 af 8. juni 2016 og senest ved § 4 i lov nr. 628 af 8. juni 2016, foretages følgende ændring:

1. § 75 h, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Et medlem optjener endvidere ret til ferie med feriedagpenge på grundlag af perioder, for hvilke medlemmet har fået udbetalt dagpenge i henhold til lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel, men ikke har optjent ret til ferie med feriegodtgørelse eller løn.«

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 2017.

§ 3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Med Aftale om finansloven for 2017 er regeringen (Venstre) og Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti enige om at gennemføre de budgetforbedringer, der er indbudgetteret på regeringens forslag til finanslov for 2017.

Der er enighed om at afskaffe muligheden for, at medlemmer af en arbejdsløshedskasse optjener ret til feriedagpenge for de perioder, hvor de har modtaget sygedagpenge, hvis de pågældende ikke har optjent ret til ferie med feriegodtgørelse eller løn for perioden. Derved sidestilles sygedagpengemodtagere, som er medlem af en arbejdsløshedskasse med sygedagpengemodtagere, som ikke er medlem af en arbejdsløshedskasse.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Optjening af feriedagpenge

2.1.1. Gældende ret

Efter de gældende regler i § 75 h, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. optjener et medlem af en arbejdsløshedskasse ret til ferie med feriedagpenge på grundlag af perioder, hvor arbejdsløshedskassen har udbetalt ydelser til pågældende, f.eks. arbejdsløshedsdagpenge, midlertidig arbejdsmarkedsydelse eller feriedagpenge. Hvis arbejdsløshedskassen har udbetalt efterløn eller tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse er der dog ikke ret til feriedagpenge.

Herudover optjenes der efter lovens § 75 h, stk. 2, nr. 1, ret til feriedagpenge på grundlag af perioder, hvor der til et medlem er udbetalt sygedagpenge eller dagpenge i henhold til lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel, hvis pågældende ikke har optjent ret til ferie med feriegodtgørelse eller løn. Efter reglerne i bekendtgørelse nr. 698 af 27. maj 2015 om feriedagpenge, har personer, som har været sygemeldt og fået udbetalt sygedagpenge, men som ifølge ansættelsesforholdet optjener ret til sygeferiegodtgørelse på grundlag af lønnens størrelse, ikke samtidig ret til optjening af feriedagpenge.

Lovens § 75 h, stk. 2, nr. 2, giver hjemmel til, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om ret til optjening af feriedagpenge på grundlag af perioder med ydelser, der kan sidestilles med ovennævnte ydelser. Denne hjemmel er ikke udmøntet.

Der kan udbetales feriedagpenge med op til 25 dage i et ferieår, hvilket svarer til, at pågældende har modtaget ydelser fra arbejdsløshedskassen i hele optjeningsåret, jf. § 75 h, stk. 6, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Udbetaling af feriedagpenge forudsætter, at personen på ferietidspunktet er i et arbejdsforhold som lønmodtager eller er berettiget til arbejdsløshedsdagpenge.

Egen optjent ferie efter ferieloven m.v. skal være afholdt, inden der kan udbetales feriedagpenge fra arbejdsløshedskassen.

Hvis man har fået udbetalt ydelser med en beregnet sats i perioden fra optjeningsårets begyndelse og frem til ferien, får man det samme beløb i feriedagpenge med eventuelle fradrag.

Hvis man ikke har fået udbetalt ydelser med en beregnet sats, udbetales feriedagpenge med et fast beløb, der udgør 82 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb som fuldtids- henholdsvis deltidsforsikret, jf. § 47 eller § 70 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Det er medlemmets forsikringsstatus, når ferien holdes, som afgør, om der skal udbetales feriedagpenge med satsen for fuldtids- eller deltidsforsikrede. Feriedagpenge til dimittender udbetales med en fast sats på 82 pct. af maksimale arbejdsløshedsdagpenge for fuldtidsforsikrede henholdsvis deltidsforsikrede eller med en eventuel beregnet individuel sats på baggrund af medlemmets hidtidige arbejdsindtægt.

2.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Med Aftale om finansloven for 2017 er regeringen (Venstre) og Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti enige om at gennemføre de budgetforbedringer, der er indbudgetteret på regeringens forslag til finanslov for 2017.

Forsikrede medlemmer af en arbejdsløshedskasse optjener i dag ret til feriedagpenge for perioder, hvor de har modtaget sygedagpenge, hvis de pågældende ikke har optjent ret til ferie med feriegodtgørelse eller løn for perioden. Modtagere af sygedagpenge, som ikke er medlemmer af en arbejdsløshedskasse kan ikke optjene ret til feriedagpenge fra arbejdsløshedskassen på baggrund af perioder, hvor de har modtaget sygedagpenge, uanset om de pågældende ikke har optjent ret til ferie med feriegodtgørelse eller løn for perioden.

Det bemærkes, at såvel medlemmer af en arbejdsløshedskasse som ikke-medlemmer af arbejdsløshedskasse, kan have ret til sygedagpenge.

For modtagere af sygedagpenge er der således forskel i retten til at kunne opnå ret til feriedagpenge under afholdelse af ferie efter sygdomsperiode afhængigt af, om pågældende har været medlem af en arbejdsløshedskasse eller ej. Det finder regeringen ikke er hensigtsmæssigt.

Det foreslås derfor at harmonisere optjeningsreglerne for feriedagpenge for sygedagpengemodtagere, så det ikke er muligt at optjene ret til feriedagpenge ved modtagelse af sygedagpenge for forsikrede medlemmer af en arbejdsløshedskasse. Derved sidestilles sygedagpengemodtagere, som er medlem af en arbejdsløshedskasse med sygedagpengemodtagere, som ikke er medlem af en arbejdsløshedskasse. Det bemærkes, at et medlem af en arbejdsløshedskasse heller ikke optjener ret til feriedagpenge på baggrund af perioder, hvor personen har været i et jobafklaringsforløb eller i et ressourceforløb.

Konkret foreslås, at reglerne om optjening af ret til feriedagpenge for perioder hvor personen har modtaget sygedagpenge ophæves.

Det foreslås videre, at reglen i § 75 h, stk. 2, nr. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. om, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om ret til optjening af feriedagpenge på grundlag af perioder med ydelser, der kan sidestilles med ovennævnte ydelser, udgår ved ny affattelsen af bestemmelsen.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget medfører en harmonisering af reglerne for optjening af feriedagpenge for sygedagpengemodtagere, så forsikrede medlemmer af en arbejdsløshedskasse ikke længere har mulighed for at optjene ret til feriedagpenge ved modtagelse af sygedagpenge. Forsikrede modtagere af sygedagpenge ligestilles hermed med ikke-forsikrede sygedagpengemodtagere samt personer på jobafklaringsforløb og ressourceforløb.

Forslaget skønnes at indebære en reduktion i antallet af feriedagpengemodtagere på 544 helårspersoner fuldt indfaset. Aktiviteten er beregnet på baggrund af registerdata og en gennemsnitlig enhedsomkostning.

Forslaget skønnes at indebære offentlige mindreudgifter til feriedagpenge. Reduktionen i antallet af feriedagpengemodtagere skønnes at medføre en stigning i beskæftigelsen, da den enkelte vil kompensere for de manglende feriedagpenge. Det skønnes videre, at flere personer i stedet for modtagelse af feriedagpenge vil modtage dagpenge-, samt i mindre grad sygedagpenge og barselsdagpenge. Forslaget skønnes dermed at indebære direkte afledte merudgifter til dagpenge, sygedagpenge og barselsdagpenge.

Det skønnes, at forslaget samlet set vil indebære en mindreudgift på 43,4 mio. kr. i 2018 og 54,3 mio. kr. årligt i 2019 og frem før skat og tilbageløb via afgiftssystemet. Dette svarer til en mindreudgift på 22,0 mio. kr. i 2018 og 27,0 mio. kr. årligt i 2019 og frem efter skat og tilbageløb via afgiftssystemet.

Forslaget træder i kraft den 1. januar 2017. Da ferien afvikles i ferieåret (efter optjeningsåret), vil forslaget ikke have økonomiske konsekvenser i 2017, ligesom der vil være en mindre indfasning i 2018, da ferieåret løber fra 1. maj til 30. april.

I nedenstående tabel fremgår de økonomiske konsekvenser af forslaget fordelt på stat og kommuner.

Tabel 1. Ophævelse af ret til feriedagpenge ved modtagelse af sygedagpenge
Mio. kr. 2017-pl
2017
2018
2019
2020
Stat
0,0
-63,2
-79,1
-79,1
Arbejdsløshedsdagpenge
0,0
9,7
12,1
12,1
Feriedagpenge
0,0
-74,2
-92,7
-92,7
Sygedagpenge
0,0
0,8
1,1
1,1
Barselsdagpenge
0,0
0,3
0,5
0,5
Kommune
0,0
19,8
24,8
24,8
Heraf beskæftigelsestilskud
0,0
18,3
22,8
22,8
Heraf budgetgaranti
0,0
1,5
2,0
2,0
Heraf DUT (øvrige indkomstoverførsler)
0,0
0,0
0,0
0,0
I alt
0,0
-43,4
-54,3
-54,3


De økonomiske konsekvenser for kommunerne af lovforslaget skal forhandles med de kommunale parter.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag er ikke forinden fremsættelsen sendt i høring, da lovforslaget er en del af aftale om finansloven for 2017.

Lovforslaget er samtidig med fremsættelsen sendt i høring den 18. november 2016 med frist den 25. november 2016 hos følgende organisationer m.v.: Ankestyrelsen, Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, AK-Samvirke, ASE, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Datatilsynet, KL, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Rigsrevisionen.

9. Sammenfattende skema
 
Positive konsekvens­er/­mindre­udgifter (hvis ja, angiv omfang)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja, angiv omfang)
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner
Staten;
2017: 0,0
2018: 74,2
2019: 92,7
2020: 92,7
Kommunerne:
2017: 0,0
2018: 0,0
2019: 0,0
2020: 0,0
Regionerne:
Ingen
Staten;
2017: 0,0
2018: 10,9
2019: 13,7
2020: 13,7
Kommunerne:
2017: 0,0
2018: 19,8
2019: 24,8
2020: 24,8
Regionerne:
Ingen
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner
Ingen
Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Overimplementering af EU-retlige minimumsforpligtigelser (sæt X)
JA
NEJ
  
X


Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1 (§ 75 h, stk. 2)

Efter de gældende regler i § 75 h, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. optjener et medlem af en arbejdsløshedskasse ret til ferie med feriedagpenge på grundlag af perioder, hvor arbejdsløshedskassen har udbetalt ydelser til pågældende, f.eks. arbejdsløshedsdagpenge, midlertidig arbejdsmarkedsydelse eller feriedagpenge. Hvis arbejdsløshedskassen har udbetalt efterløn eller tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse er der dog ikke ret til feriedagpenge. Herudover optjenes der efter § 75 h, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., ret til feriedagpenge på grundlag af perioder, hvor der til et medlem er udbetalt sygedagpenge efter lov om sygedagpenge eller dagpenge i henhold til lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel, hvis pågældende ikke har optjent ret til ferie med feriegodtgørelse eller løn.

Ikke forsikrede modtagere af sygedagpenge kan ikke optjene ret til feriedagpenge idet de ikke er medlem af en arbejdsløshedskasse.

For modtagere af sygedagpenge er der således forskel i retten til feriedagpenge under afholdelse af ferie afhængigt af, om pågældende har været medlem af en arbejdsløshedskasse eller ej. Det finder regeringen ikke er hensigtsmæssigt.

Med Aftale om finansloven for 2017 er regeringen (Venstre) og Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti enige om at gennemføre de budgetforbedringer, der er indbudgetteret på regeringens forslag til finanslov for 2017.

Som følge heraf foreslås det, at reglen om optjening af ret til dage med feriedagpenge på grundlag af perioder, for hvilke medlemmet har fået udbetalt sygedagpenge i henhold til lov om sygedagpenge, udgår ved en ny affattelse af bestemmelsen.

Efter gældende regel i § 75 h, stk. 2, nr. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan beskæftigelsesministeren fastsætte regler om ret til optjening af feriedagpenge på grundlag af perioder med ydelser, der kan sidestilles med ovennævnte ydelser. Denne hjemmel er ikke udmøntet. Det foreslås herefter, at bestemmelsen udgår ved ny affattelse af bestemmelsen.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.2.2.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2017.

Forslaget betyder, at medlemmer af en arbejdsløshedskasse, der modtager sygedagpenge efter lov om sygedagpenge fra og med optjeningsåret 1. januar 2017 - 31. december 2017, ikke længere har ret til optjening af feriedagpenge til afholdelse i ferieåret 1. maj 2018 - 30. april 2019.

Forslaget betyder også, at medlemmer af en arbejdsløshedskasse, som forud for lovens ikrafttræden efter gældende regler i optjeningsåret 1. januar 2016 - 31. december 2016 har optjent ret til feriedagpenge på grundlag af perioder med sygedagpenge efter lov om sygedagpenge, vil have ret til at afholde de optjente feriedage med feriedagpenge i det efterfølgende ferieår 1. maj 2017 - 30. april 2018.

Tilsvarende vil personer, som i ferieåret 1. maj 2016 - 30. april 2017 efter lovens ikrafttræden, endnu har ferie med feriedagpenge til gode, kunne afholde disse indtil ferieårets udløb den 30. april 2017.

Til § 3

Det foreslås, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, idet det bemærkes, at lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. i øvrigt ikke finder anvendelse for disse landsdele, jf. lovens § 105.


Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering
 
Lovforslaget
   
  
§ 1
   
  
I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 832 af 7. juli 2015, som bl.a. ændret ved § 16 i lov nr. 623 af 8. juni 2016 og senest ændret ved § 4 i lov nr. 628 af 8. juni 2016 foretages følgende ændring:
   
§ 75 h. Et medlem optjener ret til ferie med feriedagpenge på grundlag af perioder, hvorunder arbejdsløshedskassen har udbetalt ydelser til medlemmet. Udbetaling af efterløn og godtgørelse efter lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse giver dog ikke ret til feriedagpenge.
  
Stk. 2. Et medlem optjener endvidere ret til ferie med feriedagpenge på grundlag af perioder, for hvilke medlemmet har fået udbetalt
 
1. § 75 h, stk. 2, affattes således:
»Et medlem optjener endvidere ret til ferie med feriedagpenge på grundlag af perioder, for hvilke medlemmet har fået udbetalt dagpenge i henhold til lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel, men ikke har optjent ret til ferie med feriegodtgørelse eller løn.«
1)
sygedagpenge i henhold til lov om sygedagpenge eller dagpenge i henhold til lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel, men ikke har optjent ret til ferie med feriegodtgørelse eller løn, eller
 
2)
ydelser, der efter regler fastsat af beskæftigelsesministeren, kan sidestilles med de i stk. 1 og de under nr. 1 nævnte ydelser.
 
   
  
§ 2
   
  
Loven træder i kraft den 1. januar 2017.
   
  
§ 3
  
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.