Fremsat den 17. november 2016 af ministeren for børn, undervisning og ligestilling (Ellen Trane Nørby)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og lov om erhvervsuddannelser

(Justering af arbejdsgiverbidrag og midlertidige bonusordninger for 2017 m.v.)

§ 1

I lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. lovbekendtgørelse nr. 1033 af 30. juni 2016, foretages følgende ændringer:

1. I § 3, stk. 1, ændres »Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte« til: »Forhandlingsfællesskabet«.

2. Efter kapitel 5 b indsættes:

»Kapitel 5 c

Statsligt tilskud til oprettelse af praktikpladser inden for fordelsuddannelserne og tilskud for merbeskæftigelse i praktikpladser

§ 15 e. Til arbejdsgivere omfattet af § 2 yder staten i overensstemmelse med stk. 2-6 og regler fastsat i medfør af stk. 7 en bonus pr. praktikårselev med uddannelsesaftale inden for de i § 4, stk. 1, nævnte uddannelser.

Stk. 2. Der kan alene ydes bonus for uddannelsesaftaler inden for de uddannelser, der er omfattet af stk. 4.

Stk. 3. En praktikårselev svarer til en elev i en uddannelsesaftale af et kalenderårs varighed. Uddannelsesaftaler i henhold til § 66 f, stk. 1, og § 66 r, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser indgår ikke i beregningen af praktikårselever. Alene kalenderdage i 2017 indgår i beregningen af praktikårselever, der kan udløse bonus.

Stk. 4. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag foretager i 2018 en opgørelse af, hvilke fordelsuddannelser der kan udløse bonus for 2017. Følgende betingelser skal være opfyldte:

1) Andelen af uddannelsesaktive elever, som har kvalificeret sig til at påbegynde hovedforløbet på fordelsuddannelsen, og som efter tre måneder ikke har indgået en uddannelsesaftale med en arbejdsgiver, må ikke overstige 10 pct. af samtlige uddannelsesaktive elever på fordelsuddannelsen i 2017.

2) Andelen af elever i skolepraktik på fordelsuddannelsen må ikke overstige 15 pct. af omfanget af praktik og skolepraktik for samtlige elever på fordelsuddannelsen i 2017.

Stk. 5. Bonus pr. praktikårselev beregnes forholdsmæssigt af den på finansloven fastsatte pulje, som divideres med det samlede antal bonusudløsende praktikårselever i 2017. Bonus kan maksimalt udgøre 5.000 kr. pr. praktikårselev.

Stk. 6. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling offentliggør en liste over godkendte forventede fordelsuddannelser for 2017 på Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings hjemmeside.

Stk. 7. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling kan fastsætte nærmere regler om bonussens beregning, dens udbetaling, efterregulering, modregning og tilbagebetaling samt om administration af ordningen i øvrigt.

§ 15 f. Til arbejdsgivere omfattet af § 2 yder staten i overensstemmelse med stk. 2-4 og regler fastsat i medfør af stk. 5 en bonus pr. praktikårselev med uddannelsesaftale inden for de i § 4, stk. 1, nævnte uddannelser. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag administrerer ordningen.

Stk. 2. Bonus ydes for merbeskæftigelse målt i antal praktikårselever, som den pågældende arbejdsgiver har haft i perioden fra den 1. januar 2017 til og med den 31. december 2017, der overstiger gennemsnittet af den pågældende arbejdsgivers samlede antal praktikårselever i 2014-2016. For en arbejdsgiver, der har oprettet sin virksomhed i 2014, 2015 eller 2016, udregnes gennemsnittet som en forholdsmæssig del af det antal praktikårselever, som arbejdsgiveren har haft i de år, hvor virksomheden har eksisteret. Til en arbejdsgiver, der har oprettet sin virksomhed i 2017, ydes der bonus for det antal praktikårselever, som den pågældende arbejdsgiver har haft i perioden fra den 1. januar 2017 til og med den 31. december 2017.

Stk. 3. En praktikårselev svarer til en elev i en uddannelsesaftale af et kalenderårs varighed. Uddannelsesaftaler i henhold til § 66 f, stk. 1, og § 66 r, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser indgår ikke i beregningen af praktikårselever. Alene kalenderdage i 2017 indgår i beregningen af praktikårselever, der kan udløse bonus.

Stk. 4. Bonus pr. praktikårselev beregnes forholdsmæssigt af den på finansloven fastsatte pulje, som divideres med det samlede antal bonusudløsende praktikårselever i 2017. Bonus kan maksimalt udgøre 15.000 kr. pr. praktikårselev.

Stk. 5. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling kan fastsætte nærmere regler om gennemsnittets beregning, bonussens beregning, bonussens udbetaling, efterregulering, modregning og tilbagebetaling samt om administration af ordningen i øvrigt.«

3. I § 17 b indsættes efter »kapitel 2,«: »refusion af udgifter til elevers ophold på kostafdelinger efter kapitel 2 a,«.

4. I § 17 b indsættes som 2. pkt.:

»Det er med hensyn til udenlandske elever en betingelse for at indgå i opgørelsen af praktikårselever og bonus efter kapitel 5 c, at eleven opfylder de betingelser, der er nævnt i § 19, stk. 2 og 3, i lov om erhvervsuddannelser og § 15, stk. 5 og 6, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse.«

5. I § 18, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »administrationsudgifter«: », samt administrationsudgifter efter kapitel 5 c«.

6. § 18, stk. 1, 4. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:

»I 2017 udgør bidraget 2.382 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget i 2017-pris- og -lønniveau. Herefter udgør bidraget 2.312 kr. årligt pr. fuldtidsbeskæftiget i 2017-pris- og -lønniveau.«

7. § 18, stk. 2, 4. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:

»I 2017 udgør bidraget 455 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget i 2017-pris- og -lønniveau. Herefter udgør bidraget 525 kr. årligt pr. fuldtidsbeskæftiget i 2017-pris- og -lønniveau.«

§ 2

I lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1077 af 8. juli 2016, foretages følgende ændringer:

1. I § 66 a, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »afslutning,«: »jf. dog stk. 5,«.

2. I § 66 a indsættes som stk. 5:

»Stk. 5. Fristen efter stk. 1, 2. pkt., er dog 3 måneder for elever på uddannelser, der på tidspunktet for grundforløbets afslutning er på listen over forventede fordelsuddannelser, jf. § 15 e, stk. 6, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.«

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2017.

Stk. 2. Ved beregning af bonusudløsende praktikårselever efter § 15 e, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2, indgår alene uddannelsesaftaler påbegyndt den 1. januar 2017 eller senere.

Stk. 3. § 1, nr. 3, finder ikke anvendelse for uddannelsesaftaler indgået før denne lovs ikrafttræden.

§ 4

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

1.1. Lovforslagets hovedpunkter

1.2. Lovforslagets baggrund

2. Lovforslagets indhold

2.1. Justering af arbejdsgiverbidraget med henblik på finansiering af forhøjet lønrefusion

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.2. Statsligt tilskud til oprettelse af praktikpladser inden for fordelsuddannelserne

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.3. Statsligt tilskud for merbeskæftigelse i praktikpladser

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.4. Ændring af tidspunkt for påbegyndelse af skolepraktik efter afslutningen af et adgangsgivende grundforløb

2.4.1. Gældende ret

2.4.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.5. Begrænsning af ydelser med hensyn til udenlandske elever

2.5.1. Gældende ret

2.5.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.6. Ændring i udpegningsretten til bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag

2.6.1. Gældende ret

2.6.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Miljømæssige konsekvenser

7. Forholdet til EU-retten

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

9. Sammenfattende skema

1. Indledning

Regeringen (Venstre) og arbejdsmarkedets parter (Dansk Arbejdsgiverforening, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Lederne, Landsorganisationen i Danmark, FTF, AC, KL og Danske Regioner) har den 19. august 2016 indgået Trepartsaftale om tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft i hele Danmark og praktikpladser (trepartsaftalen).

Det fremgår bl.a. af trepartsaftalen, at såfremt vækst og velstand skal sikres i fremtiden, skal offentlige og private virksomheder have let adgang til tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft i hele landet. Det handler både om at forebygge rekrutteringsudfordringer og at sikre tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft på alle niveauer, men med særligt fokus på faglærte.

Det fremgår endvidere af trepartsaftalen, at adgang til faglært arbejdskraft er vigtig i forhold til at sikre, at virksomhederne kan få den arbejdskraft, de efterspørger - både på kort og lang sigt. Regeringen og arbejdsmarkedets parter ønsker derfor, at erhvervsuddannelserne igen bliver førstevalget for langt flere unge efter grundskolen. Flere unge skal have lyst til at vælge og gennemføre en relevant erhvervsuddannelse med de attraktive job-, karriere- og videreuddannelsesmuligheder, der er forbundet hermed. Derfor er det også vigtigt, at de unge får en større sikkerhed for at få en praktikplads og dermed får en kvalificeret start på de mange karrieremuligheder, som en faglært uddannelse giver mulighed for. Her udgør skolepraktikken i dag et vigtigt supplement, der blandt andet understøtter uddannelsen af faglærte i perioder med forbigående udfordringer for virksomhedernes uddannelseskapacitet på større eller mindre dele af uddannelsesområdet.

Med dette lovforslag lægger regeringen op til at gennemføre de initiativer på praktikpladsområdet, som efter trepartsaftalen skal have virkning i eller for 2017. Regeringen vil senere i indeværende folketingsamling fremsætte et lovforslag med sigte på udmøntning af trepartsaftalens øvrige praktikpladselementer.

1.1 Lovforslagets hovedpunkter

Arbejdsgiverne betaler årligt bidrag til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til dækning af udgifter i medfør af lovens kapitel 2 bortset fra § 5, stk. 2, og udgifter i medfør af kapitel 2 a, 3, 4, 4 a og 5 b, herunder administrationsudgifter. I 2016 udgør bidraget 2.213 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget i 2015-pris- og -lønniveau. Herefter udgør bidraget 2.231 kr. årligt pr. fuldtidsbeskæftiget i 2015-pris- og -lønniveau.

Arbejdsgiverne betaler endvidere årligt til finansiering af godtgørelse og befordringsudgifter i henhold til lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (godtgørelsesloven) samt udgifter til kost og logi i henhold til lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. (AMU-loven) et bidrag pr. fuldtidsbeskæftiget til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. I 2016 udgør bidraget 507 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget i 2013-pris- og -lønniveau. Herefter udgør beløbet 490 kr. årligt pr. fuldtidsbeskæftiget i 2013-pris- og -lønniveau. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag overfører kvartalsvis de indbetalte bidrag til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling til hel eller delvis finansiering af godtgørelse m.v. ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.

Det foreslås, at de to bidrag justeres med det formål at finansiere en forhøjet lønrefusion i 2017 for alle elever under erhvervsuddannelse. Satserne for lønrefusionen vil blive fastlagt i finansloven for 2017. Bidraget, der medgår til finansiering af lønrefusion og befordringstilskud m.v., vil således skulle øges, mens bidraget, der medgår til hel eller delvis finansiering af godtgørelse m.v., vil skulle nedsættes tilsvarende. Det samlede arbejdsgiverbidrag til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag påvirkes ikke af nærværende forslag. Det er forventningen, at der i foråret 2017 fremsættes lovforslag om et praktikpladsafhængigt bidrag til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Det foreslås, at der for 2017 indføres to statsfinansierede bonusordninger til arbejdsgivere, der tager elever under erhvervsuddannelse. Den ene bonusordning foreslås rettet mod arbejdsgivere, der tager elever inden for de såkaldte fordelsuddannelser, mens den anden bonusordning foreslås rettet mod arbejdsgivere, der øger antallet af elever med uddannelsesaftale i virksomheden i forhold til årene 2014-2016. Bonus i de to foreslåede ordninger opgøres og udbetales i 2018.

I sammenhæng hermed forslås det samtidig for de foreslåede nye fordelsuddannelser at ændre den eksisterende pligt, som elever under erhvervsuddannelse har efter erhvervsuddannelseslovens § 66 a, stk. 1, hvorefter skolepraktik skal påbegyndes præcis en måned efter grundforløbets afslutning, til en mere fleksibel ordning. Forslaget indebærer, at elever på uddannelser, der på tidspunktet for grundforløbets afslutning er optaget på listen over fordelsuddannelser, vil kunne vente med at begynde på praktikcentret indtil tre måneder efter at have afsluttet grundforløbet.

Der er med ovenstående tale om første del af udmøntningen af de praktikpladsrelevante elementer i Trepartsaftale om tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft i hele Danmark og praktikpladser.

Herudover foreslås det, at reglerne om refusion af udgifter til elevers ophold på kostafdelinger fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag gøres parallelle med reglerne om udløsning af statstilskud for deltagelse i erhvervsuddannelser. Såfremt en elev efter bestemmelserne i lov om erhvervsuddannelser og lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse ikke kan udløse statstilskud til institutionen, vil eleven ej heller kunne udløse refusion af udgifter til elevens ophold på kostafdelinger fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til arbejdsgiveren. Det samme foreslås i relation til de to foreslåede bonusordninger for 2017.

Der foreslås endvidere en mindre justering af udpegningsretten til bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

1.2. Lovforslagets baggrund

Lovforslaget udgør første del af udmøntningen af de praktikpladsrelevante elementer i Trepartsaftale om tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft i hele Danmark og praktikpladser. Der henvises til bemærkningerne i afsnit 1.1.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Justering af arbejdsgiverbidraget med henblik på finansiering af forhøjet lønrefusion

2.1.1. Gældende ret

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB) er en selvejende institution, der har til formål at finansiere og administrere refusions- og tilskudsordninger, der skal medvirke til at skaffe det fornødne antal praktikpladser for uddannelsessøgende. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag bidrager endvidere til finansiering af godtgørelse og befordringsudgifter i henhold til lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse m.v. samt udgifter til kost og logi i henhold til lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. Indtil den 1. januar 2012 hed Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag Arbejdsgivernes Elevrefusion (AER).

Alle arbejdsgivere, både offentlige og private, betaler bidrag til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Bidraget består af to bidrag, hvis størrelse og anvendelsesområde fremgår af § 18, stk. 1 og 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. lovbekendtgørelse nr. 1033 af 30. juni 2016.

I henhold til § 18, stk. 1, betaler arbejdsgiverne et bidrag til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til dækning af udgifter i medfør af lovens kapitel 2 om lønrefusion, bortset fra § 5, stk. 2, om statens dækning af udgifter til lønrefusion, som vedrører valgfri supplerende undervisning, der er studieforberedende, i en erhvervsuddannelses grundforløb og hovedforløb, samt udgifter i medfør af kapitel 2 a om refusion af arbejdsgiveres afholdte udgifter til elevers ophold på kostafdelinger, kapitel 3 om befordringstilskud, kapitel 4 om mobilitetsfremmende ydelser, kapitel 4 a om skolepraktikydelse og kapitel 5 b om tilskud til oprettelse af praktikpladser til unge under 25 år samt løntilskud for praktikaftaler med elever under erhvervsgrunduddannelse m.v. I 2016 udgør bidraget 2.213 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget i 2015-pris- og -lønniveau. Herefter udgør bidraget 2.231 kr. årligt pr. fuldtidsbeskæftiget i 2015-pris- og -lønniveau. Bidraget reguleres på finansloven for pris- og lønudviklingen med 2 pct. tillagt den i § 3 i lov om en satsreguleringsprocent nævnte tilpasningsprocent, og beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb.

I henhold til § 18, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, betaler alle arbejdsgivere i 2016 et bidrag (VEU-bidrag) på 507 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i 2013-pris- og -lønniveau. Herefter udgør beløbet 490 kr. årligt pr. fuldtidsbeskæftiget i 2013-pris- og -lønniveau. Bidraget reguleres på finansloven for pris- og lønudviklingen med 2 pct. tillagt den i § 3 i lov om en satsreguleringsprocent nævnte tilpasningsprocent. Beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag overfører kvartalsvis beløbet til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling til hel eller delvis finansiering af godtgørelse m.v. ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf. § 15 b. Den kvartalsvise overførsel finder sted senest den 30. januar, den 30. april, den 30. juli og den 30. oktober.

Bidrag efter hhv. § 18, stk. 1 og 2, opkræves samlet, jf. § 18, stk. 3. Bidrag kan opkræves sammen med finansieringsbidrag, der af Arbejdsmarkedets Tillægspension opkræves fra arbejdsgiverne, jf. stk. 4.

I henhold til lovens § 20, stk. 1, beregnes bidrag efter § 18 kvartalsvis på grundlag af de samlede bidrag, som Arbejdsmarkedets Tillægspension har modtaget fra arbejdsgiveren i en forudgående 3-måneders-periode. Regler om opkrævning og betaling af bidrag, der indgår i en fælles opkrævning, er fastsat i bekendtgørelse nr. 1021 af 29. juni 2016 om fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag mv., og regler om beregning af bidraget til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag er fastsat i bekendtgørelse nr. 1257 af 1. november 2013 om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag med senere ændringer. Bekendtgørelse om fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag mv. er udstedt af beskæftigelsesministeren med hjemmel i bl.a. § 21, stk. 3, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, og efter indstilling fra bl.a. bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Bekendtgørelse om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag er udstedt med hjemmel i § 2, stk. 2, § 5, stk. 2, § 12 c, stk. 2, § 20, stk. 5, § 21, stk. 4, og § 22, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, og efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag yder refusion til de arbejdsgivere, der i henhold til uddannelsesaftale har udbetalt løn under skoleophold til elever under erhvervsuddannelse i overensstemmelse med lovgivningen for disse uddannelser og til elever under uddannelser, der efter beslutning truffet af bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan sidestilles med erhvervsuddannelser, jf. § 4, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. De uddannelser, der efter beslutning truffet af bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan sidestilles med erhvervsuddannelser, er for tiden erhvervsfiskeruddannelsen, farmakonomuddannelsen og lokomotivføreruddannelsen, jf. § 2, stk. 1, nr. 2, i bekendtgørelse nr. 795 af 22. juni 2015 om udbetaling af lønrefusion m.v. fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Det følger af § 4, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag at der for elever under erhvervsuddannelse for voksne, jf. kapitel 7 d i lov om erhvervsuddannelser, ydes refusion med en særlig takst for voksne, såfremt arbejdsgiveren udbetaler voksenløn. Udbetales almindelig elevløn, ydes refusion med de takster, der gælder for elever under 25 år. For elever, der er omfattet af § 66 y, stk. 1, nr. 1, i lov om erhvervsuddannelser, kan arbejdsgiveren tidligst opnå ret til lønrefusion fra det tidspunkt, hvor arbejdsgiveren forinden har beskæftiget den pågældende på fuld tid i sammenhængende 3 måneder eller ved deltidsbeskæftigelse i en sammenhængende periode, der svarer til 3 måneders fuldtidsbeskæftigelse. Det nævnte krav om forudgående beskæftigelse finder anvendelse, uanset om arbejdsgiveren udbetaler voksenløn eller almindelig elevløn.

Af § 4, stk. 3, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, følger, at refusion ikke ydes, såfremt der for arbejdsgiveren udføres produktivt arbejde som led i skoleopholdene af et omfang svarende til den udbetalte løn.

Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag fastsætter regler om betingelser for udbetaling af refusionsbeløb samt regler om helt eller delvist bortfald af lønrefusion, når arbejdsgiveren samtidig modtager støtte til praktikpladsen i henhold til anden lovgivning, jf. § 4, stk. 4. Bemyndigelsen er anvendt til udstedelse af bekendtgørelse om udbetaling af lønrefusion m.v. fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Taksterne for lønrefusion fastsættes i de årlige finanslove efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. § 5, stk. 1. Det følger af § 5, stk. 2, at staten afholder en del af de udgifter til lønrefusion efter stk. 1, som vedrører supplerende undervisning, der er studieforberedende, i en erhvervsuddannelses grundforløb og hovedforløb, jf. § 24, stk. 2, og § 33 a i lov om erhvervsuddannelser. Statens tilskud beregnes med en sats svarende til SU-stipendiesatsen for udeboende, der er fyldt 20 år, og udbetales kvartalsvis til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling fastsætter efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag nærmere regler om ordningen, herunder om revisorattestation af oplysninger fra skolerne.

Det følger af § 8, stk. 5, i bekendtgørelse om udbetaling af lønrefusion m.v. fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at lønrefusion ikke kan ydes med mere end den udbetalte elevløn under skoleopholdet.

Taksterne for lønrefusion i 2016 er fastsat i tekstanmærkning nr. 102 ad finanslovskonto § 20.31.11 som følger:

2.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Med henblik på finansiering af en forhøjelse af taksterne for lønrefusion i 2017 foreslås det, at uddannelsesbidraget efter § 18, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i 2017 skal udgøre 2.382 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget i 2017-pris- og -lønniveau, mens VEU-bidraget efter § 18, stk. 2, i 2017 skal udgøre 455 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget i 2017-pris- og -lønniveau. Det vil sige, at uddannelsesbidraget hæves, mens VEU-bidraget sænkes tilsvarende.

Det foreslås i sammenhæng hermed, at uddannelsesbidraget efter § 18, stk. 1, for 2018 og frem årligt skal udgøre 2.312 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget i 2017-pris- og -lønniveau, og at VEU-bidraget efter § 18, stk. 2, for 2018 og frem årligt skal udgøre 525 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget i 2017-pris- og -lønniveau. Det vil sige, at uddannelsesbidraget sænkes igen, mens VEU-bidraget hæves tilsvarende. Det fremgår dog også af trepartsaftalen, at mulighederne for en mere fleksibel AUB-konstruktion drøftes i forbindelse med den næste fase af trepartsdrøftelserne i 2017.

Det samlede arbejdsgiverbidrag til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag påvirkes ikke af nærværende forslag.

Det forventes, at lønrefusionen vil stige i 2017 med 7,4 pct. for alle uddannelser. Lønrefusionen kan dog maksimalt være 100 pct. af lønudgifterne. Den forhøjede lønrefusion tilfalder dermed virksomheder med alle elever, herunder eux-elever, i forhold til skoleundervisningens varighed.

Afslutningsvist bemærkes, at det er forventningen, at ministeren for børn, undervisning og ligestilling i foråret 2017 fremsætter lovforslag om et praktikpladsafhængigt bidrag til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 6 og 7, og bemærkningerne hertil.

2.2. Statsligt tilskud til oprettelse af praktikpladser inden for fordelsuddannelserne

2.2.1. Gældende ret

Efter gældende lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag er der ikke etableret en ordning med godkendelse af mulige fordelsuddannelser eller bonus til arbejdsgivere pr. praktikårselev med uddannelsesaftale inden for fordelsuddannelser.

Det følger af trepartsaftalen, at der etableres en positivliste over mulige fordelsuddannelser, som alle er uddannelser, der ønskes øget søgning til, jf. aftalens bilag 2. De faglige udvalg kan komme med konkrete input til positivlisten, og de relevante arbejdsgiverforeningers brancheorganisationer eller sammenslutninger kan ansøge ministeriet om udpegning til fordelsuddannelse. Oplysninger om uddannelsesfordelte elevtal, skolepraktikandel og ledighedsgrad m.v. stilles til rådighed af Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling til brug for overvejelsen om ansøgning. Medlemsvirksomhederne skal herefter oprette praktikpladser til elever, der lever op til EMMA-kriterierne (dvs. eleven skal være Egnet, Mobil geografisk, Mobil fagligt og Aktivt søgende).

Det følger endvidere af trepartsaftalen, at ministeren for børn, undervisning og ligestilling godkender alle ansøgninger, som vedkommende faglige udvalg ikke har udtalt sig imod. Ministeren kan dog afvise en ansøgning, hvis det vurderes usandsynligt, at den pågældende uddannelse kan opfylde følgende krav efter et år:

1) Andelen af aktivt søgende og kvalificerede elever, som ikke har fået en aftale inden for tre måneder efter fuldført grundforløb, må ikke overstige 10 pct., eller

2) Omfanget af skolepraktik målt i praktikårselever på den pågældende uddannelse må ikke overstige 15 pct. pr. år.

Det fremgår endvidere af trepartsaftalen, at godkendte uddannelser fortsætter med at være fordelsuddannelser, indtil der træffes en ny beslutning, og at en uddannelse ophører med at være fordelsuddannelse, såfremt én af betingelserne omtalt oven for ikke er opfyldt.

Det følger af trepartsaftalen, at der indføres en bonus på maksimalt 5.000 kr. til arbejdsgivere, der tager elever inden for fordelsuddannelserne. Denne ordning skal indføres med virkning for 2017 bl.a. på baggrund af positivlisten for fordelsuddannelser i aftalens bilag 2. Den konkrete udmøntning af ordningen for 2017 skal efter aftalen fastlægges af ministeren for børn, undervisning og ligestilling efter drøftelse med arbejdsmarkedets parter, og der skal afsættes en ramme på 20 mio. kr. til ordningen i forbindelse med finansloven for 2017. Bonus vil skulle udbetales i 2018.

Det følger tillige af trepartsaftalen, at fordelsuddannelserne vil få et øget fokus i vejledningen af unge mod erhvervsuddannelser med behov for arbejdskraft i forbindelse med de kanaler, som de unge anvender i relation til deres uddannelsesvalg. På samme vis kan arbejdsgiverorganisationer, lønmodtagerorganisationer og virksomheder anvende konceptet om fordelsuddannelser til at promovere disse uddannelser. Fordelsuddannelser formidles desuden til praktikpladssøgende med særlig betoning af fordelene, og de relevante organisationer understøtter formidlingen. Det er efter aftalen en fælles overordnet målsætning, at der årligt skabes flere praktikpladser stigende mod mindst 8.000-10.000 flere praktikpladser årligt end i dag. Samtidig skal andelen af elevernes tid i virksomhedspraktik øges til 95 pct. i gennemsnit for uddannelser med skolepraktik set hen over hele uddannelsesforløbet. Denne andel udgjorde 87 pct. for færdiguddannede fra erhvervsuddannelserne i 2015. Regeringen og arbejdsmarkedets parter forpligter sig til gennem konkrete initiativer at understøtte stor volumen i fordelsuddannelserne, fx gennem vedvarende oplysningsarbejde over for arbejdsgiverne og eleverne.

2.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås, at staten yder bonus til arbejdsgivere pr. praktikårselev med uddannelsesaftale inden for de uddannelser, der er nævnt i lovens § 4, stk. 1, dvs. erhvervsuddannelser og uddannelser, der efter beslutning truffet af bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan sidestilles med erhvervsuddannelser. De uddannelser, der for tiden er sådanne sidestillede uddannelser, er erhvervsfiskeruddannelsen, farmakonomuddannelsen og lokomotivføreruddannelsen. Der vil med henvisningen til lovens § 2 alene kunne ydes bonus til arbejdsgivere omfattet af loven.

Det foreslås, at der alene ydes bonus for uddannelsesaftaler inden for de uddannelser nævnt i § 4, stk. 1, der er fordelsuddannelser omfattet af det foreslåede § 15 e, stk. 4. Processen for godkendelse af forventede fordelsuddannelser for 2017 samt Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags opgørelse af hvilke fordelsuddannelser for 2017, der udløser bonus, er nærmere beskrevet nedenfor.

Det foreslås, at bonus maksimalt kan udgøre 5.000 kr. pr. praktikårselev.

Det foreslås i den forbindelse, at en praktikårselev svarer til en elev i en uddannelsesaftale af et kalenderårs varighed. Praktikårselev er et nyt begreb, som foreslås anvendt til at beskrive uddannelsesaftalernes volumen. En praktikårselev opgøres ved at se på antallet af dage i et kalenderår, som en uddannelsesaftales varighed dækker, dvs. er i kraft, herunder også omfattede skoleperioder.

Det foreslås samtidig, at uddannelsesaftaler i henhold til § 66 f, stk. 1, og § 66 r, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser ikke indgår i beregningen af praktikårselever, dvs. at disse uddannelsesaftaler ikke vil kunne udløse bonus. Det følger af § 66 f, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser, at en skolepraktikelevs praktikuddannelse i en virksomhed, jf. lovens § 66 d, stk. 2, finder sted på grundlag af en uddannelsesaftale mellem virksomheden og eleven om en delvis praktikuddannelse, hvis eleven skal deltage i virksomhedens produktion m.v. Af § 66 r, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser følger, at for en elev i produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse finder eventuel praktikuddannelse i en virksomhed i uddannelsens hovedforløb sted på grundlag af en uddannelsesaftale mellem virksomheden og eleven om en delvis praktikuddannelse, hvis eleven skal deltage i virksomhedens produktion m.v. Baggrunden for forslaget er den, at bonusordningen ikke skal understøtte aktivitet i skolepraktik.

Endeligt foreslås det, at alene kalenderdage i 2017 kan indgå i beregningen af praktikårselever, der kan udløse bonus.

Det foreslås, at ved beregning af bonusudløsende praktikårselever efter det foreslåede § 15 e om fordelsbonus indgår alene uddannelsesaftaler påbegyndt den 1. januar 2017 eller senere, dvs. at det efter forslaget vil være en betingelse for, at en elev kan indgå i beregningen af bonusudløsende praktikårselever, at elevens uddannelsesaftale skal påbegyndes i 2017. Med påbegyndes i 2017 menes, at uddannelsesaftalen skal træde i kraft i 2017. Det vil således ikke være tilstrækkeligt til at opfylde kravet, at aftalen er indgået i 2017, eller at aftalen er indgået og påbegyndt i 2016 eller tidligere og fortsat igangværende i 2017. Uddannelsesaftaler påbegyndt før lovens ikrafttræden indgår således efter forslaget ikke ved beregningen af bonusudløsende elever efter den foreslåede § 15 e. Det følger af § 3, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser, at en uddannelse indledes af den enkelte elev enten på skole eller i en virksomhed på grundlag af en uddannelsesaftale. Det følger endvidere af samme lovs § 48, stk. 1, 2. pkt., at uddannelsesaftalen som hovedregel skal omfatte alle praktik- og skoleophold og eventuel svendeprøve i uddannelsen eller det kompetencegivende trin i uddannelsen. En uddannelsesaftale skal være skriftlig og underskrevet senest ved aftaleforholdets begyndelse, jf. § 52, stk. 1, 1. pkt., i lov om erhvervsuddannelser.

Ministeriet har ikke fundet behov for, at fordelsbonus skal have sammenhæng med eller betinges af prøvetid, jf. § 60 i lov om erhvervsuddannelser, herunder at en uddannelsesaftales prøvetid skal være afsluttet, for at bonus kan udløses. Dette skal ses i lyset af, at det er en del af trepartsaftalens sigte at skabe den bedst mulige incitamentsstruktur, for at virksomhederne opretter nye praktikpladser på fordelsuddannelserne, og idet det alene er de dage, en uddannelsesaftale er i kraft, der tæller med i opgørelsen af praktikårselever.

Det foreslås, at ministeren for børn, undervisning og ligestilling offentliggør en liste over godkendte forventede fordelsuddannelser for 2017 på Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings hjemmeside, dvs. de uddannelser, som potentielt vil kunne udløse fordelsbonus. Det bemærkes i den forbindelse, at dette i overensstemmelse med trepartsaftalen indebærer, at den omtalte liste over forventede fordelsuddannelser for 2017 alene vil være indikativ for virksomhedernes eventuelle beslutning om at oprette praktikpladser inden for disse uddannelser. Listen fastlægger således alene, hvilke uddannelser, der potentielt vil kunne udløse bonus, men giver således ikke sikkerhed herfor, da dette først opgøres i 2018. Der henvises i den henseende til de kriterier, der vil skulle være opfyldt for, at bonus udløses. Disse kriterier fremgår af det foreslåede nye § 15 e, stk. 4, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, og bemærkningerne hertil.

Med henblik på at identificere forventede fordelsuddannelser for 2017 er følgende proces, som er i overensstemmelse med trepartsaftalen, iværksat med henblik på, at den kan løbe parallelt med lovforslagets behandling i Folketinget:

De faglige udvalg er blevet anmodet om at underrette ministeriet om, hvorvidt de ønsker, at øvrige erhvervsuddannelser, som det faglige udvalg har et indholdsmæssigt ansvar for, optages på positivlisten, og om de ønsker, at visse uddannelser, som det faglige udvalg har et indholdsmæssigt ansvar for, der allerede fremgår af listen, udgår af listen for 2017. Et ønske om opførelse af en uddannelse eller indsigelse imod en uddannelse på listen skal ledsages af en understøttende argumentation, der kan kvalificeres af en tilsendt oversigt med nøgletal for erhvervsuddannelsen.

Dernæst anmodes arbejdsgiverorganisationerne, repræsenteret i Rådet for de grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU), om kontaktoplysninger for de arbejdsgiverorganisationer, -sammenslutninger, brancheforeninger, mv. der er repræsenteret i det faglige udvalg for de forskellige erhvervsuddannelser, samt om kontaktoplysninger for øvrige brancheorganisationer eller sammenslutninger, som arbejdsgiverforeningen måtte vurdere, vil være relevante i forhold til ansøgning om fordelsuddannelser.

Samtlige indmeldte brancheorganisationer oplyses af Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling om, at input i forhold til ansøgning om at indgå på listen over forventede fordelsuddannelse eller ej kan indsendes til brancheorganisationen, der er repræsenteret i det faglige udvalg. Det er brancheorganisationen i det faglige udvalg, der ansøger ministeriet om, at en uddannelse bliver fordelsuddannelse, idet brancheorganisationen koordinerer indmeldinger fra andre organisationer vedrørende de uddannelser, der hører under det faglige udvalg. Det betyder, at brancheorganisationen i det faglige udvalg bedes oplyse ministeriet, om organisationen ønsker at ansøge om, at en uddannelse bliver fordelsuddannelse eller ej. Hvis organisationen ikke ønsker at ansøge, anmodes organisationen om, at det fremgår af tilbagemeldingen, om øvrige brancheorganisationer har ønsket, at uddannelsen blev fordelsuddannelse, samt hvorfor den organisation, der er repræsenteret i det faglige udvalg til trods for denne interessetilkendegivelse, har valgt ikke at ansøge. I disse tilfælde anmodes om, at besvarelsen fra arbejdsgiversiden i det faglige udvalg er vedlagt en udtalelse fra de øvrige brancheorganisationer, der ikke er medlem af det faglige udvalg. Udtalelsen fra den enkelte brancheorganisation, der ikke er medlem af det faglige udvalg, kan være for eller imod en fordelsuddannelse. Udtalelsen fra disse øvrige brancheorganisationer vil kunne indgå i ministeriets sagsbehandling af indstillinger om fordelsuddannelser for 2017.

Det er ministeriets forventning, at den foreslåede liste over forventede fordelsuddannelser offentliggøres på ministeriets hjemmeside i januar 2017. Listen vil endvidere blive udsendt til alle institutioner for erhvervsrettet uddannelse samt til de faglige udvalg og til de brancheorganisationer eller sammenslutninger, der har været involveret i processen.

Det foreslås, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i 2018 foretager en opgørelse af, hvilke fordelsuddannelser der kan udløse bonus for 2017. Det foreslås i den forbindelse og i overensstemmelse med trepartsaftalen, at den enkelte fordelsuddannelse kan udløse bonus, hvis uddannelsen opfylder følgende betingelser:

1) Andelen af uddannelsesaktive elever, som har kvalificeret sig til at påbegynde hovedforløbet på fordelsuddannelsen, og som efter tre måneder ikke har indgået en uddannelsesaftale med en arbejdsgiver, må ikke overstige 10 pct. af samtlige uddannelsesaktive elever på fordelsuddannelsen i 2017.

2) Andelen af elever i skolepraktik på fordelsuddannelsen må ikke overstige 15 pct. af omfanget af praktik og skolepraktik for samtlige elever på fordelsuddannelsen i 2017.

Ved uddannelsesaktive elever forstås elever, som tre måneder efter færdiggørelsen af grundforløbets anden del enten er i uddannelsesaftale, skolepraktik eller er aktivt praktikpladssøgende. Elever, som tre måneder efter færdiggørelsen af grundforløbets anden del hverken er i uddannelsesaftale, skolepraktik eller er aktivt praktikpladssøgende, indgår således ikke i opgørelsen.

Andelen af elever i skolepraktik på den enkelte fordelsuddannelse i 2017 vil beregningsteknisk blive opgjort på samme måde som uddannelsesaftaler gør i begrebet praktikårselev. En praktikårselev er en beregnet måleenhed for tid i uddannelsesaftaler i løbet af et kalenderår, jf. ovenfor. På samme måde vil andelen af elever i skolepraktik således blive opgjort ved at se på antallet af dage i et kalenderår, som eleverne er i skolepraktik.

Andelen af elever i skolepraktik på den enkelte fordelsuddannelse i 2017 må efter forslaget ikke overstige 15 pct. af det samlede omfang af virksomhedspraktik og skolepraktik for samtlige elever på den enkelte fordelsuddannelse i 2017. Ved opgørelsen af omfanget af virksomhedspraktik og skolepraktik for samtlige elever på fordelsuddannelsen i 2017, vil der kun indgå data for virksomhedspraktik og skolepraktik afviklet fra den 1. januar 2017 til den 31. december 2017.

Det foreslås, at bonus pr. praktikårselev beregnes forholdsmæssigt af den på finansloven fastsatte pulje, som divideres med det samlede antal bonusudløsende praktikårselever i 2017, dog maksimalt 5.000 kr. Den nævnte pulje på finansloven forventes fastsat i 2018 på 20 mio. kr.

Det bemærkes, at der i modsætning til de tidligere præmie- og bonusordninger administreret af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ikke stilles krav om, at arbejdsgiverne indgiver formel ansøgning til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag om udbetaling af fordelsbonus. Dette skyldes, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag har eller får adgang, herunder fra skolernes elevadministrative systemer, til alle relevante oplysninger til afgørelse af, om og i givet fald med hvilket beløb en arbejdsgiver skal have fordelsbonus.

Endelig foreslås det, at ministeren for børn, undervisning og ligestilling bemyndiges til at kunne fastsætte nærmere regler om bonussens beregning, dens udbetaling, efterregulering, modregning og tilbagebetaling samt om administration af ordningen i øvrigt. Administrationen vil blive tilrettelagt ud fra hensynet til dels at påføre arbejdsgiverne mindst mulig administration, dels at sikre rimelige kontrolmuligheder for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag med udbetalingernes rigtighed.

Det bemærkes afslutningsvist, at det forventes, at ministeren for børn, undervisning og ligestilling i foråret 2017 fremsætter lovforslag om fordelsbonus for 2018 og frem.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets afsnit 4 samt lovforslagets § 1, nr. 2 og 5, og bemærkningerne hertil.

2.3. Statsligt tilskud for merbeskæftigelse i praktikpladser

2.3.1. Gældende ret

Efter gældende lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag er der ikke etableret en ordning med bonus til arbejdsgivere for merbeskæftigelse i praktikpladser.

Det følger af trepartsaftalen, at der skal etableres klare økonomiske incitamenter for virksomhederne til at etablere flere praktikpladser. Et af disse incitamenter - sammen med fordelsbonussen, jf. ovenfor afsnit 2.2 - er en bonusordning for de arbejdsgivere, der øger antallet af elever med uddannelsesaftale i virksomheden.

Det er aftalt i trepartsaftalen, at den konkrete udmøntning af praktikbonusordningen for 2017 skal fastlægges af ministeren for børn, undervisning og ligestilling efter drøftelse med arbejdsmarkedets parter, og at der skal afsættes en ramme på 10 mio. kr. til ordningen i forbindelse med finansloven for 2017. Bonus vil skulle udbetales i 2018.

2.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås, at staten yder bonus til arbejdsgivere pr. praktikårselev med uddannelsesaftale inden for de uddannelser, der er nævnt i lovens § 4, stk. 1, dvs. erhvervsuddannelser og uddannelser, der efter beslutning truffet af bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan sidestilles med erhvervsuddannelser. De uddannelser, der for tiden er sådanne sidestillede uddannelser, er erhvervsfiskeruddannelsen, farmakonomuddannelsen og lokomotivføreruddannelsen. Der vil med henvisningen til lovens § 2 alene kunne ydes bonus til arbejdsgivere omfattet af loven.

Det foreslås, at bonus maksimalt kan udgøre 15.000 kr. pr. praktikårselev.

Det foreslås, at bonus ydes for merbeskæftigelse målt i praktikårselever, som den pågældende arbejdsgiver har haft i perioden fra den 1. januar 2017 til og med den 31. december 2017, der overstiger gennemsnittet af den pågældende arbejdsgivers samlede antal praktikårselever i 2014-2016.

Det foreslås i den forbindelse, at gennemsnittet for en arbejdsgiver, der har oprettet sin virksomhed i 2014, 2015 eller 2016, udregnes som en forholdsmæssig del af det antal praktikårselever, som arbejdsgiveren har haft i de år, hvor virksomheden har eksisteret. Det bemærkes, at det vil være virksomhedens CVR-nummer, der vil blive anvendt i forbindelse med udregningen af det nævnte gennemsnit.

Idet der for arbejdsgivere, der opretter sin virksomhed i 2017 ikke kan udregnes et gennemsnit for aktivitet før dette år, foreslås det, at der til en arbejdsgiver, der har oprettet sin virksomhed i 2017, ydes bonus for det antal praktikårselever, som den pågældende arbejdsgiver har haft i perioden fra den 1. januar 2017 til og med den 31. december 2017.

Det foreslås som ovenfor under det foreslåede § 15 e, stk. 3, at en praktikårselev svarer til en elev i en uddannelsesaftale af et kalenderårs varighed. Praktikårselev er et nyt begreb, som foreslås anvendt til at beskrive uddannelsesaftalernes volumen. En praktikårselev opgøres ved at se på antallet af dage i et kalenderår, som en uddannelsesaftales varighed dækker, dvs. er i kraft, herunder også omfattede skoleperioder.

Det foreslås samtidig, at uddannelsesaftaler i henhold til § 66 f, stk. 1, og § 66 r, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser ikke indgår i beregningen af praktikårselever, dvs. at disse uddannelsesaftaler hverken vil kunne indgå i beregningen af gennemsnittet eller udløse af bonus. Det følger af § 66 f, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser, at en skolepraktikelevs praktikuddannelse i en virksomhed, jf. lovens § 66 d, stk. 2, finder sted på grundlag af en uddannelsesaftale mellem virksomheden og eleven om en delvis praktikuddannelse, hvis eleven skal deltage i virksomhedens produktion m.v. Af § 66 r, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser følger, at for en elev i produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse finder eventuel praktikuddannelse i en virksomhed i uddannelsens hovedforløb sted på grundlag af en uddannelsesaftale mellem virksomheden og eleven om en delvis praktikuddannelse, hvis eleven skal deltage i virksomhedens produktion m.v. Baggrunden for forslaget er den, at bonusordningen ikke skal understøtte aktivitet i skolepraktik.

Endeligt foreslås det, at alene kalenderdage i 2017 kan indgå i beregningen af praktikårselever, der kan udløse bonus.

Det foreslås, at bonus pr. praktikårselev beregnes forholdsmæssigt af den på finansloven fastsatte pulje, som divideres med det samlede antal bonusudløsende praktikårselever i 2017. Den nævnte pulje på finansloven forventes fastsat i 2018 på 10 mio. kr.

Det bemærkes, at der i modsætning til de tidligere præmie- og bonusordninger administreret af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ikke stilles krav om, at arbejdsgiverne indgiver formel ansøgning til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag om udbetaling af praktikbonus. Dette skyldes, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag har eller får adgang, herunder fra skolernes elevadministrative systemer, til alle relevante oplysninger til afgørelse af, om og i givet fald med hvilket beløb en arbejdsgiver skal have praktikbonus.

Endelig foreslås det, at ministeren for børn, undervisning og ligestilling bemyndiges til at kunne fastsætte nærmere regler om gennemsnittets beregning, bonussens beregning, bonussens udbetaling, efterregulering, modregning og tilbagebetaling samt om administration af ordningen i øvrigt. Administrationen vil blive tilrettelagt ud fra hensynet til dels at påføre arbejdsgiverne mindst mulig administration, dels at sikre rimelige kontrolmuligheder for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag med udbetalingernes rigtighed. Bemyndigelsen forventes i relation til gennemsnittets beregning udmøntet således, at der kan regnes i mindre enheder end et kalenderår, dvs. at gennemsnittet i det foreslåede § 15 f, stk. 2, 2. pkt., fx vil kunne beregnes helt ned på dagsniveau.

Afslutningsvist bemærkes, at det forventes, at ministeren for børn, undervisning og ligestilling i foråret 2017 fremsætter lovforslag om praktikbonus for 2018 og frem. Det bemærkes i den forbindelse, at den med dette lovforslag foreslåede ordning for 2017 forventes at adskille sig fra den forventede ordning for 2018 og frem, der indgår i trepartsaftalen. Forskellen består i, at arbejdsgivere med ordningen fra 2018 og frem alene vil være berettiget til praktikbonus, såfremt deres uddannelsesratio (forholdet mellem ansatte med erhvervsfaglig uddannelsesbaggrund og praktikårselever) er bedre end en fastsat måluddannelsesratio. Denne betingelse kan dog af tekniske hensyn ikke indføres allerede fra 2017. Det kan have som konsekvens, at nogle arbejdsgivere kan opnå praktikbonus for 2017, mens de for 2018 og frem ikke længere kan opnå bonus, såfremt de ikke opfylder den fastsatte måluddannelsesratio. Det kommende lovforslag forventes også at adressere den indbyrdes sammenhæng mellem de forskellige nye tiltag på praktikpladsområdet fra 2018 med trepartsaftalen, dvs. det praktikpladsafhængige AUB-bidrag, fordelsuddannelser, adgangsbegrænsning (dimensionering) m.v.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets afsnit 4 samt lovforslagets § 1, nr. 2 og 5, og bemærkningerne hertil.

2.4. Ændring af tidspunkt for påbegyndelse af skolepraktik efter afslutningen af et adgangsgivende grundforløb

2.4.1. Gældende ret

Efter § 66 a, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1077 af 8. juli 2016 skal optagelse på praktikcenter tilbydes egnede praktikpladssøgende elever, som umiddelbart efter at have afsluttet et adgangsgivende grundforløb, jf. lovens § 5 c, stk. 1, 1. pkt., ikke har eller har haft en uddannelsesaftale. Tilsvarende gælder efter bestemmelsens stk. 2 for egnede praktikpladssøgende elever, som uforskyldt har mistet en uddannelsesaftale som led i en erhvervsuddannelse, eller som har afsluttet en uddannelsesaftale om en kortere del af uddannelsen end et kompetencegivende trin, jf. lovens § 48, stk. 1, 3. pkt.

Eleven får tilbuddet i umiddelbar forbindelse med elevens afslutning af grundforløbet. Elever, som tager imod tilbuddet, skal påbegynde undervisningen på centret en måned efter grundforløbets afslutning, med mindre eleven forinden har indgået en uddannelsesaftale.

Personer, der er registeret i praktikpladssøgekøen, som har en uddannelse, der tilbydes med skolepraktik, og som har valgt ikke at benytte tilbuddet, har efter gældende regler ikke mulighed for efterfølgende at vende tilbage til et praktikcenter i den pågældende uddannelse, men skal begynde på en ny uddannelse.

2.4.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det fremgår af bilag 3, pkt. 1, til trepartsaftalen, at virksomheder skal bestræbe sig på at tilbyde elever en uddannelsesaftale inden for fordelsuddannelserne senest tre måneder efter grundforløbets afslutning. Det fremgår endvidere af trepartsaftalen, at hvis det ikke lykkes eleven selv eller nogle af de øvrige relevante aktører at finde en praktikplads til eleven, kan eleven optages til skolepraktik enten umiddelbart eller inden for tre måneder efter afsluttet grundforløb, såfremt uddannelsen udbydes med skolepraktik. Der lægges således med trepartsaftalen op til, inden for fordelsuddannelserne, at ophæve elevernes eksisterende pligt til at søge optagelse i skolepraktik umiddelbart efter grundforløbets afslutning, hvis de ønsker optagelse i skolepraktik.

Det foreslås i overensstemmelse med trepartsaftalen, at der for fordelsuddannelser, som udbydes med skolepraktik, skabes mulighed for, at praktikpladssøgende elever kan udsætte deres optagelse i skolepraktik indtil tre måneder efter afsluttet grundforløb. Forslaget vil indebære, at elever på fordelsuddannelser forsat skal have tilbuddet om optagelse i skolepraktik svarende til de hidtil gældende regler - det vil sige umiddelbart efter afslutningen af et adgangsgivende grundforløb - men at de vil kunne vente med at begynde på praktikcentret tre måneder efter at have afsluttet grundforløbet.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets afsnit 2.2 samt lovforslagets § 1, nr. 2, § 2, nr. 1 og 2, og bemærkningerne hertil.

2.5. Begrænsning af ydelser med hensyn til udenlandske elever

2.5.1. Gældende ret

Ved lov nr. 1538 af 27. december 2014 om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (Finansiering af elevers ophold på kostafdelinger m.v.) blev en ny refusionsordning indført, hvorefter Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag yder refusion til arbejdsgivere, der har afholdt udgifter til elevers nødvendige eller aftalte ophold på kostafdelinger under skoleophold i en erhvervsuddannelse.

Herefter yder Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag efter § 5 a i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag refusion til arbejdsgivere, som har afholdt udgifter til elevers nødvendige eller aftalte ophold på kostafdelinger under skoleophold som led i en erhvervsuddannelse, jf. regler udstedt i medfør af § 49, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser. Det er en betingelse for refusion, at der mellem arbejdsgiver og elev er indgået en uddannelsesaftale efter kapitel 7 i lov om erhvervsuddannelser. For elever under erhvervsuddannelse for voksne, der er omfattet af § 66 y, stk. 1, nr. 1, i lov om erhvervsuddannelser, kan arbejdsgiveren tidligst opnå ret til refusion fra det tidspunkt, hvor arbejdsgiveren forinden har beskæftiget den pågældende på fuld tid i sammenhængende tre måneder eller ved deltidsbeskæftigelse i en sammenhængende periode, der svarer til tre måneders fuldtidsbeskæftigelse.

Ved bekendtgørelse nr. 262 af 17. marts 2015 om udbetaling af refusion for arbejdsgiveres udgifter ved elevers ophold på kostafdelinger fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag har bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag bestemt, at refusionsordningen finder anvendelse på arbejdsgivere, der har afholdt udgifter til elevers nødvendige eller aftalte ophold på kostafdelinger under skoleophold som led i en uddannelse, som kan sidestilles med erhvervsuddannelser, såfremt eleven har ophold på en kostafdeling som nævnt i § 49, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser. Bekendtgørelsen er udstedt med hjemmel i § 5 a, stk. 5, og § 7 a, stk. 3, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Det følger af lovens § 17 b, at det med hensyn til udenlandske elever er en betingelse for at opnå lønrefusion efter lovens kapitel 2, tilskud til befordringsudgifter efter kapitel 3, mobilitetsfremmende ydelser efter kapitel 4 og præmie og bonus efter kapitel 5 b, at eleven opfylder de betingelser, der er nævnt i § 19, stk. 2 og 3, i lov om erhvervsuddannelser og § 15, stk. 5 og 6, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse. Heraf følger, at såfremt en elev efter bestemmelserne i lov om erhvervsuddannelser og lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse ikke kan udløse statstilskud til institutionen, vil eleven ej heller kunne udløse de nævnte ydelser efter lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Betingelsen for, at en udenlandsk elev kan udløse statstilskud efter § 19, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser og § 15, stk. 5, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, er, at eleven:

1) er meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse eller tidsbegrænset opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold i Danmark,

2) meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 m, som medfølgende barn af en udlænding, som dels er statsborger i et land, der ikke er tilsluttet Den Europæiske Union eller omfattet af EØS-aftalen, dels er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a,

3) er udvekslet med en dansk elev efter aftale mellem institutionen og en institution i udlandet eller

4) efter EU-retten, herunder EØS-aftalen, eller internationale aftaler, som Danmark har indgået, har krav på ligestilling med danske statsborgere.

§ 17 b i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag blev indført ved lov nr. 1615 af 22. december 2010 om ændring af lov om erhvervsuddannelser og lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion (De faglige udvalgs praktikpladsopsøgende arbejde, begrænsning af ydelser med hensyn til udenlandske elever, adgang til skolepraktik og skoleundervisning, tilskud til praktikvirksomheder m.v.) og er senest ændret ved lov nr. 1347 af 21. december 2012 om ændring af lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion og forskellige andre love (Finansieringsomlægning af skolepraktikydelse, omlægning af arbejdsgiverbidrag, ophævelse af præmie, løntilskud og bonus samt nye, midlertidige tilskudsordninger).

§ 17 b i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag omfatter ikke lovens kapitel 2 a om refusion af arbejdsgiverens afholdte udgifter til elevers ophold på kostafdelinger, hvorfor det ikke er en betingelse for at opnå refusion af udgifter til elevers ophold på kostafdelinger efter dette kapitel, at eleven opfylder de betingelser, der er nævnt i § 19, stk. 2 og 3, i lov om erhvervsuddannelser og § 15, stk. 5 og 6, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse.

§ 17 b omfatter i sagens natur heller ikke det foreslåede kapitel 5 c om statsligt tilskud til oprettelse af praktikpladser inden for fordelsuddannelserne og statsligt tilskud for merbeskæftigelse i praktikpladser.

2.5.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås, at det gøres til en betingelse for at opnå refusion af udgifter til elevers ophold på kostafdelinger efter kapitel 2 a i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at eleven opfylder de betingelser, der er nævnt i § 19, stk. 2 og 3, i lov om erhvervsuddannelser og § 15, stk. 5 og 6, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse.

Det foreslås tillige, at det med hensyn til udenlandske elever skal være en betingelse for at indgå i opgørelsen af praktikårselever og bonus efter det foreslåede kapitel 5 c i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. forslagets § 1, nr. 2, at eleven opfylder de betingelser, der er nævnt i § 19, stk. 2 og 3, i lov om erhvervsuddannelser og § 15, stk. 5 og 6, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse.

Med forslagene vil reglerne om refusion af udgifter til elevers ophold på kostafdelinger fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag efter lovens kapitel 2 a og statslige bonusser efter det foreslåede kapitel 5 c være helt parallelle med reglerne om udløsning af statstilskud for deltagelse i erhvervsuddannelser, ligesom tilfældet er i dag for reglerne om lønrefusion efter lovens kapitel 2, tilskud til befordringsudgifter efter kapitel 3, mobilitetsfremmende ydelser efter lovens kapitel 4 og præmie og bonus efter lovens kapitel 5 b. Såfremt en elev efter de ovennævnte bestemmelser i lov om erhvervsuddannelser og lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse ikke kan udløse statstilskud til institutionen, vil eleven efter forslaget ej heller kunne udløse refusion af udgifter til elevens ophold på kostafdelinger fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til arbejdsgiveren efter lovens kapitel 2 a eller indgå i opgørelsen af praktikårselever og dermed udløse fordelsbonus eller bonus for merbeskæftigelse i praktikpladser, jf. det foreslåede kapitel 5 c.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 3 og 4, og § 3, stk. 3, samt bemærkningerne hertil.

2.6. Ændring i udpegningsretten til bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag

2.6.1. Gældende ret

I henhold til § 3, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ledes Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag af en bestyrelse, der består af en formand og 16 andre medlemmer. Heraf udpeger Dansk Arbejdsgiverforening 5, Landsorganisationen i Danmark 5, staten 1, kommunerne 1, regionsrådene i forening 1, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd 1, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte 1 og Centralorganisationernes Fællesudvalg 1.

Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte fusionerede den 8. oktober 2014 med Sundhedskartellet og blev herved til Forhandlingsfællesskabet. De interesser, som Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte varetog, varetages nu af Forhandlingsfællesskabet. Under hensyn hertil har Forhandlingsfællesskabet udpeget 1 medlem til bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i stedet for Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte.

2.6.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

De interesser, som Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte varetog, varetages som nævnt nu af Forhandlingsfællesskabet, som har udpeget 1 medlem til bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i stedet for Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte.

På den baggrund foreslås det, at lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ændres, således at det fremgår af loven, at det er Forhandlingsfællesskabet, der udpeger 1 medlem til bestyrelsen for Arbejdsgiverenes Uddannelsesbidrag og ikke Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte. Det foreslås samtidig, at Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansattes udpegningsret til bestyrelsen ophæves.

Med forslaget bibeholdes den nuværende fordeling af antal udpegningsberettigede arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer til bestyrelsen.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 1, og bemærkningerne hertil.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

De to bonusordninger foreslået i § 1, nr. 2, finansieres af staten med en pulje på 30 mio. kr., som forventes fastsat på finansloven for 2018. Af puljen afsættes 20 mio. kr. til fordelsbonusordningen, mens der afsættes 10 mio. kr. til praktikbonusordningen.

Herudover berøres det offentlige som arbejdsgivere på samme måde som arbejdsgivere i erhvervslivet. Både offentlige og private arbejdsgivere vil modtage en bonus til udbetaling i 2018, hvis de ansætter elever på fordelsuddannelserne og/eller ansætter flere elever sammenlignet med de tre foregående kalenderår, jf. lovforslagets afsnit 2.2 og 2.3 samt lovforslagets § 1, nr. 2, og bemærkningerne hertil.

Den del af lovforslaget, som indebærer mulighed for at udskyde påbegyndelse af skolepraktik på fordelsuddannelser fra en måned til tre måneder, jf. lovforslagets § 2, forventes at medføre færre statslige taxameterudgifter til skolepraktikordningen. Det forventes således, at elever på fordelsuddannelser, som tilsigtes at give eleverne en højere grad af sikkerhed for at få en praktikplads i en virksomhed, vil benytte sig af den foreslåede forlængede frist til aktivt at søge virksomhedspraktik frem for at begynde i skolepraktik. Det forventes af samme grund, at færre elever dermed vil tilgå skolepraktik umiddelbart efter afslutningen af uddannelsens grundforløb, og at en del af eleverne vil få en uddannelsesaftale, inden der er gået tre måneder.

Den forventede forhøjelse af lønrefusionssatserne med 7,4 pct. i 2017 finansieres ved en forhøjelse af uddannelsesbidraget efter § 18, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag med 70 kr., mens VEU-bidraget efter § 18, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag nedsættes tilsvarende med 70 kr. Dette har ingen økonomiske konsekvenser for det offentlige.

Forslaget forventes ikke at medføre administrative konsekvenser af betydning for statslige, regionale og kommunale arbejdsgivere.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Erhvervslivet berøres som arbejdsgivere på samme måde som de offentlige arbejdsgivere. Arbejdsgivere vil modtage en bonus til udbetaling i 2018, hvis de ansætter elever på fordelsuddannelserne og/eller ansætter flere elever sammenlignet med de tre foregående kalenderår, jf. lovforslagets afsnit 2.2 og 2.3 samt lovforslagets § 1, nr. 2, og bemærkningerne hertil.

Den del af lovforslaget, som indebærer mulighed for at udskyde påbegyndelse af skolepraktik på fordelsuddannelser, jf. lovforslagets § 2, vil medføre mindreudgifter for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i form af færre udgifter til skolepraktikydelse som følge af et forventet fald i tilgangen af elever til skolepraktikordningen.

Den forventede forhøjelse af lønrefusionssatserne med 7,4 pct. i 2017 finansieres ved en forhøjelse af uddannelsesbidraget efter § 18, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag med 70 kr., mens VEU-bidraget efter § 18, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag nedsættes tilsvarende med 70 kr. Dette har ingen økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

Udgifterne til administration af de to midlertidige bonusordninger i forslagets § 1, nr. 2, forslås afholdt inden for rammerne af arbejdsgivernes eksisterende bidragsindbetalinger til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag efter lovens § 18, stk. 1.

Forslaget forventes ikke at medføre administrative konsekvenser af betydning for erhvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag er sendt i høring den 10. november 2016 med høringsfrist den 21. november 2016 hos følgende myndigheder og organisationer:

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, B-SOSU, Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL), Børnerådet, Centralorganisationernes Fællesudvalg, Danmarks Evalueringsinstitut, Danmarks Vejlederforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Center for Undervisningsmiljø, Dansk Industri, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier-Lederne, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier-Bestyrelserne, Danske Handicaporganisationer, Danske Landbrugsskoler, Danske Regioner, Danske SOSU-skoler, Det Centrale Handicapråd, Det Nationale Dialogforum for Uddannelses- og Erhvervsvejledning, Erhvervsskolelederne i Danmark, Erhvervsskolelederne i Djøf, Erhvervsskolernes ElevOrganisation, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Foreningen af tekniske og administrative tjenestemænd, Foreningsfællesskabet Ligeværd, Forhandlingsfællesskabet, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, Håndværksrådet, Institut for Menneskerettigheder, KL, LandboUngdom, Landbrug & Fødevarer, Landselevbestyrelsen for det pædagogiske område, Landselevbestyrelsen for social- og sundhedsområdet, Landsorganisationen i Danmark, Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, Lederne, Lærernes Centralorganisation, Netværket for kostafdelinger, Rigsrevisionen, Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU), Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet for Ungdomsuddannelser, Rådet for Voksen- og Efteruddannelse (VEU-Rådet) og UU Danmark.

Høringssvar, der indgår efter den 21. november 2016, fremsendes til Folketinget forud for førstebehandlingen af lovforslaget.

9. Sammenfattende skema

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

I henhold til § 3, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ledes Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag af en bestyrelse, der består af en formand og 16 andre medlemmer. Heraf udpeger Dansk Arbejdsgiverforening 5, Landsorganisationen i Danmark 5, staten 1, kommunerne 1, regionsrådene i forening 1, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd 1, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte 1 og Centralorganisationernes Fællesudvalg 1.

Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte fusionerede den 8. oktober 2014 med Sundhedskartellet og blev herved til Forhandlingsfællesskabet. De interesser, som Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte varetog, varetages nu af Forhandlingsfællesskabet, som har udpeget 1 medlem til bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i stedet for Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte.

Under hensyn til ovenstående foreslås det, at retten for Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte til at udpege 1 medlem til bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ophæves, da organisationen Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte ikke længere eksisterer.

Det foreslås samtidig, at det kommer til at fremgå af loven, at det er Forhandlingsfællesskabet, der har denne udpegningsret af 1 medlem til bestyrelsen.

Der sker nyudpegning til bestyrelsen pr. 1. januar 2017, idet den næstkommende funktionsperiode løber fra den 1. januar 2017 til og med den 31. december 2019. Udpegningen sker efter de i loven fastsatte regler.

Breve om beskikkelse af den nye bestyrelse for funktionsperioden den 1. januar 2017 til og med den 31. december 2019 vil blive sendt til organisationerne, før lovforslaget er færdigbehandlet.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.6 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Efter gældende lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag er der hverken etableret en ordning med godkendelse af mulige fordelsuddannelser eller bonus til arbejdsgivere pr. praktikårselev med uddannelsesaftale inden for fordelsuddannelserne. Efter gældende lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag er der heller ikke etableret en ordning med bonus til arbejdsgivere for merbeskæftigelse i praktikpladser.

Det foreslås, at der indsættes et nyt kapitel 5 c om statsligt tilskud til oprettelse af praktikpladser inden for fordelsuddannelserne og statsligt tilskud for merbeskæftigelse i praktikpladser i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Det bemærkes i den forbindelse, at det forventes, at ministeren for børn, undervisning og ligestilling i foråret 2017 fremsætter lovforslag om en ordning for fordelsbonus for 2018 og frem og en ordning for merbeskæftigelse i praktikårselever for 2018 og frem.

Det foreslås at indsætte § 15 e, efter hvis stk. 1 staten i overensstemmelse med forslagets stk. 2-6 og regler fastsat i medfør af forslagets stk. 7 yder en bonus til arbejdsgivere omfattet af § 2 pr. praktikårselev med uddannelsesaftale inden for de uddannelser, der er nævnt i lovens § 4, stk. 1, dvs. erhvervsuddannelser og uddannelser, der efter beslutning truffet af bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan sidestilles med erhvervsuddannelser. De uddannelser, der for tiden er sådanne sidestillede uddannelser, er erhvervsfiskeruddannelsen, farmakonomuddannelsen og lokomotivføreruddannelsen. Der vil med henvisningen til lovens § 2 alene kunne ydes bonus til arbejdsgivere omfattet af loven.

Det foreslås i stk. 2, at der alene ydes bonus for uddannelsesaftaler inden for de uddannelser nævnt i lovens § 4, stk. 1, der er fordelsuddannelser omfattet af det foreslåede stk. 4. Herved vil de uddannelser, der er omfattet af § 4, stk. 1, men som ikke er fordelsuddannelser, der omfattes af det foreslåede stk. 4, ikke kunne udløse bonus.

Det foreslås i stk. 3, at en praktikårselev svarer til en elev i en uddannelsesaftale af et kalenderårs varighed. Praktikårselev er et nyt begreb, som foreslås anvendt til at beskrive uddannelsesaftalernes volumen.

Det foreslås, at praktikårselever vil blive opgjort ved at se på antallet af dage i et kalenderår, som en uddannelsesaftales varighed dækker, dvs. er i kraft, herunder også omfattede skoleperioder.

Det foreslås samtidig, at uddannelsesaftaler i henhold til § 66 f, stk. 1, og § 66 r, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser ikke indgår i beregningen af praktikårselever, dvs. at disse uddannelsesaftaler ikke vil kunne udløse bonus. Det følger af § 66 f, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser, at en skolepraktikelevs praktikuddannelse i en virksomhed, jf. lovens § 66 d, stk. 2, finder sted på grundlag af en uddannelsesaftale mellem virksomheden og eleven om en delvis praktikuddannelse, hvis eleven skal deltage i virksomhedens produktion m.v. Af § 66 r, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser følger, at for en elev i produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse finder eventuel praktikuddannelse i en virksomhed i uddannelsens hovedforløb sted på grundlag af en uddannelsesaftale mellem virksomheden og eleven om en delvis praktikuddannelse, hvis eleven skal deltage i virksomhedens produktion m.v. Baggrunden for forslaget er den, at bonusordningen ikke skal understøtte aktivitet i skolepraktik.

Datagrundlaget for opgørelsen er de registreringer i skolernes elevadministrative systemer, der også danner grundlag for udarbejdelse af praktikpladsstatistikker.

Endeligt foreslås det, at alene kalenderdage i 2017 kan indgå i beregningen af praktikårselever, der kan udløse bonus.

Hvis en virksomhed ansætter en elev i en ordinær uddannelsesaftale, der træder i kraft den 1. oktober 2017, vil eleven efter forslaget indgå i virksomhedens praktikårselevberegning for 2017 med (31 dage + 30 dage + 31 dage) = 92/365 = 0,25 praktikårselever. Hvis virksomheden ansætter to elever i ordinær aftale fra den 1. oktober 2017, vil disse to elever tilsammen udløse (0,25+0,25) = 0,5 praktikårselever.

Det foreslås i stk. 4, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i 2018 foretager en opgørelse af, hvilke fordelsuddannelser der kan udløse bonus for 2017.

Det foreslås i den forbindelse, at den enkelte fordelsuddannelse kan udløse bonus, hvis uddannelsen opfylder følgende betingelser:

1) Andelen af uddannelsesaktive elever, som har kvalificeret sig til at påbegynde hovedforløbet på fordelsuddannelsen, og som efter tre måneder ikke har indgået en uddannelsesaftale med en arbejdsgiver, må ikke overstige 10 pct.

2) Andelen af elever i skolepraktik på fordelsuddannelsen må ikke overstige 15 pct. af omfanget af praktik og skolepraktik for samtlige elever på fordelsuddannelsen i 2017.

Ved uddannelsesaktive elever forstås elever, som tre måneder efter færdiggørelsen af grundforløbets anden del enten er i uddannelsesaftale, skolepraktik eller er aktivt praktikpladssøgende. Elever, som tre måneder efter færdiggørelsen af grundforløbets anden del hverken er i uddannelsesaftale, skolepraktik eller er aktivt praktikpladssøgende, indgår således ikke i opgørelsen.

Andelen af elever i skolepraktik på den enkelte fordelsuddannelse i 2017 vil beregningsteknisk blive opgjort på samme måde som uddannelsesaftaler gør i begrebet praktikårselev. En praktikårselev er en beregnet måleenhed for tid i uddannelsesaftaler i løbet af et kalenderår, jf. ovenfor. På samme måde vil andelen af elever i skolepraktik således blive opgjort ved at se på antallet af dage i et kalenderår, som eleverne er i skolepraktik.

Andelen af elever i skolepraktik på den enkelte fordelsuddannelse i 2017 må efter forslaget ikke overstige 15 pct. af det samlede omfang af virksomhedspraktik og skolepraktik for samtlige elever på den enkelte fordelsuddannelse i 2017. Ved opgørelsen af omfanget af virksomhedspraktik og skolepraktik for samtlige elever på fordelsuddannelsen i 2017, vil der kun indgå data for virksomhedspraktik og skolepraktik afviklet fra den 1. januar 2017 til den 31. december 2017.

Det foreslås i stk. 5, at bonus pr. praktikårselev beregnes forholdsmæssigt af den på finansloven fastsatte pulje, som divideres med det samlede antal bonusudløsende praktikårselever i 2017. Den nævnte pulje på finansloven forventes fastsat i 2018 på 20 mio. kr.

Forslaget indebærer, at såfremt udgifterne overstiger den afsatte pulje, vil der ske en forholdsmæssig reduktion af bonusbeløbet til den enkelte arbejdsgiver. Såfremt der samlet set ville have været udgifter for 24,5 mio. kr. ved en bonus på 5.000 kr. pr. praktikårselev, vil bonussen pr. praktikårselev i eksemplet blive reduceret til ca. 4.080 kr. ((20/24,5)*5.000). Såfremt en arbejdsgiver har 0,5 praktikårselev, udgør bonussen i eksemplet ca. 2.040 kr. (4.080*0,5).

Det bemærkes, at der i modsætning til de tidligere præmie- og bonusordninger administreret af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ikke stilles krav om, at arbejdsgiverne indgiver formel ansøgning til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag om udbetaling af fordelsbonus. Dette skyldes, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag har eller får adgang, herunder fra skolernes elevadministrative systemer, til alle relevante oplysninger til afgørelse af, om og i givet fald med hvilket beløb en arbejdsgiver skal have fordelsbonus. Der henvises i den forbindelse til bemærkningerne til det foranstående stk. 7.

Det foreslås i stk. 6, at ministeren for børn, undervisning og ligestilling offentliggør en liste over godkendte forventede fordelsuddannelser for 2017 på Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings hjemmeside, dvs. de uddannelser, som potentielt vil kunne udløse fordelsbonus. Det bemærkes i den forbindelse, at dette i overensstemmelse med trepartsaftalen indebærer, at den omtalte liste over forventede fordelsuddannelser for 2017 alene vil være indikativ for virksomhedernes eventuelle beslutning om at oprette praktikpladser inden for disse uddannelser. Listen fastlægger således alene, hvilke uddannelser, der potentielt vil kunne udløse bonus, men giver således ikke sikkerhed herfor, da dette først opgøres i 2018. Der henvises i den henseende til de kriterier, der vil skulle være opfyldt for, at bonus udløses, jf. det foreslåede stk. 4 ovenfor.

Med henblik på at identificere forventede fordelsuddannelser for 2017 er følgende proces, som er i overensstemmelse med trepartsaftalen, iværksat med henblik på, at den kan løbe parallelt med lovforslagets behandling i Folketinget:

De faglige udvalg er blevet anmodet om at underrette ministeriet om, hvorvidt de ønsker, at øvrige erhvervsuddannelser, som det faglige udvalg har et indholdsmæssigt ansvar for, optages på positivlisten, og om de ønsker, at visse uddannelser, som det faglige udvalg har et indholdsmæssigt ansvar for, der allerede fremgår af listen, udgår af listen for 2017. Et ønske om opførelse af en uddannelse eller indsigelse imod en uddannelse på listen skal ledsages af en understøttende argumentation, der kan kvalificeres af en tilsendt oversigt med nøgletal for erhvervsuddannelsen.

Dernæst anmodes arbejdsgiverorganisationerne, repræsenteret i Rådet for de grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU), om kontaktoplysninger for de arbejdsgiverorganisationer, -sammenslutninger, brancheforeninger, mv. der er repræsenteret i det faglige udvalg for de forskellige erhvervsuddannelser, samt om kontaktoplysninger for øvrige brancheorganisationer eller sammenslutninger, som arbejdsgiverforeningen måtte vurdere, vil være relevante i forhold til ansøgning om fordelsuddannelser.

Samtlige indmeldte brancheorganisationer oplyses af Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling om, at input i forhold til ansøgning om at indgå på listen over forventede fordelsuddannelse eller ej kan indsendes til brancheorganisationen, der er repræsenteret i det faglige udvalg. Det er brancheorganisationen i det faglige udvalg, der ansøger ministeriet om, at en uddannelse bliver fordelsuddannelse, idet brancheorganisationen koordinerer indmeldinger fra andre organisationer vedrørende de uddannelser, der hører under det faglige udvalg. Det betyder, at brancheorganisationen i det faglige udvalg bedes oplyse ministeriet, om organisationen ønsker at ansøge om, at en uddannelse bliver fordelsuddannelse eller ej. Hvis organisationen ikke ønsker at ansøge, anmodes organisationen om, at det fremgår af tilbagemeldingen, om øvrige brancheorganisationer har ønsket, at uddannelsen blev fordelsuddannelse, samt hvorfor den organisation, der er repræsenteret i det faglige udvalg til trods for denne interessetilkendegivelse, har valgt ikke at ansøge. I disse tilfælde anmodes om, at besvarelsen fra arbejdsgiversiden i det faglige udvalg er vedlagt en udtalelse fra de øvrige brancheorganisationer, der ikke er medlem af det faglige udvalg. Udtalelsen fra den enkelte brancheorganisation, der ikke er medlem af det faglige udvalg, kan være for eller imod en fordelsuddannelse. Udtalelsen fra disse øvrige brancheorganisationer vil kunne indgå i ministeriets sagsbehandling af indstillinger om fordelsuddannelser for 2017.

Det er ministeriets forventning, at den foreslåede liste over forventede fordelsuddannelser offentliggøres på ministeriets hjemmeside i januar 2017. Listen vil endvidere blive udsendt til alle institutioner for erhvervsrettet uddannelse samt til de faglige udvalg og til de brancheorganisationer eller sammenslutninger, der har været involveret i processen.

Endelig foreslås det i stk. 7, at ministeren for børn, undervisning og ligestilling bemyndiges til at kunne fastsætte nærmere regler om bonussens beregning, dens udbetaling, efterregulering, modregning og tilbagebetaling samt om administration af ordningen i øvrigt. Administrationen vil blive tilrettelagt ud fra hensynet til dels at påføre arbejdsgiverne mindst mulig administration, dels at sikre rimelige kontrolmuligheder for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag med udbetalingernes rigtighed.

Bemyndigelsen forventes så vidt muligt udmøntet således, at den lægger sig op ad de øvrige ordninger på Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags område, hvor udbetaling sker automatisk.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2 i de almindelige bemærkninger samt til bemærkningerne til § 3, stk. 2.

Det foreslås at indsætte § 15 f, efter hvis stk. 1 staten i overensstemmelse med forslagets stk. 2-4 og regler fastsat i medfør af forslagets stk. 5 yder en bonus til arbejdsgivere omfattet af § 2 pr. praktikårselev med uddannelsesaftale inden for de uddannelser, der er nævnt i lovens § 4, stk. 1, dvs. erhvervsuddannelser og uddannelser, der efter beslutning truffet af bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan sidestilles med erhvervsuddannelser. De uddannelser, der for tiden er sådanne sidestillede uddannelser, er erhvervsfiskeruddannelsen, farmakonomuddannelsen og lokomotivføreruddannelsen. Der vil med henvisningen til lovens § 2 alene kunne ydes bonus til arbejdsgivere omfattet af loven.

Det foreslås, at det er Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, der skal administrere ordningen.

Det foreslås i stk. 2, at bonus ydes for merbeskæftigelse målt i praktikårselever, som den pågældende arbejdsgiver har haft i perioden fra den 1. januar 2017 til og med den 31. december 2017, der overstiger gennemsnittet af den pågældende arbejdsgivers samlede antal praktikårselever i 2014-2016. Med merbeskæftigelse forstås, at den pågældende arbejdsgiver ansætter flere elever, målt som praktikårselever, sammenlignet med den pågældende arbejdsgivers gennemsnitlige antal praktikårselever i perioden 2014-2016.

Det foreslås i den forbindelse, at gennemsnittet for en arbejdsgiver, der har oprettet sin virksomhed i 2014, 2015 eller 2016, udregnes som en forholdsmæssig del af det antal praktikårselever, som arbejdsgiveren har haft i de år, hvor virksomheden har eksisteret. Det bemærkes, at det vil være virksomhedens CVR-nummer, der vil blive anvendt i forbindelse med udregningen af det nævnte gennemsnit.

Det foreslås også, at til en arbejdsgiver, der har oprettet sin virksomhed i 2017, ydes der bonus for det antal praktikårselever, som den pågældende arbejdsgiver har haft i perioden fra den 1. januar 2017 til og med den 31. december 2017.

Det foreslås i stk. 3, at en praktikårselev svarer til en elev i en uddannelsesaftale af et kalenderårs varighed. Praktikårselev er et nyt begreb, som foreslås anvendt til at beskrive uddannelsesaftalernes volumen.

Det foreslås, at praktikårselever vil blive opgjort ved at se på antallet af dage i et kalenderår, som en uddannelsesaftales varighed dækker, dvs. er i kraft, herunder også omfattede skoleperioder.

Det foreslås samtidig, at uddannelsesaftaler i henhold til § 66 f, stk. 1, og § 66 r, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser ikke indgår i beregningen af praktikårselever, dvs. at disse uddannelsesaftaler hverken vil kunne indgå i beregningen af gennemsnittet eller udløse bonus. Det følger af § 66 f, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser, at en skolepraktikelevs praktikuddannelse i en virksomhed, jf. lovens § 66 d, stk. 2, finder sted på grundlag af en uddannelsesaftale mellem virksomheden og eleven om en delvis praktikuddannelse, hvis eleven skal deltage i virksomhedens produktion m.v. Af § 66 r, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser følger, at for en elev i produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse finder eventuel praktikuddannelse i en virksomhed i uddannelsens hovedforløb sted på grundlag af en uddannelsesaftale mellem virksomheden og eleven om en delvis praktikuddannelse, hvis eleven skal deltage i virksomhedens produktion m.v. Baggrunden for forslaget er den, at bonusordningen ikke skal understøtte aktivitet i skolepraktik.

Datagrundlaget for opgørelsen er de registreringer i skolernes elevadministrative systemer, der også danner grundlag for udarbejdelse af praktikpladsstatistikker.

Endeligt foreslås det, at alene kalenderdage i 2017 kan indgå i beregningen af praktikårselever, der kan udløse bonus.

Hvis en virksomhed ansætter en elev i en ordinær uddannelsesaftale, der træder i kraft 1. oktober 2017, vil eleven efter forslaget indgå i virksomhedens praktikårselevberegning for 2017 med (31 dage + 30 dage + 31 dage) = 92/365 = 0,25 praktikårselever. Hvis virksomheden ansætter to elever i ordinær aftale fra 1. oktober 2017, vil disse to elever tilsammen udløse (0,25+0,25) = 0,5 praktikårselever.

Det foreslås i stk. 4, at bonus pr. praktikårselev beregnes forholdsmæssigt af den på finansloven fastsatte pulje, som divideres med det samlede antal bonusudløsende praktikårselever i 2017. Den nævnte pulje på finansloven forventes fastsat i 2018 på 10 mio. kr.

Forslaget indebærer, at såfremt udgifterne overstiger den afsatte pulje, vil der ske en forholdsmæssig reduktion af bonusbeløbet til den enkelte arbejdsgiver. Såfremt der samlet set ville have været udgifter for 15 mio. kr. ved en bonus på 15.000 kr. pr. praktikårselev, vil bonussen pr. praktikårselev i eksemplet blive reduceret til ca. 10.000 kr. ((10/15)*15.000). Såfremt en arbejdsgiver har 0,5 praktikårselev, udgør bonussen i eksemplet ca. 5.000 kr. (10.000*0,5).

Det bemærkes, at der i modsætning til de tidligere præmie- og bonusordninger administreret af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ikke stilles krav om, at arbejdsgiverne indgiver formel ansøgning til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag om udbetaling af praktikbonus. Dette skyldes, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag har eller får adgang, herunder fra skolernes elevadministrative systemer, til alle relevante oplysninger til afgørelse af, om og i givet fald med hvilket beløb en arbejdsgiver skal have praktikbonus.

Endelig foreslås det i stk. 5, at ministeren for børn, undervisning og ligestilling bemyndiges til at kunne fastsætte nærmere regler om gennemsnittets beregning, bonussens beregning, bonussens udbetaling, efterregulering, modregning og tilbagebetaling samt om administration af ordningen i øvrigt. Administrationen vil blive tilrettelagt ud fra hensynet til dels at påføre arbejdsgiverne mindst mulig administration, dels at sikre rimelige kontrolmuligheder for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag med udbetalingernes rigtighed.

Bemyndigelsen forventes så vidt muligt udmøntet således, at den lægger sig op ad de øvrige ordninger på Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags område, hvor udbetaling sker automatisk.

Bemyndigelsen forventes i relation til gennemsnittets beregning udmøntet således, at der kan regnes i mindre enheder end et kalenderår, dvs. at gennemsnittet i det foreslåede stk. 2, 2. pkt., fx vil kunne beregnes helt ned på dagsniveau.

Der henvises til afsnit 2.3 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 3 og 4

Ved lov nr. 1538 af 27. december 2014 om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (Finansiering af elevers ophold på kostafdelinger m.v.) blev en ny refusionsordning indført, hvorefter Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag yder refusion til arbejdsgivere, der har afholdt udgifter til elevers nødvendige eller aftalte ophold på kostafdelinger under skoleophold i en erhvervsuddannelse.

Herefter yder Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag efter § 5 a i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag refusion til arbejdsgivere, som har afholdt udgifter til elevers nødvendige eller aftalte ophold på kostafdelinger under skoleophold som led i en erhvervsuddannelse, jf. regler udstedt i medfør af § 49, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser. Det er en betingelse for refusion, at der mellem arbejdsgiver og elev er indgået en uddannelsesaftale efter kapitel 7 i lov om erhvervsuddannelser. For elever under erhvervsuddannelse for voksne, der er omfattet af § 66 y, stk. 1, nr. 1, i lov om erhvervsuddannelser, kan arbejdsgiveren tidligst opnå ret til refusion fra det tidspunkt, hvor arbejdsgiveren forinden har beskæftiget den pågældende på fuld tid i sammenhængende tre måneder eller ved deltidsbeskæftigelse i en sammenhængende periode, der svarer til tre måneders fuldtidsbeskæftigelse.

Ved bekendtgørelse om udbetaling af refusion for arbejdsgiveres udgifter ved elevers ophold på kostafdelinger fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag har bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag bestemt, at refusionsordningen finder anvendelse på arbejdsgivere, der har afholdt udgifter til elevers nødvendige eller aftalte ophold på kostafdelinger under skoleophold som led i en uddannelse, som kan sidestilles med erhvervsuddannelser, såfremt eleven har ophold på en kostafdeling som nævnt i § 49, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser. Bekendtgørelsen er udstedt med hjemmel i § 5 a, stk. 5, og § 7 a, stk. 3, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Det følger af lovens § 17 b, at det med hensyn til udenlandske elever er en betingelse for at opnå lønrefusion efter lovens kapitel 2, tilskud til befordringsudgifter efter kapitel 3, mobilitetsfremmende ydelser efter kapitel 4 og præmie og bonus efter kapitel 5 b, at eleven opfylder de betingelser, der er nævnt i § 19, stk. 2 og 3, i lov om erhvervsuddannelser og § 15, stk. 5 og 6, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse. Heraf følger, at såfremt en elev efter bestemmelserne i lov om erhvervsuddannelser og lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse ikke kan udløse statstilskud til institutionen, vil eleven ej heller kunne udløse de nævnte ydelser efter lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Betingelsen for, at en udenlandsk elev kan udløse statstilskud efter § 19, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser og § 15, stk. 5, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, er, at eleven:

1) er meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse eller tidsbegrænset opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold i Danmark,

2) meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 m, som medfølgende barn af en udlænding, som dels er statsborger i et land, der ikke er tilsluttet Den Europæiske Union eller omfattet af EØS-aftalen, dels er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a,

3) er udvekslet med en dansk elev efter aftale mellem institutionen og en institution i udlandet eller

4) efter EU-retten, herunder EØS-aftalen, eller internationale aftaler, som Danmark har indgået, har krav på ligestilling med danske statsborgere.

§ 17 b i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag blev indført ved lov nr. 1615 af 22. december 2010 om ændring af lov om erhvervsuddannelser og lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion (De faglige udvalgs praktikpladsopsøgende arbejde, begrænsning af ydelser med hensyn til udenlandske elever, adgang til skolepraktik og skoleundervisning, tilskud til praktikvirksomheder m.v.) og er senest ændret ved lov nr. 1347 af 21. december 2012 om ændring af lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion og forskellige andre love (Finansieringsomlægning af skolepraktikydelse, omlægning af arbejdsgiverbidrag, ophævelse af præmie, løntilskud og bonus samt nye, midlertidige tilskudsordninger).

§ 17 b i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag omfatter ikke lovens kapitel 2 a om refusion af arbejdsgiverens afholdte udgifter til elevers ophold på kostafdelinger, hvorfor det ikke er en betingelse for at opnå refusion af udgifter til elevers ophold på kostafdelinger efter dette kapitel, at eleven opfylder de betingelser, der er nævnt i § 19, stk. 2 og 3, i lov om erhvervsuddannelser og § 15, stk. 5 og 6, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse.

§ 17 b omfatter i sagens natur heller ikke det foreslåede kapitel 5 c om statsligt tilskud til oprettelse af praktikpladser inden for fordelsuddannelserne og statsligt tilskud for merbeskæftigelse i praktikpladser.

Det foreslås i § 1, nr. 3, at det med hensyn til udenlandske elever gøres til en betingelse for arbejdsgiveren til at opnå ret til refusion af udgifter til elevers ophold på kostafdelinger efter lovens kapitel 2 a, at eleven opfylder de betingelser, der er nævnt i § 19, stk. 2 og 3, i lov om erhvervsuddannelser og § 15, stk. 5 og 6, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse.

Det foreslås tillige i § 1, nr. 4, at det med hensyn til udenlandske elever skal være en betingelse for at indgå i opgørelsen af praktikårselever og bonus efter det foreslåede kapitel 5 c, at eleven opfylder de betingelser, der er nævnt i § 19, stk. 2 og 3, i lov om erhvervsuddannelser og § 15, stk. 5 og 6, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse.

Med forslagene vil en elev hverken kunne udløse refusion af udgifter til elevens ophold på kostafdelinger fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til arbejdsgiveren efter lovens kapitel 2 a, eller indgå i opgørelsen af praktikårselever og dermed udløse bonus efter den foreslåede § 15 e om fordelsbonus eller bonus efter den foreslåede § 15 f om bonus for merbeskæftigelse i praktikpladser, såfremt eleven ikke efter bestemmelserne i lov om erhvervsuddannelser og lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse kan udløse statstilskud til institutionen (elevens skole).

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.5 i de almindelige bemærkninger samt til bemærkningerne til § 3, stk. 3.

Til nr. 5

Efter gældende lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag er der hverken etableret en ordning med bonus til arbejdsgivere pr. praktikårselev med uddannelsesaftale inden for fordelsuddannelserne eller en ordning med bonus til arbejdsgivere for merbeskæftigelse i praktikpladser. Følgelig er der heller ikke i gældende lov bestemmelser om finansieringen af administrationen af sådanne ordninger.

Det foreslås, at det bidrag, som alle arbejdsgivere omfattet af loven betaler til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag efter § 18, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag også vil skulle dække udgifterne til administration af de to midlertidige bonusordninger, jf. forslagets § 1, nr. 2.

Der henvises i øvrigt til afsnit 4 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 6

I henhold til § 18, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag betaler arbejdsgiverne et bidrag til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til dækning af udgifter i medfør af lovens kapitel 2 om lønrefusion, bortset fra § 5, stk. 2, om statens dækning af udgifter til lønrefusion, som vedrører valgfri supplerende undervisning, der er studieforberedende, i en erhvervsuddannelses grundforløb og hovedforløb, samt udgifter i medfør af kapitel 2 a om refusion af arbejdsgiveres afholdte udgifter til elevers ophold på kostafdelinger, kapitel 3 om befordringstilskud, kapitel 4 om mobilitetsfremmende ydelser, kapitel 4 a om skolepraktikydelse og kapitel 5 b om tilskud til oprettelse af praktikpladser til unge under 25 år samt løntilskud for praktikaftaler med elever under erhvervsgrunduddannelse m.v. I 2016 udgør bidraget 2.213 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget i 2015-pris- og -lønniveau. Herefter udgør bidraget 2.231 kr. årligt pr. fuldtidsbeskæftiget i 2015-pris- og -lønniveau. Bidraget reguleres på finansloven for pris- og lønudviklingen med 2 pct. tillagt den i § 3 i lov om en satsreguleringsprocent nævnte tilpasningsprocent, og beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb.

I henhold til lovens § 20, stk. 1, beregnes bidrag efter § 18 kvartalsvis på grundlag af de samlede bidrag, som Arbejdsmarkedets Tillægspension har modtaget fra arbejdsgiveren i en forudgående 3-måneders-periode. Regler om opkrævning og betaling af bidrag, der indgår i en fælles opkrævning, er fastsat i bekendtgørelse om fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag mv., og regler om beregning af bidraget til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag er fastsat i bekendtgørelse om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Bekendtgørelse om fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag mv. er udstedt af beskæftigelsesministeren med hjemmel i bl.a. § 21, stk. 3, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, og efter indstilling fra bl.a. bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Bekendtgørelse om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag er udstedt med hjemmel i § 2, stk. 2, § 5, stk. 2, § 12 c, stk. 2, § 20, stk. 5, § 21, stk. 4, og § 22, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, og efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Det foreslås, at det bidrag, som alle arbejdsgivere omfattet af loven betaler til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag efter § 18, stk. 1, i 2017 skal udgøre 2.382 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget i 2017-pris- og -lønniveau.

Det foreslås endvidere, at bidraget herefter årligt skal udgøre 2.312 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget i 2017-pris- og -lønniveau.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 7

I henhold til § 18, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, betaler alle arbejdsgivere i 2016 et bidrag (VEU-bidrag) på 507 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i 2013-pris- og -lønniveau. Herefter udgør beløbet 490 kr. årligt pr. fuldtidsbeskæftiget i 2013-pris- og -lønniveau. Bidraget reguleres på finansloven for pris- og lønudviklingen med 2 pct. tillagt den i § 3 i lov om en satsreguleringsprocent nævnte tilpasningsprocent. Beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag overfører kvartalsvis beløbet til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling til hel eller delvis finansiering af godtgørelse m.v. ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf. § 15 b. Den kvartalsvise overførsel finder sted senest den 30. januar, den 30. april, den 30. juli og den 30. oktober.

I henhold til lovens § 20, stk. 1, beregnes bidrag efter § 18 kvartalsvis på grundlag af de samlede bidrag, som Arbejdsmarkedets Tillægspension har modtaget fra arbejdsgiveren i en forudgående 3-måneders-periode. Regler om opkrævning og betaling af bidrag, der indgår i en fælles opkrævning, er fastsat i bekendtgørelse om fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag mv., og regler om beregning af bidraget til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag er fastsat i bekendtgørelse om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Bekendtgørelse om fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag mv. er udstedt af beskæftigelsesministeren med hjemmel i bl.a. § 21, stk. 3, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, og efter indstilling fra bl.a. bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Bekendtgørelse om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag er udstedt med hjemmel i § 2, stk. 2, § 5, stk. 2, § 12 c, stk. 2, § 20, stk. 5, § 21, stk. 4, og § 22, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, og efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Det foreslås, at det bidrag, som alle arbejdsgivere omfattet af loven betaler til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag efter § 18, stk. 2, i 2017 skal udgøre 455 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget i 2017-pris- og -lønniveau.

Det foreslås endvidere, at bidraget herefter årligt skal udgøre 525 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget i 2017-pris- og -lønniveau.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til § 2

Til nr. 1

Det foreslås at ændre § 66 a, stk. 1, 2. pkt., i lov om erhvervsuddannelser. Det foreslåede er en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 2, nr. 2, hvorved der i lovens § 66 a foreslås indsat et nyt stk. 5, som indeholder en henvisning til lovens § 66 a, stk. 1, 2. pkt.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 2, nr. 2, og bemærkningerne hertil samt til afsnit 2.4 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Det følger af § 66 a, stk. 1, 2. pkt., i lov om erhvervsuddannelser, at skolepraktik skal påbegyndes præcis en måned efter grundforløbets afslutning.

Det fremgår af trepartsaftalen, at virksomheder skal bestræbe sig på at tilbyde elever en uddannelsesaftale inden for fordelsuddannelserne senest tre måneder efter grundforløbets afslutning.

Det foreslås på den baggrund at indsætte en nyt stk. 5 i § 66 a med sigte på, at der for sådanne uddannelser, som udbydes med skolepraktik, bliver mulighed for, at praktikpladssøgende elever kan udsætte deres påbegyndelse i skolepraktik indtil tre måneder efter afslutning af grundforløbet. For andre uddannelser fastholdes den eksisterende frist for påbegyndelser af skolepraktik 1 måned efter afslutning af grundforløbet, jf. den eksisterende bestemmelse i lovens § 66 a, stk. 1, 2. pkt.

Efter forslaget skal elever på fordelsuddannelser som hidtil tilbydes optagelse i skolepraktik umiddelbart efter afslutningen af et adgangsgivende grundforløb.

Det foreslås med den foreslåede nye bestemmelse, at tre-måneders fristen gælder for elever, der afslutter grundforløbet på et tidspunkt, hvor den pågældende uddannelse er på listen over forventede fordelsuddannelser, jf. den foreslåede § 15 e, stk. 5, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. forslagets § 1, nr. 2. Dermed sikres, at en elev, der afslutter et grundforløb på et tidspunkt, hvor uddannelsen er på listen over forventede fordelsuddannelser, vil fastholde denne retsstilling (dvs. mulighed for at udsætte sin påbegyndelse i skolepraktik i indtil tre måneder) uafhængigt af, om der efter den pågældendes afslutning af grundforløbet evt. sker ændringer af listen over forventede fordelsuddannelser.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.4 i de almindelige bemærkninger.

Til § 3

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar 2017.

Det foreslås i stk. 2, at ved beregning af bonusudløsende praktikårselever efter det foreslåede § 15 e om fordelsbonus indgår alene uddannelsesaftaler påbegyndt den 1. januar 2017 eller senere, dvs. at det efter forslaget vil være en betingelse for, at en elev kan indgå i beregningen af bonusudløsende praktikårselever, at elevens uddannelsesaftale skal påbegyndes i 2017. Med påbegyndes i 2017 menes, at uddannelsesaftalen skal træde i kraft i 2017. Det vil således ikke være tilstrækkeligt til at opfylde kravet, at aftalen er indgået i 2017, eller at aftalen er indgået og påbegyndt i 2016 eller tidligere og fortsat igangværende i 2017. Uddannelsesaftaler påbegyndt før lovens ikrafttræden indgår således efter forslaget ikke ved beregningen af bonusudløsende elever efter den foreslåede § 15 e. Det følger af § 3, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser, at en uddannelse indledes af den enkelte elev enten på skole eller i en virksomhed på grundlag af en uddannelsesaftale. Det følger endvidere af samme lovs § 48, stk. 1, 2. pkt., at uddannelsesaftalen som hovedregel skal omfatte alle praktik- og skoleophold og eventuel svendeprøve i uddannelsen eller det kompetencegivende trin i uddannelsen. En uddannelsesaftale skal være skriftlig og underskrevet senest ved aftaleforholdets begyndelse, jf. § 52, stk. 1, 1. pkt., i lov om erhvervsuddannelser.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås i stk. 3, at 17 b, 1. pkt., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3, ikke finder anvendelse for uddannelsesaftaler indgået før lovens ikrafttræden, dvs. før den 1. januar 2017. Bestemmelsen vil således ikke få virkning for uddannelsesaftaler indgået før dette tidspunkt.

Til § 4

Bestemmelsen angår lovens territoriale gyldighed og fastslår, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland. Det bemærkes, at lov Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og lov om erhvervsuddannelser ikke gælder for Færøerne og Grønland, jf. § 42 i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og § 72 i lov om erhvervsuddannelser.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov