L 81 Forslag til lov om ændring af lov om internationalt udviklingssamarbejde.

(Opdatering af lovens formål, justering af kravet om udarbejdelse af 4-årsplan for udgiftsrammer for udviklingsaktiviteter, ændring af rammerne for Investeringsfonden for Udviklingslandes virke, herunder bl.a. fastsættelse af en udbyttepolitik, og ændring af organiseringen af den udviklingsfaglige rådgivning m.v.).

Af: Udenrigsminister Kristian Jensen (V)
Udvalg: Udenrigsudvalget
Samling: 2016-17
Status: Stadfæstet

Lovforslag som optrykt efter 2. behandling

Optrykt: 15-12-2016

Optrykt: 15-12-2016

Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 15. december 2016

20161_l81_efter_2behandling.pdf
Html-version

Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 15. december 2016

Forslag

til

Lov om ændring af lov om internationalt udviklingssamarbejde

(Opdatering af lovens formål, justering af kravet om udarbejdelse af 4-årsplan for udgiftsrammer for udviklingsaktiviteter, ændring af rammerne for Investeringsfonden for Udviklingslandes virke, herunder bl.a. fastsættelse af en udbyttepolitik, og ændring af organiseringen af den udviklingsfaglige rådgivning m.v.)

§ 1

I lov nr. 555 af 18. juni 2012 om internationalt udviklingssamarbejde, som ændret ved § 1 i lov nr. 1464 af 17. december 2013, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 1, indsættes efter »og FN's konventioner om menneskerettigheder«: »og med FN's 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling samt verdensmål som et centralt omdrejningspunkt«.

2. I § 5 udgår »for såvel bilaterale som multilaterale udviklingsaktiviteter«.

3. § 9, stk. 1, 1. pkt., affattes således:

»Formålet med Investeringsfonden for Udviklingslande er at fremme investeringer, der understøtter bæredygtig udvikling i udviklingslande og bidrager til realisering af verdensmålene.«

4. I § 9, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.:

»Fonden skal anvende relevante internationale standarder for bæredygtighed og samfundsansvar baseret på mellemstatslige aftaler, herunder UN Guiding Principles on Business and Human Rights.«

5. I § 9, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »virksomhed«: »i form af direkte kapitalindskud, garantier eller på anden måde«.

6. § 9, stk. 2, 2. pkt., ophæves.

7. I § 9 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4. Fonden kan efter bestyrelsens indstilling foretage udbetaling af udbytte til staten. Ministeren for udviklingssamarbejde fastlægger efter drøftelse med bestyrelsen en udbyttepolitik for fonden.«

Stk. 4-7 bliver herefter stk. 5-8.

8. I § 9, stk. 6 og 7, der bliver stk. 7 og 8, ændres »Stk. 5« til: »Stk. 6«.

9. § 10, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Udviklingspolitisk Råd omfatter indtil 11 medlemmer, der udnævnes for en periode af 3 år med mulighed for genudnævnelse for yderligere én periode af 3 år.«

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2017.

Stk. 2. Der udpeges et nyt Udviklingspolitisk Råd umiddelbart efter lovens ikrafttræden efter § 10, stk. 4, i lov om internationalt udviklingssamarbejde som affattet ved § 1, nr. 9, i denne lov.

Stk. 3. Ved første udnævnelse af medlemmer til Udviklingspolitisk Råd i forbindelse med konstituering af et nyt Udviklingspolitisk Råd umiddelbart efter lovens ikrafttræden vil der kunne ses bort fra bestemmelsen i § 10, stk. 4, i lov om internationalt udviklingssamarbejde som affattet ved § 1, nr. 9, i denne lov, hvorefter medlemmer af Udviklingspolitisk Råd udnævnes for en periode af 3 år med mulighed for genudnævnelse for yderligere én periode af 3 år.