Efter afstemningen i Folketinget ved 2.
behandling den 1. december 2016
Forslag
til
Lov om ændring af lov om socialtilsyn, lov
om social service og lov om voksenansvar for anbragte børn
og unge
(Opfølgning på
socialtilsynsreformen m.v.)
§ 1
I lov om socialtilsyn, jf.
lovbekendtgørelse nr. 124 af 12. februar 2016, som
ændret ved § 2 i lov nr. 647 af 8. juni 2016, foretages
følgende ændringer:
1. I
§ 3, stk. 1, ændres
»udbyde« til: »tilbyde«.
2. I
§ 3, stk. 1, nr. 2, ændres
»§ 5, stk. 7« til: »§ 5, stk.
8«.
3. I
§ 4, stk. 1, nr. 2, ændres
»nr. 5 og 6« til: »nr. 5-7, jf. dog § 66 a,
stk. 7«.
4. I
§ 4, stk. 1, nr. 3, litra a,
udgår »plejeboliger eller lignende« og
»hvor borgeren er visiteret af kommunalbestyrelsen til ophold
i boligen,«.
5. I
§ 5, stk. 1, indsættes efter
»ansøgning«: »og dialog med
ansøger«, og »på baggrund af en vurdering
af, om tilbuddet samlet set« ændres til:
»såfremt tilbuddet«.
6. I
§ 5, stk. 7, ændres
»§ 6« til: »stk.
1, jf. §§ 6 og 12-18«.
7. I
§ 5, stk. 10, ændres
»tilrettelæggelse og« til:
»tilrettelæggelse,«, og efter »med
godkendelsen« indsættes: »og om socialtilsynets
afgørelser efter stk. 4«.
8. I
§ 6, stk. 2, indsættes efter
nr. 3 som nyt nummer:
»4)
Sundhed og trivsel.«
Nr. 4-7 bliver herefter nr. 5-8.
9. I
§ 6, stk. 2, nr. 4, der bliver nr.
5, indsættes efter »og
ledelse«: », jf. dog stk. 4«.
10. I
§ 6, stk. 2, nr. 6, der bliver nr.
7, indsættes efter »Økonomi«: », jf.
dog stk. 4«.
11. I
§ 6 indsættes efter stk. 2
som nye stykker:
»Stk. 3.
Ved vurderingen af, om de tilbud, som er nævnt i § 4,
stk. 1, nr. 2-4, har den fornødne økonomiske
kvalitet, jf. stk. 2, nr. 7, skal socialtilsynet tage stilling
til,
1) om tilbuddet
er økonomisk bæredygtigt,
2) om tilbuddets
økonomi giver mulighed for den fornødne kvalitet i
tilbuddet i forhold til prisen og i forhold til tilbuddets
målgruppe, og
3) om der er
gennemsigtighed i tilbuddets økonomi.
Stk. 4. Er
tilbuddet omfattet af § 66, stk. 1, nr. 7, i lov om social
service, fører socialtilsynet ikke tilsyn med tilbuddets
organisation, ledelse og økonomi, jf. stk. 2, nr. 5 og 7, og
§§ 13-18.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 5.
12. I
§ 6, stk. 3, der bliver stk. 5,
indsættes efter »regler om«: »det
økonomiske tilsyn og«, og »hvert af«
udgår.
13. I
§ 7, stk. 1, 1. pkt.,
indsættes efter »§ 6«: », og opfylder
betingelserne for godkendelse, jf. § 5, stk. 1«.
14. I
§ 7, stk. 1, 2. pkt., ændres
»tilbuddet, som« til: »tilbuddet.
Dialogen«.
15. I
§ 7, stk. 4, ændres »,
hvilke forhold der skal inddrages i« til:
»tilrettelæggelsen og indholdet af«.
16. I
§ 8, stk. 1, 2. pkt.,
indsættes efter »træffes for«: »en
periode på højst«.
17. I
§ 8, stk. 2, 1. pkt.,
indsættes efter »Socialtilsynet kan«: »,
når det er nødvendigt for at sikre, at tilbuddet
fortsat opfylder betingelserne for godkendelse,«.
18. I
§ 9, stk. 2, indsættes efter
»årsrapporten«: », og om indsendelse og
offentliggørelse af årsrapporten«.
19. I
§ 10 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3.
Socialtilsynet kan orientere den kommune, som har ansvar i henhold
til lov om social service for den enkelte borgers ophold i
tilbuddet, jf. §§ 9-9 b i lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område, hvis
socialtilsynet bliver opmærksomt på bekymrende forhold
vedrørende kommunens opgaver i forhold til den enkelte
borger.«
20. I
§ 11 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4.
Den, der har henvendt sig anonymt til socialtilsynet om bekymrende
forhold i tilbuddet, jf. stk. 1, kan over for socialtilsynet
samtykke i, at socialtilsynet over for tilbuddet eller andre
oplyser, at tilsynet har modtaget henvendelsen. Vedkommende kan
samtykke i, at socialtilsynet over for tilbuddet eller andre
oplyser navnet på den, der har rettet henvendelse.
Vedkommende kan helt eller delvis samtykke i, at socialtilsynet
over for tilbuddet eller andre videregiver henvendelsens
indhold.«
21. I
§ 12, stk. 2, nr. 1, ændres
»i forhold til godkendelsesgrundlaget« til: »i
forhold, der lå til grund for godkendelsen, jf. § 5,
stk. 1«.
22. I
§ 13, stk. 1, indsættes
efter »enkeltmandsvirksomheder«: »eller
interessentskaber«.
23. § 15,
stk. 1, affattes således:
»Socialtilsynet kan efter § 5, stk. 1,
kun godkende tilbud omfattet af § 4, stk. 1, der er oprettet
som fonde, og som er undtaget fra lov om fonde og visse foreninger
og lov om erhvervsdrivende fonde, hvis tilbuddet er lovligt
etableret som fond. Socialtilsynet skal angive i godkendelsen, jf.
§ 5, stk. 1, at tilbuddet er lovligt etableret som
fond.«
24. I
§ 15, stk. 2, indsættes
efter »fonde«: », der er godkendt af
socialtilsynet efter § 5, stk. 1«.
25. I
§ 15, stk. 4, ændres
»Væsentlige vedtægtsændringer og
opløsning af fonden« til: »Væsentlige
ændringer af vedtægtsbestemmelser, herunder om
formål, uddelinger el.lign., samt fondens sammenlægning
eller opløsning«, og efter
»Civilstyrelsen« indsættes: »efter
socialtilsynets forudgående godkendelse«.
26. I
§ 15 indsættes efter stk. 4
som nyt stykke:
»Stk. 5.
Bestyrelsen for tilbud etableret som fonde, der er godkendt af
socialtilsynet efter § 5, stk. 1, må kun med
socialtilsynets samtykke foretage eller medvirke til
ekstraordinære dispositioner, som kan medføre risiko
for, at vedtægten ikke kan overholdes, eller at fonden ikke
fortsat vil kunne eksistere.«
Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 6 og
7.
27. I
§ 15, stk. 5, der bliver stk. 6,
ændres »der er undtaget fra lov om fonde og visse
foreninger,« til: »der er godkendt af socialtilsynet
efter § 5, stk. 1,«, og efter »omfatter«
indsættes: »ud over socialtilsynets opgaver efter
§§ 7-11 og 16-18«.
28. I
§ 15 indsættes som stk. 8 og 9:
»Stk. 8.
Tilbud oprettet som fonde, der er godkendt af socialtilsynet efter
§ 5, stk. 1, skal efter anmodning fra socialtilsynet eller af
egen drift give socialtilsynet de oplysninger, der er
nødvendige for, at socialtilsynet kan varetage sine opgaver
efter stk. 1-7.
Stk. 9.
Børne- og socialministeren kan fastsætte nærmere
regler om socialtilsynets særlige opgaver efter denne
bestemmelse vedrørende tilbud oprettet som fonde, der er
godkendt af socialtilsynet efter § 5, stk. 1.«
29.
Overskriften før § 16 affattes således:
»Tilbuddenes
årsbudget«.
30. I
§ 16, stk. 1 og 3, ændres »budget« til:
»årsbudget«.
31. I
§ 16, stk. 2, 1. pkt.,
ændres »udarbejdes budget, jf. stk. 1, både for
de enkelte tilbud og for den samlede koncern« til: »ud
over årsbudget for de enkelte tilbud, jf. stk. 1, udarbejdes
en koncernnote«.
32. I
§ 16, stk. 2, 2. pkt.,
ændres »budgettet« til:
»årsbudgettet«.
33. I
§ 16, stk. 3, indsættes som
2. pkt.:
»Børne- og socialministeren kan
fastsætte regler om frister for tilbuddenes indsendelse af
årsbudget til socialtilsynet og socialtilsynets godkendelse
af tilbuddenes årsbudget.«
34. I
§ 17, stk. 2, ændres
»gennemskuelighed« til:
»gennemsigtighed«.
35. I
§ 18 indsættes efter stk. 3
som nyt stykke:
»Stk. 4.
Socialtilsynet lægger revisionspåtegningen til grund
ved socialtilsynets gennemgang af regnskaberne, medmindre der efter
en konkret vurdering ikke er grundlag herfor.«
Stk. 4 bliver herefter stk. 5.
36. I
§ 19 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2.
Klage over socialtilsynets afgørelser om ophør af
godkendelsen af et tilbud, jf. § 5, stk. 7, har
opsættende virkning. Gør særlige forhold det
påkrævet, kan socialtilsynet eller Ankestyrelsen
træffe afgørelse om at iværksætte
afgørelsen straks. Socialtilsynets afgørelse efter 2.
pkt. kan ikke indbringes for Ankestyrelsen.«
37. I
§ 24, stk. 1, 1. pkt.,
indsættes efter »foretager
herunder stikprøver«: », deltager i
tilsynsbesøg, gennemfører faglige
undersøgelser«.
§ 2
I lov om social service, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1270 af 24. oktober 2016, som
ændret ved § 1 i lov nr. 647 af 8. juni 2016, foretages
følgende ændringer:
1. I
§ 66, stk. 1, nr. 5, ændres
»børn og unge eller« til: »børn og
unge,«.
2. I
§ 66, stk. 1, nr. 6, ændres
»afdelinger.« til: »afdelinger, eller«.
3. I
§ 66, stk. 1, indsættes som
nr. 7:
»7)
pladser på efterskoler, frie fagskoler og frie grundskoler
med kostafdeling.«
4. I
§ 66, stk. 2, ændres
»2 eller 6« til: »2, 6 eller 7«.
5. I
§ 66 a indsættes efter stk.
6 som nyt stykke:
»Stk. 7.
Har en efterskole, en fri fagskole eller en fri grundskole med
kostafdeling otte pladser eller derunder til anbringelse af
børn eller unge efter § 52, stk. 3, nr. 7, skal den
enkelte plads være godkendt som konkret egnet i forhold til
det pågældende barn eller den pågældende
unge af kommunalbestyrelsen i den anbringende kommune.«
Stk. 7 og 8 bliver herefter stk. 8 og
9.
6. I
§ 66 a, stk. 8, der bliver stk. 9,
ændres »og egne værelser m.v., jf. stk. 1, 2 og
6« til: », egne værelser m.v. og konkret
godkendte pladser på efterskoler, frie fagskoler eller frie
grundskoler med kostafdeling, jf. stk. 1, 2, 6 og 7«.
§ 3
I lov nr. 619 af 8. juni 2016 om voksenansvar
for anbragte børn og unge foretages følgende
ændringer:
1. I
§ 2, stk. 2, ændres
»der er godkendt af socialtilsynet som anbringelsessted, jf.
§ 66, stk. 1, nr. 5 og 6« til: »jf. § 66,
stk. 1, nr. 7«.
2. I
§ 2, stk. 3, ændres
»14, 16« til: »12-14, 16«.
3. I
§ 2 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4.
§§ 6, 8 og 9 finder anvendelse på interne skoler
tilknyttet anbringelsessteder efter § 66, stk. 1, nr. 5 og 6,
i lov om social service.«
4. I
§ 11 indsættes efter stk. 5
som nyt stykke:
»Stk. 6.
Kommunalbestyrelsen fastsætter i forbindelse med en
afgørelse efter stk. 1, 2 og 5 de nærmere rammer for
tilbageholdelse.«
Stk. 6 bliver herefter stk. 7.
5. I
§ 11, stk. 6, der bliver stk. 7,
indsættes efter »tilbageholdelsen«: »og om
kommunalbestyrelsens adgang til at fastsætte nærmere
rammer herfor«.
6. I
§ 13, stk. 4, ændres
»tilbageholdelse« til: »fastholdelse« og
»fastholdelse« til: »tilbageholdelse«.
7. I
§ 21, stk. 1, udgår »,
18«, og »20« ændres til:
»19«.
8. I
§ 23, stk. 1, ændres
»over 12 år« til: », der er fyldt 12
år,«.
9. I
§ 24 ændres »§
12, stk. 4« til: »§ 11, stk. 5«.
§ 4
Loven træder i kraft den 1. januar 2017.
§ 5
Stk. 1. Kommunale tilbud
i form af hjælp og støtte efter §§ 83-87,
97, 98 og 102 i lov om social service, hvor den bolig, der er
knyttet til tilbuddet, udlejes af kommunalbestyrelsen til beboerne
i overensstemmelse med lov om leje, og hvor tilbuddet er oprettet
inden lovens ikrafttræden, kan godkendes af socialtilsynet
efter § 5, stk. 1, jf. § 4, stk. 1, nr. 3, i lov om
socialtilsyn som ændret ved denne lovs § 1, nr. 4, fra
lovens ikrafttræden. Kommunalbestyrelsen kan kun udleje den
bolig, der er knyttet til et kommunalt tilbud i form af hjælp
og støtte efter §§ 83-87, 97, 98 og 102 i lov om
social service, hvis tilbuddet er oprettet inden lovens
ikrafttræden.
Stk. 2. Tilbud, som var
oprettet inden lovens ikrafttræden, og som kan godkendes af
socialtilsynet efter § 5, stk. 1, jf. § 4, stk. 1, nr. 3,
i lov om socialtilsyn som ændret ved denne lovs § 1, nr.
4, fra lovens ikrafttræden, skal godkendes af socialtilsynet
efter reglerne i lov om socialtilsyn inden den 1. januar 2019.
Godkendelsen skal ske på socialtilsynets eget initiativ eller
efter ansøgning fra det enkelte botilbudslignende tilbud. De
i 1. pkt. nævnte tilbud er underlagt driftsorienteret tilsyn,
jf. § 7 i lov om socialtilsyn, fra lovens ikrafttræden.
Den besigtigelse, der finder sted i forbindelse med godkendelse af
de i 1. pkt. nævnte tilbud efter reglerne i lov om
socialtilsyn i perioden fra lovens ikrafttræden indtil den 1.
januar 2019, medfører, at der ikke skal gennemføres
et tilsynsbesøg i det pågældende år, jf.
§ 7, stk. 3, i lov om socialtilsyn.
Stk. 3. Ankestyrelsen
kan efter anmodning tillægge klage over socialtilsynets
afgørelser om ophør af godkendelsen af et tilbud, jf.
§ 19, stk. 2, i lov om socialtilsyn som affattet ved denne
lovs § 1, nr. 36, der er indgivet inden lovens
ikrafttræden, opsættende virkning.
§ 6
Loven gælder ikke for Færøerne
og Grønland.