Efter afstemningen i Folketinget ved 2.
behandling den 13. december 2016
Forslag
til
Lov om ændring af lov om regionernes
finansiering
(Ændret kommunal medfinansiering,
indførelse af regional omfordeling som følge af
effektiviseringsgevinster ved kvalitetsfondsstøttede
sygehusbyggerier m.v.)
§ 1
I lov om regionernes finansiering, jf.
lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, som ændret
ved lov nr. 584 af 18. juni 2012 og § 4 i lov nr. 1258 af 18.
december 2012, foretages følgende ændringer:
1. I
§ 14, stk. 1, ændres
»indlæggelse« til:
»regionsudskrivning«, og »på sygehus«
udgår.
2. § 14,
stk. 3, ophæves.
3. § 14
a affattes således:
Ȥ 14 a.
Sundhedsministeren fastsætter regler om vilkår for
opgørelse og betaling af kommunal medfinansiering i
medfør af §§ 13 og 14.
Stk. 2.
Sundhedsministeren fastsætter regler om en øvre
grænse for regionernes indtægter fra kommunal
medfinansiering, jf. §§ 13 og 14, og et forudsat niveau
for kommunernes udgifter til den kommunale medfinansiering under
hensyntagen til regionernes aktivitet. Overstiger kommunernes
betaling til en region efter §§ 13 og 14 den øvre
grænse for den pågældende regions indtægter
fra kommunal medfinansiering, tilfalder det merbetalte beløb
staten, jf. dog stk. 3.
Stk. 3.
Sundhedsministeren fastsætter regler om tilbagebetaling til
kommunerne af betalt medfinansiering ud over det forudsatte niveau
for kommunernes udgifter til den kommunale medfinansiering, som i
et regnskabsår er tilfaldet staten efter bestemmelserne i
stk. 2, og som kan tilskrives en produktivitet, der er
højere end et af sundhedsministeren forudsat niveau for det
pågældende år i en eller flere regioner.
Beregningen af tilbagebetalingen foretages af sundhedsministeren i
året efter regnskabsåret.
Stk. 4.
Sundhedsministeren fastsætter regler om yderligere
opkrævning af kommunal medfinansiering til staten, hvis den
kommunale betaling til regionerne ikke svarer til det forudsatte
niveau for kommunernes udgifter til den kommunale medfinansiering
for det pågældende år i en eller flere regioner,
jf. stk. 2. Beregningen af eventuel yderligere opkrævning af
kommunal medfinansiering foretages af sundhedsministeren i
året efter regnskabsåret.«
4
Efter § 15 indsættes i kapitel
2:
Ȥ 15 a.
Sundhedsministeren fastsætter regler om revision af statsligt
aktivitetsafhængigt tilskud til regionernes
sygehusvæsen, jf. § 15, stk. 1, og kommunal
medfinansiering, jf. §§ 13 og 14.«
5. § 23
b affattes således:
Ȥ 23 b. Regionernes
andel af det statslige tilskud efter § 3 reguleres med
summen af:
1) Beregnede
regionale mer- og mindreindtægter som følge af
omlægningen af den kommunale medfinansiering af
sundhedsvæsenet, der skete med virkning fra
tilskudsåret 2012 i forbindelse med vedtagelsen af lov nr.
608 af 14. juni 2011 om ændring af lov om regionernes
finansiering (Ændret kommunal medfinansiering af
sundhedsvæsenet).
2) Beregnede
regionale mer- og mindreindtægter som følge af
omlægningen af den kommunale medfinansiering af
sundhedsvæsenet, der skete med virkning fra
tilskudsåret 2017 i forbindelse med vedtagelsen af lov om
ændring af lov om regionernes finansiering (Ændret
kommunal medfinansiering, indførelse af regional omfordeling
som følge af effektiviseringsgevinster ved
kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier m.v.).
Stk. 2.
Regionernes andel af det statslige tilskud efter § 3 reguleres
fra og med 2017 med et beløb, der sikrer, at 50 pct. af den
samlede effektiviseringsgevinst fra de
kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier omfordeles mellem
regionerne. Reguleringen foretages af Økonomi- og
Indenrigsministeriet efter den enkelte regions andel af
bloktilskuddet på sundhedsområdet.«
§ 2
Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. januar 2017.
Stk. 2. Regler fastsat i
medfør af § 14 a i lov om regionernes finansiering, jf.
lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, forbliver i
kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler
fastsat i medfør af denne lov.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne
og Grønland.