Fremsat den 9. november 2016 af beskæftigelsesministeren (Jørn Neergaard Larsen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø, lov om arbejdsskadesikring, lov om udstationering af lønmodtagere m.v. samt lov om ændring af lov om udstationering af lønmodtagere m.v.1)

(Ændring af organisering og finansiering af arbejdsmarkedets parters arbejdsmiljøindsats m.v.)

§ 1

I lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010, som ændret bl.a. ved lov nr. 1538 af 21. december 2010 og senest ved § 37 i lov nr. 426 af 18. maj 2016, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 2, nr. 2, og § 64, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, ændres »hans« til: »dennes«.

2. I § 11, 1. pkt., ændres »hans« til: »arbejdslederens«.

3. Overskriften til kapitel 3 affattes således:

4. I § 14, stk. 1, og § 73, 2. pkt., ændres »§ 66, stk. 2, 3. pkt.« til: »§ 66, stk. 3, 3. pkt.«.

5. I § 14, stk. 1, § 66, stk. 2, 3. pkt., der bliver stk. 3, 3. pkt., § 68 a, stk. 1 og 3, og § 72, stk. 1, nr. 1., ændres »branchearbejdsmiljøråd« til: »branchefællesskaber for arbejdsmiljø«.

6. I § 14, stk. 2, 1. pkt., stk. 3, 1. pkt., stk. 4 og 5, og § 14 a, stk. 1, 1. og 2. pkt., ændres »branchearbejdsmiljøråd« til: »branchefællesskab for arbejdsmiljø«.

7. I § 14, stk. 2, 1. pkt., ændres »rådet« til: »branchefællesskabet«.

8. I § 14, stk. 2, 2. pkt., ændres »råd« til: »branchefællesskab«.

9. I § 14 a, stk. 1, 1. pkt.,ændres »rådets« til: »branchefællesskabets«.

10. I § 14 a, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »inden for branchen«: »samt deltage i tværgående aktiviteter iværksat af Arbejdsmiljørådet efter § 66, stk. 6«.

11. I § 14 a, stk. 2, ændres »branchearbejdsmiljørådenes opbygning« til: »branchefællesskaberne for arbejdsmiljø, deres opbygning«.

12. I § 14 a, stk. 2, og stk. 3, 1. pkt., ændres »rådenes« til: »branchefællesskabernes«.

13. I § 26, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 2. pkt., ændres »han« til: »denne«, i stk. 1, 2. pkt., ændres »Han« til: »Arbejdslederen«, i stk. 2, 1. pkt., ændres »han« til: »arbejdslederen«, og i stk. 2, 2. pkt., ændres »hans« til: »arbejdslederens«.

14. I § 32, stk. 2, 2. pkt., ændres »han« til: »reparatøren«.

15. § 66, stk. 1, nr. 2, affattes således:

»2) fordeling af midler efter § 68 a, stk. 1, og«

16. I § 66 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

 »Stk. 2. Arbejdsmiljørådet giver i forbindelse med indstillingerne efter stk. 1 anbefalinger til beskæftigelsesministeren om, hvilke indsatser Videncenter for Arbejdsmiljø skal igangsætte for de midler, som Videncenter for Arbejdsmiljø har fået tildelt efter § 68 a, stk. 1.«

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.

17. I § 66, stk. 2, 1. pkt., der bliver stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »betydning for arbejdsmiljøet«: »og arbejdsskadeområdet«.

18. I § 66, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »arbejdsmiljøområdet« til: »arbejdsmiljø- og arbejdsskadeområdet«.

19. I § 66 indsættes som stk. 6 og stk. 7:

»Stk. 6. Arbejdsmiljørådet iværksætter tværgående aktiviteter for de midler, der afsættes hertil i medfør af § 68 a, stk. 1.«

»Stk. 7. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om de tværgående aktiviteter efter stk. 6.«

20. I § 68, stk. 1, ændres »og branchearbejdsmiljørådenes« til: », indsatsen fra branchefællesskaberne for arbejdsmiljø«.

21. § 68, stk. 2, 2. pkt., affattes således:

»Beløbet fordeles forholdsmæssigt på de bidragspligtige, jf. stk. 1, ud fra deres andele af de samlede godtgørelser for varigt mén og erstatninger for erhvervsevnetab, som er tilkendt efter lov om arbejdsskadesikring i året før det år, hvor bidraget opkræves.«

22. § 68, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Bidraget efter stk. 1 består endvidere af et beløb, som fastsættes som gennemsnittet af to procent af de årlige godtgørelser for varigt mén og erstatninger for erhvervsevnetab, som er tilkendt i arbejdsulykkesager efter lov om arbejdsskadesikring i en ti-årig periode. Perioden på ti år regnes fra og med det kalenderår, som ligger to år før bidragsåret og ti år bagud. Beløbet opkræves hos de bidragspligtige, jf. stk. 1, bortset fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, jf. stk. 1, nr. 2, ud fra deres andel af de samlede godtgørelser for varigt mén og erstatninger for erhvervsevnetab, som er tilkendt i arbejdsulykkesager efter lov om arbejdsskadesikring i året før det år, hvor bidraget opkræves.«

23. I § 68 a, stk. 1, indsættes efter »Arbejdsmiljørådets aktiviteter,«: »herunder til tværgående aktiviteter, jf. § 66, stk. 6,«.

24. § 68 a, stk. 5, affattes således:

»Stk. 5. Uforbrugte midler, herunder bortfaldne eller tilbagebetalte tilskud efter stk. 4, indgår i Arbejdsmiljørådets midler til tværgående aktiviteter. Beskæftigelsesministeren kan dog efter høring af Arbejdsmiljørådet træffe anden beslutning om midlernes anvendelse.«

25. I § 68 a, stk. 6, 1. pkt., ændres »planer for branchearbejdsmiljørådenes virksomhed, regnskabsaflæggelse og efterregulering m.v.« til: »årsplaner, som branchefællesskaberne for arbejdsmiljø skal udarbejde, regnskabsaflæggelse og efterregulering m.v. for branchefællesskaberne for arbejdsmiljø«.

26. I § 73, 2. pkt., ændres »§ 66, stk. 3« til: »§ 66, stk. 4«.

27. § 81 a, stk. 1, nr. 9, ophæves.

Nr. 10 og 11 bliver herefter nr. 9 og 10.

28. § 81 a, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Formanden skal være ansat i Ankestyrelsen og have bestået juridisk kandidateksamen.«

§ 2

I lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 278 af 14. marts 2013, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 395 af 2. maj 2016, foretages følgende ændringer:

1. I § 10 a, stk. 3, 1. pkt., ændres »Arbejdsskadestyrelsen« til: »Arbejdsmarkedets Erhvervssikring«.

2. § 35, stk. 1, affattes således:

»Beskæftigelsesministeren fastsætter retningslinjer for samarbejdet mellem Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, Ankestyrelsen, forsikringsselskaber, regioner og kommuner m.fl. med henblik på koordinering af hjælpeforanstaltningerne for tilskadekomne.«

3. § 35, stk. 7, affattes således:

»Stk. 7. Forsikringsselskabet betaler alle udgifter til sagsoplysning i konkrete sager vedrørende ulykker, jf. § 6, og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring betaler alle udgifter til sagsoplysning i konkrete sager vedrørende erhvervssygdomme, jf. § 7, af bidrag, jf. § 55.«

4. § 42, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Modtageren af løbende ydelse efter § 17 skal underrette forsikringsselskabet eller Arbejdsmarkedets Erhvervssikring om enhver forandring i sine forhold, som kan formodes at medføre nedsættelse eller bortfald af ydelsen, ligesom forsikringsselskabet eller Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal være opmærksom på, om der indtræder sådanne forandringer i modtagerens forhold.«

5. § 49, stk. 1, 2., pkt. affattes således:

»Ved erhvervssygdomme betales udgifterne af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring af bidrag, jf. § 55, jf. dog § 10 a.«

6. § 55, stk. 3, 2. og 3. pkt., affattes således:

»Bidraget kan opkræves af Arbejdsmarkedets Tillægspension sammen med andre bidrag, der opkræves fra arbejdsgiverne. De beføjelser, der tilkommer Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vedrørende opkrævning af bidrag i medfør af denne lov, kan udøves af Arbejdsmarkedets Tillægspension i forbindelse med en fælles opkrævning.«

7. § 63 a, stk. 3, 1. pkt., affattes således:

»Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal udarbejde en sikringsplan.«

8. § 66, stk. 5, affattes således:

»Stk. 5. Ved revisorskifte skal bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og afgående revisor senest en måned efter fratræden give Finanstilsynet hver sin redegørelse, hvis skiftet skyldes særlige forhold.«

9. § 68, stk. 2, nr. 3, affattes således:

»3) Har bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring indgået finansielle kontrakter, der reducerer risikoen for, at aktiverne ikke kan dække forpligtelserne, medregnes værdien af sådanne kontrakter i aktivernes værdi.«

10. § 69 a, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kan for at sikre allerede foretagne investeringer midlertidigt drive en anden virksomhed eller medvirke ved omstrukturering af erhvervsvirksomheder. Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal underrette Finanstilsynet herom.«

11. § 71, affattes således:

»§ 71. Finanstilsynet påser overholdelsen af §§ 63, 63 a og 64-70 c.

Stk. 2. Finanstilsynets bestyrelse indgår i tilsynet efter stk. 1 inden for bestyrelsens kompetenceområde, jf. lov om finansiel virksomhed § 345, stk. 7.

Stk. 3. Finanstilsynet kan give bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring påbud om inden for en fastsat frist at foretage de foranstaltninger, som Finanstilsynet skønner nødvendige med henblik på at sikre overholdelsen af de i stk. 1 nævnte bestemmelser i denne lov.«

12. § 73, stk. 1, affattes således:

»Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal give Finanstilsynet de oplysninger, der er nødvendige for tilsynets virksomhed.«

13. § 73 a affattes således:

»§ 73 a. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings pligt til at offentliggøre oplysninger om Finanstilsynets vurdering af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og om, at Finanstilsynet kan offentliggøre oplysningerne før Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.«

14. § 74 affattes således:

»§ 74. Finanstilsynet afgiver til beskæftigelsesministeren en årlig beretning om tilsynet med Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og en beretning baseret på en gennemgang af den ansvarshavende aktuars beretning, herunder redegørelsen om hensættelserne i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, jf. § 63 a, stk. 6.«

§ 3

I lov om udstationering af lønmodtagere m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 342 af 4. april 2014, som ændret ved lov nr. 175 af 24. februar 2015 og lov nr. 626 af 8. juni 2016, foretages følgende ændringer:

1. I § 1 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. § 7 a, stk. 3, og §§ 7 b - 7 e, finder anvendelse i situationer, hvor virksomheder ved udførelse af arbejde i Danmark leverer tjenesteydelser, uden at betingelserne for at udstationere lønmodtagere er opfyldt, jf. § 4.«

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.

2. I § 7 a, stk. 5,1. pkt., ændres »stk. 1 og 2« til: »stk. 1-3«.

3. I § 7 b, stk. 1, nr. 3, ændres »den udstationerede lønmodtager« til: »lønmodtageren«.

§ 4

I lov nr. 626 af 8. juni 2016 om ændring af lov om udstationering af lønmodtagere m.v., foretages følgende ændring:

1. § 1, nr. 3. ophæves.

§ 5

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2017.

Stk. 2. I 2017 beregner og opkræver Arbejdstilsynet for hver af de bidragspligtige det endelige bidrag, efter gældende regler i arbejdsmiljølovens § 68, stk. 1-3. Restbidrag forfalder til betaling den 30. juni 2017 og skal indbetales til Arbejdstilsynet senest den 31. juli 2017. Tilsvarende skal Arbejdstilsynet tilbagebetale overskydende bidrag til de bidragspligtige senest den 31. juli 2017.

Stk. 3. Branchearbejdsmiljørådene varetager efter lovens ikrafttræden opgaver med at indsende redegørelse om branchearbejdsmiljørådenes virksomhed og aflægge afsluttende årsregnskab for tilskudsåret 2016. Branchearbejdsmiljørådene afgiver i den forbindelse forslag til fordeling af samtlige aktiver og passiver med udestående forpligtelser ved udgangen af tilskudsåret 2016, herunder forslag til hvilke branchefællesskaber for arbejdsmiljø, der skal videreføre ikke-gennemførte aktiviteter med tilhørende budget samt forslag til videreførelse af eventuelle uforbrugte midler.

§ 6

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

Regeringen finder, at det er vigtigt, at der på arbejdsmiljøområdet er et velfungerende partssystem, hvor arbejdsmarkedets parter understøtter og medvirker til, at målene i strategien for arbejdsmiljøindsatsen frem mod 2020 nås. En forudsætning for et velfungerende partssystem er, at der er tæt samarbejde mellem aktørerne både på centralt niveau og på brancheniveau i systemet, hvor de enkelte aktører bidrager mest effektivt inden for rammerne af deres ansvar og opgaver. Regeringen finder, at en ny struktur i partssystemet vil understøtte ambitionerne om en tættere kobling mellem de forskellige aktører og deres aktiviteter, så potentialet ved det samlede partssystem kan udnyttes fuldt ud, herunder at der hurtigt og smidigt skal kunne reageres på opståede behov og arbejdsmiljøudfordringer, hvad enten de er af tværgående eller branchespecifik karakter.

Lovforslaget har til formål at tilpasse reglerne og rammerne for arbejdsmarkedets parters arbejdsmiljøindsats i lyset heraf og dermed understøtte en samlet effektiv arbejdsmiljøindsats.

Den foreslåede tilpasning af partssystemet sker på baggrund af et forslag fra Arbejdsmiljørådet med sigte på at styrke dels samarbejdet og koordineringen mellem Arbejdsmiljørådets indsats og den brancherettede indsats, som i dag varetages af branchearbejdsmiljørådene, dels samarbejdet og koordineringen på brancheniveau.

Endvidere har lovforslaget til formål at skabe et mere stabilt bevillingsgrundlag for indsatsen.

Med lovforslaget effektiviseres strukturen for den virksomhedsrettede partsindsats, således at potentialet ved det samlede partssystem kan udnyttes fuldt ud. Samtidigt skabes der en mere stabil finansieringsmodel, da fastsættelsen af to procent bidraget fremover beregnes på baggrund af et gennemsnit af tilkendte godtgørelser og erstatninger i arbejdsulykkesager efter arbejdsskadesikringsloven i en løbende ti-årig periode frem for som nu af tilkendte godtgørelser og erstatninger i et enkelt år. Den ændrede finansieringsmodel er således mindre sårbar over for årlige udsving i omfanget af afgjorte arbejdsulykkessager.

Herudover lægges der med lovforslaget op til en mindre ændring af Arbejdsmiljøklagenævnets sammensætning, ligesom der indgår mindre ordensmæssige ændringer.

Lov nr. 626 af 8. juni 2016 om ændring af lov om udstationering af lønmodtagere m.v. blev vedtaget af Folketinget den 3. juni 2016 som led i implementeringen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/67/EU om håndhævelse af direktiv 96/71 om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser og om ændring af forordning (EU) nr. 1024/2012 om administrativt samarbejde via informationssystemet for det indre marked ("IMI-forordningen") (herefter håndhævelsesdirektivet).

Loven medførte bl.a., at der blev oprettet en ny kategori i Registret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT-registret) for udenlandske virksomheder med ansatte, der leverer tjenesteydelser i Danmark, men som ikke er omfattet af udstationeringsdirektivet.

Det har med lov nr. 626 af 8. juni 2016 været forudsat, at anmeldelsespligten til RUT-registret for virksomheder i den nye kategori skulle kunne håndhæves på samme måde, som over for virksomheder uden ansatte og virksomheder med ansatte, der er omfattet af udstationeringsdirektivet. Det er imidlertid i forbindelse med implementeringen af lovændringen konstateret, at det for at opnå dette formål er nødvendigt, at gennemføre yderligere konsekvensrettelser i udstationeringsloven. Foretages disse konsekvensrettelser kan der ske en ensartet håndhævelse af anmeldelsespligten til RUT-registret, hvilket er formålet med dette lovforslag.

2. Lovforslagets hovedindhold

2.1. Den brancherettede partsindsats

2.1.1. Gældende ret

Det fremgår af arbejdsmiljølovens § 14, at beskæftigelsesministeren godkender et antal branchearbejdsmiljøråd, der består af medlemmer udpeget af arbejdstager- og arbejdsgiverorganisationer inden for de brancher, som det enkelte branchearbejdsmiljøråd dækker. Beskæftigelsesministerens godkendelse sker efter udtalelse fra Arbejdsmiljørådet, jf. § 66, stk. 2, 3. pkt.

Efter § 14 a skal det enkelte branchearbejdsmiljøråd inden for rådets område bistå branchens virksomheder med information og vejledning om arbejdsmiljø. Det enkelte branchearbejdsmiljøråd kan iværksætte og deltage i særlige virksomhedsrettede arbejdsmiljøaktiviteter inden for branchen.

Det enkelte branchearbejdsmiljøråd afgiver hvert år en redegørelse om sin virksomhed til beskæftigelsesministeren, jf. arbejdsmiljølovens § 14, stk. 6.

Der er i dag 11 branchearbejdsmiljøråd, der dækker alle brancher.

2.1.2. Overvejelser og den foreslåede ordning

Regeringen finder, at der er behov for at styrke samarbejdet og koordineringen af partsindsatsen samt at tilpasse rammerne for en målrettet og effektiv indsats på brancheniveau. Formålet er en mere effektiv udnyttelse af den viden, de erfaringer og de ressourcer, der er på brancheniveau, og at partssystemet i højere grad systematisk udnytter den synergi, der er forbundet med at samarbejde både om branchespecifikke og tværgående områder.

I overensstemmelse med Arbejdsmiljørådets ønsker i rådets såkaldte § 66-redegørelse fra december 2015 samt den såkaldte § 16-indstilling fra april 2016, som begge kan findes på Arbejdsmiljørådets hjemmeside (www.amr.dk), er der behov for at forbedre betingelserne for partssystemets konkrete, arbejdspladsnære indsats. Derfor bør strukturen for branchearbejdsmiljørådene gentænkes med henblik på at sikre en robust og fremtidssikret struktur, der styrker samarbejdet og sikrer en bedre koordinering af partsindsatsen. I den forbindelse tænkes organiseringen af indsatsen på brancheniveau ændret, så de nuværende 11 branchearbejdsmiljøråd erstattes af et mindre antal branchefællesskaber for arbejdsmiljø.

Forslaget om at ændre brancheorganernes navne fra "branchearbejdsmiljøråd" til "branchefællesskaber for arbejdsmiljø" skal understrege, at det enkelte branchefællesskab for arbejdsmiljø dækker flere brancher end de nuværende branchearbejdsmiljøråd, og dermed bl.a. skabe bedre betingelser for en koordinering af den virksomhedsrettede indsats. Herudover foreslås det, at branchefællesskaberne som noget nyt vil kunne indgå i tværgående aktiviteter iværksat af Arbejdsmiljørådet. Herved opnås mulighed for et styrket samarbejde og en styrket koordinering af partsindsatsen.

Branchefællesskabernes aktiviteter vil også fremadrettet skulle rette sig mod virksomhederne i de brancher, som det enkelte branchefællesskab dækker.

Der henvises til forslaget i § 1, nr. 3 og 5-12.

2.2. Udvidelse af Arbejdsmiljørådets opgaver

2.2.1. Gældende ret

Det fremgår af arbejdsmiljølovens § 66, at Arbejdsmiljørådet deltager i tilrettelæggelsen og gennemførelsen af den samlede arbejdsmiljøindsats gennem rådgivning af beskæftigelsesministeren. Rådet afgiver indstilling til beskæftigelsesministeren om overordnede mål for og prioritering af arbejdsmiljøindsatsen, fordeling af midler, der er tilvejebragt efter § 68, mellem Arbejdsmiljørådet, branchearbejdsmiljørådene og Videncenter for Arbejdsmiljø og opfølgning på Arbejdsmiljørådets indsats.

Arbejdsmiljørådet drøfter på eget initiativ spørgsmål, som det finder af betydning for arbejdsmiljøet og kan udtale sig om arbejdsmiljø generelt til beskæftigelsesministeren.

Arbejdsmiljørådet kan til brug for de politiske drøftelser og prioriteringer i rådet iværksætte udviklings- og analyseaktiviteter, som kan have tværgående karakter, jf. § 66, stk. 2, 2. pkt. Rådet udtaler sig desuden inden beskæftigelsesministeren godkender branchearbejdsmiljøråd efter § 14, stk. 1, jf. § 66, stk. 2, 3. pkt.

Arbejdsmiljørådet afgiver en årlig beretning til ministeren om udviklingen på arbejdsmiljøområdet og om de forbedringer, som rådet finder ønskeligt, jf. § 66, stk. 4.

Arbejdsmiljørådet kan endvidere nedsætte arbejdsudvalg og udpege medlemmer til disse, også uden for rådets medlemskreds, jf. § 67, stk. 5.

2.2.2. Overvejelser og den foreslåede ordning

Regeringen finder, at der er behov for at styrke det gensidigt forpligtende samarbejde og koordineringen mellem Arbejdsmiljørådet og parterne på brancheniveau. Der er således behov for at udvikle og styrke den styringsmæssige dynamik i partssystemet først og fremmest i forhold til tværgående aktiviteter, således at partssystemet kan agere hurtigt, effektivt og slagkraftigt.

Regeringen finder endvidere, at der er behov for, at Arbejdsmiljørådet sikrer effektiv rammesætning, koordinering og opfølgning i forhold til den tværgående partsindsats, mens parterne på brancheniveau bidrager med specifik viden i forhold til at udvikle fælles initiativer.

Med forslaget udvides Arbejdsmiljørådets opgaver, således at Arbejdsmiljørådet kan godkende og iværksætte tværgående aktiviteter hovedsageligt via parterne på brancheniveau, dvs. via de nye branchefællesskaber for arbejdsmiljø. Der vil være tale om aktiviteter, der berører flere eller alle brancher på tværs af branchefællesskaberne for arbejdsmiljø.

Tværgående aktiviteter kan fx udspringe af politiske aftaler (som fx initiativ 5 i 2020-arbejdsmiljøstrategien), initiativer fra Arbejdstilsynet, temadrøftelser i Arbejdsmiljørådet eller aktuelle emner, som er relevante på tværs af branchefællesskaberne.

De tværgående aktiviteter, som skal supplere såvel Arbejdsmiljørådets som den brancherettede indsats, skal som udgangspunkt være virksomhedsrettede, men kan dog også have et bredere sigte. Arbejdsmiljørådet har som hidtil ansvaret for at være retningsgivende, dagsordensættende og policyskabende i partssystemet. I branchefællesskaberne vil der som hidtil foregå aktiviteter rettet mod de branchespecifikke arbejdsmiljøproblemstillinger.

For at understøtte og koordinere de tværgående aktiviteter vil Arbejdsmiljørådet nedsætte et fast udvalg, kaldet "Dialogforum for tværgående samarbejde og udvikling". Nedsættelsen af dialogforum samt forummets opgaver og kompetence vil blive nærmere reguleret i Arbejdsmiljørådets forretningsorden, jf. bekendtgørelse nr. 1477 af 20. december 2004 med senere ændringer.

Dette forum forventes sammensat af medlemmerne af Arbejdsmiljørådets forretningsudvalg, formand og næstformand eller disses suppleanter for de enkelte branchefællesskaber samt Arbejdstilsynet som tilforordnet. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og andre relevante aktører vil kunne inviteres, når der konkret er behov for det.

Formålet med Dialogforum er at styrke det gensidigt forpligtende samarbejde og koordinering mellem branchefællesskaberne og Arbejdsmiljørådet omkring tværgående initiativer, der udspringer af politiske prioriteringer eller aktuelle arbejdsmiljøudfordringer. Dialogforum skal således drøfte strategiske politiske prioriteringer, ligesom det er tanken, at dialogforummet kan komme med forslag til tværgående aktiviteter forud for branchefællesskabernes udarbejdelse af årsplaner. De tværgående aktiviteter, som rådet fremover skal kunne iværksætte, forventes således iværksat efter indstilling fra dialogforum.

For yderligere at understøtte de tværgående aktiviteter på arbejdsmiljøområdet foreslås det, at Arbejdsmiljørådet fremadrettet som noget nyt i forbindelse med indstilling af midler til Videncenter for Arbejdsmiljø også får kompetence til på tematisk niveau at komme med anbefaling til den konkrete anvendelse af midlerne til Videncenter for Arbejdsmiljø til ministeren.

Endvidere finder regeringen, at der er behov for i endnu højere grad at samtænke arbejdsmiljø- og arbejdsskadeområdet. Lovgivnings- og udviklingsopgaver på arbejdsskadeområdet er pr. 1. juli 2016 organisatorisk placeret i Arbejdstilsynet som opfølgning på den af Folketinget vedtagne ændring af lov om arbejdsskadesikring samt lov om arbejdsmiljø m.v. om overførsel af Arbejdsskadestyrelsens opgaver til den selvejende institution Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, jf. lov nr. 395 af 2. maj 2016.

Det foreslås i forlængelse heraf, at Arbejdsmiljørådet i rådgivning af ministeren om arbejdsmiljø generelt også kan inddrage viden om, erfaringer med og ønsker til udvikling af arbejdsskadeområdet som en integreret del af arbejdsmiljøet. Det giver nye muligheder i forhold til en tidlig indsats og styrket arbejdsmiljøforebyggelse, at arbejdsskader i endnu højere grad sammentænkes med arbejdsmiljø. Arbejdsmiljørådet får herved mulighed for at kunne drøfte og rådgive om mere politiske temaer inden for arbejdsskadeområdet, som er relevante for arbejdsmiljøet og den forebyggende indsats, fx anbefalinger om hvordan virksomheder konkret kan understøttes i at forebygge arbejdsskader, og hvordan virksomheder kan følge op på arbejdsskader.

Arbejdsmiljørådets kompetence til at rådgive ministeren vedrører politiske temaer om sammenhængen mellem arbejdsmiljø og arbejdsskader, som kan styrke arbejdsmiljøforebyggelse. Forslaget medfører ikke ændringer i kompetencefordelingen mellem Arbejdsmiljørådet, bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Erhvervssygdomsudvalget. Forslaget ændrer således ikke ved, at bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har ansvar for og kompetence til at sætte strategiske mål for og til at prioritere Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings sagsbehandling af arbejdsskader som fastsat i den af Folketinget vedtagne lov om den selvejende institution Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, jf. lov nr. 394 af 2. maj 2016. Arbejdsmiljørådet kan heller ikke drøfte konkrete arbejdsskadesager, herunder spørgsmål om anerkendelsespraksis og erstatningsniveau, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Ankestyrelsen som første og anden instans har ansvar for og kompetence til at træffe afgørelse i, jf. lov nr. 395 af 2. maj 2016. Forslaget ændrer herudover ikke ved, at Erhvervssygdomsudvalget har kompetence til at indstille til ministeren, hvilke sygdomme der skal på erhvervssygdomsfortegnelsen, jf. lov nr. 395 af 2. maj 2016.

Der henvises til forslaget i § 1, nr. 15-19.

2.3. Finansieringen af arbejdsmarkedets parters arbejdsmiljøindsats

2.3.1. Gældende ret

Finansieringen af arbejdsmiljøindsatsen er reguleret i § 68 i arbejdsmiljøloven, mens midlernes anvendelse er reguleret i § 68 a.

Efter § 68, stk. 1, tilvejebringes midler til gennemførelse af Arbejdsmiljørådets aktiviteter og branchearbejdsmiljørådenes og Videncenter for Arbejdsmiljøs indsats til forbedring af arbejdsmiljøet gennem bidrag, jf. stk. 2 og 3, fra

1. staten,

2. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, for så vidt angår opgavevaretagelsen vedrørende finansiering af erhvervssygdomsområdet, jf. § 3 i lov om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring,

3. forsikringsselskaber, der tegner arbejdsskadeforsikring, og

4. kommuner, regioner og andre arbejdsgivere, der ikke har tegnet forsikring, jf. § 48, stk. 1-5, og § 88 i lov om arbejdsskadesikring.

Det fremgår af § 68, stk. 7, at 50,4 mio. kr. af de årligt opkrævede midler tilfalder staten.

Det samlede bidrag består dels, jf. § 68, stk. 2, af et beløb på 45 mio. kr., der regulereres af beskæftigelsesministeren efter indstilling fra Arbejdsmiljørådet, dels, jf. § 68, stk. 3, af et beløb, som udgør to procent af de godtgørelser for varigt mén og erstatninger for erhvervstab, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har tilkendt i arbejdsulykkessager efter arbejdsskadesikringsloven i det kalenderår, der ligger to år før bidragsåret. Statens bidrag til beløbet på 45 mio. kr. samt til bidraget på to procent ydes af staten som arbejdsgiver.

Staten yder endvidere et årligt bidrag, som fastsættes af beskæftigelsesministeren, jf. § 68, stk. 6.

Bidraget på 45 mio. kr. efter stk. 2 fordeles forholdsmæssigt på de bidragspligtige efter stk. 1 ud fra deres andele af de samlede godtgørelser for varigt mén og erstatninger for erhvervsevnetab, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring som led i opgavevaretagelsen i medfør af § 2, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har tilkendt efter arbejdsskadesikringsloven i det år, hvor bidraget opkræves.

To-procentsbidraget efter stk. 3 opkræves hos de bidragspligtige efter stk. 1, bortset fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, ud fra deres andele af de samlede godtgørelser for varigt mén og erstatninger for erhvervsevnetab, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring som led i opgavevaretagelsen i medfør af § 2, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har tilkendt i arbejdsulykkesager efter arbejdsskadesikringsloven i det år, hvor bidraget opkræves.

Den endelige samlede opgørelse af erstatninger for erhvervsevnetab og godtgørelser for varigt mén foreligger i marts måned i året efter bidragsåret. Fordeling og opkrævning af bidraget på 45 mio. kr. efter § 68, stk. 2, og to-procentbidraget efter § 68, stk. 3, fra bidragspligtige sker derfor a conto i bidragsåret, baseret på erstatninger for erhvervsevnetab og godtgørelser for varigt mén fra året før med efterregulering i det efterfølgende år, når den endelige opgørelse foreligger.

Bidragene efter § 68, stk. 2 og 3, optages på finansloven.

2.3.2. Overvejelser og den foreslåede ordning

Den nuværende finansieringsmodel indebærer, at niveauet for det samlede bidrag til parternes arbejdsmiljøindsats i kraft af beregningen af bidraget på to procent efter § 68, stk. 3, til dels er betinget af omfanget af tilkendte godtgørelser for varigt mén og erstatninger for erhvervsevnetab i arbejdsulykkessager. Hensigten hermed var at skabe en sammenhæng mellem niveauet for tilkendte godtgørelser og erstatninger og indsatsen i partssystemet for at give incitament til at nedbringe omfanget af arbejdsulykker.

Den nuværende model har vist sig at medføre en utilsigtet ustabilitet i det samlede bidrag til parternes arbejdsmiljøindsats, idet omfanget af tilkendte godtgørelser for varigt mén og erstatninger for erhvervsevnetab i arbejdsulykkessager kan variere betydeligt fra år til år.

For at sikre en større forudsigelighed, et mere stabilt økonomisk grundlag og mulighed for langsigtet planlægning foreslås en ny finansieringsmodel.

Den foreslåede nye finansieringsmodel indebærer, at to-procentsbidraget bliver fastlagt på grundlag af et gennemsnit af to procent af de samlede godtgørelser og erstatninger tilkendt i arbejdsulykkessager efter lov om arbejdsskadesikring over en løbende ti årig periode. Det foreslås, at ti-års perioden regnes fra og med det kalenderår, der ligger to år før bidragsåret og ti år tilbage. Den nye model vil styrke forudsigeligheden for såvel bidragspligtige som de berørte aktører. Samtidig kan incitamentsstrukturen fastholdes ved bidragsopkrævningen.

Forslaget vil stabilisere det økonomiske grundlag for partsindsatsen og tage højde for udsving i antal afgjorte arbejdsskadesager i det enkelte år. I forhold til den nuværende model indebærer forslaget en højere opkrævning for 2017. Samtidig vil de fremtidige opkrævninger stige relativt mindre, når Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i de kommende år forventes at afgøre flere arbejdsskadesager.

Den foreslåede model ændrer ikke på 45 mio. kr.'s bidraget efter § 68, stk. 2, samt statens bidrag fastsat af beskæftigelsesministeren efter § 68, stk. 6.

Der henvises til forslaget i § 1, nr. 22.

Ved siden af forslaget om ændring af finansieringsmodellen for beløb, der opkræves efter § 68, stk. 3, foreslås den nuværende opkrævningsmodel forenklet. Det foreslås således, at den gældende a conto opkrævning med efterfølgende regulering ændres til en endelig opkrævning. Det foreslås således, at de enkelte bidragspligtiges andel af det samlede bidrag fremover bliver baseret på deres andel af de samlede godtgørelser og erstatninger i året før det år, hvor bidraget opkræves. Herved er det muligt at undgå den nuværende efterregulering af den foreløbige a conto opkrævning, hvor det foreløbige bidrag er baseret på deres andel af de samlede godtgørelser og erstatninger i året før bidragsåret.

Der henvises til forslaget i § 1, nr. 21 og 22.

Lovforslaget indeholder endvidere nogle få og mindre lovtekniske justeringer af bestemmelsen om finansieringen af partsindsatsen i lyset af den af Folketinget vedtagne ændring af lov om arbejdsskadesikring samt lov om arbejdsmiljø m.v. om overførsel af Arbejdsskadestyrelsens opgaver til den selvejende institution Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, jf. lov nr. 395 af 2. maj 2016.

Der henvises til forslaget i § 1, nr. 21 og 22.

2.4. Fordeling af midlerne til arbejdsmarkedets parters arbejdsmiljøindsats

2.4.1. Gældende ret

Finansieringen af arbejdsmiljøindsatsen er reguleret i § 68 i arbejdsmiljøloven, mens midlernes anvendelse er reguleret i § 68 a.

Efter arbejdsmiljølovens § 68 a, stk. 1, fordeler beskæftigelsesministeren efter indstilling fra Arbejdsmiljørådet de tilvejebragte midler efter § 68 til gennemførelse af parternes arbejdsmiljøindsats mellem Arbejdsmiljørådet, branchearbejdsmiljørådene og Videncenter for Arbejdsmiljø.

Beskæftigelsesministeren fastlægger nærmere vilkår for midlernes anvendelse, jf. § 68 a, stk. 2.

Arbejdsmiljørådet og de enkelte branchearbejdsmiljøråd beslutter, inden for den udmeldte tilskudsramme og de fastlagte vilkår, hvilke aktiviteter der skal gennemføres, jf. § 68 a, stk. 3. Beskæftigelsesministeren kan dog bestemme, at tilskud tilbageholdes, bortfalder eller kræves tilbagebetalt, såfremt vilkår for midlernes anvendelse ikke overholdes, jf. § 68 a, stk. 4.

Uforbrugte midler, herunder bortfaldne eller tilbagebetalte tilskud, indgår i en fornyet fordeling efter reglerne i § 68, stk. 1.

2.4.2. Overvejelser og den foreslåede ordning

Som beskrevet oven for i afsnit 2.2.2 lægges der med forslaget bl.a. op til at udvide Arbejdsmiljørådets opgaver, således at Arbejdsmiljørådet kan iværksætte tværgående aktiviteter hovedsagelig via parterne på brancheniveau, dvs. i de nye branchefællesskaber for arbejdsmiljø.

Fordelingen af midlerne til partsindsatsen skal understøtte muligheden for at iværksætte tværgående aktiviteter, og derfor foreslås det, at der ved den årlige fordeling af midler afsættes midler til Arbejdsmiljørådet hertil.

Der henvises til forslaget i § 1, nr. 23.

For at understøtte den tværgående indsats foreslås det endvidere, at uforbrugte midler, herunder bortfaldne eller tilbagebetalte tilskud, i modsætning til i dag, hvor uforbrugte midler omfordeles, indgår i Arbejdsmiljørådets midler til tværgående aktiviteter. Det foreslås dog, at beskæftigelsesministeren efter høring af Arbejdsmiljørådet kan beslutte, at midlerne skal anvendes til andet formål.

Der henvises til forslaget i § 1, nr. 24.

2.5. Ændring af Arbejdsmiljøklagenævnets sammensætning

2.5.1. Gældende ret

Arbejdsmiljøklagenævnet behandler i henhold til arbejdsmiljølovens § 81, stk. 1, jf. § 79 a, stk. 4, klager over afgørelser, som Arbejdstilsynet har truffet i henhold til arbejdsmiljølovgivningen samt lov om røgfrie miljøer, samt klager over Arbejdstilsynets afgørelser om aktindsigt i sager, hvor Arbejdstilsynet har truffet afgørelse, jf. arbejdsmiljølovens § 81 a, stk. 6. Arbejdsmiljøklagenævnet betjenes af et sekretariat, der hører hjemme i Ankestyrelsen. Sekretariatet forbereder sagerne til nævnets medlemmer. Sekretariatet er bemandet med medarbejdere med juridisk uddannelsesbaggrund.

Arbejdsmiljøklagenævnets sammensætning er reguleret i arbejdsmiljølovens § 81 a, stk. 1. Klagenævnet består i dag af en formand og 10 medlemmer, som er indstillet af en række arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer. Formanden og de medlemmer, der er indstillet af arbejdsmarkedets parter, har alle stemmeret. Derudover indstiller henholdsvis Justitsministeriet, Danmarks Tekniske Universitet samt Ministeriet for sundhed og forebyggelse hver et medlem med særlig sagkundskab inden for disse områder. Disse medlemmer har ikke stemmeret.

Formanden for klagenævnet skal efter § 81 a, stk. 2, være ansat i Ankestyrelsen og skal opfylde uddannelseskravet i § 51, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (retssikkerhedsloven). Henvisningen til § 51, stk. 2, skulle rettelig have været konsekvensrettet til § 51, stk. 3, i forbindelse med ændringen af retssikkerhedsloven ved L 158 af 27. februar 2013. Retssikkerhedslovens § 51, stk. 3, lyder: "Styrelseschefen, vicestyrelseschefen og ankecheferne skal have bestået juridisk, statsvidenskabelig eller økonomisk eksamen eller anden dermed ligestillet eksamen. […]"

2.5.2 Overvejelser og den foreslåede ordning

Det fremgår ikke af forarbejderne til arbejdsmiljøloven, hvilke overvejelser der har ligget til grund for bestemmelsen om, at et der skal udpeges et medlem fra Justitsministeriet.

Justitsministeriet udpeger ikke i øvrigt juridisk sagkyndige til andre offentlige nævn. Justitsministeriet og Beskæftigelsesministeriet vurderer tilsvarende, at der ikke er behov for, at Justitsministeriet er repræsenteret i klagenævnet, og det foreslås på den baggrund, at bestemmelsen ændres, så Justitsministeriet ikke længere skal indstille et medlem med særlig juridisk sagkundskab til klagenævnet.

For at sikre, at der er juridisk sagkundskab også på møderne i klagenævnet, foreslås det imidlertid at ændre uddannelseskravet til formanden, så det sikres, at denne er uddannet jurist.

Der henvises til forslaget i § 1, nr. 27 og 28.

2.6. Konsekvensrettelse af udstationeringsloven

2.6.1 Gældende ret

Udstationeringslovens kapitel 3 a fastsætter en række bestemmelser om Registret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT-registret).

I § 7 a, stk. 1-3, fastsættes anmeldelsespligten for tre kategorier af virksomheder, henholdsvis udenlandske virksomheder der udstationerer ansatte til Danmark i forbindelse med levering af tjenesteydelser; virksomheder uden ansatte, der leverer tjenesteydelser i Danmark, og senest er der med lov nr. 626 af 8. juni 2016 indført en anmeldelsespligt for virksomheder med ansatte, der leverer tjenesteydelser i Danmark, uden at betingelserne for udstationering er opfyldt.

§ 7 a, stk. 4-6, fastsætter de nærmere betingelser for anmeldelse til RUT-registret, bl.a. følger det af § 7 a, stk. 5, 1. pkt., at oplysningerne efter stk. 1 og 2 skal anmeldes senest samtidig med, at leveringen af tjenesteydelsen i Danmark påbegyndes. Ændringer vedrørende oplysningerne skal anmeldes senest førstkommende hverdag efter ændringen.

§§ 7 b - 7 e fastsætter supplerende regler omkring RUT-registret, bl.a. undtagelser til anmeldelsespligten, regler om offentlig adgang til visse oplysninger i registret, faglige organisationers adgang til yderligere oplysninger, når der er indledt en fagretlig sag, den såkaldte "hvervgiverpligt" og bestemmelser om Arbejdstilsynets tilsyn med anmeldelsespligten.

2.6.2 Overvejelser og den foreslåede ordning

Med lov nr. 626 af 8. juni 2016 blev udstationeringsloven ændret som led i implementering af håndhævelsesdirektivet. Med lovændringen blev der blandt andet tilføjet et nyt stk. 3 i § 7 a, der fastsætter en anmeldelsespligt til RUT-registret for en ny kategori af udenlandske tjenesteydere: virksomheder, der ved udførelse af arbejde i Danmark leverer tjenesteydelser, uden at betingelserne for udstationering er opfyldt. Denne kategori af virksomheder skal anmelde de samme oplysninger til RUT-registret, som udenlandske tjenesteydere, der er omfattet af udstationeringsreglerne.

Formålet med lovændringen var bl.a. at fremme, at reglerne om den fri bevægelighed udnyttes i overensstemmelse for forudsætningerne for at kunne udstationere lønmodtagere. Den nye kategori i RUT-registret betyder blandt andet, at der nu for myndigheder og arbejdsmarkedets parter bliver en øget transparens omkring, hvorvidt udenlandske tjenesteydere er omfattet af udstationeringsreglerne eller ej.

Det har med lov nr. 626 af 8. juni 2016 været forudsat, at anmeldelsespligten til RUT-registret for virksomheder i den nye kategori skulle kunne håndhæves på samme måde, som over for virksomheder uden ansatte og virksomheder med ansatte, der er omfattet af udstationeringsreglerne. Det er i forbindelse med implementeringen af lovændringen imidlertid konstateret, at det for at opnå dette formål er nødvendigt at gennemføre yderligere konsekvensrettelser i udstationeringsloven.

Derfor foreslås det, at der i § 1 i udstationeringsloven indsættes et nyt stk. 2, der vedrører den nye kategori i RUT-registret. Det nye stk. 2 henviser til § 7 a, stk. 3, og bestemmelserne i §§ 7 b - 7 e. Dette svarer til den måde hvorpå de øvrige områdebestemmelser for henholdsvis udenlandske tjenesteydere omfattet af udstationeringsreglerne (§ 1, stk. 1) og udenlandske tjenesteydere uden ansatte (§ 1, stk. 3) henviser til disse bestemmelser. Som en lovteknisk konsekvensrettelse foreslås det at ophæve § 1, nr. 3 i ændringsloven, jf. lov nr. 626 af 8. juni 2016 om ændring af lov om udstationering af lønmodtagere m.v.

Derudover foreslås det, at ændre § 7 a, stk. 5, 1. pkt., om anmeldelsesfristen til RUT-registret, således at anmeldelsesfristen er den samme for alle udenlandske tjenesteydere, uanset om de har ansatte eller ej, og uanset om de er omfattet af udstationeringsreglerne eller ej.

Desuden foreslås det at ændre undtagelsesreglen i § 7 b, stk. 1, således at der tages højde for, at virksomheder med anmeldelsespligt til RUT-registret ikke nødvendigvis er enten udstationerende virksomheder eller selvstændige virksomheder. Derfor foreslås det, at formuleringen "den udstationerede lønmodtager" ændres til "lønmodtageren" i § 7 b, stk. 1, nr. 3.

Der henvises til forslaget i §§ 3 og 4.

Med disse ændringer vil anmeldelsespligten til RUT-registret kunne håndhæves på samme måde, uanset hvilken udenlandsk tjenesteyder, der er tale om.

3. De økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget stabiliserer indsatsen i det selvfinansierende kredsløb. De nuværende udsving mellem år vil blive udjævnet.

Beskæftigelsesministeriet vil yde ekstraordinære tilskud til partsindsatsen på 3,9 mio. kr. i 2017 og 1,9 mio. kr. årligt i perioden 2018-2020 som et særligt midlertidigt tilskud til parternes arbejdsmiljøindsats med henblik på at sikre en hensigtsmæssig opstart af de nye branchefællesskaber for arbejdsmiljø.

Forslaget medfører ikke mer- eller mindre omkostninger (DUT) for regioner og kommuner, idet det hverken direkte eller indirekte ændrer ved deres pligter.

Lovforslaget indebærer en ny periodisering af statens udgifter som arbejdsgiver. Statens udgifter som arbejdsgiver vil i 2017 og de førstkommende år stige pga. den ændrede finansieringsmodel. Merudgifter vil efter en periode blive modsvaret af mindreudgifter, idet de fremtidige opkrævninger vil stige langsommere, givet Arbejdsmarkedets Erhvervssikring som forventet øger antallet af afgjorte arbejdsskadesager i de kommende år.

Med lovforslaget foreslås opkrævningsmodellen forenklet, således at de enkelte bidragspligtiges andel af det samlede bidrag bliver baseret på deres andel af de samlede godtgørelser og erstatninger i året før det år, hvor bidraget opkræves. Herved undgås den nuværende efterregulering af den foreløbige a conto opkrævning. Det vurderes at opkrævningen derved bliver mere gennemskuelig, og at det vil reducere det tidsforbrug som medgår hos de bidragspligtige blandt de offentlige arbejdsgivere til at kontrollere og gennemføre betalingstransaktionen.

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for det offentlige som arbejdsgiver.

4. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget medfører en ny periodisering af arbejdsgivernes bidrag til parternes arbejdsmiljøindsats. Udgifterne vil i 2017 og de førstkommende år medføre merudgifter, som vil blive modsvaret af mindre udgifter efter en periode. Den ændrede periodisering skal ses i sammenhæng med udsving i antal afgjorte arbejdsskadesager fra år til år.

Med lovforslaget foreslås opkrævningsmodellen forenklet, således at de enkelte bidragspligtiges andel af det samlede bidrag bliver baseret på deres andel af de samlede godtgørelser og erstatninger i året før det år, hvor bidraget opkræves. Herved undgås den nuværende efterregulering af den foreløbige a conto opkrævning. Det vurderes at opkrævningen derved bliver mere gennemskuelig, og at det vil reducere det tidsforbrug som medgår hos de bidragspligtige til at kontrollere og gennemføre betalingstransaktionen.

Forslaget om ændring af udstationeringsloven har været sendt til Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering med henblik på en vurdering af de administrative byrder for erhvervslivet. Team Effektiv Regulering vurderer, at konsekvensrettelser af udstationeringsloven ikke medfører administrative konsekvenser for erhvervslivet.

5. De administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6. De miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Forslaget om konsekvensrettelse af udstationeringsloven er en mindre del af implementeringen dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/67/EU af 15. maj 2015 om håndhævelse af direktiv 96/71/EF om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser og om ændring af forordning (EU) nr. 1024/2012 om administrativt samarbejde via informationssystemet for det indre marked ("IMI-forordningen").

Derudover indeholder lovforslaget ikke EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer

Et udkast til lovforslag om ændring af arbejdsmiljøloven har i perioden fra den 26. august til den 23. september 2016 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Rigsrevisionen, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, Arbejdsmiljørådet, Arbejdsmiljøklagenævnet, Landsorganisationen i Danmark, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, Akademikerne (AC), Dansk Arbejdsgiverforening, Landbrug & Fødevarer, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Lederne, KL, Danske Regioner, Moderniseringsstyrelsen, Business Danmark, Danmarks Frie Fagforening, Den Kooperative Arbejdsgiver- og Interesseorganisation i Danmark, Frie Funktionærer, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere, Det Faglige Hus, Producentforeningen og Forsikring og Pension.

Et udkast til lovforslag om ændring af udstationeringsloven har i perioden fra den 10. oktober til den 21. oktober 2016 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet, Akademikerne (AC), Arbejdsretten, Ankenævnet for ATP m.m., ATP, Beskæftigelsesrådet (BER), Business Danmark, Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU), Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Danske Advokater, Danske Regioner, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Det Faglige Hus, Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA), Finansforbundet, Frie Funktionærer, Foreningen Danske Revisorer, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere (GLS-A), KL, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte (KTO), Kooperationen, Kristelig Arbejdsgiverforening (KA), Kristelig Fagbevægelse (KRIFA), Landsorganisationen i Danmark (LO) og Lederne.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det fremgår af arbejdsmiljølovens § 2, stk. 2, nr. 2, at arbejde, der udelukkende udføres af de medlemmer af arbejdsgiver familie, som hører til hans hustand, er undtaget fra hovedreglen om, at arbejdsmiljøloven omfatter arbejde for en arbejdsgiver. Begrebet "hans" benyttes endvidere i, § 64, stk. 2 og 3, om lægeundersøgelser m.v. af unge. Disse bestemmelser omfatter ikke kun mænd, idet arbejdsmiljøloven gælder arbejde som afgrænset i § 2, uanset om det pågældende arbejde udføres af mænd eller kvinder.

På den baggrund foreslås det, at begrebet "hans" erstattes med "dennes", så arbejdsmiljølovens sprogbrug afspejler, at loven er kønsneutral.

Forslaget har ingen indholdsmæssig betydning.

Til nr. 2

Det fremgår af arbejdsmiljølovens § 11, 1. pkt., at hvis en arbejdsleder i en arbejdsmiljøorganisation afskediges efter udløbet af en eventuel prøvetid, og det af en af parterne gøres gældende, at afskedigelsen er begrundet i sikkerhedsmæssige forhold, kan hans ansættelsesforhold i opsigelsesperioden ikke afbrydes, før spørgsmålet har været undergivet behandling.

Bestemmelsen omfatter ikke kun mænd, idet arbejdslederfunktionen kan varetages af både mænd og kvinder.

På den baggrund foreslås det, at begrebet "hans" erstattes med "arbejdslederens", så arbejdsmiljølovens sprogbrug afspejler, at loven er kønsneutral.

Forslaget har ingen indholdsmæssig betydning.

Til nr. 3

Overskriften til kapitel 3 i arbejdsmiljøloven er "Branchearbejdsmiljøråd". Det foreslås, at overskriften ændres til "Branchefællesskaber for arbejdsmiljø". Forslaget medfører, at overskriften er i overensstemmelse med den ændring af brancheorganernes navne, som omhandles i nr. 5 - 9 og 11, 12, 20 og 25.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.

Til nr. 4

Efter arbejdsmiljølovens § 14, stk. 1, skal beskæftigelsesministeren efter udtalelse fra Arbejdsmiljørådet, jf. § 66, stk. 2, 3. pkt., godkende et antal branchearbejdsmiljøråd, der inden for det enkelte råds område skal bistå branchens virksomheder med information og vejledning om arbejdsmiljø. Efter § 73, 2. pkt. kan beskæftigelsesministeren, i forbindelse med bemyndigelse til direktøren for Arbejdstilsynet til at udøve beføjelser, der ved loven er tillagt beskæftigelsesministeren, efter forhandling med Arbejdsmiljørådet bestemme, at bl.a. § 66, stk. 2, 3. pkt. kan fraviges.

I nr. 16 foreslås det, at der i § 66 indsættes et nyt stk. 2, hvorefter det gældende stk. 2 bliver til stk. 3. I konsekvens heraf foreslås henvisningen til bestemmelsen i § 14, stk. 1, og § 73 ændret til § 66, stk. 3, 3. pkt.

Til nr. 5-9

Efter arbejdsmiljølovens § 14, stk. 1, skal beskæftigelsesministeren godkende et antal branchearbejdsmiljøråd, der inden for det enkelte råds område skal bistå branchens virksomheder med information og vejledning om arbejdsmiljø. Efter § 14, stk. 2, udpeger arbejdstager- og arbejdsgiverorganisationer inden for de brancher, som det enkelte branchearbejdsmiljøråd dækker, hver lige mange medlemmer til rådet. Det enkelte råd bestemmer selv antallet af medlemmer. Hvis der ikke kan opnås enighed herom, fastsætter beskæftigelsesministeren antallet af medlemmer. Medlemmer og stedfortrædere for disse udpeges for fire år ad gangen og kan genudpeges. Finder udpegning sted i løbet af en periode, gælder den kun til periodens udløb. Efter § 14, stk. 3, vælger det enkelte branchearbejdsmiljøråd blandt sine medlemmer en formand og en næstformand. Efter stk. 4 fastsætter det enkelte branchearbejdsmiljøråd selv sin forretningsorden og etablerer et sekretariat. Efter stk. 5 afgiver det enkelte branchearbejdsmiljøråd hvert år en redegørelse om sin virksomhed til beskæftigelsesministeren.

Efter § 14 a, stk. 1, skal det enkelte branchearbejdsmiljøråd inden for rådets område bistå branchens virksomheder med information og vejledning om arbejdsmiljø. Det enkelte branchearbejdsmiljøråd kan iværksætte og deltage i særlige virksomhedsrettede arbejdsmiljøaktiviteter inden for branchen.

Det foreslås, at "branchearbejdsmiljøråd" erstattes af "branchefællesskaber for arbejdsmiljø".

Den foreslåede ændring skal understrege, at det enkelte branchefællesskab for arbejdsmiljø dækker flere brancher end de nuværende branchearbejdsmiljøråd, og dermed bl.a. skabe bedre betingelser for en koordinering af den virksomhedsrettede indsats.

Forslaget indebærer, at de enkelte branchefællesskaber får samme ansvar som de enkelte branchearbejdsmiljøråd har i dag, og skal ligesom de nuværende branchearbejdsmiljøråd udarbejde og følge op på årsplaner, budget og regnskab m.v.

Det enkelte branchefællesskab forudsættes - ligesom de nuværende branchearbejdsmiljøråd - at etablere ét sekretariat, som skal understøtte branchefællesskabets opgavevaretagelse, og at have en fælles digital indgang. De enkelte branchefællesskaber for arbejdsmiljø forudsættes i øvrigt at medvirke til en koordinering af indsatserne mellem de enkelte branchefællesskaber.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.

Til nr. 10

Efter arbejdsmiljølovens § 14 a, stk. 1, er de nuværende branchearbejdsmiljøråds opgaver at bistå branchens virksomheder inden for rådets område med information og vejledning om arbejdsmiljø. Det enkelte branchearbejdsmiljøråd kan iværksætte og deltage i særlige virksomhedsrettede arbejdsmiljøaktiviteter inden for branchen.

Det foreslås, at det i § 14 a, stk. 1, indføjes, at de fremtidige branchefællesskaber for arbejdsmiljø også kan deltage i tværgående aktiviteter iværksat af Arbejdsmiljørådet efter § 66, stk. 6.

Forslaget er en konsekvens af forslaget i nr. 19 om, at Arbejdsmiljørådet fremadrettet kan iværksætte tværgående aktiviteter. De tværgående aktiviteter, som skal supplere såvel Arbejdsmiljørådets som den brancherettede indsats, skal som udgangspunkt være virksomhedsrettede, men kan dog også have et bredere sigte.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.

Til nr. 11

Efter arbejdsmiljølovens § 14 a, stk. 2, fastsætter beskæftigelsesministeren nærmere regler om branchearbejdsmiljørådenes opbygning, sammensætning og virksomhed, herunder om rådenes opgaver og funktion.

Det foreslås, at "branchearbejdsmiljøråd" erstattes af "branchefællesskaber for arbejdsmiljø".

Den foreslåede ændring skal understrege, at det enkelte branchefællesskab for arbejdsmiljø dækker flere brancher end de nuværende branchearbejdsmiljøråd, og dermed bl.a. skabe bedre betingelser for en koordinering af den virksomhedsrettede indsats.

De enkelte branchefællesskaber får i øvrigt samme ansvar som de enkelte branchearbejdsmiljøråd har i dag, og skal ligesom de nuværende branchearbejdsmiljøråd udarbejde og følge op på årsplaner, budget og regnskab m.v.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.

Til nr. 12

Efter arbejdsmiljølovens § 14 a, stk. 2, fastsætter beskæftigelsesministeren nærmere regler om branchearbejdsmiljørådenes opbygning, sammensætning og virksomhed, herunder rådenes opgaver og funktion. Efter lovens § 14 a, stk. 3, kan rådenes opgaver efter forhandling med miljøministeren udvides til at omfatte miljøspørgsmål i direkte tilknytning til virksomhederne.

Det foreslås, at "rådenes" erstattes af "branchefællesskabernes".

Den foreslåede ændring skal understrege, at det enkelte branchefællesskab for arbejdsmiljø dækker flere brancher end de nuværende branchearbejdsmiljøråd, og dermed bl.a. skabe bedre betingelser for en koordinering af den virksomhedsrettede indsats.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.

Til nr. 13

Det fremgår af arbejdsmiljølovens § 26, stk. 1, 1. pkt., at arbejdslederen skal medvirke til, at arbejdsforholdene sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarlige inden for det arbejdsområde, som han leder. Han skal herunder påse, at de foranstaltninger, der træffes for at fremme sikkerhed og sundhed, virker efter deres hensigt. Det fremgår af lovens § 26, stk. 2, 2. pkt., at hvis arbejdslederen bliver bekendt med fejl og mangler, som kan medføre fare for ulykker eller sygdom, skal han sørge for at afværge faren. Kan faren ikke afværges ved hans indgriben på stedet, skal han straks gøre arbejdsgiveren bekendt med forholdet.

Bestemmelsen omfatter ikke kun mænd, idet arbejdslederfunktionen kan varetages af både mænd og kvinder.

På den baggrund foreslås det, at begrebet "han" i stk. 1, 1. pkt., og i stk. 2, 2. pkt., erstattes med "denne", at begrebet "Han" i stk. 1, 2. pkt., erstattes med "Arbejdslederen", at begrebet "han" i stk. 2, 1. pkt., erstattes med "arbejdslederen", og at begrebet "hans" i stk. 2, 2. pkt., erstattes med "arbejdslederens", så arbejdsmiljølovens sprogbrug afspejler, at loven er kønsneutral.

Forslaget medfører ingen indholdsmæssige ændringer.

Til nr. 14

Det følger af lovens § 32, stk. 2, 2. pkt., at hvis en reparatør under sit arbejde bliver opmærksom på andre fejl eller mangler, der har sikkerhedsmæssig betydning, skal han gøre ejeren eller brugeren bekendt med dem.

Bestemmelsen omfatter ikke kun mænd, idet en reparatør kan være både en mand og en kvinde.

På den baggrund foreslås det, at begrebet "han" i § 32, stk. 2, 2. pkt., erstattes med "reparatøren", så arbejdsmiljølovens sprogbrug afspejler, at loven er kønsneutral.

Forslaget medfører ingen indholdsmæssige ændringer.

Til nr. 15

Efter § 66, stk. 1, nr. 2, afgiver Arbejdsmiljørådet indstilling om fordeling af midler, der er tilvejebragt efter § 68, mellem Arbejdsmiljørådet, branchearbejdsmiljørådene og Videncenter for Arbejdsmiljø, hvorefter beskæftigelsesministeren fordeler de tilvejebragte midler og melder tilskudsrammer ud til Arbejdsmiljørådets aktiviteter, de enkelte branchearbejdsmiljøråd og Videncenter for Arbejdsmiljø, jf. § 68 a, stk. 1.

De tilvejebragte midler efter § 68 til gennemførelse af Arbejdsmiljørådets aktiviteter og branchearbejdsmiljørådenes samt Videncenter for Arbejdsmiljøs indsats til forbedring af arbejdsmiljøet består af et fast bidrag på 45 mio. kr., jf. § 68, stk. 2, et variabelt bidrag på to procent af tilkendte godtgørelser for mén og erstatninger for erhvervsevnetab i arbejdsulykkessager, jf. § 68, stk. 3, og et årligt bidrag fra staten, som fastsættes af beskæftigelsesministeren, jf. § 68, stk. 6.

I tilknytning til forslaget om at erstatte branchearbejdsmiljørådene med branchefællesskaber for arbejdsmiljø samt af forslaget om, at de tilvejebragte midler fremadrettet også fordeles til tværgående aktiviteter i regi af Arbejdsmiljørådet, jf. forslaget i nr. 19, foreslås det, at bestemmelsen i § 66, stk. 1, nr. 2, sprogligt forenkles. Det foreslås således, at Arbejdsmiljørådets opgave vedrørende indstilling om fordeling af midler afgrænses ved henvisningen til § 68 a, stk. 1, uden gengivelse af opregningen af de formål, der fremgår af § 68 a, stk. 1.

Forslaget om sproglig forenkling af § 66, stk. 1, nr. 2, medfører ingen indholdsmæssige ændringer i forhold til Arbejdsmiljørådets indstilling om fordeling af midler eller den efterfølgende fordeling af midlerne.

Til nr. 16

Det følger af arbejdsmiljølovens § 66, stk. 1, nr. 2, at Arbejdsmiljørådet afgiver indstilling om fordeling af midler, der er tilvejebragt efter § 68, mellem Arbejdsmiljørådet, branchearbejdsmiljørådene og Videncenter for Arbejdsmiljø.

Det foreslås, at der indsættes et nyt stykke, hvorefter Arbejdsmiljørådet i forbindelse med indstillingen efter stk. 1 giver anbefaling til beskæftigelsesministeren om, hvilke indsatser Videncenter for Arbejdsmiljø skal igangsætte for de midler, som Videncenter for Arbejdsmiljø har fået tildelt efter § 68 a, stk. 1.

Med forslaget får Arbejdsmiljørådet således fremadrettet som noget nyt i forbindelse med indstilling af midler til Videncenter for Arbejdsmiljø også kompetence til på tematisk niveau at komme med anbefaling til den konkrete anvendelse af midlerne til Videncenter for Arbejdsmiljø til ministeren.

Med forslaget understøttes de tværgående aktiviteter på arbejdsmiljøområdet.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.4.

Til nr. 17

Efter arbejdsmiljølovens § 66, stk. 2, 1. pkt., drøfter Arbejdsmiljørådet på eget initiativ spørgsmål, som det finder af betydning for arbejdsmiljøet og udtaler sig herom til beskæftigelsesministeren. Bestemmelsen indebærer, at rådet kan drøfte alle spørgsmål om arbejdsmiljøet.

Det foreslås, at der i § 66, stk. 2, 1. pkt., efter "af betydning for arbejdsmiljøet" indsættes "og arbejdsskadeområdet".

Ændringen vil betyde, at Arbejdsmiljørådet fremover på eget initiativ kan drøfte spørgsmål af betydning for arbejdsmiljøet og for arbejdsskadeområdet som en integreret del af arbejdsmiljøet. Forslaget har til formål at give mulighed for, at Arbejdsmiljørådet i endnu højere grad kan samtænke arbejdsmiljø og arbejdsskader med henblik på at styrke arbejdsmiljøforebyggelse i forlængelse af, at udviklings- og lovgivningsopgaver pr. 1. juli 2016 på arbejdsskadeområdet er placeret i Arbejdstilsynet.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2. 2.

Til nr. 18

Det fremgår af arbejdsmiljølovens § 66, stk. 4, at Arbejdsmiljørådet hvert år afgiver en redegørelse til beskæftigelsesministeren om udviklingen på arbejdsmiljøområdet og om de forbedringer, som rådet finder ønskelige.

Det foreslås, at "arbejdsmiljøområdet" ændres til "arbejdsmiljø- og arbejdsskadeområdet".

Ændringen vil betyde, at Arbejdsmiljørådet fremover i sin redegørelse til beskæftigelsesministeren om udviklingen på arbejdsmiljøområdet og om ønskede forbedringer, også skal medtage arbejdsskadeområdet i det omfang, det er relevant i forhold til arbejdsmiljøet. Rådet kan fx give anbefalinger om, hvordan virksomheder kan forebygge arbejdsskader, eller hvordan virksomheder kan følge op på arbejdsskader.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2. 2.

Til nr. 19

Arbejdsmiljørådets opgaver er beskrevet i arbejdsmiljølovens § 66. Det fremgår bl.a. af stk. 2., 2. pkt., at rådet til brug for politiske drøftelser og prioriteringer i rådet kan iværksætte udviklings- og analyseaktiviteter, som kan have tværgående karakter.

Efter arbejdsmiljølovens § 68 a, stk. 1, fordeler beskæftigelsesministeren efter indstilling fra Arbejdsmiljørådet de tilvejebragte midler efter § 68 til gennemførelse af parternes arbejdsmiljøindsats mellem Arbejdsmiljørådet, branchearbejdsmiljørådene og Videncenter for Arbejdsmiljø.

Det foreslås, at der indsættes et nyt § 66, stk. 6, der indebærer, at Arbejdsmiljørådet kan iværksætte tværgående aktiviteter for de midler, der afsættes hertil i medfør af § 68 a, stk. 1.

Forslaget indebærer, at Arbejdsmiljørådet får en ny opgave med at iværksætte tværgående aktiviteter. De tværgående aktiviteter er et supplement til de aktiviteter, der iværksættes af branchefællesskaberne for arbejdsmiljø.

Forslag om de tværgående aktiviteter, der som hovedregel skal være af virksomhedsrettet karakter, kan komme fra bl.a. Arbejdsmiljørådet og de nye branchefællesskaber. For at styrke den tværgående indsats vil Arbejdsmiljørådet nedsætte et fast udvalg (Dialogforum for tværgående samarbejde og udvikling) - med hjemmel i arbejdsmiljølovens § 67, stk. 5, hvorefter Arbejdsmiljørådet kan nedsætte arbejdsudvalg med medlemmer også uden for rådets kreds. Dette faste udvalg under Arbejdsmiljørådet vil drøfte forslag om tværgående aktiviteter og afgive indstilling til Arbejdsmiljørådet om iværksættelse af sådanne aktiviteter.

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget i nr. 23 om, at det kommer til at fremgå tilsvarende, at der fremadrettet også afsættes midler til Arbejdsmiljørådet til tværgående aktiviteter.

Det foreslås endvidere, at der indsættes et nyt § 66, stk. 7, hvorefter beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om de tværgående aktiviteter, som omfattet af det foreslåede stk. 6 .

Bemyndigelsen skal benyttes til at fastsætte nærmere regler om organisering og iværksættelse af de tværgående initiativer, herunder samspillet mellem Arbejdsmiljørådet og branchefællesskaberne herom. I den forbindelse vil der bl.a. blive fastsat regler om Arbejdsmiljørådets ansvar for administrationen af og opfølgningen m.v. på de tværgående aktiviteter.

Endvidere vil bemyndigelsen blive anvendt til at fastsætte rammerne for de tværgående aktiviteter, herunder bl.a. at aktiviteterne som hovedregel skal være af virksomhedsrettet karakter, men at de dog også kan have et bredere sigte, de kan således fx udspringe af politiske aftaler, initiativer fra Arbejdstilsynet, temadrøftelser i Arbejdsmiljørådet eller aktuelle emner, som er relevante på tværs af branchefællesskaberne.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.2 og 2.4.

Til nr. 20

Efter arbejdsmiljølovens § 68, stk. 1, tilvejebringes midler til staten, jf. stk. 7, og til gennemførelse af Arbejdsmiljørådets aktiviteter og branchearbejdsmiljørådenes og Videncenter for Arbejdsmiljøs indsats til forbedring af arbejdsmiljøet ved bidrag, jf. stk. 2 og 3 fra en række aktører.

Det foreslås, at "branchearbejdsmiljørådenes" erstattes af "indsatsen fra branchefællesskaberne for arbejdsmiljø".

Den foreslåede ændring skal understrege, at det enkelte branchefællesskab for arbejdsmiljø dækker flere brancher end de nuværende branchearbejdsmiljøråd, og dermed bl.a. skabe bedre betingelser for en koordinering af den virksomhedsrettede indsats.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.

Til nr. 21

Efter arbejdsmiljølovens § 68 finansieres parternes arbejdsmiljøindsats m.v. bl.a. af et bidrag på 45 mio. kr., jf. § 68, stk. 2, 1. pkt.

Efter lovens § 68, stk. 2, 2. pkt., fordeles beløbet på 45 mio. kr. forholdsmæssigt på de bidragspligtige efter § 68, stk. 1, ud fra deres andele af de samlede godtgørelser for mén og erstatninger for erhvervsevnetab, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har tilkendt efter arbejdsskadesikringsloven i det år, hvor bidraget opkræves.

Da fordeling af bidrag på de bidragspligtige i dag skal baseres på erstatninger og godtgørelser tilkendt i bidragsåret må fordeling og opkrævning af bidrag ske a conto i bidragsåret - på grundlag af erstatninger for erhvervsevnetab og godtgørelser for varigt mén fra året før - med efterregulering i det efterfølgende år, når den endelige opgørelse foreligger.

Det foreslås derfor, at den nuværende opkrævningsmodel forenkles. Det foreslås således, at § 68, stk. 2, 2. pkt., formuleres, så det fremgår, at beløbet (de 45 mio. kr.) fordeles forholdsmæssigt på de bidragspligtige, jf. stk. 1, ud fra deres andele af de samlede godtgørelser for varigt mén og erstatninger for erhvervsevnetab, som er tilkendt efter lov om arbejdsskadesikring i året før det år, hvor bidraget opkræves.

Dette betyder, at den gældende a conto opkrævning med efterfølgende regulering ændres til en endelig opkrævning.

Vedrørende den gældende § 68, stk. 2, 2. pkt., bemærkes det, at Folketinget den 26. april 2016 har vedtaget en ændring af lov om arbejdsskadesikring samt lov om arbejdsmiljø m.v. (lov nr. 395 af 2. maj 2016) om overførsel af Arbejdsskadestyrelsens opgaver til den selvejende institution Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Det følger bl.a. heraf, at fordeling og opkrævning af 45 mio. kr.'s bidraget efter § 68, stk. 2, 2. pkt., fremover sker på grundlag af godtgørelser og erstatninger tilkendt af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring som led i opgavevaretagelsen i medfør af § 2, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og ikke som hidtil af Arbejdsskadestyrelsen. Denne lovændring er trådt i kraft 1. juli 2016.

Da Arbejdsskadestyrelsen imidlertid har tilkendt godtgørelser og erstatninger frem til 1. juli 2016, hvor lov nr. 395 af 2. maj 2016 er trådt i kraft, er det nødvendigt at ændre § 68, stk. 2, 2. pkt.

Der er således behov for en ændring af § 68, som åbner mulighed for, at fordeling og opkrævning af bidrag efter § 68, stk. 2, 2. pkt., kan ske på grundlag af godtgørelser og erstatninger, som er tilkendt af Arbejdsskadestyrelsen frem til 1. juli 2016 og herefter af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Det foreslås på den baggrund, at "som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har tilkendt" erstattes af "som er tilkendt efter lov om arbejdsskadesikring". Forslaget betyder, at den specifikke myndighedshenvisning fjernes, og der alene henvises til godtgørelser og erstatninger, der er tilkendt efter lov om arbejdsskadesikring.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.3.

Til nr. 22

Efter arbejdsmiljølovens § 68, stk. 3, 1. pkt., finansieres parternes arbejdsmiljøindsats m.v. bl.a. af et bidrag, der udgør to procent af de godtgørelser for mén og erstatninger for erhvervsevnetab, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har tilkendt i arbejdsulykkesager efter arbejdsskadesikringsloven i det kalenderår, der ligger to år før bidragsåret.

For at sikre forudsigelighed, stabilitet og mulighed for langsigtet planlægning af partsindsatsen foreslås det, at § 68, stk. 3, 1. og 2. pkt., nyaffattes på følgende måde: "Bidraget efter stk. 1 består endvidere af et beløb, som fastsættes som gennemsnittet af to procent af de årlige godtgørelser for varigt mén og erstatninger for erhvervsevnetab, som er tilkendt i arbejdsulykkesager efter lov om arbejdsskadesikring i en ti-årig periode. Perioden på ti år regnes fra og med det kalenderår, som ligger to år før bidragsåret og ti år bagud. " Opkrævningen for 2017 vil således være baseret på tilkendte erstatninger i årene 2006 til 2015.

Med forslaget udjævnes forskelle mellem indsatsen i de enkelte år, idet der anvendes et gennemsnit over en ti-årig periode ved fastlæggelse af niveauet for den samlede opkrævning. De enkelte bidragsyderes andel af den samlede opkrævning vil fortsat være baseret på deres relative andel af de samlede godtgørelser og erstatninger i et givet år.

Efter den gældende § 68, stk. 3, 2. pkt., opkræves beløbet hos de bidragspligtige efter stk. 1, bortset fra Arbejdsmarkedets Erhverssikring, jf. § 68 stk. 1, nr. 2, ud fra deres andele af de samlede godtgørelser for mén og erstatninger for erhvervsevnetab, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har tilkendt i arbejdsulykkessager efter lov om arbejdsskadesikring i det år, hvor bidraget opkræves.

Da fordeling af bidrag på de bidragspligtige i dag skal baseres på erstatninger og godtgørelse tilkendt i bidragsåret må fordeling og opkrævning af bidrag ske a conto i bidragsåret - på grundlag af erstatninger for erhvervsevnetab og godtgørelser for varigt mén fra året før - med efterregulering i det efterfølgende år, når den endelige opgørelse foreligger.

Det foreslås derfor, at den nuværende opkrævningsmodel forenkles, herunder at den gældende a conto opkrævning med efterfølgende regulering ændres til en endelig opkrævning. I lyset heraf foreslås det, at § 68, stk. 3, 2. pkt., ændres, så beløbet opkræves hos de bidragspligtige, jf. stk. 1, bortset fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, jf. stk. 1, nr. 2, ud fra deres andel af de samlede godtgørelser for varigt mén og erstatninger for erhvervsevnetab, som er tilkendt i arbejdsulykkessager efter lov om arbejdsskadesikring i året før det år, hvor bidraget opkræves.

Forslaget betyder, at man vil kunne undgå den nuværende efterregulering af den foreløbige a conto opkrævning, hvor det foreløbige bidrag er baseret på godtgørelser og erstatninger i året før bidragsåret.

Vedrørende den gældende § 68, stk. 3, bemærkes det, at Folketinget den 26. april 2016 har vedtaget en ændring af lov om arbejdsskadesikring samt lov om arbejdsmiljø m.v. (lov nr. 395 af 2. maj 2016) om overførsel af Arbejdsskadestyrelsens opgaver til den selvejende institution Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Det følger bl.a. heraf, at beregningen af to-procentsbidraget efter § 68, stk. 3, 1. pkt., og fordeling og opkrævning af bl.a. to-procentsbidraget efter § 68, stk. 3, 2. pkt., fremover sker på grundlag af godtgørelser og erstatninger tilkendt i arbejdsulykkessager af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring som led i opgavevaretagelsen i medfør af § 2, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og ikke som hidtil af Arbejdsskadestyrelsen. Denne lovændring er trådt i kraft 1. juli 2016.

Da Arbejdsskadestyrelsen imidlertid har tilkendt godtgørelser og erstatninger frem til 1. juli 2016, hvor lov nr. 395 af 2. maj 2016 er trådt i kraft, er det nødvendigt at ændre § 68, stk. 3.

Der er således behov for en ændring af § 68, som åbner mulighed for, at to-procentbidraget efter § 68, stk. 3, 1. pkt., kan beregnes på grundlag af både godtgørelser og erstatninger i arbejdsulykkessager, som er tilkendt af Arbejdsskadestyrelsen frem til 1. juli 2016 og godtgørelser og erstatninger tilkendt af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring som led i opgavevaretagelsen i medfør af § 2, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring fra og med 1. juli 2016 og tiden herefter. Tilsvarende må der skabes mulighed for, at fordeling og opkrævning af bidrag efter § 68, stk. 3, 2. pkt., kan ske på grundlag af godtgørelser og erstatninger, som er tilkendt af Arbejdsskadestyrelsen frem til 1. juli 2016 og herefter af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Det foreslås på den baggrund, at "som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har tilkendt" erstattes af "som er tilkendt efter lov om arbejdsskadesikring". Forslaget betyder, at den specifikke myndighedshenvisning fjernes, og der alene henvises til godtgørelser og erstatninger, der er tilkendt efter lov om arbejdsskadesikring.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.3.

Til nr. 23

Efter arbejdsmiljølovens § 68 a, stk. 1, fordeler beskæftigelsesministeren efter indstilling fra Arbejdsmiljørådet de tilvejebragte midler efter § 68 til gennemførelse af arbejdsmiljøindsatsen og melder tilskudsrammer ud til Arbejdsmiljørådets aktiviteter, de enkelte branchearbejdsmiljøråd og Videncenter for Arbejdsmiljø.

Det foreslås, at der i § 68 a, stk. 1, efter "Arbejdsmiljørådets aktiviteter" indsættes: "herunder til tværgående aktiviteter", så der fremadrettet også afsættes midler til Arbejdsmiljørådet til tværgående aktiviteter.

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget i nr. 19, hvor det foreslås, at rådet fremover også skal kunne iværksætte tværgående aktiviteter, som et supplement til de aktiviteter, der iværksættes af branchefællesskaberne for arbejdsmiljø.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.2 og 2.4.

Til nr. 24

Efter arbejdsmiljølovens § 68 a, stk. 5, indgår uforbrugte midler, herunder bortfaldne eller tilbagebetalte tilskud efter stk. 4, i en fornyet fordeling efter reglerne i stk. 1.

Det foreslås, at § 68 a, stk. 5, ændres, således at uforbrugte midler, herunder bortfaldne eller tilbagebetalte tilskud efter stk. 4, indgår i Arbejdsmiljørådets midler til tværgående aktiviteter. Beskæftigelsesministeren kan dog efter høring af Arbejdsmiljørådet træffe anden beslutning om midlernes anvendelse.

Det foreslåede 2. pkt. kan fx finde anvendelse ved stor ophobning af uforbrugte midler som følge af forsinket gennemførelse af planlagte aktiviteter og deraf følgende lavere udgifter i det enkelte tilskudsår. Det er hensigten, at midlerne skal anvendes til partsindsatsen, jf. § 68 a, stk. 1, og det er ikke tanken, at midlerne skal anvendes til andre formål end parternes arbejdsmiljøindsats. Formålet hermed er at sikre, at de afsatte midler til indsatsen bliver anvendt til at gennemføre aktiviteter i overensstemmelse med lovens formål, fremfor at der over tid bliver ophobet uforbrugte midler.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.4.

Til nr. 25

Efter den gældende § 68 a, stk. 6, fastsætter beskæftigelsesministeren nærmere regler om udbetaling af tilskud, udarbejdelse af planer for branchearbejdsmiljørådenes virksomhed, regnskabsaflæggelse og efterregulering m.v.

Det foreslås, at bestemmelsen ændres, så "planer for branchearbejdsmiljørådenes virksomhed, regnskabsaflæggelse og efterregulering m.v." ændres til "årsplaner, som branchefællesskaberne for arbejdsmiljø skal udarbejde, regnskabsaflæggelse og efterregulering af branchefællesskaberne for arbejdsmiljø".

Branchearbejdsmiljørådene udarbejder efter bekendtgørelse nr. 1705 af 21. december 2010 om branchearbejdsmiljørådenes arbejdsmiljøindsats, finansiering, regnskab m.v. hvert år en plan for det kommende års aktiviteter, der godkendes af Arbejdstilsynet. Planen udarbejdes inden for den udmeldte ramme til aktiviteter i finansåret. Ved afslutningen af finansåret indsender branchearbejdsmiljørådene en redegørelse for de gennemførte aktiviteter. I sammenhæng med redegørelsen indsender branchearbejdsmiljørådene et regnskab, som omfatter de faktisk afholdte udgifter. I forbindelse med regnskabsaflæggelsen skal branchearbejdsmiljørådene redegøre for, hvorvidt uforbrugte midler knyttet til igangværende aktiviteter skal videreføres til det følgende år. Udbetalingen af tilskuddet til branchearbejdsmiljørådene sker i dag som hovedregel a conto hvert kvartal med én fjerdedel af årets udmeldte tilsagnsramme.

I tilknytning til forslaget om, at "branchearbejdsmiljøråd" erstattes af "branchefællesskaber for arbejdsmiljø", jf. § 1, nr. 3, 5-9, 11, 12 og 20 forventes der med hjemmel i den foreslåede § 68 a, stk. 6, bl.a. fastsat regler om, at branchefællesskaberne for arbejdsmiljø (ligesom branchearbejdsmiljørådene) hvert år vil skulle udarbejde en plan for det kommende års aktiviteter, der skal godkendes af Arbejdstilsynet. Branchefællesskaberne skal, udover det kommende års aktiviteter, også redegøre for igangværende aktiviteter samt hvor stor en andel af finansårets tilskudsramme, der efter planen vil blive anvendt i de efterfølgende år.

For samtidig at sikre en fleksibel anvendelse af de afsatte midler i et bevillingsår forventes der fastsat regler om, at branchefællesskaberne kan disponere med flerårige aktiviteter, der skal være afsluttet senest to år efter bevillingsåret. Ved den årlige aflæggelse af regnskab skal der tages stilling til uforbrugte midler og senest efter de tre år overføres resterende uforbrugte midler til tværgående aktiviteter.

I forlængelse af de efter § 1, nr. 19 af beskæftigelsesministeren fastsatte regler om tværgående aktiviteter forventes der med hjemmel i § 68 a, stk. 6, fastsat regler om, at det vil være Arbejdsmiljørådet, der bliver økonomisk og administrativ ansvarlig for midlerne til tværgående aktiviteter. I praksis forudsættes det, at Arbejdsmiljørådets sekretariatet bistår Arbejdsmiljørådet med denne opgave.

Der forventes i den forbindelse fastsat regler om, at branchefællesskaberne - og Arbejdsmiljørådet for så vidt angår midlerne til tværgående aktiviteter - kan igangsætte aktiviteter, der strækker sig over flere finansår, dog således at aktiviteter skal være gennemført senest to år efter finansåret.

Der forventes fortsat fastsat regler om, at midler, som skal finansiere finansårets aktiviteter, kan udbetales a conto.

Branchefællesskaber forudsættes (ligesom branchearbejdsmiljørådene) at aflægge regnskab for midlernes anvendelse til Arbejdstilsynet. Endvidere vil Arbejdsmiljørådet skulle aflægge regnskab til Arbejdstilsynet for anvendelsen af midler til tværgående aktiviteter.

Revisionen af regnskaberne varetages af rigsrevisor efter reglerne i lov om revisionen af statens regnskaber m.m.

Til nr. 26

Det følger af arbejdsmiljølovens § 73, 2. pkt., at beskæftigelsesministeren, i forbindelse med bemyndigelse til direktøren for Arbejdstilsynet til at udøve beføjelser, der ved loven er tillagt beskæftigelsesministeren, efter forhandling med Arbejdsmiljørådet kan bestemme, at § 66, stk. 2, 3. pkt. og § 66, stk. 3, kan fraviges.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslaget i nr. 16, hvor det foreslås, at der i § 66 indsættes et nyt stk. 2, hvorefter det gældende stk. 3 bliver til stk. 4. I konsekvens heraf foreslås henvisningen i § 73 til § 66, stk. 3 ændret til § 66, stk. 4.

Til nr. 27

Efter arbejdsmiljølovens § 81 a, stk. 1, nr. 9, indstiller Justitsministeriet et medlem med særlig juridisk sagkundskab til Arbejdsmiljøklagenævnet.

Arbejdsmiljøklagenævnet betjenes af et sekretariat, der hører hjemme i Ankestyrelsen. Sekretariatet forbereder sagerne til nævnets medlemmer. Sekretariatet er bemandet med en række medarbejdere med juridisk uddannelsesbaggrund.

Justitsministeriet udpeger ikke juridisk sagkyndige til andre offentlige nævn. På den baggrund foreslås det, at § 81 a, stk. 1, nr. 9, ophæves. Forslaget betyder, at Justitsministeriet ikke længere skal indstille et medlem med særlig juridisk sagkundskab til klagenævnet.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.5.

Til nr. 28

Efter arbejdsmiljølovens § 81 a, stk. 2, skal formanden for Arbejdsmiljøklagenævnet være ansat i Ankestyrelsen og opfylde uddannelseskravet i § 51, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (nu stk. 3). Dette uddannelseskrav indebærer, at formanden skal have bestået juridisk, statsvidenskabelig eller økonomisk eksamen eller anden dermed ligestillet eksamen.

I tilknytning til forslaget i nr. 27 om, at Justitsministeriet ikke længere skal indstille et medlem med særlig juridisk sagkundskab til klagenævnet, foreslås det, at bestemmelsen ændres, så det fremgår, at formanden for klagenævnet skal være ansat i Ankestyrelsen og have bestået juridisk kandidateksamen.

Forslaget skal medvirke til at sikre, at der er juridisk sagkundskab til stede på møderne i Arbejdsmiljøklagenævnet.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.5.

Til § 2

Til nr. 1

Arbejdsskadestyrelsen er i medfør af lov nr. 395 af 2. maj 2016 blevet nedlagt med virkning fra 1. juli 2016, idet styrelsens opgaver er overført til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Det foreslås som en konsekvens heraf, at "Arbejdsskadestyrelsen" ændres til "Arbejdsmarkedets Erhvervssikring" i § 10 a, stk. 3, 1. pkt.

Forslaget er alene en lovteknisk korrektion.

Til nr. 2

Ved lov nr. 395 af 2. maj 2016 er § 35, stk. 1, i arbejdsskadesikringsloven ændret i § 1, nr. 1, og nr. 20, da Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har overtaget både Arbejdsskadestyrelsens opgaver vedrørende sagsbehandling og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings opgaver vedrørende erhvervssygdomsområdet.

Det foreslås af ordensmæssige grunde at nyaffatte bestemmelsen.

Forslaget er alene en lovteknisk korrektion, der ikke har indholdsmæssige ændringer.

Til nr. 3

Ved lov nr. 395 af 2. maj 2016 er § 35, stk. 7, ændret ved § 1, nr. 20, og nyaffattet ved § 1, nr. 25.

Det foreslås af ordensmæssige grunde at præcisere nyaffattelsen af bestemmelsen i overensstemmelse med § 1, nr. 25, i lov nr. 395 af 2. maj 2016.

Forslaget er alene en lovteknisk korrektion, der ikke har indholdsmæssige ændringer.

Til nr. 4

Ved lov nr. 395 af 2. maj 2016 er § 42, stk. 2, i arbejdsskadesikringsloven ændret i § 1, nr. 20, og nr. 32, da Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har overtaget både Arbejdsskadestyrelsens opgaver vedrørende sagsbehandling og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings opgaver vedrørende erhvervssygdomsområdet.

Det foreslås af ordensmæssige grunde at nyaffatte bestemmelsen.

Forslaget er alene en lovteknisk korrektion, der ikke har indholdsmæssige ændringer.

Til nr. 5

Ved lov nr. 395 af 2. maj 2016 er § 49, stk. 1, 2. pkt., i arbejdsskadesikringsloven ændret i § 1, nr. 20, og nr. 38.

Det foreslås af ordensmæssige grunde at nyaffatte bestemmelsen i overensstemmelse med ændringen i § 1, nr. 38, i lov nr. 395 af 2. maj 2016.

Forslaget er alene en lovteknisk korrektion, der ikke har indholdsmæssige ændringer.

Til nr. 6

Af lov nr. 395 af 2. maj 2016 fremgår i § 1, nr. 20, en ændring af § 55, stk. 3, 2. pkt., i arbejdsskadesikringsloven. Ændringen vedrører rettelig § 55, stk. 3, 3. pkt.

Det foreslås af ordensmæssige grunde at præcisere ændringen ved en nyaffattelse af § 55, stk. 3, 2. og 3. pkt.

Forslaget er alene en lovteknisk korrektion, der ikke har indholdsmæssige ændringer.

Til nr. 7

Ved lov nr. 395 af 2. maj 2016 er § 63 a, stk. 3, 1. pkt., i arbejdsskadesikringsloven ændret i § 1, nr. 20, og nr. 61.

Det foreslås af ordensmæssige grunde at nyaffatte bestemmelsen i overensstemmelse med ændringen i § 1, nr. 61 i lov nr. 395 af 2. maj 2016.

Forslaget er alene en lovteknisk korrektion, der ikke har indholdsmæssige ændringer.

Til nr. 8

Ved lov nr. 395 af 2. maj 2016 er § 66, stk. 5, i arbejdsskadesikringsloven ændret i § 1, nr. 20, og nr. 61.

Det foreslås af ordensmæssige grunde at nyaffatte bestemmelsen i overensstemmelse med ændringen i § 1, nr. 61, i lov nr. 395 af 2. maj 2016.

Forslaget er alene en lovteknisk korrektion, der ikke har indholdsmæssige ændringer.

Til nr. 9

Ved lov nr. 395 af 2. maj 2016 er § 68, stk. 2, nr. 3, i arbejdsskadesikringsloven ændret i § 1, nr. 20, og nr. 61.

Det foreslås af ordensmæssige grunde at nyaffatte bestemmelsen i overensstemmelse med ændringen i § 1, nr. 61, i lov nr. 395 af 2. maj 2016.

Forslaget er alene en lovteknisk korrektion, der ikke har indholdsmæssige ændringer.

Til nr. 10

Ved lov nr. 395 af 2. maj 2016 er § 69 a, stk. 3, 1. og 2. pkt., i arbejdsskadesikringsloven ændret i § 1, nr. 20, og nr. 65.

Det foreslås af ordensmæssige grunde at nyaffatte bestemmelsen i overensstemmelse med ændringen i § 1, nr. 65 i lov nr. 395 af 2. maj 2016.

Forslaget er alene en lovteknisk korrektion, der ikke har indholdsmæssige ændringer.

Til nr. 11

Ved lov nr. 395 af 2. maj 2016 er § 71, stk. 3-5, i arbejdsskadesikringsloven ændret i § 1, nr. 20, og nr. 61. § 71, stk. 4-7, er ophævet ved § 1, nr. 67.

Det foreslås af ordensmæssige grunde at nyaffatte § 71 i overensstemmelse med ændringen i § 1, nr. 61, (vedrørende stk. 3) og § 1, nr. 67, i lov nr. 395 af 2. maj 2016.

Forslaget er alene en lovteknisk korrektion, der ikke har indholdsmæssige ændringer.

Til nr. 12

Ved lov nr. 395 af 2. maj 2016 er § 73, stk. 1, i arbejdsskadesikringsloven ændret i § 1, nr. 20, og nr. 65.

Det foreslås af ordensmæssige grunde at nyaffatte bestemmelsen i overensstemmelse med ændringen i § 1, nr. 65 i lov nr. 395 af 2. maj 2016.

Forslaget er alene en lovteknisk korrektion, der ikke har indholdsmæssige ændringer.

Til nr. 13

Ved lov nr. 395 af 2. maj 2016 er § 73 a, i arbejdsskadesikringsloven ændret i § 1, nr. 20, 62, 65 og 68.

Det foreslås af ordensmæssige grunde at nyaffatte bestemmelsen i overensstemmelse med ændringen i § 1, nr. 65 og 68, i lov nr. 395 af 2. maj 2016.

Forslaget er alene en lovteknisk korrektion, der ikke har indholdsmæssige ændringer.

Til nr. 14

Ved lov nr. 395 af 2. maj 2016 er § 74, stk. 1, i arbejdsskadesikringsloven ændret i § 1, nr. 20, og nr. 65.

Det foreslås af ordensmæssige grunde at nyaffatte bestemmelsen i overensstemmelse med ændringen i § 1, nr. 65, i lov nr. 395 af 2. maj 2016.

Forslaget er alene en lovteknisk korrektion, der ikke har indholdsmæssige ændringer.

Til § 3

Til nr. 1

Det foreslås, at der i udstationeringslovens § 1, indsættes et nyt stk. 2, således at § 7 a, stk. 3, og §§ 7 b - 7 e, finder anvendelse i situationer, hvor virksomheder ved udførelse af arbejde i Danmark leverer tjenesteydelser, uden at betingelserne for at udstationere lønmodtagere er opfyldt, jf. § 4 i udstationeringsloven.

§ 7 a, stk. 3, vedrører anmeldelse til RUT-registret.

§§ 7 b - 7 e fastsætter supplerende regler omkring anmeldelsespligten til RUT-registret.

§ 7 b, vedrører undtagelser til anmeldelsespligten til RUT-registret.

§ 7 c, vedrører offentlig adgang til visse oplysninger i RUT-registret.

§ 7 d, vedrører faglige organisationers adgang til yderligere oplysninger i RUT-registret, når der er indledt en fagretlig sag, den såkaldte "hvervgiverpligt".

§ 7 e, vedrører Arbejdstilsynets tilsyn med anmeldelsespligten til RUT-registret.

Der henvises til forslagets § 4, nr. 1.

Den forslåede ændring betyder, at der etableres grundlag for en ensartet håndhævelse af anmeldelsespligten til RUT-registret, uanset hvilken tjenesteyder, der er tale om, herunder virksomheder i den nye kategori i RUT-registret, der ikke opfylder betingelserne for at kunne udstationere lønmodtagere til Danmark.

Til nr. 2

Det fremgår af udstationeringslovens § 7 a, stk. 5, 1. pkt., at oplysningerne efter § 7 a stk. 1 og 2, skal anmeldes, senest samtidig med at leveringen af tjenesteydelsen i Danmark påbegyndes. Ændringer vedrørende oplysningerne skal anmeldes senest førstkommende hverdag efter ændringen. Den gældende bestemmelse henviser ikke til § 7 a, stk. 3, og der er således ikke fastsat nogen anmeldelsesfrist for virksomhederne i den nye kategori for virksomheder, der ikke opfylder betingelserne for at kunne udstationere til Danmark.

Det foreslås, at der i den gældende bestemmelse ligeledes henvises til § 7 a, stk. 3, således at virksomhederne i den nye kategori er underlagt den samme anmeldelsesfrist, som de øvrige virksomheder med anmeldelsespligt til RUT-registret.

Den forslåede ændring betyder, at der etableres grundlag for en ensartet håndhævelse af anmeldelsespligten til RUT-registret. Således at anmeldelsesfristen er den samme for alle udenlandske tjenesteydere, uanset om de har ansatte eller ej, og uanset om de er omfattet af udstationeringsreglerne eller ej.

Til nr. 3

Det fremgår af udstationeringslovens § 7 b, stk. 1, at en virksomhed ikke skal foretage anmeldelse efter § 7 a, hvis leveringen af tjenesteydelsen ikke varer over 8 dage og sker som led i levering af et teknisk anlæg eller en teknisk installation og den udstationerede lønmodtager eller den selvstændige virksomhed, jf. § 7 a, stk. 2, har til opgave og er specialiseret i eller kvalificeret til at montere, installere, efterse, reparere eller informere om et teknisk anlæg eller en teknisk installation i Danmark.

Virksomheder med ansatte, der er omfattet af anmeldelsespligten til RUT-registret er med introduktionen af den nye kategori ikke nødvendigvis udstationerende virksomheder.

Det foreslås derfor, at "den udstationerede lønmodtager" ændres til "lønmodtageren".

Den forslåede ændring betyder, at der tages højde for, at virksomheder med anmeldelsespligt til RUT-registret ikke nødvendigvis er enten udstationerende virksomheder eller selvstændige virksomheder.

Til § 4

Til nr. 1

Det fremgår af § 1, nr. 3, i lov nr. 626 af 8. juni 2016 om ændring af lov om udstationering af lønmodtagere m.v., at der i udstationeringslovens § 1 indsættes et nyt stk. 2, hvoraf det vil fremgå, at § 7 a, stk. 3, finder anvendelse i situationer, hvor virksomheder ved udførelse af arbejde i Danmark leverer tjenesteydelser, uden at betingelserne for at udstationere lønmodtagere er opfyldt, jf. § 4.

Det foreslås med ændringerne i forslagets § 4, nr. 1, at det tilføjes, at §§ 7 b - 7 e ligeledes finder anvendelse i denne situation.

Disse ændringer foretages af lovtekniske hensyn.

På baggrund heraf ophæves § 1, nr. 3, i ændringsloven, jf. lov nr. 626 af 8. juni 2016 om ændring af lov om udstationering af lønmodtagere m.v.

Til § 5

Til stk. 1

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2017.

Til stk. 2

Efter lovforslagets § 1, nr. 21 (opkrævning af bidrag efter § 68 a, stk. 2) og § 1, nr. 22 (opkrævning af bidrag efter § 68 a, stk. 3), vil bidrag efter § 68, stk. 2 og 3, fremover blive opkrævet på grundlag af godtgørelser og erstatninger tilkendt året før det år, hvor bidraget opkræves.

Efter de gældende regler opkræves bidrag på grundlag af godtgørelser og erstatninger tilkendt i bidragsåret. Det indebærer, at der i dag sker en a conto-opkrævning i bidragsåret (baseret på godtgørelser og erstatninger tilkendt året før), med en efterregulering i året efter bidragsåret (på grundlag af de i bidragsåret tilkendte godtgørelser og erstatninger).

Da der således allerede i 2016 er foretaget en a conto opkrævning for bidraget for 2016 på grundlag af erstatninger og godtgørelser tilkendt i 2015, må der i 2017 foretages en endelig opkrævning af bidraget for 2016 på grundlag af godtgørelser og erstatninger tilkendt i 2016. Dette sker under hensyn til, at bidragsyderne kan have en forventning om, at bidrag for 2016 opkræves på grundlag af de gældende regler - med en efterregulering i 2017.

Til stk. 3

Det foreslås, at de eksisterende branchearbejdsmiljøråd efter lovens ikrafttræden skal varetage opgaver med at indsende redegørelse for deres virksomhed og aflægge afsluttende årsregnskab for tilskudsåret 2016. I den forbindelse skal branchearbejdsmiljørådene afgive forslag til fordeling af samtlige aktiver og passiver med udestående forpligtelser ved udgangen af tilskudsåret 2016, herunder forslag til hvilke branchefællesskaber for arbejdsmiljø, der skal videreføre ikke-gennemførte aktiviteter med tilhørende budget samt forslag til videreførelse af eventuelle uforbrugte midler.

Forslaget sikrer, at de eksisterende branchearbejdsmiljøråd afslutter deres virksomhed korrekt og opfylder gældende krav for afrapportering af indsatsen og aflæggelse af regnskab for tilskudsåret 2016 samt at de bidrager med forslag til fordeling af deres aktiver og passiver på de nye branchefællesskaber for arbejdsmiljø, der overtager deres opgaver med virkning for tilskudsåret 2017.

Til § 6

Hverken den gældende lov om arbejdsmiljø, den gældende lov om arbejdsskadesikring eller den gældende lov om udstationering af lønmodtagere m.v. gælder for Færøerne og Grønland.

I konsekvens heraf foreslås det, at de foreslåede ændringer af de omhandlede love heller ikke skal gælde for Færøerne og Grønland.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/67/EU af 15. maj 2015 om håndhævelse af direktiv 96/71/EF om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser og om ændring af forordning (EU) nr. 1024/2012 om administrativt samarbejde via informationssystemet for det indre marked ("IMI-forordningen").