Betænkning afgivet af
Beskæftigelsesudvalget den 7. december 2016
1. Ændringsforslag
Enhedslistens medlemmer af udvalget har
stillet 3 ændringsforslag til lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 9. november
2016 og var til 1. behandling den 15. november 2016. Lovforslaget
blev efter 1. behandling henvist til behandling i
Beskæftigelsesudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3
møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden
fremsættelsen været sendt i høring, og
beskæftigelsesministeren sendte den 26. august 2016 dette
udkast til udvalget, jf. BEU alm. del - bilag 252
(folketingsåret 2015-16). Den 9. november 2016 sendte
beskæftigelsesministeren de indkomne høringssvar og et
notat herom til udvalget.
3. Indstillinger
Et flertal i
udvalget (S, DF, V, LA, RV og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.
Et mindretal i
udvalget (EL, ALT og SF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af Enhedslisten stillede
ændringsforslag.
Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og
Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for
betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med
medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med
indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets
sammensætning er optrykt i betænkningen.
4. Ændringsforslag med
bemærkninger
Ændringsforslag
a
Ændringsforslag om
deling af lovforslaget
Af et mindretal
(EL), tiltrådt af et mindretal
(ALT og SF):
1)
Lovforslaget deles i to lovforslag med følgende titler og
indhold:
A. »Forslag til lov om ændring
af lov om arbejdsmiljø og lov om arbejdsskadesikring
(Ændring af organisering og finansiering af arbejdsmarkedets
parters arbejdsmiljøindsats m.v.)« omfattende noten
til lovforslaget og §§ 1, 2, 5 og 6.
B. »Forslag til lov om ændring
af lov om udstationering af lønmodtagere m.v. og lov om
ændring af lov om udstationering af lønmodtagere m.v.
(Præcisering vedrørende anmeldelse til
RUT-registret)« omfattende §§ 3 og 4, § 5,
stk. 1, og § 6.
[Forslag om deling af
lovforslaget]
b
Ændringsforslag til
det under A nævnte forslag
Til § 1
2)
Efter nr. 19 indsættes som nyt nummer:
»01. I §
68, stk. 1, udgår »til staten, jf. stk. 7,
og«.«
[Konsekvensændring]
3)
Efter nr. 22 indsættes som nyt nummer:
»02. § 68, stk. 7, ophæves.«
Stk. 8 bliver herefter stk. 7.
[Midler, der opkræves til
parternes forebyggende arbejdsmiljøarbejde, skal ikke
tilfalde staten]
Bemærkninger
Til nr. 1
Der er tale om to vidt forskellige
lovændringer, som ikke har noget med hinanden at gøre.
Samlet afstemning om ændringsforslag til forskellige love
bør alene foregå, hvor der er en indbyrdes
sammenhæng.
Til nr. 2
Ændringsforslaget er en konsekvens af
ændringsforslag nr. 3.
Til nr. 3
Midler, der opkræves til parternes
forebyggende arbejdsmiljøarbejde, skal ikke tilfalde staten.
Beløbet på 50,4 mio. kr. bruges til parternes
forebyggende arbejdsmiljøarbejde.
Bent Bøgsted (DF) fmd. Jens Henrik Thulesen Dahl (DF)
Claus Kvist Hansen (DF) Karina Adsbøl (DF) Marlene
Harpsøe (DF) Karina Due (DF) Hans Andersen (V) Peter Juel
Jensen (V) Louise Schack Elholm (V) Carl Holst (V) Anni Matthiesen
(V) Britt Bager (V) Joachim B. Olsen (LA) Danny K. Malkowski (LA)
Rasmus Jarlov (KF) Ane Halsboe-Jørgensen (S) Bjarne Laustsen
(S) nfmd. Mattias Tesfaye (S)
Leif Lahn Jensen (S) Lennart Damsbo-Andersen (S) Pernille
Rosenkrantz-Theil (S) Jan Johansen (S) Henning Hyllested (EL)
Christian Juhl (EL) Finn Sørensen (EL) Josephine Fock (ALT)
Torsten Gejl (ALT) Sofie Carsten Nielsen (RV) Karsten Hønge
(SF)
Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi
og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S) | 46 |
Dansk Folkeparti (DF) | 37 |
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 34 |
Enhedslisten (EL) | 14 |
Liberal Alliance (LA) | 13 |
Alternativet (ALT) | 10 |
Radikale Venstre (RV) | 8 |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 7 |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 6 |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 |
Tjóðveldi (T) | 1 |
Javnaðarflokkurin (JF) | 1 |
Uden for folketingsgrupperne (UFG) | 1 |
Bilag 1
Oversigt over
bilag vedrørende L 64
Bilagsnr. | Titel | 1 | Udkast til tidsplan for udvalgets
behandling af lovforslaget | 2 | Høringssvar, høringsnotat og
ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren | 3 | Tidsplan for udvalgets behandling af
lovforslaget | 4 | 1. udkast til betænkning | 5 | 2. udkast til betænkning | 6 | 3. udkast til betænkning |
|