Fremsat den 9. november 2016 af ministeren for børn, undervisning og ligestilling (Ellen Trane Nørby)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og forskellige andre love

(Indførelse af folkeskolens afgangseksamen, adgangskrav til erhvervsuddannelserne samt ændringer som følge af lovgivning om de gymnasiale uddannelsers indhold m.v.)

§ 1

I lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 750 af 21. juni 2016, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 1, 1. pkt., ændres »studentereksamen, uddannelsen til studentereksamen tilrettelagt som studenterkursus eller enkeltfag, uddannelsen til højere forberedelseseksamen, uddannelsen til højere forberedelseseksamen tilrettelagt som enkeltfag« til: »almen studentereksamen, toårig uddannelse til almen studentereksamen, uddannelsen til hf-eksamen, gymnasial enkeltfagsundervisning (hf-enkeltfag)«.

2. I § 1, stk. 1, 2. pkt., ændres »gymnasieskoler og private studenterkurser og hf-kurser« til: »institutioner for gymnasial uddannelse«.

3. I § 1 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4. Institutionen skal i sit samlede virke under ét og i samarbejde med andre uddannelsesinstitutioner medvirke til at sikre et nationalt sammenhængende og effektivt uddannelsessystem, herunder opfyldelse af nationale uddannelses- og institutionspolitiske mål.«

Stk. 4-6 bliver herefter stk. 5-7.

4. I § 2, stk. 1, 1. pkt., ændres »private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere forberedelseseksamen« til: »private institutioner for gymnasial uddannelse«.

5. I § 3, stk. 3, 1. pkt., ændres »privat gymnasieskole, et privat hf-kursus eller et privat studenterkursus« til: »privat institution for gymnasial uddannelse«.

6. I § 4, stk. 1, 1. og 3. pkt., § 8, stk. 2, § 12, stk. 1, § 13, stk. 1 og 2, nr. 1, to steder i § 14, stk. 1, 1. pkt., og i 2. pkt. og § 46, stk. 1, ændres »studentereksamen« til: »almen studentereksamen«.

7. I § 8, stk. 1, ændres »gymnasiekapaciteten og kursuskapaciteten til det 2-årige hf og hf-enkeltfag« til: »kapacitet til de almengymnasiale uddannelser«, »kapitel 2 i gymnasieloven og i §§ 6 og 7 i hf-loven« ændres til: »kapitel 2 i lov om de gymnasiale uddannelser«, og »en uddannelse til studentereksamen eller en uddannelse til højere forberedelseseksamen« ændres til: »en almengymnasial uddannelse«.

8. I § 8, stk. 2, § 12, stk. 1, § 13, stk. 1 og 2, nr. 2, to steder i § 14, stk. 1, 1. pkt, og i 2. pkt., ændres »højere forberedelseseksamen« til: »hf-eksamen«.

9. I § 9, stk. 1, ændres »studentereksamen og uddannelsen til højere forberedelseseksamen« til: »almen studentereksamen, toårig uddannelse til almen studentereksamen og uddannelsen til hf-eksamen«.

10. To steder i § 9, stk. 2, og i § 25, stk. 1, ændres »studentereksamen eller uddannelsen til højere forberedelseseksamen« til: »almen studentereksamen, toårig uddannelse til almen studentereksamen eller uddannelsen til hf-eksamen«.

11. I § 10, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, 2. pkt., ændres »private gymnasieskoler, private studenterkurser og private hf-kurser« til: »private institutioner for gymnasial uddannelse«.

12. I § 11 ændres »studentereksamen og uddannelsen til højere forberedelseseksamen« til: »almen studentereksamen, toårig uddannelse til almen studentereksamen, uddannelsen til hf-eksamen, hf-enkeltfag og uddannelsen til International Baccalaureate«.

13. I § 12, stk. 1, og i § 46, stk. 2, 1. pkt., udgår »og kursister«.

14. I § 12, stk. 2, 2. pkt., ændres »gymnasieskoler og hf-kurser« til: »institutioner for gymnasial uddannelse«.

15. I § 12, stk. 5, ændres »gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere forberedelseseksamen (hf-kurser)« til: »institutioner for gymnasiale uddannelser«.

16. I § 13, stk. 2, nr. 3, ændres »højere handelseksamen« til: »merkantil studentereksamen«.

17. I § 13, stk. 2, nr. 4, ændres »højere teknisk eksamen« til: »teknisk studentereksamen«.

18. I § 14, stk. 1, 1. pkt., ændres »gymnasieloven og hf-loven« til: »lov om de gymnasiale uddannelser«.

19. I § 14, stk. 2, ændres »elev- og kursistfordeling« til: »elevfordeling«.

20. I § 16, stk. 3, 4. pkt., ændres »studentereksamen og institutioner for uddannelsen til højere forberedelseseksamen« til: »almen studentereksamen, institutioner for uddannelsen til toårig uddannelse til almen studentereksamen og institutioner for uddannelsen til hf-eksamen«.

21. I § 25, stk. 2, ændres »studentereksamen og til højere forberedelseseksamen« til: »almen studentereksamen, toårig uddannelse til almen studentereksamen og uddannelsen til hf-eksamen«.

22. I § 25, stk. 3, ændres »højere forberedelseseksamen tilrettelagt som et 2-årigt forløb, uddannelsen til studentereksamen tilrettelagt som studenterkursus samt studieforberedende enkeltfagsundervisning til højere forberedelseseksamen (hf) og til studentereksamen (stx)« til: »hf-eksamen, toårig uddannelse til almen studentereksamen samt hf-enkeltfag«.

23. I § 27, stk. 1, 1. pkt., ændres »studentereksamen« til: »almen studentereksamen og uddannelsen til hf-eksamen«.

24. I § 30, stk. 4, ændres », uddannelsen til højere forbered?elseseksamen tilrettelagt som enkeltfag og uddannelsen til studentereksamen tilrettelagt som enkeltfag« til: »og hf-enkeltfag«.

25. I § 30, stk. 11, ændres »stk. 1-3 og, 5-8 og 10« til: »stk. 1-3, 5-8 og 10«.

26. I § 30 b, stk. 2, udgår »eller kursister«.

27. I § 33 b, stk. 1, ændres »stx-og hf-forløb for elever og kursister« til: »forløb på uddannelsen til almen studentereksamen eller uddannelsen til hf-eksamen for elever«.

28. I § 34 a, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 11 a, stk. 1, i lov om almen voksenuddannelse« til: »§ 27, stk. 1, i avu-loven«.

29. I § 44, stk. 1, ændres »gymnasieloven, hf-loven,« til: »lov om de gymnasiale uddannelser og«, og »og lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx)« udgår.

30. § 45, stk. 1, affattes således:

»Ministeren for børn, undervisning og ligestilling kan til elever i de gymnasiale uddannelser med bopæl i Danmark, der har gennemført 1. år af uddannelsen til uddannelsen til almen studentereksamen, uddannelsen til merkantil studentereksamen eller uddannelsen til teknisk studentereksamen, give tilskud til dækning af betaling for undervisning i udlandet, der sigter mod en tilsvarende international eksamen, som er adgangsgivende til videregående uddannelser i Danmark. Tilskuddet udgør pr. år et beløb fastsat på de årlige finanslove, dog højest den faktiske betaling for undervisningen.«

31. I § 46, stk. 1, ændres »herunder 2-årigt studenterkursus, og den 2-årige uddannelse til højere forberedelseseksamen« til: »den toårige uddannelse til almen studentereksamen og uddannelsen til hf-eksamen«.

32. I § 46, stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 17, stk. 1, i gymnasieloven og § 13 i hf-loven« til: »§ 67, stk. 1, i lov om de gymnasiale uddannelser«.

33. I § 46, stk. 3, 1. pkt., ændres »§ 16 i gymnasieloven og § 12 i hf-loven« til: »§ 60 i lov om de gymnasiale uddannelser«.

34. I § 47, stk. 1, 1. pkt., ændres »Kursister ved enkeltfagsundervisning til højere forberedelseseksamen og studentereksamen« til: »Hf-enkeltfagskursister«, og efter »prøve« indsættes: », bortset fra ved gymnasial supplering og enkeltfagsundervisning til højere forberedelseseksamen som led i supplerende overbygningsforløb på uddannelsen til højere forberedelseseksamen, jf. dog § 47 a«.

35. I § 47 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4. Til hf-enkeltfagskursister, der er optaget til skoleundervisning i en erhvervsuddannelses hovedforløb med eux, tilbagebetales deltagerbetalingen, jf. stk. 1, for hf-enkeltfag på C-niveau, der indgår i adgangsgrundlaget til hovedforløbet med eux, og som er færdiggjort efter den 1. juli 2014, med fradrag af tilskud til deltagerbetaling, der er ydet i henhold til lov om statens uddannelsesstøtte eller lov om statens voksenuddannelsesstøtte.«

Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og 6.

36. I § 47, stk. 5, der bliver stk. 6, indsættes som 2. pkt.:

»Ministeren for børn, undervisning og ligestilling kan fastsætte regler om fravigelse af 1. pkt. for kursister, der er omfattet af § 1, stk. 2, i lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m.«

37. Efter § 47 indsættes:

»§ 47 a. For kursister på gymnasiale suppleringskurser (GSK) og supplerende overbygningsforløb til en hf-eksamen eller en højere forberedelseseksamen, jf. § 65, stk. 2 og 3, i lov om de gymnasiale uddannelser, er undervisningen vederlagsfri, såfremt undervisningen er påbegyndt senest den 1. oktober i det kalenderår, der er to år efter det kalenderår, hvor den adgangsgivende eksamen er afsluttet. Undervisningen med tilhørende prøver skal være afsluttet senest et år efter, at undervisningen er påbegyndt.

Stk. 2. For kursister på gymnasiale indslusningskurser for fremmedsprogede (GIF), jf. § 65, stk. 4, i lov om de gymnasiale uddannelser, er undervisningen vederlagsfri.

Stk. 3. For kursister på GSK, for hvem undervisningen ikke er vederlagsfri, jf. stk. 1, fastsætter ministeren for børn, undervisning og ligestilling regler om deltagerbetalingen, herunder om deltagerbetalingens størrelse, og om oplysninger, der skal gives i forbindelse med tilmelding.«

38. I § 48, stk. 1, 3. pkt., ændres »lov om almen voksenuddannelse og om anerkendelse af realkompetence i forhold til fag i almen voksenuddannelse, i hf-uddannelsen og i uddannelsen til studentereksamen (avu-loven)« til: »avu-loven«.

39. I § 48, stk. 3, indsættes som 2. pkt.:

»Ministeren for børn, undervisning og ligestilling kan fastsætte regler om fravigelse af 1. pkt. for kursister, der er omfattet af § 1, stk. 2, i lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m.«

40. I § 49 a, stk. 1, 1. pkt., ændres »enkeltfagsundervisning til højere forberedelseseksamen eller studentereksamen« til: »hf-enkeltfag«.

41. I § 52, stk. 1, 2. pkt., ændres »gymnasieloven, hf-loven eller lov om almen voksenuddannelse« til: »lov om de gymnasiale uddannelser, avu-loven eller lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne«, og »pålæg efter § 36, stk. 2, i gymnasieloven og § 32, stk. 2, i hf-loven« ændres til: »påbud efter § 70, stk. 2, i lov om de gymnasiale uddannelser«.

42. I § 54, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »institutionerne«: », herunder ved institutionsbesøg,«.

43. Efter § 57 indsættes i kapitel 7:

»§ 57 a. Har ministeren for børn, undervisning og ligestilling bemyndiget en styrelse under Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren, kan ministeren fastsætte regler om fremgangsmåden ved og adgangen til at klage over afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelsen, herunder om at afgørelsen ikke kan indbringes for ministeren.«

44. I § 58, stk. 3, ændres »§ 24 i gymnasieloven« til: »§ 43 i lov om de gymnasiale uddannelser«.

45. § 59, stk. 2-5, ophæves.

§ 2

I lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 749 af 21. juni 2016, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 1, 2. pkt., udgår »erhvervsrettet grunduddannelse og«.

2. I § 1 indsættes efter stk. 1 som nye stykker:

 »Stk. 2. Institutioner godkendt efter denne lov eller andre institutioner, der gennemfører grundforløb i henhold til lov om erhvervsuddannelser, kan godkendes af ministeren for børn, undervisning og ligestilling til at udbyde uddannelsen til merkantil studentereksamen og uddannelsen til teknisk studentereksamen. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling kan i særlige tilfælde pålægge en institution at etablere uddannelsen til merkantil studentereksamen eller uddannelsen til teknisk studentereksamen eller at optage et bestemt antal elever.

Stk. 3. Institutionen skal i sit samlede virke under ét og i samarbejde med andre uddannelsesinstitutioner medvirke til at sikre et nationalt sammenhængende og effektivt uddannelsessystem, herunder opfyldelse af nationale uddannelses- og institutionspolitiske mål.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 4 og 5.

3. I § 1, stk. 3, der bliver stk. 5, ændres »stk. 2« til: »stk. 4«.

4. I § 4, stk. 1, 1. pkt., og § 34 a, stk. 5, nr. 1, ændres »til studentereksamen« til: »til almen studentereksamen«.

5. I § 4, stk. 1, 1. og 4. pkt., ændres »højere forberedelseseksamen« til: »hf-eksamen og hf-enkeltfag«.

6. I § 4, stk. 1, 4. pkt., ændres »stx, hf eller avu« til: »almen studentereksamen, hf-eksamen, hf-enkeltfag eller almen voksenuddannelse«.

7. Efter § 15 b indsættes:

»§ 15 c. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling kan yde tilskud til institutioner, der udbyder særligt tilrettelagte forløb på uddannelsen til merkantil studentereksamen og uddannelsen til teknisk studentereksamen for elever med nedsat psykisk funktionsevne. Tilskuddet fastsættes på grundlag af takster på de årlige finanslove.

Stk. 2. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling kan fastsætte regler om tilskud, herunder om aktivitetsindberetninger og opgørelse af aktivitet.«

8. I § 18 a, stk. 1, ændres », lov om uddannelsen til studentereksamen, lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx) og efter lov om uddannelsen til højere forberedelseseksamen« til: »eller lov om de gymnasiale uddannelser«.

9. Efter § 18 b indsættes:

»§ 18 c. Staten yder tilskud til dækning af de direkte undervisningsudgifter ved uddannelsen til merkantil studentereksamen og uddannelsen til teknisk studentereksamen fraregnet indtægter ved uddannelserne. Tilskuddet til undervisningsudgifter bestemmes ud fra antallet af årselever ved uddannelserne og et gennemsnitligt tilskud pr. årselev fastlagt i de årlige finanslove. Der kan på de årlige finanslove fastsættes særskilte takster for fjernundervisning.

Stk. 2. Staten yder et særligt tilskud for færdiggørelse af uddannelsen til merkantil studentereksamen og uddannelsen til teknisk studentereksamen. Taksten fastsættes på de årlige finanslove.

Stk. 3. Staten yder et særligt tilskud på baggrund af andelen af frafaldstruede elever på uddannelsen til merkantil studentereksamen og uddannelsen til teknisk studentereksamen. Taksten fastsættes på de årlige finanslove.

Stk. 4. Staten kan yde særlige tilskud i forbindelse med uddannelsesforsøg for elever i enkeltfagsundervisning og for skoler med lille elevtilgang, hvis det ud fra regionale hensyn er vigtigt at bevare uddannelsen det pågældende sted.

Stk. 5. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling kan fastsætte regler efter stk. 1-4, herunder om betingelser for og beregning af det særlige tilskud efter stk. 2, om betingelser for og beregning af andelen af frafaldstruede elever efter stk. 3, og om særlige tilskud i forbindelse med uddannelsesforsøg og for skoler med lille elevtilgang efter stk. 4.«

10. I § 19, stk. 1, indsættes efter »§ 15, stk. 10«: », eller § 18 c«.

11. I § 31, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »institutionerne«: », herunder ved institutionsbesøg,«.

12. I § 33 a, stk. 1, 1. pkt., ændres »gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere forberedelseseksamen« til: »institutioner for gymnasiale uddannelser«.

13. I § 34 a, stk. 4, ændres »§ 7 c, stk. 1, i lov om institutioner for uddannelsen til studentereksamen og § 18 c, stk. 1, i lov om institutioner for uddannelsen til højere forberedelseseksamen« til: »§ 14 i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v«.

14. I § 34 a, stk. 5, nr. 2, ændres »højere forberedelseseksamen« til: »hf-eksamen«.

15. I § 34 a, stk. 5, nr. 3, ændres »højere handelseksamen« til: »merkantil studentereksamen«.

16. I § 34 a, stk. 5, nr. 4, ændres »højere teknisk eksamen« til: »teknisk studentereksamen«.

17. I § 34 b indsættes efter »nævnte uddannelser«: »og for uddannelsen til International Baccalaureate«.

18. I § 37 a, stk. 1, ændres »uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx)« til: »gymnasiale uddannelser«.

19. I § 37 c, stk. 1, ændres »højere handelseksamen (hhx) eller højere teknisk eksamen (htx)« til: »uddannelsen til merkantil studentereksamen eller uddannelsen til teknisk studentereksamen«.

20. Efter § 38 a indsættes i kapitel 7:

»§ 38 b. Har ministeren for børn, undervisning og ligestilling bemyndiget en styrelse under Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren, kan ministeren fastsætte regler om fremgangsmåden ved og adgangen til at klage over afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelsen, herunder om at afgørelsen ikke kan indbringes for ministeren.«

§ 3

I lov om private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere forberedelseseksamen (hf-kurser), jf. lovbekendtgørelse nr. 891 af 29. juni 2016, foretages følgende ændringer:

1. Lovens titel affattes således:

»Lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser«.

2. I § 1, stk. 1, 1. pkt., ændres »i henhold til lov om uddannelsen til studentereksamen (stx) (gymnasieloven) eller lov om uddannelsen til højere forberedelseseksamen (hf-loven)« til: »uddannelsen til den almene studentereksamen, toårig uddannelse til almen studentereksamen, uddannelsen til hf-eksamen og gymnasial enkeltfagsundervisning (hf-enkeltfag) i henhold til lov om de gymnasiale uddannelser«.

3. I § 1, stk. 2, ændres »gymnasieloven henholdsvis hf-loven« til: »lov om de gymnasiale uddannelser«.

4. I § 2, stk. 4, 2. pkt., ændres »§ 45, stk. 2, i gymnasieloven og § 40, stk. 2, i hf-loven« til: »§ 69, stk. 2, i lov om de gymnasiale uddannelser«.

5. I § 8, stk. 4, og § 17 a, stk. 1, 1. pkt., ændres »uddannelsen til højere forberedelseseksamen tilrettelagt som enkeltfag og uddannelsen til studentereksamen tilrettelagt som enkeltfag« til: »hf-enkeltfag«.

6. I § 14 a, 1. pkt., indsættes efter »erhverv«: »samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v.«

7. I § 17, stk. 1, nr. 3, ændres »§ 5« til: »§ 4, stk. 3 og 4«.

8. I § 17, stk. 1, nr. 4, 2. pkt., ændres »uddannelsen til hf tilrettelagt som enkeltfag og uddannelsen til stx tilrettelagt som enkeltfag« til: »hf-enkeltfag«.

9. I § 25, stk. 1, 2. pkt., ændres »gymnasieloven og hf-loven« til: »lov om de gymnasiale uddannelser«, og »pålæg efter § 36, stk. 2, i gymnasieloven og § 32, stk. 2, i hf-loven« ændres til: »påbud efter § 70, stk. 2, i lov om de gymnasiale uddannelser«.

10. I § 26, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »skolerne og kurserne«: », herunder ved besøg på skolerne og kurserne,«.

11. I § 26 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling kan ved institutionernes anvendelse af forskellige administrative systemer fastsætte krav hertil.«

12. Efter § 30 a indsættes i kapitel 7:

»§ 30 b. Har ministeren for børn, undervisning og ligestilling bemyndiget en styrelse under Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren, kan ministeren fastsætte regler om fremgangsmåden ved og adgangen til at klage over afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelsen, herunder om at afgørelsen ikke kan indbringes for ministeren.«

§ 4

I lov om pædagogikum i de gymnasiale uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1276 af 11. november 2013, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 2, ændres »studentereksamen (stx), uddannelsen til højere forberedelseseksamen (hf), uddannelsen til højere handelseksamen (hhx) og uddannelsen til højere teknisk eksamen (htx)« til: »almen studentereksamen, uddannelsen til hf-eksamen, gymnasial enkeltfagsundervisning (hf-enkeltfag), uddannelsen til merkantil studentereksamen og uddannelsen til teknisk studentereksamen«.

2. Efter § 18 indsættes i kapitel 6:

»§ 18 a. Har ministeren for børn, undervisning og ligestilling bemyndiget en styrelse under Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren, kan ministeren fastsætte regler om fremgangsmåden ved og adgangen til at klage over afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelsen, herunder om at afgørelsen ikke kan indbringes for ministeren.«

§ 5

I lov om Danmarks Evalueringsinstitut, jf. lovbekendtgørelse nr. 782 af 15. juni 2015, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 2, ændres », husholdningsskoler og håndarbejdsskoler« til: »og frie fagskoler«.

2. I § 12 a, stk. 1, 1. og 2. pkt., og bilag 1, nr. 7, udgår »erhvervsrettet grunduddannelse og«.

3. Efter § 13 indsættes i kapitel 3:

»§ 13 a. Har ministeren for børn, undervisning og ligestilling bemyndiget en styrelse under Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren, kan ministeren fastsætte regler om fremgangsmåden ved og adgangen til at klage over afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelsen, herunder om at afgørelsen ikke kan indbringes for ministeren.«

4. Bilag 1, nr. 10, affattes således:

»10) Lov om de gymnasiale uddannelser.«

5. Bilag 1, nr. 11, ophæves.

Nr. 12-13 bliver herefter nr. 11-12.

6. Bilag 1, nr. 13, der bliver nr. 12, ophæves.

Nr. 14-27 bliver herefter nr. 12-25.

7. I bilag 1, nr. 17, der bliver nr. 15, indsættes efter »erhverv«: »samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v«.

8. I bilag 1, nr. 19, der bliver nr. 17, indsættes efter »voksenuddannelse«: »og om anerkendelse af realkompetence i forhold til fag i almen voksenuddannelse, i uddannelsen til hf-eksamen og i uddannelsen til almen studentereksamen (avu-loven)«.

9. Bilag 1, nr. 26, der bliver nr. 24, affattes således:

»24) Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven).«

§ 6

I lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 773 af 10. juni 2015, foretages følgende ændringer:

1. § 2, stk. 1, nr. 1, affattes således:

»1) lov om de gymnasiale uddannelser,«

2. § 2, stk. 1, nr. 2 og 3, ophæves.

Nr. 4-10 bliver herefter nr. 2-8.

3. I § 2, stk. 1, nr. 8, der bliver nr. 6, ændres »hf-uddannelsen og i uddannelsen til studentereksamen« til: »uddannelsen til hf-eksamen og i uddannelsen til almen studentereksamen«.

§ 7

I lov nr. 632 af 12. maj 2015 om udbud af ungdomsuddannelser i udlandet foretages følgende ændring:

1. § 2, stk. 1, nr. 1-4, affattes således:

»1) Uddannelsen til almen studentereksamen.

2) Uddannelsen til hf-eksamen.

3) Uddannelsen til merkantil studentereksamen.

4) Uddannelsen til teknisk studentereksamen.«

§ 8

I lov om studiekompetencegivende eksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux), jf. lovbekendtgørelse nr. 961 af 1. september 2014, foretages følgende ændringer:

1. I lovens titel og i § 1 ændres »studiekompetencegivende eksamen« til: »erhvervsfaglig studentereksamen«.

2. I overskriften til kapitel 1 ændres »Studiekompetencegivende eksamen« til: »Erhvervsfaglig studentereksamen«.

3. I § 2 indsættes efter »gymnasial eksamen«: »(erhvervsfaglig studentereksamen)«.

4. I § 3, stk. 2, ændres »svare til uddannelsestiden for uddannelse til højere forberedelseseksamen« til: »i omfang svare til ca. 1.625 timer«.

5. § 3 a, 2. pkt., affattes således:

»I sådanne forløb får eleverne et bevis for eux 1. del, når de krævede prøver, jf. § 5, er aflagt ved afslutningen af det studiekompetencegivende forløb, og der i den forbindelse er opnået et vægtet gennemsnit på mindst 2,0.«

6. I § 5, stk. 1, indsættes efter »omfatte«: »mindst«.

7. I § 5, stk. 2, indsættes efter »udsteder«: »digitalt«.

8. I § 7, stk. 2, 1. pkt., ændres »§§ 29-31 om lærerkvalifikationer, § 33 om skolens pædagogiske opgaver og ansvar samt §§ 34-36 og § 37, stk. 1, om tilsyn, kvalitetssystem og klage i lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx)« til: »§§ 55-57 om lærerkvalifikationer, § 58 om institutionens leder pædagogiske opgaver og ansvar samt §§ 70-72 om tilsyn, kvalitetssystem og klage i lov om de gymnasiale uddannelser«.

9. I § 7, stk. 2, 2. pkt., ændres »§§ 29-31 i lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx)« til: »§§ 55-57 i lov om de gymnasiale uddannelser«.

10. I § 7, stk. 3, 1. pkt., ændres »bevis for opnået studiekompetence, jf. § 3 a, og eux-bevis« til: »digitalt bevis for eux 1. del, jf. § 3 a, og digitalt eux-bevis«.

11. Overskriften til kapitel 4 affattes således:

Gymnasial supplering«

12. I § 8 ændres »bevis for opnået generel studiekompetence« til: »bevis for eux 1. del«, og »lov om uddannelsen til studentereksamen (stx) (gymnasieloven)« ændres til: »lov om de gymnasiale uddannelser«.

13. Efter § 8 indsættes:

»§ 8 a. Personer, som har opnået et bevis for eux 1. del, jf. § 3 a, og som forlader eux-forløbet uden at have fuldført dette, kan gennem et supplerende overbygningsforløb efter § 65, stk. 3, i lov om de gymnasiale uddannelser opnå en overbygning, der sammen med beviset giver generel studiekompetence.

Stk. 2. En person omfattet af stk. 1 kan endvidere uden nærmere aftale med en institution om et supplerende overbygningsforløb opnå en overbygning ved at gennemføre hf-enkeltfag i tilstrækkeligt omfang. For at et enkeltfag kan medgå til opnåelse af en overbygning, skal faget bestås. Indgår der flere karakterer i faget, er kravet i 2. pkt. opfyldt, hvis gennemsnittet er på mindst 2,0.

Stk. 3. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling kan fastsætte regler om indholdet af en overbygning for personer med bevis for eux 1. del.

Klageafskæring

§ 8 b. Har ministeren for børn, undervisning og ligestilling bemyndiget en styrelse under Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren, kan ministeren fastsætte regler om fremgangsmåden ved og adgangen til at klage over afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelsen, herunder om at afgørelsen ikke kan indbringes for ministeren.«

§ 9

I lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1077 af 8. juli 2016, foretages følgende ændringer:

1. § 5, stk. 1, nr. 1, affattes således:

»1) har bestået folkeskolens afgangseksamen og ved denne eller ved 10.-klasseprøver har opnået et karaktergennemsnit på mindst 2,0 i henholdsvis dansk og matematik eller et tilsvarende resultat ved en tilsvarende prøve og«.

2. I § 5, stk. 1, nr. 2, indsættes efter »uddannelsesparat«: »og har indsendt sin studievalgportfolio«.

3. I § 5, stk. 2, og § 5 a, stk. 2, indsættes som 2. og 3. pkt.:

»Den centralt stillede prøve udelades dog, hvis ansøgeren ved afsluttende prøver i 9. eller 10. klasse har opnået et karaktergennemsnit på mindst 2,0 i henholdsvis dansk og matematik eller et tilsvarende resultat ved en tilsvarende prøve. Den centralt stillede prøve udelades endvidere for ansøgere, der ikke opfylder betingelserne i stk. 1, nr. 1, men som gennem anden undervisning i dansk og matematik på et niveau, som mindst svarer til undervisningen frem mod folkeskolens 9.-klasseprøver, kan dokumentere tilsvarende faglige kvalifikationer, forudsat at en afsluttende prøve ikke har været en mulighed.«

4. I § 5 a, stk. 1, nr. 2, og stk. 2, ændres »en erhvervsuddannelse« til: »erhvervsuddannelsen«.

5. I § 12, stk. 1, 4. pkt., ændres »nr. 7« til: »nr. 6«.

6. Overskriften til kapitel 4 a affattes således:

Erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux)«

7. I § 33 a, stk. 1, 2, og 4, ændres »studiekompetencegivende eksamen« til: »erhvervsfaglig studentereksamen«.

8. I § 33 b, udgår »eller et bevis for opnået generel studiekompetence, jf. § 3 a i lov om studiekompetencegivende eksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v.« og »lov om uddannelsen til studentereksamen (stx) (gymnasieloven)« ændres til: »lov om de gymnasiale uddannelser«.

9. I § 34, stk. 1, nr. 1, ændres »8 medlemmer« til: »9 medlemmer«.

10. § 34, stk. 1, nr. 3, ophæves.

Nr. 4-8 bliver herefter nr. 3-7.

11. I § 66, stk. 1, 1. pkt., og 2, 1. pkt., ændres »loven om arbejdsskadeforsikring« til: »lov om arbejdsskadesikring«.

12. Efter § 69 a indsættes i kapitel 8:

»§ 69 b. Har ministeren for børn, undervisning og ligestilling bemyndiget en styrelse under Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren, kan ministeren fastsætte regler om fremgangsmåden ved og adgangen til at klage over afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelsen, herunder om at afgørelsen ikke kan indbringes for ministeren.«

§ 10

I lov om almen voksenuddannelse og om anerkendelse af realkompetence i forhold til fag i almen voksenuddannelse, i hf-uddannelsen og i uddannelsen til studentereksamen (avu-loven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1073 af 4. september 2013, foretages følgende ændringer:

1. Lovens titel affattes således:

»Lov om almen voksenuddannelse og om anerkendelse af realkompetence i forhold til fag i almen voksenuddannelse, i uddannelsen til hf-eksamen og i uddannelsen til almen studentereksamen (avu-loven)«.

2. I § 15, stk. 1, indsættes som 2. og 3. pkt.:

»Efter beståede prøver eller eksamen udfærdiges et digitalt bevis. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling fastsætter regler om de digitale beviser.«

3. Efter § 25 indsættes i kapitel 11:

»§ 25 a. Har ministeren for børn, undervisning og ligestilling bemyndiget en styrelse under Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren, kan ministeren fastsætte regler om fremgangsmåden ved og adgangen til at klage over afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelsen, herunder om at afgørelsen ikke kan indbringes for ministeren.«

4. I § 27, stk. 1, 1. pkt., ændres », efter hf-loven, gymnasieloven og lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx)« til: »og efter lov om de gymnasiale uddannelser«.

§ 11

I lov om frikommuner m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1027 af 20. august 2013, som ændret ved lov nr. 555 af 2. juni 2014, lov nr. 1380 af 16. december 2014, lov nr. 1000 af 30. august 2015 og lov nr. 300 af 22. marts 2016, foretages følgende ændring:

1. I § 9, stk. 1, ændres »uddannelsen til studentereksamen« til: »uddannelsen til almen studentereksamen«.

§ 12

I lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1051 af 1. juli 2016, foretages følgende ændringer:

1. I § 2 c, stk. 8, indsættes efter »m.v.«: »og kan herunder fastsætte regler om, at planen skal omfatte en studievalgportfolio, som vedlægges tilmeldingen til ungdomsuddannelsen og sendes til den uddannelsesinstitution, som eleven optages på.«

2. § 2 g, stk. 1, 2. pkt., affattes således:

»Der vurderes til gruppen af de treårige gymnasiale uddannelser, til den toårige hf-uddannelse eller til gruppen af erhvervsuddannelser, medmindre eleven har ønske om flere kategorier, hvortil der vurderes.«

3. I § 2 g, stk. 2, 3. pkt., indsættes efter »i gennemsnit af«: »alle de afsluttende«.

4. I § 2 g, stk. 2, indsættes efter 3. pkt.:

»I både 8., 9. og 10. klasse er karakterkravet dog 5,0 i gennemsnit af alle afsluttende standpunktskarakterer for elever, der søger en treårig gymnasial uddannelse, og for elever, der søger den toårige hf-uddannelse, 4,0 i gennemsnit af alle afsluttende standpunktskarakterer.«

5. Efter kapitel 4 b indsættes:

Klageafskæring

§ 15 f. Har ministeren for børn, undervisning og ligestilling eller uddannelses- og forskningsministeren bemyndiget en styrelse under Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling eller Uddannelses- og Forskningsministeriet til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren, kan ministeren fastsætte regler om fremgangsmåden ved og adgangen til at klage over afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelsen, herunder om at afgørelsen ikke kan indbringes for ministeren.

Digital identifikationsløsning

§ 15 g. Styrelsen for It og Læring kan som databehandler stille en digital identifikationsløsning til rådighed for statsinstitutioner, kommuner, regioner og selvejende institutioner på dagtilbudsområdet og undervisningsområdet til brug for styring af adgangsrettigheder til pædagogiske og administrative tjenester for brugere og medarbejdere. Statsinstitutioner, kommuner, regioner og selvejende institutioner, der indlæser personoplysninger i den digitale identifikationsløsning er dataansvarlig for behandlingen af de indlæste personoplysninger. I den digitale identifikationsløsning kan brugere og medarbejderes personnummer behandles med henblik på en entydig identifikation.

Stk. 2. Styrelsen for It og Læring handler efter instruks fra kommunerne eller de selvejende institutioner. Styrelsen for It og Læring skal træffe de fornødne tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger mod, at oplysninger hændeligt eller ulovligt tilintetgøres, fortabes eller forringes samt mod, at de kommer til uvedkommendes kendskab, misbruges eller i øvrigt behandles i strid med lovgivningen om beskyttelse af personoplysninger.

Stk. 3. Styrelsen for It og Læring skal efter anmodning fra kommunerne eller de selvejende institutioner give kommunerne eller de selvejende institutioner tilstrækkelige oplysninger til, at kommunerne eller de selvejende institutioner kan påse, at de i stk. 2 nævnte tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger er truffet.«

§ 13

I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 747 af 20. juni 2016, foretages følgende ændringer:

1. I § 13, stk. 5 og 9, ændres »§ 14, stk. 1-3« til: »§ 14, stk. 1, 2 og 5«.

2. I § 13, stk. 9, 1. pkt., indsættes efter »udfærdiger et«: »digitalt«.

3. I § 14, stk. 1, indsættes efter »folkeskolens«: »afgangseksamen og«, og »9.-klasseprøver, der kan gennemføres« ændres til: »9.-klasseprøver. Der gennemføres 9.-klasseprøver«.

4. I § 14, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »i faget dansk«: »(én mundtlig og én skriftlig bestående af et antal delprøver)«, og efter »af fagene matematik« indsættes: »(én skriftlig bestående af et antal delprøver)«.

5. I § 14 indsættes efter stk. 2 som nye stykker:

»Stk. 3. For at bestå folkeskolens afgangseksamen skal eleven have opnået mindst karakteren 2,0 i gennemsnit i de 9.-klasseprøver, som er nævnt i stk. 2. Ved beregning af gennemsnittet indgår én karakter for skriftlig dansk og én karakter for skriftlig matematik samt én karakter for hver af de øvrige obligatoriske prøver. Karakteren i skriftlig dansk og skriftlig matematik beregnes som gennemsnittet af delprøverne.

Stk. 4. Efter bestået afgangseksamen udfærdiges et digitalt eksamensbevis. Forældrene og eleven skal efter anmodning modtage en bekræftet udskrift af det digitale eksamensbevis.«

Stk. 3-5 bliver herefter stk. 5-7.

6. To steder i § 14, stk. 4, 1. pkt., som bliver stk. 6, 1. pkt., ændres »folkeskolens 9.-klasseprøver« til: »de prøver, som er nævnt i stk. 1-5«, og »bevisernes« ændres til: »eksamens- og prøvebevisernes«.

7. I § 16, stk. 1, 1. pkt., ændres »de obligatoriske temaer« til: »kompetenceområder«.

8. I § 16 b, stk. 2, ændres »§ 3, stk. 5« til: »§ 3, stk. 7«.

9. I § 19 f, stk. 4, ændres »§ 14, stk. 5« til: »§ 14, stk. 7«.

10. Efter § 51 c indsættes i kapitel 9:

»§ 51 d. Har ministeren for børn, undervisning og ligestilling bemyndiget en styrelse under Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren, kan ministeren fastsætte regler om fremgangsmåden ved og adgangen til at klage over afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelsen, herunder om at afgørelsen ikke kan indbringes for ministeren.«

11. I § 54, stk. 1, 2. pkt., ændres »§ 14, stk. 3« til: »§ 14, stk. 5«.

12. § 57 a, stk. 2, 3. pkt., ophæves.

§ 14

I lov nr. 609 af 6. maj 2015 om kommunale internationale grundskoler foretages følgende ændringer:

1. I § 8, stk. 1, indsættes efter »folkeskolens«: »afgangseksamen og«.

2. To steder i § 8, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »folkeskolens«: »afgangseksamen og«.

3. I § 8, stk. 3, ændres »1-4« til: »1-6«.

4. Efter § 18 indsættes:

»§ 18 a. Har ministeren for børn, undervisning og ligestilling bemyndiget en styrelse under Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren, kan ministeren fastsætte regler om fremgangsmåden ved og adgangen til at klage over afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelsen, herunder om at afgørelsen ikke kan indbringes for ministeren.«

§ 15

I lov om ungdomsskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 375 af 4. april 2014, foretages følgende ændringer:

1. I § 3 a, stk. 1, 1. pkt., ændres »afgangsprøver« til: »afgangseksamen og 9.-klasseprøver«

2. I § 3 a, stk. 1, 2. pkt., ændres »Afgangsprøverne« til: »Folkeskolens afgangseksamen og 9.-klasseprøver«.

3. I § 3 a, stk. 2, ændres »afgangsprøver« til: »folkeskolens afgangseksamen og 9.-klasseprøver«.

4. I § 3 a, stk. 3, ændres »afgangsprøver« til: »afgangseksamen og 9.-klasseprøver«.

5. I § 3 b indsættes efter »erhverv«: »samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v.«

6. Efter § 29 indsættes:

»§ 29 a. Har ministeren for børn, undervisning og ligestilling bemyndiget en styrelse under Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren, kan ministeren fastsætte regler om fremgangsmåden ved og adgangen til at klage over afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelsen, herunder om at afgørelsen ikke kan indbringes for ministeren.«

§ 16

I lov nr. 614 af 8. juni 2016 om kommunale særlige tilbud om grundskoleundervisning til visse udenlandske børn og unge foretages følgende ændringer:

1. I § 8, stk. 1 og 2, indsættes efter »folkeskolens«: »afgangseksamen og«.

2. I § 8, stk. 2, ændres »1-4« til: »1-6«.

3. § 20 affattes således:

»§ 20. Har ministeren for børn, undervisning og ligestilling bemyndiget en styrelse under Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren, kan ministeren fastsætte regler om fremgangsmåden ved og adgangen til at klage over afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelsen, herunder om at afgørelsen ikke kan indbringes for ministeren.«

§ 17

I lov om friskoler og private grundskoler m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1075 af 8. juli 2016, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 5, nr. 5, ændres »privat gymnasieskole« til: »privat institution for gymnasial uddannelse«.

2. I § 5 a, stk. 1, 1. pkt., ændres »fri kostskole, privat gymnasieskole og privat hf-kursus, kombineret institution« til: »efterskole, fri fagskole, privat institution for gymnasial uddannelse og folkehøjskole (kombineret institution)«.

3. I overskriften til kapitel 2 a indsættes før »9.-klasseprøver«: »Folkeskolens afgangseksamen og«.

4. I § 8 a, stk. 1, 1. pkt., tre steder i § 8 a, stk. 2, 1. pkt., og i § 8 c indsættes efter »folkeskolens«: »afgangseksamen og«.

5. I § 8 a, stk. 6, 1. pkt., indsættes efter »folkeskolens«: »afgangseksamen og«.

6. I § 8 a, stk. 6, 2. pkt., indsættes efter »regler om«: »afgangseksamen og«.

7. I § 10 a ændres »§ 12, stk. 1« til: »§ 12«.

8. I § 21, stk. 2, 2. pkt., ændres »standser deres betalinger« til: »taget under rekonstruktionsbehandling«.

9. I § 24, stk. 4, 1. pkt., ændres »efter § 11, stk. 1, nr. 3 og 4,« til: », som de fordeler efter § 11, stk. 3 og 4,«.

§ 18

I lov om efterskoler og frie fagskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 1076 af 8. juli 2016, foretages følgende ændringer:

1. I overskriften til kapitel 1 a indsættes før »9.-klasseprøver«: »Folkeskolens afgangseksamen og«.

2. I § 5 a, stk. 1, stk. 4, 1. pkt., og stk. 6, og § 5 c indsættes efter »folkeskolens«: »afgangseksamen og«.

3. I § 5 a, stk. 4, 2. pkt., indsættes efter »regler om«: »afgangseksamen og«.

4. I § 12 b, stk. 1, 2. pkt., ændres », privat gymnasieskole og privat hf-kursus« til: »og privat institution for gymnasial uddannelse«.

5. I § 13, stk. 2, 1. pkt., ændres »gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere forberedelseseksamen (hf-kurser)« til: »institutioner for gymnasiale uddannelser«.

6. I § 46, stk. 3, ændres »standser deres betalinger« til: »taget under rekonstruktionsbehandling«.

7. § 52 c ophæves.

§ 19

I lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m., jf. lovbekendtgørelse nr. 753 af 21. juni 2016, foretages følgende ændringer:

1. § 2, stk. 2, nr. 2, affattes således:

»2) § 18 c, stk. 4, og § 19, stk. 5, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og«.

2. § 2, stk. 2, nr. 3, ophæves.

Nr. 4 bliver herefter nr. 3.

§ 20

I lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 777 af 23. juni 2016, foretages følgende ændringer:

1. I § 6, stk. 5, 2. pkt., udgår »til enkeltfagsundervisning til hhx og htx efter stk. 1 og«.

2. § 8, stk. 6-8, ophæves.

Stk. 9 bliver herefter stk. 6.

§ 21

I lov om maritime uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 660 af 16. maj 2015, som ændret ved § 4 i lov nr. 411 af 11. maj 2016, foretages følgende ændring:

1. I § 12 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Uddannelses- og forskningsministeren kan efter forhandling med ministeren for børn, undervisning og ligestilling fastsætte regler om de supplerende maritime kompetencer i et særligt treårigt forløb, der kombinerer maritim uddannelse med den toårige uddannelse til hf-eksamen.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

§ 22

I SU-loven, jf. lovbekendtgørelse nr. 39 af 15. januar 2014, som ændret ved § 1 i lov nr. 521 af 26. maj 2014, § 1 i lov nr. 633 af 12. maj 2015 og § 42 i lov nr. 628 af 8. juni 2016, foretages følgende ændringer:

1. I § 13, stk. 1, nr. 3, litra a, ændres »(GSK) eller« til: »(GSK),«.

2. I § 13, stk. 1, nr. 3, litra b, ændres »ingeniøruddannelsen.« til: »ingeniøruddannelsen eller«.

3. I § 13, stk. 1, nr. 3, indsættes som litra c:

»c) supplerende overbygningsforløb til en hf-eksamen eller en højere forberedelseseksamen.«

§ 23

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2017, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2. Lovens § 1, nr. 1-29, 31-34, 37-38, 40-41 og 44, § 2, nr. 2-10 og 12-19, § 3, nr. 1-9, § 4, nr. 1, § 5, nr. 4-9, §§ 6-7, § 8, nr. 8-9 og 11-12, § 9, nr. 1-2 og 6-8, § 10, nr. 1 og 4, § 11, § 12, nr. 1-4, § 13, nr. 1, 3-6, 9 og 11, § 14, nr. 1-3, § 15, nr. 1-4, § 16, nr. 1 og 2, § 17, nr. 1-6, § 18, nr. 1-5, §§ 19-22 træder i kraft den 1. august 2017, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 8, nr. 7 og 10, § 10, nr. 2, og § 13, nr. 2, om udstedelse af digitale beviser samt § 14, stk. 4, i lov om folkeskolen om udlevering af bekræftet udskrift af det digitale eksamensbevis for folkeskolens afgangseksamen, som affattet ved denne lovs § 13, nr. 5.

Stk. 4. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling fastsætter endvidere, fra hvilket tidspunkt eksamensbevis for folkeskolens afgangseksamen, jf. § 14, stk. 4, 1. pkt., i lov om folkeskolen, som affattet ved denne lovs § 13, nr. 5, udstedes digitalt. Indtil ikrafttræden som nævnt i 1. pkt. har fundet sted, finder de hidtil gældende regler om udstedelse af prøvebevis i § 13, stk. 9, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 747 af 20. juni 2016, anvendelse.

§ 24

Stk. 1. Lovens § 8, nr. 1-6 og 13, finder ikke anvendelse for elever, der optages før den 1. august 2017. For sådanne elever finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Stk. 2. Lovens § 9, nr. 1-2 og 4, finder ikke anvendelse på optag med henblik på påbegyndelse af erhvervsuddannelse før den 1. august 2019. Ansøgning om optagelse med henblik på påbegyndelse før den 1. august 2019 behandles efter de hidtil gældende regler. Tilsvarende gælder også efter den 1. august 2019 for ansøgere, der har afsluttet undervisningen i folkeskolen i skoleåret 2016/2017 eller tidligere.

Stk. 3. Lovens § 12, nr. 1-4, finder ikke anvendelse for elever, der går i 9. klasse i skoleåret 2017/2018. Disse elever uddannelsesparathedsvurderes efter de hidtil gældende regler. Elever, der går i 9. klasse i skoleåret 2017/2018, kan optages på en ungdomsuddannelse uden, at studievalgportfolio vedlægges, hvis de søger ungdomsuddannelse direkte i forlængelse af 9. klasse. Tilsvarende gælder for ansøgere, der har afsluttet undervisningen i folkeskolen i skoleåret 2016/2017 eller tidligere.

§ 25

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning og baggrund

1.1. Indledning

1.2. Baggrund

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Konsekvensændringer

2.1.1. Ny lov om gymnasiale uddannelser

2.1.2. Ny titel på lov om private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere forberedelseseksamen (hf-kurser)

2.2. Tekstanmærkninger

2.3. Reformmål

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.4. Indstilling fra regionsråd om stedlig placering af International Baccalaureate (IB)

2.4.1. Gældende ret

2.4.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.5. Tilskud til dækning af betaling for undervisning i udlandet

2.5.1. Gældende ret

2.5.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.6. Udbud

2.6.1. Gældende ret

2.6.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.7. Tilskud til merkantil og teknisk studentereksamen

2.7.1. Tilskud til de direkte undervisningsudgifter

2.7.1.1. Gældende ret

2.7.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.7.2. Tilskud til særligt tilrettelagte forløb for elever med nedsat psykisk funktionsevne

2.7.2.1. Gældende ret

2.7.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.8. Undtagelse fra deltagerbetaling

2.8.1. Gældende ret

2.8.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.9. Ændrede adgangskrav til erhvervsuddannelserne

2.9.1. Gældende ret

2.9.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.10. Ændrede krav til uddannelsesparathedsvurderinger i 8.-10. klasse

2.10.1. Gældende ret

2.10.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.11. Eux

2.11.1. Gældende ret

2.11.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.12. Folkeskolens afgangseksamen

2.12.1. Gældende ret

2.12.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.13. Digitalisering af eksamens- og prøvebeviser

2.13.1. Gældende ret

2.13.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.14. Digital identifikationsløsning

2.14.1. Gældende ret

2.14.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.15. Mulighed for at afskære klageadgang

2.15.1. Gældende ret

2.15.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.16. Udvidelse af sanktionshjemmel

2.16.1. Gældende ret

2.16.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.17. SU

2.17.1. Gældende ret

2.17.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.18. Konsekvensændringer som følge af anden lovgivning m.m.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Miljømæssige konsekvenser

7. Forholdet til EU-retten

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

9. Sammenfattende skema

1. Indledning og baggrund

1.1. Indledning

Med lovforslaget foreslås folkeskolens afgangseksamen med tilhørende beståkrav indført samt adgangskravene til erhvervsuddannelserne og kravene til faglige forudsætninger i forbindelse med uddannelsesparathedsvurdering justeret. Endvidere foreslås eksamens- og prøvebeviserne i grundskolen samt eux-beviserne digitaliseret.

Hertil kommer etablering af mulighed for, at elever på alle de gymnasiale uddannelser skal kunne søge om tilskud til at betale for undervisning i udlandet, der sigter mod en international eksamen i udlandet, som er adgangsgivende til videregående uddannelse i Danmark samt etablering af permanent retlig ramme for et tilbud på de erhvervsgymnasiale uddannelser for elever med nedsat psykisk funktionsevne m.v. samt i øvrigt konsekvensændringer i forhold til det ændrede gymnasiale lovgrundlag (uddannelsesbetegnelser og lignende).

Det foreslås desuden tydeliggjort i det institutionelle lovgrundlag, at institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. og institutioner for erhvervsrettet uddannelse ved opfyldelse af deres uddannelsesformål også har en forpligtelse til inden for deres formål at medvirke til at sikre et nationalt sammenhængende og effektivt uddannelsessystem, herunder opfyldelse af nationale uddannelses- og institutionspolitiske mål.

1.2. Baggrund

Grundlaget for de nuværende gymnasiale uddannelser er gymnasiereformen fra maj 2003, som bl.a. indførte studieretningsgymnasiet. De gymnasiale uddannelser er på mange måder velfungerende, men der har siden implementeringen af reformen i 2005 og i forlængelse af reformerne af folkeskolen og erhvervsuddannelserne vist sig behov for en modernisering.

For at imødegå de gymnasiale uddannelsers udfordringer fremlagde regeringen (Venstre) i april 2016 sit gymnasieudspil »Fra elev til studerende - klædt på til videre uddannelse«. Med udspillet fremlagde regeringen sin vision om, på hvilken måde de gymnasiale uddannelser kan styrkes i forhold til indgang til de gymnasiale uddannelser, fokusering af studieretningerne, opdatering af faglighed og almendannelse i gymnasiet, hf-uddannelsens identitet samt målene og rammerne for kvalitetsudviklingen.

Efter indgående drøftelser mellem Folketingets partier blev der den 3. juni 2016 indgået aftale mellem regeringen (Venstre), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Liberal alliance, Det Radikale Venstre, Socialistisk folkeparti og Det Konservative Folkeparti om styrkede gymnasiale uddannelser. De politiske partier bag aftalen er enige om at reformere studieretningsgymnasiet, så det får en enkel og overskuelig struktur, hvor alle fag bidrager til at opfylde uddannelsernes formål om almendannelse og studiekompetence.

Udmøntningen af aftalen indebærer ændringer i de gymnasiale love, herunder en sammenskrivning af de tre lovkomplekser til en ny hovedlov. Forslag til ny hovedlov fremsættes i et separat lovforslag parallelt med dette lovforslag. Hertil kommer ændringer i en lang række andre love, der blandt andet har sammenhæng med indførelsen af folkeskolens afgangseksamen (FAE) med tilhørende beståkrav og behov for nye bestemmelser om adgangskravene til erhvervsuddannelserne, krav til faglige forudsætninger i forbindelse med uddannelsesparathedsvurdering m.v. (følgelovgivning).

For en nærmere beskrivelse af baggrunden for forslaget om en indholdsreform for de gymnasiale uddannelser henvises til de almindelige bemærkninger i forslaget til ovennævnte lov.

Indholdsreformen berører ikke de institutionelle rammer for de gymnasiale uddannelser. For uddannelsen til almen studentereksamen, uddannelsen til hf-eksamen og uddannelsen til højere forberedelseseksamen vil den primære institutionelle ramme fortsat være lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. Og for uddannelsen til merkantil studentereksamen og uddannelsen til teknisk studentereksamen vil den primære institutionelle ramme fortsat være lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Konsekvensændringer

2.1.1. Ny lov om gymnasiale uddannelser

Nærværende lovforslag omfatter konsekvenser af ovennævnte forslag til en indholdsreform af de gymnasiale uddannelser. Uddannelserne har hidtil været reguleret i tre uddannelseslove. For at sikre enklere regler blev det i forbindelse med aftaleindgåelsen aftalt at de skulle sammenskrives til én lov, jf. det samtidig fremsatte forslag til lov om de gymnasiale uddannelser. Konsekvensændringer omfatter således ændringer i forhold til det ændrede lovgrundlag, herunder bl.a. overflytning af bestemmelser af institutionel karakter til det institutionelle lovgrundlag. I forbindelse med aftaleindgåelsen er det blevet aftalt at justere uddannelses- og eksamensbetegnelserne. Fremadrettet vil de gymnasiale ungdomsuddannelser benævnes uddannelsen til almen studentereksamen, toårig uddannelse til almen studentereksamen, uddannelsen til hf-eksamen, gymnasial enkeltfagsundervisning (hf-enkeltfag), uddannelsen til merkantil studentereksamen, uddannelsen til teknisk studentereksamen og erhvervsfaglig studentereksamen. Konsekvensændringer omfatter således ligeledes ændringer i forhold til de ændrede uddannelsesbetegnelser.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1, 6-9, 13, 16-24, 26-27, 29, 31-33, 38, 40, 42 og 44, § 2, nr. 4-6, 8, 11, 14-16, 18 og 19, § 3, nr. 1-5 og 8-10, § 4, nr. 1, § 5, nr. 4-6 og 8, § 6, § 7, § 8, nr. 8 og 9, § 10, nr. 1 og 4, § 11, § 19, § 20 og § 21.

2.1.2. Ny titel på lov om private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere forberedelseseksamen (hf-kurser)

Ved lovforslagets § 3, nr. 1, foreslås, at lov om private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere forberedelseseksamen (hf-kurser) får en ny titel: Lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser.

Lovforslaget omfatter også konsekvenser af den ny titel.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2, 4-5, 11 og 14-15, § 2, nr. 12, § 17, nr. 1 og 2, og § 18, nr. 4 og 5, og bemærkningerne hertil.

2.2. Tekstanmærkninger

Lovforslaget indeholder endvidere indarbejdelse af tre tekstanmærkninger i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. De tre tekstanmærkninger vedrører henholdsvis tekstanmærkning nr. 197 ad § 20.48.02.35 om størrelsen på tilskud til undervisning i udlandet, hvorefter tilskuddet til dækning af betaling for undervisning udgør 70.000 kr. (2009-pris- og lønniveau), tekstanmærkning nr. 191 ad § 20.74.02 om adgang til at fravige krav om forudbetaling af deltagerbetaling og tekstanmærkning nr. 216 ad § 20.74.02.50 om tilbagebetaling af deltagerbetaling for hf-enkeltfagskursister for hf-enkeltfag på c-niveau, hvis kursisten er optaget til skoleundervisning i en erhvervsuddannelses hovedforløb med eux.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 30 (§ 45, stk. 1, 2. pkt.), 35, 36 og 39 og bemærkningerne hertil.

2.3. Reformmål

2.3.1. Gældende ret

Formålsbestemmelserne i § 1 lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. og i § 1 i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse indeholder en regulering af, hvilke uddannelser institutioner kan udbyde.

Det følger af § 37, stk. 1, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. og § 22, stk. 1, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, at det er en betingelse for de statslige tilskud, at institutionerne opfylder de bestemmelser, der gælder for de enkelte uddannelser og formål, og gennemfører den aktivitet, som tilskuddene er betinget af. Endvidere skal en institution i sit virke som selvejende institution være uafhængig, og deres midler må alene komme institutionens formål til gode, jf. bestemmelserne i § 29 i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. og § 14 i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse.

Institutionerne skal endvidere i samarbejde med regionsrådet koordinere indsatsen i regionen, herunder omkring den geografiske placering af udbuddet og kapaciteten på uddannelserne, jf. bestemmelserne i § 10 i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. og § 34 a i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse.

For institutioner for erhvervsrettet uddannelse følger det endvidere af § 34 i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, at de samarbejder med andre uddannelsesinstitutioner i et lokalt fællesskab. Dette samarbejde har til formål at sikre, at institutioner udnytter deres ressourcer bedst muligt, og at de informerer og vejleder samordnet om deres samlede uddannelsesudbud. Samarbejdet kan angå udbuddet af uddannelserne.

Bestemmelserne indebærer ikke specifikke forpligtelser for institutionerne til at efterleve nationale uddannelses- og institutionspolitiske mål.

2.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Der er således ikke et eksplicit lovgrundlag i institutionslovgivningen, der forpligter en institution til at bidrage til opfyldelse af nationale uddannelses- og institutionspolitiske mål, der enten rækker udover institutionens aktuelle udbud, eller hvor de kan være til fordel for enkelte af de aktuelle udbud fremfor andre.

Af aftale af 24. februar 2014 om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser fremgår det af afsnit 9.7.1. om det statslige kvalitetstilsyn bl.a., at institutionernes forpligtelse til at bidrage til at opfylde reformmålene klart skal fremgå af institutionslovgivningen. Af aftale af 3. juni 2016 om styrkede gymnasiale uddannelser fremgår det, at det statslige kvalitetstilsyn med de gymnasiale uddannelser skal afspejle de retningsgivende mål (aftalen side 42).

Det foreslås derfor tydeliggjort i institutionslovgivningen om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. samt institutioner for erhvervsrettet uddannelse, at institutionerne ved opfyldelsen af deres uddannelsesformål også har en forpligtelse til inden for deres formål at medvirke til at sikre et nationalt sammenhængende og effektivt uddannelsessystem, herunder opfyldelse af nationale uddannelses- og institutionspolitiske mål. Forpligtelsen gælder institutionens samlede virke, herunder også samarbejdet med andre uddannelsesinstitutioner.

De foreslåede bestemmelser tydeliggør, at bestyrelserne på de enkelte institutioner - udover at være forpligtet på de konkrete uddannelsesformål, som institutionen har - skal inddrage hensyn til, hvordan opfyldelsen af de konkrete uddannelsesformål sker henset til de nationale uddannelses- og institutionspolitiske mål, der er opstillet for de pågældende områder. Det vil hermed tydeligt fremgå af lovgivningen, at bestyrelserne kan og skal inddrage de målsætninger, som er opstillet for uddannelsesområdet. Det ændrer ikke ved, at institutionerne skal være uafhængige, dvs. at den enkelte institution skal indrette sin virksomhed alene med henblik på at varetage institutionens egne interesser til gavn for dens elever og kursister og, at den ikke må indgå i et styret fællesskab eller på anden måde være styret af uvedkommende eller udefrakommende interesser.

De foreslåede bestemmelser skal understrege, at institutionerne ved opfyldelsen af deres formål har en videregående forpligtelse end blot at gennemføre den enkelte uddannelse eller at optimere aktiviteterne i forhold til en bestemt uddannelse, men også er forpligtet på nationale uddannelses- og institutionspolitiske mål. Det kunne f.eks. være 95pct-målsætningen, ambitionen om at bryde negativ social arv eller lignende. De enkelte institutioner er en del af et samlet uddannelsessystem, der skal være effektivt ikke alene for den enkelte institution på lokalt plan, men også på nationalt plan.

Beslutning om nationale uddannelses- og institutionspolitiske mål er truffet ved politisk aftale og kræver inddragelse af respektive forligs-/aftaleparter for at kunne ændres.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 3, og lovforslagets § 2, nr. 2, og bemærkningerne hertil.

2.4. Indstilling fra regionsråd om stedlig placering af International Baccaleaureate (IB)

2.4.1. Gældende ret

Efter § 11 i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. og § 34 b i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse afgiver regionsrådene indstilling til ministeren for børn, undervisning og ligestilling om stedlig placering af nye uddannelsessteder i regionen for uddannelserne til studentereksamen, uddannelsen til højere forberedelseseksamen, uddannelsen til højere handelseksamen, uddannelsen til højere teknisk eksamen, og grundforløbene i erhvervsuddannelserne.

2.4.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Regionsrådene har efter gældende regler ingen indstillingsret til ministeren for børn, undervisning og ligestilling om stedlig placering af nye udbud af uddannelsen til International Baccalaureate (IB).

Med aftale af 20. november 2014 om ny udbudsmodel for International Baccalaureate (IB) som led i reform af international rekruttering blev der givet mulighed for, at op til 13 offentlige skoler godkendes til at udbyde IB mod ti på daværende tidspunkt. Aftalepartierne ønskede i den forbindelse, at regionsrådene skulle afgive begrundede indstillinger til undervisningsministeren om den stedlige placering i regionerne af nye IB-uddannelsessteder.

Det foreslås på baggrund heraf og af ordenshensyn, at regionsrådenes indstillingsret udvides til at omfatte International Baccalaureate (IB). Det bemærkes, at aftale af 20. november 2014 om ny udbudsmodel for International Baccalaureate (IB) som led i reform af international rekruttering ikke for indeværende åbner mulighed for godkendelse af nye offentlige udbud af uddannelsen til International Baccalaureate (IB).

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 12, og lovforslagets § 2, nr. 17, og bemærkningerne hertil.

2.5. Tilskud til dækning af betaling for undervisning i udlandet

2.5.1. Gældende ret

Efter § 45 i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. kan ministeren til gymnasieelever med bopæl i Danmark, der har gennemført 1. år af uddannelsen til studentereksamen ved en dansk uddannelsesinstitution, give tilskud til dækning af betaling for undervisning i udlandet, der sigter mod en tilsvarende international eksamen, som er adgangsgivende til videregående uddannelser i Danmark.

For at komme i betragtning til tilskud skal indehavere af forældremyndigheden over eleven eller eleven, hvis den pågældende ikke er undergivet forældremyndighed, umiddelbart før ansøgningstidspunktet have haft fast ophold i Danmark i en sammenhængende periode på 2 år. Tilskud kan ikke gives, hvis forældremyndighedens indehavere er udsendt i udenrigstjenesten eller ansat ved De Europæiske Fællesskaber. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling kan fastsætte regler om administrationen af tilskudsordningen.

2.5.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Muligheden for at få tilskud til dækning af betaling for undervisning i udlandet er således begrænset til elever, der følger uddannelsen til studentereksamen.

For at ligestille de gymnasiale uddannelser foreslås det, at det efter et års gymnasial undervisning i Danmark fremover skal være muligt for elever på alle de gymnasiale uddannelser at søge om tilskud til at betale for undervisning i udlandet, der sigter mod en international eksamen i udlandet, som er adgangsgivende til videregående uddannelser i Danmark. Den eksisterende ordning foreslås således udvidet til også at omfatte uddannelsen til merkantil studentereksamen og teknisk studentereksamen. Eksamen skal være på niveau med den danske uddannelse, og den skal give adgang til videregående uddannelser i Danmark. Dette fremgår af aftale af 3. juni 2016 om styrkede gymnasiale uddannelser.

Det foreslås, at ordningen i øvrigt afspejler den hidtil gældende ordning i forhold til betingelser for modtagelse af tilskud og i forhold til administrationen.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 30 (§ 45, stk. 1, 1. pkt.), og bemærkningerne hertil.

2.6. Udbud

2.6.1. Gældende ret

Hjemlen til, at institutioner godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse eller andre institutioner, der gennemfører grundforløb i henhold til lov om erhvervsuddannelser, kan godkendes af ministeren til at udbyde uddannelsen til højere handelseksamen (hhx) og uddannelsen til højere teknisk eksamen (htx) følger af § 38 i lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx).

Hjemlen til, at institutioner godkendt efter lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., kan godkendes til udbud af uddannelsen til studentereksamen og uddannelsen til højere forberedelseseksamen følger af § 1 i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v.

2.6.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Med lovforslag om gymnasiale uddannelser foreslås lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx) ophævet som følge af ønske i aftale af 3. juni 2016 om styrkede gymnasiale uddannelser om at sammenskrive de tre gymnasiale uddannelseslove til én lov.

I lighed med, hvad der gør sig gældende på det almengymnasiale område, foreslås det, at udbudsbestemmelsen i forhold til uddannelsen til højere handelseksamen og højere teknisk eksamen, der fremadrettet ændrer navn til henholdsvis uddannelsen til merkantil studentereksamen og uddannelsen til teknisk studentereksamen, jf. forslag til lov om de gymnasiale uddannelser, indarbejdet i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse. Dermed vil de respektive bestemmelser om godkendelse til udbud være at finde i den institutionelle lovgivning. Der er i øvrigt tale om en uændret videreførelse af bestemmelsen.

På det almengymnasiale område fremgår den tilsvarende bestemmelse herom som nævnt af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. (§ 1).

Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 2 (§ 1, stk. 2) og 3, og bemærkningerne hertil.

2.7. Tilskud til merkantil og teknisk studentereksamen

2.7.1. Tilskud til de direkte undervisningsudgifter

2.7.1.1. Gældende ret

Af § 39 i lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx) følger, at staten yder tilskud til dækning af de direkte undervisningsudgifter fraregnet indtægter ved uddannelserne.

Af bestemmelsen følger endvidere regulering af muligheder for momskompensation.

Det følger desuden af bestemmelsen, at ministeren for børn, undervisning og ligestilling kan fastsætte særlige tilskudsregler i forbindelse med uddannelsesforsøg for elever i enkeltfagsundervisning og for skoler med lille elevtilgang, hvis det ud fra regionale hensyn er vigtigt at bevare uddannelsen det pågældende sted. Endelig følger hjemlen for staten til at yde særligt tilskud til institutioner for færdiggørelse af uddannelse, tilskud på baggrund af andelen af frafaldstruede elever samt til på finansloven at fastsætte særlige takster for fjernundervisning af bestemmelsen.

Af § 21 a i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse følger regulering af muligheder for momskompensation.

På det almengymnasiale område fremgår tilsvarende bestemmelser af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. (kapitel 5).

For de private gymnasier m.v. reguleres de tilskudsmæssige forhold af lov om private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere forberedelseseksamen og kurser til højere forberedelseseksamen (hf-kurser), der ved dette lovforslag ændrer titel til lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser.

2.7.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Med lovforslag om gymnasiale uddannelser foreslås lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx) ophævet som følge af ønske i aftale af 3. juni 2016 om styrkede gymnasiale uddannelser om at sammenskrive de tre gymnasiale uddannelseslove til én lov.

I lighed med, hvad der gør sig gældende på det almengymnasiale område, foreslås tilskudsbestemmelsen for uddannelsen til højere handelseksamen og uddannelsen til højere teknisk eksamen, der fremadrettet ændrer navn til henholdsvis uddannelsen til merkantil studentereksamen og uddannelsen til teknisk studentereksamen, jf. forslag til lov om de gymnasiale uddannelser, indarbejdet i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse. Dermed vil de respektive bestemmelser for alle de gymnasiale uddannelser om denne type af tilskud m.v. være at finde i den institutionelle lovgivning. Bestemmelsen i § 39 foreslås således videreført i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, dog undtaget den del af bestemmelsen (stk. 3 og 4), der vedrører momskompensation, idet sådanne bestemmelser allerede forefindes i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse.

Der er i øvrigt tale om en uændret videreførelse af bestemmelsen.

Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 9 og 10, og bemærkningerne hertil.

2.7.2. Tilskud til særligt tilrettelagte forløb for elever med nedsat psykisk funktionsevne

2.7.2.1. Gældende ret

Der er i gældende ret ingen bestemmelser, hvorefter der vil kunne ydes tilskud til særligt tilrettelagte forløb i uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx) for elever med nedsat psykisk funktionsevne.

Der er i § 33 b i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almenvoksenuddannelse m.v. en bestemmelse om tilskud til institutioner, der udbyder særligt tilrettelagte stx- og hf-forløb for elever og kursister med nedsat psykisk funktionsevne, herunder Aspergers syndrom. Den nuværende ordning i § 33 b i lov om lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almenvoksenuddannelse m.v. blev indført ved lov nr. 1467 af 17. december 2013, hvor rammerne for ordningen er nærmere beskrevet, jf. Folketingstidende 2013-14, A, L 41 som fremsat den 10. oktober 2013.

2.7.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Af aftale af 3. juni 2016 om styrkede gymnasiale uddannelser fremgår det, at de eksisterende tilbud til unge med Aspergers syndrom udvides med udbud på de erhvervsgymnasiale uddannelser.

Det foreslås derfor, at der etableres en permanent retlig ramme for et tilbud på uddannelsen til merkantil studentereksamen og uddannelsen til teknisk studentereksamen svarende til de eksisterende tilbud om stx- og hf-forløb for elever med nedsat psykisk funktionsevne, herunder Aspergers syndrom.

Det ny tilbud for uddannelsen til merkantil studentereksamen og uddannelsen til teknisk studentereksamen vil i lighed med de eksisterende tilbud på stx- og hf-forløb, der videreføres for almen studentereksamen og uddannelsen til hf-eksamen, være kvoteret og blive tildelt gennem en udbudsrunde.

Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 7, og bemærkningerne hertil.

2.8. Undtagelse fra deltagerbetaling

2.8.1. Gældende ret

I § 47 i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. fremgår det, at kursister ved enkeltfagsundervisning til højere forberedelseseksamen og studentereksamen for alle fag skal betale for at deltage i undervisning og prøver, og selvstuderende skal betale for at gå til prøve.

Der er i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. ingen bestemmelser, hvorefter enkeltfagskursister kan undtages fra deltagerbetaling.

På baggrund af § 44, stk. 2, i lov om uddannelsen til studentereksamen (stx) (gymnasieloven) er der i bekendtgørelse nr. 914 af 7. juli 2010 om gymnasial supplering (GS-bekendtgørelsen) udstedt særskilte regler om deltagerbetaling for gymnasiale suppleringskurser. Af GS-bekendtgørelsens § 11 fremgår, at undervisningen er gratis for kursister på GSK samt hf+ og fagpakke hhx, såfremt undervisningen er påbegyndt senest den 1. oktober i det kalenderår, der er to år efter det kalenderår, hvor den adgangsgivende eksamen henholdsvis erhvervsuddannelse er afsluttet. Undervisningen med tilhørende prøver skal være afsluttet senest et år efter, at undervisningen er påbegyndt. For kursister, for hvem undervisningen ikke er gratis, er deltagelse i undervisning efter GS-bekendtgørelsen betinget af forudgående indbetaling af deltagerbetaling for hvert enkelt fag eller fagpakke.

2.8.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Af aftale af 3. juni 2016 om styrkede gymnasiale uddannelser fremgår det, at hf-studenter med en normal toårig hf-uddannelse på 1625 timer i forlængelse af deres uddannelse eller senere i livet kan få et ønske om at udvide deres højere forberedelseseksamen med flere fag, så de f.eks. kan søge ind på en akademisk bacheloruddannelse.

Muligheden for faglig overbygning på en hf-uddannelse kan ske via hf-enkeltfag eller gymnasial supplering (GSK). Deltagelse i hf-enkeltfag er efter de gældende regler forbundet med deltagerbetaling (for visse fag 450 kr. for andre fag, 1100 kr.). Den samlede betaling kan refunderes, hvis en kursist afslutter en samlet enkeltfagseksamen eller en hf-fagpakke, der er adgangsgivende til mellemlange videregående uddannelser.

På GSK-fag skal der betales (450 kr.), hvis faget tages senere end den 1. oktober to år efter, at kursisten har afsluttet sin eksamen. Beløbet kan ikke refunderes.

Det foreslås, at de regler, der gælder i dag for GSK, overføres til elever på overbygningen på hf, således at der ikke betales for overbygning, der påbegyndes senest 1. oktober to år efter afsluttet højere forberedelseseksamen. Undervisningen med tilhørende prøver skal være afsluttet senest et år efter, at undervisningen er påbegyndt.

Det indebærer, at der erlægges deltagerbetaling efter de hidtil gældende regler for hf-enkeltfagskursister, hvis de ikke inden for tidsfristen får påbegyndt og afsluttet overbygningen på hf.

Endelig foreslås det, at bemyndigelsen for ministeren for børn, undervisning og ligestilling til at fastsætte regler om betaling for GSK for kursister på gymnasial supplering, for hvem undervisningen ikke er vederlagsfri, flyttes til lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v.

Det henvises til lovforslagets § 1, nr. 34 og 37, og bemærkningerne hertil.

2.9. Ændrede adgangskrav til erhvervsuddannelserne

2.9.1. Gældende ret

Som led i den seneste erhvervsuddannelsesreform (aftale af 24. februar 2014 om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser), er der i erhvervsuddannelseslovens § 5 fastsat krav om, at ansøgere til en erhvervsuddannelse skal have opnået et gennemsnit på mindst 2,0 i henholdsvis dansk og matematik ved 9. - eller 10.-klasseprøverne eller kan dokumentere et tilsvarende resultat fra en tilsvarende prøve, og at ansøgeren er vurderet uddannelsesparat i henhold til lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. Subsidiært har en ansøger adgang, hvis denne er vurderet af den ansøgte skole til at kunne gennemføre en erhvervsuddannelse, jf. nærmere § 5, stk. 2 og 3.

Med hjemmel i loven er der administrativt fastsat nærmere regler om undervisning og prøver, der kan træde i stedet for de afsluttende prøver i folkeskolen, herunder kan bestået dansk på trin 4 (FVU) og bestået matematik på trin 2 (FVU) give tilstrækkelige kompetencer til at blive optaget.

Elever, der har indgået en uddannelsesaftale med en virksomhed, har direkte adgang til optagelse til en erhvervsuddannelse uanset eventuelle karakterkrav og uddannelsesparathedsvurderinger.

Ansøgere, som ikke kan opfylde karakterkravet, eller kravet om at være blevet vurderet uddannelsesparat, kan optages på en erhvervsuddannelse på baggrund af en helhedsvurdering, der bygger på ansøgerens resultat ved en centralt udviklet og fastsat prøve i dansk og matematik og en personlig samtale, der har til formål at afdække ansøgers specifikke faglige potentiale. En ansøger, der er vurderet ikke-uddannelsesparat, men har opnået et gennemsnit på 2,0 i henholdsvis dansk og matematik ved den centralt stillede prøve, kan optages, hvis institutionen for erhvervsrettet uddannelse på baggrund af en samtale vurderer, at ansøgeren kan gennemføre en erhvervsuddannelse.

Hvis særlige hensyn taler for det, kan ministeren efter indstilling fra det faglige udvalg, undtage enkelte erhvervsuddannelser fra kravene til resultater i dansk og/eller matematik. Dette vil i givet fald omfatte den konkrete uddannelse og dermed kun de elever, der starter direkte på grundforløbets 2. del.

2.9.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Af aftale af 3. juni 2016 om styrkede gymnasiale uddannelser fremgår det bl.a., at der skal stilles større krav til elever ved optagelse til gymnasiale og erhvervsrettede ungdomsuddannelser ved at indføre en afgangseksamen i folkeskolen, som skal være bestået, for at en ansøger kan optages til en ungdomsuddannelse.

For ikke unødvendigt at afskære mulige ansøgere fra erhvervsuddannelser, som de ellers ville kunne gennemføre, bør kravet om bestået afgangseksamen stilles i en modificeret form til ansøgere til disse uddannelser. Det foreslås derfor, at en ansøger, som ikke har bestået folkeskolens afgangseksamen, men som opfylder det hidtidige krav om at have opnået et gennemsnit på mindst 2,0 i henholdsvis dansk og matematik ved 9. - eller 10.-klasseprøverne eller kan dokumentere et tilsvarende resultat fra en tilsvarende prøve, fortsat kan optages, ligesom muligheden for optagelse efter en optagelsesprøve og en samtale opretholdes for ansøgere, som heller ikke opfylder mindstekravet til prøvekarakterer i fagene dansk og matematik.

Der lægges endvidere - som noget nyt og uden reference til gymnasieaftalen - op til, at ansøgere, der hverken opfylder betingelserne om bestået folkeskolens afgangseksamen eller kravet til karaktergennemsnit ved en tilsvarende prøve, men som gennem anden undervisning på et niveau, som mindst svarer til undervisningen frem mod folkeskolens 9. klasseprøver, kan dokumentere faglige kvalifikationer, der i niveau og resultat svarer hertil, vil kunne optages på grundlag af en helhedsvurdering og en samtale, forudsat at en afsluttende prøve ikke har været en mulighed.

De øvrige efter loven gældende optagelseskrav og undtagelserne herfra opretholdes efter forslaget.

Der henvises til lovforslagets § 9, nr. 1, 3 og 4, og bemærkningerne hertil.

2.10. Ændrede krav til uddannelsesparathedsvurderinger i 8.-10. klasse

2.10.1. Gældende ret

Efter den gældende vejledningslov foretages der i 8. klasse en vurdering af elevens faglige forudsætninger på baggrund af elevens opnåede standpunktskarakterer. Elever, der har opnået mindst 4,0 i gennemsnit af de standpunktskarakterer, der skal afgives i 8. klasse, opfylder i dag de faglige forudsætninger for at være uddannelsesparat til ungdomsuddannelserne, med mindre elevens faglige niveau falder senere. Dertil kommer opfyldelse af de personlige og sociale forudsætninger, der stilles for at være uddannelsesparat til henholdsvis en gymnasial uddannelse og en erhvervsuddannelse.

2.10.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Af aftale af 3. juni 2016 om styrkede gymnasiale uddannelser fremgår det bl.a., at der skal stilles skærpede krav til elevers uddannelsesparathed ved optagelse til de treårige gymnasiale og erhvervsgymnasiale ungdomsuddannelser ved at indføre krav om mindst 5,0 i gennemsnit af alle afsluttende standpunktskarakterer i 8. klasse som faglige forudsætninger for at blive erklæret uddannelsesparat til gymnasiet i 8. klasse. For parathedsvurdering til den toårige hf-uddannelse og erhvervsuddannelserne er kravet mindst 4,0 i gennemsnit. Det fremgår også, at elevernes arbejde med uddannelsesplanen i folkeskolens ældste klasser skal tilføres et nyt element: En studievalgportfolio.

I overensstemmelse med aftale af 3. juni 2016 om styrkede gymnasiale uddannelser foreslås at skærpe kravene til uddannelsesparathed til de gymnasiale uddannelser, for derved at styrke elevernes faglige forudsætninger for at gennemføre en gymnasial uddannelse. Forslaget går ud på at hæve karakterkravet fra 4,0 til 5,0 for elever, der søger treårige gymnasiale uddannelser. Uddannelsesparathedsvurderingen vil fortsat være en helhedsvurdering af, om elevens faglige, sociale og personlige forudsætninger vurderes at være tilstrækkelige for at kunne gennemføre en ønsket ungdomsuddannelse. Der ændres med forslaget ikke på de grundlæggende principper for uddannelsesparathedsvurderingen, kun på de formelle krav til karakterniveau for de treårige gymnasiale uddannelser samt på kravet om, at de faglige forudsætninger for at blive vurderet uddannelsesparat i forhold til de treårige gymnasiale uddannelser og den toårige hf-uddannelse skal være opfyldt i både 8., 9. klasse og 10. klasse.

For elever, der ikke opfylder alle de omtalte tre kriterier, vil Ungdommens Uddannelsesvejledning således fortsat skulle foretage en nærmere vurdering af eleverne, bl.a. under hensyntagen til den uddannelsesretning, den unge konkret måtte ønske. Der skal fortsat foretages en bred faglig vurdering af, om elevens faglige niveau vurderes at være tilstrækkeligt for at kunne gennemføre enten en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse ved afslutningen af 9. klasse uden en særlig målrettet indsats. Er dette ikke tilfældet skal en sådan målrettet skole- og vejledningsindsats iværksættes.

Det vil endvidere i forhold til elever, der er vurderet uddannelsesparate i 8. klasse, men er faldet i det faglige niveau i 9. klasse, jf. lovens § 2 g, stk. 5, fortsat være op til Ungdommens Uddannelsesvejledning ud fra elevens opnåede standpunktskarakterer mm. at vurdere, om niveauet er tilstrækkeligt for at kunne gennemføre en erhvervsuddannelse. Ligeledes vil der for elever, der ikke var uddannelsesparate i 8. klasse, fortsat altid skulle foretages en ny vurdering i 9. klasse samt evt. i 10. klasse.

Endelig vil der forsat være mulighed for, at ministeren for børn, undervisning og ligestilling kan fastsætte regler om fravigelse af reglerne for enkelte elever i særlige tilfælde, jf. lovens § 2 i.

I forhold til gymnasieaftalens element vedrørende en studievalgportfolio lægges op til, at eleverne i udskolingen skal have arbejdet systematisk med sammenhængen mellem skole, uddannelse og arbejdsmarked, og skal dokumentere dette i studievalgportfolien, herunder angive faglige interessefelter og kendskab til den ansøgte institutions uddannelsesudbud.

Der henvises til lovforslagets § 9, nr. 2, og § 12, nr. 1-3, og bemærkningerne hertil.

2.11. Eux

2.11.2. Gældende ret

§ 3, stk. 1, i lov om studiekompetencegivende eksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) indeholder bestemmelser om de overordnede krav til et eux-forløb. Af § 3, stk. 2, fremgår det, at den samlede uddannelsestid for de fag m.v., der fremgår af stk. 1, skal svare til uddannelsestiden for uddannelse til højere forberedelseseksamen, jf. dog stk. 4, hvoraf det fremgår, at uddannelsestiden, jf. stk. 2, for et eux-forløb kan afkortes på baggrund af de kompetencer, som eleven kan opnå fra undervisning i erhvervsuddannelsen.

Af § 3 a i samme lov fremgår det, at der kan fastsættes regler om eux-forløb, hvor undervisning på gymnasialt niveau afsluttes i et særskilt studiekompetencegivende forløb forud for en erhvervsuddannelses hovedforløb. I sådanne forløb får eleverne bevis for opnået generel studiekompetence, når de krævede prøver er aflagt ved afslutningen af det studiekompetencegivende forløb, og eksamen er bestået. Dette bevis benævnes bevis for eux 1. del, og det findes alene i de merkantile erhvervsuddannelser.

2.11.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det indgår i aftale af 3. juni 2016 om styrkede gymnasiale uddannelser, at de tre treårige gymnasiale uddannelser (hhx, htx og stx) samt eux-forløb har forskellige fag og indhold, forskellig struktur og udbydes på forskellige institutionstyper, henholdsvis institutioner for erhvervsrettet uddannelse og institutioner for almengymnasiale uddannelser. Alle uddannelserne giver eleverne generel studiekompetence, og uddannelserne er således ligeværdige, selv om de er målrettet forskelige fagområder og giver adgang til forskellige typer videregående uddannelser.

Videre indgår det, at indholdet og studiekompetencen i uddannelsen til højere forberedelseseksamen ændres, samt at begreberne uddannelsestid og elevtid ændres til undervisningstid og fordybelsestid.

I eux-loven, jf. ovenfor, er omfanget af den gymnasiale eksamen fastsat i form af uddannelsestid samt med henvisning til omfanget af uddannelsestid i uddannelsen til højere forberedelseseksamen. Derfor er det nødvendigt at fastsætte omfanget af de studieforberedende elementer i eux-forløb på anden vis end i den nuværende eux-lov. Derudover ændres adgangsforudsætningerne til alle de gymnasiale uddannelser, hvori eleverne opnår generel studiekompetence. Generel studiekompetence kan udover i de gymnasiale uddannelser opnås i forbindelse med et eux-forløb. Enten ved udstedelse af eux-beviset, når eux-forløbet afsluttes, eller ved udstedelsen af beviset for eux 1. del, som udstedes efter de to første år i de merkantile eux-forløb. Det betyder, at eleverne allerede på dette tidspunkt, hvis de ønsker det, f.eks. hvis de ikke kan opnå en praktikplads, kan vælge at søge om optagelse på en videregående uddannelse med udgangspunkt i det udstedte bevis for eux 1. del.

For at præcisere ligeværdigheden og dermed opnåelsen af generel studiekompetence i eux-forløb foreslås det, at omfanget af den erhvervsfaglige studentereksamen fastsættes i eux-loven uden reference til uddannelsen til højere forberedelseseksamen. Det foreslås, at det eksisterende omfang af fag og niveauer m.v. på gymnasialt niveau i eux-forløb videreføres, og at omfanget derfor fastsættes til ca. 1.625 timer (eksklusiv afkortning). Dette vil være en videreførelse af hidtidig praksis, da omfanget af fag og niveauer m.v. på gymnasialt niveau i de nuværende eux-forløb har været vurderet i forhold til dette omfang. Eux skal evalueres i 2016, og evalueringsresultatet, som forventes at foreligge ultimo 2016, skal efterfølgende danne grundlag for politiske drøftelser. Det foreslås, at eventuelle ændringer i tidsbegreber, f.eks. i form af at indføre begrebet "undervisningstid" i stedet for "uddannelsestid" i eux, afventer evalueringsresultatet. Derfor foreslås det, at omfanget af eux-forløb fortsat fastsættes med anvendelse af begrebet "uddannelsestid".

For at de merkantile eux-forløb ikke må fremstå som en genvej til generel studiekompetence for unge, herunder for unge, som ikke opfylder adgangsforudsætningerne til de gymnasiale uddannelser, foreslås det, at beviset for eux 1. del og dermed afstigningsmuligheden i de merkantile eux-forløb omdefineres, således at dette bevis fremover alene giver studiekompetence på linje med en hf-eksamen eller højere forberedelseseksamen uden overbygning og således ikke længere giver generel studiekompetence. Intentionen med de merkantile eux-forløb vil fortsat være, at eleverne efter det studiekompetencegivende forløb fortsætter i hovedforløbet.

Når hovedforløbet og dermed det fulde eux-forløb er gennemført, udstedes fortsat erhvervsuddannelsesbevis samt eux-bevis, som giver generel studiekompetence. Elever, der ikke kan finde en praktikplads, kan optages i skolepraktik på de uddannelser, der udbydes med skolepraktik.

Elever, der ikke kan finde en praktikplads på uddannelser uden skolepraktik (finansuddannelsen og eventkoordinatoruddannelsen), eller elever, som ikke kan finde en praktikplads og fravælger skolepraktik, og som derfor falder fra deres merkantile eux-forløb, vil kunne benytte beviset for eux 1. del til at søge ind på erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser.

Derudover vil disse personer få mulighed for gennem enkeltfagsundervisning at opnå en overbygning til beviset, således at de kan få generel studiekompetence og dermed adgang til at søge ind også på universitetsbacheloruddannelser. En overbygning vil, ligesom i forhold til de fremtidige hf-eksamener og højere forberedelseseksamener, indholdsmæssigt mindst svare til forskellen på en fagpakke uden overbygning og en udvidet fagpakke på den toårige uddannelse til hf-eksamen.

En overbygning kan opnås enten gennem egentlige supplerende overbygningsforløb, jf. § 65, stk. 3, i det samtidig fremsatte forslag til lov om de gymnasiale uddannelser, eller ved at den pågældende uden nærmere aftale med en institution om et supplerende overbygningsforløb på eget initiativ gennemfører hf-enkeltfag i tilstrækkeligt omfang.

Der henvises til lovforslagets § 8, nr. 1-6, og § 9, nr. 6-8, og bemærkningerne hertil samt til bemærkningerne til § 41 og § 65 i forslag til lov om de gymnasiale uddannelser.

2.12. Folkeskolens afgangseksamen

2.12.1. Gældende ret

Efter den gældende bestemmelse i folkeskolelovens § 14, stk. 1, er det obligatorisk, at eleverne ved afslutningen af undervisningen på 9. klassetrin aflægger folkeskolens 9.-klasseprøver, som kan gennemføres i fagene dansk, engelsk, kristendomskundskab, historie, samfundsfag, matematik, geografi, biologi, fysik/kemi, idræt samt tysk/fransk.

Der er i alt syv obligatoriske prøver. Hver elev skal aflægge fem lovbundne prøver - to prøver i faget dansk (én mundtlig og én skriftlig bestående af et antal delprøver), en prøve i hvert af fagene matematik (bestående af et antal delprøver) og engelsk samt en fælles prøve, hvori fagene fysik/kemi, biologi og geografi indgår. Herudover skal den enkelte elev aflægge to prøver, som udvælges efter udtrækning efter ministeren for børn, undervisning og ligestillings bestemmelse henholdsvis inden for fagblokken humanistiske fag og inden for fagblokken naturfag.

Som noget særligt består prøverne i dansk og matematik af flere delprøver. Prøverne i dansk består således af en skriftlig prøve, hvori der indgår to delprøver, samt en mundtlig prøve. Prøve i matematik er skriftlig, i hvilke der indgår to delprøver. Der indgår ikke delprøver i de andre prøvefag.

Herudover har eleverne mulighed for ved afslutningen af undervisningen på 9. klassetrin at indstille sig til 9.-klasseprøve i en række valgfag. Deltagelse i disse prøver er frivilligt.

Det følger af folkeskolelovens § 13, stk. 9, at der skal udstedes et fysisk prøvebevis efter endt prøveaflæggelse. Der gælder i dag ikke noget beståkrav i forhold til folkeskolens 9.-klasseprøver. De nærmere regler om folkeskolens prøver er fastsat i bekendtgørelse nr. 1824 af 16. december 2015.

2.12.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Et stigende antal unge begynder i dag på en gymnasial uddannelse, selvom de har svage faglige forudsætninger for at gennemføre. Det er vigtigt, at de unge vælger den uddannelse, der passer bedst til dem og deres faglige forudsætninger.

Regeringen er derfor blevet enig med gymnasieforligskredsen om at stille krav til elevernes faglige forudsætninger ved at indføre krav om, at elever fremover skal have bestået folkeskolens obligatoriske 9.-klasseprøver, som fremadrettet kaldes afgangseksamen, hvis eleven søger en ungdomsuddannelse. Det foreslås derfor, at folkeskolens obligatoriske 9.-klasseprøver ændrer navn til folkeskolens afgangseksamen.

En eksamen består sædvanligvis af et antal prøveafsluttende fag efter reglerne for den enkelte uddannelse. Når der er beståkrav til en eksamen, beregnes eksamensresultatet som et vægtet gennemsnit, som skal være på mindst 2,0. I beregning af eksamensresultatet indgår prøvekarakterer og årskarakterer, hvor disse gives.

Det foreslås, at der med beståkravet i folkeskolen forstås et ikke-vægtet gennemsnit på mindst 2,0 i de obligatoriske prøver i 9. klasse, dvs. skriftlig dansk, mundtlig dansk, skriftlig matematik, mundtlig engelsk og praktisk/mundtlig fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi (folkeskolelovens § 14, stk. 2, 1. pkt.) samt udtræksprøverne (folkeskolelovens § 14, stk. 2, 2. pkt.).

Prøven i skriftlig dansk består af to delprøver (læsning og retskrivning samt skriftlig fremstilling). Prøven i matematik består af to delprøver (prøve med hjælpemidler og prøve uden hjælpemidler). Det foreslås, at der i gennemsnittet indgår én karakter for skriftlig dansk - dette beregnes som et ikke-vægtet gennemsnit af de to delprøver i skriftlig dansk - og én karakter for skriftlig matematik - dette beregnes som et ikke-vægtet gennemsnit for de to delprøver i skriftlig matematik. Herudover indgår der én karakter for mundtlig dansk, én karakter for mundtlig engelsk og én karakter for den praktisk/mundtlige fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi samt én karakter for hver af de to prøver, som udvælges efter udtrækning blandt de i folkeskolelovens § 14, stk. 2, 2. pkt., nævnte fag.

Resultatet af evt. prøveaflæggelse i valgfag indgår ikke i folkeskolens afgangseksamens beståkrav.

Standpunktskaraktererne indgår i uddannelsesparathedsvurdering i folkeskolen, hvorfor det foreslås, at disse karakterer ikke indgår i beståkravet.

10.-klasseprøverne ændres ikke, men elever, som går i 10. klasse, kan indstille sig til folkeskolens 9.-klassesprøver i dansk, matematik og engelsk og dermed forbedre deres afgangseksamen.

De kommende regler om folkeskolens afgangseksamen, herunder digitale eksamensbeviser vil blive udmøntet i bekendtgørelse om folkeskolens prøver.

Forslaget er efterfølgende tiltrådt af folkeskoleforligskredsen.

Som følge af ovenstående forslag foretages konsekvensrettelser i lov om kommunale internationale grundskoler, lov om ungdomsskoler, lov om kommunale særlige tilbud til grundskoleundervisning, lov om friskoler og private grundskoler m.v. og lov om efterskoler og frie fagskoler.

Der henvises til lovforslagets § 13, nr. 1, 3-6, 9 og 11, § 14, nr. 1-3, § 15, nr. 1-4, § 16, nr. 1 og 2, § 17, nr. 3-6, og § 18, nr. 1-3, og bemærkningerne hertil.

2.13. Digitalisering af eksamens- og prøvebeviser

2.13.1. Gældende ret

I henhold til de gældende reglerne udstedes bevis for folkeskolens 9. - eller 10.-klasseprøver, bevis for elever, der udskrives efter 7. klassetrin samt enkeltfagsbeviser på hvidt A4-papir af passende kvalitet.

Der må kun udstedes ét originalbevis. Skolens leder kan dog efter anmodning udlevere kopi af beviset, hvis det originale bevis er bortkommet. Herudover kan skolens leder udstede et nyt originalbevis, hvis det første udstedte bevis inddrages og tilintetgøres. Skolens pligt til at opbevare beviser, herunder oplysninger, der er nødvendige for at udstede bevis er reguleret i arkivlovgivningen, forvaltningsloven og persondataloven.

2.13.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås, at eksamens- og prøvebeviset bliver digitalt, og eksamens- og prøveresultaterne vil derfor registreres elektronisk. Forældrene og eleven skal efter anmodning til skolen modtage en bekræftet udskrift af det digitale eksamensbevis.

Til håndtering af de digitale beviser skal etableres en databaseløsning, karakterdatabasen. Skolerne vil fortsat have ansvaret for udlevering af beviser, og får nu hjemmel til at udstede det digitalt eksempelvis ved udsendelse til elevernes e-boks. Skolen vil også kunne udlevere beviset på hvidt A4-papir (gerne af passende kvalitet), idet oplysninger om fag og karakterer som fremgår af de udstedte beviser skal modsvare de data, som skolen skal registrere i Karakterdatabasen. Data fra Karakterdatabasen skal dække samme rolle for søgningen til ungdomsuddannelserne, som Eksamensdatabasen i dag gør i forhold til søgningen til de videregående uddannelser. Desuden skal den smidiggøre processen omkring uddannelsesparathedsvurderingen, ligesom data på sigt kan indgå i andre sammenhænge, hvor det måtte være relevant.

Alle oplysninger om elevens karakterer, som er nødvendige for henholdsvis uddannelsesparathedsvurdering og optagelse på ungdomsuddannelser, registreres i databasen. Disse oplysninger er standpunktskarakterer for 8. til 10. klasse og karakterer for prøve (bundne, udtrukne samt valgfrie prøver) samt oplysning om resultatet af folkeskolens afgangsprøve.

Desuden skal databasen omfatte karakteroplysninger for almen voksenuddannelse (AVU), da disse har samme funktion, som grundskoleelevernes karakterer, i optaget på ungdomsuddannelserne.

Som en konsekvens af gymnasieaftalen digitaliseres eux-beviserne ligeledes. Der vil endvidere være behov for en række ændringer på Eksamensdatabasen. Se herom det samtidig fremsatte forslag til lov om de gymnasiale uddannelser, pkt. 2.2.5.2 i de almindelige bemærkninger og bemærkninger til §§ 49-52 og § 54.

Skolerne vil som hidtil i henhold til arkivlovgivningen, forvaltningsloven og persondataloven have pligt til at opbevare beviser, herunder oplysninger, der er nødvendige for at udstede bevis.

Bekræftet udskrift af et digitalt eksamensbevis er vederlagsfri.

Der henvises til lovforslagets § 8, nr. 7 og 10, § 10, nr. 2, § 13, nr. 2 og 5, samt bemærkningerne hertil.

2.14. Digital identifikationsløsning

2.14.1. Gældende ret

Der er i gældende lovgivning ikke særskilte bestemmelser om behandlingen af personoplysninger i den digitale identifikationsløsning, UNI-Login, som Styrelsen for It og Læring stiller til rådighed for kommuner og selvejende institutioner på dagtilbudsområdet og undervisningsområdet. Behandlingen af personoplysninger i UNI-Login er omfattet af de almindelige regler for behandling af personoplysninger i persondataloven.

UNI-Login stilles i dag til rådighed for kommunerne til brug for elever i folkeskolen, ungdomsskolerne og for forældrene til børn i dagtilbud samt for gymnasier, institutioner for erhvervsrettet uddannelse og voksenuddannelsescentre med elever m.v. på ungdomsuddannelserne. Endvidere stilles løsningen til rådighed for frie grundskoler, efterskoler, frie fagskoler og produktionsskoler til brug for deres elever. UNI-Login stilles endvidere til rådighed for en række videregående uddannelsesinstitutioner. Udover brugere af de nævnte institutioner (elever, forældrene m.v.) stilles løsningen også til rådighed for medarbejdere på de nævnte institutioner m.v.

De oplysninger, der behandles i UNI-Loginsystemet, er alene identifikationsoplysninger, dvs. oplysninger om bl.a. navn, adresse, telefonnumre, e-mail, cpr-numre, uddannelsesoplysninger (f.eks. skole, afdeling, klasse) om elever og kontaktpersoner (f.eks. forældre eller værger) samt om medarbejdere ved institutionerne.

UNI-Loginsystemet bruges som login til en række systemer, der af ministeriet stilles til rådighed for uddannelsesinstitutionernes elever og medarbejdere. Der er på en række områder fastsat regler, hvorefter brug er obligatorisk:

- I bekendtgørelse om folkeskolens prøver er fastsat, at UNI-Login tjener som identifikation af eleven ved skriftlige prøver, samt at adgangen til ministeriets digitale prøveafviklingssystem for elever og relevante medarbejdere på kommunens skoler og i den kommunale forvaltning sker ved UNI-Login. Det er endvidere fastsat, at skolens leder skal sikre, at opdaterede oplysninger om skolens elever og medarbejdere, som er nødvendige for gennemførelsen af prøverne, tilbagemelding af resultaterne og opfølgning på disse, er registreret og overført til UNI-Login forud for gennemførelsen af prøverne, samt at kommunalbestyrelsen skal sikre, at de medarbejdere i den kommunale forvaltning, der skal have adgang til resultaterne af prøverne, er registreret med de nødvendige oplysninger i UNI-Login.

- I bekendtgørelse om måling af elevernes trivsel i folkeskolen er fastsat, at adgangen til trivselsmålingen for elever og relevante medarbejdere på kommunens skoler og i den kommunale forvaltning sker ved UNI-Login. Det er endvidere fastsat, at skolens leder skal sikre, at opdaterede oplysninger om skolens elever og medarbejdere, som er nødvendige for gennemførelsen af målingen, tilbagemelding af resultaterne og opfølgning på resultaterne, er registreret og overført til UNI-Login forud for gennemførelsen af målingen, samt at kommunalbestyrelsen skal sikre, at de medarbejdere i den kommunale forvaltning, der skal have adgang til resultaterne af målingen for kommunens skoler, er registreret med de nødvendige oplysninger i UNI-Login.

- I bekendtgørelse om krav til digitale elevplaner i folkeskolen fremgår, at elever og medarbejdere har adgang til elevplanen ved UNI-Login. Det er endvidere fastsat, at skolens leder skal sikre, at opdaterede oplysninger om skolens elever og medarbejdere er registreret og overført til UNI-Login, samt kommunalbestyrelsen tilsvarende skal sikre, at medarbejdere i den kommunale forvaltning og vejledere i Ungdommens Uddannelsesvejledning, der skal have adgang til elevplaner, er registreret med de nødvendige oplysninger i UNI-Login.

- I bekendtgørelse om anvendelse af test i folkeskolen mv. er der krav om, at de nationale test afvikles via testsystem, hvortil skolerne og kommunalbestyrelsen har adgang via UNI-Login. Det er endvidere fastsat, at skolens leder skal sikre, at opdaterede oplysninger om skolens elever og medarbejdere, som er nødvendige for testgennemførelsen og tilbagemeldinger om testresultater, er registreret og overført til UNI-Login forud for tilmelding til test og gennemførelsen heraf, samt at kommunalbestyrelsen skal sikre, at de medarbejdere i den kommunale forvaltning, der skal have adgang til testresultaterne for kommunens skoler og den brugeransvarlige, er registreret med de nødvendige oplysninger i UNI-Login.

De enkelte uddannelsesinstitutioner bruger endvidere UNI-Login som brugerrettighedssystem i forhold til andre, herunder i forhold til digitale læremidler som kommunerne, de selvejende uddannelsesinstitutioner m.fl. bruger.

Det er de enkelte kommuner eller selvejende uddannelsesinstitutioner, der i henhold til persondataloven er dataansvarlige for de oplysninger om elever, medarbejdere m.fl., der er indlæst i UNI-Loginsystemet. Det betyder, at Styrelsen for It og Lærings behandling af personoplysningerne i UNI-Logi?nsystemet sker på vegne af de dataansvarlige kommuner og selvejende institutioner og under iagttagelse af de krav, som persondataloven og evt. anden lovgivning stiller til håndteringen af personoplysninger.

Det forhold, at det i regler er fastsat, at kommunerne og/eller institutioner skal bruge UNI-Login som identifikationsløsning i forbindelse med pædagogiske og administrative tjenester, fritager ikke kommunerne og /eller institutioner for deres ansvar som dataansvarlig.

Offentlige myndigheder kan efter persondatalovens § 11, stk. 1, behandle oplysninger om personnummer med henblik på en entydig identifikation eller som journalnummer, mens private efter persondatalovens § 11, stk. 2, må behandle sådanne oplysninger, hvor det følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov, eller hvor den pågældende har givet udtrykkeligt samtykke hertil, samt hvor der er tale om videregivelse af oplysninger om personnummer, når videregivelsen er et naturligt led i den normale drift af virksomheder mv. af den pågældende art, og når videregivelsen er af afgørende betydning for at sikre en entydig identifikation af den registrerede eller videregivelsen kræves af en offentlig myndighed.

De dataansvarlige skal sikre sig, at Styrelsen for It og Læring træffer de i persondatalovens § 41, stk. 3-5, nævnte tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger, og påse, at dette sker, jf. persondatalovens § 42, stk. 1. Efter persondatalovens § 42, stk. 2, skal gennemførelsen af en behandling ved en databehandler ske i henhold til en skriftlig aftale parterne imellem. Af aftalen skal fremgå, at databehandleren alene handler efter instruks fra de dataansvarlige, og at bestemmelserne i persondatalovens § 41, stk. 3-5, ligeledes gælder for behandlingen ved databehandleren.

2.14.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Som udgangspunkt vil en databehandleraftale skulle indgås som en skriftlig kontrakt mellem parterne. I visse tilfælde kan kravet om en databehandleraftale opfyldes ved at fastsætte de fornødne bestemmelser i et andet retligt dokument. Det foreslås, at databehandleraftalen indsættes direkte i loven. Derved sikres, at der ikke opstår tvivl om denne, og at de 98 kommuner og de berørte selvejende uddannelsesinstitutioner ikke hver især skal indgå en særskilt databehandleraftale med Styrelsen for It og Læring.

UNI-Loginsystemet vil blive indrettet således, at en eller flere administratorer fra hver bruger (kommuner eller de berørte selvejende uddannelsesinstitutioner) i systemet kan markere, hvilke tjenester UNI-Login skal kunne bruges som digital identifikationsløsning i forhold til. For så vidt systemer, hvor det ved lov eller bekendtgørelse er fastsat, at UNI-Login skal bruges, vil systemet på forhånd kunne sættes op dertil.

Det vil være den statsinstitution, kommune, region eller selvejende institution, der indlæser personoplysninger i den digitale identifikationsløsning, der er dataansvarlig for behandlingen af disse oplysninger. Det gælder også i de tilfælde, hvor brug af UNI-Login er obligatorisk for institutioner, kommuner eller regioner.

Styrelsen for It og Læring vil således alene kunne behandle oplysninger om enkeltpersoner i UNI-Loginsystemet i overensstemmelse med de instrukser, som de dataansvarlige kommuner, selvejende institutioner m.fl. giver styrelsen. Når en elev eller medarbejder ikke længere er tilknyttet den dataansvarlige, og den dataansvarlige ikke længere har behov for at bruge oplysninger, vil det påhvile den dataansvarlige at give Styrelsen for It og Læring instruks om at slette oplysningerne om den pågældende. Det vil i praksis ske ved, at den dataansvarlige selv i systemet sletter den pågældende elev, medarbejdere etc. Hvis den pågældende elev eller medarbejder skifter til en anden bruger af UNI-Login, f.eks. ved skift af folkeskole eller ved skift fra folkeskole til ungdomsuddannelse, vil det påhvile den nye dataansvarlige kommune eller selvejende institution at oprette den pågældende i systemet igen.

Idet UNI-Login skal kunne bruges tværgående på dagtilbuds- og uddannelsesområdet, foreslås der indsat en tværgående bestemmelse om UNI-Login i lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v.

En lignende ordning er etableret ved § 8 i lov om digital løsning til brug for anmeldelse af sygefravær og anmodning om refusion og tilskud m.v. (Nemrefusion), jf. lovbekendtgørelse nr. 440 af 1. maj 2013.

For at undgå tvivl om institutionernes adgang til at behandle oplysninger om brugeres og medarbejderes personnummer i UNI-Login foreslås det endvidere fastsat, at der med henblik på en entydig identifikation kan behandles oplysninger herom i UNI-Login. En entydig identifikation er f.eks. afgørende, hvor UNI-Login f.eks. anvendes i forbindelse med digitale prøver i forbindelse med uddannelserne.

Der henvises til lovforslagets § 12, nr. 4 (§ 15 g), og bemærkningerne hertil.

2.15. Mulighed for at afskære klageadgang

2.15.1. Gældende ret

Der er ikke generelle bestemmelser om klageafskæring, hvor ministeren for børn, undervisning og ligestilling har delegeret sine kompetencer til en styrelse under Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, lov om private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere forberedelseseksamen (hf-kurser), lov om pædagogikum i de gymnasiale uddannelser, lov om Danmarks Evalueringsinstitut, lov om studiekompetencegivende eksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux), lov om erhvervsuddannelser, lov om almen voksenuddannelse og om anerkendelse af realkompetence i forhold til fag i almen voksenuddannelse, i hf-uddannelsen og i uddannelsen til studentereksamen (avu-loven), lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., lov om folkeskolen, lov om kommunale internationale grundskoler og lov om ungdomsskoler.

I § 45, stk. 1, 3. pkt., i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. er der en bestemmelse om, at ministeren kan bestemme, at en styrelses afgørelser om tilskud til undervisning i udlandet ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

I lov om kommunale særlige tilbud om grundskoleundervisning til visse udenlandske børn og unge er der i § 20, stk. 2, adgang til at fastsætte regler om, at hvor ministeren for børn, undervisning og ligestilling har delegeret sine kompetencer til en styrelse under Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, at så kan afgørelser ikke indbringes for ministeren.

2.15.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås, at der gives ministeren for børn, undervisning og ligestilling bemyndigelse til, i tilfælde hvor ministeren har delegeret sine kompetencer efter en lov til en styrelse under Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, at afskære muligheden for klageadgang, medmindre der i loven er etableret en klageadgang, eller fastsætte regler om fremgangsmåden ved klagen. Forslaget sikrer, at ministeren for børn, undervisning og ligestilling med henblik på en effektiv og hensigtsmæssig udnyttelse af ressourcerne kan henlægge opgaver til styrelser på ministeriets ressort. De berørte love er lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, lov om private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere forberedelseseksamen (hf-kurser) (som foreslås at ændre titel til lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser), lov om pædagogikum i de gymnasiale uddannelser, lov om Danmarks Evalueringsinstitut, lov om studiekompetencegivende eksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux), lov om erhvervsuddannelser, lov om almen voksenuddannelse og om anerkendelse af realkompetence i forhold til fag i almen voksenuddannelse, i hf-uddannelsen og i uddannelsen til studentereksamen (avu-loven) (som foreslås at ændre titel til lov om almen voksenuddannelse og om anerkendelse af realkompetence i forhold til fag i almen voksenuddannelse, i uddannelsen til hf-eksamen og i uddannelsen til almen studentereksamen (avu-loven)), lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., lov om folkeskolen og lov om kommunale internationale grundskoler. Endvidere ændres en gældende bestemmelse i lov om kommunale særlige tilbud om grundskoleundervisning til visse udenlandske børn og unge, så den svarer til de øvrige bestemmelser.

Forslaget vil betyde, at i de tilfælde, hvor kompetencer er delegeret til en styrelse fra ministeriet, vil styrelsens afgørelser være den endelige administrative afgørelse.

Ordningen svarer til den som allerede er indarbejdet i § 36 i lov om kombineret ungdomsuddannelse, § 21 a i lov om produktionsskoler, § 40 b i lov om friskoler og private grundskoler m.v., § 49 a lov om efterskoler og frie fagskoler, § 7 i lov om udbud af ungdomsuddannelser i udlandet og § 18, stk. 3, i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. En tilsvarende bestemmelse er i § 73 i det samtidig fremsatte forslag til lov om de gymnasiale uddannelser.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 43, § 2, nr. 20, § 3, nr. 12, § 4, nr. 2, § 5, nr. 3, § 8, nr. 13, § 9, nr. 12, § 10, nr. 3, § 12, nr. 4, § 13, nr. 10, § 14, nr. 4, § 15, nr. 6, og § 16, nr. 3, samt bemærkningerne hertil.

2.16. Udvidelse af sanktionshjemmel

2.16.1. Gældende ret

Efter § 52 i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. kan ministeren for børn, undervisning og ligestilling over for institutioner, der ikke følger bestemmelserne i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. eller regler fastsat i medfør heraf, regler eller aftaler om løn- og ansættelsesvilkår, jf. lovens § 40, indsatsaftaler, jf. lovens § 53, eller ministerens påbud, jf. lovens § 50, stk. 2, tilbageholde tilskud, lade tilskud bortfalde helt eller delvis eller kræve tilskud tilbagebetalt helt eller delvis. Det følger endvidere af § 52, at det samme gælder for institutioner, der ikke følger bestemmelserne i gymnasieloven, hf-loven eller lov om almen voksenuddannelse samt regler fastsat i medfør af disse love eller ministeren for børn, undervisning og ligestillings pålæg efter § 36, stk. 2, i gymnasieloven og § 32, stk. 2, i hf-loven.

2.16.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Institutioner omfattet af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. kan efter ændringerne af de gymnasiale uddannelsers betegnelser som følge af aftale af 3. juni 2016 om styrkelse af de gymnasiale uddannelser godkendes til at udbyde og varetage uddannelsen almen studentereksamen, toårig uddannelse til almen studentereksamen, uddannelsen til hf-eksamen, uddannelsen til højere forberedelseseksamen (hf-enkeltfag), jf. forslagets § 1, nr. 1. Institutionerne vil som hidtil også kunne godkendes til at varetage almen voksenuddannelse, forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne, jf. § 1, stk. 1, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v.

Med den nugældende formulering af § 52 i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. er forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne ikke omfattet af anvendelsesområdet for bestemmelsen ligesom de almene gymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse, der kan udbydes og varetages af institutionerne. Ministeriet finder, at sanktionshjemmels anvendelsesområde bør udvides så det også omfatter forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne på samme måde som de almene gymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse. Ændringen indebærer ikke andre ændringer i forhold til bestemmelsens anvendelse.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 40, samt bemærkningerne hertil.

2.17. SU

2.17.1. Gældende ret

Det følger af § 13, stk. 1, nr. 3, i SU-loven, at der gives Statens Uddannelsesstøtte (SU) til gymnasial supplering i form af korte, intensive forløb som gymnasiale suppleringskurser (GSK) eller enkeltfag fra adgangskurset til ingeniøruddannelsen.

Uddannelses- og forskningsministeren kan efter SU-lovens § 13, stk. 2, nr. 1, fastsætte nærmere regler om SU til supplering, herunder om hvilken gymnasial supplering, der berettiger til SU.

Det er på den baggrund fastsat i § 22 i SU-bekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 1662 af 14. december 2015), at et kort, intensivt forløb, som nævnt i SU-lovens § 13, stk. 1, nr. 3, skal bestå af mindst 3 ugers undervisning og omfatte mindst 16 ugentlige timers uddannelsestid (klokketimer) for, at den uddannelsessøgende kan få SU til forløbet.

Det følger endvidere af SU-bekendtgørelsens § 22, at den uddannelsessøgende kan få 1 måneds SU pr. fag eller pr. niveau inden for fag, der udbydes i flere niveauer (f.eks. matematik A, B og C) i undervisningsperioden; det vil sige inden for samme eksamenstermin. Hvis uddannelsestiden i det enkelte fag eller niveau er på 100 timer eller derover, kan den uddannelsessøgende få SU i yderligere 1 måned inden for samme eksamenstermin. Endelig er det en betingelse for at få SU til et gymnasialt supperingsforløb, som nævnt i SU-lovens § 13, stk. 1, nr. 3, at forløbet er tilrettelagt sådan, at forløbet kan gennemføres inden for de måneder, hvori der gives SU, eksklusive eksamensperioden.

2.17.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås, at gymnasial supplering i form af korte, intensive forløb som supplerende overbygningsforløb til en hf-eksamen eller en højere forberedelseseksamen vil kunne berettige til SU.

Det er forudsat, at bestemmelsen alene retter sig mod supplerende overbygningsforløb, der reguleres af den foreslåede § 65, stk. 3, i det samtidigt fremsatte forslag til lov om de gymnasiale uddannelser. Heraf følger det, at det supplerende overbygningsforløb tilbydes personer, som har afsluttet den 2-årige uddannelse til hf-eksamen uden overbygning eller har "lukket" en højere forberedelseseksamen uden overbygning. Den SU-berettigende supplerende overbygning vil således give mulighed for, at kursisten sammen med institutionen kan sammensætte et fagligt forløb, som er målrettet den universitetsbacheloruddannelse, som kursisten måtte ønske sig, enten i form af specifikke adgangsgivende fag og niveauer eller i form af fag og niveauer, der i øvrigt er fagligt relevante i forhold til den ønskede uddannelse.

Det er hensigten, at der med hjemmel i den eksisterende § 13, stk. 2, nr. 1, fastsættes regler om, at SU til supplerende overbygningsforløb til en hf-eksamen eller en højere forberedelseseksamen gives under samme forudsætninger som SU til GSK eller enkeltfag fra adgangskurset til ingeniøruddannelsen, jf. SU-bekendtgørelsens § 22. Det betyder, at der skal være tale om mindst 3 ugers undervisning med mindst 16 ugentlige timers uddannelsestid (klokketimer). Den uddannelsessøgende vil herefter kunne få 1 måneds SU pr. fag eller pr. niveau inden for fag, der udbydes i flere niveauer (f.eks. matematik A, B og C) i undervisningsperioden; det vil sige inden for samme eksamenstermin. Hvis uddannelsestiden i det enkelte fag eller niveau er på 100 timer eller derover, kan den uddannelsessøgende få SU i yderligere 1 måned inden for samme eksamenstermin. Endelig er det en betingelse for at få SU til et gymnasialt supperingsforløb, som nævnt i SU-lovens § 13, stk. 1, nr. 3, at forløbet er tilrettelagt sådan, at forløbet kan gennemføres inden for de måneder, hvori der gives SU, eksklusive eksamensperioden.

Der henvises til lovforslagets § 22 samt bemærkningerne hertil.

2.18. Konsekvensændringer som følge af anden lovgivning m.m.

Lovforslaget indeholder endelig en række konsekvensændringer af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almenvoksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, lov om private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere forberedelseseksamen (hf-kurser), lov om Danmarks Evalueringsinstitut, lov om erhvervsuddannelser, lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., lov om folkeskolen, lov om ungdomsskoler, lov om friskoler og private grundskoler mv., og lov om efterskoler og frie fagskoler.

I lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almenvoksenuddannelse m.v. foreslås en lovteknisk rettelse af henvisninger, og ændring af angivelsen af en lovtitel, så den kommer til at svare til den korrekte lovtitel. Endvidere foreslås en ophævelse af bestemmelserne om kommunale bidrag til grundskolen på Sorø Akademis Skole som følge af, at Sorø Akademis Skole ikke længere har udbud af 10. klasse.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 25, 28 og 45, samt bemærkningerne hertil.

I lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse foreslås ændringer af angivelsen af lovtitler, så de kommer til at svare til den korrekte lovtitel.

Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 1 og 13, samt bemærkningerne hertil.

I lov om private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere forberedelseseksamen (hf-kurser), der ved forslagets § 3, nr. 1, ændrer titel til lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser, foreslås en ændring af angivelsen af en lovtitel, så den kommer til at svare til den korrekte lovtitel, og en ændring af en forkert paragrafhenvisning. Endvidere foreslås indsat en bemyndigelse om krav ved institutionernes anvendelse af administrative systemer, der svarer til en tilsvarende bemyndigelse i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. og lov om institutioner for erhvervsrettet.

Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 6, 7 og 11, samt bemærkningerne hertil.

I lov om Danmarks Evalueringsinstitut foreslås en rettelse af betegnelsen for en række institutioner og af angivelsen af lovtitler, så de kommer til at svare til de korrekte lovtitler.

Der henvises til lovforslagets § 5, nr. 1, 2, 7 og 9, samt bemærkningerne hertil.

I lov om erhvervsuddannelser foreslås en rettelse af en forkert henvisning, en ændring af bestemmelsen om de udpegningsberettigede organisationer til Rådet for Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelse som følge af, at Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger pr. 1. juli 2012 er blevet integreret i Dansk Arbejdsgiverforening samt en ændring af angivelsen af en lovtitel, så den kommer til at svare til den korrekte lovtitel.

Der henvises til lovforslagets § 9, nr. 5, 9, 10 og 11, samt bemærkningerne hertil.

I lov om folkeskolen en konsekvensrettelse som følge af, at obligatoriske temaer i børnehaveklassen i 2014 blev ændret til kompetenceområder og en rettelse af fejlagtig henvisning. Desuden foreslås en ophævelse af en bestemmelse om, at de medlemmer af formandsskabet for Rådet for Børns Læring, der skal have en særlig indsigt i forhold vedrørende dagtilbud udpeges af ministeren for børn, undervisning og ligestilling efter høring af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold, idet dagtilbudsområdet fra 2015 har henhørt under ministeren for børn, undervisning og ligestilling.

Der henvises til lovforslagets § 13, nr. 7, 8 og 12, samt bemærkningerne hertil.

I lov om ungdomsskoler forestås en ændring af angivelsen af en lovtitel, så den kommer til at svare til den korrekte lovtitel.

Der henvises til lovforslagets § 15, nr. 5, samt bemærkningerne hertil.

I lov om friskoler og private grundskoler mv. foreslås konsekvensændringer af henvisninger og en konsekvensændring som følge af ændringer i konkursloven.

Der henvises til lovforslagets § 17, nr. 7-9, samt bemærkningerne hertil.

I lov om efterskoler og frie fagskoler foreslås en konsekvensændring som følge af ændringer i konkursloven og en ophævelse af en overgangsbestemmelse, der ikke længere er aktuel.

Der henvises til lovforslagets § 18, nr. 6 og 7, samt bemærkningerne hertil.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Økonomien i nærværende lovforslag skal ses i sammenhæng med det samtidigt fremsatte forslag til lov om de gymnasiale uddannelser. De to lovforslag, der fremsættes i forlængelse af indgåelse af aftalen om styrkelse af de gymnasiale uddannelser er fuldt finansieret. Den samlede økonomi bag aftalen om styrkelsen af de gymnasiale uddannelser er beskrevet i det samtidigt fremsatte forslag til lov om de gymnasiale uddannelser.

Initiativerne i følgelovforslaget indebærer merudgifter på samlet 63,9 mio. kr. i perioden fra 2016-2024 og herefter 7,8 mio. kr. varigt.

Udgifterne vedrører digitaliseringen af eksamens- og prøvebeviserne, herunder ændringer af eksamensdatabasen. Udgifterne vedrører derudover de ændrede krav til uddannelsesparathedsvurderinger i 8.-10. klasse, herunder øgede udgifter til individuel vejledning og brobygning til gymnasiale uddannelser, jf. tabel 1.

I tabel 2 er udgifterne, der følger af følgelovforslaget, opgjort på hhv. statslige og kommunale udgifter. Der er ikke regionale merudgifter forbundet med forslaget.

Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for det offentlige af væsentlig betydning.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget vurderes ikke at indebære hverken økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Der etableres hjemmel til, at eksamens- og prøvebeviset på grundskoleområdet såvel som på almenvoksenuddannelsesområdet bliver digitalt. Eksamens- og prøveresultaterne vil derfor fremadrettet blive registreret elektronisk. Denne digitalisering forventes at lette tilgangen for borgerne til deres beviser, herunder bidrage til at lette situationer, hvor et bevis måtte være blevet forlagt.

I de tilfælde, hvor ministeren for børn, undervisning og ligestilling har henlagt en opgave til en styrelse under ministerens instruktion, etableres der hjemmel til at afskære klageadgang fra styrelsen. Bestemmelsen foreslås indsat af formelle grunde og vedrører alene den interne organisering og fordeling af opgaver på Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings område, hvor behandling af omhandlede klagesager er henlagt til en styrelse under Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling med henblik på effektiv og hensigtsmæssig udnyttelse af ressourcerne. Bestemmelserne giver ikke hjemmel til at afskære en klageadgang til centralt hold, der i øvrigt følger af lovgivningen.

Lovforslaget vurderes på den baggrund ikke at have administrative konsekvenser af betydning for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 26. august 2016 til den 23. september 2016 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.: Akademikerne, Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, Bestyrelsesforeningen for Social- og Sundhedsskoler, Danmarks Vejlederforening, Børne- og Kulturchefforeningen, Danmarks Evalueringsinstitut, Danmarks Jurist- og Økonomforbund (DJØF), Danmarks Lærerforening, Danmarks Privatskoleforening, Danmarks Vejlederforening, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Center for Undervisningsmiljø, Dansk Erhverv, Dansk Friskoleforening, Dansk Industri (DI), Dansk Magisterforening, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Erhvervsakademier, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Bestyrelserne, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Lederne, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Danske Gymnasier, Danske handicaporganisationer, Danske Landbrugsskoler, Danske Professionshøjskoler - University Colleges Denmark, Danske Regioner, Danske Skoleelever, Danske SOSU-skoler, Danske Universiteter, Datatilsynet, Departementet for Uddannelse og Kultur, Forskning og Kirke (Grønland), Det Centrale Handicapråd, Det Nationale Dialogforum for Uddannelses- og Erhvervsvejledning, Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig, Efterskoleforeningen, Erhvervsskolelederne i Danmark, Erhvervsskolernes Elevorganisation, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Foreningen af forstandere og direktører ved AMU-centrene, Foreningen af katolske skoler i Danmark, Foreningen af Kristne Friskoler, Foreningen af Studenterkursusrektorer, Foreningen af tekniske og administrative tjenestemænd (TAT), Foreningsfællesskabet Ligeværd, Forstanderkredsen for Produktionsskoler/Produktionshøjskoler, FSR - danske revisorer, Frie Fagskoler, Frie Skolers Lærerforening, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Gymnasiernes Bestyrelsesforening, Gymnasieskolernes Lærerforening (GL), Gymnasieskolernes Pædagogikumforening, Handelsskolernes Lærerforening (HL), Håndværksrådet, IndvandreNET, Ingeniørforeningen i Danmark (IDA), Institut for Menneskerettigheder, KL, Landboungdom, Landbrug & Fødevarer, Landselevbestyrelsen for det pædagogiske område, Landselevbestyrelsen for social- og sundhedsområdet, Landsforeningen af 10. Klasseskoler i Danmark, Landsforeningen af Ungdomsskoleledere, Landsorganisationen i Danmark (LO), Landsforeningen af Produktionsskoleledere, Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, Lederforeningen for VUC, Lederne, Lilleskolerne, Lærernes Centralorganisation (LC), Private Gymnasier og Studenterkurser, Produktionsskoleforeningen, Rigsrevisionen, Rådet for Børns Læring, Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser, Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet for Ungdomsuddannelser, Rådet for Voksen- og Efteruddannelse, Skole og Forældre, Skolelederforeningen, Uddannelsesforbundet, Uddannelsesrådet for de maritime uddannelser, Undervisnings-, Forsknings- og Kulturministeriet (Færøerne), Ungdomsskoleforeningen, UU Danmark, VUC Bestyrelsesforening.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter den gældende bestemmelse i § 1, stk. 1, 1. pkt., i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. omfatter loven institutioner der er godkendt af ministeren for børn, undervisning og ligestilling til at udbyde og varetage uddannelsen til studentereksamen, uddannelsen til studentereksamen tilrettelagt som studenterkursus eller enkeltfag, uddannelsen til højere forberedelseseksamen, uddannelsen til højere forberedelseseksamen tilrettelagt som enkeltfag samt almen voksenuddannelse, forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne.

Med den foreslåede ændring af uddannelsesbetegnelserne i bestemmelsen er der tale om en konsekvensændring som følge af, at det med aftale af 3. juni 2016 om styrkede gymnasiale uddannelser blev aftalt at justere uddannelsesbetegnelserne, jf. det samtidig fremsatte forslag til lov om de gymnasiale uddannelser.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Efter den gældende bestemmelse i § 1, stk. 1, 2. pkt., i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. er private gymnasieskoler og private studenter- og hf-kurser ikke omfattet af loven.

Med den foreslåede ændring i bestemmelsen af navnet på de private gymnasieskoler m.v. til private institutioner for gymnasiale uddannelser er der tale om en konsekvensændring som følge af, at titlen på lov om private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere forberedelseseksamen (hf-kurser) ændres til lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser, hvorfor betegnelsen på institutioner foreslås ændret i overensstemmelse hermed.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Bestemmelsen er ny.

Der er i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. ikke et eksplicit lovgrundlag, der forpligter institutionerne til at bidrage til opfyldelse af de nationale uddannelses- og institutionspolitiske mål.

Med forslaget vil institutionerne tydeligt blive forpligtet til i deres samlede virke (dvs. under ét) at medvirke til et nationalt sammenhængende og effektivt uddannelsessystem. Det samlede virke indebærer, at en vurdering af en institutions forhold skal ske på grundlag af den samlede balance i institutionens aktiviteter. Det er således kun, hvor den samlede effekt af en institutions beslutninger gør, at det bliver kontraproduktivt i forhold til de nationale uddannelses- og institutionspolitiske mål, at beslutningerne kan vurderes at være i modstrid med bestemmelsen. Det kan for eksempel være, hvis en institution, der udbyder to uddannelser, ensidigt tilrettelægger sine aktiviteter med henblik på at få flere elever på den ene uddannelse fremfor den anden, selvom de nationale uddannelsesmålsætninger tilsiger det omvendte. Eller hvis en institution ensidigt prioriterer at højne visse elevers faglige niveau og trivsel og ikke fremme alle elevers faglige niveau og trivsel.

Den foreslåede bestemmelse tydeliggør, at institutionerne har et ansvar og en forpligtelse til at samarbejde om og i fællesskab løfte de uddannelses- og institutionspolitiske opgaver og udfordringer i et nationalt sammenhængende og effektivt uddannelsessystem. Dette ansvar er normeret i lovgivningen om de institutionelle forhold og om de enkelte uddannelser som institutionen udbyder, men bestemmelsen fremhæver, at institutionen også forventes at gå ind og bidrage til løsningen af den samlede uddannelsesopgave med udgangspunkt i sit udbud, herunder i samarbejde med andre institutioner.

Bestyrelsen på den enkelte institution vil herefter, udover at være forpligtet på de konkrete uddannelsesformål for de enkelte uddannelser, som institutionen udbyder, også skulle inddrage hensyn til, hvordan opfyldelsen af de konkrete uddannelsesformål sker henset til de nationale uddannelses- og institutionspolitiske mål, der er opstillet for de pågældende områder. Bestyrelsen vil således f.eks. ikke særligt kunne fremme en enkelt uddannelse blandt flere institutionen udbyder, hvis de nationale uddannelsespolitiske målsætninger er anderledes, selvom det isoleret set for den enkelte institution kan være det mest hensigtsmæssige. Med forslaget fremgår det tydeligt af lovgivningen, at bestyrelserne kan og skal inddrage de målsætninger, som opstilles for de enkelte uddannelser i lovgivningen.

Som eksempel på mål, der falder inden for nationale uddannelses- og institutionspolitiske mål, henvises for så vidt angår det gymnasiale område til aftale af 3. juni 2016 om styrkede gymnasiale uddannelser, herunder særligt afsnittet om retningsgivende mål og styrket kvalitetsudvikling.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 4 og 5

Efter de gældende bestemmelser i § 2, stk. 1, og § 3, stk. 3, 1. pkt., i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. kan private gymnasieskoler og private studenter- og hf-kurser hhv. indgå i administrative fællesskaber og godkendes til at overgå til at være en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning.

Med de foreslåede ændringer i bestemmelserne af navnet på de private gymnasieskoler m.v. til private institutioner for gymnasiale uddannelser er der tale om konsekvensændringer som følge af, at titlen på lov om private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere forberedelseseksamen (hf-kurser) ændres til lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser, hvorfor betegnelsen på institutioner foreslås ændret i overensstemmelse hermed.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 6

I de gældende bestemmelser i § 4, stk. 1, 1. og 3. pkt., § 8, stk. 1 og 2, § 12, stk. 1, § 13, stk. 1 og 2, nr. 1, tre steder i § 14, stk. 1, og § 46, stk. 1, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. fremgår uddannelsen til studentereksamen.

Med de foreslåede ændringer i bestemmelserne af navnet på uddannelsen er der tale om konsekvensændringer som følge af, at det med aftale af 3. juni 2016 om styrkede gymnasiale uddannelser blev aftalt, at de tre uddannelseslove skulle skrives sammen til én lov, samt at betegnelsen for uddannelsen til studentereksamen skulle ændres til uddannelsen til almen studentereksamen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 7

Efter den gældende bestemmelse i § 8 i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. sikrer ministeren for børn, undervisning og ligestilling gymnasiekapaciteten og kursuskapaciteten til det 2-årige hf og hf-enkeltfag i et sådant omfang, at alle ansøgere, der opfylder optagelsesbetingelserne efter kapitel 2 i gymnasieloven og §§ 6 og 7 i hf-loven, kan optages, og at alle, der har påbegyndt uddannelse til studentereksamen eller en uddannelse til højere forberedelseseksamen, kan fuldføre denne.

Med de foreslåede ændringer i bestemmelsen af henvisning og uddannelsesbetegnelse er der tale om konsekvensændringer som følge af, at det med aftale af 3. juni 2016 om styrkede gymnasiale uddannelser blev aftalt at de tre uddannelseslove skulle skrives sammen til én lov, samt at uddannelsesbetegnelserne skulle ændres, jf. det samtidig fremsatte forslag til lov om de gymnasiale uddannelser. Idet betegnelsen for deltagerne på uddannelsen til hf-eksamen er elever og alle deltagere på hf dermed ikke længere betegnes kursister, foreslås det endvidere, at gymnasiekapaciteten og kursuskapaciteten ændres til kapaciteten.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 8-9

I de gældende bestemmelser i § 8, stk. 2, § 12, stk. 1, § 13, stk. 1 og 2, nr. 2, tre steder i § 14, stk. 1, og i § 9, stk. 1, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. fremgår uddannelsen til højere forberedelseseksamen og uddannelsen til studentereksamen.

Med de foreslåede ændringer i bestemmelserne af navnene på uddannelserne til hhv. uddannelsen til hf-eksamen, uddannelsen til almen studentereksamen m.v. er der tale om konsekvensændringer som følge af, at det med aftale af 3. juni 2016 om styrkede gymnasiale uddannelser blev aftalt at justere uddannelsesbetegnelserne.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 10

I de gældende bestemmelser i § 9, stk. 2 og § 25, stk. 1, i institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. fremgår uddannelsen til højere forberedelseseksamen og uddannelsen til studentereksamen.

Med de foreslåede ændringer i bestemmelserne af navnene på uddannelserne til henholdsvis uddannelsen til hf-eksamen, uddannelsen til almen studentereksamen m.v. er der tale om konsekvensændringer som følge af, at det med aftale af 3. juni 2016 om styrkede gymnasiale uddannelser blev aftalt at justere uddannelsesbetegnelserne.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 11

Efter den gældende bestemmelse i § 10, stk. 1, 2. pkt., i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. sker regionsrådets koordinering i samarbejde med alle selvejende instituitoner, der er godkendt til at udbyde en eller flere ungdomsuddannelser i regionen, bortset fra private gymnasieskoler, private studenterkurser og private hf-kurser.

Med den foreslåede ændring i bestemmelsen af navnet på de private gymnasieskoler m.v. til private institutioner for gymnasiale uddannelser er der tale om en konsekvensændring som følge af, at titlen på lov om private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere forberedelseseksamen (hf-kurser) ændres til lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser, hvorfor betegnelsen på institutioner foreslås ændret i overensstemmelse hermed.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 12

Det følger af den gældende bestemmelse i § 11 i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., at regionerne har en indstillingsret til ministeren for børn, undervisning og ligestilling i forhold til stedlig placering af nye udbud af uddannelsen til studentereksamen og uddannelsen til højere forberedelseseksamen.

Med forslaget foreslås regionernes indstillingsret til ministeren for børn, undervisning og ligestilling i forhold til stedlig placering af nye udbud udvidet til at omfatte International Baccalaureate (IB). Der er tale om en ændring baseret på et ordenshensyn, således at regionsrådenes indstillingsret fremadrettet omfatter hele viften af ungdomsuddannelser på det gymnasiale område.

Det bemærkes, at aftale af 20. november 2014 om ny udbudsmodel for International Baccalaureate (IB) som led i reform af international rekruttering ikke for indeværende åbner for godkendelse af nye offentlige udbud af international baccalaureate (IB).

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 13

Efter den gældende bestemmelse i § 12, stk. 1, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. har regionsrådet til opgave i samarbejde med de i § 14, nævnte samarbejdende institutioner at koordinere fordelingen af elever og kursister på uddannelsen til studentereksamen henholdsvis højere forberedelseseksamen. Og efter den gældende bestemmelse i § 46, stk. 2, 1. pkt., i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. kan elever og kursister, der har tilmeldt sig en særlig ordning efter § 17, stk. 1, i gymnasieloven og § 13 i hf-loven afkræves betaling for egen rejse, eget ophold og egen forplejning i forbindelse med dette udlandsophold.

Med den foreslåede ændring af bestemmelsen, hvorefter kursister udgår, er der tale om en konsekvensændring som følge af, at det med aftale af 3. juni 2016 om styrkede gymnasiale uddannelser blev aftalt at justere betegnelsen for deltagerne, jf. det samtidig fremsatte forslag til lov om de gymnasiale uddannelser, hvis foreslåede § 67 alene vedrører elever, dvs. ikke kursister på uddannelsen til højere forberedelseseksamen (hf-enkeltfag). Det er fremover kun deltagere på uddannelsen til højere forberedelseseksamen (hf-enkeltfag), der betegnes kursister.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 14 og 15

I de gældende bestemmelser i § 12, stk. 2, 2. pkt., og § 12, stk. 5, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. nævnes respektivt private gymnasieskoler og hf-kurser samt gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere forberedelseseksamen (hf-kurser).

Med de foreslåede ændringer i bestemmelserne af navnet på de private gymnasieskoler m.v. til private institutioner for gymnasiale uddannelser er der tale om konsekvensændringer som følge af, at titlen på lov om private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere forberedelseseksamen (hf-kurser) ændres til lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser, hvorfor betegnelsen på institutioner foreslås ændret i overensstemmelse hermed.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 16 og 17

I de gældende bestemmelser i § 13, stk. 2, nr. 3 og § 13, stk. 2, nr. 4, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., fremgår det, at koordineringen af uddannelserne omfatter uddannelsen til højere handelseksamen og uddannelsen til teknisk studentereksamen.

Med de foreslåede ændringer i bestemmelserne på uddannelsernes navn til hhv. uddannelsen til merkantil studentereksamen og uddannelsen til teknisk studentereksamen er der tale om konsekvensændringer som følge af, at det med aftale af 3. juni 2016 om styrkede gymnasiale uddannelser blev aftalt at justere uddannelsesbetegnelserne, jf. det samtidig fremsatte forslag til lov om de gymnasiale uddannelser.

Der henvises til pkt. 2.1.1. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 18

Efter den gældende bestemmelse i § 14, stk. 1, 1. pkt., i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. skal institutioner forpligtende samarbejde med andre institutioner, der er godkendt til de af bestemmelsen omfattede uddannelsesudbud, om at sikre et tilstrækkeligt og varieret tilbud af studieretninger og valgfag, herunder mere specialiserede studieretninger, til de unge i overensstemmelse med bestemmelser herom i gymnasieloven og hf-loven.

Med den foreslåede ændring i bestemmelsen fra gymnasieloven og hf-loven til lov om de gymnasiale uddannelser er der tale om en konsekvensændring som følge af, at det med aftale af 3. juni 2016 om styrkede gymnasiale uddannelser blev aftalt, at de tre uddannelseslove skulle skrives sammen til én lov.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 19

Efter den gældende bestemmelse i § 14, stk. 2, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. omfatter koordineringen i et forpligtende samarbejde blandt andet elev- og kursistfordeling.

Med den foreslåede ændring i bestemmelsen fra elev- og kursistfordeling til elevfordeling er der tale om en konsekvensændring som følge af, at det med aftale af 3. juni 2016 om styrkede gymnasiale uddannelser blev aftalt at justere betegnelsen for deltagerne, jf. det samtidig fremsatte forslag til lov om de gymnasiale uddannelser. Det er fremover kun deltagere på uddannelsen til højere forberedelseseksamen (hf-enkeltfag), der betegnes kursister. De forpligtende samarbejder omfatter institutioner, der er godkendt til udbud af uddannelsen til studentereksamen eller højere forberedelseseksamen (udbudt som den 2-årige hf), dvs. med de nye betegnelser uddannelsen til almen studentereksamen og uddannelsen til hf-eksamen, hvor deltagerne fremover benævnes elever. Det foreslås derfor, at § 14, stk. 2, alene vedrører elevfordeling.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 20

I den gældende bestemmelse § 16, stk. 3, 4. pkt., i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. fremgår det, at der i bestyrelserne for institutioner for uddannelsen til studentereksamen og institutioner for uddannelsen til højere forberedelseseksamen skal være udefrakommende medlemmer, der har erfaring fra erhvervsliv, grundskolesektor og den videregående uddannelsessektor.

Med den foreslåede ændring af uddannelsesbetegnelserne i bestemmelsen er der tale om en konsekvensændring som følge af, at det med aftale af 3. juni 2016 om styrkede gymnasiale uddannelser blev aftalt at justere uddannelsesbetegnelserne, jf. det samtidig fremsatte forslag til lov om de gymnasiale uddannelser.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 21

I de gældende bestemmelser i § 25, stk. 2, i institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. fremgår uddannelsen til højere forberedelseseksamen og uddannelsen til studentereksamen.

Med de foreslåede ændringer i bestemmelserne af navnene på uddannelserne til henholdsvis uddannelsen til hf-eksamen, uddannelsen til almen studentereksamen m.v. er der tale om konsekvensændringer som følge af, at det med aftale af 3. juni 2016 om styrkede gymnasiale uddannelser blev aftalt at justere uddannelsesbetegnelserne.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 22

Efter den gældende bestemmelse i § 25, stk. 3, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. er ledere af voksenuddannelsescentre, der udbyder uddannelsen til højere forberedelseseksamen tilrettelagt som et 2-årigt forløb, uddannelsen til studentereksamen tilrettelagt som studenterkursus samt studieforberedende enkeltfagsundervisning til højere forberedelseseksamen (hf) og til studentereksamen (stx), og som er ansat før den 1. august 2004, ikke omfattet af kravene i stk. 1 og 2 om undervisningskompetence.

Med den foreslåede ændring af uddannelsesbetegnelserne i bestemmelsen er der tale om en konsekvensændring som følge af, at det med aftale af 3. juni 2016 om styrkede gymnasiale uddannelser blev aftalt at justere uddannelsesbetegnelserne.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 23

Efter den gældende bestemmelse i § 27, stk. 1, 1. pkt., i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. har eleverne ved hver institution for uddannelsen til studentereksamen ret til at danne et elevråd, og på institutioner for uddannelsen til højere forberedelseseksamen og uddannelsen til almen voksenuddannelse har kursisterne ret til at danne et kursistråd.

Med den foreslåede ændring af uddannelsesbetegnelserne i bestemmelsen er der tale om en konsekvensændring som følge af, at det med aftale af 3. juni 2016 om styrkede gymnasiale uddannelser blev aftalt at justere uddannelsesbetegnelserne og betegnelse for deltagerne, jf. det samtidig fremsatte forslag til lov om de gymnasiale uddannelser. Fremo?ver betegnes deltagerne på almen studentereksamen og uddannelsen til hf-eksamen elever, mens deltagerne på uddannelsen til højere forberedelseseksamen (hf-enkeltfag) betegnes kursister.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 24

Efter den gældende bestemmelse i § 30, stk. 4, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. indgår kursister med en videregående uddannelse ikke i beregningen af taxametertilskud efter stk. 1-3 til almen voksenuddannelse, uddannelsen til højere forberedelseseksamen tilrettelagt som enkeltfag og uddannelsen til studentereksamen tilrettelagt som enkeltfag.

Med den foreslåede ændring af uddannelsesbetegnelserne i bestemmelsen er der tale om en konsekvensændring som følge af, at det med aftale af 3. juni 2016 om styrkede gymnasiale uddannelser blev aftalt at justere uddannelsesbetegnelserne, jf. det samtidig fremsatte forslag til lov om de gymnasiale uddannelser.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 25

I den gældende bestemmelse i § 30, stk. 11, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., fremgår det, at ministeren for børn, undervisning og ligestilling fastsætter regler om tilskud efter stk. 1-3 og, 5-8 og 10, herunder om aktivitetsindberetninger og udbetaling af tilskud m.v.

Med den foreslåede ændring i bestemmelsen er der tale om en lovteknisk ændring af henvisningen, hvorved et unødvendigt »og« udgår.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.18 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 26

Efter den gældende bestemmelse i § 30 b, stk. 2, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. modtager en institution uanset tilskudsbestemmelserne i denne lov ikke tilskud fra Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling til uddannelser af elever eller kursister, der er optaget ud over den gennemsnitlige klassekvotient på 28,0 på hvert klassetrin på de gymnasiale fuldtidsuddannelser.

Med den foreslåede ændring i bestemmelsen, hvorved »eller kursister« udgår, er der tale om en konsekvensændring som følge af, at det med aftale af 3. juni 2016 om styrkede gymnasiale uddannelser blev aftalt at justere betegnelsen for deltagerne, jf. det samtidig fremsatte forslag til lov om de gymnasiale uddannelser. Det er fremover kun deltagere på uddannelsen til højere forberedelseseksamen (hf-enkeltfag), der betegnes kursister. Klasseloftet gælder, jf. § 30 b, stk. 1, i de gymnasiale fuldtidsuddannelser.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 27

Efter den gældende bestemmelse i § 33 b, stk. 1, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. kan ministeren for børn, undervisning og ligestilling yde tilskud til institutioner, der udbyder særligt tilrettelagte stx- og hf-forløb for elever og kursister med nedsat psykisk funktionsevne.

Med den foreslåede ændring i bestemmelsen er der tale om en konsekvensændring som følge af, at det med aftale af 3. juni 2016 om styrkede gymnasiale uddannelser blev aftalt at justere uddannelsesbetegnelserne og betegnelse for deltagerne, jf. det samtidig fremsatte forslag til lov om de gymnasiale uddannelser. Fremover betegnes deltagerne på almen studentereksamen og uddannelsen til hf-eksamen elever.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 28

Efter den gældende bestemmelse i § 34 a, stk. 1, i institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. kan ministeren for børn, undervisning og ligestilling yde tilskud til dækning af udgiften til individuel kompetencevurdering efter § 11, stk. 1, i lov om almen voksenuddannelse.

Med den foreslåede ændring i bestemmelsen er der tale om en konsekvensændring som følge af ophævelsen i 2009, jf. lov nr. 311 af 30. april 2008, af den dagældende lov om almen voksenuddannelse og ikrafttrædelsen af den gældende avu-lov. Ved ændringen henvises til den korrekte bestemmelse og lovtitel.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.18 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 29

Efter den gældende bestemmelse i § 44, stk. 1, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. kan ministeren for børn, undervisning og ligestilling yde særlige tilskud til institutionernes udgifter til elever og kursister, der efter gymnasieloven, hf-loven, lov om erhvervsuddannelser og lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx) skal have tilbud om specialpædagogisk bistand.

Med den foreslåede ændring af lovhenvisninger i bestemmelsen til lov om de gymnasiale uddannelser er der tale om en konsekvensændring som følge af, at det med aftale af 3. juni 2016 om styrkede gymnasiale uddannelser blev aftalt, at de tre uddannelseslove skulle skrives sammen til én lov og at uddannelsesbetegnelserne skulle justeres, jf. det samtidig fremsatte forslag til lov om de gymnasiale uddannelser.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 30

Efter den gældende bestemmelse i § 45, stk. 1, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., kan ministeren for børn, undervisning og ligestilling til gymnasielever med bopæl i Danmark, der har gennemført 1. år af uddannelsen til studentereksamen ved en dansk uddannelsesinstitution, give tilskud til dækning af betaling for undervisning i udlandet, der sigter mod en tilsvarende international eksamen, som er adgangsgivende til videregående uddannelser i Danmark. Tilskuddet udgør det gennemsnitlige tilskud pr. årselev til private gymnasieskoler, dog højst den faktiske betaling for undervisningen, jf. § 8, stk. 3, og § 30 i lov om private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere forberedelseseksamen (hf-kurser). Ministeren for børn, undervisning og ligestilling kan bestemme, at tilskud administreres af en styrelse under ministeriet, og at klager over styrelsens afgørelser ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

Den foreslåede nyaffattelse af § 45, stk. 1, er med 1. pkt. udtryk for et ønske om at ligestille de gymnasiale uddannelser, således at ikke kun elever, der følger uddannelsen til almen studentereksamen, vil kunne komme i betragtning til et tilskud til at betale for en international eksamen i udlandet, men så også elever, der følger uddannelsen til merkantil studentereksamen og uddannelsen til teknisk studentereksamen, får den mulighed.

Den foreslåede nyaffattelse af § 45, stk. 1, er med 2. pkt. udtryk for en konsekvensændring som følge af ændringer i lov om private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere forberedelseseksamen (hf-kurser).

Konsekvensændringen foreslås som følge af, at henvisningerne i den gældende § 45, stk. 1, 2. pkt., til lov om private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere forberedelseseksamen (hf-kurser), er blevet misvisende ved en lovændring i 2008 (lov nr. 1409 af 27. december 2008). Der blev ved akt 89 af 26. februar 2009 optaget en tekstanmærkning på finansloven, hvorefter tilskuddet til dækning af betaling for undervisning i udlandet udgør 70.000 kr. (2009-pris- og lønniveau), dog højest den faktiske betaling for undervisningen. Den ordning er videreført ved tekstanmærkninger på de efterfølgende finanslove, senest tekstanmærkning nr. 197 til § 20 ad § 20.48.02.35. på finansloven for 2016.

Det foreslås at indarbejde tekstanmærkningen i § 45, stk. 1, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v.

Det årlig beløb for tilskuddets maksimale størrelse vil blive fastsat på de årlige finanslove i anmærkninger, men der vil som i dag højest kunne ydes tilskud svarende til den faktiske betaling for undervisningen. Beløbet for tilskuddets maksimale størrelse vil blive indarbejdet i en bekendtgørelse med hjemmel i den gældende bemyndigelse i § 45, stk. 3, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., hvorefter der bl.a. kan fastsættes regler om tilskuddets størrelse.

Den gældende lov § 45, stk. 1, 3. pkt., foreslås ikke videreført, men dette er ikke udtryk for en realitetsændring. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling vil uden lovhjemmel kunne bestemme, at en styrelse under Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling skal varetage administrationen af området. Den nuværende adgang til at bestemme, at en styrelses afgørelse ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed vil blive videreført med den foreslåede § 57 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 43.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 31

Efter den gældende bestemmelse i § 46, stk. 1, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. er undervisningen på selvejende institutioner inden for den offentlige forvaltning, der udbyder uddannelsen til studentereksamen, herunder 2-årigt studenterkursus, og den 2-årige uddannelse til højere forberedelseseksamen, vederlagsfri.

Med den foreslåede ændring i bestemmelsen af uddannelsesbetegnelserne til den toårige uddannelse til almen studentereksamen og uddannelsen til hf-eksamen er der tale om en konsekvensændring som følge af, at det med aftale af 3. juni 2016 om styrkede gymnasiale uddannelser blev aftalt at justere uddannelsesbetegnelserne, jf. det samtidig fremsatte forslag til lov om de gymnasiale uddannelser.

Der henvises til pkt. 2.1.1. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 32 og 33

I de gældende bestemmelser i § 46, stk. 1, 1. pkt., og § 46, stk. 3, 1. pkt., i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. henvises til bestemmelser i gymnasieloven og hf-loven.

Med de foreslåede ændringer i bestemmelserne af lovhenvisningerne til bestemmelser i lov om de gymnasiale uddannelser er der tale om konsekvensændringer som følge af, at det med aftale af 3. juni 2016 om styrkede gymnasiale uddannelser blev aftalt, at de tre uddannelseslove skulle skrives sammen til én lov, jf. det samtidig fremsatte forslag til lov om de gymnasiale uddannelser.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 34

Efter den gældende bestemmelse i § 47, stk. 1, 1. pkt., i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. skal kursister ved enkeltfagsundervisning til højere forberedelseseksamen og studentereksamen for alle fag betale for at deltage i undervisning og prøver, og selvstuderende skal betale for at gå til prøve. Af 2. pkt. fremgår det, at ministeren for børn, undervisning og ligestilling fastsætter regler om deltagerbetalingen, herunder om deltagerbetalingens størrelse, og om oplysninger, der skal gives i forbindelse med tilmelding.

Med den foreslåede ændring af bestemmelsen er der tale om en konsekvensændring som følge af forslag om indarbejdelsen af § 47 a i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., jf. § 1, nr. 36, hvortil der henvises.

Der blev senest taget stilling til § 47, stk. 1, 2. pkt. i forbindelse med lovforslag nr. L 33, jf. Folketingstidende 2010, A, L 33, som fremsat den 14. oktober 2010, vedr. ændring af deltagerbetalingen på almene og erhvervsrettede voksen- og efteruddannelser m.v. Heraf fremgik det, at det som led i udmøntningen af lovforslaget var forventningen, at deltagerbetalingen blev fastsat til 450 kr. for fagene biologi, dansk, engelsk, fransk, fysik, geografi, historie, kemi, matematik, psykologi, religion, samfundsfag og tysk samt den naturvidenskabelige faggruppe og kultur- og samfundsfaggruppe og for de øvrige fag til 1.100 kr. Denne udmøntning fremgår af bekendtgørelse om den almindelige og forhøjede deltagerbetaling ved almen voksenuddannelse og almengymnasiale uddannelser. Som led i udmøntningen af lov om de gymnasiale uddannelser vil der kunne ske justering af deltagerbetalingen i forhold til obligatoriske fag til højere forberedelseseksamen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.8 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 35

Bestemmelsen er ny.

Der er tale om indarbejdelse i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. af tekstanmærkning nr. 216 ad § 20.74.02.50 på finansloven for 2016, hvorefter der kan fastsættes regler om tilbagebetaling af deltagerbetaling for hf-enkeltfagskursister for hf-enkeltfag på c-niveau, hvis kursisten er optaget til skoleundervisning i en erhvervsuddannelses hovedforløb med eux.

Tekstanmærkningen blev ved akt 126 af 13. maj 2015 optaget på finansloven som en bemyndigelse for ministeren for børn, undervisning og ligestilling til at fastsætte regler om tilbagebetaling af deltagerbetaling til kursister på hf-enkeltfag på C-niveau, der opfylder betingelser om at være optaget til skoleundervisning i en erhvervsuddannelses hovedforløb med eux, og hvor tilbagebetalingen vedrører hf-enkeltfag på C-niveau, der indgår i adgangsgrundlaget, og som er færdiggjort efter den 1. juli 2014. Tilbagebetalingen sker med fradrag for tilskud til deltagerbetaling, der er ydet i henhold til lov om statens uddannelsesstøtte eller lov om statens voksenuddannelsesstøtte.

Tilbagebetalingsordningen for hf-kursister, der optages i skoleundervisning i en erhvervsuddannelses hovedforløb med eux, indarbejdes med forslaget i en ny § 47, stk. 4. Der vil kunne fastsættes regler om tilbagebetalingen, herunder om krav til dokumentationen som betingelse for tilbagebetaling, i medfør af bemyndigelsen i den gældende § 47, stk. 4, der bliver stk. 5.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 36

Bestemmelsen er ny.

Der er tale om indarbejdelse i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. af tekstanmærkning nr. 191 ad § 20.74.02 på finansloven for 2016, hvorefter § 47, stk. 5 (der bliver stk. 6), og § 48, stk. 3, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. kan fraviges, således at indbetaling af deltagerbetaling for kursister ved enkeltfagsundervisning til højere forberedelseseksamen og studentereksamen og på almen voksenuddannelse kan ske efter, at kursisten er begyndt på uddannelsen, hvis kursisten er omfattet af § 1, stk. 2, i lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m.

Det betyder, at betaling af deltagerbetaling efter lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. ikke skal ske før uddannelsen påbegyndes, men kan vente til kommunen eller anden aktør i øvrigt skal betale for undervisningen i henhold til lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 37

Der er i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. ingen bestemmelser, hvorefter enkeltfagskursister kan undtages fra deltagerbetaling.

I § 47 a, stk. 1, foreslås det, at undervisningen for kursister på gymnasial supplering og enkeltfagsundervisning til højere forberedelseseksamen som led i et supplerende overbygningsforløb til en hf-eksamen eller en højere forberedelseseksamen, jf. § 65, stk. 2-3, i lov om de gymnasiale uddannelser, skal være vederlagsfri, såfremt undervisningen er påbegyndt senest den 1. oktober i det kalenderår, der er to år efter det kalenderår, hvor uddannelsen til højere forberedelseseksamen er afsluttet. Det foreslås, at undervisningen med tilhørende prøver skal være afsluttet senest et år efter, at undervisningen er påbegyndt. Bestemmelsen er ny for så vidt angår hf-enkeltfag og indebærer, at personkredsen inden for en tidsramme kan udvide deres højere forberedelseseksamen med flere hf-fag, så de f.eks. kan søge ind på en akademisk bacheloruddannelse uden at skulle erlægge deltagerbetaling. Den af bestemmelsen omfattede personkreds afgrænses ved en henvisning til § 65 i lov om de gymnasiale uddannelser. For så vidt angår supplering via GSK og undtagelse for betaling herfor, videreføres gældende ret uændret.

Deltagerbetaling for hf-enkeltfagskursister, for hvem undervisningen ikke er vederlagsfri, skal erlægges efter § 47 i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v.

I stk. 2 foreslås det, at undervisningen for kursister på gymnasiale indslusningskurser for fremmedsprogede (GIF) er vederlagsfri. Dette er en lovfæstelse af den hidtidige regel i § 11, stk. 2, 2. pkt., i bekendtgørelse om gymnasial supplering (GS-bekendtgørelsen), hvorefter undervisningen er gratis for kursister på GIF.

I stk. 3 foreslås det, at ministeren bemyndiges til at fastsætte regler for betaling for GSK for kursister på gymnasial supplering, for hvem undervisningen ikke er vederlagsfri. Bestemmelsen er en videreførelse af gældende ret (§ 43, stk. 2, i lov om uddannelsen til studentereksamen (stx) (gymnasieloven)), der er brugt til udstedelse af bekendtgørelse nr. 914 af 7. juli 2010 om gymnasial supplering (GS-bekendtgørelsen).

Det henvises i øvrigt til pkt. 2.8 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 38

Efter den gældende bestemmelse i § 48, stk. 1, 3. pkt., i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. udgør deltagerbetalingen 110 kr. pr. fag for kernefagene, jf. § 5, stk. 1, i lov om almen voksenuddannelse og om anerkendelse af realkompetence i forhold til fag i almen voksenuddannelse, i hf-uddannelse og i uddannelsen til studentereksamen (avu-loven).

Med den foreslåede ændring i bestemmelsen af lovhenvisningen til »avu-loven« er der tale om en konsekvensændring som følge af § 10, nr. 1, hvorved titlen på lov om almen voksenuddannelse og om anerkendelse af realkompetence i forhold til fag i almen voksenuddannelse, i hf-uddannelsen og i uddannelsen til studentereksamen (avu-loven) som følge af den nye betegnelse for almen studentereksamen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 39

Bestemmelsen er ny.

Der er tale om indarbejdelse i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. af tekstanmærkning nr. 191 ad § 20.74.02 på finansloven for 2016, hvorefter § 47, stk. 5 (der bliver stk. 6), og § 48, stk. 3, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. kan fraviges, således at indbetaling af deltagerbetaling for kursister ved enkeltfagsundervisning til højere forberedelseseksamen og studentereksamen og på almen voksenuddannelse kan ske efter, at kursisten er begyndt på uddannelsen, hvis kursisten er omfattet af § 1, stk. 2, i lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m.

Det betyder, at betaling af deltagerbetaling efter lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. ikke skal ske før uddannelsen påbegyndes, men kan vente til kommunen eller anden aktør i øvrigt skal betale for undervisningen i henhold til lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 40

Efter den gældende bestemmelse i § 49 a, stk. 1, 1. pkt., i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. fastsætter ministeren for børn, undervisning og ligestilling regler om, at kursister, der modtager efterløn eller en aldersbetinget pension, og som ikke eller kun i mindre omfang har arbejdsmarkedstilknytning, og som deltager i almen voksenuddannelse eller enkeltfagsundervisning til højere forberedelseseksamen eller studentereksamen, og som ikke er omfattet af § 30, stk. 4, skal betale en deltagerbetaling, der er højere end den andre kursister skal betale efter regler fastsat i henhold til § 47, stk. 1, eller efter § 48, stk. 1.

Med den foreslåede ændring i bestemmelsen af uddannelsesbetegnelsen hf-enkeltfag er der tale om en konsekvensændring som følge af, at det med aftale af 3. juni 2016 om styrkede gymnasiale uddannelser blev aftalt at justere uddannelsesbetegnelserne, jf. det samtidig fremsatte forslag til lov om de gymnasiale uddannelser.

Der henvises til pkt. 2.1.1. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 41

Efter den gældende bestemmelse i § 52, stk. 1, 2. pkt., i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. følger det, at ministeren kan tilbageholde tilskud, lade tilskud bortfalde helt eller delvis eller kræve tilskud tilbagebetalt helt eller delvist, for institutioner, der ikke følger bestemmelserne i gymnasieloven, hf-loven eller lov om almen voksenuddannelse samt regler fastsat i medfør af disse love eller ministeren for børn, undervisning og ligestillings pålæg efter § 36, stk. 2, i gymnasieloven og § 32, stk. 2, i hf-loven.

Med de foreslåede ændringer i bestemmelsen er der dels tale om konsekvensændringer som følge af det samtidig fremsatte forslag til lov om de gymnasiale uddannelser og lovforslagets § 10, nr. 1, dels en udvidelse af sanktionsbestemmelsens anvendelsesområde, så det svarer til de uddannelser, som institutionerne kan udbyde og varetage efter lovens § 1, stk. 1.

Der er tale om konsekvensændringer som følge af, at gymnasieloven og hf-loven ved det samtidig fremsatte forslag til lov om uddannelserne til de gymnasiale uddannelser ophæves, hvorefter de almene gymnasiale uddannelser reguleres af lov om de gymnasiale uddannelser, samt at lov om almen voksenuddannelse ved lovforslagets § 10, nr. 1, får en ny titel.

Endelig foreslås det, at forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne omfattes af bestemmelsens anvendelsesområde tilsvarende de almene gymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse. Ændringen indebærer ikke andre ændringer i forhold til bestemmelsens anvendelse. Ændringen betyder, at hvor institutioner ikke følger bestemmelse i lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne, så vil ministeren for børn, undervisning og ligestilling kunne iværksætte tilskudsmæssige sanktioner i lighed med, hvis institutionerne ikke følger lov om de gymnasiale uddannelser og avu-loven.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.16 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 42

Efter den gældende bestemmelse i § 54, stk. 1, 1. pkt., i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. kan ministeren for børn, undervisning og ligestilling indhente alle oplysninger fra institutioner om uddannelserne, elever, kursister, personale, udstyr, huslejeaftaler, aftaler om ejendomskøb og andre aftaler, institutionernes drift i øvrigt og om bestyrelsens medlemmer, jf. § 17, til brug for fastlæggelse af tilskud, gennemgang af årsregnskaber, gennemførelse af tilsyn og udarbejdelse af statistik.

Med den foreslåede ændring af bestemmelsen, hvorefter »herunder ved institutionsbesøg« indsættes, præciseres det, at ministeren kan foranstalte besøg på institutionerne i forbindelse med indhentelse af oplysninger og gennemførelse af tilsyn. Der indarbejdes tilsvarende ændring i tilsvarende bestemmelse i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og lov om private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere forberedelseseksamen (hf-kurser).

Ønsket om præcisering i institutionslovgivningen er en konsekvens af ophævelsen af de tre uddannelseslove, hvori institutionsbesøg fremgik af tilsynsbestemmelserne.

Der er ikke tale om en udvidelse af bestemmelsen. Institutionsbesøg kan aflægges på institutionens adresser, og hvor institutionen i øvrigt måtte have aktivitet. Institutionsbesøg kan bl.a. benyttes i forbindelse med oplysning af en sag eller for at følge udviklingen på et område som led i det generelle tilsyn. Indhentelse af oplysninger ved institutionsbesøg vil især være relevant i tilfælde, hvor oplysningerne ikke kan tilvejebringes på anden vis, f.eks. tilfælde, hvor det tilsynsmæssigt er fornødent at overvære undervisning, eller tilfælde, hvor det tilsynsmæssigt vurderes at være mest hensigtsmæssigt eller nødvendigt at tilvejebringe oplysninger ved dialog, observation eller besigtigelse på stedet. Det vil bero på de konkrete omstændigheder, hvilke konsekvenser en skoles manglende afgivelse af oplysninger i forbindelse med tilsynsbesøg vil medføre i henhold til lovens sanktionsbestemmelser.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 43

Der er for så vidt angår tilskud til gymnasial undervisning i udlandet en bestemmelse i § 45, stk. 1, 3, pkt., hvorefter ministeren for børn, undervisning og ligestilling kan bestemme, at tilskud administreres af en styrelse under ministeriet, og at klager over styrelsens afgørelser ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed. Der findes ikke herudover særskilte bestemmelser i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. om den interne organisering og fordeling af opgaver på Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings område, herunder i forhold til afskæring af klage, hvor ministeren for børn, undervisning og ligestilling har henlagt behandling af klagesager til en styrelse.

Efter den foreslåede bestemmelse, der er delvis ny i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., reguleres klageforholdene i de tilfælde, hvor ministeren for børn, undervisning og ligestilling har henlagt opgaver efter loven til en styrelse under ministerens instruktion. F.eks. er opgaver vedrørende tilsyn og administration af tilskud i dag henlagt til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. Særligt med hensyn til ordningen med tilskud til dækning af betaling for undervisning i udlandet er der i den gældende § 45, stk. 1, 3. pkt., adgang til at bestemme, at en styrelses afgørelse ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed. Ved forslagets § 1, nr. 28, nyaffattes § 45, stk. 1, men uden 3. pkt., idet hjemlen videreføres med den her foreslåede § 57 a.

Det foreslås med bestemmelsen, at ministeren for børn, undervisning og ligestilling her kan fastsætte regler om fremgangsmåde ved indgivelse af klager, herunder fx at en klage først skal sendes til styrelsen, der så skal vurdere sagen med henblik på, om afgørelsen skal ændres, eller klagen sendes videre til ministeriet med styrelsens udtalelse, eller fastsætte regler om, at afgørelser truffet af styrelser under Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling ikke kan påklages til ministeriet, så styrelsens afgørelse bliver den endelige administrative afgørelse af sagen.

Bestemmelsen giver ikke hjemmel til at afskære klageadgang, der i øvrigt følger af lovgivningen.

Bestemmelsen indføres for at bringe lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. i overensstemmelse med den nyere lovgivningspraksis på Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings område, jf. § 36 i lov om kombineret ungdomsuddannelse, § 21 a i lov om produktionsskoler, § 40 b i lov om friskoler og private grundskoler mv., § 49 a lov om efterskoler og frie fagskoler, § 7 i lov om udbud af ungdomsuddannelser i udlandet og § 18, stk. 3, i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. En tilsvarende bestemmelse er i § 73 i det samtidig fremsatte forslag til lov om de gymnasiale uddannelser.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.15 og pkt. 5 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 44

Efter den gældende bestemmelse i § 58, stk. 3, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. finder § 24 i gymnasieloven anvendelse for europaskolens sidste klassetrin.

Med den foreslåede ændring af bestemmelsen, hvorefter der henvises til bestemmelse i lov om de gymnasiale uddannelser, er der tale om en konsekvensændring som følge af det samtidig fremsatte forslag til lov om de gymnasiale uddannelser.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 45

I de gældende bestemmelser i § 59, stk. 2-5, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. fremgår regulering af de kommunale bidrag til grundskolen på Sorø Akademis Skole.

Som følge af, at Sorø Akademis Skole ikke længere har udbud af 10. klasse, foreslås det, at bestemmelserne om kommunale bidrag til grundskolen på Sorø Akademis Skole ophæves.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.18 i de almindelige bemærkninger.

Til § 2

Til nr. 1

Efter den gældende bestemmelse i § 1, stk. 1, 2. pkt., i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse er institutionerne selvejende og godkendt af ministeren for børn, undervisning og ligestilling til at give erhvervsrettet grund- og efteruddannelse, jf. dog § 4, stk. 1, 1. pkt., og kan efter aftale med et erhvervsakademi eller en professionshøjskole, der er sammenlagt med et erhvervsakademi, gennemføre erhvervsakademiuddannelser og efter- og videreuddannelse i tilknytning hertil, jf. kapitel 4 og 4 a i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og kapitel 3 a og 3 b i lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne.

Med den foreslåede ændring af bestemmelsen, hvorefter erhvervsrettet grunduddannelse udgår, er der tale om en lovteknisk ændring, da lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne har ændret titel til lov om videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.18 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Efter den gældende bestemmelse i § 38 i lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx), kan institutioner godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse eller andre institutioner, der gennemfører grundforløb i henhold til lov om erhvervsuddannelser, godkendes af ministeren for børn, undervisning og ligestilling til at udbyde uddannelserne efter lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx).

Det foreslåede nye stk. 2 i § 1 i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse er en videreførelse af de tilsvarende bestemmelser i § 38 i lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx), som fastsætter at uddannelserne udbydes af institutioner for erhvervsrettet uddannelse eller andre institutioner, der gennemfører grundforløb i henhold til lov om erhvervsuddannelser.

Uddannelserne til merkantil studentereksamen og teknisk studentereksamen er tilrettelagt på baggrund af de særlige ressourcer og erfaringer, der findes på disse institutioner. Herunder bygger undervisningens erhvervsrelaterede indhold på, at skolen løbende har samarbejde med lokale virksomheder og med organisationer på arbejdsmarkedet. En del af lærerne på de anførte uddannelser underviser også i erhvervsuddannelser, hvilket bidrager til sammenhæng mellem institutionens uddannelser samt til fælles skolekultur.

Forudsætningen for, at en institution kan gennemføre en merkantil studentereksamen og teknisk studentereksamen, er, at en institution har en vis volumen og en vis faglig bredde. Samtidig skal institutionen kunne gennemføre uddannelsen med den nødvendige kvalitet. Som en videreførelse af den hidtidige ordning er det derfor forudsat, at ministeren godkender skolens udbud af uddannelsen til merkantil studentereksamen og uddannelsen til teknisk studentereksamen. Når regionale forhold taler for det, kan ministeren pålægge en institution at oprette og gennemføre uddannelsen til merkantil studentereksamen eller uddannelsen til teknisk studentereksamen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslåede nye stk. 3 i § 1 i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse er en ny bestemmelse.

Der er i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse ikke et eksplicit lovgrundlag, der forpligter institutionerne til at bidrage til opfyldelse af de nationale uddannelses- og institutionspolitiske mål.

Med forslaget vil institutionerne tydeligt blive forpligtet til i deres samlede virke (dvs. under ét) at medvirke til et nationalt sammenhængende og effektivt uddannelsessystem. Det samlede virke indebærer, at en vurdering af en institutions forhold skal ske på grundlag af den samlede balance i institutionens aktiviteter. Det er således kun, hvor den samlede effekt af en institutions beslutninger gør, at det bliver kontraproduktivt i forhold til de nationale uddannelses- og institutionspolitiske mål, at beslutningerne kan vurderes at være i modstrid med bestemmelsen. Det kan for eksempel være, hvis en institution, der udbyder to uddannelser, ensidigt tilrettelægger sine aktiviteter med henblik på at få flere elever på den ene uddannelse fremfor den anden, selvom de nationale uddannelsesmålsætninger tilsiger det omvendte. Eller hvis en institution ensidigt prioriterer at højne visse elevers faglige niveau og trivsel og ikke fremme alle elevers faglige niveau og trivsel.

Den foreslåede bestemmelse tydeliggør, at institutionerne har et ansvar og en forpligtelse til at samarbejde om og i fællesskab løfte de uddannelses- og institutionspolitiske opgaver og udfordringer i et nationalt sammenhængende og effektivt uddannelsessystem. Dette ansvar er normeret i lovgivningen om de institutionelle forhold og om de enkelte uddannelser, som institutionen udbyder, men bestemmelsen fremhæver, at institutionen også forventes at gå ind og bidrage til løsningen af den samlede uddannelsesopgave med udgangspunkt i sit udbud, herunder i samarbejde med andre institutioner.

Bestyrelsen på den enkelte institution vil herefter, udover at være forpligtet på de konkrete uddannelsesformål for de enkelte uddannelser, som institutionen udbyder, også skulle inddrage hensyn til, hvordan opfyldelsen af de konkrete uddannelsesformål sker henset til de nationale uddannelses- og institutionspolitiske mål, der er opstillet for de pågældende områder. Bestyrelsen vil således f.eks. ikke særligt kunne fremme en enkelt uddannelse blandt flere, institutionen udbyder, hvis de nationale uddannelsespolitiske målsætninger er anderledes, selvom det isoleret set for den enkelte institution kan være det mest hensigtsmæssige. Med forslaget fremgår det tydeligt af lovgivningen, at bestyrelserne kan og skal inddrage de målsætninger, som opstilles for de enkelte uddannelser i lovgivningen.

Som eksempel på mål, der falder inden for nationale uddannelses- og institutionspolitiske mål, henvises for så vidt angår det gymnasiale område til aftale af 3. juni 2016 om styrkede gymnasiale uddannelser, herunder særligt afsnittet om retningsgivende mål og styrket kvalitetsudvikling.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

I den gældende bestemmelse i § 1, stk. 3, der bliver nr. 5, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse fremgår det, at ministeren for børn, undervisning og ligestilling ved fastsættelse af regler i medfør af stk. 2, nr. 1, kan bestemme, at uddannelsesaktiviteten ikke godkendes som støtteberettigende efter lov om statens uddannelsesstøtte.

Med den foreslåede ændring i bestemmelsen er der tale om en konsekvensændring af en henvisning som følge af indsættelsen af de nye stk. 2 og 3 i § 1 i lov om institutioner erhvervsrettet uddannelse.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 og 2.6 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 4-6

I de gældende bestemmelser i § 4, stk. 1, 1. og 4. pkt. og § 34 a, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse fremgår det blandt andet, at ministeren for børn, undervisning og ligestilling efter indstilling fra bestyrelsen for en eller flere institutioner, bestyrelsen for en eller flere institutioner for uddannelsen til studentereksamen, bestyrelsen for en eller flere institutioner for uddannelsen til højere forberedelseseksamen samt bestyrelsen for en eller flere institutioner for almen voksenuddannelse m.v. kan godkende, at to eller flere af institutionerne sammenlægges til én instituion, som godkendes til at udbyde uddannelser efter en eller flere love.

Med de foreslåede ændringer af uddannelsesbetegnelserne i bestemmelserne, er der tale om en konsekvensændring som følge af, at det med aftale af 3. juni 2016 om styrkede gymnasiale uddannelser blev aftalt at justere uddannelsesbetegnelserne, jf. det samtidig fremsatte forslag til lov om de gymnasiale uddannelser.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 7

Bestemmelsen er ny.

Det foreslås med den ny bestemmelse, at ministeren for børn, undervisning og ligestilling efter konkret ansøgning fra en institution kan yde tilskud til særligt tilrettelagte forløb på uddannelsen til merkantil studentereksamen og og uddannelsen til teknisk studentereksamen for unge med nedsat psykisk funktionsevne.

Bestemmelsen om godkendelse til tilskud tænkes i første omgang anvendt til et tilbud om særligt tilrettelagte forløb for elever og kursister med Aspergers syndrom. Begrebet »nedsat psykisk funktionsevne« omfatter flere diagnoser. Bestemmelsen vil derfor kunne omfatte særligt tilrettelagte forløb for en anden målgruppe end elever og kursister med Aspergers syndrom.

For at en institution skal kunne komme i betragtning til tilskud til et særligt tilrettelagt stx- og/eller hf-forløb for en anden målgruppen end elever og kursister med Asperger syndrom, vil der skulle foreligge gennemførte forsøg og evalueringer til at underbygge og dokumentere behov og efterspørgsel herfor.

Institutioner, der ønsker at komme i betragtning til tilskud til et særligt tilrettelagt med Aspergers syndrom, skal søge Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling om godkendelse til tilskud.

Ministeren gives med stk. 2 bemyndigelse til at fastsætte regler for tilskud. Bemyndigelsen forventes bl.a. anvendt til at fastsætte regler om krav til aktivitetsindberetning, opgørelse af årselever, udbetaling af tilskud, herunder forskudsvis udbetaling, tilbagebetaling af tilskud og kontrol med udbetalte tilskud.

Tilskuddet påtænkes ydet som et såkaldt skyggetaxameter i lighed med de tilsvarende tilskud efter § 33 b i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almenvoksenuddannelse m.v. Da elevtaksten for skyggetaxameter op til 16 skyggeelever ikke påtænkes at udløse fællesudgiftstaxameter og bygningstaxametertilskud, forventes bemyndigelsen udmøntet sådan, at de godkendte institutioner skal indberette denne elevgruppe på samme måde, som de indberetter deres øvrige aktivitet til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. Den godkendte institution vil således få tilskud ud fra denne indberetning, og disse elever vil også medgå i beregningen af det årselevgrundlag, der udløser fællesudgiftstaxameter og bygningstaxametertilskud. Efterfølgende skal den godkendte institution indsende en opgørelse over antallet af skyggeelever, som så udbetales som en enkeltpostering, således at disse skyggeelever ikke medtages i det årselevgrundlag, der udløser fællesudgiftstaxameter og bygningstaxametertilskud.

Med hensyn til det fleksible klasseloft på 28 elever på de gymnasiale fuldtidsuddannelser, jf. § 15 b i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, er det hensigten at fastsætte regler om de særligt tilrettelagte forløb på uddannelsen til merkantil studentereksamen og uddannelsen til teknisk studentereksamen skal opgøres for sig selv, så en lavere kvotient i disse klasser ikke kan muliggøre en højere kvotient i de ordinære klassedannelser. Regler herom fastsættes i medfør af § 15 b, stk. 3, i i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7.2 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 8

Efter den gældende bestemmelse i § 18 a, stk. 1, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse kan ministeren for børn, undervisning og ligestilling yde særlige tilskud til institutionernes udgifter til elever, kursister og studerende ,der efter lov om erhvervsuddannelser, lov om uddannelsen til studentereksamen, lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx) og efter lov om uddannelsen til højere forberedelseseksamen skal have tilbud om specialpædagogisk bistand.

Med den foreslåede ændring af lovhenvisninger i bestemmelsen til lov om de gymnasiale uddannelser er der tale om en konsekvensændring som følge af, at de tre uddannelseslove skulle skrives sammen til én lov og at uddannelsesbetegnelserne skulle justeres, jf. det samtidig fremsatte forslag til lov om de gymnasiale uddannelser.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 9

Efter de gældende bestemmelser i § 39, stk. 1, 5-8 i lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx) kan staten bl.a. yde tilskud til dækning af de direkte undervisningsudgifter fraregnet indtægter ved uddannelserne, uddannelsesforsøg for elever i enkeltfagsundervisning, færdiggørelse af uddannelse, på baggrund af andelen af frafaldstruede elever og fastsætte en særlig takst for fjernundervisning på de årlige finanslove.

Bestemmelsen er en justeret videreførelse af den hidtidige bestemmelse om tilskud i § 39, stk. 1, 5-8, i lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx), der ophæves ved det samtidig fremsatte forslag til lov om de gymnasiale uddannelser. Bestemmelser vedrørende momskompensation videreføres ikke, da sådanne bestemmelser allerede findes i § 21 a i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse. Det bemærkes, at bestemmelse i § 39 a, i lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx) vedrørende 28-klasseloftet ligeledes allerede fremgår af tilsvarende bestemmelse i § 15 b i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse.

Efter det foreslåede stk. 1, der omfatter uddannelsen til merkantil studentereksamen og uddannelsen til teknisk studentereksamen, yder staten tilskud til dækning af de direkte undervisningsudgifter fraregnet indtægter ved uddannelserne. Tilskuddet til undervisningsudgifter bestemmes ud fra antallet af årselever ved uddannelserne og et gennemsnitligt tilskud pr. årselev (takst) fastlagt i de årlige finanslove. Tilskuddet til de direkte undervisningsudgifter anvendes som et hele sammen med de øvrige tilskud, institutionen modtager efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse. Institutionernes taxameterbevillingssystem sikrer, at bevillingerne følger elevstrømmen, og systemet giver hensigtsmæssig fleksibilitet for institutioner. Efter det foreslåede kan ministeren for børn, undervisning og ligestilling endvidere fastsætte særskilte takster for fjernundervisning på de årlige finanslove. Bestemmelsen indebærer, at der på de årlige finanslove kan fastsættes takster for tilskud for fjernundervisning, der vil skabe balance mellem indtægter for og udgifterne til fjernundervisning, jf. også den foreslåede bestemmelses stk. 5.

Efter det foreslåede stk. 2 yder kan staten særligt tilskud for færdiggørelse af uddannelse. Færdiggørelsestaxametrene udløses af elevers færdiggørelse af uddannelsen. Tilskuddenes størrelse kan variere fra uddannelse til uddannelse efter takster, der fastsættes på de årlige finanslove, og tilskuddene udbetales efter de gældende regler for tilskudsudbetaling. Ministeren for Børn, Undervisning og Ligestilling fastsætter regler om betingelser for udbetaling af færdiggørelsestaxametre, herunder om institutionernes indberetning af elevers færdiggørelse af uddannelserne, jf. den foreslåede bestemmelses stk. 5.

Efter det foreslåede stk. 3 yder staten et særligt tilskud på baggrund af andelen af frafaldstruede elever. Taksten fastsættes på de årlige finanslove. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling kan med den foreslåede bestemmelses stk. 5 fastsætte regler om betingelser for og beregning af tilskud på baggrund af andelen af frafaldstruede elever.

Efter det foreslåede stk. 4 kan ministeren for børn, undervisning og ligestilling yde særlige tilskud i forbindelse med uddannelsesforsøg for elever i enkeltfagsundervisning og for institutioner med lille elevtilgang, hvis det ud fra regionale hensyn er vigtigt at bevare uddannelsen det pågældende sted. Der er også mulighed for særlige tilskud ud fra regionale hensyn til institutioner med lille elevtilgang. Ministeren for Børn, Undervisning og Ligestilling kan, jf. den foreslåede bestemmelses stk. 5, fastsætte regler herom. De særlige tilskudsregler for enkeltfag forudsættes at sikre, at der for den enkelte institution bliver foretaget en omregning til årselever, således at der etableres et forholdsmæssigt beregningsgrundlag, også når elever fordeler uddannelsen på flere institutioner og institutionstyper.

Efter det foreslåede stk. 5 bemyndiges ministeren for børn, undervisning og ligestilling til at fastsætte regler efter stk. 1-4, herunder om betingelser for beregning af det særlige tilskud efter stk. 2, om betingelser for og beregning af andelen af frafaldstruede elever efter stk. 3, og om særlige tilskud i forbindelse med uddannelsesforsøg og for skoler med lille elevtilgang, jf. også ovenfor. Som nævnt ovenfor er der tale om en justeret videreførelse af den hidtidige bestemmelse om tilskud i lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx). Der bliver ikke som følge heraf tale om ændring af det administrative regelsæt.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 10

Efter den gældende bestemmelse i § 19, stk. 1, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, kan ministeren for børn, undervisning og ligestilling fastsætte regler om tilskud til de direkte undervisningsudgifter til uddannelse ved institutionerne i tilfælde, hvor der ikke ydes tilskud til undervisningsudgifterne efter lovgivningen om uddannelserne, jf. dog § 15, stk. 10.

Med den foreslåede ændring i bestemmelsen, hvorved »eller § 18 c« tilføjes, er der tale om en lovteknisk konsekvensændring så det fremgår, at uddannelsen til merkantil studentereksamen og uddannelsen til teknisk studentereksamen, hvortil der ydes tilskud efter den foreslåede § 18 c (lovforslagets § 2, nr. 9), ikke er omfattet af bestemmelsen i § 19 i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse om tilskud til de direkte undervisningsudgifter til uddannelserne i tilfælde, hvor der ikke ydes tilskud til undervisningsudgifterne efter lovgivningen om uddannelser.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 11.

Efter den gældende bestemmelse i § 31, stk. 1, 1. pkt., i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse kan ministeren for børn, undervisning og ligestilling indhente alle oplysninger fra institutioner om uddannelserne, deltagere i uddannelse, personalet, udstyret, huslejeaftaler, aftaler om ejendomskøb og andre aftaler, institutionernes drift i øvrigt og om bestyrelsens medlemmer, jf. § 5, stk. 7 og 9, til brug for fastlæggelse af tilskud, gennemgang af årsregnskaber, gennemførelse af tilsyn og udarbejdelse af statistik.

Med den foreslåede ændring af bestemmelsen, hvorefter »herunder ved institutionsbesøg« indsættes, præciseres det, at ministeren kan foranstalte besøg på institutionerne i forbindelse med indhentelse af oplysninger og gennemførelse af tilsyn. Der indarbejdes tilsvarende ændring i tilsvarende bestemmelse i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse og lov om private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere forberedelseseksamen (hf-kurser).

Ønsket om præcisering i institutionslovgivningen er en konsekvens af ophævelsen af de tre uddannelseslove, hvori institutionsbesøg fremgik af tilsynsbestemmelserne.

Der er ikke tale om en udvidelse af bestemmelsen. Institutionsbesøg kan aflægges på institutionens adresser, og hvor institutionen i øvrigt måtte have aktivitet. Institutionsbesøg kan bl.a. benyttes i forbindelse med oplysning af en sag eller for at følge udviklingen på et område som led i det generelle tilsyn. Indhentelse af oplysninger ved institutionsbesøg vil især være relevant i tilfælde, hvor oplysningerne ikke kan tilvejebringes på anden vis, f.eks. tilfælde, hvor det tilsynsmæssigt er fornødent at overvære undervisning, eller tilfælde, hvor det tilsynsmæssigt vurderes at være mest hensigtsmæssigt eller nødvendigt at tilvejebringe oplysninger ved dialog, observation eller besigtigelse på stedet. Det vil bero på de konkrete omstændigheder, hvilke konsekvenser en skoles manglende afgivelse af oplysninger i forbindelse med tilsynsbesøg vil medføre i henhold til lovens sanktionsbestemmelser.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 12

Efter den gældende bestemmelse i § 33 a, stk. 1, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, kan en institution for erhvervsrettet uddannelse, jf. § 1, stk. 1, efter aftale med andre institutioner for erhvervsrettet uddannelse, eller en eller flere statslige selvejende uddannelsesinstitutioner, erhvervsakademier samt private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere forberedelseseksamen varetage nærmere bestemte administrative opgaver for en eller flere af de nævnte andre uddannelsesinstitutioner.

Med den foreslåede ændring i bestemmelsen af navnet på de private gymnasieskoler m.v. til private institutioner for gymnasiale uddannelser er der tale om en konsekvensændring som følge af, at titlen på lov om private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere forberedelseseksamen (hf-kurser) ændres til lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser, hvorfor betegnelsen på institutioner foreslås ændret i overensstemmelse hermed.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 13

I den gældende bestemmelse i § 34 a, stk. 4, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse henvises der til § 7 c, stk. 1, i lov om institutioner for uddannelsen til studentereksamen og § 18 c, stk. 1, i lov om institutioner for uddannelsen til højere forberedelseseksamen.

Med den foreslåede ændring af henvisningen i bestemmelsen er der tale om en lovteknisk konsekvensændring, som følge af, at lov om institutioner for uddannelsen til studentereksamen og lov om institutioner for uddannelsen til højere forberedelseseksamen i forbindelse med vedtagelsen af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse mv. er ophævet tilbage i 2006. Henvisningen blev ved en fejl ikke konsekvensrettet i forbindelse med den nævnte lov. Ministeriet er ikke bekendt med, at den forkerte henvisning skulle have haft konsekvenser.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.18 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 14-16

Af de gældende bestemmelser i § 34 a, stk. 5, nr. 2-4, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse fremgår det, at koordineringen af uddannelserne omfatter uddannelsen til højere forberedelseseksamen, uddannelsen til højere handelseksamen og uddannelsen til teknisk studentereksamen.

Med de foreslåede ændringer i bestemmelserne på uddannelsernes navn til hhv. uddannelsen til hf-eksamen, uddannelsen til merkantil studentereksamen og uddannelsen til teknisk studentereksamen er der tale om en konsekvensændring som følge af, at det med aftale af 3. juni 2016 om styrkede gymnasiale uddannelser blev aftalt at justere uddannelsesbetegnelserne, jf. det samtidig fremsatte forslag til lov om de gymnasiale uddannelser.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 17

Det følger af den gældende bestemmelse i § 34 b i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, at regionerne har en indstillingsret til ministeren for børn, undervisning og ligestilling i forhold til stedlig placering af nye udbud af uddannelsen til studentereksamen og uddannelsen til højere forberedelseseksamen.

Med forslaget foreslås regionernes indstillingsret til ministeren for børn, undervisning og ligestilling i forhold til stedlig placering af nye udbud udvidet til at omfatte International Baccalaureate (IB). Der er tale om en ændring baseret på et ordenshensyn, således at regionsrådenes indstillingsret fremadrettet omfatter hele viften af ungdomsuddannelser på det gymnasiale område.

Det bemærkes, at aftale af 20. november 2014 om ny udbudsmodel for International Baccalaureate (IB) som led i reform af international rekruttering ikke for indeværende åbner for godkendelse af nye offentlige udbud af International Baccalaureate (IB).

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 18 og 19

I de gældende bestemmelser i § 37 a, stk. 1, og 37 c, stk. 1, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse er der henvisning til uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx).

Med de foreslåede ændringer i bestemmelserne af hhv. lovhenvisninger og uddannelsesbetegnelser er der tale om en konsekvensændring som følge af, at det med aftale af 3. juni 2016 om styrkede gymnasiale uddannelser blev aftalt, at de tre uddannelseslove skulle skrives sammen til én lov, samt at uddannelsesbetegnelserne skulle justeres, jf. det samtidig fremsatte forslag til lov om de gymnasiale uddannelser.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 20

Der findes ikke særskilte bestemmelser i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse om den interne organisering og fordeling af opgaver på Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings område, herunder i forhold til afskæring af klage, hvor ministeren for børn, undervisning og ligestilling har henlagt behandling af klagesager til en styrelse.

Efter den foreslåede bestemmelse, der er ny i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, reguleres klageforholdene i de tilfælde, hvor ministeren for børn, undervisning og ligestilling har henlagt opgaver efter loven til en styrelse under ministerens instruktion. F.eks. er opgaver vedrørende tilsyn og administration af tilskud i dag henlagt til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.

Det foreslås med bestemmelsen, at ministeren for børn, undervisning og ligestilling her kan fastsætte regler om fremgangsmåde ved indgivelse af klager, herunder fx at en klage først skal sendes til styrelsen, der så skal vurdere sagen med henblik på, om afgørelsen skal ændres, eller klagen sendes videre til ministeriet med styrelsens udtalelse, eller fastsætte regler om, at afgørelser truffet af styrelser under Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling ikke kan påklages til ministeriet, så styrelsens afgørelse bliver den endelige administrative afgørelse af sagen.

Bestemmelsen giver ikke hjemmel til at afskære klageadgang, der i øvrigt følger af lovgivningen.

Bestemmelsen indføres for at bringe lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse i overensstemmelse med den nyere lovgivningspraksis på Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings område, jf. § 36 i lov om kombineret ungdomsuddannelse, § 21 a i lov om produktionsskoler, § 40 b i lov om friskoler og private grundskoler mv., § 49 a lov om efterskoler og frie fagskoler, § 7 i lov om udbud af ungdomsuddannelser i udlandet og § 18, stk. 3, i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. En tilsvarende bestemmelse er i § 73 i det samtidig fremsatte forslag til lov om de gymnasiale uddannelser.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.15 og pkt. 5 i de almindelige bemærkninger.

Til § 3

Til nr. 1

Efter den gældende lov er lovens titel lov om private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere forberedelseseksamen (hf-kurser).

Som følge af de nye betegnelser for de gymnasiale uddannelser foreslås en ny titel for lov om private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere forberedelseseksamen (hf-kurser), således at loven fremover kommer til at hedde lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 2-5

I de gældende bestemmelser i § 1, stk. 1 og 2, § 2, stk. 4, 4. pkt. § 8, stk. 4 og § 17, stk. 1, 1. pkt., i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse er der henvisning til gældende uddannelsesbetegnelser og uddannelseslove.

Med de foreslåede ændringer i bestemmelserne er der tale om konsekvensændringer som følge af, at det med aftale af 3. juni 2016 om styrkede gymnasiale uddannelser blev aftalt, at de tre uddannelseslove skulle skrives sammen til én lov, og at uddannelsesbetegnelserne skulle justeres, jf. det samtidig fremsatte forslag til lov om de gymnasiale uddannelser.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 6

Efter den gældende bestemmelse i § 14 a, 1. pkt., i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse yder staten tilskud til introduktionskurser og brobygning, jf. lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv, ud fra antallet af årselever og et tilskud pr. årselev, der fastsættes på de årlige finanslove.

Med den foreslåede ændring i bestemmelsen er der tale om en lovteknisk ændring, da lov om vejledning om uddannelse og erhverv har ændret titel til lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.18 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 7

Efter den gældende bestemmelse i § 17, stk. 1, nr. 3, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse skal skolens eller kursets bestyrelse opfylde habilitetskravene i § 5.

Med den foreslåede ændring i bestemmelsen af paragrafhenvisning til § 4, stk. 3 og 4, er der tale om en lovteknisk ændring, hvor en forkert paragrafhenvisning rettes, så den bliver korrekt. Henvisningen er ved en fejl ikke blevet rettet ved tidligere lejlighed. Ministeriet er ikke bekendt med, at den forkerte paragrafhenvisning skulle have haft konsekvenser.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.18 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 8 og 9

I de gældende bestemmelser i § 17, stk. 1, nr. 4, og § 25, stk. 1., 2. pkt., i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse er der henvisning til gældende uddannelsesbetegnelser og uddannelseslove.

Med de foreslåede ændringer i bestemmelserne af henholdsvis lovhenvisninger og uddannelsesbetegnelser er der tale om konsekvensændringer som følge af, at det med aftale af 3. juni 2016 om styrkede gymnasiale uddannelser blev aftalt, at de tre uddannelseslove skulle skrives sammen til én lov, og at uddannelsesbetegnelserne skulle justeres, jf. det samtidig fremsatte forslag til lov om de gymnasiale uddannelser.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 10

Efter den gældende bestemmelse i § 26, stk. 1, 1. pkt., i lov om private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere forberedelseseksamen (hf-kurser) børn, undervisning og ligestilling indhente alle oplysninger fra skolerne og kurserne om uddannelserne, elever, kursister, personalet, udstyret, huslejeaftaler, aftaler om ejendomskøb og andre aftaler samt om skolernes og kursernes drift i øvrigt til brug for fastlæggelse af tilskud, gennemgang af årsregnskaber, gennemførelse af tilsyn og udarbejdelse af statistik.

Med den foreslåede ændring af bestemmelsen, hvorefter »herunder ved besøg på skolerne og kurserne« indsættes, præciseres det, at ministeren kan foranstalte besøg på institutionerne i forbindelse med indhentelse af oplysninger og gennemførelse af tilsyn. Der indarbejdes tilsvarende ændring i tilsvarende bestemmelse i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse og lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse.

Ønsket om præcisering i institutionslovgivningen er en konsekvens af ophævelsen af de tre uddannelseslove, hvori institutionsbesøg fremgik af tilsynsbestemmelserne.

Der er ikke tale om en udvidelse af bestemmelsen. Institutionsbesøg kan aflægges på institutionens adresser, og hvor institutionen i øvrigt måtte have aktivitet. Institutionsbesøg kan bl.a. benyttes i forbindelse med oplysning af en sag eller for at følge udviklingen på et område som led i det generelle tilsyn. Indhentelse af oplysninger ved institutionsbesøg vil især være relevant i tilfælde, hvor oplysningerne ikke kan tilvejebringes på anden vis, f.eks. tilfælde, hvor det tilsynsmæssigt er fornødent at overvære undervisning, eller tilfælde, hvor det tilsynsmæssigt vurderes at være mest hensigtsmæssigt eller nødvendigt at tilvejebringe oplysninger ved dialog, observation eller besigtigelse på stedet. Det vil bero på de konkrete omstændigheder, hvilke konsekvenser en skoles manglende afgivelse af oplysninger i forbindelse med tilsynsbesøg vil medføre i henhold til lovens sanktionsbestemmelser.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 11

Bestemmelsen er ny i lov om private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere forberedelseseksamen (hf-kurser), hvis titel foreslås ændret til lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser, men tilsvarende bestemmelser findes i § 31, stk. 3, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og § 54, stk. 3, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almenvoksenuddannelse m.v.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at ministeren for børn, undervisning og ligestilling kan fastsætte myndighedskrav i tilfælde, hvor der ikke er pligt til at anvende fælles systemer i medfør af den gældende § 26, stk. 2. De tilsvarende bestemmelser i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almenvoksenuddannelse m.v. er brugt til at fastsætte krav til studieadministrative it-systemer i form af en systemrevisionserklæring. Idet de private institutioner for gymnasiale uddannelser udbyder de samme almengymnasiale uddannelser som institutioner for almengymnasiale uddannelser og almenvoksenuddannelse findes det hensigtsmæssigt, at institutionerne er omfattet af de samme krav til de studieadministrative systemer. Det forventes, at de private institutioner for gymnasiale uddannelser fremadrettet vil blive omfattet af de samme regler om krav til studieadministrative it-systemer, som gælder for institutioner almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse mv. og institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf. bekendtgørelse nr. 790 af 23. juni 2016 om krav til studieadministrative it-systemer for almene voksenuddannelser, erhvervsuddannelser, gymnasiale uddannelser m.fl.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.18 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 12

Der findes ikke særskilte bestemmelser i lov om private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere forberedelseseksamen (hf-kurser) om den interne organisering og fordeling af opgaver på Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings område, herunder i forhold til afskæring af klage, hvor ministeren for børn, undervisning og ligestilling har henlagt behandling af klagesager til en styrelse.

Efter den foreslåede bestemmelse, der er ny i lov om private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere forberedelseseksamen (hf-kurser), hvis titel foreslås ændret til lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser, reguleres klageforholdene i de tilfælde, hvor ministeren for børn, undervisning og ligestilling har henlagt opgaver efter loven til en styrelse under ministerens instruktion. F.eks. er opgaver vedrørende tilsyn og administration af tilskud i dag henlagt til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.

Det foreslås med bestemmelsen, at ministeren for børn, undervisning og ligestilling her kan fastsætte regler om fremgangsmåde ved indgivelse af klager, herunder fx at en klage først skal sendes til styrelsen, der så skal vurdere sagen med henblik på, om afgørelsen skal ændres, eller klagen sendes videre til ministeriet med styrelsens udtalelse, eller fastsætte regler om, at afgørelser truffet af styrelser under Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling ikke kan påklages til ministeriet, så styrelsens afgørelse bliver den endelige administrative afgørelse af sagen.

Bestemmelsen giver ikke hjemmel til at afskære klageadgang, der i øvrigt følger af lovgivningen.

Bestemmelsen indføres for at bringe lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser i overensstemmelse med den nyere lovgivningspraksis på Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings område, jf. § 36 i lov om kombineret ungdomsuddannelse, § 21 a i lov om produktionsskoler, § 40 b i lov om friskoler og private grundskoler mv., § 49 a lov om efterskoler og frie fagskoler, § 7 i lov om udbud af ungdomsuddannelser i udlandet og § 18, stk. 3, i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. En tilsvarende bestemmelse er i § 73 i det samtidig fremsatte forslag til lov om de gymnasiale uddannelser.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.15 og pkt. 5 i de almindelige bemærkninger.

Til § 4

Til nr. 1

Efter den gældende bestemmelse i § 1, stk. 2, i lov om pædagogikum i de gymnasiale uddannelser forstås i denne lov ved gymnasiale uddannelser uddannelsen til studentereksamen (stx), uddannelsen til højere forberedelseseksamen (hf), uddannelsen til højere handelseksamen (hhx) og uddannelsen til højere teknisk eksamen (htx).

Med den foreslåede ændring af uddannelsesbetegnelserne i bestemmelsen er der tale om en konsekvensændring som følge af, at det med aftale af 3. juni 2016 om styrkede gymnasiale uddannelser blev aftalt at justere uddannelsesbetegnelserne, jf. det samtidig fremsatte forslag til lov om de gymnasiale uddannelser.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Der findes ikke særskilte bestemmelser i lov om pædagogikum i de gymnasiale uddannelser om den interne organisering og fordeling af opgaver på Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings område, herunder i forhold til afskæring af klage, hvor ministeren for børn, undervisning og ligestilling har henlagt behandling af klagesager til en styrelse.

Efter den foreslåede bestemmelse, der er ny i lov om pædagogikum i de gymnasiale uddannelser, reguleres klageforholdene i de tilfælde, hvor ministeren for børn, undervisning og ligestilling har henlagt opgaver efter loven til en styrelse under ministerens instruktion. F.eks. er opgaver vedrørende tilsyn i dag henlagt til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.

Det foreslås med bestemmelsen, at ministeren for børn, undervisning og ligestilling her kan fastsætte regler om fremgangsmåde ved indgivelse af klager, herunder fx at en klage først skal sendes til styrelsen, der så skal vurdere sagen med henblik på, om afgørelsen skal ændres, eller klagen sendes videre til ministeriet med styrelsens udtalelse, eller fastsætte regler om, at afgørelser truffet af styrelser under Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling ikke kan påklages til ministeriet, så styrelsens afgørelse bliver den endelige administrative afgørelse af sagen.

Bestemmelsen giver ikke hjemmel til at afskære klageadgang, der i øvrigt følger af lovgivningen.

Bestemmelsen indføres for at bringe lov om pædagogikum i de gymnasiale uddannelser i overensstemmelse med den nyere lovgivningspraksis på Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings område, jf. § 36 i lov om kombineret ungdomsuddannelse, § 21 a i lov om produktionsskoler, § 40 b i lov om friskoler og private grundskoler mv., § 49 a lov om efterskoler og frie fagskoler, § 7 i lov om udbud af ungdomsuddannelser i udlandet og § 18, stk. 3, i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. En tilsvarende bestemmelse er i § 73 i det samtidig fremsatte forslag til lov om de gymnasiale uddannelser.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.15 og pkt. 5 i de almindelige bemærkninger.

Til § 5

Til nr. 1

Efter den gældende bestemmelse i § 2, stk. 2, i lov om Danmarks Evalueringsinstitut gennemføres evalueringer af undervisning på grundskoleniveau på friskoler og private grundskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler efter aftale med skolen.

Med den foreslåede ændring i bestemmelsen er der tale om en lovteknisk ændring, hvor betegnelsen for husholdningsskoler og håndarbejdsskoler ændres til frie fagskoler, hvorved der bruges samme betegnelse for disse skoler som i lov om efterskoler og frie fagskoler.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.18 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

I den gældende bestemmelse i § 12 a, stk. 1, 1. og 2. pkt. og i bilag 1, nr. 7, i lov om Danmarks Evalueringsinstitut henvises til lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelser (videreuddannelsessystemet) for voksne.

Med den foreslåede ændring i bestemmelsen og bilaget er der tale om en lovteknisk ændring, da lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne har ændret titel til lov om videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.18 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Der findes ikke særskilte bestemmelser i lov om Danmarks Evalueringsinstitut om den interne organisering og fordeling af opgaver på Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings område, herunder i forhold til afskæring af klage, hvor ministeren for børn, undervisning og ligestilling har henlagt behandling af klagesager til en styrelse.

Efter den foreslåede bestemmelse, der er ny i lov om Danmarks Evalueringsinstitut, reguleres klageforholdene i de tilfælde, hvor ministeren for børn, undervisning og ligestilling har henlagt opgaver efter loven til en styrelse under ministerens instruktion. F.eks. er opgaver vedrørende tilsyn i dag henlagt til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.

Det foreslås med bestemmelsen, at ministeren for børn, undervisning og ligestilling her kan fastsætte regler om fremgangsmåde ved indgivelse af klager, herunder fx at en klage først skal sendes til styrelsen, der så skal vurdere sagen med henblik på, om afgørelsen skal ændres, eller klagen sendes videre til ministeriet med styrelsens udtalelse, eller fastsætte regler om, at afgørelser truffet af styrelser under Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling ikke kan påklages til ministeriet, så styrelsens afgørelse bliver den endelige administrative afgørelse af sagen.

Bestemmelsen giver ikke hjemmel til at afskære klageadgang, der i øvrigt følger af lovgivningen.

Bestemmelsen indføres for at bringe lov om Danmarks Evalueringsinstitut i overensstemmelse med den nyere lovgivningspraksis på Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings område, jf. § 36 i lov om kombineret ungdomsuddannelse, § 21 a i lov om produktionsskoler, § 40 b i lov om friskoler og private grundskoler mv., § 49 a lov om efterskoler og frie fagskoler, § 7 i lov om udbud af ungdomsuddannelser i udlandet og § 18, stk. 3, i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. En tilsvarende bestemmelse er i § 73 i det samtidig fremsatte forslag til lov om de gymnasiale uddannelser.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.15 og pkt. 5 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 4-6

I det gældende bilag 1, nr. 10, 11 og 13, hvor sidstnævnte bliver nr. 12, i lov om Danmarks Evalueringsinstitut fremgår hhv. til lov om uddannelsen til studentereksamen (stx) (gymnasieloven), lov om uddannelsen til højere forberedelseseksamen (hf-loven) og lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx).

Med de foreslåede ændringer i bilaget er der tale om konsekvensændringer som følge af, at det med aftale af 3. juni 2016 om styrkede gymnasiale uddannelser blev aftalt, at de tre uddannelseslove skulle skrives sammen til én lov, jf. det samtidig fremsatte forslag til lov om de gymnasiale uddannelser.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 7

I det gældende bilag 1, nr. 17, der bliver nr. 15, i lov om Danmarks Evalueringsinstitut fremgår lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv.

Med den foreslåede ændring er der tale om en lovteknisk ændring, da lov om vejledning om uddannelse og erhverv har ændret titel til lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.18 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 8

I det gældende bilag 1, nr. 19, der bliver nr. 17, i lov om Danmarks Evalueringsinstitut fremgår lov om almen voksenuddannelse.

Med den foreslåede ændring er der tale om en lovteknisk ændring, da lov om almen voksenuddannelse har ændret titel i 2008 og ved dette lovforslag får følgende titel lov om almen voksenuddannelse og om anerkendelse af realkomptence i forhold til fag i almen voksenuddannelse, i uddannelsen til hf-eksamen og i uddannelsen til almen studentereksamen (avu-loven). Ændringen indebærer, at det er den nye titel, der foreslås indsat. Den nye titel følger af, at det med aftale af 3. juni 2016 om styrkede gymnasiale uddannelser blev aftalt, at de gymnasiale uddannelsers betegnelser skal ændres, jf. det samtidig fremsatte forslag til lov om de gymnasiale uddannelser.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 9

I det gældende bilag 1, nr. 26, der bliver nr. 24, i lov om Danmarks Evalueringsinstitut fremgår lov om folkehøjskoler.

Med den foreslåede ændring er der tale om en lovteknisk ændring, da dagtilbudsområdet ikke længere er reguleret i lov om social service, men i lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven).

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.18 i de almindelige bemærkninger.

Til § 6

Til nr. 1-3

I de gældende bestemmelser i § 2, stk. 1, nr. 1, § 2, stk. 1, nr. 2-3 og § 1, stk. 1, nr. 8, i lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v. fremgår de gældende uddannelseslove.

Med de foreslåede ændringer i bestemmelsen er der tale om konsekvensændringer som følge af, at det med aftale af 3. juni 2016 om styrkede gymnasiale uddannelser blev aftalt, at de tre uddannelseslove skulle skrives sammen til én lov, og at uddannelsesbetegnelserne skulle justeres, jf. det samtidig fremsatte forslag til lov om de gymnasiale uddannelser.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1. i de almindelige bemærkninger.

Til § 7

Til nr. 1

I den gældende bestemmelse i § 2, stk. 1, nr. 1-4, i lov om udbud af ungdomsuddannelser i udlandet fremgår, at ministeren for børn, undervisning og ligestilling kan godkende, at en uddannelsesinstitution, som er omfattet af lov om institutioner for almen gymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. eller lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, kan udbyde de af bestemmelsen omfattede uddannelser eller uddannelsesforløb i udlandet.

Med de foreslåede ændringer i bestemmelsen af uddannelsesbetegnelserne er der tale om en konsekvensændring som følge af, at det med aftale af 3. juni 2016 om styrkede gymnasiale uddannelser blev aftalt at justere uddannelsesbetegnelserne, jf. det samtidig fremsatte forslag til lov om de gymnasiale uddannelser.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1 i de almindelige bemærkninger.

Til § 8

Til nr. 1-3

Efter den gældende lov om studieforberedende eksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux), jf. lovbekendtgørelse nr. 961 af 1. september 2014, har den gymnasiale eksamen, som man kan opnå i forbindelse med erhvervsuddannelse, ikke en særlig betegnelse. Det er dog fastsat, at eksamenen forkortes med eux.

Den foreslåede ændring af lovens titel og de foreslåede ændringer af overskriften til kapitel 1 og §§ 1-2 indebærer, at den eksamen, der kan opnås efter et gennemført eux-forløb, får betegnelsen erhvervsfaglig studentereksamen. Forslaget skal ses i sammenhæng med udbredelsen af betegnelsen studentereksamen til eksamen fra alle de tre treårige gymnasiale uddannelser.

Erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse, der fortsat forkortes eux, giver i lighed med almen, merkantil og teknisk studentereksamen generel studiekompetence, jf. lovens § 1. Der gives således giver adgang til alle videregående uddannelser, idet muligheden for optagelse på en bestemt videregående uddannelse dog på samme måde som i dag er afhængig såvel af den enkelte elevs valg af fag og niveauer som af den pågældende videregående uddannelses specifikke adgangskrav.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.11 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Den gældende lov om studieforberedende eksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) indeholder i § 3 bestemmelser om de overordnede krav til et eux-forløb. Det fremgår af stk. 1, at et eux-forløb skal omfatte undervisning i dansk på A-niveau, engelsk på B-niveau og matematik og samfundsfag på C-niveau samt i yderligere et antal fag på A-, B- eller C-niveau, herunder løft af ovennævnte fag til et højere niveau. Det fremgår videre, at forløbet ud over de obligatoriske fag skal omfatte mindst to fag på mindst B-niveau, og at den enkelte elev selv skal kunne vælge mindst et af fagene i forløbet. Endelig fremgår det, at forløbet skal omfatte en større skriftlig opgave og et skriftligt eksamensprojekt, der udarbejdes i to eller tre fag. Af stk. 2 fremgår det, at den samlede uddannelsestid for de fag m.v., der fremgår af stk. 1, skal svare til uddannelsestiden for uddannelse til højere forberedelseseksamen, jf. dog stk. 4, hvoraf det fremgår, at uddannelsestiden, jf. stk. 2, for et eux-forløb kan afkortes på baggrund af de kompetencer, som eleven kan opnå fra undervisning i erhvervsuddannelsen.

Af den gældende stk. 3 fremgår det, at et eux-forløb udformes i forhold til den enkelte erhvervsuddannelse, så de fag m.v. på gymnasialt niveau, der skal indgå i forløbet, sammen med den obligatoriske undervisning i erhvervsuddannelsen indgår i en hensigtsmæssig helhed i forhold til elevernes opnåelse af generel studiekompetence. Nærmere regler om det konkrete eux-forløb fastsættes i reglerne om den enkelte erhvervsuddannelse.

Med den foreslåede ændring af § 3, stk. 2, ændres referencen fra, at omfanget af de gymnasiale elementer i et eux-forløb, eksklusiv den i stk. 4 forudsatte afkortning med udgangspunkt i de studierettede kompetencer, som eleverne kan opnå gennem undervisning i fagene fra erhvervsuddannelsens fagrække, skal svare til indholdet i en højere forberedelseseksamen. I stedet fastsættes det, at omfanget af den erhvervsfaglige studentereksamen skal være ca. 1.625 timer (eksklusiv afkortning). Dette vil være en videreførsel af hidtidig praksis, da omfanget af fag og niveauer m.v. på gymnasialt niveau i de nuværende eux-forløb har været vurderet i forhold til dette omfang.

Med den foreslåede ændring af § 3, stk. 2, anvendes begrebet uddannelsestid fortsat i lovteksten. Dette skal ses i sammenhæng med, at reformen af de gymnasiale uddannelser omdefinerer tidsbegreberne i de gymnasiale uddannelser fra hhv. "uddannelsestid" og "elevtid"/"kursisttid" til "undervisningstid" og "fordybelsestid". Den fortsatte anvendelse af begrebet "uddannelsestid" er begrundet i, at eux skal evalueres i 2016, og at det vurderes, at eventuelle begrebsmæssige ændringer bør afvente evalueringsresultatet og de efterfølgende politiske drøftelser. Såfremt de nye tidsbegreber fremover ønskes indført i forhold til gymnasiale fag på eux-forløb, vil det kræve ny ændring af eux-loven.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.11 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Efter § 3 a i den gældende lov om studieforberedende eksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) gælder, at der kan fastsættes regler om eux-forløb, hvor undervisning på gymnasialt niveau afsluttes i et særskilt studiekompetencegivende forløb forud for en erhvervsuddannelses hovedforløb. I sådanne forløb får eleverne et bevis for opnået generel studiekompetence, når de krævede prøver er aflagt ved afslutningen af det studiekompetencegivende forløb, og eksamen er bestået.

Den omtalte bestemmelse er i overensstemmelse med bemærkningerne til den gældende lov anvendt på det merkantile erhvervsuddannelsesområde. De merkantile eux-forløb består således af grundforløbets 1. og 2. del (i alt et år), et studiekompetencegivende forløb (et år) og et hovedforløb (to år). Når uddannelserne afsluttes, udstedes erhvervsuddannelsesbevis og eux-bevis. Efter det studiekompetencegivende forløb udstedes bevis for opnået generel studiekompetence (bevis for eux 1. del), dvs. efter de to første år af den samlede uddannelse. Det betyder, at eleverne allerede på dette tidspunkt, hvis de ønsker det, f.eks. fordi de ikke kan opnå en praktikplads, kan vælge at søge om optagelse på en videregående uddannelse med udgangspunkt i det udstedte bevis for eux 1. del.

Den foreslåede ændring i § 3 a indebærer, i sammenhæng med de i forslagets § 8, nr. 9-12, foreslåede ændringer, at bevis for eux 1. del omdefineres, nærmere bestemt således, at dette bevis fremover alene giver studiekompetence på linje med en hf-eksamen eller højere forberedelseseksamen uden overbygning og således ikke længere giver generel studiekompetence. Hensigten hermed er, at de merkantile eux-forløb ikke fremstår som en genvej til studiekompetence for unge. Det må dertil formodes, at gennemførselsgraden i de merkantile erhvervsuddannelser vil stige, da færre elever antages at ville vælge uddannelsen med planlagt afbrydelse efter to år. Ændringen underbygger, at de merkantile eux-forløb er samlede uddannelsesforløb, herunder at eux-forløb er erhvervsuddannelser.

Intentionen med de merkantile eux-forløb vil fortsat være, at eleverne efter det studiekompetencegivende forløb fortsætter i hovedforløbet. Når hovedforløbet og dermed det fulde eux-forløb er gennemført, udstedes fortsat erhvervsuddannelsesbevis samt eux-bevis, som giver generel studiekompetence. Elever, der ikke kan finde en praktikplads, kan optages i skolepraktik på de uddannelser, der udbydes med skolepraktik.

Elever, der ikke kan finde en praktikplads på uddannelser uden skolepraktik (finansuddannelsen og eventkoordinatoruddannelsen), eller elever, som ikke kan finde en praktikplads og fravælger skolepraktik, og som derfor falder fra deres merkantile eux-forløb, vil kunne benytte beviset for eux 1. del til at søge ind på erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser.

Derudover vil disse personer få mulighed for gennem gymnasial enkeltfagsundervisning at opnå en overbygning til beviset, således at de kan få generel studiekompetence og dermed adgang til at søge ind også på universitetsbacheloruddannelser. En overbygning vil, ligesom i forhold til de fremtidige hf-eksamener og højere forberedelseseksamener, indholdsmæssigt mindst svare til forskellen på en fagpakke uden overbygning og en udvidet fagpakke på den toårige uddannelse til hf-eksamen.

En overbygning kan opnås enten gennem egentlige supplerende overbygningsforløb, jf. § 65, stk. 3, i det samtidig fremsatte forslag til lov om de gymnasiale uddannelser bestemmelsens stk. 1), eller ved at den pågældende uden nærmere aftale med en institution om et supplerende overbygningsforløb på eget initiativ gennemfører hf-enkeltfag i tilstrækkeligt omfang (bestemmelsens stk. 2). Ministeren for børn, undervisning og ligestilling kan fastsætte regler om indholdet af en overbygning for personer med bevis for eux 1. del. (bestemmelsens stk. 3).

Bemyndigelsen vil blive benyttet til at fastsætte regler, der sikrer, at overbygningen på samme måde som en overbygning på en hf-eksamen eller en højere forberedelseseksamen uden overbygning sikrer en øget faglig tyngde i forhold til den fagrække på gymnasialt niveau, som den pågældende har haft i sit hidtidige uddannelsesforløb, og at den har et tilsvarende omfang. De gymnasiale fag vil derfor skulle repræsentere en uddannelsestid på mindst 250 timer. Minimumskravet forventes som udgangspunkt at ville være mindst to løft af niveau i fag fra beviset for eux 1. del. Der vil normalt skulle være tale om mindst ét løft til A-niveau, medmindre den pågældende i sit studiekompetencegivende forløb fra det afbrudte eux-forløb allerede har haft hævet niveauet i et andet fag end dansk til A-niveau.

Fordelene ved at efterspørge et egentligt supplerende overbygningsforløb inden for rammerne af gymnasial supplering kan være, at man på denne måde får institutionens hjælp i forhold til at sammensætte et forløb, der fagligt set er hensigtsmæssigt set i relation til den eller de specifikke universitetsbacheloruddannelser, som man påregner at søge ind på, at et supplerende overbygningsforløb kan give adgang til SU, og at et supplerende overbygningsforløb under bestemte betingelser er vederlagsfrit. Ud over minimumskravet til en overbygning kan et supplerende overbygningsforløb efter omstændighederne indeholde yderligere fag eller løft, som kan medvirke til, at den pågældende kursist kan leve op til specifikke adgangskrav på den universitetsbacheloruddannelse, som vedkommende ønsker optagelse på.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.11 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 6

Efter § 5 i den gældende lov om studieforberedende eksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) gælder, at en eux-eksamen skal omfatte seks prøver i fag på gymnasialt niveau, en større skriftlig opgave og en mundtlig prøve med udgangspunkt i det skriftlige eksamensprojekt.

Herved adskiller bestemmelsen sig fra f.eks. den gældende gymnasielovs § 26, stk. 1, hvoraf det fremgår, at studentereksamen er en samlet eksamen, som omfatter "mindst" ni prøver, herunder et studieretningsprojekt. Den formulering indebærer, at antallet af prøver i en studentereksamen under visse omstændigheder kan overstige ni. Det giver mulighed for at fastsætte, at elever med ekstra fag på A-niveau også skal aflægge ekstra prøver, som ligeledes tæller med ved beregning af eksamensresultatet. Dette sker for at sikre, at uforudsigeligheden i prøveudtrækket kan opretholdes, uanset at eleverne ved, at der altid udtrækkes mindst én prøve (dvs. skriftlig eller mundtlig) i fag på A-niveau. Det er med den aktuelle affattelse af § 5 i eux-loven ikke muligt at fastsætte noget tilsvarende for eux-forløb.

På den nævnte baggrund indsættes der med den foreslåede ændring på tilsvarende vis ordet "mindst" i § 5. Forslaget har ikke nogen sammenhæng med aftalen om en gymnasiereform, men skal ses som en reaktion på en tidligere konstateret begrænsning ved den gældende eux-lov.

Den foreslåede ændring vil derudover give mulighed for at foretage en anden ændring i reglerne om eux-forløb. Det gælder således, at der i reglerne om eux-forløb i forhold til den enkelte erhvervsuddannelse, dvs. uddannelsesbekendtgørelserne for de pågældende erhvervsuddannelser, i dag fastsættes, at de seks prøver i fag på gymnasialt niveau, der skal indgå i eux-eksamenen, alle skal ligge i hovedforløbet eller - på det merkantile erhvervsuddannelsesområde - i det studiekompetencegivende forløb. Derved indgår omvendt ikke prøver i erhvervsuddannelsesgrundfag på C-niveau, som er aflagt i grundforløbet, selvom der er tale om fag, der ikke på et senere tidspunkt i eux-forløbet løftes til B- eller A-niveau. Dette står i modsætning til, at årskarakteren i et sådant fag (f.eks. faget samfundsfag C for de mange eux-elever, som alene har dette fag på C-niveau) indgår i eux-eksamen, jf. herved eux-lovens § 5, stk. 3. At dette ikke er tilfældet for prøvekarakteren, blev indført med erhvervsuddannelsesreformen, og det skal ses som et middel til at sikre uforudsigeligheden i prøveudtrækket for eux-elever.

Med den foreslåede ændring vil det blive muligt at fastsætte, at selvom der skal være (mindst) seks prøver i fag på gymnasialt niveau, som aflægges i hovedforløbet eller i det studiekompetencegivende forløb, så skal også eventuelle prøver i erhvervsuddannelsesgrundfag på C-niveau, som aflægges i grundforløbet, tælle med i eux-eksamenen, i det omfang der er tale om fag, der ikke på et senere tidspunkt i eux-forløbet løftes til B- eller A-niveau.

Til nr. 7

Efter gældende ret udstedes beviser af den enkelte institution i fysisk form.

Det fremgår af de foreslåede ændringer, at beviset for eux 1. del og eux bliver digitalt, og at prøvekarakterer og standpunktskarakterer derfor vil blive registreret elektronisk. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling fastsætter i medfør af lovens § 7, stk. 3, nærmere regler om de digitale beviser, herunder om elevers ret til efter anmodning at modtage en udskrift af beviset, jf. også den foreslåede ændring i § 8, nr. 10, med tilhørende bemærkninger.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.13.2 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 8 og 9

I den gældende bestemmelse i § 7, stk. 2, 1. og 2. pkt., i lov om studiekompetencegivende eksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) henvises der til bestemmelser om bl.a. skolens pædagogiske opgaver og ansvar og om lærerkvalifikationer i lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx).

Med de foreslåede ændringer i bestemmelsen af lovhenvisningerne er der tale om konsekvensændringer som følge af, at det med aftale af 3. juni 2016 om styrkede gymnasiale uddannelser blev aftalt, at de tre uddannelseslove skulle skrives sammen til én lov, jf. det samtidig fremsatte forslag til lov om de gymnasiale uddannelser.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 10

I gældende bestemmelse i § 7, stk. 3, 1. pkt., i lov om studiekompetencegivende eksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) fremgår det, at ministeren for børn, undervisning og ligestilling fastsætter nærmere regler om bl.a. bevis for opnået generel studiekompetence.

Med de foreslåede ændringer af bestemmelsen, hvorved bevis for opnået studiekompetence ændres til bevis for eux 1. del, og lovhenvisningen ændres til lov om de gymnasiale uddannelser, er der tale om konsekvensændringer som følge af ændringen af eux-lovens § 3 a, jf. forslagets § 8, nr. 5, samt af, at det med aftale af 3. juni 2016 om styrkede gymnasiale uddannelser blev aftalt, at de tre uddannelseslove skulle skrives sammen til én lov, jf. det samtidig fremsatte forslag til lov om de gymnasiale uddannelser.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1 og 2.11 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 11

I overskriften til kapitel 4 i lov om studieforberedende eksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) benævnes kapitlet gymnasial supplering (GSK). Med forslaget foreslås kapitlet fremover benævnt gymnasial supplering. Ændringen har sammenhæng med ændringen i § 3 a i lov om studieforberedende eksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux), jf. forslagets § 8, nr. 5.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.11 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 12

I gældende bestemmelse i § 8, i lov om studiekompetencegivende eksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) fremgår det, at personer, som har opnået bevis for opnået generel studiekompetence har samme ret til optagelse på gymnasiale suppleringskurser (GSK), jf. lov om uddannelsen til studentereksamen (stx) (gymnasieloven), som personer med en eksamen fra en gymnasial uddannelse.

Med de foreslåede ændringer af bestemmelsen, hvorved bevis for opnået studiekompetence ændres til bevis for eux 1. del, og lovhenvisningen ændres til lov om de gymnasiale uddannelser, er der tale om konsekvensændringer som følge af ændringen af eux-lovens § 3 a, jf. forslagets § 8, nr. 5, samt af, at det med aftale af 3. juni 2016 om styrkede gymnasiale uddannelser blev aftalt, at de tre uddannelseslove skulle skrives sammen til én lov, jf. det samtidig fremsatte forslag til lov om de gymnasiale uddannelser.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1 og 2.11 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 13

Den foreslåede § 8 a er ny. Ændringerne har sammenhæng med ændringen i § 3 a i lov om studieforberedende eksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux), jf. forslagets § 8, nr. 5.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.11 i de almindelige bemærkninger.

Der findes ikke særskilte bestemmelser i lov om studiekompetencegivende eksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) om den interne organisering og fordeling af opgaver på Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings område, herunder i forhold til afskæring af klage, hvor ministeren for børn, undervisning og ligestilling har henlagt behandling af klagesager til en styrelse.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 8 b, der er ny i eux-loven, reguleres klageforholdene i de tilfælde, hvor ministeren for børn, undervisning og ligestilling har henlagt opgaver efter loven til en styrelse under ministerens instruktion. F.eks. er opgaver vedrørende tilsyn og administration af tilskud i dag henlagt til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.

Det foreslås med bestemmelsen, at ministeren for børn, undervisning og ligestilling her kan fastsætte regler om fremgangsmåde ved indgivelse af klager, herunder fx at en klage først skal sendes til styrelsen, der så skal vurdere sagen med henblik på, om afgørelsen skal ændres, eller klagen sendes videre til ministeriet med styrelsens udtalelse, eller fastsætte regler om, at afgørelser truffet af styrelser under Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling ikke kan påklages til ministeriet, så styrelsens afgørelse bliver den endelige administrative afgørelse af sagen.

Bestemmelsen giver ikke hjemmel til at afskære klageadgang, der i øvrigt følger af lovgivningen.

Bestemmelsen indføres for at bringe eux-loven i overensstemmelse med den nyere lovgivningspraksis på Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings område, jf. § 36 i lov om kombineret ungdomsuddannelse, § 21 a i lov om produktionsskoler, § 40 b i lov om friskoler og private grundskoler mv., § 49 a lov om efterskoler og frie fagskoler, § 7 i lov om udbud af ungdomsuddannelser i udlandet og § 18, stk. 3, i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. En tilsvarende bestemmelse er i § 73 i det samtidig fremsatte forslag til lov om de gymnasiale uddannelser.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.15 og pkt. 5 i de almindelige bemærkninger.

Til § 9

Til nr. 1

Efter den gældende bestemmelse i § 5, stk. 1, nr. 1, i lov om erhvervsuddannelser har en ansøger uden uddannelsesaftale, som søger om optagelse til grundforløbets 1. del til påbegyndelse senest i august måned året efter, at ansøgeren har opfyldt undervisningspligten efter folkeskoleloven eller har afsluttet undervisningen i 10. klasse, adgang hertil, hvis ansøgeren 1) har opnået et karaktergennemsnit på mindst 2,0 i henholdsvis dansk og matematik ved 9. - eller 10.-klasseprøver eller et tilsvarende resultat ved en tilsvarende prøve og 2) er vurderet uddannelsesparat i henhold til lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v.

Med den foreslåede ændring i bestemmelsen er der tale om en konsekvensændring som følge af, at det med aftale af 3. juni 2016 om styrkede gymnasiale uddannelser blev aftalt, at der skal stilles større krav til elever ved optagelse til gymnasiale og erhvervsrettede ungdomsuddannelser ved at indføre en afgangseksamen i folkeskolen, som skal være bestået, for at en ansøger kan optages til en ungdomsuddannelse.

Efter forslaget skal ansøgere have bestået folkeskolens afgangseksamen og ved denne eller ved 10.-klasseprøver have opnået et karaktergennemsnit på mindst 2,0 i henholdsvis dansk og matematik eller et tilsvarende resultat ved en tilsvarende prøve for at kunne optages direkte i en erhvervsuddannelse. Hertil kommer fortsat, at de pågældende skal være vurderet uddannelsesparate.

Dette er en ændring i forhold til gældende ret, idet der i dag ikke er krav om, at ansøgerne skal have bestået folkeskolens afgangsprøve, som efter aftalen af 3. juni 2016 bliver til en afgangseksamen. Efter gældende ret kan ansøgere optages direkte i en erhvervsuddannelse, hvis de ved folkeskolens afgangsprøver eller 10.-klasseprøver have opnået et karaktergennemsnit på mindst 2,0 i henholdsvis dansk og matematik eller et tilsvarende resultat ved en tilsvarende prøve. Dermed får den nye folkeskolens adgangseksamen betydning for alle, som ikke har en uddannelsesaftale, og som ønsker en erhvervsuddannelse. Der henvises dog til bemærkningerne til forslagets § 9, nr. 3, om mulighederne for at blive optaget på en erhvervsuddannelse uden folkeskolens afgangseksamen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.9 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Efter den gældende bestemmelse i § 5, stk. 1, nr. 2, i lov om erhvervsuddannelser har en ansøger uden uddannelsesaftale, som søger om optagelse til grundforløbets 1. del til påbegyndelse senest i august måned året efter, at ansøgeren har opfyldt undervisningspligten efter folkeskoleloven eller har afsluttet undervisningen i 10. klasse, adgang hertil, hvis ansøgeren 1) har opnået et karaktergennemsnit på mindst 2,0 i henholdsvis dansk og matematik ved 9. - eller 10.-klasseprøver eller et tilsvarende resultat ved en tilsvarende prøve og 2) er vurderet uddannelsesparat i henhold til lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v.

Med den foreslåede ændring i bestemmelsen er der tale om, at ansøgere ud over deres uddannelsesparathedsvurdering skal indsende et nyt element i elevplanen: En studievalgportfolio. Studievalgportfolien skal anvendes til at dokumentere, at eleverne i udskolingen har arbejdet systematisk med sammenhængen mellem skole, uddannelse og arbejdsmarked. Der henvises herom til forslaget i § 12, nr. 1.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.10 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Efter den gældende bestemmelse i § 5, stk. 2, og § 5 a, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser har en ansøger, som ikke opfylder betingelsen i stk. 1, nr. 1, dog adgang, hvis den ansøgte skole ud fra en helhedsvurdering på baggrund af en centralt stillet prøve og en samtale med ansøgeren vurderer, at denne kan gennemføre en erhvervsuddannelse.

Det foreslåede nye 2. pkt. indebærer, at ansøgere, som ikke har bestået folkeskolens afgangseksamen, men som opfylder de hidtil gældende karakterkrav for optagelse (dvs. kravet om at have opnået et karaktergennemsnit på mindst 2,0 i henholdsvis dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver, som fremover bliver folkeskolens afgangsprøve, ved 10.-klasseprøver eller et tilsvarende resultat ved en tilsvarende prøve) alligevel kan optages af den ansøgte uddannelsesinstitution ud fra en helhedsvurdering.

Det foreslås i relation til disse ansøgere, at helhedsvurderingen som hidtil foretages på baggrund af de opnåede resultater i dansk og matematik og en samtale. Disse ansøgere skal således fortsat ikke aflægge den centralt stillede prøve i fagene, men dog vurderes i forhold til ansøgerens muligheder for at gennemføre en erhvervsuddannelse på baggrund af en samtale.

For ansøgere, som hverken opfylder kravet om bestået folkeskolens afgangseksamen eller kravet til karaktergennemsnit, vil det som hidtil gælde, at de vil kunne optages, hvis den ansøgte skole ud fra en helhedsvurdering, som omfatter både den centralt stillede prøve og en samtale med ansøgeren, vurderer, at denne kan gennemføre en erhvervsuddannelse.

Der lægges endvidere med det foreslåede nye 3. pkt. - som noget nyt og uden reference til gymnasieaftalen - op til, at den centralt stillede prøve endvidere udelades for ansøgere, der ikke opfylder betingelserne i stk. 1, nr. 1, dvs. kravet om bestået folkeskolens afgangseksamen eller kravet til karaktergennemsnit ved denne eller en tilsvarende prøve, men som gennem anden undervisning på et niveau, som mindst svarer til undervisningen frem mod folkeskolens 9. klasseprøver, kan dokumentere faglige kvalifikationer, der i niveau og resultat svarer hertil. Det foreslås samtidig, at denne mulighed dog alene gælder, for så vidt der ikke har været mulighed for at afslutte den pågældende undervisning med en prøve, dvs tilfælde, hvor der er tale om prøvefri undervisning, eller fordi det pågældende fag ikke blev udtrukket til prøve.

Forslaget er begrundet i ønsket om at undgå den uheldige konsekvens, der kan ligge i, at elever, som ikke har aflagt prøve i 9. eller 10. klasse eller en tilsvarende prøve, men som efterfølgende har modtaget undervisning i dansk og matematik på samme eller højere niveau, ikke vil kunne optages i en erhvervsuddannelse, fordi det ikke har været muligt at afslutte den pågældende undervisning med en prøve.

Der lægges således med bestemmelsen op til, at de pågældende ansøgere - som i øvrigt antages at være begrænset i antal - på anden vis skal dokumentere tilstrækkelige kompetencer og faglige kvalifikationer i et fag, hvor der ikke aflægges prøve, fx almen voksenuddannelse (avu), eller anden ungdomsuddannelse, fx helt eller delvist gennemført gymnasial uddannelse, der i niveau varer hertil disse resultater. I det omfang der evt. foreligger årskarakter, fx fra et gymnasialt forløb, vil dette kunne indgå i dokumentationen af, hvorvidt ansøgeren har tilstrækkelige kompetencer til at blive optaget.

Der lægges i alle tilfælde op til, at der også for disse ansøgere foretages en helhedsvurdering, som tillige omfatter en samtale.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.9 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

I den gældende bestemmelse i § 5 a, stk. 1, nr. 2, og stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser fremgår det, at den ansøgte skole på baggrund af en samtale med ansøgeren vurderer, at denne kan gennemføre en erhvervsuddannelse.

Det præciseres med forslaget om at ændre »en erhvervsuddannelse« til »erhvervsuddannelsen«, at skolen ved optagelse af en elev til grundforløbets 2. del skal vurdere elevens muligheder for at gennemføre den erhvervsuddannelse, som eleven har søgt. Det har sammenhæng med, at grundforløbets 2. del omfatter uddannelsesspecifik undervisning rettet mod elevens opfyldelse af de adgangskrav, der stilles ved overgangen til skoleundervisning i en bestemt uddannelses hovedforløb, og ikke alene består af introducerende, bred og almen erhvervsfaglig undervisning, som grundforløbets 1. del omfatter.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.9 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Efter den gældende bestemmelse i § 12, stk. 1, 4. pkt., i lov om erhvervsuddannelser fremgår det, at grundforløbet for den enkelte elev helt eller delvis kan erstattes af grundlæggende praktisk oplæring i en virksomhed på grundlag af en uddannelsesaftale, jf. dog § 38, stk. 1, nr. 7.

Med den foreslåede ændring i bestemmelsen af paragrafhenvisningen er der tale om en lovteknisk ændring, hvorved en forkert henvisning rettes. Henvisningen er ved en fejl ikke blevet rettet ved tidligere lejlighed. Ministeriet er ikke bekendt med, at den forkerte paragrafhenvisning skulle have haft konsekvenser.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.18 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 6-8

I overskriften til kapitel 4 a og i de gældende bestemmelser i § 33 a, stk. 1, 2 og 4, samt § 33 b i lov om erhvervsuddannelser fremgår betegnelsen studiekompetencegivende eksamen, og der henvises til lov om studiekompetencegivende eksamen i forbindelse med en erhvervsuddannelse (eux).

Med de foreslåede ændringer i kapiteloverskriften og bestemmelserne er der tale om konsekvensændringer som følge af ændringerne i lovforslagets § 8.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.11 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 9 og 10

Efter den gældende bestemmelse i § 34 i lov om erhvervsuddannelser fremgår det, at 8 medlemmer udpeges til Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser efter indstilling fra Dansk Arbejdsgiverforening. Det fremgår endvidere, at 1 medlem udpeges efter indstilling fra Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforening.

Med de foreslåede ændringer i bestemmelsen ophæves retten for Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger (SALA) til at udpege 1 medlem til Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, da Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger ikke længere eksisterer.

Det foreslås, at Dansk Arbejdsgiverforening overtager denne udpegningsret af 1 medlem til rådet, således at Dansk Arbejdsgiverforening udpeger 9 medlemmer til rådet mod i dag 8 medlemmer.

Forslaget indebærer ikke ændringer i fordelingen af antal udpegningsberettigede arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer til rådet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.18 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 11

Efter den gældende bestemmelse i § 66, stk. 1 og 2, i lov om erhvervsuddannelser fremgår det, at elever under skoleophold, der er omfattet af en uddannelsesaftale, er omfattet af den ordning vedrørende arbejdsskadeforsikring, som efter loven om arbejdsskadeforsikring gælder for praktiktiden. Det fremgår endvidere, at elevers skader under skolepraktik eller andre skoleophold end dem, der er nævnt i stk. 1, finder loven om arbejdsskadeforsikring tilsvarende anvendelse, for så vidt skaden skyldes undervisning under arbejdspladslignende forhold.

Med de foreslåede ændringer i bestemmelsen er der tale om en lovteknisk ændring, da lov om arbejdsskadeforsikring har ændret titel til lov om arbejdsskadesikring.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.18 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 12

Der findes ikke særskilte bestemmelser i lov om erhvervsuddannelser om den interne organisering og fordeling af opgaver på Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, herunder i forhold til afskæring af klage, hvor ministeren for børn, undervisning og ligestilling har henlagt behandling af klagesager til en styrelse.

Efter den foreslåede bestemmelse, der er ny i lov om erhvervsuddannelser, reguleres klageforholdene i de tilfælde, hvor ministeren for børn, undervisning og ligestilling har henlagt opgaver efter loven til en styrelse under ministerens instruktion. F.eks. er opgaver vedrørende tilsyn og administration af tilskud i dag henlagt til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.

Det foreslås med bestemmelsen, at ministeren for børn, undervisning og ligestilling her kan fastsætte regler om fremgangsmåde ved indgivelse af klager, herunder fx at en klage først skal sendes til styrelsen, der så skal vurdere sagen med henblik på, om afgørelsen skal ændres eller klagen sendes videre til ministeriet med styrelsens udtalelse, eller fastsætte regler om at afgørelser truffet af styrelser under Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling ikke kan påklages til ministeriet, så styrelsens afgørelse bliver den endelige administrative afgørelse af sagen.

Bestemmelsen giver ikke hjemmel til at afskære klageadgang, der i øvrigt følger af lovgivningen.

Bestemmelsen indføres for at bringe eud-loven i overensstemmelse med den nyere lovgivningspraksis på Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings område, jf. § 36 i lov om kombineret ungdomsuddannelse, § 21 a i lov om produktionsskoler, § 40 b i lov om friskoler og private grundskoler, § 49 a lov om efterskoler og frie fagskoler, § 7 i lov om udbud af ungdomsuddannelser i udlandet og § 18, stk. 3, i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. En tilsvarende bestemmelse er i § 73 i det samtidig fremsatte forslag til lov om de gymnasiale uddannelser.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.15 og pkt. 5 i de almindelige bemærkninger.

Til § 10

Til nr. 1

Efter den gældende lov er lovens titel lov om almen voksenuddannelse og om anerkendelse af realkompetence i forhold til fag i almen voksenuddannelse, i hf-uddannelsen og i uddannelsen til studentereksamen (avu-loven).

Som følge af de nye betegnelser for de gymnasiale uddannelser foreslås en ny titel for lov om almenvoksenuddannelse og om anerkendelse af realkompetence i forhold til fag i almen voksenuddannelse, i hf-uddannelsen og i uddannelsen til studentereksamen (avu-loven), således at loven fremover kommer til at hedde lov om almen voksenuddannelse og om anerkendelse i forhold til fag i almen voksenuddannelse, i uddannelsen til hf-eksamen og i uddannelsen til almen studentereksamen (avu-loven).

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Efter den gældende bestemmelse i § 15 i lov om almen voksenuddannelse og om anerkendelse af realkompetence i forhold til fag i almen voksenuddannelse, i hf-uddannelsen og i uddannelsen til studentereksamen (avu-loven) fastsætter ministeren for børn, undervisning og ligestilling regler om prøver og eksamen og om selvstuderendes adgang til at aflægge prøve.

Det fremgår af den foreslåede ændring, at eksamens- og prøvebeviset bliver digitalt, og at både eksamens- og prøveresultater derfor vil registreres elektronisk. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling fastsætter regler om de digitale beviser.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i § 13, nr. 1 og 4, hvorefter at eksamens- og prøvebeviset i folkeskolen bliver digitale. Alle oplysninger om elevens karakterer, som er nødvendige for henholdsvis uddannelsesparathedsvurdering og optagelse på ungdomsuddannelser, indberettes til den omtalte Karakterdatabase.

Karakterdatabasen skal også omfatte karakteroplysninger for forberedende voksenuddannelse (FVU) og almen voksenuddannelse (AVU), da disse har samme funktion som grundskoleelevernes karakterer i optaget på ungdomsuddannelserne.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.13 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Der findes ikke særskilte bestemmelser i avu-loven om den interne organisering og fordeling af opgaver på Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings område, herunder i forhold til afskæring af klage, hvor ministeren for børn, undervisning og ligestilling har henlagt behandling af klagesager til en styrelse.

Efter den foreslåede bestemmelse, der er ny i avu-loven, reguleres klageforholdene i de tilfælde, hvor ministeren for børn, undervisning og ligestilling har henlagt opgaver efter loven til en styrelse under ministerens instruktion. F.eks. er opgaver vedrørende tilsyn og administration af tilskud i dag henlagt til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.

Det foreslås med bestemmelsen, at ministeren for børn, undervisning og ligestilling her kan fastsætte regler om fremgangsmåde ved indgivelse af klager, herunder fx at en klage først skal sendes til styrelsen, der så skal vurdere sagen med henblik på, om afgørelsen skal ændres, eller klagen sendes videre til ministeriet med styrelsens udtalelse, eller fastsætte regler om, at afgørelser truffet af styrelser under Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling ikke kan påklages til ministeriet, så styrelsens afgørelse bliver den endelige administrative afgørelse af sagen.

Bestemmelsen giver ikke hjemmel til at afskære klageadgang, der i øvrigt følger af lovgivningen.

Bestemmelsen indføres for at bringe avu-loven i overensstemmelse med den nyere lovgivningspraksis på Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings område, jf. § 36 i lov om kombineret ungdomsuddannelse, § 21 a i lov om produktionsskoler, § 40 b i lov om friskoler og private grundskoler, § 49 a lov om efterskoler og frie fagskoler, § 7 i lov om udbud af ungdomsuddannelser i udlandet og § 18, stk. 3, i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. En tilsvarende bestemmelse er i § 73 i det samtidig fremsatte forslag til lov om de gymnasiale uddannelser.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.15 og pkt. 5 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Efter den gældende bestemmelse i § 27 i lov om almen voksenuddannelse og om anerkendelse af realkompetence i forhold til fag i almen voksenuddannelse, i hf-uddannelsen og i uddannelsen til studentereksamen (avu-loven) har et voksenuddannelsescenter og anden uddannelsesinstitution, der udbyder almen voksenuddannelse, jf. lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., pligt til at tilbyde alle, der har adgang til uddannelse efter denne lov, efter hf-loven, gymnasieloven og lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx) en individuel kompetencevurdering i forhold til målene for et eller flere af de fag, der indgår i de nævnte uddannelser, og som udbydes af den pågældende institution som led i en almengymnasial uddannelse.

Med de foreslåede ændringer af bestemmelsen er der tale om konsekvensændringer som følge af, at det med aftale af 3. juni 2016 om styrkede gymnasiale uddannelser blev aftalt, at de tre uddannelseslove skulle skrives sammen til én lov, jf. det samtidig fremsatte forslag til lov om de gymnasiale uddannelser.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1 i de almindelige bemærkninger.

Til § 11

Til nr. 1.

Efter den gældende bestemmelse i § 9, stk. 1, i lov om frikommuner m.v. kan ministeren for børn, undervisning og ligestilling godkende frikommuneforsøg, hvorefter kommunalbestyrelsen i en frikommune, hvor der ikke er en institution for erhvervsrettet uddannelse med udbud af erhvervsuddannelse, kan indgå en overenskomst med en institution for almengymnasiale uddannelser beliggende i kommunen, der udbyder uddannelsen til studentereksamen om, at institutionen varetager 10.-klasses-undervisning, jf. folkeskoleloven.

Med den foreslåede ændring i bestemmelsen, hvorefter uddannelsen til studentereksamen ændres til uddannelsen til almen studentereksamen, er der tale om en konsekvensændring som følge af, at det med aftale af 3. juni 2016 om styrkede gymnasiale uddannelser blev aftalt at justere uddannelsesbetegnelserne, jf. det samtidig fremsatte forslag til lov om de gymnasiale uddannelser.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til § 12

Til nr. 1

Efter den gældende bestemmelse i § 2 c, stk. 8, i lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. fastsætter ministeren for børn, undervisning og ligestilling nærmere regler om uddannelsesplanens form og indhold og om frister m.v.

Med aftale af 3. juni 2016 om styrkede gymnasiale uddannelser blev det bl.a. aftalt at styrke sammenhængen i vejledningen mellem grundskolen og de gymnasiale uddannelser ved at indføre et krav om, at elever, som optages i gymnasiet, skal dokumentere at have gennemført en række afklaringsaktiviteter på såvel det erhvervsfaglige som det gymnasiale område, hvor de er blevet udfordret på deres valg af ungdomsuddannelse. Arbejdet med den åbne skole er en vigtig del af indsatsen for at integrere udskolingen i det omgivende samfund og skabe bedre sammenhæng mellem skole, uddannelse og arbejdsmarked for den enkelte elev.

Udmøntningen af aftalen på dette område foreslås at ske ved at justere den bemyndigelse i lovens § 2 c, stk. 8, hvorefter ministeren for børn, undervisning og ligestilling i dag kan fastsætte nærmere regler om den uddannelsesplan, som elever efter lovens § 2 c skal udarbejde frem mod udskolingen. Justeringen indebærer, at ministeren for børn, undervisning og ligestilling kan fastsætte regler om den nye studievalgportfolio efter samme bemyndigelsesbestemmelser. Herved bliver studievalgportfoliens anvendelse omfattet af den gældende hjemmel til at fastsætte nærmere regler om form, indhold og frister mv. for uddannelsesplanen.

Der vil med udgangspunkt i den foreslåede nye bemyndigelse bl.a. blive fastsat regler om, at eleverne i udskolingen skal have arbejdet systematisk med sammenhængen mellem skole, uddannelse og arbejdsmarked for den enkelte elev, herunder at det som noget nyt skal dokumenteres i en studievalgportfolio, som eleven selv arbejder med løbende. Der vil i forbindelse hermed blive fastsat regler om, at eleven i studievalgportfolien skal angive faglige interessefelter og kendskab til den ansøgte institutions uddannelsesudbud. Det er hensigten, at dokumentationen vedlægges ved tilmeldingen til ungdomsuddannelsen og oversendes til den uddannelsesinstitution, som eleven optages på. Det er i overensstemmelse med gymnasieaftalen endvidere hensigten at fastsætte regler om, at studievalgportfolien skal indgå i relevante aktiviteter i grundforløbet, fx undervisning i uddannelse og job, jf. folkeskolelovens § 7, og at den skal danne baggrund for den obligatoriske evalueringssamtale i det nye gymnasiale grundforløb.

I aftalen om styrkelse af de gymnasiale uddannelser er også indeholdt, at denne nyskabelse skal anvendes i forbindelse med optagelsesproceduren til erhvervsuddannelserne, såfremt de berørte aftalekredse kan tilslutte sig en sådan ordning.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.10 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Efter den gældende bestemmelse i § 2 g, stk. 2, 2. pkt., i lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. omfatter vurderingen på dette klassetrin alle elever.

Med den foreslåede ændring af punktummet vurderes til gruppen af de treårige gymnasiale uddannelser, til den toårige hf-uddannelse eller til gruppen af erhvervsuddannelser, medmindre eleven har ønske om flere kategorier, hvortil der vurderes. Forslaget er en konsekvens af, at der kommer til at gælde forskellige krav til elevers faglige forudsætninger (forskelligt karakterkrav) i forhold til de treårige gymnasiale uddannelser og den toårige hf-uddannelse.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.10 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 3.

Efter den gældende bestemmelse i § 2 g, stk. 2, 3. pkt., i lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. anses elever, der i 8. klasse har mindst 4,0 i gennemsnit af standpunktskarakterer, og hvor skolens leder vurderer, at de sociale og personlige forudsætninger er tilstrækkelige, for uddannelsesparate også efter 9. og 10. klasse, jf. dog stk. 5 og 6.

Med den foreslåede ændring af punktummet, justeres bestemmelsen således, at det fremgår, at gennemsnittet beregnes på baggrund af alle de afsluttende standpunktskarakterer.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.10 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Med aftale af 3. juni 2016 om styrkede gymnasiale uddannelser blev det yderligere bl.a. aftalt at skærpe kravene til uddannelsesparathed til de gymnasiale uddannelser, for derved at styrke elevernes faglige forudsætninger for at gennemføre en gymnasial uddannelse.

Efter den gældende lovgivning foretages i 8. klasse en vurdering af elevens faglige forudsætninger på baggrund af elevens opnåede standpunktskarakterer. Elever, der har opnået mindst 4,0 i gennemsnit af de standpunktskarakterer, der skal afgives i 8. klasse, opfylder i dag de faglige forudsætninger for at være uddannelsesparat til en ungdomsuddannelse. Dertil kommer opfyldelse af de personlige og sociale forudsætninger, der stilles for at være uddannelsesparat.

Forslaget går i overensstemmelse med aftalen ud på, at reglerne om uddannelsesparathedsvurdering (UPV) skærpes for de elever, som søger en treårig gymnasial uddannelse således, at en elev i 8., 9. og 10. klasse, der ønsker en uddannelse til almen, merkantil eller teknisk studentereksamen, opfylder de faglige forudsætninger for at blive vurderet uddannelsesparat, hvis eleven har mindst 5,0 i gennemsnit af alle afsluttende standpunktskarakterer.

Til uddannelsen til hf-eksamen og erhvervsuddannelserne bliver kravet efter forslaget fastholdt til mindst 4,0 i gennemsnit. Beregningerne foretages på baggrund af de afsluttende standpunktskarakterer i 8. klasse. Til uddannelsen til hf-eksamen i 9. klasse eller 10. klasse vil kravet blive fastsat til mindst 4,0. Karakterkravet for at opfylde de faglige forudsætninger for at blive erklæret uddannelsesparat til en erhvervsuddannelse i 9. eller 10. klasse er fortsat 2,0 i henholdsvis fagene dansk og matematik.

De øvrige kriterier for uddannelsesparathedsvurderingen fastsættes som hidtil administrativt med hjemmel i lovens § 2 i. Efter denne bemyndigelse er der således fastsat nærmere kriterier for, hvilke faglige, sociale og personlige kompetencer, der skal indgå i vurderingen. Der er endvidere fastsat regler om, hvornår uddannelsesparathedsvurderingen skal være foretaget, om samarbejdet mellem Ungdommens Uddannelsesvejledning og ungdomsuddannelsesinstitutionerne, om vurderingen af uddannelsesparatheden samt om revurderinger, procedurer, optagelse, tidsfrister mv.

Elever, der opfylder de faglige krav, kan som hidtil ud fra en samlet vurdering vurderes uddannelsesparate, hvis de herudover vurderes at have tilstrækkelige personlige og sociale forudsætninger for at gennemføre en ungdomsuddannelse.

Der ændres i øvrigt ikke med forslaget på den gældende ordning, hvorefter elever, der har indgået en uddannelsesaftale med en virksomhed, har direkte adgang til optagelse til en erhvervsuddannelse uanset karakterkrav og uddannelsesparathedsvurderinger.

Der ændres endvidere ikke ved de gældende regler, hvorefter lederen på skoler, som ikke giver standpunktskarakterer, har mulighed for at anføre, om eleven vurderes at opfylde karakterkravet for de faglige forudsætninger for at være uddannelsesparat.

Der vil i øvrigt i forbindelse med den kommende udmøntning af bekendtgørelsesregler for uddannelsesparathed og optagelse på ungdomsuddannelserne blive udarbejdet reviderede vejledninger til UU-vejledere, skoler og forældre og elever.

Ud over disse krav til uddannelsesparathedsvurderingen, foreslås en række ændringer med hensyn til optagelsesbetingelserne i de relevante uddannelseslove i forlængelse af aftalen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.10 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Der findes ikke særskilte bestemmelser i lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. om den interne organisering og fordeling af opgaver på Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings område, herunder i forhold til afskæring af klage, hvor ministeren for børn, undervisning og ligestilling har henlagt behandling af klagesager til en styrelse.

Efter den foreslåede § 15 f, der er ny i lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. reguleres klageforholdene i de tilfælde, hvor ministeren for børn, undervisning og ligestilling eller uddannelses- og forskningsministeren har henlagt opgaver efter loven til en styrelse under ministerens instruktion.

Det foreslås med bestemmelsen, at ministeren for børn, undervisning og ligestilling eller uddannelses- og forskningsministeren her kan fastsætte regler om fremgangsmåde ved indgivelse af klager, herunder fx at en klage først skal sendes til styrelsen, der så skal vurdere sagen med henblik på, om afgørelsen skal ændres, eller klagen sendes videre til ministeriet med styrelsens udtalelse, eller fastsætte regler om, at afgørelser truffet af styrelser under Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling eller Uddannelses- og Forskningsministeriet ikke kan påklages til ministeriet, så styrelsens afgørelse bliver den endelige administrative afgørelse af sagen.

Bestemmelsen giver ikke hjemmel til at afskære klageadgang, der i øvrigt følger af lovgivningen.

Bestemmelsen indføres for at bringe i vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. i overensstemmelse med den nyere lovgivningspraksis på Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings område, jf. § 36 i lov om kombineret ungdomsuddannelse, § 21 a i lov om produktionsskoler, § 40 b i lov om friskoler og private grundskoler mv., § 49 a lov om efterskoler og frie fagskoler, § 7 i lov om udbud af ungdomsuddannelser i udlandet og § 18, stk. 3, i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. En tilsvarende bestemmelse er i § 73 i det samtidig fremsatte forslag til lov om de gymnasiale uddannelser.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.15 og pkt. 5 i de almindelige bemærkninger.

Bestemmelser om forpligtelse til indgåelse af databehandleraftaler mellem dataansvarlig og databehandler fremgår af persondatalovens § 42, stk. 2.

Den foreslåede § 15 g er ny.

Der foreslås med stk. 1 fastsat, at Styrelsen for It og Læring som databehandler kan stille en digital identifikationsløsning, UNI-Login, til rådighed for statsinstitutioner, kommuner, regioner og selvejende institutioner på dagtilbudsområdet og undervisningsområdet til brug for styring af brugere og medarbejderes adgangsrettigheder til pædagogiske og administrative tjeneste.

UNI-Login stilles i dag til rådighed for kommunernes folkeskoler, ungdomsskoler og andre undervisningsinstitutioner, frie grundskoler, efterskoler, frie fagskoler, produktionsskoler, gymnasier og voksenuddannelsescentre omfattet af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almenvoksenuddannelse m.v., private gymnasier m.v. omfattet af lov om private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere forberedelseseksamen (hf-kurser) og institutioner for erhvervsrettet uddannelse. Dertil stilles UNI-Login til rådighed for kommunerne for dagtilbud m.v. omfattet af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) samt for private institutioner omfattet af dagtilbudsloven. UNI-Login bruges endvidere af statsinstitutionen Sorø Akademis Skole i lighed med andre almene gymnasier. Endvidere stilles UNI-Login til rådighed for en række videregående uddannelsesinstitutioner, herunder f.eks. på professionsbacheloruddannelserne som adgangssystem til digitale lærermidler.

UNI-Login bruges af elever, medarbejdere m.fl. som identifikationsløsning ved en lang række digitale tjenester på undervisningsområdet, såsom de nationale test, Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings digitale prøveafviklingssystem, de nationale tvivlsmålinger m.v. Eleverne kan også bruge UNI-Login, når de tilgår Optagelse.dk i forbindelse med, at de søger optagelse på en ungdomsuddannelse efter 9. eller 10. klasse i grundskolen.

Det foreslås endvidere, at det i bestemmelsen fastsættes, at der i den digitale identifikationsløsning kan behandles oplysninger om brugere og medarbejderes personnummer med henblik på en entydig identifikation. UNI-Login kan anvendes til styring af adgangsrettigheder til pædagogiske og administrative tjenester, hvorfor det er vigtigt, at der kan ske en entydig identifikation af den pågældende bruger, der vil tilgå den pågældende tjeneste. En entydig identifikation er f.eks. afgørende, hvor UNI-Login f.eks. anvendes i forbindelse med digitale prøver i forbindelse med uddannelserne.

UNI-Loginsystemet skal håndteres indenfor rammerne i persondataloven. Idet det er de enkelte kommuner, selvejende institutioner m.v., der inden for lovgivningens rammer træffer afgørelse om, hvorvidt de vil bruge systemet og til hvilke formål, er det kommunerne og de selvejende institutioner, der er dataansvarlige for brugen af systemet, mens Styrelsen for It og Læring er databehandler. Hvor det i medfør af lovgivningen er obligatorisk for statsinstitutioner, kommuner, regioner og selvejende institutioner at bruge UNI-Login, vil de stadig være dataansvarlige for brugen af systemet.

Det foreslås med stk. 2, at forpligtelsen efter persondatalovens § 42, stk. 2, til at indgå en databehandleraftale mellem den dataansvarlige og databehandleren indsættes direkte i loven. Derved sikres, at der ikke opstår tvivl om denne, og at de 98 kommuner og de berørte selvejende uddannelsesinstitutioner ikke hver især skal indgå en (enslydende) databehandleraftale med Styrelsen for It og Læring, hvorved de berørte parter undgår den administrative belastning herved.

Hvis der i forbindelse med brugen af UNI-Loginsystemet videregives identifikationsoplysninger om en elev, medarbejder etc. til et andet system vil det være den dataansvarlige for det andet system, der vil være dataansvarlig for brugen af oplysningerne i det pågældende system.

Forholdet mellem Styrelsen for It og Læring som databehandler og kommunerne og de selvejende institutioner som dataansvarlige er reguleret i den foreslåede stk. 3, hvorefter Styrelsen for It og Læring efter anmodning fra de dataansvarlige skal give dem tilstrækkelig oplysninger til, at de kan påse, at der er truffet de nødvendige tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger, som krævet i persondataloven.

Styrelsen for It og Læring vil løbende informere om forhold vedrørende UNI-Login på styrelsens hjemmeside, herunder om de trufne sikkerhedsforanstaltninger.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.14 i de almindelige bemærkninger.

Til § 13

Til nr. 1

Efter den gældende bestemmelse i § 13, stk. 5 og 9, i lov om folkeskolen sker bedømmelsen af elevernes standpunkter i de fag, der er omfattet af § 14, stk. 1-3, ved hjælp af karakterer (standpunktskarakterer) for elever på 8. og 9. klassetrin samt for elever, der for lader skolen efter 7. klassetrin.

Med den foreslåede ændring af bestemmelsen er der tale om en konsekvensændring som følge af § 13, nr. 6, hvor der indsættes nye stykker i folkeskolelovens § 14, hvorfor henvisninger til § 14 må ændres. Der henvises til bemærkningerne til § 13, nr. 5.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.18 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Efter den gældende bestemmelse i § 13, stk. 9, 1. pkt., i lov om folkeskolen udfærdiger skolens leder et bevis for hver elev, der går ud af skolen efter 7., 8. eller 9. klassetrin.

Det fremgår af den foreslåede ændring af bestemmelsen, at beviset fremover bliver digitalt. De nærmere regler herom fastsættes i medfør af bemyndigelsen i § 14, stk. 4, som bliver stk. 6.

Der henvises til bemærkningerne til § 13, nr. 6.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.12 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Efter den gældende bestemmelse i § 14, stk. 1, i lov om folkeskolen, følger det, at ved afslutningen af undervisningen på 9.-klassetrin aflægger eleverne folkeskolens 9.-klasseprøver, der kan gennemføres i følgende fag. Herefter følger opregning af prøvefagsrækken i 9. klasse.

Med de foreslåede ændringer af bestemmelsen i folkeskolelovens § 14, stk. 1, fastsættes, at der indføres en afgangseksamen i folkeskolen. De obligatoriske 9.-klasseprøver ændres ikke med dette lovforslag. Der er således på dette punkt tale om en videreførelse af retstilstanden i den gældende § 14, stk. 1.

Det er nyt i forhold til gældende ret, at folkeskolens grundskoleundervisning afsluttes med en afgangseksamen med tilhørende beståkrav. Alle elever, der færdiggør folkeskolen vil fortsat i henhold til folkeskolelovens § 13, stk. 9, få et bevis, som bl.a. indeholder de senest givne standpunktskarakterer og oplysninger om bedømmelse i forbindelse med prøverne (et såkaldt prøvebevis). Herudover vil skolens leder efter forslaget skulle udstede et afgangseksamensbevis til elever, som har taget folkeskolens afgangseksamen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.12 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Efter den gældende bestemmelse i § 14, stk. 2, 1. pkt., i lov om folkeskolen skal hver elev aflægge to prøver i faget dansk, en prøve i hvert af fagene matematik og engelsk samt en fælles prøve, hvori fagene fysik/kemi, biologi og geografi indgår.

Med de foreslåede ændringer i bestemmelsen præciseres det, at de to prøver i dansk består af én mundtlig prøve og én skriftlig prøve, som består af et antal delprøver, og at den obligatoriske prøve i matematik består af én skriftlig prøve bestående af et antal delprøver. Forslaget svarer til gældende ret. Antallet af delprøver er fastsat administrativt.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.12 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Bestemmelsen er ny.

Det fremgår af det foreslåede stk. 3, at eleven for at bestå folkeskolens afgangseksamen skal have opnået karakteren mindst 2,0 i gennemsnit i de obligatoriske prøver til 9.-klasseprøven. De nærmere regler herom fastsættes i medfør af bemyndigelsen i § 14, stk. 4, som bliver stk. 6. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 13, nr. 6.

Bestemmelsen er en konsekvens af, at de obligatoriske 9.-klasseprøver suppleres med folkeskolens afgangseksamen, jf. bemærkningerne til § 13, nr. 3.

Ved beregningen af gennemsnittet indgår én karakter for skriftlig dansk, én karakter for skriftlig matematik, én karakter for mundtlig dansk, én karakter for mundtlig engelsk samt én karakter for den praktisk/mundtlige fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi. Efter bestået afgangseksamen modtager eleverne et eksamensbevis.

Med beståkravet i bestemmelsen forstås et ikke-vægtet gennemsnit på mindst 2,0 i de bundne prøvefag til 9. klasseprøven, dvs. skriftlig dansk, mundtlig dansk, skriftlig matematik, mundtlig engelsk og praktisk/mundtlig fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi (folkeskolelovens § 14, stk. 2, 1. pkt.) samt de to prøver, som udvælges efter udtrækning (§ 14, stk. 2. 2. pkt.).

Prøven i skriftlig dansk består af to delprøver (læsning og retskrivning samt skriftlig fremstilling). Prøven i matematik består af to delprøver (prøve med hjælpemidler og prøve uden hjælpemidler). I gennemsnittet indgår én karakter for skriftlig dansk, beregnet som et ikke-vægtet gennemsnit af de to delprøver i skriftlig dansk, og én karakter for skriftlig matematik, beregnes som et ikke-vægtet gennemsnit for de to delprøver i skriftlig matematik. Herudover indgår der én karakter for mundtlig dansk, én karakter for mundtlig engelsk og én karakter for den praktisk/mundtlige fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi.

Alle elever, uanset om de består afgangseksamen eller ej, vil fortsat skulle have et bevis i henhold til folkeskolelovens § 13, stk. 9, som bl.a. indeholder de senest givne standpunktskarakterer og oplysning om bedømmelse i forbindelse med prøverne (et såkaldt prøvebevis).

Det fremgår af det foreslåede stk. 4, at der udfærdiges et digitalt eksamensbevis til elever, der har bestået folkeskolens afgangseksamen. Eksamens- og prøveresultaterne vil således fremadrettet blive registreret elektronisk. Denne digitalisering forventes at lette tilgangen for borgerne til deres beviser, herunder bidrage til at lette situationer, hvor bevis måtte være blevet forlagt.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.12 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 6

Efter den gældende bestemmelse i § 14, stk. 4, 1. pkt., i lov om folkeskolen fastsætter ministeren for børn, undervisning og ligestilling regler om folkeskolens 9.-klasseprøver, herunder om tidspunktet for prøvernes afholdelse, om kravene i de enkelte fag ved prøverne, om udtrækningen af fag og prøver, om antallet af prøver i fagene, om prøvernes gennemførelse, om hvilke prøver der udarbejdes centralt stillede opgaver til, om bedømmelse og karaktergivning, om klager i forbindelse med prøver, om, at omprøve og ombedømmelse kan resultere i en lavere karakter, om bevisernes udformning, om sygeprøver, om aflæggelse af prøver på særlige vilkår for elever med særlige behov og om fritagelse for at aflægge folkeskolens 9. -klasseprøver for visse elever. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling fastsætter endvidere regler om censorer.

Med de foreslåede ændringer i bestemmelsen er der tale om en konsekvensændring som følge af den foreslåede bestemmelse i § 13, nr. 4, hvorefter den obligatoriske 9.-klassesprøve suppleres med folkeskolens afgangseksamen. Bemyndigelsesbestemmelsen vedrører således både folkeskolens afgangseksamen, de obligatoriske 9.-klasseprøver og 9.-klasseprøver i valgfag. Der vil endvidere blive fastsat nærmere regler om den elektroniske registrering af prøveresultater.

Der henvises til pkt. 2.12. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 7

Efter den gældende bestemmelse i § 16, stk. 1, i lov om folkeskolen skal hver skole mindst gennemføre et samlet antal årlige undervisningstimer i de obligatoriske temaer i børnehaveklassen og et samlet antal årlige undervisningstimer i fagene på hvert af klassetrinnene 1.-9. (minimumstimetal).

Med de foreslåede ændringer i bestemmelsen er der tale om en konsekvensændring som følge af, at obligatoriske temaer i børnehaveklassen i 2014 blev ændret til kompetenceområder. Henvisningen er ved en fejl ikke blevet rettet ved tidligere lejlighed. Ministeriet er ikke bekendt med, at den forkerte henvisning skulle have haft konsekvenser.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.18 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 8

Efter den gældende bestemmelse i § 16 b, stk. 2, i lov om folkeskolen skal kommunalbestyrelsen, hvis bestemmelserne i § 14 b, stk. 1, om en mindste varighed af undervisningstiden fraviges, tilbyde eleverne plads i skolens skolefritidsordning, jf. § 3, stk. 5, eller et andet relevant fritidstilbud i de timer, som fravigelsen vedrører, uden særskilt betaling fra forældrene.

Med den foreslåede ændring i bestemmelsen af paragrafhenvisning er der tale om en konsekvensændring af en fejlagtig paragrafhenvisning. Henvisningen er ved en fejl ikke blevet rettet ved tidligere lejlighed. Ministeriet er ikke bekendt med, at den forkerte paragrafhenvisning skulle have haft konsekvenser.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.18 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 9

Efter den gældende bestemmelse i § 19 f, stk. 4, i lov om folkeskoleloven finder § 14, stk. 5, tilsvarende anvendelse for 10.-klasseprøver.

Med den foreslåede ændring i bestemmelsen af paragrafhenvisning er der tale om en konsekvensændring som følge af den foreslåede ændring i § 13, nr. 6, hvorefter § 14, stk. 5, bliver § 14, stk. 7.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.12 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 10

Der findes ikke særskilte bestemmelser i folkeskoleloven om den interne organisering og fordeling af opgaver på Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings område, herunder i forhold til afskæring af klage, hvor ministeren for børn, undervisning og ligestilling har henlagt behandling af klagesager til en styrelse.

Efter den foreslåede bestemmelse, der er ny i folkeskoleloven, reguleres klageforholdene i de tilfælde, hvor ministeren for børn, undervisning og ligestilling har henlagt opgaver efter loven til en styrelse under ministerens instruktion. F.eks. er opgaver vedrørende tilsyn og prøveadministration i dag henlagt til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.

Det foreslås med bestemmelsen, at ministeren for børn, undervisning og ligestilling her kan fastsætte regler om fremgangsmåde ved indgivelse af klager, herunder fx at en klage først skal sendes til styrelsen, der så skal vurdere sagen med henblik på, om afgørelsen skal ændres, eller klagen sendes videre til ministeriet med styrelsens udtalelse, eller fastsætte regler om, at afgørelser truffet af styrelser under Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling ikke kan påklages til ministeriet, så styrelsens afgørelse bliver den endelige administrative afgørelse af sagen.

Bestemmelsen giver ikke hjemmel til at afskære klageadgang, der i øvrigt følger af lovgivningen.

Bestemmelsen indføres for at bringe folkeskoleloven i overensstemmelse med den nyere lovgivningspraksis på Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings område, jf. § 36 i lov om kombineret ungdomsuddannelse, § 21 a i lov om produktionsskoler, § 40 b i lov om friskoler og private grundskoler mv., § 49 a lov om efterskoler og frie fagskoler, § 7 i lov om udbud af ungdomsuddannelser i udlandet og § 18, stk. 3, i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. En tilsvarende bestemmelse er i § 73 i det samtidig fremsatte forslag til lov om de gymnasiale uddannelser.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.15 og pkt. 5 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 11

Efter den gældende bestemmelse i § 54, stk. 1, 2. pkt., i lov om folkeskolen træffer elever, der er undergivet forældrenes myndighed, selv afgørelse efter § 12, § 14, stk. 3, § 19 d, § 19 e, § 19 f, § 20, stk. 1 og 2, § 22, stk. 4 og § 27, stk. 1.

Med den foreslåede ændring af paragrafhenvisning i bestemmelsen er der tale om en konsekvensændring som følge af den foreslåede ændring i § 13, nr. 5, hvorefter § 14, stk. 3, bliver § 14, stk. 5.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.12 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 12

Efter den gældende bestemmelse i § 57 a, stk. 2, 3. pkt., i lov om folkeskolen udpeges de medlemmer, der skal have særlig indsigt i forhold vedrørende dagtilbud, efter høring af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold.

Der foreslås en ophævelse af bestemmelsen i folkeskolelovens § 57 a, stk. 2, 3. pkt., om, at de medlemmer af Rådet for Børns Læring, der skal have en særligt indsigt i forhold vedrørende dagtilbud udpeges af ministeren for børn, undervisning og ligestilling efter høring af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold, idet dagtilbudsområdet fra 2015 har hørt under ministeren for børn, undervisning og ligestilling.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.18 i de almindelige bemærkninger.

Til § 14

Til nr. 1 og 2

Efter den gældende bestemmelse i § 8, stk. 1, i lov om kommunale internationale grundskoler aflægger eleverne i kommunale internationale grundskoler ved afslutningen af undervisningen på 9. klassetrin folkeskolens 9.-klasseprøver, medmindre kommunalbestyrelsen har meddelt ministeren, at den pågældende skole ikke afholder prøverne for eleverne. Af bestemmelsens stk. 2, 1. pkt., fremgår det, at hvis kommunalbestyrelsen har meddelt ministeren, at den pågældende skole ikke afholder folkeskolens 9.-klasseprøver, jf. stk. 1, kan eleverne aflægge prøverne i faget dansk, hvis skolen i øvrigt for eleverne afholder en fremmed stats eller andre udenlandske prøver, der svarer til folkeskolens 9.-klasseprøver.

Med de foreslåede ændringer i bestemmelserne er der tale om konsekvensændringer som følge af den foreslåede bestemmelse i § 13, nr. 3, hvorefter der udover den obligatoriske 9.-klasseprøve indføres en obligatorisk afgangseksamen ved afslutningen af undervisningen på 9. klassetrin. Det indebærer som udgangspunkt, at elever i kommunale internationale grundskoler ligeledes skal aflægge folkeskolens afgangseksamen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.12 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Efter den gældende bestemmelse i § 8, stk. 3, i lov om kommunale internationale grundskoler gælder folkeskolelovens § 14, stk. 1-4, om folkeskolelovens 9.-klasseprøver og regler fastsat i henhold hertil tilsvarende for en kommunal international grundskole.

Med den foreslåede ændring i bestemmelsen er der tale om en konsekvensændring som følge af den foreslåede ændring i § 13, nr. 5, hvorefter § 14, stk. 3-5, bliver § 14, stk. 4-7.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.12 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Der findes ikke særskilte bestemmelser i lov om kommunale internationale grundskoler om den interne organisering og fordeling af opgaver på Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings område, herunder i forhold til afskæring af klage, hvor ministeren for børn, undervisning og ligestilling har henlagt behandling af klagesager til en styrelse.

Efter den foreslåede bestemmelse, der er ny i lov om kommunale internationale grundskoler, reguleres klageforholdene i de tilfælde, hvor ministeren for børn, undervisning og ligestilling har henlagt opgaver efter loven til en styrelse under ministerens instruktion. F.eks. er opgaver vedrørende tilsyn i dag henlagt til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.

Det foreslås med bestemmelsen, at ministeren for børn, undervisning og ligestilling her kan fastsætte regler om fremgangsmåde ved indgivelse af klager, herunder fx at en klage først skal sendes til styrelsen, der så skal vurdere sagen med henblik på, om afgørelsen skal ændres, eller klagen sendes videre til ministeriet med styrelsens udtalelse, eller fastsætte regler, om at afgørelser truffet af styrelser under Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling ikke kan påklages til ministeriet, så styrelsens afgørelse bliver den endelige administrative afgørelse af sagen.

Bestemmelsen giver ikke hjemmel til at afskære klageadgang, der i øvrigt følger af lovgivningen.

Bestemmelsen indføres for at bringe lov om kommunale internationale grundskoler i overensstemmelse med den nyere lovgivningspraksis på Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings område, jf. § 36 i lov om kombineret ungdomsuddannelse, § 21 a i lov om produktionsskoler, § 40 b i lov om friskoler og private grundskoler mv., § 49 a lov om efterskoler og frie fagskoler, § 7 i lov om udbud af ungdomsuddannelser i udlandet og § 18, stk. 3, i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. En tilsvarende bestemmelse er i § 73 i det samtidig fremsatte forslag til lov om de gymnasiale uddannelser.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.15 og pkt. 5 i de almindelige bemærkninger.

Til § 15

Til nr. 1-4

I de gældende bestemmelser i § 3 a, stk. 1-4, i lov om ungdomsskoler henvises til folkeskolens afgangsprøver.

Med de foreslåede ændringer i bestemmelserne er der tale om konsekvensændringer som følge af den foreslåede bestemmelse i § 13, nr. 3, hvorefter der udover den obligatoriske 9.-klasseprøve indføres en obligatorisk afgangseksamen ved afslutningen af undervisningen på 9. klassetrin. Det indebærer som udgangspunkt, at elever i ungdomsskoler ligeledes skal aflægge folkeskolens afgangseksamen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.12 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Efter den gældende bestemmelse i § 3 b, i lov om ungdomsskoler henvises til lov om vejledning af valg af uddannelser og erhverv.

Med den foreslåede ændring i bestemmelsen er der tale om en lovteknisk ændring, da lov om vejledning om uddannelse og erhverv har ændret titel til lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.18 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 6

Der findes ikke særskilte bestemmelser i lov om ungdomsskoler om den interne organisering og fordeling af opgaver på Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings område, herunder i forhold til afskæring af klage, hvor ministeren for børn, undervisning og ligestilling har henlagt behandling af klagesager til en styrelse.

Efter den foreslåede bestemmelse, der er ny i lov om ungdomsskoler, reguleres klageforholdene i de tilfælde, hvor ministeren for børn, undervisning og ligestilling har henlagt opgaver efter loven til en styrelse under ministerens instruktion. F.eks. er opgaver vedrørende tilsyn i dag henlagt til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.

Det foreslås med bestemmelsen, at ministeren for børn, undervisning og ligestilling her kan fastsætte regler om fremgangsmåde ved indgivelse af klager, herunder fx at en klage først skal sendes til styrelsen, der så skal vurdere sagen med henblik på, om afgørelsen skal ændres eller klagen sendes videre til ministeriet med styrelsens udtalelse, eller fastsætte regler om at afgørelser truffet af styrelser under Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling ikke kan påklages til ministeriet, så styrelsens afgørelse bliver den endelige administrative afgørelse af sagen.

Bestemmelsen giver ikke hjemmel til at afskære klageadgang, der i øvrigt følger af lovgivningen.

Bestemmelsen indføres for at bringe lov om ungdomsskoler i overensstemmelse med den nyere lovgivningspraksis på Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings område, jf. § 36 i lov om kombineret ungdomsuddannelse, § 21 a i lov om produktionsskoler, § 40 b i lov om friskoler og private grundskoler, § 49 a lov om efterskoler og frie fagskoler, § 7 i lov om udbud af ungdomsuddannelser i udlandet og § 18, stk. 3, i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. En tilsvarende bestemmelse er i § 73 i det samtidig fremsatte forslag til lov om de gymnasiale uddannelser.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.15 og pkt. 5 i de almindelige bemærkninger.

Til § 16

Til nr. 1

I de gældende bestemmelser i § 8, stk. 1 og 2, i lov om kommunale særlige tilbud om grundskoleundervisning til visse udenlandske børn og unge henvises til folkeskolens 9.-klasseprøver.

Med de forslåede ændringer i bestemmelserne er der tale om en konsekvensændring som følge af den foreslåede ændring i § 13, nr. 3, hvorefter der udover den obligatoriske 9.-klasseprøve indføres en obligatorisk afgangseksamen ved afslutningen af undervisningen på 9. klassetrin.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.12 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Efter den gældende bestemmelse i § 8, stk. 2, i lov om kommunale særlige tilbud om grundskoleundervisning til visse udenlandske børn og unge gælder folkeskolelovens § 14, stk. 1-4, om folkeskolens 9.-klasseprøver og regler fastsat i medfør heraf tilsvarende for særlige tilbud om grundskoleundervisning og de i stk. 1. nævnte elever.

Med den foreslåede ændring i bestemmelsen er der tale om en konsekvensændring som følge af den foreslåede ændring i § 13, nr. 5, hvor der indsættes nye stykker i folkeskolelovens § 14, hvorfor henvisning til bestemmelsen må ændres.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.12 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Efter den gældende § 20 i lov om kommunale særlige tilbud om grundskoleundervisning til visse udenlandske børn og unge kan ministeren for børn, undervisning og ligestilling bemyndige en styrelse under Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om fremgangsmåden ved og adgangen til at klage over afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelsen, jf. stk. 1, herunder om, at afgørelser ikke kan indbringes for ministeren.

Det foreslås, at § 20 i lov om kommunale særlige tilbud om grundskoleundervisning til visse udenlandske børn og unge affattes tilsvarende de andre bestemmelser i Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings lovgivning om klageafskæring, hvor ministeren har henlagt opgaver til en styrelse på ministerområdet. Det nugældende § 20, stk. 1, udgår som unødvendig, idet delegation fra minister til underordnet styrelse ikke kræver lovhjemmel.

Efter den foreslåede bestemmelse reguleres klageforholdene i de tilfælde, hvor ministeren for børn, undervisning og ligestilling har henlagt opgaver efter loven til en styrelse under ministerens instruktion. F.eks. er opgaver vedrørende tilsyn i dag henlagt til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.

Det foreslås med bestemmelsen, at ministeren for børn, undervisning og ligestilling her kan fastsætte regler om fremgangsmåde ved indgivelse af klager, herunder fx at en klage først skal sendes til styrelsen, der så skal vurdere sagen med henblik på, om afgørelsen skal ændres, eller klagen sendes videre til ministeriet med styrelsens udtalelse, eller fastsætte regler om, at afgørelser truffet af styrelser under Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling ikke kan påklages til ministeriet, så styrelsens afgørelse bliver den endelige administrative afgørelse af sagen.

Bestemmelsen giver ikke hjemmel til at afskære klageadgang, der i øvrigt følger af lovgivningen.

Bestemmelsen indføres for at bringe lov om kommunale særlige tilbud om grundskoleundervisning til visse udenlandske børn og unge i overensstemmelse med den nyere lovgivningspraksis på Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings område, jf. § 36 i lov om kombineret ungdomsuddannelse, § 21 a i lov om produktionsskoler, § 40 b i lov om friskoler og private grundskoler mv., § 49 a lov om efterskoler og frie fagskoler, § 7 i lov om udbud af ungdomsuddannelser i udlandet og § 18, stk. 3, i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. En tilsvarende bestemmelse er i § 73 i det samtidig fremsatte forslag til lov om de gymnasiale uddannelser.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.15 i de almindelige bemærkninger.

Til § 17

Til nr. 1

Efter den gældende bestemmelse i § 2, stk. 5, nr. 5, i lov om friskoler og private grundskoler gælder kravene i stk. 1 og 2 ikke for skoler, der er udspaltet af en privat gymnasieskole, som er overgået til at være en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning, jf. lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v.

Med den foreslåede ændring af bestemmelsen er der tale om en konsekvensændring som følge af, at titlen på lov om private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere forberedelseseksamen (hf-kurser) ændres til lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser, hvorfor betegnelsen på institutioner foreslås ændret i overensstemmelse hermed, jf. lovforslagets § 3, nr. 1.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Efter den gældende bestemmelse i § 5 a, stk. 1, 1. pkt., i lov om friskoler og private grundskoler mv. kan ministeren for børn, undervisning og ligestilling godkende, at en institution omfattet af denne lov også varetager skole- og undervisningsvirksomhed som fri kostskole, privat gymnasieskole og privat hf-kursus, kombineret institution.

Med den foreslåede ændring af bestemmelsen er der tale om en konsekvensændring som følge af, at titlen på lov om private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere forberedelseseksamen (hf-kurser) ændres til lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser, hvorfor betegnelsen på institutioner foreslås ændret i overensstemmelse hermed. Endvidere indgår en konsekvensændring som følge af, at efterskoler, frie fagskoler (tidligere husholdningsskoler og håndarbejdsskoler) og folkehøjskoler ikke længere er omfattet af den samme lov om frie kostskoler, men af henholdsvis lov om efterskoler og frie fagskoler og lov om folkehøjskoler. Der er alene tale om lovtekniske ændringer.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 3-6

I den gældende overskrift til kapitel 2 a og i § 8, stk. 1, tre steder i § 8, stk. 2, 1. pkt., § 8 a, stk. 6, 1. pkt. og 2. pkt., og § 8 c, i lov om friskoler og private grundskoler mv. henvises til 9.-klasseprøver respektivt folkeskolens 9.-klasseprøver.

Med de foreslåede ændringer af bestemmelserne er der tale om konsekvensændringer som følge af den foreslåede bestemmelse i § 13, nr. 3, hvorefter der udover den obligatoriske 9.-klasseprøve indføres en obligatorisk afgangseksamen ved afslutningen af undervisningen på 9. klassetrin.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.12 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 7

Efter den gældende bestemmelse i § 10 a, i lov om friskoler og private grundskoler mv. kan en skole, der overtager samtlige elever eller hele klasser fra en fri grundskole, der ophører med sin virksomhed i løbet af skoleåret, således at eleverne kan fuldføre skoleåret samlet, fra overtagelsestidspunktet få indregnet den lukkede skoles elevtal henholdsvis klassens elevtal pr. den seneste 5. september ved beregning af tilskud efter § 11, stk. 5, bygningstilskud efter § 12, stk. 1, tilskud til skolefritidsordning efter § 15 og eventuelt tilskud til kostafdeling efter § 13.

Med den foreslåede ændring i bestemmelsen er der tale om en konsekvensændring af en henvisning. Idet der ikke er flere stykker i friskolelovens § 12 foreslås det, at henvisningen konsekvensrettes, så der ikke henvises til friskolelovens § 12, stk. 1, men alene til § 12.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.18 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 8

Efter den gældende bestemmelse i § 21, stk. 2, 2. pkt., i lov om friskoler og private grundskoler mv. kan ministeren for børn, undervisning og ligestilling tilbageholde tilskud eller lade tilskud bortfalde for skoler, som begæres erklæret konkurs eller standser deres betalinger, eller når der i øvrigt er fare for, at en skoles virksomhed må indstilles.

Med den foreslåede ændring i bestemmelsen er der tale om en konsekvensændring som følge af, at de tidligere regler om betalingsstandsning er blevet ophævet, hvorefter begrebet betalingsstandsning er blevet erstattet af rekonstruktionsbehandling, jf. lov nr. 718 af 25. juni 2010 om ændring af konkursloven og forskellige andre love (Rekonstruktion m.v.).

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.18 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 9

Efter den gældende bestemmelse i § 24, stk. 3, i lov om friskoler og private grundskoler mv. fører fordelingssekretariatet, der er nævnt i § 11, stk. 3, og Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig regnskaber for tilskudsbevillingerne efter § 11, stk. 1, nr. 3 og 4, § 14 og § 17, stk. 1-3.

Med den foreslåede ændring i bestemmelsen er der tale om en konsekvensændring som følge af, at henvisningen til § 11, stk. 1, nr. 3 og 4, ikke blev ændret i forbindelse med lov nr. 688 af 27. maj 2015, hvor § 11, stk. 1, nr. 3 og 4, blev § 11, stk. 1, nr. 5 og 6. Ved forslaget justeres bestemmelsens anvendelsesområde, så Fordelingssekretariatet og Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig skal føre regnskab for de tilskudsbevillinger, de fordeler efter friskolelovens § 11, stk. 3 og 4. Bestemmelsen omfatter således ikke alene de tilskud i henhold til § 11, stk. 1, nr. 5 og 6, men alle de tilskud som Fordelingssekretariatet og Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig fordeler efter friskolelovens § 11, stk. 3 og 4.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.18 i de almindelige bemærkninger.

Til § 18

Til nr. 1-3

I den gældende overskrift til kapitel 1 a, i § 5 a, stk. 1, stk. 4, 1. pkt. og stk. 6, § 5 a, stk. 4, 2. pkt., og i § 5 c, i lov om efterskoler og frie fagskoler henvises til 9.-klasseprøver respektivt folkeskolens 9.-klasseprøver.

Med de foreslåede ændringer i bestemmelserne er der tale om konsekvensændringer som følge af den foreslåede bestemmelse i § 13, nr. 3, hvorefter der udover den obligatoriske 9.-klasseprøve indføres en obligatorisk afgangseksamen ved afslutningen af undervisningen på 9. klassetrin.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.12 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 4 og 5

Efter den gældende bestemmelse i § 13, stk. 2, i lov om efterskoler og frie fagskoler kan elever, som på kombinerede institutioner, jf. § 12 b, udløser statstilskud efter lov om friskoler og private grundskoler m.v., lov om folkehøjskoler eller lov om private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere forberedelseseksamen (hf-kurser) ikke samtidig udløse statstilskud efter denne lov på den kombinerede institution.

Med den foreslåede ændring i bestemmelsen er der tale om konsekvensændringer som følge af, at titlen på lov om private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere forberedelseseksamen (hf-kurser) ændres til lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser, hvorfor betegnelsen på institutioner foreslås ændret i overensstemmelse hermed, jf. lovforslagets § 3, nr. 1.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 6

Efter den gældende bestemmelse i § 46, stk. 3, i lov om efterskoler og frie fagskoler kan ministeren for børn, undervisning og ligestilling tilbageholde tilskud eller lade tilskud bortfalde for skoler, som begæres erklæret konkurs eller standser deres betalinger, eller når der i øvrigt er fare for, at en skoles virksomhed må indstilles.

Med den foreslåede ændring i bestemmelsen er der tale om en konsekvensændring som følge af, at de tidligere regler om betalingsstandsning er blevet ophævet, hvorefter begrebet "betalingsstandsning" er blevet erstattet af "rekonstruktionsbehandling", jf. lov nr. 718 af 25. juni 2010 om ændring af konkursloven og forskellige andre love (Rekonstruktion m.v.).

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.18 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 7

Bestemmelsen i § 52 c, i lov om efterskoler og frie fagskoler vedrører godkendelse af gymnasie- og hf-delen af Høng Gymnasium, HF-kursus og Efterskole til at blive et offentligt gymnasium og hf-kursus omfattet af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., hvor der i 2006 blev etableret hjemmel til at fravige bestemmelserne i både lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. og lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler) (i dag lov om efterskoler og frie fagskoler) i en overgangsperiode på indtil 6 år.

Høng Gymnasium, HF-kursus og Efterskoles gymnasie- og hf-del overgik pr. 1. januar 2007 til at være en selvejende institution omfattet af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v.

På baggrund af, at den 6-årige overgangsperiode nu er udløbet, foreslås det at § 52 c ophæves. Den tilsvarende bestemmelse i § 60 i lov om almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. er ophævet ved lov nr. 1744 af 22. december 2015 om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og forskellige andre love (Tilskud til fjernundervisning m.v.).

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.18 i de almindelige bemærkninger.

Til § 19

Til nr. 1 og 2

Efter den gældende bestemmelse i § 2, stk. 2 og stk. 3, i lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.v. indgår i beregning og opkrævning efter stk. 1 blandt andet ikke tilskud på baggrund af andelen af frafaldstruede elever efter § 19, stk. 5, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og § 39, stk. 7, i lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx).

Med de foreslåede ændringer i bestemmelsen er der tale om konsekvensændringer som følge af ophævelsen af lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx), jf. det samtidig fremsatte forslag til lov om de gymnasiale uddannelser, og de foreslåede tilskudsbestemmelser i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse vedrørende uddannelsen til merkantil studentereksamen og uddannelsen til teknisk studentereksamen, jf. forslagets § 2, nr. 9.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1 i de almindelige bemærkninger.

Til § 20

Til nr. 1

Efter den gældende bestemmelse i § 6, stk. 5, 2. pkt., i lov om åben uddannelse indgår kursister med en videregående uddannelse ikke i beregningen af tilskud til enkeltfagsundervisning til hhx og htx efter stk. 1 og til de uddannelser, der er nævnt i stk. 2.

Med den foreslåede ændring af bestemmelsen er der tale om konsekvensændringer som følge af det samtidig fremsatte forslag til lov om de gymnasiale uddannelser, hvorefter der som led i regelforenkling foreslås, at det fremover alene er højere forberedelseseksamen, der fra bunden kan sammenstykkes som enkeltfagseksamen. Som følge heraf og de ændrede uddannelsesbetegnelser foreslås det, at bestemmelserne i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) om deltagerbetaling i forbindelse med enkeltfagsundervisning til hhx og htx ophæves.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1 i de almindelige bemærkninger.

Til § 21

Til nr. 1

Bestemmelsen er ny.

Den foreslåede bestemmelse i lov om maritime uddannelser giver uddannelses- og forskningsministeren hjemmel til, efter forhandling med ministeren for børn, undervisning og ligestilling, at fastsætte nærmere regler om indhold og tilrettelæggelse af den maritime del af det særligt tilrettelagte forløb, når den toårige uddannelse til hf-eksamen tilrettelægges som et treårigt forløb med supplerende kompetence i kombination med maritim uddannelse, hf-søfart, jf. § 63, stk. 3, i det samtidig fremsatte forslag til lov om de gymnasiale uddannelser. Da hf-søfart i dag er et treårigt forløb, der veksler mellem gymnasial uddannelse og maritim uddannelse i løbet af de tre år, er der behov for at koordinere reguleringen, så eleverne fortsat får et sammenhængende uddannelsesforløb. Det er fortsat hensigten, at den gymnasiale del af forløbet gennemføres i henhold til reglerne for uddannelsen til hf-eksamen, mens den maritime del gennemføres i henhold til reglerne for maritim uddannelse. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling vil således fortsat kunne udstede regler for den gymnasiale del af forløbet, jf. § 63, stk. 4, i det samtidig fremsatte forslag til lov om de gymnasiale uddannelser, mens det med bestemmelsen præciseres, at uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler for den maritime del af forløbet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1 i de almindelige bemærkninger.

Til § 22

Til nr. 1 og 2

Det følger af § 13, stk. 1, i SU-loven, hvilke uddannelser m.v. der gives uddannelsesstøtte til uden for klippekortet.

Der er med forslagene i § 22, nr. 1 og 2, tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 22, nr. 3, hvormed supplerende overbygningsforløb til en hf-eksamen eller en højere forberedelseseksamen tilføjes SU-lovens § 13, stk. 1, nr. 3, som gymnasial suppering, der kan give ret til SU, hvis forløbene er tilrettelagt som korte, intensive forløb.

Til nr. 3

Det følger af § 13, stk. 1, nr. 3, i SU-loven (lovbekendtgørelse nr. 39 af 16. januar 2014), at der gives Statens Uddannelsesstøtte (SU) til gymnasial supplering i form af korte, intensive forløb som gymnasiale suppleringskurser (GSK) eller enkeltfag fra adgangskurset til ingeniøruddannelsen.

Uddannelses- og forskningsministeren kan efter SU-lovens § 13, stk. 2, nr. 1, fastsætte nærmere regler om SU til supplering, herunder om hvilken gymnasial supplering der berettiger til SU. Det er på den baggrund fastsat i § 22 i SU-bekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 1662 af 14. december 2015, at et kort, intensivt forløb, som nævnt i SU-lovens § 13, stk. 1, nr. 3, skal bestå af mindst 3 ugers undervisning og omfatte mindst 16 ugentlige timers uddannelsestid (klokketimer), for at den uddannelsessøgende kan få SU til forløbet.

Det følger endvidere af SU-bekendtgørelsens § 22, at den uddannelsessøgende kan få 1 måneds SU pr. fag eller pr. niveau inden for fag, der udbydes i flere niveauer (f.eks. matematik A, B og C) i undervisningsperioden; det vil sige inden for samme eksamenstermin. Hvis uddannelsestiden i det enkelte fag eller niveau er på 100 timer eller derover, kan den uddannelsessøgende få SU i yderligere 1 måned inden for samme eksamenstermin. Endelig er det en betingelse for at få SU til et gymnasialt supperingsforløb, som nævnt i SU-lovens § 13, stk. 1, nr. 3, at forløbet er tilrettelagt sådan, at forløbet kan gennemføres inden for de måneder, hvori der gives SU, eksklusive eksamensperioden.

Det foreslås, at gymnasial supplering i form af korte, intensive forløb som supplerende overbygningsforløb til en hf-eksamen eller en højere forberedelseseksamen, vil kunne berettige til SU. Med lovforslagets § 22, nr. 3, tilføjes supplerende overbygningsforløb til en hf-eksamen eller en højere forberedelseseksamen således SU-lovens § 13, stk. 1, nr. 3, om SU-berettigende gymnasial supplering.

Det er forudsat, at bestemmelsen alene retter sig mod supplerende overbygningsforløb, der reguleres af den foreslåede § 65, stk. 3, i det samtidigt fremsatte forslag til lov om gymnasiale uddannelser. Heraf følger det, at det supplerende overbygningsforløb tilbydes personer, som har afsluttet den 2-årige uddannelse til hf-eksamen uden overbygning eller har lukket en højere forberedelseseksamen uden overbygning. Den SU-berettigende supplerende overbygning vil således give mulighed for, at kursisten sammen med institutionen kan sammensætte et fagligt forløb, som er målrettet den universitetsbacheloruddannelse, som kursisten måtte ønske sig, enten i form af specifikke adgangsgivende fag og niveauer eller i form af fag og niveauer, der i øvrigt er fagligt relevante i forhold til den ønskede uddannelse.

Det er hensigten, at der med hjemmel i den eksisterende § 13, stk. 2, nr. 1, fastsættes regler om, at SU til supplerende overbygningsforløb til en hf-eksamen eller en højere forberedelseseksamen gives under samme forudsætninger som SU til GSK eller enkeltfag fra adgangskurset til ingeniøruddannelsen, jf. SU-bekendtgørelsens § 22. Det vil sige, at der skal være tale om mindst 3 ugers undervisning med mindst 16 ugentlige timers uddannelsestid (klokketimer). Den uddannelsessøgende vil herefter kunne få 1 måneds SU pr. fag eller pr. niveau inden for fag, der udbydes i flere niveauer (f.eks. matematik A, B og C) i undervisningsperioden; det vil sige inden for samme eksamenstermin. Hvis uddannelsestiden i det enkelte fag eller niveau er på 100 timer eller derover, kan den uddannelsessøgende få SU i yderligere 1 måned inden for samme eksamenstermin. Endelig er det en betingelse for at få SU til et gymnasialt supperingsforløb, som nævnt i SU-lovens § 13, stk. 1, nr. 3, at forløbet er tilrettelagt sådan, at forløbet kan gennemføres inden for de måneder, hvori der gives SU, eksklusive eksamensperioden.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.17 i de almindelige bemærkninger.

Til § 23

Det foreslås med bestemmelsen i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar 2017, jf. dog stk. 2-4.

Bestemmelsen indebærer, at bl.a. tekstanmærkninger, tilskud til dækning af betaling for undervisning i udlandet, digital identifikationsløsning, udvidelse af sanktionshjemmel og klageafskæring m.v. træder i kraft den 1. januar 2017.

Der henvises til pkt. 2.2, 2.5, 2.14, 2.15, 2.16 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås i stk. 2, at bestemmelser om konsekvensændringer som følge af ny lov om de gymnasiale uddannelser, som følge af ny titel på lov om private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere forberedelseseksamen, reformmål, indstilling fra regionsråd om stedlig placering af International Baccalaureate (IB), udbud, tilskud til merkantil og teknisk studentereksamen, undtagelse fra deltagerbetaling, eux, folkeskolens afgangseksamen m.m. træder i kraft den 1. august 2017. For så vidt angår folkeskolens afgangseksamen bemærkes, at denne indføres pr. skoleåret 2017/18. Herved sikres det, at elever, der vælger at gå i 10. klasse i skoleåret 2018/19 har mulighed for at opfylde det til den tid gældende krav om at have bestået folkeskolens afgangseksamen for at blive optaget i en ungdomsuddannelse.

Der henvises til pkt. 2.1, 2.,3, 2.4, 2.6, 2.7, 2.8, 2.11 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås i stk. 3, at ministeren for børn, undervisning og ligestilling fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af lovforslagets bestemmelser om udstedelse af digitale beviser for henholdsvis eux 1. del og eux-bevis (lovforslagets § 8), prøver og eksamen i forbindelse med almen voksenuddannelse (lovforslagets § 10) og bevis for folkeskolens afgangseksamen (lovforslagets § 13). Herved sikres det, at de foreslåede bestemmelser om udstedelse af digitale prøve- og eksamensbeviser først får virkning fra det tidspunkt, hvor fornøden it-understøttelse i Karakterdatabasen af de digitale eksamensbeviser er på plads.

Tilsvarende foreslås det i stk. 4, at ministeren fastsætter, fra hvilket tidspunkt eksamensbeviset for folkeskolens afgangseksamen digitaliseres. Hvis ikke fornøden it-understøttelse er på plads, inden folkeskolens afgangseksamen aflægges første gang i skoleåret 2017/18, skal skolens leder udstede eksamensbevis for bestået afgangseksamen på papir. Papirversionen vil i givet fald være det originale eksamensbevis.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.13 i de almindelige bemærkninger.

Til § 24

I stk. 1 foreslås det, at lovens § 8, nr. 1-6 og 13, om den erhvervsfaglige studentereksamen ikke finder anvendelse for elever, der optages før den 1. august 2017. Elever, der er optaget før den 1. august 2017 følger de hidtil gældende regler.

I stk. 2 foreslås det, at lovens § 9, nr. 1-2 og 4, om optagelse på erhvervsuddannelse ikke finder anvendelse på optag med henblik på påbegyndelse af erhvervsuddannelse før den 1. august 2019. Ansøgning om optagelse med henblik på påbegyndelse før den 1. august 2019 behandles efter de hidtil gældende regler. Tilsvarende gælder også efter den 1. august 2019 for ansøgere, der har afsluttet undervisningen i folkeskolen i skoleåret 2016/2017 eller tidligere.

I stk. 3 foreslås det, at elever, der går i 9. klasse i 2017/18, uddannelsesparathedsvurderes efter de hidtil gældende regler. Det foreslås samtidig, at elever, der går i 9. klasse i 2017/2018 kan gå direkte videre i ungdomsuddannelse uden, at studievalgportfolio vedlægges. Tilsvarende gælder for ansøgere, der har afsluttet undervisningen i folkeskolen i skoleåret 2016/2017 eller tidligere.

Herved sikres det, at ændringerne ikke får virkning for ansøgere og elever, som ikke har fået mulighed for at indrette sig på de nye krav og muligheder. UU-centre og skoler skal dog være særlig opmærksomme på at vejlede om, at hvis elever, der i 2017/18 går i 9. klasse, efterfølgende vælger at tage 10. klasse i skoleåret 2018/19, vil eleven skulle uddannelsesparathedsvurderes og udarbejde studievalgportfolio efter de nye regler.

Til § 25

Det grønlandske og færøske hjemmestyre lovgiver om egne forhold i relation til skolevæsenet. Det foreslås derfor, at loven ikke skal gælde for Grønland og Færøerne.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov