Skriftlig fremsættelse (9. november
2016)
Ministeren for
børn, undervisning og ligestilling (Ellen Trane
Nørby):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at
fremsætte:
Forslag til lov om de gymnasiale
uddannelser
(Lovforslag nr. L 58)
I april 2016 fremlagde regeringen (Venstre)
sit udspil til reform af uddannelserne: "Fra elev til studerende -
klædt på til videre uddannelse". Udspillet rummede
regeringens svar på en række udfordringer i de
gymnasiale uddannelser. Regeringen foreslog en styrket indgang til
de gymnasiale uddannelser, fokusering af studieretningerne, en
styrkelse af fagligheden og almendannelsen, en ny identitet for
hf-uddannelsen for at reducere frafaldet fra hf og styrke
fagligheden og professionsretningen.
Efter indgående drøftelser
mellem Folketingets partier blev der den 3. juni 2016 indgået
aftale mellem regeringen (Venstre), Socialdemokratiet, Dansk
Folkeparti, Liberal Alliance, Det Radikale Venstre, Socialistisk
Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om styrkede gymnasiale
uddannelser.
Med aftalen skal viden, kundskaber og
kompetencer hos de unge styrkes, så både almendannelsen
og studiekompetencen øges. En styrket faglig indlæring
skal give de unge det fundament af viden og kundskaber, der kan
gøre dem til almendannede, selvstændige og ansvarlige
unge klar til at deltage aktivt i et samfund med frihed og
folkestyre og klar til at påbegynde en videregående
uddannelse.
I lovforslaget
samles de tre gymnasiale love om uddannelserne til hhv.
højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen
(htx), studentereksamen (stx) og højere forberedelseseksamen
(hf-loven) i én ny hovedlov - lov om de gymnasiale
uddannelser. Uddannelserne får en fælles
formålsbestemmelse, som er med til at understrege, at de
gymnasiale uddannelser er ligeværdige, og at de har det samme
overordnede formål om at være studieforberedende til
videregående uddannelse og at være almendannende.
Derudover
implementerer lovforslaget bl.a. skærpede
adgangsforudsætninger for at blive optaget på de
gymnasiale uddannelser, et kortere grundforløb på de
treårige gymnasiale uddannelser samt færre, centralt
fastsatte studieretninger, ændrede prøveformer og en
moderne hf-uddannelse, der målrettet skal klæde de unge
på til professionsbachelor- eller erhvervsakademiuddannelser
og samtidig sikre fleksibilitet, så elever via en udvidet
fagpakke eller en overbygning til den toårige uddannelse til
hf-eksamen fortsat kan opnå adgang til
universitetsuddannelser. Desuden implementerer lovforslaget, at
prøveresultater i fag, der gennemføres efter
afsluttet gymnasial eksamen med henblik på at søge
optagelse på en bestemt videregående uddannelse, skal
kunne tælle ned i det samlede karaktergennemsnit. Andre
elementer i lovforslaget er bl.a. udvidede muligheder for at skifte
mellem uddannelser, udvidede muligheder for disciplinære
tiltag overfor elever og digitalisering af eksamens-, prøve-
og deltagerbeviser.
Aftalen om
styrkede gymnasiale uddannelser udmøntes endvidere i
ændringer i en lang række øvrige love, som bl.a.
har sammenhæng med indførelsen af folkeskolens
afgangseksamen med tilhørende beståkrav, nye krav til
faglige forudsætninger i forbindelse med
uddannelsesparathedsvurdering m.v. Ændringerne i
øvrige love er samlet i et forslag til en følgelov,
som fremsættes i et separat lovforslag.
Den samlede
økonomi bag aftalen om styrkede gymnasiale uddannelser er
beskrevet i lovforslaget. Samlet set er økonomien i aftalen
i balance og ligevægten indtræffer i 2025. Styrkelsen
af de gymnasiale uddannelser er fuldt finansieret, og de
økonomiske konsekvenser af reformen i perioden 2017-2020 er
indarbejdet i finanslovforslaget for 2017.
Det
foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar
2017.
Idet jeg i
øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende
bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det
Høje Tings Velvillige behandling.