Betænkning afgivet af
Undervisningsudvalget den 13. december 2016
1. Ændringsforslag
Der er stillet 6 ændringsforslag til
lovforslaget. Undervisningsministeren har stillet
ændringsforslag nr. 1-4 og 6 og Socialdemokratiets medlemmer
af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 5.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 9. november
2016 og var til 1. behandling den 15. november 2016. Lovforslaget
blev efter 1. behandling henvist til behandling i Børne- og
Undervisningsudvalget. Udvalgets navn er den 12. december 2016
ændret til Undervisningsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3
møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden
fremsættelsen været sendt i høring, og
ministeren for børn, undervisning og ligestilling sendte den
26. august 2016 dette udkast til udvalget, jf. BUU alm. del - bilag
255 (folketingsåret 2015-16). Den 9. november 2016 sendte
ministeren for børn, undervisning og ligestilling de
indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med
udvalgsarbejdet modtaget 1 skriftlig henvendelse fra Danske
Erhvervsskoler og -Gymnasier.
Undervisningsministeren har over for
udvalget kommenteret den skriftlige henvendelsen til udvalget.
Deputationer
Endvidere har Danske Erhvervsskoler og
-Gymnasier mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning
til lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 9
spørgsmål til ministeren for børn, undervisning
og ligestilling og 16 spørgsmål til
undervisningsministeren til skriftlig besvarelse.
Undervisningsministeren har besvaret spørgsmål 1 og
3-24. Udvalget forventer at spørgsmål 26 og 27
besvares inden 2. behandling.
19 af udvalgets spørgsmål og
undervisningsministerens svar herpå er optrykt som bilag 2
til betænkningen.
3. Indstillinger og politiske
bemærkninger
Et flertal i
udvalget (DF, V, LA og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de under nr. 1-4 og 6 stillede
ændringsforslag. Flertallet vil stemme imod det under nr. 5
stillede ændringsforslag.
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget
støtter lovforslaget, fordi det retter op på de fejl,
der blev begået i gymnasiet 2003, da gymnasiereformen blev
vedtaget. Lovforslaget forbedrer gymnasiet på en lang
række områder, f.eks. ved at det tværfaglige fag
almen studieforberedelse (AT) bliver afskaffet, at der
indføres adgangskrav til gymnasiet, at antallet af
studieretninger reduceres og at almendannelsen styrkes. Almen
dannelse er her forstået som erhvervelse af kundskaber inden
for humaniora, naturvidenskab og samfundsvidenskab, sådan som
det også defineres i aftalen om gymnasiet fra 3. juni
2016:
»At være alment dannet
indebærer, at man lever op til et ideal om kundskaber, viden
og færdigheder inden for humanistiske, naturvidenskabelige og
samfundsvidenskabelige omra°der og opna°r indsigt i det
historiske og aktuelle forudsætninger for vores kultur,
normer og folkestyre og derigennem mulighed for aktiv medvirken i
demokratiet. I gymnasial sammenhæng lægges særlig
vægt på det boglige og det kundskabsmæssige,
fordi de gymnasiale uddannelser er studieforberedende. Der skal
opnås kundskaber og viden gennem uddannelsens fagrække,
der sikrer eleven almendannelse og forudsætninger for videre
studier.«
DF er også meget glad for, at vigtige
kulturfag som religion, historie og oldtidskundskab er fastholdt
som selvstændige fag. Hf er ændret grundlæggende,
så uddannelsen bliver mere rettet mere imod
professionsbacheloruddannelserne. Samtidig bevares det klassiske hf
som enkeltfagsmulighed på VUC. Denne reform af gymnasiet og
hf vil samlet set styrke ungdomsuddannelserne og stille mere
konkrete krav til de unge mennesker, der nu kan fordele sig bedre
efter evner og interesser. For det er selvfølgelig ikke
alle, der skal i gymnasiet. Det er der ingen grund til. Det er
hverken godt for de unge eller for gymnasiet. Hf er i sin nye
udgave blevet et gedigent alternativ til gymnasiet for dem, der
ikke er sikre på, at de vil på universitet.
Et mindretal i
udvalget (S, RV og SF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede
ændringsforslag.
Socialdemokratiets, Det Radikale Venstres
og Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget ønsker et
uddannelsessystem, der mindsker sociale forskelle og gør
alle unge uanset baggrund i stand til at forfølge deres
drømme. Derfor har det været afgørende for S,
RV og SF at fastholde en bred adgang til de gymnasiale uddannelser
for alle elever, der kan og vil. Derfor er partierne tilfredse med,
at det er lykkedes at skabe enighed om nye adgangsbetingelser uden
et højt karakterkrav. I stedet skal der i folkeskolen
foretages en helhedsvurdering af elevernes faglige, sociale og
personlige forudsætninger, hvilket betyder, at elever kan
være uddannelsesparate, hvis de er motiverede, selv om de
ikke har det givne karaktergennemsnit. Alle uddannelsesparate
elever har ret til at komme på den ungdomsuddannelse, de vil,
så længe de har bestået folkeskolens
afgangseksamen. Partierne vil følge de nye
adgangsbestemmelsers betydning for søgemønstre og
forventer, at Undervisningsministeriets vejledning til skolerne
tydeliggør, at uddannelsesparathedsvurderingen fortsat er en
helhedsvurdering.
S, RV og SF har lagt vægt på de
gymnasiale uddannelsers opgave med at øge social mobilitet
og gøre alle elever så dygtige som muligt uanset
social baggrund, hvilket derfor er et element i de retningsgivende
mål for uddannelserne. De gymnasiale uddannelser skal
både danne eleverne som mennesker og samfundsborgere og give
dem forudsætninger for at kunne læse videre. For S, RV
og SF er tværfaglighed, samspil mellem fagene og samarbejde
helt afgørende for at klæde eleverne på til den
virkelighed, der venter. Partierne er derfor glade for, at der nu
bliver ubegrænsede muligheder for tværfaglige
forløb gennem hele gymnasietiden, og at tværfaglighed
indgår i den mundtlige afprøvning af
studieretningsprojektet. I det hele taget skal prøveformerne
udvikles, så de rent faktisk afspejler, hvad elever skal
kunne i dag.
Hf er den ungdomsuddannelse, der skaber
flest mønsterbrydere, og derfor en vigtig prioritet for S,
RV og SF. Det er her en stor gruppe unge fra hjem uden lange
uddannelsestraditioner får muligheden for at tage en
studentereksamen og læse videre - mange på en
professionsbachelor og nogle på universitetet. Hf er fortsat
åbent for alle, der kan og vil, og hf giver fortsat adgang
til alle videregående uddannelser, også universitet.
Samtidig bliver hf mere fokuseret og målrettet, hvilket skal
gøre flere i stand til at komme igennem uddannelsessystemet
og begå sig på det arbejdsmarked, der venter.
S, RV og SF er glade for den nye hf, men
har en enkelt bekymring: Muligheden for optag til hf direkte fra 9.
klasse er ikke kommet efter ønske fra S, RV og SF, og
partierne vil holde øje med, at det ikke bliver den
primære adgang til hf. Partierne ønsker f.eks. ikke,
at unge skal begynde at vælge hf i stedet for en
erhvervsuddannelse. Der skal holdes fast i målsætningen
om, at flere skal vælge en erhvervsuddannelse direkte fra
folkeskolen.
En god uddannelse er det bedste, vi kan
give vores børn og unge til at gribe de muligheder, der
venter, og håndtere de udfordringer, de møder på
deres vej. Økonomien spiller en rolle for, at ambitionerne
om faglighed og social mobilitet i vores uddannelsessystem kan
blive til virkelighed. Derfor er S, RV og SF imod regeringens
økonomiske politik og prioritering, der gør, at
gymnasierne skal spare år for år, samtidig med at de
skal implementere reformen.
Et andet
mindretal i udvalget (EL og ALT) indstiller lovforslaget til
forkastelse ved 3. behandling.
Mindretallet vil stemme for de under nr. 1-4 stillede
ændringsforslag og vil stemme hverken for eller imod de under
nr. 5 og 6 stillede ændringsforslag.
Enhedslistens medlemmer af udvalget mener,
at en række ændringer, der vil betyde tilbageskridt for
gymnasieuddannelserne, vil påvirke folkeskolen negativt og
medføre betydelig risiko for en mindskelse af tilgangen til
erhvervsuddannelserne. Indførelsen af nye adgangsbetingelser
vil afskære mange unge, der med de eksisterende
adgangsbetingelser ville kunne optages på de gymnasiale
uddannelser, fra at blive optaget på disse. De nye
adgangsbetingelser vil være med til at øge
karakterræset i folkeskolen, og det er stærkt
beklageligt, at ændringen bringer elever i folkeskolen i den
situation, at de kan betragtes som ikke at have bestået
folkeskolens eksamen. De nye regler for optagelse vil i høj
grad komme til at fremstå uoverskuelige for elever og
forældre, og de vil stille meget store krav til den i
forvejen hårdt pressede UU, Ungdoms Vejledning, der ikke med
reformen tilføres yderligere ressourcer. De nye
karakterkrav, der ligger markant højere end adgangskravene
til erhvervsuddannelserne, vil endvidere bidrage til at devaluere
erhvervsuddannelserne i mange unges øjne, når de skal
vurdere og træffe valg mellem de forskellige
ungdomsuddannelser - et forhold, der sammen med den nye mulighed
for optag på hf allerede efter 9. klasse kan medføre
et yderligere fald i tilgangen til erhvervsuddannelserne.
Det er efter EL's opfattelse stærkt
problematisk at gennemføre den foreslåede meget
massive indskrænkning i antallet af studieretninger. Det vil
gå hårdt ud over de kreative fag og en række
begyndersprogfag. I betragtning af at det store flertal af eleverne
på de gymnasiale uddannelser allerede i dag har matematik
på mindst B-niveau, har det heller ikke noget fornuftigt
formål at gøre matematik B obligatorisk for flere
elever.
Forslaget om, at prøvekaraktererne
på det nye grundforløb fremover skal tælle med i
det samlede eksamensresultat, er ikke rimeligt, i betragtning af at
prøverne ligger blot nogle få måneder inde i
uddannelsen. Tilsvarende urimeligt er det, at GSK-karakterer i
fremtiden kun skal tælles med i karaktergennemsnittet,
når de reducerer eksamensresultatet fra eksamensbeviset.
Samlet set er det EL's opfattelse, at den
foreslåede reform ikke er til gavn for udviklingen af de
gymnasiale uddannelser, og at de negative konsekvenser af reformen
vil blive forstærket af, at den skal udmøntes i en
situation, hvor de gymnasiale uddannelser er under et kraftigt pres
fra store økonomiske besparelser, som et flertal i
Folketinget har pålagt områdets
uddannelsesinstitutioner.
Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og
Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for
betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med
medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med
indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets
sammensætning er optrykt i betænkningen.
4. Ændringsforslag med
bemærkninger
Ændringsforslag
Til § 28
Af undervisningsministeren, tiltrådt af
udvalget:
1) I
stk. 2, 1. pkt., indsættes efter
»alle elever«: »uanset social
baggrund«.
[Præcisering]
Til § 35
2) Stk. 2, 1.
pkt., affattes således:
»Institutionens leder sikrer, at
undervisningen tilrettelægges, således at eleverne
gennem hele uddannelsen møder variation og progression i
arbejdsformerne, og således at alle elever uanset social
baggrund udfordres og trives fagligt, med henblik på at de
bliver så dygtige, som de kan.«
[Præcisering]
Til § 39
3) Stk.
4 affattes således:
»Stk. 4.
Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, hvilke fag
og niveauer der kan og skal indgå i institutionens udbud af
valgfag, og om bindinger mellem fagene.«
[Præcisering af, at
undervisningsministeren også kan fastsætte regler om
bindinger mellem fag]
Til § 41
4) Stk.
6 affattes således:
»Stk. 6.
Undervisningsministeren kan fastsætte regler om udbud og
tilrettelæggelse af hf-enkeltfag og om, hvilke fag og
niveauer der kan og skal indgå i institutionens udbud af
hf-enkeltfag, og om bindinger i og mellem fagene.«
[Præcisering af, at
undervisningsministeren også kan fastsætte regler om
bindinger mellem fag]
Til § 56
Af et mindretal (S),
tiltrådt af et mindretal (RV og
SF):
5) I
stk. 2 indsættes efter
»erhvervsøkonomisk orienterede fag« ordene:
»samt faget matematik«.
[Tilføjelse af matematik som
et profilbærende fag i de erhvervsgymnasiale uddannelser]
Til bilag 1
Af undervisningsministeren, tiltrådt af et
flertal (udvalget med undtagelse af EL
og ALT):
6) I
skemaet »Uddannelsen til merkantil studentereksamen«
indsættes i kolonnen »Studieretningsfag 2« i 7.
række efter »Innovation B«: »/Kun for Team
Danmark-elever: Idræt B«, i kolonnen
»Studieretningsfag 1« ændres i 8. række
»Afsætning A« til: »International
økonomi A«, i kolonnen »Studieretningsfag
2« ændres i 8. række »International
økonomi A« til: »Afsætning A/Kun for Team
Danmark-elever: Idræt B«, og i kolonnen
»Studieretningsfag 2« indsættes i 13. række
efter »eller B«: »/Kun for Team Danmark-elever:
Idræt B«.
[Idræt B i visse
studieretninger på uddannelsen til merkantil
studentereksamen]
Bemærkninger
Til nr. 1
Det
fremgår af § 28, stk. 2, i det fremsatte lovforslag
bl.a., at undervisningen skal tilrettelægges, så alle
elever udfordres og trives fagligt, med henblik på at de
bliver så dygtige, som de kan. Det fremgår af
lovforslagets specielle bemærkninger til bestemmelsen, at
dette gælder alle elever, uanset social baggrund.
Det vurderes hensigtsmæssigt, at det
tillige fremgår af bestemmelsens ordlyd, at
tilrettelæggelse af undervisningen skal ske, så alle
elever, uanset social baggrund, skal udfordres og trives fagligt,
så de bliver så dygtige, som de kan.
Til nr. 2
Det
fremgår af § 35, stk. 2 i det fremsatte lovforslag
bl.a., at undervisningen skal tilrettelægges, så alle
elever udfordres fagligt, med henblik på at de bliver
så dygtige, som de kan. Det fremgår af afsnit
2.1.4.2.1.7 i lovforslagets almindelige bemærkninger, at
dette gælder alle elever, uanset social baggrund.
Det vurderes
hensigtsmæssigt, at det tillige fremgår af
bestemmelsens ordlyd, at tilrettelæggelse af undervisningen
skal ske, så alle elever uanset social baggrund skal
udfordres fagligt, så de bliver så dygtige, som de kan,
og at eleverne ud over at udfordres fagligt også skal trives
fagligt.
Til nr. 3
Efter den foreslåede bestemmelses
stk. 4 kan undervisningsministeren fastsætte regler om,
hvilke fag og niveauer der kan og skal indgå i institutionens
udbud af valgfag. Det er præciseret i bestemmelsen, at dette
indebærer, at der også kan fastsættes regler om
bindinger mellem fag. Ordlyden af bestemmelsen svarer derved til
ordlyden i lovforslagets § 27, stk. 4, om valgfag på de
3-årige gymnasiale uddannelser. Ud over at fastsætte
regler om, hvilke nærmere definerede fag der kan og skal
indgå i institutionens udbud af valgfag, er det hensigten at
fastsætte regler om, at valg af visse fag er betinget af, at
eleven følger undervisningen i andre fag på et bestemt
niveau, eller at eleven i øvrigt har tilstrækkelige
forudsætninger for at kunne følge undervisningen i det
pågældende valgfag.
Til nr. 4
Efter den
foreslåede bestemmelses stk. 6 kan undervisningsministeren
fastsætte regler om udbud og tilrettelæggelse af
hf-enkeltfag og om, hvilke fag og niveauer der kan og skal
indgå i institutionens udbud af hf-enkeltfag. Det er
præciseret i bestemmelsen, at dette indebærer, at der
også kan fastsættes regler om bindinger i og mellem
fagene. Ud over bl.a. at fastsætte regler om, hvilke fag
institutionerne kan og skal udbyde, er det også hensigten at
fastsætte regler om bindinger i og mellem fagene. Der vil
bl.a. kunne fastsættes regler om, at elever for at
følge et fag på et bestemt niveau normalt vil skulle
have fulgt undervisningen i faget på det nærmest
underliggende niveau, eller at det forudsætter at eleven, har
fulgt eller følger undervisningen i andre fag på et
bestemt niveau, eller i øvrigt har tilstrækkelige
forudsætninger for at kunne følge undervisningen i det
pågældende fag.
Til nr. 5
Modsat det udkast til lovforslag, som blev
sendt i høring, er matematik ifølge det fremsatte
lovforslag ikke blandt de særligt profilbærende fag i
de erhvervsgymnasiale uddannelser - og dermed ikke et af de fag,
hvor der er mulighed for at opbygge faglig kompetence på
andre måder end gennem sædvanlig kandidateksamen.
Med ændringsforslaget foreslår
Socialdemokratiet, at faget matematik også bliver et af de
profilbærende fag i de erhvervsgymnasiale uddannelser,
så der dermed også inden for faget matematik bliver
mulighed for at opbygge de nødvendige faglige kompetencer
på andre måder end gennem en sædvanlig
kandidateksamen.
Til nr. 6
I bilag 1 i det fremsatte lovforslag
indgår faget idræt på B-niveau ikke som
studieretningsfag i uddannelsen til merkantil studentereksamen. Med
den foreslåede ændring af bilag 1 kan idræt
på B-niveau erstatte et andet studieretningsfag i visse
studieretninger i uddannelsen til merkantil studentereksamen. Disse
studieretninger med idræt på B-niveau vil være
forbeholdt elever under Team Danmark-ordningen. Med den
foreslåede ændring af bilag 1 vil det således
være muligt at udbyde og oprette visse studieretninger med
idræt på B-niveau for elever under Team
Danmark-ordningen i uddannelsen til merkantil studentereksamen
på samme måde, som det er muligt i visse
studieretninger i uddannelsen til almen studentereksamen.
Jens Henrik Thulesen Dahl (DF)
nfmd. Susanne Eilersen (DF)
Marlene Harpsøe (DF) Dorthe Ullemose (DF) Pia Adelsteen (DF)
Lise Bech (DF) Anni Matthiesen (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Jan
E. Jørgensen (V) Britt Bager (V) Erling Bonnesen (V) Jane
Heitmann (V) Henrik Dahl (LA) Danny K. Malkowski (LA) Mette
Abildgaard (KF) Annette Lind (S) Daniel Toft Jakobsen (S) Jan
Johansen (S) Julie Skovsby (S) Mattias Tesfaye (S) Pernille
Rosenkrantz-Theil (S) fmd.
Pernille Schnoor (ALT) Eva Flyvholm (EL) Jakob
Sølvhøj (EL) Carolina Magdalene Maier (ALT) Torsten
Gejl (ALT) Lotte Rod (RV) Marianne Jelved (RV) Jacob Mark (SF)
Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi
og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S) | 46 |
Dansk Folkeparti (DF) | 37 |
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 34 |
Enhedslisten (EL) | 14 |
Liberal Alliance (LA) | 13 |
Alternativet (ALT) | 10 |
Radikale Venstre (RV) | 8 |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 7 |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 6 |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 |
Tjóðveldi (T) | 1 |
Javnaðarflokkurin (JF) | 1 |
Uden for folketingsgrupperne (UFG) | 1 |
Bilag 1
Oversigt over bilag
vedrørende L 58
Bilagsnr. | Titel | 1 | Høringsnotat og høringssvar,
fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling | 2 | Udkast til tidsplan for udvalgets
behandling af lovforslaget | 3 | Henvendelse af 21/11-2016 fra Danske
Erhvervsskoler og -Gymnasier | 4 | Tidsplan for udvalgets behandling af
lovforslaget | 5 | Ændringsforslag, fra
undervisningsministeren | 6 | 1. udkast til betænkning | 7 | 2. udkast til betænkning | 8 | 3. udkast til betænkning | 9 | 4. udkast til betænkning | 10 | Ændringsforslag, fra
undervisningsministeren | 11 | 5. udkast til betænkning |
|
Oversigt over
spørgsmål og svar vedrørende L 58
Spm.nr. | Titel | 1 | Spm. om kommentar til henvendelsen af
21/11-2016 fra Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier, til ministeren
for børn, undervisning og ligestilling, og
undervisningsministerens svar herpå | 2 | Spm. er tilbagetaget | 3 | Spm. om, hvorfor hhx og htx i lovforslaget
ikke får mulighed for dispensation til at udbyde
særlige studieretninger til Team Danmark-elever, til
ministeren for børn, undervisning og ligestilling, og
undervisningsministerens svar herpå | 4 | Spm., om krav til matematiklæreres
kompetencer er blevet ændret, efter lovforslaget har
været i høring, til ministeren for børn,
undervisning og ligestilling, og undervisningsministerens svar
herpå | 5 | Spm. om efteruddannelsesmulighederne for
f.eks. en ingeniør, der ønsker at undervise i
matematik på hhx, htx og eux, til ministeren for børn,
undervisning og ligestilling, og undervisningsministerens svar
herpå | 6 | Spm. om, hvor stor en andel af de elever,
der påbegynder en gymnasial uddannelse med et
karaktergennemsnit på under 4 fra grundskolen, som falder fra
deres gymnasiale uddannelse, til ministeren for børn,
undervisning og ligestilling, og undervisningsministerens svar
herpå | 7 | Spm. om, hvor stor en andel af eleverne med
under 4 fra folkeskolen, som gennemfører en gymnasial
uddannelse, der fortsætter på en videregående
uddannelse inden for 27 måneder, til ministeren for
børn, undervisning og ligestilling, og
undervisningsministerens svar herpå | 8 | Spm. om, hvor stor en andel af elever med
en gymnasial uddannelse der efterfølgende påbegynder
en erhvervsuddannelse og således bliver dobbeltuddannet, til
ministeren for børn, undervisning og ligestilling, og
undervisningsministerens svar herpå | 9 | Spm. om, hvor stor en andel af de elever,
der påbegynder en hf-uddannelse med et karaktergennemsnit
på under 4 fra grundskolen, som falder fra deres
hf-uddannelse, til ministeren for børn, undervisning og
ligestilling, og undervisningsministerens svar herpå | 10 | Spm. om, hvor stor en andel de af elever
med en hf-uddannelse, der efterfølgende påbegynder en
bacheloruddannelse, som falder fra deres bacheloruddannelse, til
ministeren for børn, undervisning og ligestilling, og
undervisningsministerens svar herpå | 11 | Spm. om tabel 1 i gymnasieaftalen kan blive
tilrettet uden hf, til undervisningsministeren, og ministerens svar
herpå | 12 | Spm. om, hvornår det planlægges
at foretage ændringer i vejledningsloven, til
undervisningsministeren, og ministerens svar herpå | 13 | Spm. om hensigten bag formuleringerne om
»forpligtelse til at bidrage til opfyldelse af nationale
uddannelses- og institutionspolitiske mål«, til
undervisningsministeren, og ministerens svar herpå | 14 | Spm. om, hvilke typer af mål der
falder inden for »nationale uddannelses- og
institutionspolitiske mål«, til
undervisningsministeren, og ministerens svar herpå | 15 | Spm. om, hvorvidt gymnasiereformen vil
påvirke udviklingen i antallet af unge i den restgruppe, der
ikke umiddelbart efter folkeskolen fortsætter på en
ungdomsuddannelse, til undervisningsministeren, og ministerens svar
herpå | 16 | Spm. om, hvilke økonomiske
konsekvenser den nye tælledag vil have for hf sammenlignet
med hhv. stx, htx og hhx, til undervisningsministeren, og
ministerens svar herpå | 17 | Spm. om, hvordan udbud af den akademiske
fagpakke, med øget timetal, vil påvirke
taxameterøkonomien på hhv. hf, GSK og hf-enkeltfag,
til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå | 18 | Spm. om, hvor stor en andel af de
nuværende hf-elever der kommer direkte fra folkeskolen, til
undervisningsministeren, og ministerens svar herpå | 19 | Spm. om, hvor mange timer der er tale om
ved lærer-elev-tid på hf, til undervisningsministeren,
og ministerens svar herpå | 20 | Spm. om forhindringer for samlæsning
af fag på hf, til undervisningsministeren, og ministerens
svar herpå | 21 | Spm. om, hvordan det geografiske udbud af
overbygningen til hf sikres, til undervisningsministeren, og
ministerens svar herpå | 22 | Spm., om vinteroptag på hf kan
gennemføres, til undervisningsministeren, og ministerens
svar herpå | 23 | Spm. om, hvilke universitetsuddannelser
hf´ere i dag søger, til undervisningsministeren, og
ministerens svar herpå | 24 | Spm. om, hvor mange unge regeringen
forventer der vil vælge at gå direkte fra 9. klasse og
ind på en ny hf, til undervisningsministeren, og ministerens
svar herpå | 25 | Spm. tilbagetaget | 26 | Spm., om der er dokumentation for, at
matematiklærere, som har en praktisk baggrund, leverer
dårlige resultater, til undervisningsministeren, og
ministerens svar herpå | 27 | Spm., om man på htx kan se
dårligere resultater i matematik end på stx, til
undervisningsministeren, og ministerens svar herpå |
|
Bilag 2
Nogle af udvalgets spørgsmål til
ministeren for børn, undervisning og ligestilling og
undervisningsministerens svar herpå
Spørgsmål 5-10 til ministeren for
børn, undervisning og ligestilling og
undervisningsministerens svar herpå er optrykt efter
ønske fra V.
Spørgsmål 11-24 til
undervisningsministeren og ministerens svar herpå er optrykt
efter ønske fra S.
Spørgsmål 6:
Vil ministeren redegøre for, hvor stor
en andel af de elever, der påbegynder en gymnasial uddannelse
med et karaktergennemsnit på under 4 fra grundskolen, som
falder fra deres gymnasiale uddannelse?
Svar:
36 pct. af de elever, som påbegyndte en
gymnasial uddannelse i 2012 med et karaktergennemsnit fra
grundskolen på under 4, faldt fra deres gymnasiale
uddannelse.
Gennemsnittet fra grundskolen er beregnet som
gennemsnittet i de bundne prøvefag. Det beregnes som et
gennemsnit af prøverne i hhv. dansk, matematik, fysik/kemi
og engelsk. Hvis eleverne mangler en eller flere
prøveaflæggelser, vil eleverne tælles med til
dem, som får under 4. Elever, som ikke er registreret i
grundskolens 9. eller 10. klasse, eller som har karakterer fra
før de bundne prøvefag blev indført i 2007, er
ikke medtalt i beregningen.
Spørgsmål 7:
Vil ministeren redegøre for, hvor stor
en andel af eleverne med under 4 fra folkeskolen, som
gennemfører en gymnasial uddannelse, der fortsætter
på en videregående uddannelse inden for 27
måneder - og den tilsvarende andel for studenter med mere end
4 fra folkeskolen?
Svar:
64 pct. af eleverne, som har under 4 fra
grundskolen, og som gennemfører en gymnasial uddannelse,
fortsætter på en videregående uddannelse inden
for 27 måneder. Den tilsvarende andel for elever med over 4
fra grundskolen er på 77 pct.
Gennemsnittet fra grundskolen er beregnet som
gennemsnittet i de bundne prøvefag. Det beregnes som et
gennemsnit af prøverne i hhv. dansk, matematik, fysik/kemi
og engelsk. Mangler eleverne en eller flere
prøveaflæggelser, vil eleverne tælles med til
dem, som får under 4. Elever, som ikke er registreret i
grundskolens 9. eller 10. klasse, eller som har karakterer fra
før de bundne prøvefag blev indført i 2007, er
ikke medtalt i beregningen.
Spørgsmål 8:
Vil ministeren redegøre for, hvor stor
en andel af elever med en gymnasial uddannelse, der
efterfølgende påbegynder en erhvervsuddannelse og
således bliver dobbeltuddannet - og hvordan denne andel er
fordelt på elever med henholdsvis under og over 4 fra
folkeskolen?
Svar:
11 pct. af de elever, som fik en gymnasial
uddannelse i 2012, påbegyndte inden for 27 måneder en
erhvervsuddannelse.
For elever med under 4 i gennemsnit fra
grundskolen er det 22 pct. af de elever, som fik en gymnasial
uddannelse i 2012, som påbegyndte en erhvervsuddannelse inden
for 27 måneder.
For elever med over 4 i gennemsnit fra
grundskolen er det 11 pct. af de elever, som fik en gymnasial
uddannelse i 2012, som påbegyndte en erhvervsuddannelse inden
for 27 måneder.
Det bemærkes, at eleverne først
opnår to ungdomsuddannelser, hvis de fuldfører den
påbegyndte erhvervsuddannelse.
Gennemsnittet fra grundskolen er beregnet som
gennemsnittet i de bundne prøvefag. Det beregnes som et
gennemsnit af prøverne i hhv. dansk, matematik, fysik/kemi
og engelsk. Mangler eleverne en eller flere
prøveaflæggelser, vil eleverne tælles med til
dem, som får under 4. Elever, som ikke er registreret i
grundskolens 9. eller 10. klasse, eller som har karakterer fra
før de bundne prøvefag blev indført i 2007, er
ikke medtalt i beregningen.
Spørgsmål 9:
Vil ministeren redegøre for, hvor stor
en andel af de elever, der påbegynder en HF-uddannelse med et
karaktergennemsnit på under 4 fra grundskolen, som falder fra
deres HF-uddannelse?
Svar:
40 pct. af de elever, som påbegyndte en
hf-uddannelse i 2012 med et karaktergennemsnit fra grundskolen
på under 4, faldt fra deres hf-uddannelse.
Gennemsnittet fra grundskolen er beregnet som
gennemsnittet i de bundne prøvefag. Det beregnes som et
gennemsnit af prøverne i hhv. dansk, matematik, fysik/kemi
og engelsk. Mangler eleverne en eller flere
prøveaflæggelser, vil eleverne tælles med til
dem, som får under 4. Elever, som ikke er registreret i
grundskolens 9. eller 10. klasse, eller som har karakterer fra
før de bundne prøvefag blev indført i 2007, er
ikke medtalt i beregningen.
Spørgsmål 10:
Vil ministeren redegøre for, hvor stor
en andel af elever med en HF-uddannelse, der efterfølgende
påbegynder en bacheloruddannelse, som falder fra deres
bacheloruddannelse?
Svar:
21 pct. af studenterne fra hf i 2010-2012, som
efterfølgende påbegyndte en bacheloruddannelse inden
for 27 måneder, faldt fra denne inden for det første
år.
For de studenter fra hf i 2010-2012, som
påbegyndte en professionsbachelor inden for 27 måneder,
faldt 19 pct. fra inden for det første år.
For de studenter fra hf i 2010-2012, som
påbegyndte en akademisk bachelor inden for 27 måneder,
faldt 25 pct. fra denne inden for det første år.
Spørgsmål 11:
Kan tabel 1 i gymnasieaftalen blive tilrettet
uden HF, idet det er misvisende at sammenstille dem?
Svar:
Aftaleteksten vedrørende styrkede
gymnasiale uddannelser fik tilslutning fra forligskredsen den 3.
juni 2016 og kan som sådan ikke ændres.
Tabellen i aftaleteksten er baseret på
tilgangstal for 2014. En beregning - baseret på seneste
tilgangstal for 2015 - på, hvor stor en andel af
ansøgerne til de treårige gymnasiale uddannelser, som
ikke opfyldte de adgangsforudsætninger, der indgår i
aftalen fra juni måned, viser følgende resultat:
Tabel 1: Andel, som ikke
opfylder adgangsforudsætningerne, fordelt på
treårige gymnasiale uddannelser, beregnet på baggrund
af tilgangen til de gymnasiale uddannelser i 2015
| hhx | htx | stx | I alt | Opfylder ikke forudsætninger | 10 % | 8 % | 5 % | 7 % |
|
Kilde: UVM, egne beregninger
Spørgsmål 12:
Ministeren bedes oplyse, hvornår det
planlægges at foretage ændringer i vejledningsloven og
om forligskredsen inddrages i denne proces?
Svar:
Alle de ændringer, som Aftale om
styrkede gymnasiale uddannelser giver anledning til i forhold til
vejledningsloven, kommer til udmøntning med de
ændringer, der fremgår af § 12 i lovforslag nr. L
59 om indførelse af folkeskolens afgangseksamen, adgangskrav
til erhvervsuddannelserne og ændringer som følge af
lovgivning om de gymnasiale uddannelsers indhold m.v.
Gymnasieforligskredsen har været
inddraget i processen omkring ændringerne i L 59.
Spørgsmål 13:
Ministeren bedes uddybe hensigten bag
formuleringerne om »forpligtelse til at bidrage til
opfyldelse af nationale uddannelses- og institutionspolitiske
mål« (følgeloven § 1, stk. 3) samt
begrundelse for, hvorfor denne formulering indgår som
lovtekst? I forlængelse heraf bedes ministeren uddybe,
hvordan denne lovtekst skal udmøntes. Forventes det, at der
knyttes sanktioner og tilsyn til forpligtelsen? I så fald
hvordan skal disse så foregå og hvilke
vurderingskriterier skal institutionerne leve op til?
Svar:
Gældende lovgivning indeholder ikke
specifikke forpligtelser for institutionerne til at efterleve
nationale uddannelses- og institutionspolitiske mål, der
rækker udover institutionens aktuelle udbud, eller hvor de
kan være til fordel for enkelte af de aktuelle udbud fremfor
andre.
De foreslåede bestemmelser
tydeliggør, at bestyrelserne på de enkelte
institutioner - udover at være forpligtet på de
konkrete uddannelsesformål, som institutionen har - skal
inddrage hensyn til, hvordan opfyldelsen af de konkrete
uddannelsesformål sker henset til de nationale uddannelses-
og institutionspolitiske mål, der er opstillet for de
pågældende områder. Det kunne fx være
95-pct.-målsætningen, ambition om at bryde negativ
social arv eller lignende. De enkelte institutioner er en del af et
samlet uddannelsessystem, der skal være effektivt ikke alene
for den enkelte institution på lokalt plan, men også
på nationalt plan.
Det ændrer ikke ved, at institutionerne
skal være uafhængige, dvs. at den enkelte institution
skal indrette sin virksomhed alene med henblik på at varetage
institutionens egne interesser til gavn for dens elever og
kursister, og at den ikke må indgå i et styret
fællesskab eller på anden måde være styret
af uvedkommende eller udefrakommende interesser.
Det er kun, hvor den samlede effekt af en
institutions beslutninger gør, at det bliver
kontraproduktivt i forhold til de nationale uddannelses- og
institutionspolitiske mål, at beslutningerne kan vurderes at
være i modstrid med bestemmelsen. Det kan f.eks. være,
hvis institutionen ensidigt prioriterer at højne visse
elevers faglige niveau og trivsel og ikke fremme alle elevers
faglige niveau og trivsel.
Hvis en institution efter ministeriets
opfattelse ikke lever op til forpligtelsen, kan ministeriet efter
gældende sanktionsbestemmelser give et konkret påbud
til institutionen om at ændre den pågældende
virksomhed. Hvis et påbud ikke opfyldes, kan ministeriet
efter omstændighederne tilbageholde tilskud, lade tilskud
bortfalde helt eller delvis eller kræve tilskud tilbagebetalt
helt eller delvis.
Spørgsmål 14:
Ministeren bedes uddybe, hvilke typer af
mål der falder inden for »nationale uddannelses- og
instituti?onspolitiske mål«. Præcis hvilke
mål er det, uddannelsesinstitutionerne forpligtes på,
som ikke allerede er en del af deres forpligtelse. Og hvilke parter
inddrages i beslutningen herom?
Svar:
Aftale om styrkede gymnasiale uddannelser fra
3. juni 2016 rummer nedenstående tre mål, der falder
inden for »nationale og uddannelses- og institutionspolitiske
mål«. De er i aftalen anført under overskriften
»Retningsgivende mål og styrket
kvalitetsudvikling«. Kort formuleret er målene
følgende:
Skolerne skal udfordre alle elever, så
de bliver så dygtige som de kan, herunder at alle elever,
uanset social baggrund, får realiseret deres potentiale bedst
muligt
Der skal sættes retning for øget
indsats vedr. elevernes trivsel med det mål, at opnå en
bedre elevtrivsel i de gymnasiale uddannelser
Kvaliteten i de gymnasiale uddannelser skal
styrkes i forhold til de videregående uddannelser samt i
forhold til at øge andelen af studenter, der benytter deres
gymnasiale uddannelse som grundlag for en videregående
uddannelse.
Reglerne i følgeloven (§ 1, nr. 3,
og § 2, nr. 2) kan f.eks. komme i anvendelse, hvis en
institution, der udbyder to uddannelser, ensidigt
tilrettelægger sine aktiviteter med henblik på at
få flere elever på den ene uddannelse fremfor den
anden, selvom de nationale uddannelsesmålsætninger
tilsiger det omvendte.
Beslutning om nationale uddannelses- og
institutionspolitiske mål er truffet ved politisk aftale og
kræver involvering af respektive forligs-/aftaleparter for at
kunne ændres.
Spørgsmål 15:
Ministeren bedes redegøre for, hvorvidt
gymnasiereformen, herunder de nye adgangsforudsætninger, vil
påvirke udviklingen i antallet af unge i den restgruppe, der
ikke umiddelbart efter folkeskolen fortsætter på en
ungdomsuddannelse?
Svar:
Jeg forventer, at gymnasiereformen, herunder
de nye adgangsforudsætninger, vil medføre, at
færre unge påbegynder en gymnasial uddannelse. Set i
sammenhæng med reformen af erhvervsuddannelserne forventer
jeg desuden, at der samtidig sker en stigning i antallet af unge,
der vælger en erhvervsuddannelse. Jeg forventer endvidere, at
de nye adgangsforudsætninger til ungdomsuddannelserne vil
bidrage til en øget indsats i grundskolen og dermed til at
reducere antallet af unge, som ikke opfylder
adgangsforudsætningerne til mindst én af
ungdomsuddannelserne.
På den baggrund forventer jeg, at
gymnasiereformen, herunder de nye adgangsforudsætninger,
medvirker til en reduktion i antallet af unge i den restgruppe, der
ikke umiddelbart efter folkeskolen fortsætter på en
ungdomsuddannelse.
Spørgsmål 16:
Ministeren bedes foretage en vurdering af,
hvilke økonomiske konsekvenser den nye tælledag, der
indføres i forbindelse med gymnasiereformen, vil have for HF
sammenlignet med hhv. STX, HTX og HHX. Vil den nye tælledag
ramme HF hårdere i kraft af den særlige
elevsammensætning og dermed give højere frafald?
Svar:
I Forslag til Lov om de gymnasiale uddannelser
ændres tælledagen, der ligger til grund for
udbetalingen af taxametertilskud på 1. semester, fra den 20.
undervisningsdag til umiddelbart efter grundforløbet (den
60. undervisningsdag). Dette betyder, at institutionerne fremover
kun modtager taxametertilskud for de elever, som gennemfører
grundforløbet.
Fra 1. september til 15. november falder i
gennemsnit 2,4 pct. af de elever, som starter på en gymnasial
uddannelse i august, fra. På stx og hf er andelen hhv. 1,8
pct. og 4,5 pct. og på hhx og htx er andelen hhv. 3,5 pct. og
3,8 pct.
Som konsekvens af ændringen af
tælledagen vil institutionerne forventeligt modtage
færre midler, men bliver skolerne bedre til at fastholde
eleverne som følge af initiativerne i reformen, ikke mindst
det nye grundforløb i de treårige uddannelser og den
nye hf-uddannelse, så ændrer økonomien sig
tilsvarende.
Ændringen af tælledagen
medfører mindreudgifter på 34 mio. kr. i 2017, heraf
vedrører 10 mio. kr. hf. Fuldt indfaset fra 2018 og frem
medfører ændringen af tælledagen mindreudgifter
på 44 mio. kr., hvoraf 13,1 mio. kr. vedrører hf.
Størstedelen af skolerne vil opleve en
reduktion i tilskud på mindre end 0,25 pct. af det samlede
tilskud. Derudover vil der,
særligt på gymnasierne, være en gruppe, som vil
opleve en reduktion på 0,25 - 0,50 pct., og enkelte skoler
vil opleve fald i tilskud på op til 1,1 pct., jf. tabel
1.
Tabel 1
Spredning imellem skolerne
på de forskellige områder
Forventet reduktion i
tilskud som følge af ændret
tælledag | Almene
gymnasier | VUC'ere | Erhvervsskoler
(udbydere af htx og hhx) | Mindre end 0,25 pct. | 74 (61 pct.) | 15 (63 pct.) | 44 (83 pct.) | 0,25 - 0,50 pct. | 38 (31 pct.) | 9 (38 pct.) | 9 (17 pct.) | 0,51 - 0,75 pct. | 7 (6 pct.) | 0 (0 pct.) | 0 (0 pct.) | 0,76 - 1,00 pct. | 1 (1 pct.) | 0 (0 pct.) | 0 (0 pct.) | 1,01 - 1,25 pct. | 1 (1 pct.) | 0 (0 pct.) | 0 (0 pct.) | Antal
gymnasier | 121 | 24 | 53 |
|
Kilde: UVM beregninger på senest kendte
frafaldsdata
En eventuel effekt af indførelsen af
adgangskravet er ikke medregnet, men det er rimeligt at forvente,
at der vil være et vist sammenfald mellem de elever, som
fremadrettet ikke opfylder adgangskravet, og de elever, der i dag
frafalder uddannelsen i løbet af de første tre
måneder.
Det fremgår af de almene
bemærkninger til lovforslaget, at økonomivurderingen
tager udgangspunkt i det nuværende frafald og udviklingen i
frafaldet vil blive fulgt tæt, så utilsigtede
uhensigtsmæssigheder undgås.
Spørgsmål 17:
Ministeren bedes redegøre for, hvordan
udbud af den akademiske fagpakke, med øget timetal, vil
påvirke taxameterøkonomien på hhv. HF, GSK og
HF-enkeltfag?
Svar:
Udbuddet af udvidede (akademiske) fagpakker
på toårigt hf medfører, at eleverne på
disse fagpakker får forøget deres timetal med 250
timer. Som følge af timeforøgelsen er
undervisningstaxameteret på toårigt hf forhøjet
med 15 mio. kr. årligt.
Samtidig betyder indførelsen af
udvidede fagpakker, at hf-elevernes efterfølgende behov for
gymnasial supplering forventes at falde i et omfang svarende til 16
mio. kr. årligt.
Det bemærkes, at
taxameterøkonomien på GSK derudover påvirkes af
flere adgangsgivende obligatoriske fag og medregningen af
karakterer fra suppleringsfag i elevernes gennemsnit.
Spørgsmål 18:
Hvor stor en andel af de nuværende
hf-elever kommer direkte fra folkeskolen?
Svar:
Ca. hver tredje elev på toårigt hf
kommer direkte fra grundskolen, og andelen har været relativt
stabil i en årrække, jf. tabel 1.
Tabel 1: Andel elever
på hf som kommer direkte fra grundskolen,
2007-2015
| 2007 | 2008 | 2009 | 2010 | 2011 | 2012 | 2013 | 2014 | 2015 | Direkte fra grundskolen | 36% | 37% | 35% | 36% | 37% | 37% | 35% | 36% | 33% | Ikke direkte fra grundskolen | 64% | 63% | 65% | 64% | 63% | 63% | 65% | 64% | 67% | Samlet | 100% | 100% | 100% | 100% | 100% | 100% | 100% | 100% | 100% |
|
Kilde: Undervisningsministeriet, databanken og
egne beregninger.
Spørgsmål 19:
Hvor mange timer er der tale om ved
lærer-elev tid på hf?
Svar:
Det fremgår af Forslag til Lov om de
gymnasiale uddannelser § 37, stk. 1, 3 og 4, at
undervisningstiden, som omfatter den samlede lærerstyrede
elevaktivitet, er mindst 1.705 klokketimer på den
toårige uddannelse til hf-eksamen.
Undervisningstiden overstiger normalt ikke
1.755 timer. Dog er undervisningstiden for elever med udvidet
fagpakke udvidet med 250 timer, dvs. mindst 1.955 timer.
Spørgsmål 20:
Er der forhindringer for samlæsning af
fag på hf? Hvordan forholder det sig med fagpakker?
Svar:
Det fremgår af Forslag til Lov om de
gymnasiale uddannelser § 34, stk. 2, at ministeren kan
fastsætte regler om klasse- og holddannelsen og om
samlæsning internt i uddannelsen og mellem uddannelser. Af
lovbemærkninger til § 34 fremgår det, at det er
hensigten bl.a. at fastsætte regler om betingelserne for at
kunne samlæse fag, herunder hvilke læreplaner, der kan
følges på samlæsende hold, og hvilke forhold der
i øvrigt skal iagttages for at sikre, at alle elever kan
få det optimale faglige udbytte på samlæsende
hold.
Det fremgår endvidere af lovforslagets
§ 34, stk. 1 og af bemærkningerne hertil, at
fagpakkeklasserne skal understøtte et fagligt samspil mellem
fagpakkefagene, obligatoriske fag, faggruppe og valgfag, samt
elevernes sociale og faglige tilhørsforhold i klassen.
Hovedparten af undervisningen skal foregå i klassen, samtidig
med at elevernes individuelle ønsker og valg kan tilgodeses
ved samlæsning på tværgående hold eller
på tværs af gymnasiale uddannelser.
Spørgsmål 21:
Hvordan sikres det geografiske udbud af
overbygning til hf?
Svar:
Det fremgår af Forslag til Lov om de
gymnasiale uddannelser § 65 stk. 3, at en person, som har en
hf-eksamen uden overbygning eller en højere
forberedelseseksamen uden overbygning, gennem et supplerende
overbygningsforløb bestående af nærmere bestemte
enkeltfag kan opnå en sådan overbygning. Indholdet af
et sådant supplerende overbygningsforløb
fastlægges i et samarbejde mellem den gymnasiale institution
og kursisten, og forløbet skal kunne afvikles inden for et
halvt år. I forløbet kan indgå undervisning
på hold fra gymnasiale suppleringskurser eller fra
hf-enkeltfag.
Det kan supplerende oplyses, at
overbygningsforløb vil kunne opnås på
institutioner, der udbyder hf-enkeltfag eller gymnasial supplering.
Der er ca. 70 hf-centre, hf-kurser og voksenuddannelsescentre, som
udbyder hf-enkeltfag. Der er ca. 35 udbydere af gymnasial
supplering, heraf nogle der samtidig er udbydere af hf-enkeltfag.
Udbyderne repræsenterer en stor geografisk spredning i
landets regioner og kommuner.
Spørgsmål 22:
Kan vinteroptag på hf
gennemføres?
Svar:
Spørgsmål om starttidspunkter for
gymnasiale uddannelsesudbud er ikke omfattet af Forslag til Lov om
de gymnasiale uddannelser.
Der er i øjeblikket hold på den
toårige uddannelse til hf-eksamen, som efter en
forsøgsordning er startet og afsluttes i vinterterminen. Den
tidligere minister på området har indstillet
forsøget med virkning fra denne vinter. På
hf-enkeltfag er der optag på hold flere gange årligt,
herunder om vinteren.
Jeg kan oplyse, at jeg i lighed med den
foregående undervisningsminister er indstillet på at
drøfte hvilke optagelsesterminer, der fremadrettet er behov
for på den toårige uddannelse til hf-eksamen, med
gymnasieforligskredsen.
Spørgsmål 23:
Hvilke universitetsuddannelser er det, hf'ere
i dag søger, og hvilke adgangsforudsætninger
kræver de?
Svar:
Undervisningsministeriet er ikke i besiddelse
af data, som viser den præcise fordeling af hf'ere på
universitetsuddannelser, men vedlagte tabel 1 i bilag 1 giver et
indtryk af fordelingen. Tabellen viser hvilke hovedtyper af
universitetsuddannelser, der er valgt af de personer, som
fuldførte en hf-uddannelse i 2013, her anført som det
antal, der 27 måneder efter aflagt hf-eksemen er i gang med
en akademisk bacheloruddannelse, samt hvilken andel de udgør
af det samlede antal fuldførte hf-eksaminer i 2013.
Af de godt 6000 personer, der fuldførte
en hf-uddannelse i 2013, er 12,4 pct. (749 studerende) i gang med
en akademisk bacheloruddannelse 27 måneder efter aflagt
hf-eksamen. Det fremgår af tabellen, at de er fordelt
på et bredt udsnit af de akademiske bacheloruddannelser. I
tabellen er desuden anført de specifikke adgangskrav for
hver af de pågældende uddannelser eller grupper af
uddannelser.
Bilag 1
Tabel 1. Andel og antal, som 27 mdr. efter fuldført hf i 2013 er i gang på en
akademisk bachelor og uddannelsens adgangskrav.
Akademisk
bachelor | Andel af
fuldførte | Antal | Specifikke
adgangskrav | Samfundsvidenskab,
Forvaltningsuddannelser | 1,6 % | 95 | Dansk A, engelsk B, matematik B og enten
historie B, idehistorie B, samfundsfag B eller samtidshistorie
B | Naturvidenskab | 1,5 % | 88 | Afhængig af studiet, men typisk
dansk A, engelsk B, matematik A og enten fysik B og kemi B eller
fysik B og bioteknologi A eller geovidenskab A og kemi B eller
muligvis kemi B, biologi A og fysik C. | Humaniora | 1,4 % | 83 | Dansk A, engelsk B og enten historie B,
idéhistorie B eller samtidshistorie B samt yderligere et
fremmedsprog (begyndersprog A eller fortsættersprog B) | Erhvervsøkonomi, HA | 1,2 % | 72 | Dansk A, engelsk B, matematik B og enten
historie B, idehistorie B, samfundsfag B, samtidshistorie B eller
international økonomi B | Jura | 1,2 % | 72 | Dansk A, engelsk B og enten historie B,
idehistorie B, samfundsfag B eller samtidshistorie B | Psykologi | 1,0 % | 59 | Dansk A, engelsk B, matematik B og enten
historie B, idehistorie B, samfundsfag B eller samtidshistorie
B | Fremmedsprog | 0,8 % | 51 | Dansk A, engelsk B, og enten historie B,
idéhistorie B eller samtidshistorie B samt (afhængig
af sprogfaget) det pågældende sprog på A-niveau
(begyndersprog) eller B-niveau (fortsættersprog) | Teknisk videnskab
(Civilingeniør) | 0,6 % | 37 | Dansk A, engelsk B, matematik A samt enten
fysik B og kemi B eller fysik B og bioteknologi A eller
geovidenskab A og kemi B | Humaniora, kulturelle | 0,5 % | 31 | Dansk A, engelsk B og enten historie B,
idehistorie B eller samtidshistorie B samt yderligere et
fremmedsprog (begyndersprog A eller fortsættersprog B) | Medicin | 0,5 % | 28 | Dansk A, engelsk B, matematik A samt enten
fysik B og kemi B eller fysik B og bioteknologi A eller
geovidenskab A og kemi B eller kemi B, biologi A og fysik C | Samfundsfag mv. | 0,4 % | 22 | Dansk A, engelsk B, matematik B og enten
historie B, idehistorie B, samfundsfag B eller samtidshistorie
B | Humanistisk-teknologisk uddannelse
mv. | 0,3 % | 20 | Afhængig af uddannelsen, men typisk
dansk A, engelsk B og matematik B eller matematik A | Erhvervssprog | 0,3 % | 18 | Dansk A, engelsk A eller B (afhængig
af studiet) og enten historie B, idehistorie B, samfundsfag B eller
samtidshistorie B samt typisk de(t) valgte sprog på A-niveau
(begyndersprog) eller B-niveau (fortsættersprog) | Arkitekt | 0,3 % | 18 | Optagelsesprøve | Bibliotekar | 0,2 % | 12 | Dansk A, engelsk B og enten historie B,
idehistorie B eller samtidshistorie B samt yderligere et
fremmedsprog (begyndersprog A eller fortsættersprog B) | Veterinærmedicin | 0,2 % | 10 | Dansk A, engelsk B, matematik A og enten
fysik B og kemi B eller fysik B og bioteknologi A eller
geovidenskab A og kemi B eller kemi B, biologi A og fysik C. | Fødevarer og jordbrug mv. | 0,1 % | 7 | Dansk A, engelsk B, matematik A og enten
fysik B og kemi B eller fysik B og bioteknologi A eller kemi B og
geovidenskab A | Farmaceut | 0,1 % | 7 | Dansk A, engelsk B, matematik A og enten
fysik B og kemi B eller fysik B og bioteknologi A eller
geovidenskab A og kemi B eller kemi B, biologi A og fysik C | Kunstneriske | 0,1 % | 6 | Typisk bestået
optagelsesprøve | Teologi | 0,1 % | 6 | Dansk A, engelsk B, græsk A og latin
A | Sundhedsuddannelser, øvrige (fx
sundhed og informatik, kiropraktor) | 0,1 % | 5 | Afhængig af studiet, men typisk
dansk A, engelsk B, matematik A og enten fysik B og kemi B eller
fysik B og bioteknologi A eller geovidenskab A og kemi B eller kemi
B, biologi A og fysik C | Samlet | 12,4 % | 749 | |
|
Kilde: UVM's database.
Spørgsmål 24:
Hvor mange unge, forventer regeringen, vil
vælge at gå direkte fra 9. klasse ind på en ny
hf?
Svar:
I 2014 kom godt hver tredje elev på
toårigt hf direkte fra 10. klasse. I 2014 svarede det til
3.300 ud af 9.100 elever, der i alt blev optaget på
toårigt hf.
Det er vanskeligt at forudsige, hvor mange
elever, der fremadrettet vil vælge at tilgå
toårigt hf direkte fra 9. klasse. I de
økonomivurderinger, som ligger til grund for Aftale om
styrkede gymnasiale uddannelser, er det forudsat, at ca. 25 pct. af
de elever, der i dag kommer direkte fra 10. klasse, svarende til
ca. 825 elever, fremadrettet vil vælge at tilgå
toårigt hf direkte fra 9. klasse.