Betænkning afgivet af Social-, Indenrigs- og Børneudvalget den 26. januar 2017

1. Ændringsforslag

Der er stillet 9 ændringsforslag til lovforslaget. Økonomi- og indenrigsministeren har stillet ændringsforslag nr. 1, 3, 5-7 og 9, og Enhedslistens medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 2, 4 og 8.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 9. november 2016 og var til 1. behandling den 29. november 2016. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Social- og Indenrigsudvalget. Udvalget skiftede den 12. december 2016 navn til Social-, Indenrigs- og Børneudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og social- og indenrigsministeren sendte den 27. juni 2016 dette udkast til udvalget, jf. SOU alm. del - bilag 339 (folketingsåret 2015-16). Den 9. november 2016 sendte social- og indenringsministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 5 spørgsmål til økonomi- og indenrigsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af økonomi- og indenrigsministeren stillede ændringsforslag. Flertallet vil stemme imod de af Enhedslisten stillede ændringsforslag.

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget har i forbindelse med dette lovforslag været bekymrede for, om det på nogen måde ville forringe borgernes retssikkerhed.

DF finder det positivt, at målretningen af Statsforvaltningens - og fremover Ankestyrelsens - sagsudvælgelse som led i det kommunale tilsyn giver mulighed for et mere proaktivt tilsyn, herunder i forhold til sager, hvor en borger ikke har tilstrækkelige ressourcer til selv at rejse en sag ved tilsynet.

DF har arbejdet for at forbedre lovforslaget for at sikre fokus på fogedfunktionen. Det er nu blevet præciseret og fremhævet i bemærkningerne til økonomi- og indenrigsministerens ændringsforslag, at Ankestyrelsen efter anmodning fra den berørte borger skal inddrage det kommunale tilsyn i sager, hvor kommunen nægter at følge op på en hjemvist eller ændret afgørelse fra Ankestyrelsen.

DF ser dette som en forbedring og vil følge dette nøje i praksis.

Når det kommunale tilsyn bliver gjort opmærksom på sådanne sager, vil tilsynet dermed også være forpligtet til at overveje, hvorvidt der er grundlag for - som led i tilsynets såkaldte fogedfunktion - at anvende tvangsbøder over for den pågældende kommune.

Som anført i lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.2.3., vil det kommunale og regionale tilsyn således som hidtil i sager, hvor en kommune eller region har nægtet at efterleve en bindende afgørelse fra en særlig klage- eller tilsynsmyndighed, være forpligtet til at vurdere, om tilsynets bistand er påkrævet til gennemtvingelse af myndighedens afgørelse. Det gælder også, hvor den konkrete afgørelse fra Ankestyrelsen, der ønskes gennemtvunget, vedrører en borgers enkeltsag. DF kan med disse ændringer støtte lovforslaget og vil som nævnt følge området nøje i praksis.

Et mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag. Såfremt de af mindretallet stillede ændringsforslag ikke vedtages, vil mindretallet stemme imod lovforslaget ved 3. behandling.

Enhedslistens medlemmer af udvalget kan støtte de af ministeren stillede ændringsforslag om at overføre det kommunale og regionale tilsyn fra Statsforvaltningen til Ankestyrelsen. Det er en rent administrativ ændring, som ikke gør nogen forskel i sig selv i forhold til tilsynets opgaver, beføjelser og praksis. Men EL noterer sig, at ministeren begrunder ændringen med, at det vil kunne understøtte en større opmærksomhed på de muligheder, det kommunale og regionale tilsyn har i forhold til bl.a. at sikre overholdelse af Ankestyrelsens afgørelser ved hjælp af den såkaldte fogedfunktion. Det vil ifølge ministeren også fremme muligheden for, at tilsynet bliver opmærksom på sager, hvor kommunen nægter at følge op på en hjemvist eller ændret afgørelse fra Ankestyrelsen, og at tilsynet dermed får anledning og pligt til at overveje, om fogedfunktionen skal tages i brug. Ministeren mener således, at overførslen af tilsynet fra Statsforvaltningen til Ankestyrelsen vil sætte yderligere fokus på anvendelsen af fogedfunktionen, hvilket EL mener, at der er behov for. Men som sagt: rent juridisk ændres der ikke på tilsynets opgaver, pligter og beføjelser. Om ministerens forventninger vil blive indfriet, afhænger derfor fuldstændig af, om ledelsen i Ankestyrelsen er indstillet herpå. Her kan man lige så vel have en bekymring over, at endnu en funktion lægges ind under Ankestyrelsen, ligesom der kan sættes spørgsmålstegn ved det forhold, at direktøren for Ankestyrelsen samtidig er formand for Det Rådgivende Praksisudvalg, som skal rådgive Ankestyrelsen om koordinering af praksis. Det er EL's indtryk, at der ikke er stor tillid i befolkningen og interesseorganisationer til Ankestyrelsens evner som vagthund over for kommunerne, der ofte går lige til eller over stregen i deres fortolkning af social- og beskæftigelseslovgivningen til skade for borgerne. Selv om der kan være en fornuftig strukturel begrundelse for at overføre tilsynet til Ankestyrelsen, kan det meget vel opleves som et dårligt signal, set fra borgernes side. Der er derfor al mulig grund til at følge strukturændringen nøje fra ministerens og fra Folketingets side.

Hvad angår den foreslåede ændring af Statsforvaltningens udvælgelse af sager, er det afgørende for EL, at dette forslag udgår af lovforslaget. Vi opfatter det som en svækkelse af retssikkerheden, idet Statsforvaltningen fremover ikke længere har pligt til at undersøge sager, selv om der er en vis sandsynlighed for en ulovlighed, der ikke er bagatelagtig, og selv om de har betydning for retstilstanden i dag. At der rent faktisk lægges op til en sådan svækkelse af retssikkerheden fremgår af ministerens svar på spørgsmål 1. Det fremgår af svaret, at Statsforvaltningen kan afvise sager, som den vurderer ikke har betydning for kommunerne og regionerne som helhed, ligesom Statsforvaltningen kan afvise at undersøge sager med henvisning til, at de ikke har stor økonomisk eller administrativ betydning. Det fremgår desuden af svaret på spørgsmål 5, at Statsforvaltningen på baggrund af konkrete sager umiddelbart vurderer, at det i overvejende grad vil være enkeltsager inden for miljø, bolig, skole, social og sundhed, der i fremtiden ikke vil blive undersøgt/behandlet. Det fremgår samtidig af ministerens svar på spørgsmål 2, at det i virkeligheden er manglende ressourcer, der dikterer denne indskrænkning af retssikkerheden, idet der henvises til, at der med den nuværende praksis er væsentlige sager, der bliver for gamle. Svaret på manglende ressourcer skal ikke være at svække retssikkerheden, men at tilføre Statsforvaltningen de nødvendige ressourcer. EL vil derfor stemme imod lovforslaget, såfremt EL's ændringsforslag ikke bliver vedtaget.

Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til titlen

Af økonomi- og indenrigsministeren, tiltrådt af udvalget:

1) Titlen affattes således:

»Forslag til lov om ændring af lov om kommunernes styrelse og regionsloven

(Overførsel af det kommunale og regionale tilsyn til Ankestyrelsen, befordringsgodtgørelse til kommunalbestyrelsesmedlemmer ved foretagelse af borgerlige vielser og målretning af Ankestyrelsens udvælgelse af tilsynssager m.v.)«.

[Konsekvensændring som følge af overførsel af det kommunale og regionale tilsyn til Ankestyrelsen]

Af et mindretal (EL):

2) I undertitlen udgår ordene »og målretning af Statsforvaltningens udvælgelse af tilsynssager«.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 4]

Til § 1

Af økonomi- og indenrigsministeren, tiltrådt af udvalget:

3) Før nr. 1 indsættes som nyt nummer:

»01. Overalt i loven ændres »statsforvaltningen« til: »Ankestyrelsen«, »statsforvaltningens« til: »Ankestyrelsens«, »Statsforvaltningen« til: »Ankestyrelsen« og »Statsforvaltningens« til: »Ankestyrelsens«.«

[Overførsel af det kommunale tilsyn til Ankestyrelsen]

Af et mindretal (EL):

4) Nr. 2 udgår.

[Forslaget om Statsforvaltningens udvælgelse af tilsynssager udgår]

Af økonomi- og indenrigsministeren, tiltrådt af udvalget:

5) I den under nr. 2 foreslåede affattelse af § 48 a ændres »Statsforvaltningen« til: »Ankestyrelsen«.

[Overførsel af det kommunale tilsyn til Ankestyrelsen]

6) Efter nr. 2 indsættes som nye numre:

»02. I § 65 d, stk. 2, nr. 4, ændres »§ 44 i lov om private fællesveje« til: »§ 57 i lov om private fællesveje«.

03. I § 65 d, stk. 2, nr. 5, ændres »kapitel 6 og 10 i lov om private fællesveje« til: »kapitel 6 og 9 i lov om private fællesveje«.«

[Tekniske ændringer]

Ny paragraf

7) Efter § 1 indsættes som ny paragraf:

Ȥ 01

I regionsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 770 af 9. juni 2015, foretages følgende ændringer:

1. Overalt i loven ændres »statsforvaltningen« til: »Ankestyrelsen«.

2. I § 31 ændres »statsforvaltningens« til: »Ankestyrelsens«.«

[Overførsel af det regionale tilsyn til Ankestyrelsen]

Til § 2

Af et mindretal (EL):

8) Stk. 2 udgår.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 4]

Af økonomi- og indenrigsministeren, tiltrådt af udvalget:

9) Efter stk. 2 indsættes som nye stykker:

»Stk. 3. De beføjelser, som efter regler udstedt i medfør af lov om kommunernes styrelse og regionsloven varetages af Statsforvaltningen eller tilsynsmyndigheden, varetages af Ankestyrelsen.

Stk. 4. Sager i Statsforvaltningen vedrørende det kommunale og regionale tilsyn, der ved lovens ikrafttræden ikke er færdigbehandlet, færdigbehandles af Ankestyrelsen. Ankestyrelsen kan efter lovens ikrafttræden også udøve de beføjelser, som i medfør af lov om kommunernes styrelse og regionsloven som ændret ved denne lov og i medfør af regler udstedt i medfør af disse love varetages af Statsforvaltningen eller tilsynsmyndigheden, i forhold til kommunale eller regionale dispositioner eller undladelser, der har fundet sted før lovens ikrafttræden.

Stk. 5. Økonomi- og indenrigsministeren kan efter lovens ikrafttræden også udøve de beføjelser, der er fastsat i kapitel VII i lov om kommunernes styrelse og i regionsloven som ændret ved denne lov, i forhold til Statsforvaltningens dispositioner eller undladelser, der har fundet sted før lovens ikrafttræden. De nævnte beføjelser kan i givet fald udøves over for Ankestyrelsen, jf. § 47 i lov om kommunernes styrelse som ændret ved denne lovs § 1, nr. 01.«

[Håndtering af administrative konsekvenser af overførslen]

Bemærkninger

Til nr. 1

Ved ændringsforslag nr. 7 til lovforslaget er der stillet forslag om ændringer i regionsloven, hvorfor lovforslagets titel også skal omfatte denne lov.

Lovforslagets undertitel er videre ændret, som følge af at første instans i det kommunale og regionale tilsyn organisatorisk flyttes fra Statsforvaltningen til Ankestyrelsen. I lovforslagets undertitel er indsat, at lovforslaget også omhandler overførsel af det kommunale og regionale tilsyn til Ankestyrelsen, ligesom det også fremgår, at lovforslaget vedrører målretning af Ankestyrelsens, ikke Statsforvaltningens, udvælgelse af tilsynssager.

Der henvises herom til bemærkningerne til nr. 3, 5 og 7.

Til nr. 2

Der er tale om en konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 4.

Til nr. 3 og 5

Det kommunale tilsyn henhører efter lov om kommunernes styrelse organisatorisk under Statsforvaltningen med økonomi- og indenrigsministeren som øverste kommunale tilsynsmyndighed.

Det følger bl.a. af den kongelige resolution af 28. november 2016 med Statsministeriets forestilling om ændringer i ministeriernes sammensætning, at der oprettes et Økonomi- og Indenrigsministerium, og at økonomi- og indenrigsministeren fra det tidligere Social- og Indenrigsministerium har fået overført ressortansvaret for bl.a. sager vedrørende indenrigsområdet, inklusive de til området hørende institutioner m.v., herunder Ankestyrelsen.

Resolutionen indebærer, at økonomi- og indenrigsministeren varetager indenrigsområdet, herunder opgaven som øverste kommunale tilsynsmyndighed, og at det kommunale tilsyn overføres fra Statsforvaltningen til Ankestyrelsen.

Som følge af den kongelige resolution er det faglige og ledelses- og driftsmæssige ansvar for den del af Statsforvaltningen, der i dag varetager opgaven med det kommunale tilsyn, allerede administrativt blevet overført til Ankestyrelsen. Det kommunale tilsyn udøves dog fortsat organisatorisk af Statsforvaltningen i overensstemmelse med lov om kommunernes styrelse.

Efter de foreslåede bestemmelser flyttes det kommunale tilsyn organisatorisk fra Statsforvaltningen til Ankestyrelsen, således at det kommunale tilsyn skal varetages inden for Ankestyrelsens organisatoriske ramme. Forslaget er en opfølgning på den kongelige resolution af 28. november 2016 med Statsministeriets forestilling om ændringer i ministeriernes sammensætning.

Efter de foreslåede bestemmelser ændres udtrykket »Statsforvaltningen« til: »Ankestyrelsen«, hvad enten ordet optræder med stort eller lille begyndelsesbogstav, og hvad enten ordet optræder i nominativ eller genitiv. Dette sker overalt i lov om kommunernes styrelse (ændringsforslag nr. 3) og i den under § 1, nr. 2, foreslåede affattelse af § 48 a i samme lov (ændringsforslag nr. 5).

Overførslen af det kommunale tilsyn fra Statsforvaltningen til Ankestyrelsen vil kunne understøtte et fortsat fokus på koordineringen mellem det kommunale og regionale tilsyn og Ankestyrelsens øvrige sagsområder, herunder i forhold til henvisning af relevante sager til hinanden.

Overførslen vil videre kunne understøtte en større opmærksomhed på de muligheder, det kommunale og regionale tilsyn har i forhold til bl.a. at sikre overholdelse af Ankestyrelsens afgørelser ved hjælp af den såkaldte fogedfunktion.

Fogedfunktionen indebærer, at det kommunale og regionale tilsyn, når det er påkrævet, vil kunne pålægge en kommune eller region, der nægter at efterleve en bindende afgørelse fra en særlig klage- eller tilsynsmyndighed, at gøre dette, om nødvendigt ved brug af tvangsbøder. Fogedfunktionen kan også være aktuel, hvis en kommune eller region ikke svarer på anmodninger om oplysninger fra den særlige klage- eller tilsynsmyndighed.

Som anført i lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.2.3., berører den foreslåede ændring ikke rammerne for det kommunale og regionale tilsyns anvendelse af fogedfunktionen. De foreslåede mere fleksible rammer for tilsynets sagsudvælgelse gælder således ikke for fogedfunktionen.

Som anført i lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.2.3., vil det kommunale og regionale tilsyn således som hidtil i sager, hvor en kommune eller region har nægtet at efterleve en bindende afgørelse fra en særlig klage- eller tilsynsmyndighed, være forpligtet til at vurdere, om tilsynets bistand er påkrævet til gennemtvingelse af myndighedens afgørelse. Det gælder også, hvor den konkrete afgørelse fra Ankestyrelsen, der ønskes gennemtvunget, vedrører en borgers enkeltsag.

Med henblik på i yderligere omfang at understøtte, at kommuner sikrer, at der bliver fulgt op på Ankestyrelsens afgørelser inden for Ankestyrelsens øvrige sagsområder, herunder navnlig det sociale område, forudsættes det, at Ankestyrelsen, hvis Ankestyrelsen modtager en anmodning herom fra den berørte borger, inddrager det kommunale tilsyns fogedfunktion i sager, hvor kommunen nægter at følge op på en hjemvist eller ændret afgørelse fra Ankestyrelsen vedrørende borgerens forhold.

På den måde kan det kommunale tilsyn blive opmærksom på sager, hvor kommunen nægter at følge op på en hjemvist eller ændret afgørelse fra Ankestyrelsen, og dermed få anledning og pligt til at overveje, hvorvidt der er grundlag for - som led i tilsynets såkaldte fogedfunktion - om fornødent at anvende tvangsbøder over for den pågældende kommune eller region.

Ændringen vurderes således at kunne bidrage til at styrke det gode og konstruktive samarbejde, som Statsforvaltningen som led i varetagelsen af det kommunale og regionale tilsyn og Ankestyrelsen allerede har i dag, og sætte yderligere fokus på anvendelse af tilsynets såkaldte fogedfunktion.

Det er alene det kommunale tilsyns organisatoriske tilhørsforhold, der ændres ved forslaget om, at det kommunale tilsyn flyttes organisatorisk fra Statsforvaltningen til Ankestyrelsen. Det faglige og ledelses- og driftsmæssige ansvar for den del af Statsforvaltningen, der i dag varetager opgaven med det kommunale tilsyn, er som nævnt allerede administrativt blevet overført til Ankestyrelsen.

Overførslen af det kommunale tilsyn fra Statsforvaltningen til Ankestyrelsen gælder alle de beføjelser og forpligtelser, som efter lov om kommunernes styrelse henhører under det kommunale tilsyn. Dette gælder bl.a. tilsynsmyndighedens forpligtelse til at tilvejebringe og meddele Økonomi- og Indenrigsministeriet som den øverste tilsynsmyndighed henholdsvis vedkommende minister oplysninger vedrørende forhold inden for tilsynets virkeområde, jf. §§ 56 og 63 i lov om kommunernes styrelse. Overførslen omfatter også de godkendelsesbeføjelser, som efter lov om kommunernes styrelse henhører under det kommunale tilsyn, herunder beføjelsen til godkendelse af ansættelse og afskedigelse af kommunens revisor, jf. § 42, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse, og til godkendelse af og fastsættelse af vilkår for et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse. Overførslen omfatter også alle tilsynets sanktions- og reaktionsbeføjelser efter §§ 50-51 i lov om kommunernes styrelse, herunder også tilsynets beføjelse til annullation, suspension, tvangsbøder, herunder fogedfunktionen, anlæg af erstatningssag, erstatningsretlig bod og anlæg af anerkendelsessøgsmål.

Økonomi- og Indenrigsministeriet vil videre fortsat være den øverste kommunale tilsynsmyndighed med uændrede beføjelser efter lovgivningen.

Ankestyrelsen vil som Statsforvaltningen i dag ikke være undergivet Økonomi- og Indenrigsministeriets instruktioner i udøvelsen af tilsynet, jf. § 47, stk. 2, 1. pkt., i lov om kommunernes styrelse. Økonomi- og Indenrigsministeriet vil som i dag i forhold til Statsforvaltningen kunne fastsætte generelle forskrifter for udøvelsen af Ankestyrelsens beføjelser i udøvelsen af tilsynet, jf. § 47, stk. 2, 2. pkt., i lov om kommunernes styrelse.

Økonomi- og Indenrigsministeriet vil videre som i dag have det overordnede budget- og personalemæssige ansvar inden for Ankestyrelsens område, herunder det kommunale tilsyn.

Overførslen af det kommunale tilsyn til Ankestyrelsen indebærer alene administrative konsekvenser for staten. Disse forventes at være af begrænset omfang. Forudsætningen om, at Ankestyrelsen efter anmodning fra den berørte borger inddrager det kommunale tilsyn i sådanne sager, må forventes at medføre yderligere henvendelser til det kommunale tilsyn om fogedfunktionen i forhold til Ankestyrelsens sagsområder.

Overførslen har ingen administrative konsekvenser for kommuner og regioner og vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser for hverken staten, kommuner eller regioner.

Til nr. 4

Ændringsforslaget indebærer, at den foreslåede affattelse af § 48 a i lov om kommunernes styrelse udgår af lovforslaget. Enhedslisten mener, at den foreslåede ændring af § 48 a vil føre til en forringet retssikkerhed for borgerne, idet formålet med ændringen, jf. lovforslagets bemærkninger, er, at Statsforvaltningen ikke længere har pligt til at undersøge sager, selv om der er en vis sandsynlighed for en ulovlighed, der ikke er bagatelagtig, og som har betydning for retstilstanden i dag. Hvis Statsforvaltningen ikke har ressourcer til at leve op til de gældende forpligtelser, bør dette ifølge EL ikke løses ved at svække forpligtelserne, men ved eventuelt at tilføre flere ressourcer.

Til nr. 6

Efter § 65 d, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse kan kommunalbestyrelsen i et regulativ med økonomi- og indenrigsministerens godkendelse henlægge en række opgaver til selvstændig varetagelse af et lokaludvalg, kommunalbestyrelsen har truffet bestemmelse om at nedsætte. Det drejer sig om opgaver vedrørende bl.a. færdselsregulerende foranstaltninger efter § 44 i lov om private fællesveje, jf. § 65 d, stk. 2, nr. 4, i lov om kommunernes styrelse, og om opgaver vedrørende vedligeholdelse og istandsættelse af private fællesveje efter kapitel 6 og 10 i lov om private fællesveje, jf. § 65 d, stk. 2, nr. 5, i lov om kommunernes styrelse.

Efter affattelsen af bestemmelsen i lov om kommunernes styrelse - der blev indsat ved lov nr. 286 af 27. april 1994 - er lov om private fællesveje blevet nyaffattet ved en ny hovedlov, lov nr. 1537 af 21. december 2010.

Bestemmelsen om færdselsregulerende foranstaltninger i § 44 i den dagældende lov om private fællesveje, jf. seneste lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. maj 2008, modsvares herefter af § 57 i den nugældende lov om private fællesveje, jf. lovbekendtgørelse nr. 1234 af 4. november 2015 med senere ændringer.

Kapitel 6 i den dagældende lov om private fællesveje om istandsættelse og vedligeholdelse af private fællesveje på landet og kapitel 10 i den dagældende lov om private fællesveje om istandsættelse og vedligeholdelse af private fællesveje i byer og bymæssige områder modsvares endvidere af kapitel 6 i den nugældende lov om private fællesveje om vedligeholdelse af private fællesveje på landet og kapitel 9 i den nugældende lov om private fællesveje om istandsættelse og vedligeholdelse af private fællesveje i byer og bymæssige områder.

Det foreslås på den baggrund, at henvisningen i § 65 d, stk. 2, nr. 4, i lov om kommunernes styrelse til § 44 i lov om private fællesveje ændres til § 57 i lov om private fællesveje, jf. det foreslåede nr. 02, og at henvisningen i § 65 d, stk. 2, nr. 5, i lov om kommunernes styrelse til kapitel 6 og 10 i lov om private fællesveje ændres til kapitel 6 og 9 i lov om private fællesveje, jf. det foreslåede nr. 03.

Til nr. 7

Det regionale tilsyn henhører efter regionsloven organisatorisk under Statsforvaltningen med økonomi- og indenrigsministeren som øverste regionale tilsynsmyndighed.

Det følger bl.a. af den kongelige resolution af 28. november 2016 med Statsministeriets forestilling om ændringer i ministeriernes sammensætning, at der oprettes et Økonomi- og Indenrigsministerium, og at økonomi- og indenrigsministeren fra det tidligere Social- og Indenrigsministerium har fået overført ressortansvaret for bl.a. sager vedrørende indenrigsområdet, inklusive de til området hørende institutioner m.v., herunder Ankestyrelsen.

Resolutionen indebærer, at økonomi- og indenrigsministeren varetager indenrigsområdet, herunder opgaven som øverste regionale tilsynsmyndighed, og at det regionale tilsyn overføres fra Statsforvaltningen til Ankestyrelsen.

Som følge af den kongelige resolution er det faglige og ledelses- og driftsmæssige ansvar for den del af Statsforvaltningen, der i dag varetager opgaven med det regionale tilsyn, allerede administrativt blevet overført til Ankestyrelsen. Det regionale tilsyn udøves dog fortsat organisatorisk af Statsforvaltningen i overensstemmelse med regionsloven.

Efter den foreslåede bestemmelse flyttes det regionale tilsyn organisatorisk fra Statsforvaltningen til Ankestyrelsen, således at det regionale tilsyn skal varetages inden for Ankestyrelsens organisatoriske ramme.

Efter de foreslåede bestemmelser ændres overalt i regionsloven udtrykket »statsforvaltningen« til: »Ankestyrelsen« (det foreslåede § 01, nr. 1), ligesom udtrykket »statsforvaltningens« i regionslovens § 31 ændres til: »Ankestyrelsens« (det foreslåede § 01, nr. 2).

For så vidt angår ændringens betydning i forhold til koordineringen mellem det kommunale tilsyn, herunder anvendelsen af tilsynets såkaldte fogedfunktion, og Ankestyrelsens øvrige sagsområder, henvises til bemærkningerne til nr. 3 og 5.

Det er alene det regionale tilsyns organisatoriske tilhørsforhold, der ændres herved. Det faglige og ledelses- og driftsmæssige ansvar for den del af Statsforvaltningen, der i dag varetager opgaven med det regionale tilsyn, er som nævnt allerede administrativt blevet overført til Ankestyrelsen.

Overførslen af det regionale tilsyn fra Statsforvaltningen til Ankestyrelsen gælder alle de beføjelser og forpligtelser, som efter regionsloven og efter lov om kommunernes styrelse, i det omfang disse bestemmelser efter regionsloven gælder for det regionale tilsyn, henhører under det regionale tilsyn. Overførslen omfatter også de godkendelsesbeføjelser, som efter regionsloven og efter lov om kommunernes styrelse, i det omfang disse bestemmelser efter regionsloven gælder for det regionale tilsyn, henhører under det kommunale tilsyn, herunder beføjelsen til godkendelse af ansættelse og afskedigelse af regionens revisor, jf. regionslovens § 28, stk. 1. Overførslen omfatter også alle tilsynets sanktions- og reaktionsbeføjelser efter §§ 50-51 i lov om kommunernes styrelse, som efter regionslovens § 31 finder tilsvarende anvendelse på det regionale tilsyn.

Økonomi- og Indenrigsministeriet vil videre fortsat være den øverste regionale tilsynsmyndighed med uændrede beføjelser efter lovgivningen.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til nr. 3 og 5, herunder vedrørende det kommunale og regionale tilsyns fogedfunktion.

Til nr. 8

Der er tale om en konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 4.

Til nr. 9

Ved indsættelsen af den nye bestemmelse i § 2, stk. 3, fastsættes det, at de beføjelser, som efter regler udstedt i medfør af lov om kommunernes styrelse og regionsloven varetages af Statsforvaltningen eller tilsynsmyndigheden, varetages af Ankestyrelsen. Disse beføjelser overføres fra og med lovforslagets ikrafttræden til Ankestyrelsen, uanset om bekendtgørelsen er blevet konsekvensændret i overensstemmelse med lovforslaget.

Dette gælder bl.a. Statsforvaltningens beføjelse til at afgive samtykke til en kommunes tilsagn om regelmæssige ydelser og lign. samt til en kommunes pådragelse af solidarisk hæftelse, jf. §§ 13 og 14 i bekendtgørelse nr. 1580 af 17. december 2013 om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v., og Statsforvaltningens godkendelse af kommunens eller regionens revision, jf. § 5 i bekendtgørelse nr. 1237 af 5. oktober 2016 om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v.

Dette gælder endvidere tilsynsmyndighedens beføjelse til at meddele samtykke til undladelse af offentligt udbud ved mageskifter samt ved salg, hvor der i øvrigt foreligger særlige forhold, der kan begrunde en undladelse af offentligt udbud, jf. § 2, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 799 af 24. juni 2011 om offentligt udbud ved salg af kommunens henholdsvis regionens faste ejendomme.

Ved indsættelsen af den nye bestemmelse i § 2, stk. 4, 1. pkt., fastsættes det, at Ankestyrelsen færdigbehandler de sager vedrørende det kommunale og regionale tilsyn, som Statsforvaltningen ved lovens ikrafttræden endnu ikke har færdigbehandlet. Dette gælder såvel de henvendelser, Statsforvaltningen har modtaget og endnu ikke færdigbehandlet ved lovens ikrafttræden, som de spørgsmål, som Statsforvaltningen måtte have under overvejelse eventuelt at rejse en sag om uden en henvendelse herom.

Ved indsættelsen af den nye bestemmelse i § 2, stk. 4. 2. pkt., fastsættes det, at Ankestyrelsen fra og med lovens ikrafttræden også kan udøve de beføjelser, som i medfør af lov om kommunernes styrelse og regionsloven med de ændringer, der følger af denne lov, og i medfør af regler udstedt i medfør af disse love, varetages af Statsforvaltningen eller tilsynsmyndigheden, i forhold til kommunale eller regionale dispositioner eller undladelser, der har fundet sted før lovens ikrafttræden.

Med den nye bestemmelse i § 2, stk. 5, 1. pkt., fastsættes det, at økonomi- og indenrigsministeren fra og med lovens ikrafttræden også kan udøve de beføjelser, der er fastsat for økonomi- og indenrigsministerens udøvelse af tilsynet som overordnet tilsynsmyndighed i kapitel VII i lov om kommunernes styrelse og i regionsloven med de ændringer, der følger af denne lov, i forhold til Statsforvaltningens dispositioner eller undladelser, der har fundet sted forud for lovens ikrafttræden.

Bestemmelsen giver økonomi- og indenrigsministeren mulighed for bl.a. som led i en rekursbehandling eller en sag, ministeren har taget op af egen drift, at foretage stadfæstelse, ændring eller ophævelse af Statsforvaltningens afgørelse i en godkendelsessag eller om anvendelse eller undladelse af anvendelse af sanktioner, ligesom ministeren kan udtale sig om spørgsmål om lovligheden af den kommunale disposition eller undladelse, som Statsforvaltningen har udtalt sig om eller har besluttet ikke at tage op til behandling, og i den forbindelse træffe afgørelse om sanktioner.

Med den nye bestemmelse i § 2, stk. 5, 2. pkt., fastsættes, at økonomi- og indenrigsministeren i forhold til Statsforvaltningens dispositioner eller undladelser, der har fundet sted forud for lovens ikrafttræden, fra og med lovens ikrafttræden kan udøve de beføjelser, der er fastsat for ministerens udøvelse af tilsynet som overordnet tilsynsmyndighed i kapitel VII i lov om kommunernes styrelse og i regionsloven, med de ændringer, der følger af denne lov, over for Ankestyrelsen, hvortil det kommunale og regionale tilsyn overføres.

Der henvises til bemærkningerne til nr. 3 og 5 samt nr. 7.

Karin Nødgaard (DF) nfmd. Susanne Eilersen (DF) Karina Adsbøl (DF) Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) Pernille Bendixen (DF) Morten Marinus (DF) Jakob Engel-Schmidt (V) Carl Holst (V) Jane Heitmann (V) Hans Andersen (V) Thomas Danielsen (V) Anni Matthiesen (V) Henrik Dahl (LA) Laura Lindahl (LA) Orla Østerby (KF) Karen J. Klint (S) Erik Christensen (S) Orla Hav (S) Pernille Rosenkrantz-Theil (S) Troels Ravn (S) fmd. Ane Halsboe-Jørgensen (S) Yildiz Akdogan (S) Finn Sørensen (EL) Pernille Skipper (EL) Torsten Gejl (ALT) Marianne Jelved (RV) Lotte Rod (RV) Trine Torp (SF) Jacob Mark (SF)

Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.