Fremsat den 26. oktober 2016 af justitsministeren (Søren Pind)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om røgfri miljøer og lov om fuldbyrdelse af straf m.v.

(Udvidelse af rygeforbuddet i kriminalforsorgens institutioner m.v.)

§ 1

I lov nr. 512 af 6. juni 2007 om røgfri miljøer, som ændret ved lov nr. 532 af 26. maj 2010 og lov nr. 607 af 18. juni 2012, foretages følgende ændring:

1. § 14 ophæves.

§ 2

I lov om fuldbyrdelse af straf m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1242 af 11. november 2015, som ændret ved lov nr. 169 af 27. februar 2016 og § 1 i lov nr. 641 af 8. juni 2016, foretages følgende ændring:

1. I § 67 indsættes efter nr. 5 som nyt nummer:

»6) ved overtrædelse af de regler eller anvisninger, der gælder for rygning i institutionen,«

Nr. 6-8 bliver herefter nr. 7-9.

§ 3

Loven træder i kraft den 1. april 2017.

§ 4

Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Lovens § 2 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

2. Hovedpunkterne i lovforslaget

2.1. Udvidelse af rygeforbuddet i kriminalforsorgens institutioner

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.2. Sanktionering af indsattes overtrædelse af reglerne om rygning i kriminalforsorgens institutioner

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Miljømæssige konsekvenser

7. Forholdet til EU-retten

8. Hørte myndigheder og organisationer mv.

9. Sammenfattende skema

1. Indledning

Formålet med lovforslaget er at etablere et fuldstændigt indendørs rygeforbud i kriminalforsorgens institutioner med henblik på at forebygge sundhedsskadelige effekter af passiv rygning, herunder navnlig at forebygge at ansatte i kriminalforsorgen ufrivilligt udsættes for passiv rygning.

I dag oplever et stort antal af landets fængselsbetjente gener fra passiv rygning i kriminalforsorgens institutioner. En undersøgelse foretaget af Fængselsforbundet i 2015 blandt 43 arbejdsmiljørepræsentanter i kriminalforsorgen viser således, at 7 ud af 10 vurderer, at landets fængselsbetjente generes af røg i arbejdstiden. En undersøgelse foretaget og offentliggjort af kriminalforsorgen i 2014 blandt samtlige indsatte i fængsler og arresthuse viser desuden, at 25 pct. af de indsatte er generet af andres tobaksrøg. Blandt indsatte i åbent regime udgør denne andel 32 pct.

Baggrunden for de ansattes og indsattes gener fra passiv rygning i kriminalforsorgens institutioner skal ses i lyset af, at det efter de gældende regler i lov om røgfri miljøer som udgangspunkt er den indsatte, der bestemmer, om der må ryges i den pågældendes eget opholdsrum og besøgsrum. Bortset herfra gælder der - ligesom for alle andre arbejdspladser - som udgangspunkt et indendørs rygeforbud i kriminalforsorgens institutioner.

Det er Justitsministeriets opfattelse, at etablering af et fuldstændigt indendørs rygeforbud i kriminalforsorgens institutioner vil kunne væsentligt reducere generne og de sundhedsskadelige effekter ved passiv rygning såvel hos de ansatte som de indsatte, og at der således er væsentlige sundhedsmæssige hensyn, der taler herfor.

Med lovforslaget foreslås det derfor at udvide rygeforbuddet i kriminalforsorgens institutioner til også at omfatte de indsattes eget opholdsrum og besøgsrum.

Med lovforslaget foreslås det endvidere, at den gældende ordning, hvorefter overtrædelse af reglerne om indsattes rygning medfører disciplinærstraf, videreføres ved indsættelse af en ny bestemmelse i straffuldbyrdelseslovens § 67.

2. Hovedpunkterne i lovforslaget

2.1. Udvidelse af rygeforbuddet i kriminalforsorgens institutioner

2.1.1. Gældende ret

Reglerne om rygning i kriminalforsorgens institutioner findes i lov om røgfri miljøer, jf. lov nr. 512 af 6. juni 2007, som ændret ved lov nr. 532 af 26. maj 2010 og lov nr. 607 af 18. juni 2012, samt bekendtgørelse nr. 904 af 4. september 2012 om begrænsning af indsattes ret til at ryge i eget opholdsrum og besøgsrum.

Efter § 6, jf. § 4, i lov om røgfri miljøer er det ikke tilladt at ryge på indendørs arbejdspladser, medmindre andet fremgår af lovens øvrige bestemmelser. Forbuddet gælder alle arbejdspladser, offentlige såvel som private.

Det fremgår af lovforslagets bemærkninger til bestemmelsen i § 6, jf. Folketingstidende 2006-07, tillæg A, side 6811, at der ved betegnelsen »indendørs arbejdspladser« forstås lokaler, hvor en arbejdstager udfører sit arbejde. Rygeforbuddet omfatter bl.a. arbejdslokaler, møderum, lagerrum, undervisningslokaler, kantiner, indgangspartier, vestibuler, trapper, korridorer, elevatorer og tilsvarende rum, hvor ansatte opholder sig i kortere eller længere tid.

I lovens §§ 10-17 er udgangspunktet om indendørs rygeforbud på arbejdspladser fraveget, for så vidt angår arbejdspladser, hvor særlige forhold gør sig gældende. Det drejer sig bl.a. om steder, som på samme tid er hjem eller længerevarende opholdssted for en borger og arbejdsplads for en ansat, herunder f.eks. sygehuse, plejehjem, døgninstitutioner samt kriminalforsorgens institutioner.

Lovens § 14 fastsætter særlige regler om rygning i kriminalforsorgens institutioner, dvs. fængsler, arresthuse og pensioner.

Efter § 14, stk. 1, bestemmer den indsatte, om der må ryges i den pågældendes opholdsrum. Det fremgår af lovforslagets bemærkninger til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2006-07, tillæg A, side 6813, at der ved betegnelsen »eget opholdsrum« forstås det rum, hvor den indsatte overnatter under opholdet i institutionen. I de situationer, hvor flere indsatte deler opholdsrum, påhviler det ledelsen af institutionen at sammensætte de indsatte således, at ingen ufrivilligt kan udsættes for passiv rygning. Hvis det ikke er muligt i den enkelte institution at sammensætte de indsatte således, må der ikke ryges i et opholdsrum, som deles af flere indsatte. Individuelle besøgsrum, som anvendes af en enkelt indsat og dennes besøgende, sidestilles med opholdsrum i den periode, hvor besøget foregår.

Efter § 14, stk. 2, 1. pkt., kan det dog pålægges den indsatte ikke at ryge i sit opholdsrum i det tidsrum, hvor en ansat opholder sig der. Det kan ligeledes pålægges den indsatte ikke at ryge i besøgsrum, jf. 2. pkt.

Bestemmelsen i § 14, stk. 2, 2. pkt., blev indsat ved lov nr. 607 af 18. juni 2012. Det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt. 3.4, jf. Folketingstidende 2011-12, A, L 186 som fremsat, side 6, at baggrunden herfor var at skabe mulighed for, at besøg - af hensyn til besøgende, herunder navnlig besøgende med børn samt indsatte ikke-rygere - fremover kan afvikles i lokaler, som ikke anvendes til rygning.

Det følger af lovens § 14, stk. 3, at justitsministeren fastsætter nærmere regler om de forhold, der er nævnt i stk. 2 (om indsattes rygning i opholdsrum og besøgsrum). Sådanne regler er fastsat i bekendtgørelse nr. 904 af 4. september 2012 om begrænsning af indsattes ret til at ryge i eget opholdsrum og besøgsrum.

For så vidt angår rygning i den indsattes eget opholdsrum følger det af bekendtgørelsens § 1, stk. 1, 2. pkt., at rygning skal ske bag lukket dør, medmindre institutionen tillader andet under helt særlige omstændigheder. Det er ikke tilladt for indsatte at ryge i eget opholdsrum, hvis personale opholder sig i rummet, f.eks. for at afholde en samtale med den indsatte, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 2.

For så vidt angår rygning i besøgsrum følger det af bekendtgørelsens § 2, stk. 1, at institutionens leder kan bestemme, at rygning i bestemte besøgsrum er forbudt. Der skal dog i hver institution være mindst ét besøgsrum, som permanent er røgfrit. Ligesom for opholdsrum gælder det for alle besøgsrum, at det ikke er tilladt at ryge, hvis personale opholder sig i rummet, jf. bekendtgørelsens § 2, stk. 2.

2.1.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Som anført ovenfor under pkt. 2.1.1 er der i medfør af lov om røgfri miljøer indført et indendørs rygeforbud i kriminalforsorgen som arbejdsplads, jf. lovens § 6, jf. § 4. For så vidt angår den indsattes eget opholdsrum samt besøgsrum er det dog som udgangspunkt den indsatte, der bestemmer, om rygning er tilladt, jf. lovens § 14.

Det er velkendt, at rygning er sundhedsskadeligt både for den, der ryger, men også for omgivelserne, som udsættes for passiv rygning. Da andelen af rygere blandt indsatte i kriminalforsorgens institutioner er større end i befolkningen generelt, er risikoen for gene ved passiv rygning og såkaldt »gammel røg« (Third Hand Smoke) større for såvel ansatte som indsatte i kriminalforsorgen end andre steder i samfundet. I et notat fra Sundhedsstyrelsen fra juli 2014 fremgår det bl.a., at »gammel røg« er den rest fra røgen, som er tilbage, efter at selve røgen fra cigaretten er væk. Gammel røg akkumuleres i hjem, hvor der ryges, og forsvinder ikke ved udluftning eller rengøring. Gammel røg indeholder kræftfremkaldende stoffer, irritanter og mutagener og kan måles i og på overflader og i støv, selv efter at huset har stået tomt i to måneder og er blevet gjort rent.

Risikoen for gener ved passiv rygning i kriminalforsorgens institutioner øges desuden yderligere ved, at røg fra de indsattes opholdsrum også kan trænge ud på gangene og ind i fællesrum, ligesom der kan opstå situationer, hvor de ansatte vil være nødsaget til at indfinde sig i indsattes opholdsrum uden varsel.

En rundspørge foretaget af Fængselsforbundet i 2015 blandt 43 arbejdsmiljørepræsentanter i kriminalforsorgen viser således, at 7 ud af 10 vurderer, at landets fængselsbetjente generes af røg i arbejdstiden. 95 pct. af betjentene er generet af røglugt i tøj og hår, mens knap 50 pct. oplever irritation af øjne og hals. Undersøgelser offentliggjort af kriminalforsorgen i 2014 foretaget blandt samtlige indsatte i fængsler og arresthuse viser desuden, at 25 pct. af de indsatte er generet af andres tobaksrøg. Blandt indsatte i åbent regime udgør denne andel 32 pct.

Det er Justitsministeriets opfattelse, at et fuldstændigt indendørs rygeforbud i kriminalforsorgens institutioner vil kunne væsentligt reducere generne ved passiv rygning såvel blandt ansatte som indsatte.

Justitsministeriet er opmærksom på, at en udvidelse af det eksisterende rygeforbud til også at omfatte de indsattes eget opholdsrum og besøgsrum i en overgangsperiode kan medføre frustrationer hos de indsatte, hvilket potentielt kan medvirke til at øge konfliktniveauet i institutionerne.

Justitsministeriet har imidlertid efter en afvejning af hensyn fundet, at rygeforbuddet i kriminalforsorgens institutioner bør udvides til også at omfatte de indsattes opholdsrum og besøgsrum. Ministeriet har herved lagt særlig vægt på de væsentlige sundhedsmæssige hensyn til såvel de ansatte som de indsattes helbred, som en udvidelse af rygeforbuddet vil kunne imødekomme. Det bemærkes i den forbindelse, at en række lande i de seneste år ligeledes har indført røgfri miljøer i fængsler og arresthuse, herunder Sverige, New Zealand, England og visse stater i USA, f.eks. Californien.

Det foreslås derfor, at den gældende bestemmelse i § 14 i lov om røgfri miljøer ophæves.

Forslaget om ophævelse af § 14 i lov om røgfri miljøer indebærer, at det ikke længere vil være tilladt for de indsatte at ryge i egne opholdsrum og besøgsrum.

Forslaget indebærer ingen ændringer i forhold til det eksisterende forbud mod indendørs rygning, der i øvrigt gælder for kriminalforsorgens institutioner som arbejdsplads. Indendørs rygning vil herefter kun være tilladt i eventuelt opstillede rygekabiner.

Med den foreslåede udvidelse af rygeforbuddet vil følge et behov for rygeafvænningskurser, nikotinplaster mv. Med lovforslaget forudsættes det derfor, at kriminalforsorgen foretager nærmere undersøgelser af behovet herfor.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 1, samt bemærkningerne hertil.

2.2. Sanktionering af indsattes overtrædelse af reglerne om rygning i kriminalforsorgens institutioner

2.2.1. Gældende ret

Efter § 67, nr. 7, i straffuldbyrdelsesloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1242 af 11. november 2015, som ændret ved lov nr. 169 af 27. februar 2016 og § 1 i lov nr. 641 af 8. juni 2016, skal en indsat ikendes disciplinærstraf af kriminalforsorgsområdet ved overtrædelse af regler fastsat af justitsministeren, når det i reglerne er bestemt, at overtrædelse kan medføre disciplinærstraf.

Bestemmelsen i straffuldbyrdelseslovens § 67 blev senest ændret ved § 1 i lov nr. 641 af 8. juni 2016 (Styrket indsats mod mobiltelefoner i fængsler mv.), hvorved disciplinærstraf blev gjort obligatorisk i de situationer, som er omfattet af bestemmelsen.

Justitsministeren har med henvisning til straffuldbyrdelseslovens § 67, nr. 7, fastsat regler i § 3 i bekendtgørelse nr. 904 af 4. september 2012 om begrænsning af indsattes ret til at ryge i eget opholdsrum og besøgsrum, hvorefter indsatte kan ikendes disciplinærstraf, hvis den indsatte uden særlig tilladelse ryger i eget opholdsrum for åben dør, eller hvis den indsatte ryger i eget opholdsrum eller besøgsrum, mens personale er til stede. Den indsatte kan endvidere ikendes disciplinærstraf, hvis forbuddet mod rygning i et permanent røgfrit besøgsrum overtrædes.

Som disciplinærstraf anvendes advarsel, bøde og strafcelle, idet strafcelle dog kun kan anvendes for visse nærmere opregnede forhold eller forsøg herpå samt andre grove eller oftere gentagne forseelser, jf. straffuldbyrdelseslovens § 68, stk. 1 og 2. Disciplinærstraf i form af bøde og strafcelle kan ikendes i forening, jf. § 68, stk. 3. Fuldbyrdelse af disciplinærstraf kan dog helt eller delvist undlades på betingelse af, at den indsatte i en bestemt periode ikke begår strafbart forhold eller en ny disciplinær forseelse, jf. § 68, stk. 4.

Reaktionen i den enkelte sag fastlægges altid efter en konkret bedømmelse og efter en vurdering af, om der foreligger formildende eller skærpende omstændigheder, som kan begrunde en fravigelse af normalreaktionen. Ved overtrædelser af samme eller lignende karakter, som der tidligere er ikendt straf for, skærpes normalreaktionen. Gentagelsesvirkningens varighed er normalt på 3 måneder.

I praksis vil der normalt blive tildelt en advarsel til en indsat, der første gang overtræder de gældende regler om rygning, herunder ved rygning i eget opholdsrum eller i besøgsrum, når der er personale til stede.

Ved gentagne overtrædelser vil den indsatte normalt blive idømt en bøde.

2.2.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Som anført ovenfor under pkt. 2.1.1 og 2.2.1 har justitsministeren i medfør af § 14, stk. 3, i lov om røgfri miljøer fastsat regler i bekendtgørelse nr. 904 af 4. september 2012 om begrænsning af indsattes ret til at ryge i eget opholdsrum og besøgsrum. Efter bekendtgørelsens § 3 kan indsatte ikendes disciplinærstraf efter straffuldbyrdelseslovens § 67, nr. 7, hvis den indsatte uden særlig tilladelse ryger i eget opholdsrum for åben dør, hvis den indsatte ryger i eget opholdsrum eller besøgsrum, mens personale er til stede, eller hvis den indsatte overtræder forbuddet mod rygning i et permanent røgfrit besøgsrum.

Den foreslåede ophævelse af den gældende bestemmelse i § 14 i lov om røgfri miljøer, jf. ovenfor under pkt. 2.1.2, indebærer, at grundlaget for reglerne i bekendtgørelse nr. 904 af 4. september 2012 om begrænsning af indsattes ret til at ryge i eget opholdsrum og besøgsrum, falder bort. Dermed bortfalder også de administrativt fastsatte regler.

Det bør imidlertid efter Justitsministeriets opfattelse fortsat være sådan, at indsatte, der ryger på områder i kriminalforsorgens institutioner, hvor dette ikke er tilladt, skal kunne ikendes en disciplinærstraf efter straffuldbyrdelseslovens bestemmelser herom.

Det foreslås derfor, at der indsættes en ny bestemmelse i straffuldbyrdelsesloven § 67 (som nyt nr. 6), hvorefter en indsat skal ikendes disciplinærstraf ved overtrædelse af de regler eller anvisninger, der gælder for rygning i institutionen.

Forslaget indebærer, at en indsat, der ryger i kriminalforsorgens institutioner, hvor dette ikke er tilladt, herunder i eget opholdsrum og besøgsrum, vil blive ikendt disciplinærstraf efter straffuldbyrdelseslovens bestemmelser, jf. herom ovenfor under pkt. 2.2.1. Dette gælder således både ved den indsattes overtrædelse af det rygeforbud, som vil gælde i medfør af den foreslåede ændring af lov om røgfri miljøer, og ved overtrædelse af eventuelle andre regler eller anvisninger om rygning, som er fastsat eller senere fastsættes for institutionen.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 2, nr. 1, samt bemærkningerne hertil.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget vurderes at have økonomiske konsekvenser for det offentlige, idet et rygeforbud i kriminalforsorgens institutioner må antages at kunne medføre merudgifter til rygeafvænningskurser for de indsatte mv. Kriminalforsorgen skønner, at forslaget vil medføre merudgifter på ca. 0,6 mio. kr. i engangsudgifter samt faste årlige udgifter på ca. 2 mio. kr.

Lovforslaget har ingen økonomiske konsekvenser for regioner eller kommuner.

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for det offentlige.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 7. september 2016 til den 5. oktober 2016 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:

Østre og Vestre Landsret, samtlige byretter, Domstolsstyrelsen, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Advokatrådet, Amnesty International, Arbejdstilsynet, British American Tobacco, Danmarks Lungeforening, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Lungemedicinsk Selskab, Dansk Selskab for Folkesundhed, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Advokater, Danske Regioner, Datatilsynet, Den danske Præsteforening, Det Kriminalpræventive Råd, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Foreningen af institutionschefer og områdechefer m.fl., Foreningen af Socialchefer, Foreningen af Offentlige Anklagere, Fængselsforbundet i Danmark, Hjerteforeningen, HK Landsklubben Danmarks Domstole, HK Landsklubben Kriminalforsorgen, House of Oliver Twist, Institut for Menneskerettigheder, Justitia, KL, Kriminalforsorgsforeningen, Kræftens Bekæmpelse, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsforeningen KRIM, Landsklubben af socialrådgivere ansat i Kriminalforsorgen, Philip Morris, Politiforbundet i Danmark, Retspolitisk Forening, Rådet for Socialt Udsatte, Socialpædagogernes Landsforbund, Tobaksindustrien og Tobaksproducenterne.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter den gældende bestemmelse i § 14, stk. 1, i lov om røgfri miljøer bestemmer den indsatte i kriminalforsorgens institutioner, om der må ryges i den pågældendes opholdsrum.

Efter § 14, stk. 2, kan det dog pålægges den indsatte ikke at ryge i sit opholdsrum i det tidsrum, hvor en ansat opholder der. Det kan ligeledes pålægges den indsatte ikke at ryge i besøgsrum.

Efter § 14, stk. 3, fastsætter justitsministeren nærmere regler om de forhold, der er nævnt i stk. 2 (om indsattes rygning i opholdsrum og besøgsrum). Reglerne er fastsat og sanktioneret i bekendtgørelse nr. 904 af 4. september 2012 om begrænsning af indsattes ret til at ryge i eget opholdsrum og besøgsrum.

Med lovforslaget foreslås det at ophæve § 14 i lov om røgfri miljøer.

Den foreslåede ændring indebærer, at det indendørs rygeforbud på arbejdspladser, som gælder i medfør af lovens § 6, jf. § 4, fremover også vil gælde for alle opholdsrum og besøgsrum i kriminalforsorgens institutioner.

Den foreslåede ændring indebærer endvidere, at reglerne i bekendtgørelse nr. 904 af 4. september 2012 om begrænsning af indsattes ret til at ryge i eget opholdsrum og besøgsrum, falder bort.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt. 2.1.1 og 2.1.2.

Til § 2

Til nr. 1

Efter den gældende bestemmelse i straffuldbyrdelseslovens § 67 skal en indsat ikendes disciplinærstraf af kriminalforsorgsområdet i de tilfælde, som er nævnt i bestemmelsens nr. 1-8. Det drejer sig bl.a. om indtagelse af alkohol, euforiserende stoffer eller andre stoffer, der er forbudt efter den almindelige lovgivning (nr. 5), og overtrædelse af regler fastsat af justitsministeren, når det i reglerne er bestemt, at overtrædelse kan medføre disciplinærstraf (nr. 7).

Justitsministeren har med hjemmel i § 14, stk. 3, i lov om røgfri miljøer fastsat regler i bekendtgørelse nr. 904 af 4. september 2012 om begrænsning af indsattes ret til at ryge i eget opholdsrum og besøgsrum.

Efter bekendtgørelsens § 3 kan en indsat ikendes disciplinærstraf efter straffuldbyrdelseslovens § 67, nr. 7, ved overtrædelse af bekendtgørelsens regler om rygning.

Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse i straffuldbyrdelseslovens § 67, nr. 6, hvorefter en indsat skal ikendes disciplinærstraf ved overtrædelse af de regler eller anvisninger, der gælder for rygning i institutionen.

Forslaget indebærer, at en indsat, der ryger på områder i kriminalforsorgens institutioner, hvor dette ikke er tilladt, herunder i eget opholdsrum og besøgsrum, vil blive ikendt disciplinærstraf efter straffuldbyrdelseslovens bestemmelser herom.

Med den foreslåede bestemmelses formulering tilsigtes det, at disciplinærstraf skal anvendes både ved den indsattes overtrædelse af det rygeforbud, som vil gælde i medfør af den foreslåede ophævelse af § 14 i lov om røgfri miljøer, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, og ved overtrædelse af eventuelle andre regler eller anvisninger om rygning, som er fastsat eller senere fastsættes for institutionen.

Baggrunden for den foreslåede bestemmelse skal ses i lyset af den foreslåede ophævelse af § 14 i lov om røgfri miljøer, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, som indebærer, at der ikke længere vil være hjemmel til at idømme disciplinærstraf efter straffuldbyrdelseslovens § 67, nr. 7, ved overtrædelse af reglerne i bekendtgørelse nr. 904 af 4. september 2012 om begrænsning af indsattes ret til at ryge i eget opholdsrum og besøgsrum, idet bekendtgørelsen bortfalder ved ophævelse af § 14 i lov om røgfri miljøer.

Med den foreslåede bestemmelse tilsigtes der ingen ændringer med hensyn til valg af sanktion mv. ved overtrædelse af regler om rygning i institutionen i forhold til den praksis, som gælder ved overtrædelse af de eksisterende regler.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt. 2.2.1 og 2.2.2.

Til § 3

Lovforslagets § 3 fastslår, at loven træder i kraft den 1. april 2017.

Til § 4

Bestemmelsen fastsætter lovens territoriale anvendelsesområde. Efter bestemmelsens stk. 1 gælder loven ikke for Færøerne og Grønland. Det bemærkes herved, at lov om røgfri miljøer ikke gælder for Færøerne og Grønland, jf. § 34 i lov om røgfri miljøer.

Det følger dog af bestemmelsens stk. 2, at lovens § 2 - om ændring af straffuldbyrdelsesloven - ved kongelig anordning helt eller delvis kan sættes i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov