L 34 Forslag til lov om ændring af lov om vandplanlægning og forskellige andre love.

(Inddragelse af kommuner og vandråd i afgrænsning af vandløb i vandområdeplaner og kvalificering af udpegning af kunstige og stærkt modificerede vandløb samt ny organisering i Miljø- og Fødevareministeriet).

Af: Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V)
Udvalg: Miljø- og Fødevareudvalget
Samling: 2016-17
Status: Stadfæstet

Spørgsmål 38

Vil ministeren uddybe besvarelsen af MOF alm. del – spm. 138 vedrørende komitesagen om havstrategidirektivet MOF alm. del - bilag 53), hvor ministeren anmodes om at redegøre for, om der er sammenhæng mellem de foreslåede ændringer i L 34 og regeringens holdning i komitesagen (jf. udtalelser til Maskinbladet 31. oktober 2016 http://www.maskinbladet.dk/artikel/esben-lunde-larsen-vil-sikrelandbrugspakkens-fremtid). Ministeren fastslår i svaret, at ”Der er ingen sammenhæng mellem regeringens forhandlingslinje og L34”. Ministeren bedes i den forbindelse besvare følgende spørgsmål: - Kan ministeren bekræfte at internationalt gennemførte kvantitative mål eller tærskelværdier, som sikrer god vandkvalitet eller ligefrem økologisk vandkvalitet, vil overflødiggøre den foreslåede bestemmelse i L 34 om, at ministeren under visse omstændigheder kan bestemme at et dansk område, der påvirkes af grænseoverskridende forurening lovligt kan have en reduceret målsætning? - Kan ministeren bekræfte, at regeringens forhandlingslinje om at forhindre kvantitative mål eller tærskelværdier i f.eks. hele Østersøområdet og hele Nordsøområdet modvirker bestræbelserne for at opnå god eller økologisk tilstand i havområder nærmest Danmark men også i alle øvrige EU havområder, inkl. færøske og grønlandske farvande? - Kan ministeren dermed bekræfte, at den foreslåede bestemmelse i L 34 vil være nødvendig, fordi regeringens forhandlingslinje er at forhindre vedtagelse af internationale kvantitative mål til forbedring af vandkvaliteten?
Dato: 09-11-2016
Status: Endeligt besvaret
Emne: vand- og havmiljø

Endeligt svar

Dokumentdato: 11-11-2016
Modtaget: 11-11-2016
Omdelt: 12-11-2016

L 34 - svar på spm. 38 om de foreslåede ændringer i L 34 og regeringens holdning i komitesagen om havstrategidirektivet, fra miljø- og fødevareministeren

MOF L 34 - svar på spm. 38 (pdf-version)
Html-version

Udvalgsspørgsmål

Dokumentdato: 09-11-2016
Modtaget: 09-11-2016
Omdelt: 09-11-2016

Spm. om de foreslåede ændringer i L 34 og regeringens holdning i komitesagen om havstrategidirektivet, til miljø- og fødevareministeren

Udvalgsspørgsmål (pdf-version)
Html-version