Fremsat 06-10-2016
1. behandlet / henvist til udvalg 27-10-2016
Betænkning afgivet 07-12-2016
Betænkning afgivet 15-12-2016
2. behandlet/henvist til udvalg 15-12-2016
Tillægsbetænkning afgivet 15-12-2016
3. behandlet, vedtaget 19-12-2016
Ministerområde:
Miljø- og Fødevareministeriet
Lovforslaget sætter rammerne for en genoptagelse af vurderingen af alle vandløb i vandområdeplanerne med et opland på under 10 km2. Ifølge forslaget skal vandløbene vurderes efter nye opdaterede faglige kriterier, der er under udarbejdelse. Lovforslaget lægger op til, at vurderingen af, hvilke vandløb der skal udtages, skal foretages af kommunerne under inddragelse af lokale vandråd.
Lovforslaget indeholder derudover ændringer i nogle af definitionerne i lov om vandplanlægning for at gøre loven mere direktivnær. Forslaget giver desuden mulighed for at afvige målsatte krav for vandområder, der påvirkes af en grænseoverskridende forurening.
Endelig foretages en konsekvensændring som følge af regeringens beslutning i planen »Bedre Balance«, hvor Naturstyrelsen deles i »Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning« og »Naturstyrelsen«.
Lovforslaget er en del af udmøntningen af aftalen mellem regeringen (Venstre), Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og De Konservative om en fødevare- og landbrugspakke fra den 22. december 2015.
Forslaget blev vedtaget. For stemte 53 (DF, V, LA og KF), imod stemte 50 (S, EL, ALT, RV og SF), hverken for eller imod stemte 0.