Fremsat den 6. oktober 2016 af finansministeren (Claus Hjort Frederiksen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd

(Formandskabets vurdering af produktivitetsudviklingen, sammensætningen af rådene, lovfæstelse af »følg-eller-forklar«-princippet m.v.)

§ 1

I lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd, jf. lovbekendtgørelse nr. 1054 af 21. august 2007, som ændret ved lov nr. 583 af 18. juni 2012, foretages følgende ændringer:

1. § 1, stk. 2, ophæves.

2. I § 2, stk. 1, 2. pkt., ændres »20« til: »19«.

3. I § 2, stk. 3, 5. pkt., ændres »1 medlem indstilles af HTS Handel, Transport og Service« til: »1 medlem indstilles af CEPOS«, og »Landbrugsraadet« ændres til: »Landbrug & Fødevarer«.

4. I § 2, stk. 4, 5. pkt., ændres »15« til: »14«, »1 medlem indstilles af fødevareministeren,« udgår, og »Landbrugsraadet« ændres til: »Landbrug & Fødevarer«.

5. I § 3 indsættes som stk. 5 og 6:

»Stk. 5. Formandskabet skal årligt vurdere holdbarheden i de langsigtede offentlige finanser og den mellemfristede udvikling i den offentlige saldo samt vurdere, om de vedtagne udgiftslofter er afstemt med de finanspolitiske målsætninger for de offentlige finanser givet de reformer og finansieringsinitiativer m.v., som er besluttet af et flertal i Folketinget. Formandskabet skal desuden vurdere, om de vedtagne udgiftslofter overholdes såvel i planlægningsfasen, som når regnskabet foreligger.

Stk. 6. Formandskabet skal endvidere årligt overvåge produktivitetsudviklingen i dansk økonomi, analysere faktorer bag udviklingen i produktivitet og konkurrenceevne, komme med konkrete anbefalinger, der kan styrke den danske produktivitetsudvikling, samt foretage effektvurderinger af produktivitetsfremmende tiltag.«

6. Efter § 3 indsættes:

»§ 3 a. Tages formandskabets vurderinger efter § 3, stk. 5, for så vidt angår budgetlovens korrektionsmekanisme og bestemmelser om exceptionelle omstændigheder, ikke til følge, skal finansministeren offentligt redegøre herfor.«

7. I § 4, stk. 1, indsættes efter »rådene«: »og formandskabet«.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 2017.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

På langt sigt er produktivitetsstigninger den primære drivkraft bag vækst og øget velstand, men i de senere år har produktivitetsvæksten været svag. Regeringen ønsker derfor at etablere en form for permanent produktivitetskommission, som skal bidrage med mere systematisk analyse og vedvarende fokus på håndtering af produktivitetsudfordringerne i dansk økonomi. Med lovforslaget placeres denne opgave hos De Økonomiske Råds formandskab. Anbefalinger fra formandskabet til nye tiltag, der kan øge produktiviteten og vækstpotentialet, skal blandt andet være med til at indfri vækstmålsætningen i regeringens helhedsplan på 65 mia. kr. frem mod 2025.

Med tilførslen af opgaven til formandskabet følges endvidere en EU-anbefaling om etablering af nationale produktivitetsråd. Lovforslaget indebærer, at denne rolle i Danmark udfyldes af De Økonomiske Råds formandskab.

Regeringen ønsker derudover at lovfæste et "følg-eller-forklar"-princip for visse af formandskabets vurderinger, der formaliserer den eksisterende praksis for, at regeringen generelt udtaler sig om formandskabets vurderinger vedrørende finanspolitikken.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1 Formandskabets vurdering af produktivitetsudviklingen

2.1.1 Gældende ret

Det Økonomiske Råd blev oprettet ved lov nr. 302 af 5. september 1962 om økonomisk samordning. Det Økonomiske Råds centrale virke er at vurdere den økonomiske udvikling på kort og langt sigt og gennemføre analyser af strukturelle forhold i økonomien. Ved lovændringen i 1994 fik Det Økonomiske Råd også til opgave at belyse miljøområdet, jf. lovbekendtgørelse nr. 480 af 3. juni 1994 om økonomisk samordning. Ved lovændringen i 2007 blev miljøområdet styrket ved oprettelsen af Det Miljøøkonomiske Råd, jf. lov nr. 574 af 6. juni 2007 om ændring af lov om økonomisk samordning.

De to råd ledes af det samme formandskab. Efter hver drøftelse i et af rådene afgiver formandskabet en redegørelse til regeringen og træffer bestemmelse om, hvorvidt redegørelsen skal offentliggøres. Formandskabet kan lade redegørelsen ledsage af et referat af synspunkter fremført af medlemmer under rådenes drøftelser. Formandskabet har ansvaret for redegørelserne.

2.1.2 Ministeriets overvejelser og forslag

Med lovforslaget foreslås det, at De Økonomiske Råds formandskab yderligere får til opgave at skulle bidrage med mere systematisk analyse og vedvarende fokus på håndtering af produktivitetsudfordringerne i Danmark.

Analyser af produktivitet dækkes delvist af de redegørelser, som formandskabet udarbejder til Det Økonomiske Råd. Med opgaveformuleringen sikres faste og styrkede rammer for dette arbejde, idet der etableres en form for permanent produktivitetskommission.

Opgaven indebærer, at formandskabet skal overvåge produktivitetsudviklingen i dansk økonomi, analysere faktorer bag udviklingen i produktivitet, komme med konkrete anbefalinger, der kan styrke den danske produktivitetsudvikling samt foretage effektvurderinger af produktivitetsfremmende tiltag. Analyserne bør, hvor relevant, tage højde for EU-aspekter og forholde sig til produktivitetsudfordringerne ud fra et bredt perspektiv, dvs. blandt andet inkludere faktorer som innovation, rammebetingelser for erhvervsliv, investeringer, uddannelse m.v. samt faktorer, der påvirker priser, lønninger og kvaliteten af varer og tjenesteydelser, herunder også relativt til udviklingen hos europæiske og globale samhandels­partnere.

Valget af konkrete analyseområder fastlægges af formandskabet, og tilrettelæggelsen af arbejdet sker inden for rammerne af De Økonomiske Råds Sekretariat. Formandskabet og sekretariatet har i forvejen stor ekspertise i at udføre økonomiske og statistiske analyser af høj kvalitet og har den nødvendige kapacitet til at kommunikere deres resultater offentligt. Dette skal også gælde i forhold til den nye opgave som nationalt produktivitetsråd. Formandskabet og sekretariatet kan i sit arbejde indhente bidrag fra eksperter og andre institutioner samt konsultere relevante interessenter, fx arbejdsmarkedets parter, under forudsætning af, at sådanne bidrag er af samme høje kvalitet. Formandskabet og sekretariatet skal i sit virke i alle tilfælde være objektivt, neutralt og fungere fuldt ud uafhængigt og må ikke repræsentere eller viderebringe andre interessenters holdninger. Formandskabet og sekretariatet skal i sit arbejde respektere den rolle, som arbejdsmarkedets parter har i forhold til løndannelsesprocessen. Analyserne og anbefalingerne publiceres i en årlig offentligt tilgængelig rapport.

Anbefalinger fra formandskabet til den økonomiske politik i regi af Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd pålægges ikke begrænsninger som følge af den nye opgave, og de to råds øvrige opgaver og hidtidige funktioner er uændrede.

Tilførslen af opgaven til formandskabet er på linje med EU-anbefalingen om etablering af nationale produktivitetsråd, der blev opnået enighed om på ECOFIN-rådsmødet 17. juni 2016. Anbefalingen er rettet mod eurolandene, men ikke-eurolandene opfordres til at oprette lignende råd. De ikke-eurolande, der følger op på EU-anbefalingen, vil have mulighed for at deltage på lige fod med eurolandene i samarbejdet mellem de nationale produktivitetsråd.

Formandskabet vil med opgaven således udfylde rollen som nationalt uafhængigt produktivitetsråd og vil i den forbindelse skulle indgå i den forudsete dialog med tilsvarende råd i andre EU-lande med henblik på at udveksle erfaringer, herunder eventuelt bidrage til fælles analyser, hvor det er passende. Det er en dansk prioritet at få øget fokus på produktivitetsudfordringer og -politikker i EU, og det vil være naturligt, at Danmark tager aktivt del i en sådan dialog. Da der er tale om nationale råd, afgiver landene ikke formelt eller reelt kompetence til EU.

Det foreslås desuden, at det præciseres, at formandskabet overtager Det Økonomiske Råds nuværende opgave efter § 1, stk. 2, i lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd, jf. lovbekendtgørelse nr. 1054 af 21. august 2007, som ændret ved lov nr. 583 af 18. juni 2012, da denne opgave allerede i praksis varetages af formandskabet.

2.2. Sammensætningen af Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd

2.2.1. Gældende ret

Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomisk Råd ledes af et fælles formandskab. Herudover er der i hvert råd et antal menige medlemmer, der repræsenterer myndigheder, organisationer m.v. Af § 2, stk. 3 og 4 i lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd, jf. lovbekendtgørelse nr. 1054 af 21. august 2007, som ændret ved lov nr. 583 af 18. juni 2012 fremgår, hvem der indstiller medlemmer til de enkelte pladser. Sammensætningen af Det Økonomiske Råd blev senest ændret ved lovbekendtgørelse nr. 1054 af 21. august 2007, da Det Miljøøkonomiske Råd blev oprettet. Formålet med ændringen var i højere grad at afspejle den daværende erhvervs- og organisationsstruktur og at reducere antallet af rådsmedlemmer, som blev anset for at være forholdsvist stort, jf. lov nr. 574 af 6. juni 2007 om ændring af lov om økonomisk samordning.

2.2.2. Ministeriets overvejelser og forslag

Den økonomiske debat har over årene ændret karakter, og der findes i dag flere institutioner, der optræder i debatten på baggrund af egne faglige analyser. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), der oprindeligt blev repræsenteret i Det Økonomiske Råd i egenskab af at være en brancheorganisation for arbejderbevægelsens virksomheder, har i dag løsere bånd til arbejderbevægelsens virksomheder og betragter sig selv som et moderne analyseinstitut og tænketank. Som en pendant til AE foreslås det, at CEPOS som en partipolitisk uafhængig borgerlig-liberal tænketank får en plads i Det Økonomiske Råd. Tildelingen af denne plads opvejes af, at HTS Handel, Transport og Service ikke længere eksisterer som organisation. Antallet af medlemmer i Det Økonomiske Råd vil således være uændret.

2.3 Lovfæstelse af "følg-eller-forklar"-princippet

2.3.1. Gældende ret

§ 2, stk. 1 i lov nr. 547 af 18. juni 2012 (Budgetloven) fastsætter et krav om, at den samlede budgetstilling på de samlede offentlige finanser skal være i balance eller udvise overskud. Dette krav er overholdt, hvis den strukturelle saldo er på niveau med det mellemfristede mål, der er fastsat i den reviderede stabilitets- og vækstpagt, og med en nedre grænse for et strukturelt underskud på 0,5 pct. af bruttonationalproduktet, jf. budgetlovens § 2, stk. 2.

Budgetloven indeholder derudover en korrektionsmekanisme, som aktiveres ved overskridelser af det mellemfristede mål for den strukturelle saldo. Hvis der på baggrund af finansministerens opgørelse af den strukturelle saldo for det følgende finansår konstateres en negativ afvigelse på mindst 0,5 pct. af bruttonationalproduktet fra det mellemfristede mål eller tilpasningsstien henimod dette, skal der gennemføres foranstaltninger med henblik på at foretage en korrektion af afvigelsen, jf. budgetlovens § 3, stk. 2 og stk. 3. Finansministeren fremlægger en plan for denne korrektion, jf. budgetlovens § 3, stk. 4.

I tilfælde af exceptionelle omstændigheder - dvs. en usædvanlig begivenhed, der ligger uden for statens kontrol, og som har en afgørende virkning på de samlede offentlige finanser, eller perioder med et alvorligt økonomisk tilbageslag som fastsat i den reviderede stabilitets- og vækstpagt - kan der dog midlertidigt afviges fra det mellemfristede mål eller tilpasningsstien henimod dette, forudsat at den midlertidige afvigelse ikke bringer den finanspolitiske holdbarhed i fare, jf. budgetlovens § 2, stk. 5 og stk. 6.

Det Økonomiske Råd varetager på baggrund af § 1, stk. 2, i lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd, jf. lovbekendtgørelse nr. 1054 af 21. august 2007, som ændret ved lov nr. 583 af 18. juni 2012 opgaven med årligt at vurdere holdbarheden i de langsigtede offentlige finanser, den mellemfristede udvikling i den offentlige saldo, herunder udviklingen i den strukturelle saldo, samt vurderer, om de vedtagne udgiftslofter er afstemt med de finanspolitiske målsætninger for de offentlige finanser, givet de reformer og finansieringsinitiativer m.v., som er besluttet af et flertal i Folketinget. Det Økonomiske Råd foretager herunder vurderinger vedrørende aktiveringen og gennemførelsen af budgetlovens korrektionsmekanisme og vurderer omstændigheder, der udløser budgetlovens klausul om exceptionelle omstændigheder, eller som kræver, at aktiveringen af denne klausul forlænges eller ophæves.

2.3.2. Ministeriets overvejelser og forslag

Ministeriet ønsker at lovfæste et "følg-eller-forklar"-princip. Dette sker for at formalisere den eksisterende praksis for, at regeringen udtaler sig offentligt om Det Økonomiske Råds vurderinger vedrørende finanspolitikken.

I retningslinjerne for traktaten af 2. marts 2012 om stabilitet, samordning og styring i Den Økonomiske og Monetære Union (finanspagten), fremgår det, at den berørte medlemsstat skal tage uafhængige overvågningsinstitutioners vurderinger til følge eller i modsat fald forklare offentligt, hvorfor de ikke gør det (et "følg-eller-forklar"-princip). Princippet forpligter finansministeren til enten at følge formandskabets anbefalinger og vurderinger vedrørende aktiveringen og gennemførelsen af budgetlovens korrektionsmekanisme samt omstændigheder, der udløser budgetlovens klausul om exceptionelle omstændigheder (eller som kræver, at denne forlænges eller ophæves), eller offentligt at forklare, hvorfor man ikke gør.

Med lovforslaget foreslås det, at finansministeren offentligt skal redegøre herfor, hvis regeringen vælger ikke at følge formandskabets anbefalinger og vurderinger angående budgetlovens korrektionsmekanisme og klausul om exceptionelle omstændigheder. Finansministeren offentliggør i praksis allerede i dag sådanne redegørelser.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

De Økonomiske Råds Sekretariat tilføres en merbevilling på 3 mio. kr. med henblik på en styrket vurdering af produktivitetsudviklingen.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

I retningslinjerne for finanspagten, der har karakter af en mellemstatslig aftale i tilknytning til EU-samarbejdet, fremgår det, at den berørte medlemsstat skal tage uafhængige overvågningsinstitutioners vurderinger til følge eller i modsat fald forklare offentligt, hvorfor de ikke gør det (et "følg-eller-forklar"-princip). Konkret drejer det sig om formandskabets vurderinger vedrørende aktiveringen og gennemførelsen af budgetlovens korrektionsmekanisme samt omstændigheder, der udløser budgetlovens klausul om exceptionelle omstændigheder, eller som kræver, at denne forlænges eller ophæves. Det er Finansministeriets opfattelse, at der ifølge finanspagten ikke er noget krav om, at dette princip indskrives i dansk ret, men blot en forpligtelse til at efterleve princippet i praksis. Det vil dog være en fordel at lovfæste princippet med henblik på at bringe dansk ret i overensstemmelse med retningslinjerne for finanspagten.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Lovforslaget er sendt i høring den 4. oktober 2016 med frist den 1. november 2016 hos følgende myndigheder: De Økonomiske Råds formandskab, Erhvervs- og Vækstministeriet, KL, Danske Regioner, Danmarks Nationalbank, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Landsorganisationen i Danmark, Akademikerne, DI, Håndværksrådet, Landbrug & Fødevarer, Dansk Erhverv, Forbrugerrådet Tænk, Finansrådet, FTF, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, særligt sagkyndig Torben M. Andersen, særligt sagkyndig Mette Ejrnæs og særligt sagkyndig Helena Skyt Nielsen samt Konkurrencerådet og CEPOS.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter § 1, stk. 2, skal Det Økonomiske Råd årligt vurdere holdbarheden i de langsigtede offentlige finanser og den mellemfristede udvikling i den offentlige saldo samt vurdere, om de vedtagne udgiftslofter er afstemt med de finanspolitiske målsætninger for de offentlige finanser givet de reformer og finansieringsinitiativer m.v., som er besluttet af et flertal i Folketinget. Det Økonomiske Råd skal endvidere vurdere, om de vedtagne udgiftslofter overholdes såvel i planlægningsfasen, som når regnskabet foreligger.

Det foreslås, at formandskabet overtager Det Økonomiske Råds nuværende opgave efter lovens § 1, stk. 2. I praksis varetages denne opgave allerede af formandskabet.

Det foreslås derfor, at § 1, stk. 2, ophæves og i stedet indsættes § 3, stk. 5.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Efter § 2, stk. 1, 2. pkt., har Det Miljøøkonomiske Råd 20 medlemmer.

Det foreslås, at antallet af medlemmer reduceres til 19 medlemmer. Forslaget skal ses i sammenhæng med sammenlægningen af Miljøministeriet og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri til et Miljø- og Fødevareministerium ved ressortændringen af 28. juni 2015.

Til nr. 3

Efter § 2, stk. 3, 5. pkt., indstiller HTS Handel, Transport og Service et medlem til Det Økonomiske Råd og Landbrugsraadet indstiller et medlem.

HTS Handel, Transport og Service eksisterer ikke længere som organisation. Det foreslås i stedet for HTS Handel, Transport og Service, at CEPOS indstiller et medlem til Det Økonomiske Råd. CEPOS er en veletableret debattør i diskussionen af væsentlige samfundsøkonomiske problemstillinger og gennemfører selv faglige analyser, der indgår i debatten. Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås videre, at et medlem indstilles af Landbrug & Fødevarer frem for Landbrugsraadet. Landbrug & Fødevarer blev dannet 3. juni 2009 ved en fusion af Landbrugsraadet, Danske Slagterier, Dansk Svineproduktion, Dansk Landbrug med Landbrugsmedierne og Dansk Landbrugsrådgivning samt væsentlige dele af Mejeriforeningens aktiviteter.

Til nr. 4

Efter § 2, stk. 4, 5. pkt., indstiller blandt andet fødevareministeren, miljøministeren og Landbrugsraadet hvert et medlem til Det Miljøøkonomiske Råd.

Det forslås, at miljø- og fødevareministeren fremover indstiller ét medlem. Af samme årsag foreslås det, at antallet af udnævnte medlemmer efter en nærmere indstilling reduceres fra 15 til 14, da der ikke længere indstilles et medlem af både miljøministeren og fødevareministeren.

Det foreslås videre, at et medlem indstilles af Landbrug & Fødevarer i stedet for Landbrugsraadet. Landbrug & Fødevarer blev dannet 3. juni 2009 ved en fusion af Landbrugsraadet, Danske Slagterier, Dansk Svineproduktion, Dansk Landbrug med Landbrugsmedierne og Dansk Landbrugsrådgivning samt væsentlige dele af Mejeriforeningens aktiviteter.

Til nr. 5

Formandskabets opgaver m.v. er fastsat i § 3.

Det foreslås, at formandskabet skal have yderligere opgaver.

Det foreslås i stk. 5, at formandskabet årligt skal vurdere holdbarheden i de langsigtede offentlige finanser og den mellemfristede udvikling i den offentlige saldo samt vurdere, om de vedtagne udgiftslofter er afstemt med de finanspolitiske målsætninger for de offentlige finanser givet de reformer og finansieringsinitiativer m.v., som er besluttet af et flertal i Folketinget. Formandskabet skal desuden vurdere, om de vedtagne udgiftslofter overholdes såvel i planlægningsfasen, som når regnskabet foreligger.

Opgaven skal ses i sammenhæng med lov nr. 547 af 18. juni 2012 (Budgetloven), der blandt andet indeholder regler om budgetbalance og et nyt udgiftspolitisk styringssystem med udgiftslofter. Opgaven varetages i praksis allerede af formandskabet. Det foreslås således, at formandskabet overtager Det Økonomiske Råds nuværende opgave efter lovens § 1, stk. 2. Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås videre i stk. 6, at formandskabet årligt skal overvåge produktivitetsudviklingen i dansk økonomi, analysere faktorer bag udviklingen i produktivitet og konkurrenceevne, komme med konkrete anbefalinger, der kan styrke den danske produktivitetsudvikling, samt foretage effektvurderinger af produktivitetsfremmende tiltag. Med årligt forstås det, at analyserne og anbefalingerne skal publiceres i en årlig rapport.

Formandskabet skal dermed bidrage til mere systematisk analyse og vedvarende fokus på håndtering af produktivitetsudfordringen i dansk økonomi. Da opgaven vedrører formandskabet, er det ikke forudsat, at analyserne og anbefalingerne skal fremlægges til diskussion i Det Økonomiske Råd.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 6

Det foreslås, at såfremt formandskabets vurderinger, for så vidt angår budgetlovens korrektionsmekanisme og klausul om exceptionelle omstændigheder, ikke tages til følge, skal finansministeren offentligt redegøre herfor.

Forslaget medfører således, at "følg-eller-forklar"-princippet, der er en del af retningslinjerne for finanspagten og allerede følges i praksis, lovfæstes. Ministeriet vurderer, at dette vil være en fordel med henblik på at bringe dansk ret i overensstemmelse med retningslinjerne for finanspagten.

Det foreslås således, at finansministeren forpligtes til enten at følge formandskabets anbefalinger og vurderinger vedrørende aktiveringen og gennemførelsen af budgetlovens korrektionsmekanisme samt omstændigheder, der udløser budgetlovens klausul om exceptionelle omstændigheder (eller som kræver, at denne forlænges eller ophæves), eller offentligt at redegøre for, hvorfor anbefalingerne ikke følges.

Finansministeren forpligtes herefter til offentligt at redegøre herfor, hvis regeringen ikke følger de af formandskabets vurderinger og anbefalinger, der vedrører, om der forekommer omstændigheder, der gør det berettiget at aktivere budgetlovens korrektionsmekanisme, hvorvidt korrektionen skrider frem i overensstemmelse med budgetloven og planen for korrektionen, samt hvorvidt der forekommer omstændigheder, der udløser budgetlovens klausul om exceptionelle omstændigheder, eller som kræver, at denne forlænges eller ophæves.

Den offentlige redegørelse kan eksempelvis ske ved, at redegørelsen publiceres på Finansministeriets hjemmeside.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 7

Det fremgår af § 4, stk. 1, i lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd, jf. lovbekendtgørelse nr. 1054 af 21. august 2007, som ændret ved lov nr. 583 af 18. juni 2012, at til bistand for Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd oprettes et sekretariat, hvis opgave er at foretage de undersøgelser og udarbejde de redegørelser, formandskabet finder hensigtsmæssige, for at rådene kan løse deres opgaver.

Det foreslås, at det tilføjes i stk. 1, at sekretariatet bistår både rådene og formandskabet i at løse deres opgaver.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2017.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende ret