Fremsat den 5. oktober 2016 af skatteministeren (Karsten Lauritzen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, lov om afgift af lønsum m.v., lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af kvælstofoxider, lov om registrering af køretøjer og forskellige andre love1)

(Tilpasning af afgiftslovene til Europa-Kommissionens statsstøttereform, lønsumsafgiftsfritagelse for visse undervisningsaktiviteter, ændring af godtgørelsesbestemmelse for elektricitet leveret fra land til skibe, tekniske justeringer af lov om afgift af kvælstofoxider og ændring af reglerne for registrering og udstedelse af EU-registreringsbevis for blokvogne m.v.)

§ 1

I lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, jf. lovbekendtgørelse nr. 321 af 4. april 2011, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 903 af 4. juli 2013 og senest ved § 3 i lov nr. 1893 af 29. december 2015, foretages følgende ændringer:

1. I § 7 indsættes som stk. 9 og 10:

»Virksomheder, der benytter sig af tilbagebetalingsmuligheden i stk. 6 og 7, skal indberette tilbagebetalingsbeløbet til told- og skatteforvaltningen, hvis det samlede beløb overstiger 500.000 euro i et kalenderår. Omregningen fra danske kroner til euro skal ske efter den kurs, der gælder den første arbejdsdag i oktober i det år, som indberetningen vedrører, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. Ved opgørelsen af tilbagebetalingsbeløbet efter 1. pkt. tillægges tilbagebetalingsbeløbet efter de tilsvarende bestemmelser i § 8, stk. 4 og 5, og § 8 a, stk. 1-3, i lov om afgift af naturgas og bygas m.v., § 9, stk. 4 og 5, og § 9 a, stk. 1-3, i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., § 7, stk. 3 og 4, og § 7 b, stk. 1-4, i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og § 11, stk. 16 og 17, og § 11 f, stk. 1-3, i lov om afgift af elektricitet. Opgørelsen af tilbagebetalingsbeløbet efter 1.-3. pkt. skal ske pr. juridisk enhed.

Skatteministeren fastsætter nærmere regler om indberetning og offentliggørelse af oplysninger indberettet efter stk. 9 samt oplysninger om virksomhedens navn, virksomhedstype, cvr-nummer, størrelse og dato for tildeling.«

2. I § 7 b indsættes som stk. 5 og 6:

»Virksomheder, der benytter sig af tilbagebetalingsmuligheden i stk. 1-4, skal indberette tilbagebetalingsbeløbet til told- og skatteforvaltningen, hvis det samlede beløb overstiger 500.000 euro i et kalenderår. Omregningen fra danske kroner til euro skal ske efter den kurs, der gælder den første arbejdsdag i oktober i det år, som indberetningen vedrører, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. Ved opgørelsen af tilbagebetalingsbeløbet efter 1. pkt. tillægges tilbagebetalingsbeløbet efter de tilsvarende bestemmelser i § 8, stk. 4 og 5, og § 8 a, stk. 1-3, i lov om afgift af naturgas og bygas m.v., § 9, stk. 4 og 5, og § 9 a, stk. 1-3, i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., § 7, stk. 3 og 4, og § 7 b, stk. 1-4, i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og § 11, stk. 16 og 17, og § 11 f, stk. 1-3, i lov om afgift af elektricitet. Opgørelsen af tilbagebetalingsbeløbet efter 1.-3. pkt. skal ske pr. juridisk enhed.

Skatteministeren fastsætter nærmere regler om indberetning og offentliggørelse af oplysninger indberettet efter stk. 5 samt oplysninger om virksomhedens navn, virksomhedstype, cvr-nummer, størrelse og dato for tildeling.«

3. I § 9 b indsættes som stk. 5 og 6:

»Virksomheder, der benytter sig af tilbagebetalingsmuligheden i stk. 1, skal indberette tilbagebetalingsbeløbet til told- og skatteforvaltningen, hvis det samlede beløb overstiger 500.000 euro i et kalenderår. Omregningen fra danske kroner til euro skal ske efter den kurs, der gælder den første arbejdsdag i oktober i det år, som indberetningen vedrører, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. Opgørelsen af tilbagebetalingsbeløbet efter 1. pkt. skal ske pr. juridisk enhed.

Skatteministeren fastsætter nærmere regler om indberetning og offentliggørelse af oplysninger indberettet efter stk. 5 samt oplysninger om virksomhedens navn, virksomhedstype, cvr-nummer, størrelse og dato for tildeling.«

4. I § 9 c indsættes som stk. 10 og 11:

»Virksomheder, der benytter sig af fradraget i stk. 1, skal indberette værdien heraf til told- og skatteforvaltningen, hvis den samlede værdi af fradraget overstiger 500.000 euro i et kalenderår. Omregningen fra danske kroner til euro skal ske efter den kurs, der gælder den første arbejdsdag i oktober i det år, som indberetningen vedrører, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. Opgørelsen af fradragsværdien efter 1. pkt. skal ske pr. juridisk enhed.

Skatteministeren fastsætter nærmere regler om indberetning og offentliggørelse af oplysninger indberettet efter stk. 10 samt oplysninger om virksomhedens navn, cvr-nummer, virksomhedstype, størrelse og dato for tildeling.«

§ 2

I lov om afgift af elektricitet, jf. lovbekendtgørelse nr. 1165 af 1. september 2016, foretages følgende ændringer:

1. I § 11 indsættes som stk. 21 og 22:

»Virksomheder, der benytter sig af tilbagebetalingsmulighederne i stk. 1, jf. § 11 c, og stk. 16 og 17, skal for den enkelte ordning indberette tilbagebetalingsbeløbet til told- og skatteforvaltningen, hvis det samlede beløb for den enkelte ordning overstiger 500.000 euro i et kalenderår. Omregningen fra danske kroner til euro skal ske efter den kurs, der gælder den første arbejdsdag i oktober i det år, som indberetningen vedrører, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. Ved opgørelsen af tilbagebetalingsbeløbet i stk. 16 og 17, tillægges tilbagebetalingsbeløbet efter de tilsvarende bestemmelser i § 7, stk. 6 og 7, og § 7 b, stk. 5 og 6, i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, § 8, stk. 4 og 5, og § 8 a, stk. 1-3, i lov om afgift af naturgas og bygas m.v., § 9, stk. 4 og 5, og § 9 a, stk. 1-3, i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. og § 7, stk. 3 og 4, og § 7 b, stk. 1-4, i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. Opgørelsen af tilbagebetalingsbeløbet efter 1.-3. pkt. skal ske pr. juridisk enhed.

Skatteministeren fastsætter nærmere regler om indberetning og offentliggørelse af oplysninger indberettet efter stk. 21 samt oplysninger om virksomhedens navn, virksomhedstype, cvr-nummer, størrelse og dato for tildeling.«

2. I § 11 b, stk. 3, 1. pkt., udgår »med en bruttotonnage på mindst 400 t«.

3. I § 11 b indsættes som stk. 9 og 10:

»Virksomheder, der benytter sig af godtgørelsesmuligheden i stk. 3-5, skal indberette godtgørelsesbeløbet til told- og skatteforvaltningen, hvis det samlede beløb overstiger 500.000 euro i et kalenderår. Omregningen fra danske kroner til euro skal ske efter den kurs, der gælder den første arbejdsdag i oktober i det år, som indberetningen vedrører, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. Opgørelsen af tilbagebetalingsbeløbet efter 1. pkt. skal ske pr. juridisk enhed.

Skatteministeren fastsætter nærmere regler om indberetning og offentliggørelse af oplysninger indberettet efter stk. 9 samt oplysninger om virksomhedens navn, virksomhedstype, cvr-nummer, størrelse og dato for tildeling.«

4. I § 11 f indsættes som stk. 4 og 5:

»Virksomheder, der benytter sig af tilbagebetalingsmuligheden i stk. 1-3, skal indberette tilbagebetalingsbeløbet til told- og skatteforvaltningen, hvis det samlede beløb overstiger 500.000 euro i et kalenderår. Omregningen fra danske kroner til euro skal ske efter den kurs, der gælder den første arbejdsdag i oktober i det år, som indberetningen vedrører, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. Ved opgørelsen af tilbagebetalingsbeløbet efter 1. pkt. tillægges tilbagebetalingsbeløbet efter de tilsvarende bestemmelser i § 8, stk. 4 og 5, og § 8 a, stk. 1-3, i lov om afgift af naturgas og bygas m.v., § 9, stk. 4 og 5, og § 9 a, stk. 1-3, i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., § 7, stk. 3 og 4, og § 7 b, stk. 1-4, i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og § 7, stk. 6 og 7, og § 7 b, stk. 1-4, i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter. Opgørelsen af tilbagebetalingsbeløbet efter 1.-3. pkt. skal ske pr. juridisk enhed.

Skatteministeren fastsætter nærmere regler om indberetning og offentliggørelse af oplysninger indberettet efter stk. 4 samt oplysninger om virksomhedens navn, virksomhedstype, cvr-nummer, størrelse og dato for tildeling.«

§ 3

I lov om afgift af naturgas og bygas m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 312 af 1. april 2011, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 555 af 2. juni 2014 og senest ved § 12 i lov nr. 1532 af 27. december 2014, foretages følgende ændringer:

1. I § 1 indsættes som stk. 6 og 7:

»Virksomheder, der skal indbetale afgiften efter § 15, skal indberette værdien af afgiftslempelsen i stk. 2, 3. pkt., til told- og skatteforvaltningen, hvis den samlede værdi af lempelsen overstiger 500.000 euro i et kalenderår. Omregningen fra danske kroner til euro skal ske efter den kurs, der gælder den første arbejdsdag i oktober i det år, som indberetningen vedrører, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. Opgørelsen af værdien af lempelsen efter 1. pkt. skal ske pr. juridisk enhed.

Skatteministeren fastsætter nærmere regler om indberetning og offentliggørelse af oplysninger indberettet efter stk. 6 samt oplysninger om virksomhedens navn, virksomhedstype, cvr-nummer, størrelse og dato for tildeling.«

2. I § 8 indsættes som stk. 13 og 14:

»Virksomheder, der benytter sig af tilbagebetalingsmuligheden i stk. 4 og 5, skal indberette tilbagebetalingsbeløbet til told- og skatteforvaltningen, hvis det samlede beløb overstiger 500.000 euro i et kalenderår. Omregningen fra danske kroner til euro skal ske efter den kurs, der gælder den første arbejdsdag i oktober i det år, som indberetningen vedrører, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. Ved opgørelsen af tilbagebetalingsbeløbet efter 1. pkt. tillægges tilbagebetalingsbeløbet efter de tilsvarende bestemmelser i § 7, stk. 3 og 4, og § 7 b, stk. 1-4, i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., § 9, stk. 4 og 5, og § 9 a, stk. 1-3, i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., § 7, stk. 6 og 7, og § 7 b, stk. 1-4, i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter og § 11, stk. 16 og 17, og § 11 f, stk. 1-3, i lov om afgift af elektricitet. Opgørelsen af tilbagebetalingsbeløbet efter 1.-3. pkt. skal ske pr. juridisk enhed.

Skatteministeren fastsætter nærmere regler om indberetning og offentliggørelse af oplysninger indberettet efter stk. 13 samt oplysninger om virksomhedens navn, virksomhedstype, cvr-nummer, størrelse og dato for tildeling.«

3. I § 8 a indsættes som stk. 4 og 5:

»Virksomheder, der benytter sig af tilbagebetalingsmuligheden i stk. 1-3, skal indberette tilbagebetalingsbeløbet til told- og skatteforvaltningen, hvis det samlede beløb overstiger 500.000 euro i et kalenderår. Omregningen fra danske kroner til euro skal ske efter den kurs, der gælder den første arbejdsdag i oktober i det år, som indberetningen vedrører, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. Ved opgørelsen af tilbagebetalingsbeløbet efter 1. pkt. tillægges tilbagebetalingsbeløbet efter de tilsvarende bestemmelser i § 7, stk. 3 og 4, og § 7 b, stk. 1-4, i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., § 9, stk. 4 og 5, og § 9 a, stk. 1-3, i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., § 7, stk. 6 og 7, og § 7 b, stk. 1-4, i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter og § 11, stk. 16 og 17, og § 11 f, stk. 1-3, i lov om afgift af elektricitet. Opgørelsen af tilbagebetalingsbeløbet efter 1.-3. pkt. skal ske pr. juridisk enhed.

Skatteministeren fastsætter nærmere regler om indberetning og offentliggørelse af oplysninger indberettet efter stk. 4 samt oplysninger om virksomhedens navn, virksomhedstype, cvr-nummer, størrelse og dato for tildeling.«

4. I § 10 indsættes som stk. 16 og 17:

»Virksomheder, der benytter sig af tilbagebetalingsmuligheden i stk. 1-5, jf. stk. 15, skal indberette tilbagebetalingsbeløbet til told- og skatteforvaltningen, hvis det samlede beløb overstiger 500.000 euro i et kalenderår. Omregningen fra danske kroner til euro skal ske efter den kurs, der gælder den første arbejdsdag i oktober i det år, som indberetningen vedrører, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. Opgørelsen af tilbagebetalingsbeløbet efter 1. pkt. skal ske pr. juridisk enhed.

Skatteministeren fastsætter nærmere regler om indberetning og offentliggørelse af oplysninger indberettet efter stk. 16 samt oplysninger om virksomhedens navn, virksomhedstype, cvr-nummer, størrelse og dato for tildeling.«

§ 4

I lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1080 af 3. september 2015, som ændret ved § 3 i lov nr. 1564 af 21. december 2010 og § 7 i lov nr. 1893 af 29. december 2015, foretages følgende ændringer:

1. I § 7 indsættes som stk. 9 og 10:

»Virksomheder, der benytter sig af tilbagebetalingsmuligheden i stk. 3 og 4, skal indberette tilbagebetalingsbeløbet til told- og skatteforvaltningen, hvis det samlede beløb overstiger 500.000 euro i et kalenderår. Omregningen fra danske kroner til euro skal ske efter den kurs, der gælder den første arbejdsdag i oktober i det år, som indberetningen vedrører, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. Ved opgørelsen af tilbagebetalingsbeløbet efter 1. pkt. tillægges tilbagebetalingsbeløbet efter de tilsvarende bestemmelser i § 8, stk. 4 og 5, og § 8 a, stk. 1-3, i lov om afgift af naturgas og bygas m.v., § 9, stk. 4 og 5, og § 9 a, stk. 1-3, i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., § 7, stk. 6 og 7, og § 7 b, stk. 1-4, i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter og § 11, stk. 16 og 17, og § 11 f, stk. 1-3, i lov om afgift af elektricitet. Opgørelsen af tilbagebetalingsbeløbet efter 1.-3. pkt. skal ske pr. juridisk enhed.

Skatteministeren fastsætter nærmere regler om indberetning og offentliggørelse af oplysninger indberettet efter stk. 9 samt oplysninger om virksomhedens navn, virksomhedstype, cvr-nummer, størrelse og dato for tildeling.«

2. I § 7 b indsættes som stk. 5 og 6:

»Virksomheder, der benytter sig af tilbagebetalingsmuligheden i stk. 1-4, skal indberette tilbagebetalingsbeløbet til told- og skatteforvaltningen, hvis det samlede beløb overstiger 500.000 euro i et kalenderår. Omregningen fra danske kroner til euro skal ske efter den kurs, der gælder den første arbejdsdag i oktober i det år, som indberetningen vedrører, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. Ved opgørelsen af tilbagebetalingsbeløbet efter 1. pkt. tillægges tilbagebetalingsbeløbet efter de tilsvarende bestemmelser i § 8, stk. 4 og 5, og § 8 a, stk. 1-3, i lov om afgift af naturgas og bygas m.v., § 9, stk. 4 og 5, og § 9 a, stk. 1-3, i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., § 7, stk. 6 og 7, og § 7 b, stk. 1-4, i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter og § 11, stk. 16 og 17, og § 11 f, stk. 1-3, i lov om afgift af elektricitet. Opgørelsen af tilbagebetalingsbeløbet efter 1.-3. pkt. skal ske pr. juridisk enhed.

Skatteministeren fastsætter nærmere regler om indberetning og offentliggørelse af oplysninger indberettet efter stk. 5 samt oplysninger om virksomhedens navn, virksomhedstype, cvr-nummer, størrelse og dato for tildeling.«

§ 5

I lov om afgift af kvælstofoxider, jf. lovbekendtgørelse nr. 1072 af 26. august 2013, som ændret ved § 1 i lov nr. 1385 af 28. december 2011, § 6 i lov nr. 555 af 2. juni 2014, § 16 i lov nr. 1532 af 27. december 2014 og § 1 i lov nr. 1893 af 29. december 2015, foretages følgende ændringer:

1. I § 7 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. I den afgiftspligtige mængde opgjort efter § 6 fradrages endvidere 0,14 pct. af den mængde afgiftspligtig benzin, der udleveres fra den autoriserede oplagshaver, hvis den afgiftspligtige benzin ved udleveringen gennemløber et dampretursystem, som opfylder kravene i bekendtgørelse nr. 1454 af 7. december 2015 om begrænsning af udslip af dampe ved oplagring og distribution af benzin.«

2. I § 7 a, stk. 1, 3. pkt., ændres »stk. 2.« til: »stk. 3.«

3. I § 7 a indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Virksomheder, som opgør den afgiftspligtige mængde varer omfattet af bilag 1, nr. 20, efter § 1, stk. 4, kan anvende opgørelsesmetoden i stk. 1.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

§ 6

I lov om afgift af lønsum m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1079 af 31. august 2013, som ændret ved § 8 i lov nr. 792 af 28. juni 2013, § 10 i lov nr. 1539 af 27. december 2014 og § 17 i lov nr. 1532 af 27. december 2014, foretages følgende ændring:

1. I § 1, stk. 2, nr. 11, ændres » særlige kompetencegivende voksenuddannelser omfattet af lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne, erhvervsrettet uddannelse omfattet af lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., deltidsuddannelser omfattet af universitetsloven, åben uddannelse omfattet af lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner og maritime uddannelser omfattet af lov om maritime uddannelser og uddannelser omfattet af lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, dog ikke professionshøjskolers udbud af kurser og andre aktiviteter som indtægtsdækket virksomhed.« til: »særlige kompetencegivende voksenuddannelser omfattet af lov om videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne, erhvervsrettet uddannelse omfattet af lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., uddannelser omfattet af universitetsloven, uddannelser omfattet af lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, uddannelser omfattet af lov om maritime uddannelser, uddannelser omfattet af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, uddannelser omfattet af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, uddannelser omfattet af lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og uddannelser omfattet af lov om produktionsskoler.«

§ 7

I lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1118 af 26. september 2014, som ændret senest ved § 5 i lov nr. 1893 af 29. december 2015, foretages følgende ændringer:

1. I § 9 indsættes som stk. 16 og 17:

»Virksomheder, der benytter sig af tilbagebetalingsmuligheden i stk. 4 og 5, skal indberette tilbagebetalingsbeløbet til told- og skatteforvaltningen, hvis det samlede beløb overstiger 500.000 euro i et kalenderår. Omregningen fra danske kroner til euro skal ske efter den kurs, der gælder den første arbejdsdag i oktober i det år, som indberetningen vedrører, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. Ved opgørelsen af tilbagebetalingsbeløbet efter 1. pkt. tillægges tilbagebetalingsbeløbet efter de tilsvarende bestemmelser i § 8, stk. 4 og 5, og § 8 a, stk. 1-3, i lov om afgift af naturgas og bygas m.v., § 11, stk. 16 og 17, og § 11 f, stk. 1-3, i lov om afgift af elektricitet, § 7, stk. 3 og 4, og § 7 b, stk. 1-4, i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og § 7, stk. 6 og 7, og § 7 b, stk. 1-4, i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter. Opgørelsen af tilbagebetalingsbeløbet efter 1.-3. pkt. skal ske pr. juridisk enhed.

Skatteministeren fastsætter nærmere regler om indberetning og offentliggørelse af oplysninger indberettet efter stk. 16 samt oplysninger om virksomhedens navn, virksomhedstype, cvr-nummer, størrelse og dato for tildeling.«

2. I § 9 a indsættes som stk. 4 og 5:

»Virksomheder, der benytter sig af tilbagebetalingsmuligheden i stk. 1-4, skal indberette tilbagebetalingsbeløbet til told- og skatteforvaltningen, hvis det samlede beløb overstiger 500.000 euro i et kalenderår. Omregningen fra danske kroner til euro skal ske efter den kurs, der gælder den første arbejdsdag i oktober i det år, som indberetningen vedrører, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. Ved opgørelsen af tilbagebetalingsbeløbet efter 1. pkt. tillægges tilbagebetalingsbeløbet efter de tilsvarende bestemmelser i § 8, stk. 4 og 5, og § 8 a, stk. 1-3, i lov om afgift af naturgas og bygas m.v., § 7, stk. 3 og 4, og § 7 b, stk. 1-4, i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., § 7, stk. 6 og 7, og § 7 b, stk. 1-4, i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter og § 11, stk. 16 og 17, og § 11 f, stk. 1-3, i lov om afgift af elektricitet. Opgørelsen af tilbagebetalingsbeløbet efter 1.-3. pkt. skal ske pr. juridisk enhed.

Skatteministeren fastsætter nærmere regler om indberetning og offentliggørelse af oplysninger indberettet efter stk. 4 samt oplysninger om virksomhedens navn, virksomhedstype, cvr-nummer, størrelse og dato for tildeling.«

3. I § 11 indsættes som stk. 18 og 19:

»Virksomheder, der benytter sig af tilbagebetalingsmuligheden i stk. 3, skal indberette tilbagebetalingsbeløbet til told- og skatteforvaltningen, hvis beløbet overstiger 500.000 euro i et kalenderår. Omregningen fra danske kroner til euro skal ske efter den kurs, der gælder den første arbejdsdag i oktober i det år, som indberetningen vedrører, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. Opgørelsen af tilbagebetalingsbeløbet efter 1. pkt. skal ske pr. juridisk enhed.

Skatteministeren fastsætter nærmere regler om indberetning og offentliggørelse af oplysninger indberettet efter stk. 18 samt oplysninger om virksomhedens navn, virksomhedstype, cvr-nummer, størrelse og dato for tildeling.«

§ 8

I lov om afgift af spildevand, jf. lovbekendtgørelse nr. 938 af 27. juni 2013, som ændret ved § 1 i lov nr. 522 af 12. juni 2009, § 6 i lov nr. 1893 af 29. december 2015 og § 14 i lov nr. 132 af 16. februar 2016, foretages følgende ændring:

1. I § 11 indsættes som stk. 3 og 4:

»Virksomheder, der benytter sig af godtgørelsesmuligheden i stk. 1, skal indberette godtgørelsesbeløbet til told- og skatteforvaltningen, hvis det samlede beløb overstiger 500.000 euro i et kalenderår. Omregningen fra danske kroner til euro skal ske efter den kurs, der gælder den første arbejdsdag i oktober i det år, som indberetningen vedrører, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. Opgørelsen af tilbagebetalingsbeløbet efter 1. pkt. skal ske pr. juridisk enhed.

Skatteministeren fastsætter nærmere regler om indberetning og offentliggørelse af oplysninger indberettet efter stk. 3 samt oplysninger om virksomhedens navn, virksomhedstype, cvr-nummer, størrelse og dato for tildeling.«

§ 9

I lov om afgift af svovl, jf. lovbekendtgørelse nr. 335 af 18. marts 2015, som ændret ved § 8 i lov nr. 1893 af 29. december 2015, foretages følgende ændring:

1. I § 33 indsættes som stk. 10 og 11:

»Virksomheder, der benytter sig af tilbagebetalingsmuligheden i stk. 3 og 4, skal indberette tilbagebetalingsbeløbet til told- og skatteforvaltningen, hvis det samlede beløb overstiger 500.000 euro i et kalenderår. Omregningen fra danske kroner til euro skal ske efter den kurs, der gælder den første arbejdsdag i oktober i det år, som indberetningen vedrører, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. Opgørelsen af tilbagebetalingsbeløbet efter 1. pkt. skal ske pr. juridisk enhed.

Skatteministeren fastsætter nærmere regler om indberetning og offentliggørelse af oplysninger indberettet efter stk. 10 samt oplysninger om virksomhedens navn, virksomhedstype, cvr-nummer, størrelse og dato for tildeling.«

§ 10

I lov nr. 1353 af 21. december 2012 om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love og om ophævelse af lov om ændring af lov om afgift af affald og råstoffer (Godtgørelse af elafgift for el forbrugt til opladning af batterier til registrerede elbiler, lempelse vedrørende komfortkøling, dagsbeviser for varebiler samt teknisk justering af energiafgifter m.v. og ophævelse af reglerne om fritagelse for afgift af visse typer af affald fra egen cementproduktion), som ændret ved § 10 i lov nr. 903 af 4. juni 2013 og § 4 i lov nr. 1889 af 29. december 2015, foretages følgende ændring:

1. I § 21 indsættes som stk. 3 og 4:

»Virksomheder, der benytter sig af tilbagebetalingsmuligheden i stk. 1, skal indberette tilbagebetalingsbeløbet til told- og skatteforvaltningen, hvis det samlede beløb overstiger 500.000 euro i et kalenderår. Omregningen fra danske kroner til euro skal ske efter den kurs, der gælder den første arbejdsdag i oktober i det år, som indberetningen vedrører, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. Opgørelsen af tilbagebetalingsbeløbet efter 1. pkt. skal ske pr. juridisk enhed.

Skatteministeren fastsætter nærmere regler om indberetning og offentliggørelse af oplysninger indberettet efter stk. 3 samt oplysninger om virksomhedens navn, virksomhedstype, cvr-nummer, størrelse og dato for tildeling.«

§ 11

I lov om registrering af køretøjer, jf. lovbekendtgørelse nr. 16 af 9. januar 2013, som ændret ved § 1 i lov nr. 1872 af 29. december 2015, § 4 i lov nr. 1888 af 29. december 2015 og § 3 i lov nr. 650 af 8. juni 2016, foretages følgende ændringer:

1. I overskriften før § 4 indsættes efter »Traktorer«: »og blokvogne«.

2. § 4, stk. 3 ophæves og i stedet indsættes efter stk. 2:

»En blokvogn, jf. færdselslovens § 2, nr. 3, kan uden almindelig registrering anvendes til de transporter, som er fastsat i medfør af bekendtgørelse nr. 1328 af 10. december 2014 om særtransport, hvis blokvognen er godkendt dertil. En blokvogn betragtes som godkendt, når kravene til syn og godkendelse i kapitel 2 i bekendtgørelse nr. 1328 af 10. december 2014 om særtransport er opfyldt.

Stk. 4. En traktor eller blokvogn, der er godkendt efter stk. 1-3, skal registreres som godkendt i Køretøjsregisteret og forsynes med nummerplader, inden traktoren eller blokvognen tages i brug.«

3. I § 6, stk. 1, indsættes efter »registreres i Køretøjsregisteret,«: » jf. § 1, stk. 1 og § 4, stk. 4, «.

§ 12

I lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 185 af 18. februar 2014, som ændret ved, § 2 i lov nr. 745 af 25. juni 2014, § 3 i lov nr. 1503 af 23. december 2014, § 30 i lov nr. 1532 af 27. december 2014, § 6 i lov nr. 540 af 29. april 2015 og § 3 i lov nr. 1889 af 29. december 2015, foretages følgende ændring:

1. I § 1, stk. 2, indsættes efter »brændstofforbrugsafgiftsloven,« : »godkendte blokvogne,«.

§ 13

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2017, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 2, nr. 2.

Stk. 3. § 1 og § 2, nr. 1, 3 og 4, og §§ 3-5 og 7-10 har virkning fra og med den 1. juli 2016.

Stk. 4. Denne lovs § 6, nr. 1, har virkning fra og med den 1. januar 2009.

Stk. 5. § 11, nr. 2, har ikke virkning for blokvogne, for hvilke der er udstedt en gyldig blokvognsattest, og som er forsynet med blokvognsnummerplader. For disse blokvogne kan told- og skatteforvaltningen tillade, at blokvognen registreres som godkendt i Køretøjsregistret.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

Med dette lovforslag foreslår regeringen at gennemføre de tilpasninger af dansk lovgivning, som er nødvendige i lyset af Europa-Kommissionens statsstøttereform om modernisering af Den Europæiske Unions statsstøttepolitik. Reformen vil bl.a. betyde, at der bliver skabt større åbenhed om tildeling af statsstøtte og vil dermed være med til at sikre, at der ikke gives uretmæssig støtte i andre EU-lande. Samtidig bliver processen i forbindelse med godkendelse af støtteordninger gjort smidigere. Det vil som led heri være nødvendigt at forpligte de virksomheder, der modtager over 500.000 euro i støtte pr. støtteordning pr. kalenderår, til at indberette støttebeløbet til SKAT.

Lovforslaget indeholder endvidere et forslag til ændring af lov om afgift af lønsum m.v., som har til formål at fritage universiteter, erhvervs- og produktionsskoler og visse andre uddannelsesinstitutioner for lønsumsafgift for deres aktiviteter vedrørende undervisning. Herved ligestilles disse afgiftsmæssigt med andre uddannelsesinstitutioner, der allerede i dag er fritaget for lønsumsafgift.

For at skabe gode vilkår for anvendelse af miljøvenlig elektricitet frem for fossile brændsler foreslås det også at skabe bedre forudsætninger for, at mindre erhvervsskibe kan vælge elektricitet frem for fossile brændsler ved at ændre i godtgørelsesbestemmelsen vedrørende levering af elektricitet fra land til skibe. Dermed vil der være et potentiale for alle erhvervsskibe, uanset størrelse, som ligger ved kaj i havn, fremadrettet vil kunne modtage elektricitet fra land til en afgiftssats på 0,4 øre pr. kWh.

Derudover foreslås for at skabe mulighed for en lettere og mere præcis opgørelse af afgift af kvælstofoxider, at der foretages en række tekniske ændringer i lov om afgift af kvælstofoxider.

Endelig foreslås det, at der gives mulighed for, at danske transportvirksomheder kan udføre særtransporter i hele EU. Forslaget skal sikre, at blokvogne kan registreres i Køretøjsregisteret, og at blokvogne derved kan få udskrevet en EU-registreringsattest.

2. Lovforslagets formål og baggrund

2.1. Tilpasning af afgiftslovene til Europa-Kommissionens statsstøttereform

Formålet med lovforslaget er at etablere den fornødne hjemmel til at efterleve Europa-Kommissionens statsstøttereform.

Reformen betyder bl.a., at Europa-Kommissionens statsstøtteretsakter nu indeholder et krav om øget gennemsigtighed for store støttebeløb - et såkaldt gennemsigtighedskrav.

Reformen betyder, at der fremover i hele EU stilles krav om offentliggørelse af større støttebeløb i Europa-Kommissionens nye statsstøtteregister. Det er de støttetildelende myndigheders ansvar, at der offentliggøres oplysninger om større støttetildelinger. Der skal bl.a. offentliggøres oplysninger om, hvilke virksomheder der modtager støtte, og hvilket beløb disse virksomheder har modtaget. Kravet gælder kun, hvis virksomheden har modtaget over 500.000 euro i støtte pr. ordning i et kalenderår. Statsstøtteregisteret er offentligt tilgængeligt.

Skatteministeriet har på en række områder ordninger, som er omfattet af Europa-Kommissionens nye krav om offentliggørelse af oplysninger om støttetildelinger.

Det foreslås at tilrette støtteordningerne, så virksomhederne forpligtes til at indberette støttebeløbet til SKAT, som herefter kan offentliggøre oplysningerne i Europa-Kommissionens statsstøtteregister.

Det foreslås også, at skatteministeren bemyndiges til at fastsætte de nærmere regler for indberetning og offentliggørelse af de påkrævede oplysninger i Europa-Kommissionens statsstøtteregister. Dette er nødvendigt, hvis Danmark ønsker at opretholde støtteordningerne. Der skal offentliggøres en række oplysninger i Europa-Kommissionens statsstøtteregister udover støttebeløbet, herunder virksomhedens navn, størrelse m.v.

2.2. Lønsumsafgiftsfritagelse for visse undervisningsaktiviteter

I forbindelse med EU-Domstolens dom af 27. marts 2013 (C-151/13, Le Rayon d'Or SARL), der ændrer momspraksis for tilskud, har det vist sig, at der ikke er lønsumsafgiftsmæssig ligestilling mellem uddannelsesinstitutioner. Praksisændringen på momsområdet har som afledt konsekvens, at erhvervs- og produktionsskoler, universiteter m.fl. utilsigtet bliver lønsumsafgiftspligtige af deres undervisningsaktiviteter. Formålet med forslaget er at ligestille disse uddannelsesinstitutioner afgiftsmæssigt med andre uddannelsesinstitutioner, der allerede i dag er fritaget for lønsumsafgift.

2.3. Ændring af godtgørelsesbestemmelse for elektricitet leveret fra land til skibe

Formålet med forslaget er at ophæve kravet om en minimums-bruttotonnage på 400 t ved anvendelse af godtgørelsesbestemmelsen i lov om afgift af elektricitet om levering af landstrøm til skibe, som ligger i kaj ved havn.

2.4. Justeringer i lov om afgift af kvælstofoxider

2.4.1. Ændring af metoden for opgørelse af træflis i lov om afgift af kvælstofoxider

NOx-afgift af træflis beregnes i dag på baggrund af brændværdien. Virksomheder, der fyrer med træflis, får typisk træflisens brændværdi oplyst i forbindelse med faktureringen. Træflisen modtages som oftest fra flere forskellige steder, og brændværdien kan være forskellig fra levering til levering og kan også variere, alt efter hvor våd eller tør træflisen er. Derfor vil den brændværdi, som er oplyst på den enkelte faktura, ofte ikke være retvisende, når træflisen afbrændes.

Formålet med denne del af lovforslaget er derfor at indføre en alternativ metode til opgørelse af den afgiftspligtige mængde ved afbrænding af træflis. Den foreslåede opgørelsesmetode foretages efter en virkningsgradsmetode, hvor anlægget måler den producerede energi, som herefter divideres med en fast virkningsgrad på 0,85. Denne metode anvendes i dag allerede for afbrænding af halm og anden fast biomasse. Metoden vil i de ovennævnte tilfælde kunne føre til en mere præcis opgørelse af den afgiftspligtige mængde træflis og medføre bedre kontrolmuligheder for SKAT.

2.4.2. Fradrag i lov om afgift af kvælstofoxider ved dampindvinding

I forbindelse med tankning af benzin sker der en mindre fordampning til luften. Ved anvendelse af visse dampretursystemer er det dog muligt at genindvinde de benzindampe, som opstår i forbindelse med tankning. Ved genindvinding havner benzindampene igen i den autoriserede oplagshavers tank og kan dermed tankes på ny. Dermed vil der også skulle betales afgift af benzinen igen.

For at undgå denne dobbeltbeskatning kan en autoriseret oplagshaver i henhold til lov om energiafgift af mineralolieprodukter mv. og lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter fradrage 0,14 pct. i den udleverede mængde benzin, hvis den afgiftspligtige benzin ved udleveringen gennemløber et godkendt dampretursystem. Med forslaget udvides fradraget, så det fremover også er gældende i forhold til lov om afgift af kvælstofoxider. Med henblik på at undgå dobbeltbeskatning har SKAT også hidtil givet godtgørelse efter principperne i de to andre afgiftslove uden eksplicit hjemmel i lov om afgift af kvælstofoxider. For at sikre, at der ikke kan opstå tvivlsspørgsmål om denne tolkning foreslås det, at der indsættes en hjemmel i loven for udbetaling og godtgørelse i overensstemmelse med den hidtidige praksis.

2.5. Registrering og udstedelse af EU-registreringsbevis for blokvogne m.v.

Den manglende mulighed for registrering og udstedelse af en EU-registreringsattest forhindrer i dag danske transportvirksomheders kørsel med særtransporter i andre EU-lande, som ved kontrol kræver forevisning af en EU-registreringsattest. Dette udgør således en utilsigtet hindring for erhvervenes mulighed for at udøve deres virksomhed i andre EU-lande. Forslaget har til formål at fjerne denne hindring, og dermed skabe mulighed for, at danske transportvirksomheder kan udføre særtransporter i hele EU.

3. Lovforslagets enkelte elementer

3.1. Tilpasning af afgiftslovene til Europa-Kommissionens statsstøttereform

3.1.1. Gældende ret

Statsstøtte, som opfylder betingelserne i traktatens art. 107, er som udgangspunkt uforenelig med det indre marked. Statsstøtte kan dog tillades, hvis støtten er rettet mod bestemte formål og opfylder visse betingelser. Det er Europa-Kommissionen, der træffer afgørelse om, hvorvidt en foreslået støtteordning kan godkendes. Når Europa-Kommissionen tager stilling hertil, anvendes - inden for miljø- og energiområdet - Europa-Kommissionens retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi (meddelelse fra Europa-Kommissionen 2014/C 200/01).

Derudover har medlemsstaterne også mulighed for at benytte den såkaldte gruppefritagelsesforordning (Europa-Kommissionens forordning (EU) nr. 651/2014 af 17. juni 2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108). Denne giver medlemsstaterne mulighed for - inden for et afgrænset område - selv at vurdere, hvorvidt en støtteordning er forenelig med det indre marked.

Pligten til at offentliggøre oplysninger om statsstøtte følger bl.a. af gruppefritagelsesforordningen og Europa-Kommissionens retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi, men gælder også på andre områder.

Det følger af disse, at det er en betingelse for anvendelsen heraf, at medlemsstaterne offentliggør en række oplysninger om støttetildelinger. For så vidt angår støttetildelinger på over 500.000 euro, stilles der bl.a. krav om offentliggørelse af støttemodtagers navn, virksomhedens størrelse, datoen for støttens tildeling og støttebeløbets størrelse. For så vidt angår støtte i form af skattefordele skal støttebeløbet offentliggøres i intervaller fra 0,5-1, 1-2, 2-5, 5-10, 10-30 og 30 mio. euro og derover.

Gennemsigtighedskravet er trådt i kraft den 1. juli 2016. For så vidt angår støtte i form af skattefordele, skal oplysningerne offentliggøres i Europa-Kommissionens statsstøtteregister senest 1 år fra indberetning af støttebeløbet til SKAT. Virksomhederne skal derfor i 2017 indberette støttebeløb til SKAT, som er ydet i perioden fra 1. juli 2016 til 31. december 2016, hvis det samlede støttebeløb er 500.000 euro eller derover pr. ordning i perioden fra 1. juli 2016 til 31. december 2016. Opgørelsen af støttebeløbet opgøres samlet for hele denne periode og fremadrettet samlet for hele kalenderåret. Tildelte støttebeløb i form af skatte- og afgiftslempelser, der gives på en månedlig, kvartalsmæssig eller halvårlig basis, skal således opgøres samlet for hele kalenderåret og offentliggøres som et samlet årligt støttebeløb. Datoen for støttetildelingen anses i disse tilfælde at være den 31. december i det kalenderår, lempelsen vedrører.

Manglende efterlevelse af gennemsigtighedskravet betyder, at den tildelte støtte ikke lever op til betingelserne i gruppefritagelsesforordningen og derved ikke kan tildeles uden en anmeldelse til Europa-Kommissionen. Europa-Kommissionen har derfor mulighed for at rejse sager om tilbagebetaling og kan i sidste ende fratage Danmark muligheden for at anvende gruppefritagelsesforordningen. Dette vil begrænse Danmarks mulighed for hurtigt at iværksætte støtteordninger. Tilsvarende vil støtteordninger godkendt af Europa-Kommissionen med hjemmel i retningslinjerne for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi ikke blive anset for at overholde betingelserne for godkendelsen, og støtten vil derfor i princippet kunne anses for at udgøre uforenelig statsstøtte.

Det er en forudsætning for offentliggørelse af oplysninger i statsstøtteregisteret, at SKAT er i besiddelse af oplysninger om støtte ydet efter specifikke bestemmelser i de forskellige afgiftslove. Indberetningssystemet er ikke i dag indrettet på en sådan måde, at disse oplysninger kan hentes ud fra de tilgængelige data.

Skatteministeriet har i en række miljø- og energiafgiftslove ordninger, der er omfattet af Europa-Kommissionens krav om offentliggørelse af større støttebeløb.

Støtteordningerne i miljø- og energiafgiftslovene er opbygget efter forskellige modeller. De kan udgøres af fradrag, fritagelser, nedsatte satser eller godtgørelsesordninger.

SKAT er derfor ikke i alle tilfælde i besiddelse af de oplysninger, som skal offentliggøres i Europa-Kommissionens statsstøtteregister.

De oplysninger, der skal offentliggøres i Europa-Kommissionens statsstøtteregister er:

- Støttebeløbets størrelse

- Støttemodtagerens navn

- Virksomhedens størrelse (SMV eller stor virksomhed)

- Støtteinstrument (direkte tilskud, lån, garanti, skattefordel)

- Dato for støttens tildeling

- Formålet med støtten (eksempelvis støtte til miljøbeskyttelse)

- Støttetildelende myndighed

- Link til støttens gennemførelsesbestemmelse (national lovgivning)

- Støtteforanstaltningens betegnelse

Dette følger af gruppefritagelsesforordningens bilag III og retningslinjerne for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi afsnit 3.2.7.

SKAT er i besiddelse af størstedelen af ovenstående oplysninger. Det er således alene støttebeløbet, som virksomhederne selv skal indberette til SKAT. Da systemudviklingen endnu ikke er færdiggjort, er det ikke klarlagt, hvorvidt virksomhederne også skal pålægges at oplyse størrelsen på virksomheden. Denne information kan muligvis hentes ud fra tilgængelige systemer. Det vil således ikke være nødvendigt at foretage en lovændring, hvis det viser sig, at SKAT ikke kan hente den nødvendige information ud fra tilgængelige systemer.

Skattemyndighederne er efter skatteforvaltningslovens § 17 underlagt en særlig tavshedspligt, hvorefter oplysninger om en fysisk eller en juridisk persons økonomiske, erhvervsmæssige eller privatlivet tilhørende forhold, som skattemyndighederne under varetagelsen af deres arbejde bliver bekendt med, ikke må videregives til uvedkommende. Det er Skatteministeriets vurdering, at den særlige tavshedspligt ikke er til hinder for offentliggørelse af de pågældende oplysninger, da det følger af artikel 9 i Europa-Kommissionens forordning nr. 651/2014 (gruppefritagelsesforordningen), at medlemsstaterne skal offentliggøre de pågældende oplysninger og at det er en betingelse for tildeling af statsstøtte, at oplysningerne offentliggøres. Det bemærkes, at oplysningerne offentliggøres direkte i Europa-Kommissionens statsstøtteregister. Der gælder et tilsvarende krav i Europa-Kommissionens retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi.

3.1.2. Lovforslaget

Det foreslås, at virksomheder der benytter sig af de ordninger, der er omfattet af Europa-Kommissionens nye indberetningskrav, skal indberette støttebeløbet til SKAT, hvis beløbet overstiger 500.000 euro pr. støtteordning pr. kalenderår.

De omfattede ordninger er:

- Godtgørelse af afgift af elektricitet anvendt til procesformål

- Elpatronordningen

- Godtgørelse af afgift af elektricitet, der leveres fra land til erhvervsskibe

- Tilbagebetaling af kuldioxidafgift af varme til virksomheder, der leveres fra en produktionsenhed med tilladelse til udledning af CO2, jf. lov om CO2-kvoter, og som anvendes til procesformål

- Bundfradrag i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter for momsregistrerede virksomheder uden tilladelse til udledning af CO2 efter lov om CO2-kvoter

- Godtgørelse af mineralolieafgift for motorbrændstof, der udelukkende anvendes til jordbrug m.v.

- Lempet afgiftssats for biogas til varmefremstilling

- Tilbagebetalingsmulighed for afgift af biogas, der anvendes til procesformål

- Godtgørelse af spildevandsafgift for den del af afgiften, der vedrører afgiftspligtig udledning af spildevand, når en vis del af afgiften kan henføres til forarbejdningen af fisk, krebsdyr, cellulose, rør- og roesukker m.v.

- Bundfradrag i lov om afgift af svovl

- Godtgørelse af afgift af elektricitet forbrugt af en virksomhed i forbindelse med opladning af batterier til registrerede elbiler.

Der skal alene ske en indberetning, hvis der modtages 500.000 euro eller derover i støtte pr. ordning i et kalenderår. For elpatronordningen gælder det særlige forhold, at der er tale om én støtteordning, der fremgår af flere afgiftslove. Elpatronordningen betyder, at afgiftsbelastningen af varme ab værk er den samme, uanset om der anvendes kul, gas, olie eller el. Godtgørelsen sker både for energiafgiften (kul, gas, olie og el) samt CO2-afgiften. Støttebeløbet behandles derfor under ét.

Det foreslås derudover, at skatteministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler vedrørende indberetning og offentliggørelse af de af Europa-Kommissionen påkrævede oplysninger.

Skatteministeren bemyndiges herved også til at kunne fastsætte regler om praktiske spørgsmål vedrørende indberetningstidspunkt, indberetning igennem TastSelv m.v.

3.2. Lønsumsafgiftsfritagelse for visse undervisningsaktiviteter

3.2.1. Gældende ret

Den 14. december 2007 blev der fremsat forslag om ændring af lov om afgift af lønsum m.v. (Afgiftsmæssig ligestilling mellem offentlig og privat virksomhed m.v.)(L 46). Lovforslaget blev vedtaget som lov nr. 526 af 17. juni 2008, der trådte i kraft den 1. januar 2009.

Lovændringen medførte en ophævelse af den generelle lønsumsafgiftsfritagelse for offentlig virksomhed, dog med nogle specifikke undtagelser for både offentlige og private virksomheder. Formålet var at styrke konkurrencen ved at skabe afgiftsmæssig ligestilling mellem offentlig og privat virksomhed, når disse udbyder de samme ydelser mod vederlag.

I dag fritages følgende aktiviteter for lønsumsafgift, jf. lov om afgift af lønsum m.v. § 1, stk. 2:

1) folkeoplysende voksenundervisning og frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde, daghøjskoleundervisning og folkeuniversitetsvirksomhed, jf. afsnittene I, II a og III i folkeoplysningsloven, samt amatørsport i øvrigt,

2) undervisning ved folkehøjskoler, efterskoler, frie fagskoler, når der hertil modtages statstilskud,

3) undervisning i børnehaveklasse og 1.-10. klasse, når der hertil modtages statslige tilskud,

4) specialundervisning i et dagbehandlingstilbud eller et anbringelsessted i henhold til folkeskolelovens § 22, stk. 5,

5) formidlingsvirksomhed ved Videnspædagogiske Aktivitetscentre, der er omfattet af Undervisningsministeriets tilskudsordning for Videnspædagogiske Aktivitetscentre,

6) persontransport, når transporten sker direkte til eller fra udlandet,

7) museumsvirksomhed,

8) gymnasial undervisning,

9) undervisning på musikskoler omfattet af musikloven,

10) almen voksenuddannelse omfattet af lov om almen voksenuddannelse og

11) arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag optaget i en fælles kompetencebeskrivelse omfattet af lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., danskuddannelse omfattet af lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., særlige kompetencegivende voksenuddannelser omfattet af lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne, erhvervsrettet uddannelse omfattet af lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., deltidsuddannelser omfattet af universitetsloven, åben uddannelse omfattet af lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner og maritime uddannelser omfattet af lov om maritime uddannelser og uddannelser omfattet af lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, dog ikke professionshøjskolers udbud af kurser og andre aktiviteter som indtægtsdækket virksomhed.

Bortset fra persontransport, som foretages direkte til eller fra udlandet, og museumsvirksomhed, omfatter lønsumsafgiftsfritagelsen i vidt omfang, jf. lov om afgift af lønsum m.v. § 1, stk. 2, aktiviteter, der knytter sig til undervisning. Som følge af en kommende praksisændring på momsområdet foranlediget af EU-dommen (C-151/13, Le Rayon d'Or SARL) er skattemyndighederne blevet opmærksomme på, at erhvervs- og produktionsskoler, universiteter m.fl. ikke er omfattet af lønsumsafgiftsfritagelsen for undervisningsaktiviteter. Praksisændringen på momsområdet, som fremgår af SKATs styresignal (SKM2015. 466 SKAT), træder i kraft den 1. januar 2017.

Med hensyn til almindelige undervisningsaktiviteter - herunder undervisning ved deltidsuddannelser og arbejdsmarkedsuddannelser - i det nationale uddannelsessystem, var hensigten med lov nr. 526 af 17. juni 2008, at disse fortsat ikke skulle være lønsumsafgiftspligtige. Dette skulle gøre sig gældende, uanset om udbyderen var privat eller offentlig. Det betød, at en række private udbydere blev fritaget for lønsumsafgift.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at ændringen kunne medføre en utilsigtet ulige konkurrence på visse områder, som det ikke var muligt at afdække i det lovforberedende arbejde. Det blev i den forbindelse bemærket, at den daværende regering ville være villig til at se på eventuelle konkurrencepåvirkninger, hvis forslaget skulle vise sig at medføre sådanne.

3.2.2. Lovforslaget

Det foreslås, at lønsumsafgiftsfritagelsen for undervisning udvides til også at omfatte undervisningsaktiviteter ved erhvervs- og produktionsskoler, universiteter m.fl. Herved ligestilles disse uddannelsesinstitutioner afgiftsmæssigt med andre uddannelsesinstitutioner, der allerede i dag er fritaget for lønsumsafgift, og der bliver skabt den afgiftsmæssige ligestilling, der var tilsigtet med lovforslag nr. L 46, 2007/2008, vedtaget som lov nr. 526 af 17. juni 2008.

Det foreslås, at følgende aktiviteter fritages for lønsumsafgift:

1) undervisning ved uddannelser omfattet af universitetsloven

2) undervisning på uddannelser omfattet af lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse

3) undervisning på produktionsskoler omfattet af lov om produktionsskoler

4) undervisning ved uddannelser omfattet af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

5) undervisning ved uddannelser omfattet af lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner

6) undervisning ved uddannelser omfattet af lov om autorisation af sundhedspersoner og sundhedsfaglig virksomhed

Deltidsuddannelser ved universiteterne er allerede i dag fritaget for lønsumsafgift. Det foreslås, at også heltidsuddannelser fritages for lønsumsafgift, således at der sker en afgiftsmæssig ligestilling for disse uddannelser.

Erhvervsakademiernes uddannelsesudbud er i dag ikke fritaget for lønsumsafgift. Det foreslås, at lønsumsafgiftsfritagelsen udvides til at omfatte alle uddannelser omfattet af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser med det formål at sikre afgiftsmæssige ligestilling mellem disse uddannelsesinstitutioner.

På det kunstneriske område er det alene åben uddannelse omfattet af lov om videregående kunstneriske uddannelser, der er omfattet af fritagelsen for lønsumsafgift. Det foreslås, at lønsumsafgiftsfritagelsen udvides til at omfatte alle uddannelser omfattet af lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner med det formål at sikre afgiftsmæssige ligestilling mellem disse uddannelsesinstitutioner.

Endelig foreslås det, at undervisning ved uddannelser omfattet af lov om autorisation af sundhedspersoner og sundhedsvidenskabelig virksomhed fritages for lønsumsafgift.

3.3. Ændring af godtgørelsesbestemmelse for elektricitet leveret fra land til skibe

3.3.1. Gældende ret

Efter gældende ret kan skibe, der ligger til kaj i havn, på visse betingelser få leveret elektricitet med en reduceret afgiftssats på 0,4 øre pr. kWh, jf. elafgiftslovens § 11 b, stk. 3. Det er bl.a. en betingelse for at få leveret elektriciteten til den nedsatte afgiftssats, at skibet har en bruttotonnage på mindst 400 t.

Bestemmelsen skal også ses i sammenhæng med EU-Domstolens praksis vedrørende afgiftsfritagelse for energiprodukter, der leveres til anvendelse som motorbrændstof med henblik på sejlads. Det følges således af EU-Domstolens domme i sag C-79/10 og sag C-250/10, at fritagelsen for afgift af motorbrændstof til skibe alene gælder i tilfælde, hvor en virksomhed leverer tjenesteydelser med et skib mod vederlag.

3.3.2. Lovforslaget

Det foreslås at fjerne betingelsen om, at skibet skal have en bruttotonnage på mindst 400 t ved anvendelse af godtgørelsesbestemmelsen i lov om afgift af elektricitet om levering af landstrøm til skibe, som ligger i kaj ved havn.

En fjernelse af grænsen på 400 t vil betyde, at der er et potentiale for, at erhvervsskibe med en bruttotonnage på under 400 t vil benytte landstrøm frem for olie. Da landstrøm har en højere spænding, kræver anvendelsen etablering af særlige installationer ombord på skibet og anlæg på land.

Forslaget vil betyde, at alle erhvervsmæssige skibe, der i øvrigt opfylder betingelserne i bestemmelsen, potentielt vil kunne få leveret elektricitet fra land til en sats på 0,4 øre pr. kWh.

3.4. Justeringer i lov om afgift af kvælstofoxider

3.4.1. Ændring af metoden for opgørelse af træflis i lov om afgift af kvælstofoxider

3.4.1.1. Gældende ret

Virksomheder, som anvender afgiftspligtigt træflis, og som ikke er forpligtet til at måle udledningen af NOx, jf. NOx-afgiftslovens § 1, stk. 4, beregner efter de gældende regler kvælstofoxidafgiften på baggrund af brændværdien. Brændværdien oplyses i forbindelse med faktureringen. Træflisen modtages som oftest fra flere forskellige steder, og brændværdien kan være forskellig fra levering til levering og kan også variere alt efter, hvor våd eller tør træflisen er. Derfor vil den brændværdi, som er oplyst på den enkelte faktura, ofte ikke være retvisende, når træflisen afbrændes.

3.4.1.2. Lovforslaget

Det foreslås at indføre en alternativ metode til opgørelse af den afgiftspligtige mængde ved afbrænding af træflis i lov om afgift af kvælstofoxider. Efter forslaget vil afgiftsgrundlaget for træflis kunne opgøres på samme måde som for halm og anden fast biomasse, dvs. efter en virkningsgradsmetode, hvor anlægget måler den producerede energi, som herefter divideres med en fast virkningsgrad på 0,85.

Den foreslåede metode vil i de ovennævnte tilfælde kunne føre til en mere præcis opgørelse af afgiftsgrundlaget. Metoden foreslås indført som et valgfrit alternativ, således at virksomheder, som eksempelvis kun modtager træflis fra én leverandør, og som afbrænder flisen umiddelbart efter modtagelsen, fortsat vil kunne opgøre afgiften efter brændværdien.

Den foreslåede metode vil endvidere give SKAT bedre kontrolmuligheder, idet en måling af varmeproduktionen med en godkendt afregningsmåler vil give et mere retvisende resultat i de ovennævnte situationer. Ved anvendelse af metoden fjernes således usikkerhed om lageropgørelse, skøn over tilført mængde træflis m.v.

3.4.2. Fradrag ved dampindvinding i lov om afgift af kvælstofoxider

3.4.2.1. Gældende ret

Benzin pålægges både mineralolieafgift, CO2-afgift og NOx-afgift.

Når der tankes benzin, og benzinen dermed forlader den autoriserede oplagshavers tank, skal der som udgangspunkt betales afgift af benzinen.

I forbindelse med tankning af benzin sker der en mindre fordampning til luften. Ved anvendelse af visse dampretursystemer er det dog muligt at genindvinde disse benzindampe, som opstår i forbindelse med tankning.

Ved dampindvinding havner benzindampene igen i den autoriserede oplagshavers tank og kan dermed tankes på ny. Dermed vil der også skulle betales afgift af benzinen igen.

For at undgå denne dobbeltbeskatning kan en autoriseret oplagshaver i henhold til lov om energiafgift af mineralolier mv. og lov om afgift af kuldioxid fradrage 0,14 pct. i den udleverede mængde benzin, hvis den afgiftspligtige benzin ved udleveringen gennemløber et godkendt dampretursystem. Muligheden for et sådant fradrag findes ved en fejl ikke i lov om afgift af kvælstofoxider. For at undgå dobbeltbeskatning har SKAT anlagt den fortolkning, at fradraget på 0,14 pct. ved brug af godkendte dampretursystemer også gælder, for så vidt angår lov om afgift af kvælstofoxider.

3.4.2.2. Lovforslaget

Det foreslås, at der i lov om afgift af kvælstofoxider indsættes en bestemmelse, som svarer til det, som er gældende i lov om energiafgift af mineralolieprodukter mv. og lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter vedrørende fradrag i den afgiftspligtige mængde benzin ved brug af et godkendt dampretursystem.

Med forslaget kan der således i lov om afgift af kvælstofoxider fradrages 0,14 pct. af den afgiftspligtige mængde benzin. Det foreslås, at det både i lov om energiafgift af mineralolieprodukter mv. og lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter fremgår, at kravene i bekendtgørelse nr. 1454 af 7. december 2015 om begrænsning af udslip af dampe ved oplagring og distribution af benzin skal overholdes, før det omhandlede fradrag kan opnås, dvs. at der skal være tale om et dampretursystem, som er godkendt i henhold til denne bekendtgørelse.

3.5. Ændringer af reglerne for registrering og udstedelse af EU-registreringsbevis for blokvogne m.v.

3.5.1. Gældende ret

Blokvogne er i færdselslovens § 2, nr. 3, defineret som et motordrevet køretøj eller et dertil koblet køretøj, hvis vægt, akseltryk, dimensioner eller øvrige konstruktion udelukker køretøjet fra registrering, og som er beregnet til transport af særligt tungt eller omfangsrigt gods.

Færdselslovens § 2, nr. 3, skal ses i sammenhæng med § 2, stk. 1, i lov om registrering af køretøjer, hvoraf det fremgår, at motorkøretøjer, visse traktorer, visse knallerter, påhængs- eller sættevogne til et køretøj, der skal registreres, campingvogn eller et andet påhængsredskab end campingvogn, der tilkobles et motorkøretøj, hvis påhængsredskabets konstruktion gør det muligt at trække det med en større hastighed end 30 km/t., skal registreres i Køretøjsregisteret og forsynes med nummerplader, inden køretøjet tages i brug på færdselslovens område. Endvidere fremgår det af samme lovs §§ 3 og 4, jf. § 2, stk. 1, nr. 2, at traktorer, der lever op til visse betingelser, ikke er registreringspligtige i § 2's forstand. Disse traktorer må imidlertid ikke anvendes på vejene, medmindre der er tale om traktorer, der tilhører ejeren eller brugeren af en landbrugs-, gartneri- eller skovbrugsejendom. Sådanne traktorer kan opnå godkendelse til transport af arbejdsredskaber og transport af produkter under nærmere afgrænsede forhold, jf. § 4, stk. 1, nr. 1-2, i lov om registrering af køretøjer. Godkendte traktorer efter § 4 i lov om registrering af køretøjer bliver registreret i Køretøjsregisteret og får udskrevet en EU-registreringsattest.

Blokvogne skal i dag være synet og godkendt af en synsvirksomhed som angivet i bekendtgørelse nr. 1328 af 10. december 2014 om særtransport. Godkendelsen meddeles for en periode på højst 14 måneder. Synsvirksomheden udsteder herefter en blokvognsattest med teknisk køretøjsdata, og blokvognsnummerplader udleveres herefter af SKAT. Anmodningen om udlevering af blokvognsnummerplader skal være ledsaget af den af synsvirksomheden udstedte blokvognsattest. Blokvognsnummerplader udleveres ligeledes for en periode på højst 14 måneder. Udleveringsperioden kan dog forlænges af SKAT i forbindelse med et nyt syn.

Efter vægtafgiftsloven betales som hovedregel vægtafgift for køretøjer, der skal registreres i Køretøjsregisteret. Der betales ikke vægtafgift for blokvogne, da disse - henset til deres vægt, akseltryk, dimensioner eller øvrige konstruktion m.v. - ikke anses for at være egnede til almindelig registrering i Køretøjsregisteret, jf. færdselslovens § 2, stk. 1, nr. 3.

3.5.2. Lovforslaget

Med forslaget skabes der mulighed for, at blokvogne kan registreres i Køretøjsregisteret og få udskrevet en EU-registreringsattest.

Da blokvogne ikke kan opnå en almindelig registrering i Køretøjsregisteret, jf. færdselslovens § 2, nr. 3, foreslås det, at blokvogne i stedet registreres som godkendt i Køretøjsregisteret, når de nødvendige krav til syn og godkendelse, som angivet i kapitel 2 i bekendtgørelse nr. 1328 af 10. december 2014 om særtransport, er opfyldt.

En registrering som godkendt er således ikke en almindelig registrering i Køretøjsregisteret, men en registrering, der foretages på baggrund af en særlig godkendelsesprocedure. Registreringen af godkendte blokvogne i Køretøjsregisteret vil svare til den registrering, som godkendte traktorer i dag får i henhold til registreringslovens § 4.

Betingelserne for, at en blokvogn kan opnå godkendelse efter den foreslåede bestemmelse i registreringsafgiftslovens § 4, stk. 3, og derved blive registreret som godkendt i Køretøjsregisteret, svarer til de betingelser, som efter gældende ret finder anvendelse ved udstedelsen af en blokvognsattest efter særtransportbekendtgørelsen. En registrering som godkendt forudsætter således, at særtransportbekendtgørelsens krav til syn og godkendelse af blokvognen er opfyldt.

Det foreslås desuden, at det præciseres i registreringsloven, at også blokvogne skal have udstedt en EU-registreringsattest, når der foretages en registrering i Køretøjsregisteret som godkendt. Dette svarer til den retstilling, der i dag gælder for godkendte traktorer.

Der foreslås endvidere, at den gældende fritagelse for betaling af vægtafgift for blokvogne videreføres.

4. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

Som følge af en ændring af momspraksis vil en række tilskudsmodtagere, herunder erhvervs- og produktionsskoler, universiteter m.fl., skulle medregne en større andel af lønsummen til grundlaget for lønsumsafgiften.

Erhvervs- og produktionsskoler, universiteter m.fl. betaler ikke lønsumsafgift i dag af deres undervisningsaktiviteter, selvom deres undervisningsaktiviteter ikke er undtaget for lønsumsafgift. I forbindelse med ikrafttrædelse af den ændrede momspraksis på baggrund af den nævnte EU-dom bliver det tydeliggjort, at de i lovforslaget omtalte uddannelsesinstitutioner ikke er omfattet af lønsumsafgiftsfritagelsen for deres undervisningsaktiviteter.

Da det aldrig har været hensigten, at erhvervs- og produktionsskoler, universiteter m.fl. skulle være omfattet af lønsumsafgiftspligten, foreslås disse uddannelsesinstitutioner fritaget for lønsumsafgift af deres undervisningsaktiviteter.

Forslaget om lønsumsafgiftsfritagelse for visse undervisningsaktiviteter skønnes ikke at medføre et mindreprovenu, da erhvervs- og produktionsskolerne, universiteterne m.fl. i dag ikke betaler lønsumsafgift af disse aktiviteter, og der således ikke hidtil er disponeret med et provenu herfra i statens budgetter.

Ændringen af lov om afgift af lønsum m.v. har virkning fra og med den 1. januar 2009. Det vil som udgangspunkt betyde, at uddannelsesinstitutioner, som ved denne lovændring bliver omfattet af lønsumsafgiftsfritagelsen med virkning fra 2009, og som har indbetalt lønsumsafgift af undervisningsaktiviteten, vil kunne få tilbagebetalt indbetalt lønsumsafgift for perioden og frem. Da der ikke i dag indbetales lønsumsafgift af de af lovforslaget omfattede uddannelsesinstitutioner, forventes der således ikke at skulle foretages tilbagebetaling. Den tilbagevirkende kraft, er fastsat for, at der ikke skal ske efteropkrævning af lønsumsafgift hos de uddannelsesinstitutioner, der omfattes af lovforslaget.

Forslaget om ændring af godtgørelsesbestemmelsen for elektricitet leveret fra land til erhvervsskibe, som ligger i kaj ved havn, skønnes at medføre et ikke-nævneværdigt merprovenu, hvis erhvervsskibe med en bruttotonnage under 400 t forbruger afgiftspligtig landstrøm til en sats på 0,4 øre pr. kWh i stedet for at forbruge afgiftsfri dieselolie eller lignende.

Afgiftslempelsen for landstrøm er en skatteudgift. Uden forslaget vil erhvervsskibe med en bruttotonnage under 400 t skulle betale 88,5 øre pr. kWh i elafgift i 2016, hvis de vil benytte landstrøm. Med forslaget nedsættes afgiften til 0,4 øre pr. kWh for disse erhvervsskibe. Forskellen mellem satserne udgør en skatteudgift, selvom erhvervsskibene formentlig ikke ville benytte landstrøm, hvis de skulle betale 88,5 øre pr. kWh i 2016. De ville i stedet anvende afgiftsfri dieselolie eller lignende.

Skatteudgiften afhænger af, hvor meget landstrøm der anvendes, men kan udgøre op til ca. 15 mio. kr. Da det allerede er muligt for erhvervsskibe med en bruttotonnage på mindst 400 t at anvende landstrøm, er der allerede en eksisterende skatteudgift på op til ca. 15 mio. kr. Med forslaget udvides antallet af skibe, der kan benytte landstrøm. Dermed udvides skatteudgiften også, og skatteudgiften for landstrøm for både større og mindre erhvervsskibe kan samlet udgøre op til ca. 30 mio. kr.

Forslaget om fradrag i lov om afgift af kvælstofoxider ved dampindvinding skønnes ikke at medføre nævneværdige økonomiske konsekvenser for det offentlige i forhold til den hidtidige afgiftsopkrævning.

De øvrige forslag skønnes ikke at medføre nævneværdige økonomiske konsekvenser for det offentlige.

5. Administrative konsekvenser for det offentlige

Det vurderes, at efterlevelse af Europa-Kommissionens krav om indhentning og offentliggørelse af støtteoplysninger vil medføre administrative omkostninger for SKAT. Det er nødvendigt at udvikle systemer til indhentning af oplysningerne, information til virksomhederne, løbende varetagelse af vejledningsopgaver mv. De administrative omkostninger vurderes til 3,8 mio. kr. i engangsomkostninger og 0,2 mio. kr. i løbende årlige omkostninger.

De øvrige forslag skønnes ikke at medføre nævneværdige administrative konsekvenser for det offentlige.

6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget om lønsumsafgiftsfritagelse for visse undervisningsaktiviteter medfører en fritagelse for erhvervs- og produktionsskoler, universiteter m.fl. for en potentiel lønsumsafgiftspligt, som ville være indtrådt med en kommende ændring af momspraksis. Endvidere medfører forslaget, at den kommende ændrede praksis på momsområdet ikke medfører, at universiteterne m.fl. fremadrettet belastes af lønsumsafgift, som der i dag ikke betales.

Forslaget om ændring af godtgørelsesbestemmelsen for elektricitet leveret fra land til erhvervsskibe, som ligger i kaj ved havn, skønnes ikke at medføre nævneværdige økonomiske konsekvenser for erhvervslivet, hvis erhvervsskibene forbruger afgiftspligtig landstrøm til en sats på 0,4 øre pr. kWh i stedet for at forbruge afgiftsfri dieselolie eller lignende.

Forslaget om fradrag i lov om afgift af kvælstofoxider ved dampindvinding skønnes ikke at medføre nævneværdige økonomiske konsekvenser for erhvervslivet i forhold til den tidligere afgiftsopkrævning.

Forslaget vedrørende registrering af blokvogne i Køretøjsregisteret forventes at medføre omkostninger til systemtilretninger i størrelsesordenen 400.000-500.000 kr.

De øvrige forslag skønnes ikke at medføre nævneværdige økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Det vurderes, at efterlevelse af Europa-Kommissionens krav om indhentning og offentliggørelse af støtteoplysninger vil medføre administrative byrder for erhvervslivet. Det vurderes, at ca. 600 virksomheder potentielt bliver omfattet af indberetningskravet og derved skal bruge ressourcer på at indtaste støttebeløbet ydet under de enkelte ordninger til SKAT.

Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering har vurderet, at de administrative byrder for virksomhederne vedrørende indberetning er under 4 mio. kr. De administrative byrder kvantificeres derfor ikke yderligere.

Forslaget vedrørende registrering af blokvogne i Køretøjsregisteret forventes at medføre en forenkling af registreringsproceduren, da blokvognsejere alene skal henvende sig til synsvirksomheden for at blive registreret i Køretøjsregisteret, få udleveret nummerplader og få udstedt en EU-registreringsattest.

De øvrige forslag skønnes ikke at medføre administrative konsekvenser for erhvervslivet.

8. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget skønnes ikke at medføre administrative konsekvenser for borgerne.

9. Miljømæssige konsekvenser

Skibe med en bruttotonnage på under 400 t har hidtil betalt fuld elafgift af deres eventuelle forbrug af elektricitet produceret på land. Disse skibe har hidtil selv produceret elektricitet hovedsageligt ved dieseldrevne generatorer ombord. Mineralolieprodukter til erhvervsmæssige skibe er fritaget for afgift.

Ændringen af godtgørelsesordningen i lov om afgift af elektricitet for elektricitet leveret fra land til skibe, der anvendes erhvervsmæssigt, vil potentielt have positive effekter for miljøet, da udledninger af NOx- og SO2-partikler mindskes, såfremt skibene benytter sig af landstrøm frem for afbrænding af fossile brændsler.

Forslaget vil også potentielt føre til en mindsket udledning af CO2, hvis skibene anvender landstrøm frem for fossile brændsler.

Set ud fra en overordnet international betragtning vil en overgang til landstrøm forventes at være en klimafordel, idet CO2-udledningen ved elproduktion generelt er lavere end ved energiproduktion på olie blandt andet på grund af den store mængde vedvarende energi i det danske elsystem.

For så vidt angår udledningerne fra Danmark, vil udledningen af CO2 fra land principielt set øges, hvis erhvervsskibene går over til at anvende landstrøm. Der fremkommer en mindre stigning i CO2-udledningerne i de danske klimaopgørelser. Da elproduktionen er omfattet af CO2-kvotesystemet, vil der dog på lang sigt ikke være en reel klimapåvirkning, da de øgede udledninger i Danmark modsvares af færre udledninger et andet sted i kvotesystemet. Dog skal det bemærkes, at der i kvotesystemet pt. er et overskud af kvoter, hvorfor der må forventes en klimaeffekt på kort og mellemlangt sigt. Danmark har ikke klimaforpligtigelser på det kvoteomfattede område, da forpligtelsen her ligger på EU-niveau.

For de skibe, hvis udledninger tælles med i de ikke-kvoteomfattede udledninger (indenlandsk erhvervssejlads) betyder skiftet, at de danske ikke-kvoteomfattede udledninger vil falde, fordi udledningerne flyttes ud af den ikke-kvoteomfattede sektor over i kvotesektoren, der reguleres i EU-regi. Er der tale om international skibsfart - der ikke indgår i den danske klimaforpligtelse - vil der ikke være en effekt i forhold til de danske klimaforpligtigelser.

De øvrige forslag skønnes ikke at medføre nævneværdige miljømæssige konsekvenser.

10. Forholdet til EU-retten

10.1. Tilpasning af afgiftslovene til Europa-Kommissionens statsstøttereform

Forslaget er en tilpasning af dansk lovgivning nødvendiggjort af ny EU-regulering af statsstøtte ydet i overensstemmelse med artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF).

Statsstøtte, der opfylder betingelserne i artikel 107 TEUF - dvs. støtte som ydes ved hjælp af statsmidler, og som fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene ved at begunstige visse virksomheder eller visse produktioner - er som udgangspunkt uforenelig med det indre marked. Såfremt Europa-Kommissionen finder, at en støtten er uforenelig med det indre marked, træffer den afgørelse om, at støtteforanstaltningen skal ophæves. Der kan desuden træffes afgørelse om, at støtten skal tilbagebetales af de virksomheder, der har modtaget den.

Statsstøtte skal derfor som udgangspunkt anmeldes og godkendes af Europa-Kommissionen, medmindre støtten er omfattet af gruppefritagelsesforordningens anvendelsesområde.

Det følger af artikel 9 og bilag III i Europa-Kommissionens forordning (EU) Nr. 651/2014 af 17. juni 2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108 (gruppefritagelsesforordningen), og punkt 3.2.7 i Europa-Kommissionens retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020 (2014/C 200/01), at det er en forudsætning for at tildele statsstøtte på over 500.000 EUR efter disse retsakter, at nærmere oplysninger om støtten offentliggøres i et statsstøtteregister.

Formålet med offentliggørelsen af oplysningerne er, at medlemsstaterne, Europa-Kommissionen, de økonomiske aktører og offentligheden skal have nem adgang til alle relevante love m.v. og til relevante oplysninger om statsstøtte, som gives i medfør af disse love.

Oplysninger om skattemæssige støtteforanstaltninger skal offentliggøres senest 1 år efter datoen for støttetildelingen, og oplysningerne skal være tilgængelige for offentligheden uden restriktioner i mindst 10 år.

Skatteministeriet har fået godkendt en række støtteordninger på baggrund af Europa-Kommissionens retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi. De omfattede ordninger er:

- Tilbagebetaling af kuldioxidafgift af varme til virksomheder, der leveres fra en produktionsenhed med tilladelse til udledning af CO2, jf. lov om CO2-kvoter, og som anvendes til procesformål

- Bundfradrag i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter for momsregistrerede virksomheder uden tilladelse til udledning af CO2 efter lov om CO2-kvoter

- Godtgørelse af spildevandsafgift for den del af afgiften, der vedrører afgiftspligtig udledning af spildevand, når en vis del af afgiften kan henføres til forarbejdningen af fisk, krebsdyr, cellulose, rør- og roesukker m.v.

- Bundfradrag i lov om afgift af svovl

Skatteministeriet har også iværksat en række støtteordninger med hjemmel i gruppefritagelsesforordningen. Gruppefritagelsesforordningen omfatter de mindre problematiske områder for statsstøtte, hvor det ikke skønnes nødvendigt for Europa-Kommissionen at foretage en vurdering og godkende støtten.

Dette skaber en smidigere struktur for medlemsstaterne, da støtte i sådanne tilfælde kan iværksættes uden godkendelse og Europa-Kommissionen blot skal underrettes herom. Medlemsstaterne bærer selv ansvaret for vurderingen af støttens forenelighed med det indre marked. De omfattede ordninger er:

- Godtgørelse af afgift af elektricitet anvendt til procesformål

- Elpatronordningen

- Godtgørelse af afgift af elektricitet, der leveres fra land til erhvervsskibe

- Godtgørelse af mineralolieafgift for motorbrændstof, der udelukkende anvendes til jordbrug m.v.

- Lempet afgiftssats for biogas til varmefremstilling

- Tilbagebetalingsmulighed for afgift af biogas, der anvendes til procesformål

- Godtgørelse af afgift af elektricitet forbrugt af en virksomhed i forbindelse med opladning af batterier til registrerede elbiler.

Når ovennævnte statsstøtteretsakter ønskes anvendt, er Danmark fra 1. juli 2016 forpligtet til at leve op til Europa-Kommissionens krav om offentliggørelse af, hvilke virksomheder, der modtager støtte, og hvor meget støtte, disse virksomheder har modtaget.

En manglende efterlevelse af gennemsigtighedskravet betyder, at den tildelte støtte ikke lever op til betingelserne for at anvende ovennævnte retsakter som basis for tildeling af støtte. Europa-Kommissionen har derfor mulighed for at rejse sager om tilbagebetaling af støtten og kan desuden fratage Danmark muligheden for at anvende gruppefritagelsesforordningen. Dette vil begrænse Danmarks mulighed for hurtigt at iværksætte støtteordninger.

10.2. Ændring af godtgørelsesbestemmelse for elektricitet leveret fra land til skibe

Afgiftsnedsættelsen for landstrøm blev vedtaget i 2014 og trådte i kraft i september 2015. Forud for ikrafttrædelsen blev afgiftsnedsættelsen i henhold til energibeskatningsdirektivet godkendt af Rådet for en periode på seks år med udløb i 2021.

En fjernelse af bruttotonnagekravet vil som udgangspunkt kræve en ny godkendelse. Dette spørgsmål skal afklares med Europa-Kommissionen inden ikrafttrædelsen. Ikrafttrædelsestidspunktet vil derfor afhænge af, om ændringen kan rummes inden for den eksisterende godkendelse, eller om det er nødvendigt med en ny godkendelsesproces.

10.3. Ændring af reglerne for registrering og udstedelse af EU-registreringsbevis for blokvogne m.v.

Forslaget medfører, at blokvogne bliver registreret i Køretøjsregisteret og dermed kan forsynes med en EU-registreringsattest i overensstemmelse med Rådets direktiv 99/37/EF af 29. april 1999 om registreringsdokumenter for motorkøretøjer (EU-registreringsattest). Blokvogne registreres efter de gældende regler ikke i Køretøjsregisteret, og kan derfor heller ikke få udstedt en EU-registreringsattest. En manglende EU-registreringsattest har i konkrete tilfælde forhindret danske transportvirksomheders kørsel med særtransporter i andre EU-lande. Med forslaget vil der blive givet mulighed for, at danske transportvirksomheder kan udføre særtransporter i hele EU.

10.4. Notifikation efter informationsproceduredirektivet

Forslaget vedrørende tekniske justeringer i lov om afgift af kvælstofoxider notificeres som udkast i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/1535 (informationsproceduredirektivet).

Der er tale om en skattemæssig foranstaltning, hvorfor der ikke gælder nogen stand still-periode.

11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 1. juli 2016 til den 12. august 2016 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatsamfundet, Affald Plus, Aluminium Danmark, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ARI, Biobrændselsforeningen, borger- og retssikkerhedschefen i SKAT, Brancheforeningen for Biogas, Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme, Brancheforeningen for Husstandsvindmøller, Bryggeriforeningen, Business Danmark, CEPOS, Cevea, DAKOFA, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Vindmølleforening, Dansk Affaldsforening, Dansk Byggeri, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme, Dansk Gartneri, Dansk Gasteknisk Center, Dansk Landbrugsrådgivning, Dansk Metal, Dansk Methanolforening, Dansk Solcelleforening, Dansk Told- og Skatteforbund, Danske Advokater, Danske Halmleverandører, DANVA, Det Økologiske Råd, DI, Eksportrådet, EmballageIndustrien, Energi Danmark, Energi- og Olieforum, Energiforum Danmark, Energiklagenævnet, Energinet.dk, Energistyrelsen, Energitilsynet, Erhvervsstyrelsen - Team Effektiv Regulering, Finansforbundet, Finansrådet, Forbrugerrådet Tænk, Foreningen af Danske Skatteankenævn, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Foreningen Danske Kraftvarmeværker, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen for Danske Biogasanlæg, Frie Funktionærer, FSE, FSR - danske revisorer, FTF, Greenpeace Danmark, HK-Kommunal, HK-Privat, HOFOR, Håndværksrådet, KL, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Kraka, Landbrug & Fødevarer, Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug, Landsskatteretten, Ledernes Hovedorganisation, Metalemballagegruppen, Miljøstyrelsen, Mineralolie Brancheforeningen, Moderniseringsstyrelsen, Nasdaq OMX Copenhagen A/S, Nationalbanken, Nationalt Center for Miljø og Energi, Naturstyrelsen, Noah, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, Partnerskabet for brint og brændselsceller, Plastindustrien, Realkreditforeningen, Realkreditrådet, Rejsearrangører i Danmark, Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger, Sammensluttede Danske Energiforbrugere, Samvirkende Energi- og Miljøkontorer, SEGES, Serviceforbundet, Sikkerhedsstyrelsen, Skatteankestyrelsen, SRF Skattefaglig Forening, Vedvarende Energi, VELTEK, Vindmølleindustrien, WWF, Økologisk Landsforening.

Den del af lovforslaget, som vedrører ændring af reglerne for registrering og udstedelse af EU-registreringsbevis for blokvogne m.v., er i perioden fra den 22. september 2016 til den 20. oktober 2016 sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatsamfundet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Autobranchens Handels- og Industriforening i Danmark, borger- og retssikkerhedschefen i SKAT, Brancheforeningen for Biogas, Business Danmark, CAD, Centralforeningen af Taxiforeninger i Danmark, CEPOS, Cevea,

DAKOFA, Danish Operators, Danmarks Motor Union, Dansk Aktionærforening, Dansk Automat Brancheforening, Dansk Automobil Sports Union, Dansk Automobilforhandler Forening, Dansk Bilforhandler Union, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Taxi Råd, Dansk Told- og Skatteforbund, Dansk Transport og Logistik, Danske Advokater, Danske Biludlejere, Danske Busvognmænd, Danske Synsvirksomheder, DANVA, De Danske Bilimportører, Den Danske Bilbranche, DI, ERFAgruppen-Bilsyn, Erhvervsstyrelsen - Team Effektiv Regulering, Energi- og Olieforum, Energi Danmark, FDM, Finans og Leasing, Finansforbundet, Finansrådet, Forbrugerrådet Tænk, Foreningen Danske Revisorer, FSR - danske revisorer, Greenpeace Danmark, HORESTA, International Transport Danmark, KL, Kraka, Landsforeningen Polio-, Trafik og Ulykkesskadede, Landsskatteretten, Miljøstyrelsen, Mineralolie Brancheforeningen, Motorcykel Forhandler Foreningen, Motorhistorisk Samråd, Nationalt Center for Miljø og Energi, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, Rejsearrangører i Danmark, Sammenslutningen af Karosseribyggere og Autooprettere i Danmark, SRF Skattefaglig Forening, Vedvarende Energi, VisitDenmark og WWF.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

§ 7 i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter indeholder én ordning, der er omfattet af Europa-Kommissionens gennemsigtighedskrav. Den omfattede ordning er elpatronordningen.

Efter gældende ret har støttemodtagerne i den pågældende ordning ikke pligt til at angive det specifikke støttebeløb.

Støtteordningen udgøres af den såkaldte elpatronordning. Denne giver momsregistrerede virksomheder ret til - på visse betingelser - at benytte en lempet afgiftssats for fjernvarme, der produceres af afgiftspligtige brændsler eller af afgiftspligtig elektricitet. Ordningen fremgår af § 7, stk. 6 og 7, i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter. Det er alene virksomheder med højeffektiv kraftvarmekapacitet, der kan anvende godtgørelsesbestemmelsen. Såfremt virksomheden lever op til betingelserne, kan den del af afgiften, der overstiger 13,6 kr. pr. GJ fjernvarme ab værk eller 4,8 øre pr. kWh fjernvarme ab værk i 2016, tilbagebetales. Støttemodtager under denne ordning er således de højeffektive kraftvarmeværker, der får godtgjort en del af afgiftsbetalingen. Ordningen er iværksat med hjemmel i forordning nr. 651/2014 (gruppefritagelsesforordningen).

Input af energi til varmeproduktion beskattes med de normale afgifter. Elpatronordningen fastsætter imidlertid et loft over, hvor meget energiafgiften og CO2-afgiften under visse forudsætninger maksimalt kan udgøre. Den opgøres pr. produceret enhed varme ab værk, uanset om der anvendes kul, gas, olie eller el. Med henblik på overholdelse af loftet sker der godtgørelse både for energiafgiften (kul, gas, olie og el) samt CO2-afgiften. Støttebeløbet behandles derfor under ét.

Hvis fjernvarmeværket eksempelvis har leveret 100.000 kWh fjernvarme ab værk og dertil har brugt 100.000 kWh elektricitet, vil afgiften blive godtgjort ned til 21,4 øre pr. kWh fjernvarme ab værk. Virksomheden vil efter tilbagebetaling alene have betalt 21.400 kr. Hvis elpatronordningen ikke anvendes, udgør afgiften på elvarme 38,3 øre pr. kWh i 2016. Støttebeløbet udgør derfor forskellen mellem 38,3 øre pr. kWh og 21,4 øre pr. kWh i 2016. Støtten vil i dette tilfælde udgøre 16.900 kr. i 2016.

For brændsler godtgøres den del af energiafgiften, der overstiger 45,8 kr. pr. GJ fjernvarme ab værk i 2016. For brændsler godtgøres desuden den del af CO2-afgiften, der overstiger 13,6 kr. pr. GJ fjernvarme ab værk i 2016. Hvis fjernvarmeværket eksempelvis har leveret 2.000 GJ fjernvarme ab værk og derved har forbrugt 72.000 Nm3 naturgas med en nedre brændværdi på 39,6 MJ/Nm3, ville virksomheden som udgangspunkt skulle betale 156.600 kr. i energiafgift og 27.864 kr. i CO2-afgift, dvs. i alt 184.464 kr. Da afgiften tilbagebetales ned til 59,4 kr. pr. GJ fjernvarme ab værk (45,8 kr. pr GJ fjernvarme ab værk for energiafgiften og 13,6 kr. pr. GJ fjernvarme ab værk for CO2-afgiften i 2016), vil virksomheden efter tilbagebetaling alene have betalt 118.800 kr. Støttebeløbet vil i dette tilfælde udgøre 65.664 kr. i 2016 (65.000 kr. for energiafgiften og 664 for CO2-afgiften).

Det foreslås i stk. 9, 1. pkt., at virksomheder, der benytter sig af den pågældende tilbagebetalingsmulighed, pålægges at indberette tilbagebetalingsbeløbet til SKAT, hvis beløbet overstiger 500.000 euro i et kalenderår.

Det foreslås i stk. 9, 2. pkt., at omregningen fra danske kroner til euro skal ske efter den kurs, der gælder den første arbejdsdag i oktober i det år, som indberetningen vedrører, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. Da Danmark ikke har tiltrådt euroen, skal der ske en omregning af støttebeløbet fra danske kroner til euro for at afgøre, om støttebeløbet er over tærsklen på 500.000 euro. Indberetning for støtte ydet i 2016 skal således omregnes efter den kurs, der gælder den 3. oktober 2016.

Det foreslås i stk. 9, 3. pkt., at der ved opgørelsen af tilbagebetalingsbeløbet i stk. 9, 1. pkt., tillægges tilbagebetalingsbeløbet efter de tilsvarende bestemmelser i § 8, stk. 4 og 5, og § 8 a, stk. 1-3, i lov om afgift af naturgas og bygas m.v., § 9, stk. 4 og 5, og § 9 a, stk. 1-3, i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., § 7, stk. 3 og 4, og § 7 b, stk. 1-4, i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og § 11, stk. 16 og 17, og § 11 f, stk. 1-3, i lov om afgift af elektricitet.

Det foreslås i stk. 9, 4. pkt., at opgørelsen af tilbagebetalingsbeløbet efter stk. 9, 1.-3. pkt. skal ske pr. juridisk enhed. Bestemmelsen præciserer, hvad der i bestemmelsen forstås som en virksomhed. Ved virksomhed forstås en selvstændig juridisk enhed identificeret ved et cvr-nummer. Indberetningen i henhold til denne bestemmelse vil derfor skulle ske pr. selvstændig juridisk enhed, uanset evt. fælles momsregistrering eller underliggende produktionsenheder.

For så vidt angår indberetningen i 2017, vil kravet alene gælde, hvis støttebeløbet overstiger 500.000 euro for perioden den 1. juli 2016 til den 31. december 2016.

Det foreslås i stk. 10, at skatteministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om indberetning og offentliggørelse af de pågældende oplysninger i Europa-Kommissionens statsstøtteregister.

SKAT er i besiddelse af størstedelen af de påkrævede oplysninger. Det er således alene støttebeløbets størrelse som virksomhederne selv skal indberette til SKAT. Da systemudviklingen endnu ikke er færdiggjort, er det ikke klarlagt, hvorvidt virksomhederne også skal oplyse virksomhedens størrelse. Denne information kan muligvis hentes ud fra tilgængelige systemer. Hvis det viser sig, at SKAT ikke kan hente de nødvendige informationer ud fra tilgængelige systemer, vil det derved ikke være nødvendigt at lovgive herom.

Skatteministeren vil herefter også kunne fastsætte regler om praktiske spørgsmål vedrørende indberetningstidspunkt, indberetning igennem TastSelv m.v.

Danmark er forpligtet til at leve op til Europa-Kommissionens krav om offentliggørelse af, hvilke virksomheder der modtager støtte, og hvor meget støtte disse virksomheder har modtaget, hvis beløbet overstiger 500.000 euro pr. støtteordning pr. kalenderår. Det er derfor nødvendigt at etablere den fornødne hjemmel til at kunne indhente og offentliggøre de påkrævede oplysninger.

Til nr. 2

§ 7 b i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter indeholder én ordning, der er omfattet af Europa-Kommissionens gennemsigtighedskrav. Den omfattede ordning er elpatronordningen.

Det bemærkes, at ordningen også er beskrevet i bemærkningerne til § 1, nr. 1.

Ordningen giver momsregistrerede virksomheder ret til - på visse betingelser - at benytte en lempet afgiftssats for varme, der produceres af afgiftspligtige brændsler eller af afgiftspligtig elektricitet. Ordningen fremgår af § 7 b i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter. Såfremt virksomheden lever op til betingelserne, kan den del af afgiften, der overstiger 13,6 kr. pr. GJ fjernvarme ab værk eller 4,8 øre pr. kWh fjernvarme ab værk i 2016, tilbagebetales. Støttemodtager under denne ordning er således de højeffektive kraftvarmeværker, der får godtgjort en del af afgiftsbetalingen. Ordningen er iværksat med hjemmel i forordning nr. 651/2014 (gruppefritagelsesforordningen).

Input af energi til varmeproduktion beskattes med de normale afgifter. Elpatronordningen fastsætter imidlertid et loft over, hvor meget energiafgiften og CO2-afgiften under visse forudsætninger maksimalt kan udgøre. Den opgøres pr. produceret enhed varme ab værk, uanset om der anvendes kul, gas, olie eller el. Med henblik på overholdelse af loftet sker der godtgørelse både for energiafgiften (kul, gas, olie og el) samt CO2-afgiften. Støttebeløbet behandles derfor under ét.

Hvis fjernvarmeværket eksempelvis har leveret 100.000 kWh fjernvarme ab værk og dertil har brugt 100.000 kWh elektricitet, vil afgiften blive godtgjort ned til 21,4 øre pr. kWh fjernvarme ab værk. Virksomheden vil efter tilbagebetaling alene have betalt 21.400 kr. Hvis elpatronordningen ikke anvendes, udgør afgiften på elvarme 38,3 øre pr. kWh i 2016. Støttebeløbet udgør derfor forskellen mellem 38,3 øre pr. kWh og 21,4 øre pr. kWh i 2016. Støtten vil i dette tilfælde udgøre 16.900 kr. i 2016.

For brændsler godtgøres den del af energiafgiften, der overstiger 45,8 kr. pr. GJ fjernvarme ab værk i 2016. For brændsler godtgøres desuden den del af CO2-afgiften, der overstiger 13,6 kr. pr. GJ fjernvarme ab værk i 2016. Hvis fjernvarmeværket eksempelvis har leveret 2.000 GJ fjernvarme ab værk og derved har forbrugt 72.000 Nm3 naturgas med en nedre brændværdi på 39,6 MJ/Nm3, ville virksomheden som udgangspunkt skulle betale 156.600 kr. i energiafgift og 27.864 kr. i CO2-afgift, dvs. i alt 184.464 kr. Da afgiften tilbagebetales ned til 59,4 kr. pr. GJ fjernvarme ab værk (45,8 kr. pr GJ fjernvarme ab værk for energiafgiften og 13,6 kr. pr. GJ fjernvarme ab værk for CO2-afgiften i 2016), vil virksomheden efter tilbagebetaling alene have betalt 118.800 kr. Støttebeløbet vil i dette tilfælde udgøre 65.664 kr. i 2016 (65.000 kr. for energiafgiften og 664 for CO2-afgiften).

Det foreslås i stk. 5, 1. pkt., at virksomheder, der benytter sig af den pågældende tilbagebetalingsmulighed, pålægges at indberette tilbagebetalingsbeløbet til SKAT, hvis beløbet overstiger 500.000 euro i et kalenderår.

Det foreslås i stk. 5, 2. pkt., at omregningen fra danske kroner til euro skal ske efter den kurs, der gælder den første arbejdsdag i oktober i det år, som indberetningen vedrører, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. Da Danmark ikke har tiltrådt euroen, skal der ske en omregning af støttebeløbet fra danske kroner til euro for at afgøre, om støttebeløbet er over tærsklen på 500.000 euro. Indberetning for støtte ydet i 2016 skal således omregnes efter den kurs, der gælder den 3. oktober 2016.

Det foreslås i stk. 5, 3. pkt., at der ved opgørelsen af tilbagebetalingsbeløbet i stk. 5, 1. pkt., tillægges tilbagebetalingsbeløbet efter de tilsvarende bestemmelser i § 8, stk. 4 og 5, og § 8 a, stk. 1-3, i lov om afgift af naturgas og bygas m.v., § 9, stk. 4 og 5, og § 9 a, stk. 1-3, i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., § 7, stk. 3 og 4, og § 7 b, stk. 1-4, i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og § 11, stk. 16 og 17, og § 11 f, stk. 1-3, i lov om afgift af elektricitet.

Det foreslås i stk. 5, 4. pkt., at opgørelsen af tilbagebetalingsbeløbet efter stk. 5, 1.-3. pkt. skal ske pr. juridisk enhed. Bestemmelsen præciserer, hvad der i bestemmelsen forstås som en virksomhed. Ved virksomhed forstås en selvstændig juridisk enhed identificeret ved et cvr-nummer. Indberetningen i henhold til denne bestemmelse vil derfor skulle ske pr. selvstændig juridisk enhed, uanset evt. fælles momsregistrering eller underliggende produktionsenheder.

For så vidt angår indberetningen i 2017, vil kravet alene gælde, hvis støttebeløbet overstiger 500.000 euro for perioden den 1. juli 2016 til den 31. december 2016.

Det foreslås i stk. 6, at skatteministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om indberetning og offentliggørelse af de pågældende oplysninger i Europa-Kommissionens statsstøtteregister.

SKAT er i besiddelse af størstedelen af de påkrævede oplysninger. Det er således alene støttebeløbets størrelse som virksomhederne selv skal indberette til SKAT. Da systemudviklingen endnu ikke er færdiggjort, er det ikke klarlagt, hvorvidt virksomhederne også skal oplyse virksomhedens størrelse. Denne information kan muligvis hentes ud fra tilgængelige systemer. Hvis det viser sig, at SKAT ikke kan hente de nødvendige informationer ud fra tilgængelige systemer, vil det derved ikke være nødvendigt at lovgive herom.

Skatteministeren vil herefter også kunne fastsætte regler om praktiske spørgsmål vedrørende indberetningstidspunkt, indberetning igennem TastSelv m.v.

Danmark er forpligtet til at leve op til Europa-Kommissionens krav om offentliggørelse af, hvilke virksomheder der modtager støtte, og hvor meget støtte disse virksomheder har modtaget, hvis beløbet overstiger 500.000 euro pr. støtteordning pr. kalenderår. Det er derfor nødvendigt at etablere den fornødne hjemmel til at kunne indhente og offentliggøre de påkrævede oplysninger.

Til nr. 3

§ 9 b i lov om kuldioxidafgift udgør en støtteordning, der er omfattet af gennemsigtighedskravet. Den omfattede ordning er reglerne for tilbagebetaling af CO2-afgift af varme, der anvendes til procesformål.

Støtteordningen fremgår af § 9 b i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter. Efter denne bestemmelse kan momsregistrerede virksomheder få tilbagebetalt CO2-afgiften af varme, der leveres fra en produktionsenhed med tilladelse til udledning af CO2, jf. lov om CO2-kvoter, til virksomheden, og som anvendes til procesformål. Ordningen er statsstøttegodkendt efter Europa-Kommissionens retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi.

Støttebeløbet skal for ovenstående ordning opgøres som den del, der tilbagebetales eller modregnes efter bestemmelsen. Eksempelvis vil en virksomhed, der får leveret varme til procesformål, hvortil der er anvendt 10.000 GJ stenkul i 2016, som udgangspunkt skulle betale 162.000 kr. i kuldioxidafgift. Da der sker en fuld tilbagebetaling af afgiften, vil støtten i dette tilfælde udgøre 162.000 kr.

Det foreslås i stk. 5, 1. pkt., at virksomheder, der benytter sig af den pågældende tilbagebetalingsmulighed, pålægges at indberette tilbagebetalingsbeløbet til SKAT, hvis beløbet overstiger 500.000 euro i et kalenderår.

Det foreslås i stk. 5, 2. pkt., at omregningen fra danske kroner til euro skal ske efter den kurs, der gælder den første arbejdsdag i oktober i det år, som indberetningen vedrører, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. Da Danmark ikke har tiltrådt euroen, skal der ske en omregning af støttebeløbet fra danske kroner til euro for at afgøre, om støttebeløbet er over tærsklen på 500.000 euro. Indberetning for støtte ydet i 2016 skal således omregnes efter den kurs, der gælder den 3. oktober 2016.

Det foreslås i stk. 5, 3. pkt., at opgørelsen af tilbagebetalingsbeløbet efter stk. 5, 1.-2. pkt. skal ske pr. juridisk enhed. Bestemmelsen præciserer, hvad der i bestemmelsen forstås som en virksomhed. Ved virksomhed forstås en selvstændig juridisk enhed identificeret ved et cvr-nummer. Indberetningen i henhold til denne bestemmelse vil derfor skulle ske pr. selvstændig juridisk enhed, uanset evt. fælles momsregistrering eller underliggende produktionsenheder.

For så vidt angår indberetningen i 2017, vil kravet alene gælde, hvis støttebeløbet overstiger 500.000 euro for perioden den 1. juli 2016 til den 31. december 2016.

Det foreslås i stk. 6, at skatteministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om indberetning og offentliggørelse af de pågældende oplysninger i Europa-Kommissionens statsstøtteregister.

SKAT er i besiddelse af størstedelen af de påkrævede oplysninger. Det er således alene støttebeløbets størrelse som virksomhederne selv skal indberette til SKAT. Da systemudviklingen endnu ikke er færdiggjort, er det ikke klarlagt, hvorvidt virksomhederne også skal oplyse virksomhedens størrelse. Denne information kan muligvis hentes ud fra tilgængelige systemer. Hvis det viser sig, at SKAT ikke kan hente de nødvendige informationer ud fra tilgængelige systemer, vil det derved ikke være nødvendigt at lovgive herom.

Skatteministeren vil herefter også kunne fastsætte regler om praktiske spørgsmål vedrørende indberetningstidspunkt, indberetning igennem TastSelv m.v.

Danmark er forpligtet til at leve op til Europa-Kommissionens krav om offentliggørelse af, hvilke virksomheder der modtager støtte, og hvor meget støtte disse virksomheder har modtaget, hvis beløbet overstiger 500.000 euro pr. støtteordning pr. kalenderår. Det er derfor nødvendigt at etablere den fornødne hjemmel til at kunne indhente og offentliggøre de påkrævede oplysninger.

Til nr. 4

§ 9 c i lov om kuldioxidafgift udgør en støtteordning, der er omfattet af gennemsigtighedskravet. Den omfattede ordning er et særligt bundfradrag i CO2-afgiften.

Støtteordningen udgøres af et særligt fradrag i § 9 c i lov om af kuldioxidafgift af visse energiprodukter, hvorefter momsregistrerede virksomheder uden tilladelse til udledning af CO2 efter lov om CO2-kvoter, som anvender bestemte typer afgiftspligtige brændsler, kan opnå et bundfradrag i virksomhedens betaling af afgifter af disse brændsler, der anvendes til procesformål. Ordningen er statsstøttegodkendt efter Europa-Kommissionens retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi.

Der ydes et bundfradrag i CO2-afgiften for ikke CO2-kvoteomfattede virksomheder med energitunge processer, som indebærer statsstøtte. Bundfradraget er baseret på virksomhedens historiske eget forbrug af afgiftspligtige brændsler til tunge processer i en basisperiode. Det er en betingelse, at bundfradraget svarer til 10 pct. af et nærmere defineret samlet brændselsforbrug. Ved beregningen af beløbet for bundfradraget anvendes CO2-afgiftssatsen for det pågældende brændselsforbrug i 2010. I beløbet fratrækkes virksomhedens nettoudgift til CO2-afgift for den relevante periode, dvs. den afgift som ikke er blevet godtgjort eller dækket af tilskud til energieffektivisering. Beløbet udgør således et nettoafgiftsbeløb. Derefter indekseres (opskrives) beløbet efter de almindelige regler for indeksering af energiafgifter. Bundfradraget pr. år udgør et fast beløb, der kan fratrækkes virksomhedens udgift til CO2-afgift af brændsler til proces og eventuelt også til el-produktion i året. Bundfradraget kan ikke overstige årets udgift til denne CO2-afgift. Statsstøttebeløbet udgøres af værdien af bundfradraget.

Hvis en omfattet virksomhed med tung proces fx anvender 2007 som historisk basisår og i det år har anvendt 300.000 Nm3 naturgas til tung proces og haft en nettoudgift på 16.500 kr. til CO2-afgift, udgør bundfradraget 88.800 kr. i 2010 (0,351kr. /Nm3 * 300.000 Nm3 - 16.500 kr.). CO2-afgiften på naturgas udgør 35,1 øre/Nm3 i 2010. Bundfradraget indekseres som de øvrige energiafgifter, og dermed udgør bundfradraget ca. 97.862 i 2016. Bundfradraget fratrækkes virksomhedens udgift til CO2-afgift af brændsler til proces i året. Forudsat at denne udgift i 2016 er lig med eller overstiger det opgjorte bundfradrag, er værdien af støttebeløbet 97.862 i 2016. Hvis udgiften omvendt er mindre end det opgjorte bundfradrag, svarer værdien af bundfradraget til selve udgiften.

Det foreslås i stk. 10, 1. pkt., at virksomheder, der benytter sig af den pågældende tilbagebetalingsmulighed, pålægges at indberette tilbagebetalingsbeløbet til SKAT, hvis beløbet overstiger 500.000 euro i et kalenderår.

Det foreslås i stk. 10, 2. pkt., at omregningen fra danske kroner til euro skal ske efter den kurs, der gælder den første arbejdsdag i oktober i det år, som indberetningen vedrører, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. Da Danmark ikke har tiltrådt euroen, skal der ske en omregning af støttebeløbet fra danske kroner til euro for at afgøre, om støttebeløbet er over tærsklen på 500.000 euro. Indberetning for støtte ydet i 2016 skal således omregnes efter den kurs, der gælder den 3. oktober 2016.

Det foreslås i stk. 10, 3. pkt., at opgørelsen af tilbagebetalingsbeløbet efter stk. 10, 1.-2. pkt. skal ske pr. juridisk enhed. Bestemmelsen præciserer, hvad der i bestemmelsen forstås som en virksomhed. Ved virksomhed forstås en selvstændig juridisk enhed identificeret ved et cvr-nummer. Indberetningen i henhold til denne bestemmelse vil derfor skulle ske pr. selvstændig juridisk enhed, uanset evt. fælles momsregistrering eller underliggende produktionsenheder.

For så vidt angår indberetningen i 2017, vil kravet alene gælde, hvis støttebeløbet overstiger 500.000 euro for perioden den 1. juli 2016 til den 31. december 2016.

Det foreslås i stk. 11, at skatteministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om indberetning og offentliggørelse af de pågældende oplysninger i Europa-Kommissionens statsstøtteregister.

SKAT er i besiddelse af størstedelen af de påkrævede oplysninger. Det er således alene støttebeløbets størrelse som virksomhederne selv skal indberette til SKAT. Da systemudviklingen endnu ikke er færdiggjort, er det ikke klarlagt, hvorvidt virksomhederne også skal oplyse virksomhedens størrelse. Denne information kan muligvis hentes ud fra tilgængelige systemer. Hvis det viser sig, at SKAT ikke kan hente de nødvendige informationer ud fra tilgængelige systemer, vil det derved ikke være nødvendigt at lovgive herom.

Skatteministeren vil herefter også kunne fastsætte regler om praktiske spørgsmål vedrørende indberetningstidspunkt, indberetning igennem TastSelv m.v.

Danmark er forpligtet til at leve op til Europa-Kommissionens krav om offentliggørelse af, hvilke virksomheder der modtager støtte, og hvor meget støtte disse virksomheder har modtaget, hvis beløbet overstiger 500.000 euro pr. støtteordning pr. kalenderår. Det er derfor nødvendigt at etablere den fornødne hjemmel til at kunne indhente og offentliggøre de påkrævede oplysninger.

Til § 2

Til nr.1

§ 11 i lov om afgift af elektricitet indeholder to ordninger, der er omfattet af Europa-Kommissionens gennemsigtighedskrav. De omfattede ordninger er reglerne for godtgørelse af elafgift af el forbrugt til procesformål samt elpatronordningen.

Efter gældende ret har støttemodtagerne i de pågældende ordninger ikke pligt til at angive det specifikke støttebeløb.

Støtteordningerne udgøres for det første af reglerne for momsregistrerede virksomheders godtgørelse af elafgift for elektricitet anvendt til proces omfattet af gennemsigtighedskravet. Ordningen fremgår af § 11, stk. 1, i lov om afgift af elektricitet. Efter denne bestemmelse kan virksomheder, der er registreret efter momsloven, som udgangspunkt få tilbagebetalt elafgift ned til 0,4 øre pr. kWh af den af virksomheden forbrugte afgiftspligtige elektricitet. Støttemodtager under denne ordning er således de virksomheder, der får godtgjort deres betaling af elafgift for den af virksomheden forbrugte afgiftspligtige elektricitet. Ordningen er iværksat med hjemmel i forordning nr. 651/2014 (gruppefritagelsesforordningen).

Støttebeløbet skal for ovenstående ordning opgøres som forskellen mellem den almindelige sats på afgift af elektricitet ned til 0,4 øre pr. kWh for den af virksomheden forbrugte elektricitet. Eksempelvis vil en virksomhed, der har forbrugt 200.000 kWh fra 1. juli 2016 til 31. december 2016, som udgangspunkt skulle betale 177.000 kr. i elafgift efter den almindelige sats på 88,5 øre pr. kWh i 2016. Efter godtgørelse ned til 0,4 øre pr. kWh, vil virksomheden alene have betalt 800 kr. Støttebeløbet vil i dette tilfælde udgøre 176.200 kr. i 2016.

Derudover er den såkaldte elpatronordning omfattet af det nye indberetningskrav. Denne ordning giver momsregistrerede virksomheder ret til - på visse betingelser - at benytte en lempet afgiftssats for fjernvarme, der produceres af afgiftspligtige brændsler eller af afgiftspligtig elektricitet. Ordningen fremgår af § 11, stk. 16 og 17, i lov om afgift af elektricitet. Det er alene virksomheder med højeffektiv kraftvarmekapacitet, der kan anvende godtgørelsesbestemmelsen. Såfremt virksomheden lever op til disse betingelser, kan den del af afgiften, der overstiger 59,4 kr. pr. GJ fjernvarme ab værk eller 21,4 øre pr. kWh fjernvarme ab værk i 2016, tilbagebetales. Støttemodtager under denne ordning er således de højeffektive kraftvarmeværker, der får godtgjort en del af afgiftsbetalingen. Ordningen er iværksat med hjemmel i forordning nr. 651/2014 (gruppefritagelsesforordningen).

Det bemærkes, at denne støtteordning også er beskrevet i bemærkningerne til § 1, nr. 1.

Input af energi til varmeproduktion beskattes med de normale afgifter. Elpatronordningen fastsætter imidlertid et loft over, hvor meget energiafgiften og CO2-afgiften under visse forudsætninger maksimalt kan udgøre. Den opgøres pr. produceret enhed varme ab værk, uanset om der anvendes kul, gas, olie eller el. Med henblik på overholdelse af loftet sker der godtgørelse både for energiafgiften (kul, gas, olie og el) samt CO2-afgiften. Støttebeløbet behandles derfor under ét.

Hvis fjernvarmeværket eksempelvis har leveret 100.000 kWh fjernvarme ab værk og dertil har brugt 100.000 kWh elektricitet, vil afgiften blive godtgjort ned til 21,4 øre pr. kWh fjernvarme ab værk. Virksomheden vil efter tilbagebetaling alene have betalt 21.400 kr. Hvis elpatronordningen ikke anvendes, udgør afgiften på elvarme 38,3 øre pr. kWh i 2016. Støttebeløbet udgør derfor forskellen mellem 38,3 øre pr. kWh og 21,4 øre pr. kWh i 2016. Støtten vil i dette tilfælde udgøre 16.900 kr. i 2016.

For brændsler godtgøres den del af energiafgiften, der overstiger 45,8 kr. pr. GJ fjernvarme ab værk i 2016. For brændsler godtgøres desuden den del af CO2-afgiften, der overstiger 13,6 kr. pr. GJ fjernvarme ab værk i 2016. Hvis fjernvarmeværket eksempelvis har leveret 2.000 GJ fjernvarme ab værk og derved har forbrugt 72.000 Nm3 naturgas med en nedre brændværdi på 39,6 MJ/Nm3, ville virksomheden som udgangspunkt skulle betale 156.600 kr. i energiafgift og 27.864 kr. i CO2-afgift, dvs. i alt 184.464 kr. Da afgiften tilbagebetales ned til 59,4 kr. pr. GJ fjernvarme ab værk (45,8 kr. pr GJ fjernvarme ab værk for energiafgiften og 13,6 kr. pr. GJ fjernvarme ab værk for CO2-afgiften i 2016), vil virksomheden efter tilbagebetaling alene have betalt 118.800 kr. Støttebeløbet vil i dette tilfælde udgøre 65.664 kr. i 2016 (65.000 kr. for energiafgiften og 664 for CO2-afgiften).

Det foreslås i stk. 21, 1. pkt., at virksomheder, der benytter sig af de pågældende tilbagebetalingsmuligheder, pålægges at indberette tilbagebetalingsbeløbet til SKAT, hvis beløbet for den enkelte ordning overstiger 500.000 euro i et kalenderår.

Det foreslås i stk. 21, 2. pkt., at omregningen fra danske kroner til euro skal ske efter den kurs, der gælder den første arbejdsdag i oktober i det år, som indberetningen vedrører, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. Da Danmark ikke har tiltrådt euroen, skal der ske en omregning af støttebeløbet fra danske kroner til euro for at afgøre, om støttebeløbet er over tærsklen på 500.000 euro. Indberetning for støtte ydet i 2016 skal således omregnes efter den kurs, der gælder den 3. oktober 2016.

Det foreslås i stk. 21, 3. pkt., at der ved opgørelsen af tilbagebetalingsbeløbet for elpatronordningen tillægges tilbagebetalingsbeløbet efter de tilsvarende bestemmelser i § 7, stk. 6 og 7, og § 7 b, stk. 5 og 6, i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, § 8, stk. 4 og 5, og § 8 a, stk. 1-3, i lov om afgift af naturgas og bygas m.v., § 9, stk. 4 og 5, og § 9 a, stk. 1-3, i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. og § 7, stk. 3 og 4, og § 7 b, stk. 1-4, i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v.

Det foreslås i stk. 21, 4. pkt., at opgørelsen af tilbagebetalingsbeløbet efter stk. 21, 1.-3. pkt. skal ske pr. juridisk enhed. Bestemmelsen præciserer, hvad der i bestemmelsen forstås som en virksomhed. Ved virksomhed forstås en selvstændig juridisk enhed identificeret ved et cvr-nummer. Indberetningen i henhold til denne bestemmelse vil derfor skulle ske pr. selvstændig juridisk enhed, uanset evt. fælles momsregistrering eller underliggende produktionsenheder.

For så vidt angår indberetningen i 2017, vil kravet alene gælde, hvis støttebeløbet overstiger 500.000 euro for perioden den 1. juli 2016 til den 31. december 2016.

Det foreslås i stk. 22, at skatteministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om indberetning og offentliggørelse af de pågældende oplysninger i Europa-Kommissionens statsstøtteregister.

SKAT er i besiddelse af størstedelen af de påkrævede oplysninger. Det er således alene støttebeløbets størrelse som virksomhederne selv skal indberette til SKAT. Da systemudviklingen endnu ikke er færdiggjort, er det ikke klarlagt, hvorvidt virksomhederne også skal oplyse virksomhedens størrelse. Denne information kan muligvis hentes ud fra tilgængelige systemer. Hvis det viser sig, at SKAT ikke kan hente de nødvendige informationer ud fra tilgængelige systemer, vil det derved ikke være nødvendigt at lovgive herom.

Skatteministeren vil herefter også kunne fastsætte regler om praktiske spørgsmål vedrørende indberetningstidspunkt, indberetning igennem TastSelv m.v.

Danmark er forpligtet til at leve op til Europa-Kommissionens krav om offentliggørelse af, hvilke virksomheder der modtager støtte, og hvor meget støtte disse virksomheder har modtaget, hvis beløbet overstiger 500.000 euro pr. støtteordning pr. kalenderår. Det er derfor nødvendigt at etablere den fornødne hjemmel til at kunne indhente og offentliggøre de påkrævede oplysninger.

Til nr. 2

Efter gældende ret er der mulighed for godtgørelse af afgift af elektricitet bortset fra 0,4 øre pr. kWh, hvis elektriciteten udleveres til et aftagenummer, hvorefter elektriciteten helt eller delvis leveres fra land til skibe med en bruttotonnage på mindst 400 t, som ligger ved kaj i havn. Godtgørelsen ydes til den, som aftagenummeret omfatter.

Det er en betingelse for levering af elektriciteten til en nedsat sats, at elektriciteten anvendes til erhvervsmæssige formål. Sondringen mellem erhvervsmæssige- og ikke-erhvervsmæssige formål skal ses i sammenhæng med energibeskatningsdirektivets sondring mellem fritidsfartøjer og erhvervssejlads.

Fritidsfartøjer kan således ikke få leveret elektricitet fra land med den lave afgiftssats. Udtrykket »fritidsfartøjer« er nævnt i energibeskatningsdirektivets artikel 14, stk. 1, litra c, hvor der ved fritidsfartøjer forstås: Ethvert fartøj, som ejeren eller en fysisk eller juridisk person anvender, og som den pågældende har rådighed over enten ved leje eller på anden måde, til ikke-erhvervsmæssige formål, navnlig andre formål end personbefordring og godsbefordring og levering af tjenesteydelser mod vederlag eller til offentlige formål.

Bestemmelsen skal også ses i sammenhæng med EU-Domstolens praksis vedrørende afgiftsfritagelse for energiprodukter, der leveres til anvendelse som motorbrændstof med henblik på sejlads. Det følger således af EU-Domstolens domme i sag C-79/10 og sag C-250/10, at fritagelsen for afgift af motorbrændstof til skibe alene gælder i tilfælde, hvor en virksomhed leverer tjenesteydelser med et skib mod vederlag. Det er en betingelse for godtgørelse, at elektriciteten forbruges erhvervsmæssigt. Eksempler på godtgørelsesberettiget forbrug kunne f.eks. være elektricitet til arrangementer med underholdning af betalende passagerer på skibet. Et andet eksempel kunne være elektricitet til batterier i skibes fremdriftssystemer, hvor dieselmotorer kombineres med batterier, når skibet transporterer gods eller passagerer mod betaling.

Det foreslås at fjerne kravet om, at godtgørelsen kun kan ydes, hvis elektriciteten leveres til et skib med en bruttotonnage på mindst 400 t. Forslaget vil betyde, at alle erhvervsmæssige skibe, der i øvrigt opfylder betingelserne i bestemmelsen, vil kunne få leveret elektricitet fra land til en sats på 0,4 øre pr. kWh.

Forslaget vil udvide bestemmelsens anvendelsesområde og vil potentielt kunne føre til øget anvendelse af elektricitet frem for dieselolie eller lignende brændsler. Erhvervsmæssige skibes forbrug af elektricitet, som leveres direkte fra land, kræver relativt store investeringer i anlæg på skibet og på land. Forslaget vil fremme mere gunstige betingelser for disse anlægsinvesteringer, hvorved der kan opnås klima-, miljø- og sundhedsmæssige fordele.

Til nr. 3

§ 11 b i lov om afgift af elektricitet indeholder én ordning, der er omfattet af Europa-Kommissionens gennemsigtighedskrav. Ordningen udgøres af en godtgørelsesmulighed for elafgift af elektricitet, der leveres til visse typer skibe.

Ordningen fremgår af § 11 b, stk. 3, i lov om afgift af elektricitet. Bestemmelsen udgør en godtgørelsesordning for elafgift af elektricitet ved levering af strøm fra et aftagenummer på land til visse typer skibe. Efter denne ordning kan afgift af elektricitet, der leveres fra land til skibe med en bruttotonnage på mindst 400 t, som ligger ved kaj i havn, godtgøres bortset fra 0,4 øre pr. kWh. Godtgørelsen ydes til den, som aftagenummeret omfatter. Støttemodtager under denne ordning er således den virksomhed, som aftagenummeret omfatter, og som ansøger om godtgørelsen. Ordningen er iværksat med hjemmel i forordning nr. 651/2014 (gruppefritagelsesforordningen).

Støttebeløbet skal for ovenstående ordning opgøres som forskellen mellem den almindelige sats på afgift af elektricitet ned til 0,4 øre pr. kWh for den af virksomheden forbrugte elektricitet. Eksempelvis vil en virksomhed, der har leveret 200.000 kWh fra den 1. juli 2016 til den 31. december 2016, som udgangspunkt skulle betale 177.000 kr. i elafgift efter den almindelige sats på 88,5 øre pr. kWh i 2016. Efter godtgørelse ned til minimumsafgiften på 0,4 øre pr. kWh, vil virksomheden alene have betalt 800 kr. Støttebeløbet vil i dette tilfælde udgøre 176.200 kr.

Det foreslås i stk. 9, 1. pkt., at virksomheder, der benytter sig af den pågældende tilbagebetalingsmulighed, pålægges at indberette tilbagebetalingsbeløbet til SKAT, hvis beløbet overstiger 500.000 euro i et kalenderår.

Det foreslås i stk. 9, 2. pkt., at omregningen fra danske kroner til euro skal ske efter den kurs, der gælder den første arbejdsdag i oktober i det år, som indberetningen vedrører, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. Da Danmark ikke har tiltrådt euroen, skal der ske en omregning af støttebeløbet fra danske kroner til euro for at afgøre, om støttebeløbet er over tærsklen på 500.000 euro. Indberetning for støtte ydet i 2016 skal således omregnes efter den kurs, der gælder den 3. oktober 2016.

Det foreslås i stk. 9, 3. pkt., at opgørelsen af tilbagebetalingsbeløbet efter stk. 9, 1.-2. pkt. skal ske pr. juridisk enhed. Bestemmelsen præciserer, hvad der i bestemmelsen forstås som en virksomhed. Ved virksomhed forstås en selvstændig juridisk enhed identificeret ved et cvr-nummer. Indberetningen i henhold til denne bestemmelse vil derfor skulle ske pr. selvstændig juridisk enhed, uanset evt. fælles momsregistrering eller underliggende produktionsenheder.

For så vidt angår indberetningen i 2017, vil kravet alene gælde, hvis støttebeløbet overstiger 500.000 euro for perioden den 1. juli 2016 til den 31. december 2016.

Det foreslås i stk. 10, at skatteministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om indberetning og offentliggørelse af de pågældende oplysninger i Europa-Kommissionens statsstøtteregister.

SKAT er i besiddelse af størstedelen af de påkrævede oplysninger. Det er således alene støttebeløbets størrelse som virksomhederne selv skal indberette til SKAT. Da systemudviklingen endnu ikke er færdiggjort, er det ikke klarlagt, hvorvidt virksomhederne også skal oplyse virksomhedens størrelse. Denne information kan muligvis hentes ud fra tilgængelige systemer. Hvis det viser sig, at SKAT ikke kan hente de nødvendige informationer ud fra tilgængelige systemer, vil det derved ikke være nødvendigt at lovgive herom.

Skatteministeren vil herefter også kunne fastsætte regler om praktiske spørgsmål vedrørende indberetningstidspunkt, indberetning igennem TastSelv m.v.

Danmark er forpligtet til at leve op til Europa-Kommissionens krav om offentliggørelse af, hvilke virksomheder der modtager støtte, og hvor meget støtte disse virksomheder har modtaget, hvis beløbet overstiger 500.000 euro pr. støtteordning pr. kalenderår. Det er derfor nødvendigt at etablere den fornødne hjemmel til at kunne indhente og offentliggøre de påkrævede oplysninger.

Til nr. 4

§ 11 f i lov om afgift af elektricitet indeholder én ordning, der er omfattet af Europa-Kommissionens gennemsigtighedskrav.

Støtteordningen er den såkaldte elpatronordning. Denne giver momsregistrerede virksomheder ret til - på visse betingelser - at benytte en lempet afgiftssats for varme, der produceres af afgiftspligtige brændsler eller af afgiftspligtig elektricitet. Ordningen fremgår af § 11 f i lov om afgift af elektricitet. Såfremt virksomheden lever op til betingelserne, kan den del af afgiften, der overstiger 59,4 kr. pr. GJ fjernvarme ab værk eller 21,4 øre pr. kWh fjernvarme ab værk i 2016, tilbagebetales. Støttemodtager under denne ordning er således de varmeproducenter, der får godtgjort en del af afgiftsbetalingen. Ordningen er iværksat med hjemmel i forordning nr. 651/2014 (gruppefritagelsesforordningen).

Det bemærkes, at denne støtteordning også er beskrevet i bemærkningerne til § 1, nr. 1.

Input af energi til varmeproduktion beskattes med de normale afgifter. Elpatronordningen fastsætter imidlertid et loft over, hvor meget energiafgiften og CO2-afgiften under visse forudsætninger maksimalt kan udgøre. Den opgøres pr. produceret enhed varme ab værk, uanset om der anvendes kul, gas, olie eller el. Med henblik på overholdelse af loftet sker der godtgørelse både for energiafgiften (kul, gas, olie og el) samt CO2-afgiften. Støttebeløbet behandles derfor under ét.

Hvis fjernvarmeværket eksempelvis har leveret 100.000 kWh fjernvarme ab værk og dertil har brugt 100.000 kWh elektricitet, vil afgiften blive godtgjort ned til 21,4 øre pr. kWh fjernvarme ab værk. Virksomheden vil efter tilbagebetaling alene have betalt 21.400 kr. Hvis elpatronordningen ikke anvendes, udgør afgiften på elvarme 38,3 øre pr. kWh i 2016. Støttebeløbet udgør derfor forskellen mellem 38,3 øre pr. kWh og 21,4 øre pr. kWh i 2016. Støtten vil i dette tilfælde udgøre 16.900 kr. i 2016.

For brændsler godtgøres den del af energiafgiften, der overstiger 45,8 kr. pr. GJ fjernvarme ab værk i 2016. For brændsler godtgøres desuden den del af CO2-afgiften, der overstiger 13,6 kr. pr. GJ fjernvarme ab værk i 2016. Hvis fjernvarmeværket eksempelvis har leveret 2.000 GJ fjernvarme ab værk og derved har forbrugt 72.000 Nm3 naturgas med en nedre brændværdi på 39,6 MJ/Nm3, ville virksomheden som udgangspunkt skulle betale 156.600 kr. i energiafgift og 27.864 kr. i CO2-afgift, dvs. i alt 184.464 kr. Da afgiften tilbagebetales ned til 59,4 kr. pr. GJ fjernvarme ab værk (45,8 kr. pr GJ fjernvarme ab værk for energiafgiften og 13,6 kr. pr. GJ fjernvarme ab værk for CO2-afgiften i 2016), vil virksomheden efter tilbagebetaling alene have betalt 118.800 kr. Støttebeløbet vil i dette tilfælde udgøre 65.664 kr. i 2016 (65.000 kr. for energiafgiften og 664 for CO2-afgiften).

Det foreslås i stk. 4, 1. pkt., at virksomheder, der benytter sig af den pågældende tilbagebetalingsmulighed, pålægges at indberette tilbagebetalingsbeløbet til SKAT, hvis beløbet overstiger 500.000 euro i et kalenderår.

Det foreslås i stk. 4, 2. pkt., at omregningen fra danske kroner til euro skal ske efter den kurs, der gælder den første arbejdsdag i oktober i det år, som indberetningen vedrører, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. Da Danmark ikke har tiltrådt euroen, skal der ske en omregning af støttebeløbet fra danske kroner til euro for at afgøre, om støttebeløbet er over tærsklen på 500.000 euro. Indberetning for støtte ydet i 2016 skal således omregnes efter den kurs, der gælder den 3. oktober 2016.

Det foreslås i stk. 4, 3. pkt., at der ved opgørelsen af tilbagebetalingsbeløbet i stk. 5, 1. pkt., tillægges tilbagebetalingsbeløbet efter de tilsvarende bestemmelser i § 8, stk. 4 og 5, og § 8 a, stk. 1-3, i lov om afgift af naturgas og bygas m.v., § 9, stk. 4 og 5, og § 9 a, stk. 1-3, i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., § 7, stk. 3 og 4, og § 7 b, stk. 1-4, i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og § 7, stk. 6 og 7, og § 7 b, stk. 1-4, i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter.

Det foreslås i stk. 4, 4. pkt., at opgørelsen af tilbagebetalingsbeløbet efter stk. 4, 1.-3. pkt. skal ske pr. juridisk enhed. Bestemmelsen præciserer, hvad der i bestemmelsen forstås som en virksomhed. Ved virksomhed forstås en selvstændig juridisk enhed identificeret ved et cvr-nummer. Indberetningen i henhold til denne bestemmelse vil derfor skulle ske pr. selvstændig juridisk enhed, uanset evt. fælles momsregistrering eller underliggende produktionsenheder.

For så vidt angår indberetningen i 2017, vil kravet alene gælde, hvis støttebeløbet overstiger 500.000 euro for perioden den 1. juli 2016 til den 31. december 2016.

Det foreslås i stk. 5, at skatteministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om indberetning og offentliggørelse af de pågældende oplysninger i Europa-Kommissionens statsstøtteregister.

SKAT er i besiddelse af størstedelen af de påkrævede oplysninger. Det er således alene støttebeløbets størrelse som virksomhederne selv skal indberette til SKAT. Da systemudviklingen endnu ikke er færdiggjort, er det ikke klarlagt, hvorvidt virksomhederne også skal oplyse virksomhedens størrelse. Denne information kan muligvis hentes ud fra tilgængelige systemer. Hvis det viser sig, at SKAT ikke kan hente de nødvendige informationer ud fra tilgængelige systemer, vil det derved ikke være nødvendigt at lovgive herom.

Skatteministeren vil herefter også kunne fastsætte regler om praktiske spørgsmål vedrørende indberetningstidspunkt, indberetning igennem TastSelv m.v.

Danmark er forpligtet til at leve op til Europa-Kommissionens krav om offentliggørelse af, hvilke virksomheder der modtager støtte, og hvor meget støtte disse virksomheder har modtaget, hvis beløbet overstiger 500.000 euro pr. støtteordning pr. kalenderår. Det er derfor nødvendigt at etablere den fornødne hjemmel til at kunne indhente og offentliggøre de påkrævede oplysninger.

Til § 3

Til nr. 1

§ 1 i lov om afgift af naturgas og bygas m.v. indeholder én ordning, der er omfattet af Europa-Kommissionens gennemsigtighedskrav. Den omfattede ordning er en nedsat sats på biogas til varme.

Efter gældende ret har støttemodtagerne i den pågældende ordning ikke pligt til at angive det specifikke støttebeløb.

Ordningen fremgår af § 1, stk. 2, i lov om afgift af naturgas og bygas m.v., at afgiften for biogas med en nedre brændværdi på 39,6 MJ pr. Nm3 udgør 9,8 øre pr. Nm3, mens den almindelige sats udgør 217,5 øre pr. Nm3 i 2016. Ordningen er iværksat med hjemmel i forordning nr. 651/2014 (gruppefritagelsesforordningen).

Eksempelvis vil en virksomhed, der i perioden fra den 1. juli 2016 til den 31. december 2016 har forbrugt 20.000 Nm3 biogas med en nedre brændværdi på 39,6 MJ pr. Nm3, efter satsen for naturgas og bygas (217,5 øre pr. Nm3 i 2016) skulle betale 43.500 kr. i afgift. Efter den nedsatte sats for biogas skal der alene betales 1.960 kr. Støtten udgør altså i dette tilfælde 41.540 kr.

Det foreslås i stk. 6, 1. pkt., at virksomheder, der skal indbetale afgiften efter lovens § 15, skal indberette værdien af afgiftslempelsen og indberette dette beløb, hvis det overstiger 500.000 euro. pr. kalenderår.

Det foreslås i stk. 6, 2. pkt., at omregningen fra danske kroner til euro skal ske efter den kurs, der gælder den første arbejdsdag i oktober i det år, som indberetningen vedrører, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. Da Danmark ikke har tiltrådt euroen, skal der ske en omregning af støttebeløbet fra danske kroner til euro for at afgøre, om støttebeløbet er over tærsklen på 500.000 euro. Indberetning for støtte ydet i 2016 skal således omregnes efter den kurs, der gælder den 3. oktober 2016.

Det foreslås i stk. 6, 3. pkt., at opgørelsen af værdien af lempelsen efter stk. 6, 1. pkt. skal ske pr. juridisk enhed. Ved virksomhed forstås en selvstændig juridisk enhed identificeret ved et cvr-nummer. Indberetningen i henhold til denne bestemmelse vil derfor skulle ske pr. selvstændig juridisk enhed, uanset evt. fælles momsregistrering eller underliggende produktionsenheder.

For så vidt angår indberetningen i 2017, vil kravet alene gælde, hvis støttebeløbet overstiger 500.000 euro for perioden fra den 1. juli 2016 til den 31. december 2016. Da Danmark ikke har tiltrådt euroen, skal der ske en omregning af støttebeløbet fra danske kroner til euro for at afgøre, om støttebeløbet er over tærsklen på 500.000 euro. Omregningen skal ske efter den kurs, der gælder den første arbejdsdag i oktober i det år, som indberetningen vedrører, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. Indberetning for støtte ydet i 2016 skal således omregnes efter den kurs, der gælder den 3. oktober 2016.

Det foreslås i stk. 7, at skatteministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om indberetning og offentliggørelse af de pågældende oplysninger i Europa-Kommissionens statsstøtteregister.

SKAT er i besiddelse af størstedelen af de påkrævede oplysninger. Det er således alene støttebeløbets størrelse som virksomhederne selv skal indberette til SKAT. Da systemudviklingen endnu ikke er færdiggjort, er det ikke klarlagt, hvorvidt virksomhederne også skal oplyse virksomhedens størrelse. Denne information kan muligvis hentes ud fra tilgængelige systemer.

Skatteministeren vil også kunne fastsætte regler om praktiske spørgsmål vedrørende indberetningstidspunkt, indberetning igennem TastSelv m.v.

Danmark er forpligtet til at leve op til Europa-Kommissionens krav om offentliggørelse af, hvilke virksomheder der modtager støtte, og hvor meget støtte disse virksomheder har modtaget, hvis beløbet overstiger 500.000 euro pr. støtteordning pr. kalenderår. Det er derfor nødvendigt at etablere den fornødne hjemmel til at kunne indhente og offentliggøre de påkrævede oplysninger.

Til nr. 2

§ 8 i lov om afgift af naturgas og bygas m.v. indeholder én støtteordning, der er omfattet af Europa-Kommissionens gennemsigtighedskrav. Den omfattede ordning er elpatronordningen.

Ordningen giver momsregistrerede virksomheder ret til - på visse betingelser - at benytte en lempet afgiftssats for fjernvarme, der produceres af afgiftspligtige brændsler eller af afgiftspligtig elektricitet. Ordningen fremgår af § 8, stk. 4 og 5, i lov om afgift af naturgas og bygas m.v. Det er alene virksomheder med højeffektiv kraftvarmekapacitet, der kan anvende godtgørelsesbestemmelsen. Såfremt virksomheden lever op til betingelserne, kan den del af afgiften, der overstiger 45,8 kr. pr. GJ fjernvarme ab værk i 2016, tilbagebetales. Støttemodtager under denne ordning er således de højeffektive kraftvarmeværker, der får godtgjort en del af afgiftsbetalingen. Ordningen er iværksat med hjemmel i forordning nr. 651/2014 (gruppefritagelsesforordningen).

Det bemærkes, at støtteordningen også er beskrevet i bemærkningerne til § 1, nr. 1.

Input af energi til varmeproduktion beskattes med de normale afgifter. Elpatronordningen fastsætter imidlertid et loft over, hvor meget energiafgiften og CO2-afgiften under visse forudsætninger maksimalt kan udgøre. Den opgøres pr. produceret enhed varme ab værk, uanset om der anvendes kul, gas, olie eller el. Med henblik på overholdelse af loftet sker der godtgørelse både for energiafgiften (kul, gas, olie og el) samt CO2-afgiften. Støttebeløbet behandles derfor under ét.

Hvis fjernvarmeværket eksempelvis har leveret 100.000 kWh fjernvarme ab værk og dertil har brugt 100.000 kWh elektricitet, vil afgiften blive godtgjort ned til 21,4 øre pr. kWh fjernvarme ab værk. Virksomheden vil efter tilbagebetaling alene have betalt 21.400 kr. Hvis elpatronordningen ikke anvendes, udgør afgiften på elvarme 38,3 øre pr. kWh i 2016. Støttebeløbet udgør derfor forskellen mellem 38,3 øre pr. kWh og 21,4 øre pr. kWh i 2016. Støtten vil i dette tilfælde udgøre 16.900 kr. i 2016.

For brændsler godtgøres den del af energiafgiften, der overstiger 45,8 kr. pr. GJ fjernvarme ab værk i 2016. For brændsler godtgøres desuden den del af CO2-afgiften, der overstiger 13,6 kr. pr. GJ fjernvarme ab værk i 2016. Hvis fjernvarmeværket eksempelvis har leveret 2.000 GJ fjernvarme ab værk og derved har forbrugt 72.000 Nm3 naturgas med en nedre brændværdi på 39,6 MJ/Nm3, ville virksomheden som udgangspunkt skulle betale 156.600 kr. i energiafgift og 27.864 kr. i CO2-afgift, dvs. i alt 184.464 kr. Da afgiften tilbagebetales ned til 59,4 kr. pr. GJ fjernvarme ab værk (45,8 kr. pr GJ fjernvarme ab værk for energiafgiften og 13,6 kr. pr. GJ fjernvarme ab værk for CO2-afgiften i 2016), vil virksomheden efter tilbagebetaling alene have betalt 118.800 kr. Støttebeløbet vil i dette tilfælde udgøre 65.664 kr. i 2016 (65.000 kr. for energiafgiften og 664 for CO2-afgiften).

Det foreslås i stk. 13, 1. pkt., at virksomheder, der benytter sig af den pågældende tilbagebetalingsmulighed, pålægges at indberette tilbagebetalingsbeløbet til SKAT, hvis beløbet overstiger 500.000 euro i et kalenderår.

Det foreslås i stk. 13, 2. pkt., at omregningen fra danske kroner til euro skal ske efter den kurs, der gælder den første arbejdsdag i oktober i det år, som indberetningen vedrører, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. Da Danmark ikke har tiltrådt euroen, skal der ske en omregning af støttebeløbet fra danske kroner til euro for at afgøre, om støttebeløbet er over tærsklen på 500.000 euro. Indberetning for støtte ydet i 2016 skal således omregnes efter den kurs, der gælder den 3. oktober 2016.

Det foreslås i stk. 13, 3. pkt., at der ved opgørelsen af tilbagebetalingsbeløbet i stk. 13, 1. pkt., tillægges tilbagebetalingsbeløbet efter de tilsvarende bestemmelser i § 7, stk. 3 og 4, og § 7 b, stk. 1-4, i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., § 9, stk. 4 og 5, og § 9 a, stk. 1-3, i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., § 7, stk. 6 og 7, og § 7 b, stk. 1-4, i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter og § 11, stk. 16 og 17, og § 11 f, stk. 1-3, i lov om afgift af elektricitet.

Det foreslås i stk. 13, 4. pkt., at opgørelsen af tilbagebetalingsbeløbet efter stk. 13, 1.-3. pkt. skal ske pr. juridisk enhed. Bestemmelsen præciserer, hvad der i bestemmelsen forstås som en virksomhed. Ved virksomhed forstås en selvstændig juridisk enhed identificeret ved et cvr-nummer. Indberetningen i henhold til denne bestemmelse vil derfor skulle ske pr. selvstændig juridisk enhed, uanset evt. fælles momsregistrering eller underliggende produktionsenheder.

For så vidt angår indberetningen i 2017, vil kravet alene gælde, hvis støttebeløbet overstiger 500.000 euro for perioden den 1. juli 2016 til den 31. december 2016.

Det foreslås i stk. 14, at skatteministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om indberetning og offentliggørelse af de pågældende oplysninger i Europa-Kommissionens statsstøtteregister.

SKAT er i besiddelse af størstedelen af de påkrævede oplysninger. Det er således alene støttebeløbets størrelse som virksomhederne selv skal indberette til SKAT. Da systemudviklingen endnu ikke er færdiggjort, er det ikke klarlagt, hvorvidt virksomhederne også skal oplyse virksomhedens størrelse. Denne information kan muligvis hentes ud fra tilgængelige systemer. Hvis det viser sig, at SKAT ikke kan hente de nødvendige informationer ud fra tilgængelige systemer, vil det derved ikke være nødvendigt at lovgive herom.

Skatteministeren vil herefter også kunne fastsætte regler om praktiske spørgsmål vedrørende indberetningstidspunkt, indberetning igennem TastSelv m.v.

Danmark er forpligtet til at leve op til Europa-Kommissionens krav om offentliggørelse af, hvilke virksomheder der modtager støtte, og hvor meget støtte disse virksomheder har modtaget, hvis beløbet overstiger 500.000 euro pr. støtteordning pr. kalenderår. Det er derfor nødvendigt at etablere den fornødne hjemmel til at kunne indhente og offentliggøre de påkrævede oplysninger.

Til nr. 3

§ 8 a i lov om afgift af naturgas og bygas m.v. indeholder én støtteordning, der er omfattet af Europa-Kommissionens gennemsigtighedskrav. Den omfattede ordning er elpatronordningen.

Ordningen giver momsregistrerede virksomheder ret til - på visse betingelser - at benytte en lempet afgiftssats for varme, der produceres af afgiftspligtige brændsler eller af afgiftspligtig elektricitet. Ordningen fremgår af § 8 a i lov om afgift af naturgas og bygas m.v. Det er alene virksomheder med højeffektiv kraftvarmekapacitet, der kan anvende godtgørelsesbestemmelsen. Såfremt virksomheden lever op til betingelserne, kan den del af afgiften, der overstiger 45,8 kr. pr. GJ fjernvarme ab værk i 2016, tilbagebetales. Støttemodtager under denne ordning er således de højeffektive kraftvarmeværker, der får godtgjort en del af afgiftsbetalingen. Ordningen er iværksat med hjemmel i forordning nr. 651/2014 (gruppefritagelsesforordningen).

Det bemærkes, at støtteordningen også er beskrevet i bemærkningerne til § 1, nr. 1.

Input af energi til varmeproduktion beskattes med de normale afgifter. Elpatronordningen fastsætter imidlertid et loft over, hvor meget energiafgiften og CO2-afgiften under visse forudsætninger maksimalt kan udgøre. Den opgøres pr. produceret enhed varme ab værk, uanset om der anvendes kul, gas, olie eller el. Med henblik på overholdelse af loftet sker der godtgørelse både for energiafgiften (kul, gas, olie og el) samt CO2-afgiften. Støttebeløbet behandles derfor under ét.

Hvis fjernvarmeværket eksempelvis har leveret 100.000 kWh fjernvarme ab værk og dertil har brugt 100.000 kWh elektricitet, vil afgiften blive godtgjort ned til 21,4 øre pr. kWh fjernvarme ab værk. Virksomheden vil efter tilbagebetaling alene have betalt 21.400 kr. Hvis elpatronordningen ikke anvendes, udgør afgiften på elvarme 38,3 øre pr. kWh i 2016. Støttebeløbet udgør derfor forskellen mellem 38,3 øre pr. kWh og 21,4 øre pr. kWh i 2016. Støtten vil i dette tilfælde udgøre 16.900 kr. i 2016.

For brændsler godtgøres den del af energiafgiften, der overstiger 45,8 kr. pr. GJ fjernvarme ab værk i 2016. For brændsler godtgøres desuden den del af CO2-afgiften, der overstiger 13,6 kr. pr. GJ fjernvarme ab værk i 2016. Hvis fjernvarmeværket eksempelvis har leveret 2.000 GJ fjernvarme ab værk og derved har forbrugt 72.000 Nm3 naturgas med en nedre brændværdi på 39,6 MJ/Nm3, ville virksomheden som udgangspunkt skulle betale 156.600 kr. i energiafgift og 27.864 kr. i CO2-afgift, dvs. i alt 184.464 kr. Da afgiften tilbagebetales ned til 59,4 kr. pr. GJ fjernvarme ab værk (45,8 kr. pr GJ fjernvarme ab værk for energiafgiften og 13,6 kr. pr. GJ fjernvarme ab værk for CO2-afgiften i 2016), vil virksomheden efter tilbagebetaling alene have betalt 118.800 kr. Støttebeløbet vil i dette tilfælde udgøre 65.664 kr. i 2016 (65.000 kr. for energiafgiften og 664 for CO2-afgiften).

Det foreslås i stk. 4, 1. pkt., at virksomheder, der benytter sig af den pågældende tilbagebetalingsmulighed, pålægges at indberette tilbagebetalingsbeløbet til SKAT, hvis beløbet overstiger 500.000 euro i et kalenderår.

Det foreslås i stk. 4, 2. pkt., at omregningen fra danske kroner til euro skal ske efter den kurs, der gælder den første arbejdsdag i oktober i det år, som indberetningen vedrører, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. Da Danmark ikke har tiltrådt euroen, skal der ske en omregning af støttebeløbet fra danske kroner til euro for at afgøre, om støttebeløbet er over tærsklen på 500.000 euro. Indberetning for støtte ydet i 2016 skal således omregnes efter den kurs, der gælder den 3. oktober 2016.

Det foreslås i stk. 4, 3. pkt., at der ved opgørelsen af tilbagebetalingsbeløbet i stk. 4, 1. pkt., tillægges tilbagebetalingsbeløbet efter de tilsvarende bestemmelser i § 7, stk. 3 og 4, og § 7 b, stk. 1-4, i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., § 9, stk. 4 og 5, og § 9 a, stk. 1-3, i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., § 7, stk. 6 og 7, og § 7 b, stk. 1 til 4, i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter og § 11, stk. 16 og 17, og § 11 f, stk. 1-3, i lov om afgift af elektricitet.

Det foreslås i stk. 4, 4. pkt., at opgørelsen af tilbagebetalingsbeløbet efter stk. 4, 1.-3. pkt. skal ske pr. juridisk enhed. Bestemmelsen præciserer, hvad der i bestemmelsen forstås som en virksomhed. Ved virksomhed forstås en selvstændig juridisk enhed identificeret ved et cvr-nummer. Indberetningen i henhold til denne bestemmelse vil derfor skulle ske pr. selvstændig juridisk enhed, uanset evt. fælles momsregistrering eller underliggende produktionsenheder.

For så vidt angår indberetningen i 2017, vil kravet alene gælde, hvis støttebeløbet overstiger 500.000 euro for perioden den 1. juli 2016 til den 31. december 2016.

Det foreslås i stk. 5, at skatteministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om indberetning og offentliggørelse af de pågældende oplysninger i Europa-Kommissionens statsstøtteregister.

SKAT er i besiddelse af størstedelen af de påkrævede oplysninger. Det er således alene støttebeløbets størrelse som virksomhederne selv skal indberette til SKAT. Da systemudviklingen endnu ikke er færdiggjort, er det ikke klarlagt, hvorvidt virksomhederne også skal oplyse virksomhedens størrelse. Denne information kan muligvis hentes ud fra tilgængelige systemer. Hvis det viser sig, at SKAT ikke kan hente de nødvendige informationer ud fra tilgængelige systemer, vil det derved ikke være nødvendigt at lovgive herom.

Skatteministeren vil herefter også kunne fastsætte regler om praktiske spørgsmål vedrørende indberetningstidspunkt, indberetning igennem TastSelv m.v.

Danmark er forpligtet til at leve op til Europa-Kommissionens krav om offentliggørelse af, hvilke virksomheder der modtager støtte, og hvor meget støtte disse virksomheder har modtaget, hvis beløbet overstiger 500.000 euro pr. støtteordning pr. kalenderår. Det er derfor nødvendigt at etablere den fornødne hjemmel til at kunne indhente og offentliggøre de påkrævede oplysninger.

Til nr. 4

§ 10 i lov om afgift af naturgas og bygas m.v. indeholder én ordning, der er omfattet af Europa-Kommissionens gennemsigtighedskrav. Den omfattede ordning udgøres af en tilbagebetalingsmulighed for biogas anvendt til procesformål.

Ordningen fremgår af § 10, stk. 1-5, i lov om afgift af naturgas og bygas m.v., at virksomheder der er registreret efter momsloven, kan få tilbagebetalt afgiften i en række tilfælde. Tilbagebetalingen nedsættes med 4,9 øre pr. Nm3, jf. § 10, stk. 15.

For biogas, der anvendes til proces er afgiften ca. 1,2 kr. pr. GJ, svarende til 4,9 øre pr. Nm3. Eksempelvis vil en virksomhed, der i perioden fra 1. juli 2016 til 31. december 2016 har forbrugt 10.000 GJ biogas til proces med en nedre brændværdi på 39,6 MJ pr. Nm3, efter satsen for de øvrige brændsler (4,5 kr. pr. GJ) skulle betale 45.000 kr. i afgift. Efter tilbagebetalingen for biogas, der anvendes til proces, skal der alene betales 12.374 kr. Støtten udgør altså i dette tilfælde 32.626 kr.

Det foreslås i stk. 16, 1. pkt., at virksomheder, der benytter sig af den pågældende tilbagebetalingsmulighed, pålægges at indberette tilbagebetalingsbeløbet til SKAT, hvis beløbet overstiger 500.000 euro i et kalenderår.

Det foreslås i stk. 16, 2. pkt., at omregningen fra danske kroner til euro skal ske efter den kurs, der gælder den første arbejdsdag i oktober i det år, som indberetningen vedrører, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. Da Danmark ikke har tiltrådt euroen, skal der ske en omregning af støttebeløbet fra danske kroner til euro for at afgøre, om støttebeløbet er over tærsklen på 500.000 euro. Indberetning for støtte ydet i 2016 skal således omregnes efter den kurs, der gælder den 3. oktober 2016.

Det foreslås i stk. 16, 3. pkt., at opgørelsen af tilbagebetalingsbeløbet efter stk. 16, 1.-2. pkt. skal ske pr. juridisk enhed. Bestemmelsen præciserer, hvad der i bestemmelsen forstås som en virksomhed. Ved virksomhed forstås en selvstændig juridisk enhed identificeret ved et cvr-nummer. Indberetningen i henhold til denne bestemmelse vil derfor skulle ske pr. selvstændig juridisk enhed, uanset evt. fælles momsregistrering eller underliggende produktionsenheder.

For så vidt angår indberetningen i 2017, vil kravet alene gælde, hvis støttebeløbet overstiger 500.000 euro for perioden den 1. juli 2016 til den 31. december 2016.

Det foreslås i stk. 17, at skatteministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om indberetning og offentliggørelse af de pågældende oplysninger i Europa-Kommissionens statsstøtteregister.

SKAT er i besiddelse af størstedelen af de påkrævede oplysninger. Det er således alene støttebeløbets størrelse som virksomhederne selv skal indberette til SKAT. Da systemudviklingen endnu ikke er færdiggjort, er det ikke klarlagt, hvorvidt virksomhederne også skal oplyse virksomhedens størrelse. Denne information kan muligvis hentes ud fra tilgængelige systemer. Hvis det viser sig, at SKAT ikke kan hente de nødvendige informationer ud fra tilgængelige systemer, vil det derved ikke være nødvendigt at lovgive herom.

Skatteministeren vil herefter også kunne fastsætte regler om praktiske spørgsmål vedrørende indberetningstidspunkt, indberetning igennem TastSelv m.v.

Danmark er forpligtet til at leve op til Europa-Kommissionens krav om offentliggørelse af, hvilke virksomheder der modtager støtte, og hvor meget støtte disse virksomheder har modtaget, hvis beløbet overstiger 500.000 euro pr. støtteordning pr. kalenderår. Det er derfor nødvendigt at etablere den fornødne hjemmel til at kunne indhente og offentliggøre de påkrævede oplysninger.

Til § 4

Til nr. 1

§ 7 i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. indeholder én ordning, der er omfattet af Europa-Kommissionens gennemsigtighedskrav. Den omfattede ordning udgøres af elpatronordningen.

Efter gældende ret har støttemodtagerne i den pågældende ordning ikke pligt til at angive det specifikke støttebeløb.

Ordningen giver momsregistrerede virksomheder ret til - på visse betingelser - at benytte en lempet afgiftssats for fjernvarme, der produceres af afgiftspligtige brændsler eller af afgiftspligtig elektricitet. Ordningen fremgår af § 7, stk. 3 og 4, i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. Det er alene virksomheder med højeffektiv kraftvarmekapacitet, der kan anvende godtgørelsesbestemmelsen. Såfremt virksomheden lever op til betingelserne, kan den del af afgiften, der overstiger 45,8 kr. pr. GJ fjernvarme ab værk i 2016, tilbagebetales. Støttemodtager under denne ordning er således de højeffektive kraftvarmeværker, der får godtgjort en del af afgiftsbetalingen. Ordningen er iværksat med hjemmel i forordning nr. 651/2014 (gruppefritagelsesforordningen).

Det bemærkes, at støtteordningen også er beskrevet i bemærkningerne til § 1, nr. 1.

Input af energi til varmeproduktion beskattes med de normale afgifter. Elpatronordningen fastsætter imidlertid et loft over, hvor meget energiafgiften og CO2-afgiften under visse forudsætninger maksimalt kan udgøre. Den opgøres pr. produceret enhed varme ab værk, uanset om der anvendes kul, gas, olie eller el. Med henblik på overholdelse af loftet sker der godtgørelse både for energiafgiften (kul, gas, olie og el) samt CO2-afgiften. Støttebeløbet behandles derfor under ét.

Hvis fjernvarmeværket eksempelvis har leveret 100.000 kWh fjernvarme ab værk og dertil har brugt 100.000 kWh elektricitet, vil afgiften blive godtgjort ned til 21,4 øre pr. kWh fjernvarme ab værk. Virksomheden vil efter tilbagebetaling alene have betalt 21.400 kr. Hvis elpatronordningen ikke anvendes, udgør afgiften på elvarme 38,3 øre pr. kWh i 2016. Støttebeløbet udgør derfor forskellen mellem 38,3 øre pr. kWh og 21,4 øre pr. kWh i 2016. Støtten vil i dette tilfælde udgøre 16.900 kr. i 2016.

For brændsler godtgøres den del af energiafgiften, der overstiger 45,8 kr. pr. GJ fjernvarme ab værk i 2016. For brændsler godtgøres desuden den del af CO2-afgiften, der overstiger 13,6 kr. pr. GJ fjernvarme ab værk i 2016. Hvis fjernvarmeværket eksempelvis har leveret 2.000 GJ fjernvarme ab værk og derved har forbrugt 72.000 Nm3 naturgas med en nedre brændværdi på 39,6 MJ/Nm3, ville virksomheden som udgangspunkt skulle betale 156.600 kr. i energiafgift og 27.864 kr. i CO2-afgift, dvs. i alt 184.464 kr. Da afgiften tilbagebetales ned til 59,4 kr. pr. GJ fjernvarme ab værk (45,8 kr. pr GJ fjernvarme ab værk for energiafgiften og 13,6 kr. pr. GJ fjernvarme ab værk for CO2-afgiften i 2016), vil virksomheden efter tilbagebetaling alene have betalt 118.800 kr. Støttebeløbet vil i dette tilfælde udgøre 65.664 kr. i 2016 (65.000 kr. for energiafgiften og 664 for CO2-afgiften).

Det foreslås i stk. 9, 1. pkt., at virksomheder, der benytter sig af den pågældende tilbagebetalingsmulighed, pålægges at indberette tilbagebetalingsbeløbet til SKAT, hvis beløbet overstiger 500.000 euro i et kalenderår.

Det foreslås i stk. 9, 2. pkt., at omregningen fra danske kroner til euro skal ske efter den kurs, der gælder den første arbejdsdag i oktober i det år, som indberetningen vedrører, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. Da Danmark ikke har tiltrådt euroen, skal der ske en omregning af støttebeløbet fra danske kroner til euro for at afgøre, om støttebeløbet er over tærsklen på 500.000 euro. Indberetning for støtte ydet i 2016 skal således omregnes efter den kurs, der gælder den 3. oktober 2016.

Det foreslås i stk. 9, 3. pkt., at der ved opgørelsen af tilbagebetalingsbeløbet i stk. 4, 1. pkt., tillægges tilbagebetalingsbeløbet efter de tilsvarende bestemmelser i § 8, stk. 4 og 5, og § 8 a, stk. 1-3, i lov om afgift af naturgas og bygas m.v., § 9, stk. 4 og 5, og § 9 a, stk. 1-3, i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., § 7, stk. 6 og 7, og § 7 b, stk. 1-4, i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter og § 11, stk. 16 og 17, og § 11 f, stk. 1-3, i lov om afgift af elektricitet

Det foreslås i stk. 9, 4. pkt., at opgørelsen af tilbagebetalingsbeløbet efter stk. 9, 1.-3. pkt. skal ske pr. juridisk enhed. Bestemmelsen præciserer, hvad der i bestemmelsen forstås som en virksomhed. Ved virksomhed forstås en selvstændig juridisk enhed identificeret ved et cvr-nummer. Indberetningen i henhold til denne bestemmelse vil derfor skulle ske pr. selvstændig juridisk enhed, uanset evt. fælles momsregistrering eller underliggende produktionsenheder.

For så vidt angår indberetningen i 2017, vil kravet alene gælde, hvis støttebeløbet overstiger 500.000 euro for perioden den 1. juli 2016 til den 31. december 2016.

Det foreslås i stk. 10, at skatteministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om indberetning og offentliggørelse af de pågældende oplysninger i Europa-Kommissionens statsstøtteregister.

SKAT er i besiddelse af størstedelen af de påkrævede oplysninger. Det er således alene støttebeløbets størrelse som virksomhederne selv skal indberette til SKAT. Da systemudviklingen endnu ikke er færdiggjort, er det ikke klarlagt, hvorvidt virksomhederne også skal oplyse virksomhedens størrelse. Denne information kan muligvis hentes ud fra tilgængelige systemer. Hvis det viser sig, at SKAT ikke kan hente de nødvendige informationer ud fra tilgængelige systemer, vil det derved ikke være nødvendigt at lovgive herom.

Skatteministeren vil herefter også kunne fastsætte regler om praktiske spørgsmål vedrørende indberetningstidspunkt, indberetning igennem TastSelv m.v.

Danmark er forpligtet til at leve op til Europa-Kommissionens krav om offentliggørelse af, hvilke virksomheder der modtager støtte, og hvor meget støtte disse virksomheder har modtaget, hvis beløbet overstiger 500.000 euro pr. støtteordning pr. kalenderår. Det er derfor nødvendigt at etablere den fornødne hjemmel til at kunne indhente og offentliggøre de påkrævede oplysninger.

Til nr. 2

§ 7 b i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. indeholder én ordning, der er omfattet af Europa-Kommissionens gennemsigtighedskrav. Den omfattede ordning udgøres af elpatronordningen.

Støtteordningen udgøres af den såkaldte elpatronordning. Denne giver momsregistrerede virksomheder ret til - på visse betingelser - at benytte en lempet afgiftssats for varme, der produceres af afgiftspligtige brændsler eller af afgiftspligtig elektricitet. Ordningen fremgår af § 7 b i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. Det er alene virksomheder med højeffektiv kraftvarmekapacitet, der kan anvende godtgørelsesbestemmelsen. Såfremt virksomheden lever op til betingelserne, kan den del af afgiften, der overstiger 45,8 kr. pr. GJ fjernvarme ab værk i 2016, tilbagebetales. Støttemodtager under denne ordning er således de højeffektive kraftvarmeværker, der får godtgjort en del af afgiftsbetalingen. Ordningen er iværksat med hjemmel i forordning nr. 651/2014 (gruppefritagelsesforordningen).

Input af energi til varmeproduktion beskattes med de normale afgifter. Elpatronordningen fastsætter imidlertid et loft over, hvor meget energiafgiften og CO2-afgiften under visse forudsætninger maksimalt kan udgøre. Den opgøres pr. produceret enhed varme ab værk, uanset om der anvendes kul, gas, olie eller el. Med henblik på overholdelse af loftet sker der godtgørelse både for energiafgiften (kul, gas, olie og el) samt CO2-afgiften. Støttebeløbet behandles derfor under ét.

Hvis fjernvarmeværket eksempelvis har leveret 100.000 kWh fjernvarme ab værk og dertil har brugt 100.000 kWh elektricitet, vil afgiften blive godtgjort ned til 21,4 øre pr. kWh fjernvarme ab værk. Virksomheden vil efter tilbagebetaling alene have betalt 21.400 kr. Hvis elpatronordningen ikke anvendes, udgør afgiften på elvarme 38,3 øre pr. kWh i 2016. Støttebeløbet udgør derfor forskellen mellem 38,3 øre pr. kWh og 21,4 øre pr. kWh i 2016. Støtten vil i dette tilfælde udgøre 16.900 kr. i 2016.

For brændsler godtgøres den del af energiafgiften, der overstiger 45,8 kr. pr. GJ fjernvarme ab værk i 2016. For brændsler godtgøres desuden den del af CO2-afgiften, der overstiger 13,6 kr. pr. GJ fjernvarme ab værk i 2016. Hvis fjernvarmeværket eksempelvis har leveret 2.000 GJ fjernvarme ab værk og derved har forbrugt 72.000 Nm3 naturgas med en nedre brændværdi på 39,6 MJ/Nm3, ville virksomheden som udgangspunkt skulle betale 156.600 kr. i energiafgift og 27.864 kr. i CO2-afgift, dvs. i alt 184.464 kr. Da afgiften tilbagebetales ned til 59,4 kr. pr. GJ fjernvarme ab værk (45,8 kr. pr GJ fjernvarme ab værk for energiafgiften og 13,6 kr. pr. GJ fjernvarme ab værk for CO2-afgiften i 2016), vil virksomheden efter tilbagebetaling alene have betalt 118.800 kr. Støttebeløbet vil i dette tilfælde udgøre 65.664 kr. i 2016 (65.000 kr. for energiafgiften og 664 for CO2-afgiften).

Det foreslås i stk. 5, 1. pkt., at virksomheder, der benytter sig af den pågældende tilbagebetalingsmulighed, pålægges at indberette tilbagebetalingsbeløbet til SKAT, hvis beløbet overstiger 500.000 euro i et kalenderår.

Det foreslås i stk. 5, 2. pkt., at omregningen fra danske kroner til euro skal ske efter den kurs, der gælder den første arbejdsdag i oktober i det år, som indberetningen vedrører, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. Da Danmark ikke har tiltrådt euroen, skal der ske en omregning af støttebeløbet fra danske kroner til euro for at afgøre, om støttebeløbet er over tærsklen på 500.000 euro. Indberetning for støtte ydet i 2016 skal således omregnes efter den kurs, der gælder den 3. oktober 2016.

Det foreslås i stk. 5, 3. pkt., at der ved opgørelsen af tilbagebetalingsbeløbet i stk. 4, 1. pkt., tillægges tilbagebetalingsbeløbet efter de tilsvarende bestemmelser i § 8, stk. 4 og 5, og § 8 a, stk. 1-3, i lov om afgift af naturgas og bygas m.v., § 9, stk. 4 og 5, og § 9 a, stk. 1-3, i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., § 7, stk. 6 og 7, og § 7 b, stk. 1-4, i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter og § 11, stk. 16 og 17, og § 11 f, stk. 1-3, i lov om afgift af elektricitet.

Det foreslås i stk. 5, 4. pkt., at opgørelsen af tilbagebetalingsbeløbet efter stk. 5, 1.-3. pkt. skal ske pr. juridisk enhed. Bestemmelsen præciserer, hvad der i bestemmelsen forstås som en virksomhed. Ved virksomhed forstås en selvstændig juridisk enhed identificeret ved et cvr-nummer. Indberetningen i henhold til denne bestemmelse vil derfor skulle ske pr. selvstændig juridisk enhed, uanset evt. fælles momsregistrering eller underliggende produktionsenheder.

For så vidt angår indberetningen i 2017, vil kravet alene gælde, hvis støttebeløbet overstiger 500.000 euro for perioden den 1. juli 2016 til den 31. december 2016.

Det foreslås i stk. 6, at skatteministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om indberetning og offentliggørelse af de pågældende oplysninger i Europa-Kommissionens statsstøtteregister.

SKAT er i besiddelse af størstedelen af de påkrævede oplysninger. Det er således alene støttebeløbets størrelse som virksomhederne selv skal indberette til SKAT. Da systemudviklingen endnu ikke er færdiggjort, er det ikke klarlagt, hvorvidt virksomhederne også skal oplyse virksomhedens størrelse. Denne information kan muligvis hentes ud fra tilgængelige systemer. Hvis det viser sig, at SKAT ikke kan hente de nødvendige informationer ud fra tilgængelige systemer, vil det derved ikke være nødvendigt at lovgive herom.

Skatteministeren vil herefter også kunne fastsætte regler om praktiske spørgsmål vedrørende indberetningstidspunkt, indberetning igennem TastSelv m.v.

Danmark er forpligtet til at leve op til Europa-Kommissionens krav om offentliggørelse af, hvilke virksomheder der modtager støtte, og hvor meget støtte disse virksomheder har modtaget, hvis beløbet overstiger 500.000 euro pr. støtteordning pr. kalenderår. Det er derfor nødvendigt at etablere den fornødne hjemmel til at kunne indhente og offentliggøre de påkrævede oplysninger.

Til § 5

Til nr. 1

Det følger af § 1, stk. 4, i lov om afgift af kvælstofoxider, at hvor der ikke sker måling af udledning af NO2-ækvivalenter til luften, betales der afgift af den leverede, udleverede og forbrugte mængde varer.

Af lovens § 6, stk. 2, fremgår det endvidere, at registrerede virksomheder, som opgør den udledte mængde efter reglerne i § 1, stk. 4, skal opgøre den afgiftspligtige mængde som mængden af varer omfattet af bilag 1, dog jf. § 7. Benzin er omfattet af bilag 1 som nr. 14 og 15.

Af § 7 i lov om afgift af kvælstofoxider fremgår det herefter, i hvilke situationer der kan foretages fradrag i den afgiftspligtige mængde. Det er blandt andet tilfældet, hvor varerne leveres til en anden registreret virksomhed eller til udlandet.

Det foreslås, at det til lovens § 7 tilføjes, at der kan beregnes et fradrag på 0,14 pct. af den mængde benzin, der udleveres fra den autoriserede oplagshaver, hvis den afgiftspligtige benzin ved udleveringen gennemløber et dampretursystem, som opfylder kravene i bekendtgørelse nr. 1454 af 7. december 2015 om begrænsning af udslip af dampe ved oplagring og distribution af benzin.

Den foreslåede bestemmelse er i overensstemmelse med det, som er gældende i § 8, stk. 1, nr. 6, i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., jf. nedenfor, og lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, som i § 5, stk. 1, nr. 1, henviser til bestemmelsen i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.

Af forarbejderne til § 8, stk. 1, nr. 6, i lov om energiafgift af mineralolieprodukter mv. fremgår det blandt andet, at bestemmelsen er indsat for at undgå, at der sker dobbeltbeskatning i kraft af, at den benzin, som genindvindes, afgiftsberigtiges på ny.

Problematikken angående dobbeltbeskatning er også gældende for så vidt angår NOx-afgiften. SKAT har på den baggrund anlagt den fortolkning, at fradraget på de 0,14 pct. ved brug af godkendte dampretursystemer ligeledes er gældende for så vidt angår NOx-afgiften af benzin.

Med forslaget foreslås det, at indføre hjemmel til, at fradraget på de 0,14 pct. ved brug af godkendte dampretursystemer er gældende for lov om afgift af kvælstofoxider på samme vilkår, som er tilfældet i lov om energiafgift af mineralolieprodukter mv. og lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter.

Til nr. 2

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 3, nr. 3, der indsætter et nyt stk. 2 i § 7 a.

Til nr. 3

Ved § 3 i lov nr. 722 af 25. juni 2010 blev der i § 7 a i lov om afgift af kvælstofoxider indført en alternativ metode til opgørelse af den afgiftspligtige mængde ved afbrænding af halm og anden fast biomasse, bortset fra træflis. Virksomheder, der opgør NOx-afgiften af halm og anden fast biomasse på baggrund af den producerede energimængde (kr./GJ), anvender således efter de gældende regler en virkningsgradsmetode, hvor den producerede energi divideres med en fast virkningsgrad på 0,85. Bestemmelsen blev indført for at afhjælpe de praktiske vanskeligheder, der er forbundet med opgørelse af den afgiftspligtige mængde i disse tilfælde.

Virksomheder, der fyrer med træflis, beregner efter de gældende regler NOx-afgiften efter brændværdien, jf. § 1, stk. 4, i lov om afgift af kvælstofoxider. Virksomhederne får typisk træflisens brændværdi oplyst i forbindelse med faktureringen. Træflisen modtages som oftest fra flere forskellige steder, og brændværdien kan være forskellig fra levering til levering og kan også variere, alt efter hvor våd eller tør træflisen er. Derfor vil den brændværdi, som er oplyst på den enkelte faktura, ofte ikke være retvisende, når træflisen afbrændes.

Det foreslås på denne baggrund at udvide den beskrevne opgørelsesmetode i § 7 a i lov om afgift af kvælstofoxider til også at finde anvendelse for varer omfattet af lovens bilag 1, nr. 20, dvs. for træflis i store anlæg med en indfyret effekt på over 1000 kW.

Det foreslås, at metoden indføres som et valgfrit alternativ til den nugældende opgørelsesmetode.

Til § 6

Til nr. 1

Det følger af lov om afgift af lønsum m.v. § 1, stk. 2, at en række uddannelsesinstitutioner i dag er fritaget for lønsumsafgift for deres undervisningsaktiviteter.

For at sikre afgiftsmæssig ligestilling mellem forskellige uddannelsesinstitutioner, foreslås lønsumsafgiftsfritagelsen for undervisningsaktiviteter udvidet. Endvidere forslås det, at der foretages sproglige præciseringer, og at henvisninger til forskellige uddannelseslove konsekvensrettes.

Ved lov nr. 634 af 16. juni 2014 ændres titlen på lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne til lov om videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne. Det forslås, at henvisningen i lov om afgift af lønsum m.v. konsekvensrettes som følge heraf.

Undervisningsaktiviteter ved deltidsuddannelser omfattet af universitetsloven er i dag fritaget for lønsumsafgift. Det foreslås, at også heltidsuddannelser omfattet af universitetsloven fritages for at betale lønsumsafgift, således at der sker en afgiftsmæssig ligestilling mellem uddannelsesinstitutionerne.

På det kunstneriske område er åben uddannelse omfattet af lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner i dag fritaget for at betale lønsumsafgift. Det foreslås, at lønsumsafgiftsfritagelsen udvides til at omfatte alle uddannelser omfattet af lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, med det formål at sikre afgiftsmæssig ligestilling mellem uddannelsesinstitutionerne.

Det foreslås, at der foretages en sproglig præcisering, således at »og maritime« udgår af henvisningen til uddannelser omfattet af lov om maritime uddannelser.

Det foreslås, at lønsumsafgiftsfritagelsen for undervisningsaktiviteter udvides til at omfatte uddannelser omfattet af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser. Forslaget indebærer således, at undervisningsaktiviteter ved erhvervsakademier for videregående uddannelser og professionshøjskoler for videregående uddannelser fritages for lønsumsafgiften. Henvisningen til uddannelser omfattet af lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser udgår, da disse uddannelser er omfattet af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og derfor forbliver lønsumsafgiftsfritaget på baggrund af den foreslåede formulering.

Professionshøjskoler er som udgangspunkt fritaget for lønsumsafgift for deres undervisningsaktiviteter, dog med undtagelse af udbud af kurser og andre aktiviteter som indtægtsdækket virksomhed. Denne begrænsning af afgiftsfritagelsen foreslås ophævet, da uddannelsesinstitutionerne alligevel ikke er lønsumsafgiftspligtige for så vidt angår disse kurser og indtægtsdækket virksomhed. Uddannelsesinstitutionerne skal derimod betale moms af disse aktiviteter, jf. momslovens § 13, stk. 1 nr. 3, 2. pkt.

Endvidere foreslås lønsumsafgiftsfritagelsen for undervisningsaktiviteter udvidet til også at omfatte uddannelser omfattet af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, uddannelser omfattet af lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og uddannelser omfattet af lov om produktionsskoler.

De foreslåede ændringer har til hensigt at skabe afgiftsmæssig ligestilling mellem de uddannelsesinstitutioner, hvis undervisningsaktiviteter allerede i dag er fritaget for lønsumsafgift, og de uddannelsesinstitutioner der foreslås fritaget for lønsumsafgift.

Til § 7

Til nr. 1

§ 9 i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. indeholder én støtteordning, der er omfattet af Europa-Kommissionens gennemsigtighedskrav. Den omfattede ordning er elpatronordningen.

Efter gældende ret har støttemodtagerne i den pågældende ordning ikke pligt til at angive det specifikke støttebeløb.

Støtteordningen udgøres af den såkaldte elpatronordning. Denne giver momsregistrerede virksomheder ret til - på visse betingelser - at benytte en lempet afgiftssats for fjernvarme, der produceres af afgiftspligtige brændsler eller af afgiftspligtig elektricitet. Ordningen fremgår af § 9, stk. 4 og 5, i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. Det er alene virksomheder med højeffektiv kraftvarmekapacitet, der kan anvende godtgørelsesbestemmelsen. Såfremt virksomheden lever op til betingelserne, kan den del af afgiften, der overstiger 45,8 kr. pr. GJ fjernvarme ab værk i 2016, tilbagebetales. Støttemodtager under denne ordning er således de højeffektive kraftvarmeværker, der får godtgjort en del af afgiftsbetalingen. Ordningen er iværksat med hjemmel i forordning nr. 651/2014 (gruppefritagelsesforordningen).

Det bemærkes, at denne støtteordning også er beskrevet i bemærkningerne til § 1, nr. 1.

Input af energi til varmeproduktion beskattes med de normale afgifter. Elpatronordningen fastsætter imidlertid et loft over, hvor meget energiafgiften og CO2-afgiften under visse forudsætninger maksimalt kan udgøre. Den opgøres pr. produceret enhed varme ab værk, uanset om der anvendes kul, gas, olie eller el. Med henblik på overholdelse af loftet sker der godtgørelse både for energiafgiften (kul, gas, olie og el) samt CO2-afgiften. Støttebeløbet behandles derfor under ét.

Hvis fjernvarmeværket eksempelvis har leveret 100.000 kWh fjernvarme ab værk og dertil har brugt 100.000 kWh elektricitet, vil afgiften blive godtgjort ned til 21,4 øre pr. kWh fjernvarme ab værk. Virksomheden vil efter tilbagebetaling alene have betalt 21.400 kr. Hvis elpatronordningen ikke anvendes, udgør afgiften på elvarme 38,3 øre pr. kWh i 2016. Støttebeløbet udgør derfor forskellen mellem 38,3 øre pr. kWh og 21,4 øre pr. kWh i 2016. Støtten vil i dette tilfælde udgøre 16.900 kr. i 2016.

For brændsler godtgøres den del af energiafgiften, der overstiger 45,8 kr. pr. GJ fjernvarme ab værk i 2016. For brændsler godtgøres desuden den del af CO2-afgiften, der overstiger 13,6 kr. pr. GJ fjernvarme ab værk i 2016. Hvis fjernvarmeværket eksempelvis har leveret 2.000 GJ fjernvarme ab værk og derved har forbrugt 72.000 Nm3 naturgas med en nedre brændværdi på 39,6 MJ/Nm3, ville virksomheden som udgangspunkt skulle betale 156.600 kr. i energiafgift og 27.864 kr. i CO2-afgift, dvs. i alt 184.464 kr. Da afgiften tilbagebetales ned til 59,4 kr. pr. GJ fjernvarme ab værk (45,8 kr. pr GJ fjernvarme ab værk for energiafgiften og 13,6 kr. pr. GJ fjernvarme ab værk for CO2-afgiften i 2016), vil virksomheden efter tilbagebetaling alene have betalt 118.800 kr. Støttebeløbet vil i dette tilfælde udgøre 65.664 kr. i 2016 (65.000 kr. for energiafgiften og 664 for CO2-afgiften).

Det foreslås i stk. 16, 1. pkt., at virksomheder, der benytter sig af den pågældende tilbagebetalingsmulighed, pålægges at indberette tilbagebetalingsbeløbet til SKAT, hvis beløbet overstiger 500.000 euro i et kalenderår.

Det foreslås i stk. 16, 2. pkt., at omregningen fra danske kroner til euro skal ske efter den kurs, der gælder den første arbejdsdag i oktober i det år, som indberetningen vedrører, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. Da Danmark ikke har tiltrådt euroen, skal der ske en omregning af støttebeløbet fra danske kroner til euro for at afgøre, om støttebeløbet er over tærsklen på 500.000 euro. Indberetning for støtte ydet i 2016 skal således omregnes efter den kurs, der gælder den 3. oktober 2016.

Det foreslås i stk. 16, 3. pkt., at der ved opgørelsen af tilbagebetalingsbeløbet i stk. 16, 1. pkt., tillægges tilbagebetalingsbeløbet efter de tilsvarende bestemmelser i § 8, stk. 4 og 5, og § 8 a, stk. 1-3, i lov om afgift af naturgas og bygas m.v., § 11, stk. 16 og 17, og § 11 f, stk. 1-3, i lov om afgift af elektricitet, § 7, stk. 3 og 4, og § 7 b, stk. 1-4, i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og § 7, stk. 6 og 7, og § 7 b, stk. 1-4, i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter.

Det foreslås i stk. 16, 4. pkt., at opgørelsen af tilbagebetalingsbeløbet efter stk. 16, 1.-3. pkt. skal ske pr. juridisk enhed. Bestemmelsen præciserer, hvad der i bestemmelsen forstås som en virksomhed. Ved virksomhed forstås en selvstændig juridisk enhed identificeret ved et cvr-nummer. Indberetningen i henhold til denne bestemmelse vil derfor skulle ske pr. selvstændig juridisk enhed, uanset evt. fælles momsregistrering eller underliggende produktionsenheder.

For så vidt angår indberetningen i 2017, vil kravet alene gælde, hvis støttebeløbet overstiger 500.000 euro for perioden den 1. juli 2016 til den 31. december 2016.

Det foreslås i stk. 17, at skatteministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om indberetning og offentliggørelse af de pågældende oplysninger i Europa-Kommissionens statsstøtteregister.

SKAT er i besiddelse af størstedelen af de påkrævede oplysninger. Det er således alene støttebeløbets størrelse som virksomhederne selv skal indberette til SKAT. Da systemudviklingen endnu ikke er færdiggjort, er det ikke klarlagt, hvorvidt virksomhederne også skal oplyse virksomhedens størrelse. Denne information kan muligvis hentes ud fra tilgængelige systemer. Hvis det viser sig, at SKAT ikke kan hente de nødvendige informationer ud fra tilgængelige systemer, vil det derved ikke være nødvendigt at lovgive herom.

Skatteministeren vil herefter også kunne fastsætte regler om praktiske spørgsmål vedrørende indberetningstidspunkt, indberetning igennem TastSelv m.v.

Danmark er forpligtet til at leve op til Europa-Kommissionens krav om offentliggørelse af, hvilke virksomheder der modtager støtte, og hvor meget støtte disse virksomheder har modtaget, hvis beløbet overstiger 500.000 euro pr. støtteordning pr. kalenderår. Det er derfor nødvendigt at etablere den fornødne hjemmel til at kunne indhente og offentliggøre de påkrævede oplysninger.

Til nr. 2

§ 9 a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. indeholder én støtteordning, der er omfattet af Europa-Kommissionens gennemsigtighedskrav. Den omfattede ordning er elpatronordningen.

Støtteordningen udgøres af den såkaldte elpatronordning. Denne giver momsregistrerede virksomheder ret til - på visse betingelser - at benytte en lempet afgiftssats for varme, der produceres af afgiftspligtige brændsler eller af afgiftspligtig elektricitet. Ordningen fremgår af § 9 a, i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. Såfremt virksomheden lever op til betingelserne, kan den del af afgiften, der overstiger 45,8 kr. pr. GJ fjernvarme ab værk i 2016, tilbagebetales. Støttemodtager under denne ordning er således de højeffektive kraftvarmeværker, der får godtgjort en del af afgiftsbetalingen. Ordningen er iværksat med hjemmel i forordning nr. 651/2014 (gruppefritagelsesforordningen).

Det bemærkes, at denne støtteordning også er beskrevet i bemærkningerne til § 1, nr. 1.

Input af energi til varmeproduktion beskattes med de normale afgifter. Elpatronordningen fastsætter imidlertid et loft over, hvor meget energiafgiften og CO2-afgiften under visse forudsætninger maksimalt kan udgøre. Den opgøres pr. produceret enhed varme ab værk, uanset om der anvendes kul, gas, olie eller el. Med henblik på overholdelse af loftet sker der godtgørelse både for energiafgiften (kul, gas, olie og el) samt CO2-afgiften. Støttebeløbet behandles derfor under ét.

Hvis fjernvarmeværket eksempelvis har leveret 100.000 kWh fjernvarme ab værk og dertil har brugt 100.000 kWh elektricitet, vil afgiften blive godtgjort ned til 21,4 øre pr. kWh fjernvarme ab værk. Virksomheden vil efter tilbagebetaling alene have betalt 21.400 kr. Hvis elpatronordningen ikke anvendes, udgør afgiften på elvarme 38,3 øre pr. kWh i 2016. Støttebeløbet udgør derfor forskellen mellem 38,3 øre pr. kWh og 21,4 øre pr. kWh i 2016. Støtten vil i dette tilfælde udgøre 16.900 kr. i 2016.

For brændsler godtgøres den del af energiafgiften, der overstiger 45,8 kr. pr. GJ fjernvarme ab værk i 2016. For brændsler godtgøres desuden den del af CO2-afgiften, der overstiger 13,6 kr. pr. GJ fjernvarme ab værk i 2016. Hvis fjernvarmeværket eksempelvis har leveret 2.000 GJ fjernvarme ab værk og derved har forbrugt 72.000 Nm3 naturgas med en nedre brændværdi på 39,6 MJ/Nm3, ville virksomheden som udgangspunkt skulle betale 156.600 kr. i energiafgift og 27.864 kr. i CO2-afgift, dvs. i alt 184.464 kr. Da afgiften tilbagebetales ned til 59,4 kr. pr. GJ fjernvarme ab værk (45,8 kr. pr GJ fjernvarme ab værk for energiafgiften og 13,6 kr. pr. GJ fjernvarme ab værk for CO2-afgiften i 2016), vil virksomheden efter tilbagebetaling alene have betalt 118.800 kr. Støttebeløbet vil i dette tilfælde udgøre 65.664 kr. i 2016 (65.000 kr. for energiafgiften og 664 for CO2-afgiften).

Det foreslås i stk. 4, 1. pkt., at virksomheder, der benytter sig af den pågældende tilbagebetalingsmulighed, pålægges at indberette tilbagebetalingsbeløbet til SKAT, hvis beløbet overstiger 500.000 euro i et kalenderår.

Det foreslås i stk. 4, 2. pkt., at omregningen fra danske kroner til euro skal ske efter den kurs, der gælder den første arbejdsdag i oktober i det år, som indberetningen vedrører, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. Da Danmark ikke har tiltrådt euroen, skal der ske en omregning af støttebeløbet fra danske kroner til euro for at afgøre, om støttebeløbet er over tærsklen på 500.000 euro. Indberetning for støtte ydet i 2016 skal således omregnes efter den kurs, der gælder den 3. oktober 2016.

Det foreslås i stk. 4, 3. pkt., at der ved opgørelsen af tilbagebetalingsbeløbet i stk. 4, 1. pkt., tillægges tilbagebetalingsbeløbet efter de tilsvarende bestemmelser i § 8, stk. 4 og 5, og § 8 a, stk. 1-3, i lov om afgift af naturgas og bygas m.v., § 7, stk. 3 og 4, og § 7 b, stk. 1-4, i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., § 7, stk. 6 og 7, og § 7 b, stk. 1-4, i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter og § 11, stk. 16 og 17, og § 11 f, stk. 1-3, i lov om afgift af elektricitet.

Det foreslås i stk. 4, 4. pkt., at opgørelsen af tilbagebetalingsbeløbet efter stk. 4, 1.-3. pkt. skal ske pr. juridisk enhed. Bestemmelsen præciserer, hvad der i bestemmelsen forstås som en virksomhed. Ved virksomhed forstås en selvstændig juridisk enhed identificeret ved et cvr-nummer. Indberetningen i henhold til denne bestemmelse vil derfor skulle ske pr. selvstændig juridisk enhed, uanset evt. fælles momsregistrering eller underliggende produktionsenheder.

For så vidt angår indberetningen i 2017, vil kravet alene gælde, hvis støttebeløbet overstiger 500.000 euro for perioden den 1. juli 2016 til den 31. december 2016.

Det foreslås i stk. 5, at skatteministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om indberetning og offentliggørelse af de pågældende oplysninger i Europa-Kommissionens statsstøtteregister.

SKAT er i besiddelse af størstedelen af de påkrævede oplysninger. Det er således alene støttebeløbets størrelse som virksomhederne selv skal indberette til SKAT. Da systemudviklingen endnu ikke er færdiggjort, er det ikke klarlagt, hvorvidt virksomhederne også skal oplyse virksomhedens størrelse. Denne information kan muligvis hentes ud fra tilgængelige systemer. Hvis det viser sig, at SKAT ikke kan hente de nødvendige informationer ud fra tilgængelige systemer, vil det derved ikke være nødvendigt at lovgive herom.

Skatteministeren vil herefter også kunne fastsætte regler om praktiske spørgsmål vedrørende indberetningstidspunkt, indberetning igennem TastSelv m.v.

Danmark er forpligtet til at leve op til Europa-Kommissionens krav om offentliggørelse af, hvilke virksomheder der modtager støtte, og hvor meget støtte disse virksomheder har modtaget, hvis beløbet overstiger 500.000 euro pr. støtteordning pr. kalenderår. Det er derfor nødvendigt at etablere den fornødne hjemmel til at kunne indhente og offentliggøre de påkrævede oplysninger.

Til nr. 3

§ 11 i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. indeholder én ordning, der er omfattet af Europa-Kommissionens gennemsigtighedskrav. Den omfattede ordning er godtgørelsen af mineralolieafgift af motorbrændstof, der anvendes til jordbrug m.v.

Støtteordningen udgøres af en godtgørelsesordning for motorbrændstof, der udelukkende anvendes til afgiftspligtig virksomhed efter momsloven med jordbrug, husdyrbrug, gartneri, frugtavl, skovbrug, fiskeri, dambrug eller pelsdyravl, som er omfattet af Europa-Kommissionens gennemsigtighedskrav. Ordningen fremgår af § 11, stk. 3, i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. Efter denne bestemmelse kan mineralolieafgift af motorbrændstof - under visse betingelser - tilbagebetales i samme omfang, som virksomheden har fradragsret for indgående merværdiafgift for olieprodukter og varme. Støttemodtagere er virksomheder, der benytter godtgørelsesordningen i § 11, stk. 3, i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. Satsen for motorbrændstof, der anvendes til jordbrug m.v., udgør 1,8 pct. af den fulde energiafgift.

Støttebeløbet beregnes som forskellen mellem processatsen på 4,5 kr. pr. GJ og satsen efter godtgørelse for motorbrændstof, der anvendes til jordbrug m.v. det pågældende år. Processatsen på 4,5 kr. pr. GJ gælder generelt for øvrige processer, hvor der anvendes fossile brændsler. Ordningen er iværksat med hjemmel i forordning nr. 651/2014 (gruppefritagelsesforordningen).

Støttebeløbet skal for ovenstående ordning opgøres som forskellen mellem processatsen på 4,5 kr. pr. GJ og satsen efter godtgørelse. Støttebeløbet svarer dermed ikke til den godtgørelse, virksomheden opnår via deres momsangivelse. Eksempelvis vil en virksomhed, der i perioden fra den 1. juli 2016 til den 31. december 2016, der anvender 20.000 l dieselolie (ca. 717 GJ), der udelukkende anvendes til afgiftspligtig virksomhed efter momsloven med jordbrug m.v., som udgangspunkt skulle betale 60.420 kr. i mineralolieafgift i 2016 (302,1 øre pr. l i 2016 * 20.000 l). Efter godtgørelse skal virksomheden alene betale 1.088 kr. i mineralolieafgift i 2016, svarende til ca. 1,5 kr. pr. GJ eller 5,4 øre pr. liter i 2016 (1,8 pct. af 302,1 øre pr. l). Støtten i dette tilfælde ca. 3 kr. pr. GJ i 2016 (4,5 kr. pr. GJ - 1,5 kr. pr. GJ). Støttebeløbet udgør dermed 2.141 kr. i 2016.

Det foreslås i stk. 18, 1. pkt., at virksomheder, der benytter sig af den pågældende tilbagebetalingsmulighed, pålægges at indberette tilbagebetalingsbeløbet til SKAT, hvis beløbet overstiger 500.000 euro i et kalenderår.

Det foreslås i stk. 18, 2. pkt., at omregningen fra danske kroner til euro skal ske efter den kurs, der gælder den første arbejdsdag i oktober i det år, som indberetningen vedrører, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. Da Danmark ikke har tiltrådt euroen, skal der ske en omregning af støttebeløbet fra danske kroner til euro for at afgøre, om støttebeløbet er over tærsklen på 500.000 euro. Indberetning for støtte ydet i 2016 skal således omregnes efter den kurs, der gælder den 3. oktober 2016.

Det foreslås i stk. 18, 3. pkt., at opgørelsen af tilbagebetalingsbeløbet efter stk. 18, 1.-3. pkt. skal ske pr. juridisk enhed. Bestemmelsen præciserer, hvad der i bestemmelsen forstås som en virksomhed. Ved virksomhed forstås en selvstændig juridisk enhed identificeret ved et cvr-nummer. Indberetningen i henhold til denne bestemmelse vil derfor skulle ske pr. selvstændig juridisk enhed, uanset evt. fælles momsregistrering eller underliggende produktionsenheder.

For så vidt angår indberetningen i 2017, vil kravet alene gælde, hvis støttebeløbet overstiger 500.000 euro for perioden den 1. juli 2016 til den 31. december 2016.

Det foreslås i stk. 19, at skatteministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om indberetning og offentliggørelse af de pågældende oplysninger i Europa-Kommissionens statsstøtteregister.

SKAT er i besiddelse af størstedelen af de påkrævede oplysninger. Det er således alene støttebeløbets størrelse som virksomhederne selv skal indberette til SKAT. Da systemudviklingen endnu ikke er færdiggjort, er det ikke klarlagt, hvorvidt virksomhederne også skal oplyse virksomhedens størrelse. Denne information kan muligvis hentes ud fra tilgængelige systemer. Hvis det viser sig, at SKAT ikke kan hente de nødvendige informationer ud fra tilgængelige systemer, vil det derved ikke være nødvendigt at lovgive herom.

Skatteministeren vil herefter også kunne fastsætte regler om praktiske spørgsmål vedrørende indberetningstidspunkt, indberetning igennem TastSelv m.v.

Danmark er forpligtet til at leve op til Europa-Kommissionens krav om offentliggørelse af, hvilke virksomheder der modtager støtte, og hvor meget støtte disse virksomheder har modtaget, hvis beløbet overstiger 500.000 euro pr. støtteordning pr. kalenderår. Det er derfor nødvendigt at etablere den fornødne hjemmel til at kunne indhente og offentliggøre de påkrævede oplysninger.

Til § 8

§ 11 i lov om afgift af spildevand indeholder én ordning, der er omfattet af Europa-Kommissionens gennemsigtighedskrav. Den omfattede ordning udgøres af en mulighed for godtgørelse af spildevandsafgift ved visse processer.

Efter gældende ret har støttemodtagerne i den pågældende ordning ikke pligt til at angive det specifikke støttebeløb.

Støtteordningen udgøres af en godtgørelsesordning for den del af afgiften, der vedrører afgiftspligtig udledning af spildevand, når en vis del af afgiften kan henføres til forarbejdningen af fisk, krebsdyr, bløddyr og andre hvirvelløse dyr eller dele heraf, fremstillingen af cellulose eller fremstillingen af rør- og roesukker på baggrund af sukkerroer og sukkerrør. Ordningen fremgår af § 11, stk. 1, i lov om afgift af spildevand. Ordningen er statsstøttegodkendt efter Europa-Kommissionens retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi.

Støtten opgøres som den del af afgiften, der godtgøres efter § 11, stk. 1. Virksomhederne skal betale minimum 30.000 kr. i spildevandsafgift. Derfor beregnes støttebeløbet for f.eks. forarbejdning af fisk som 80 pct. af virksomhedens afgiftsbetaling fratrukket 30.000 kr. Eksempelvis vil en virksomhed, der i perioden fra den 1. juli 2016 til den 31. december 2016 har betalt 200.000 kr. i spildevandsafgift for produktion, hvor mindst 80 pct. af afgiften kan henføres til forarbejdningen af fisk, kunne få godtgjort 80 pct. af 170.000 kr. (200.000 kr. - 30.000 kr.). Det vil sige, at støtten i dette tilfælde vil udgøre 136.000 kr.

Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., at virksomheder, der benytter sig af den pågældende godtgørelsesmulighed, pålægges at indberette tilbagebetalingsbeløbet til SKAT, hvis beløbet overstiger 500.000 euro i et kalenderår.

Det foreslås i stk. 3, 2. pkt., at omregningen fra danske kroner til euro skal ske efter den kurs, der gælder den første arbejdsdag i oktober i det år, som indberetningen vedrører, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. Da Danmark ikke har tiltrådt euroen, skal der ske en omregning af støttebeløbet fra danske kroner til euro for at afgøre, om støttebeløbet er over tærsklen på 500.000 euro. Indberetning for støtte ydet i 2016 skal således omregnes efter den kurs, der gælder den 3. oktober 2016.

Det foreslås i stk. 3, 3. pkt., at opgørelsen af tilbagebetalingsbeløbet efter stk. 3, 1. pkt. skal ske pr. juridisk enhed. Ved virksomhed forstås en selvstændig juridisk enhed identificeret ved et cvr-nummer. Indberetningen i henhold til denne bestemmelse vil derfor skulle ske pr. selvstændig juridisk enhed, uanset evt. fælles momsregistrering eller underliggende produktionsenheder.

For så vidt angår indberetningen i 2017, vil kravet alene gælde, hvis støttebeløbet overstiger 500.000 euro for perioden fra den 1. juli 2016 til den 31. december 2016.

Det foreslås i stk. 4, at skatteministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om indberetning og offentliggørelse af de pågældende oplysninger i Europa-Kommissionens statsstøtteregister.

SKAT er i besiddelse af størstedelen af de påkrævede oplysninger. Det er således alene støttebeløbets størrelse som virksomhederne selv skal indberette til SKAT. Da systemudviklingen endnu ikke er færdiggjort, er det ikke klarlagt, hvorvidt virksomhederne også skal oplyse virksomhedens størrelse. Denne information kan muligvis hentes ud fra tilgængelige systemer. Hvis det viser sig, at SKAT ikke kan hente de nødvendige informationer ud fra tilgængelige systemer, vil det derved ikke være nødvendigt at lovgive herom.

Skatteministeren vil også kunne fastsætte regler om praktiske spørgsmål vedrørende indberetningstidspunkt, indberetning igennem TastSelv m.v.

Danmark er forpligtet til at leve op til Europa-Kommissionens krav om offentliggørelse af, hvilke virksomheder der modtager støtte, og hvor meget støtte disse virksomheder har modtaget, hvis beløbet overstiger 500.000 euro pr. støtteordning pr. kalenderår. Det er derfor nødvendigt at etablere den fornødne hjemmel til at kunne indhente og offentliggøre de påkrævede oplysninger.

Til § 9

§ 33 i lov om afgift af svovl indeholder én ordning, der er omfattet af Europa-Kommissionens gennemsigtighedskrav. Den omfattede ordning udgøres af et særligt bundfradrag i lov om afgift af svovl.

Efter gældende ret har støttemodtagerne i den pågældende ordning ikke pligt til at angive det specifikke støttebeløb.

Støtteordningen udgøres af et særligt bundfradrag, der fremgår af § 33, stk. 1-9, i lov om afgift af svovl. Ordningen er statsstøttegodkendt efter Europa-Kommissionens retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi.

Støttebeløbet udgør i denne ordning værdien af bundfradraget. Hvis en virksomhed fra den 1. juli 2016 til den 31. december 2016 har brugt 100.000 GJ brændsel og har udledt 7 t svovl, har virksomheden en emissionsfaktor på 70 g svovl/GJ. Bundfradraget udgør 50 g svovl/GJ, hvilket svarer til 5.000 kg svovl (50 g svovl/GJ * 100.000 GJ). Svovlafgiften udgør 11,6 kr. pr. kg svovldioxid udledt til luften i 2016. Dermed udgør støttebeløbet 58.000 kr. i 2016.

Det foreslås i stk. 10, 1. pkt., at virksomheder der benytter sig af den pågældende tilbagebetalingsmulighed, pålægges at indberette tilbagebetalingsbeløbet til SKAT, hvis beløbet overstiger 500.000 euro.

Det foreslås i stk. 10, 2. pkt., at omregningen fra danske kroner til euro skal ske efter den kurs, der gælder den første arbejdsdag i oktober i det år, som indberetningen vedrører, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. Da Danmark ikke har tiltrådt euroen, skal der ske en omregning af støttebeløbet fra danske kroner til euro for at afgøre, om støttebeløbet er over tærsklen på 500.000 euro. Indberetning for støtte ydet i 2016 skal således omregnes efter den kurs, der gælder den 3. oktober 2016.

Det foreslås i stk. 10, 3. pkt., at opgørelsen af tilbagebetalingsbeløbet efter stk. 10, 1. pkt. skal ske pr. juridisk enhed. Ved virksomhed forstås en selvstændig juridisk enhed identificeret ved et cvr-nummer. Indberetningen i henhold til denne bestemmelse vil derfor skulle ske pr. selvstændig juridisk enhed, uanset evt. fælles momsregistrering eller underliggende produktionsenheder.

For så vidt angår indberetningen i 2017, vil kravet alene gælde, hvis støttebeløbet overstiger 500.000 euro for perioden fra den 1. juli 2016 til den 31. december 2016.

Det foreslås desuden, at skatteministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om indberetning og offentliggørelse af de pågældende oplysninger i Europa-Kommissionens statsstøtteregister.

SKAT er i besiddelse af størstedelen af de påkrævede oplysninger. Det er således alene støttebeløbets størrelse som virksomhederne selv skal indberette til SKAT. Da systemudviklingen endnu ikke er færdiggjort, er det ikke klarlagt, hvorvidt virksomhederne også skal oplyse virksomhedens størrelse. Denne information kan muligvis hentes ud fra tilgængelige systemer. Hvis det viser sig, at SKAT ikke kan hente de nødvendige informationer ud fra tilgængelige systemer, vil det derved ikke være nødvendigt at lovgive herom.

Skatteministeren vil også kunne fastsætte regler om praktiske spørgsmål vedrørende indberetningstidspunkt, indberetning igennem TastSelv m.v.

Danmark er forpligtet til at leve op til Europa-Kommissionens krav om offentliggørelse af, hvilke virksomheder der modtager støtte, og hvor meget støtte disse virksomheder har modtaget, hvis beløbet overstiger 500.000 euro pr. støtteordning pr. kalenderår. Det er derfor nødvendigt at etablere den fornødne hjemmel til at kunne indhente og offentliggøre de påkrævede oplysninger.

Til § 10

§ 21 i lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love og om ophævelse af lov om ændring af lov om afgift af affald og råstoffer indeholder én ordning, der er omfattet af Europa-Kommissionens gennemsigtighedskrav. Den omfattede ordning udgøres af en tilbagebetalingsmulighed af afgift af elektricitet forbrugt af en virksomhed i forbindelse med opladning af batterier til registrerede elbiler. Ordningen udløber den 31. december 2016.

Efter gældende ret har støttemodtagerne i den pågældende ordning ikke pligt til at angive det specifikke støttebeløb.

Støtteordningen udgøres af en tilbagebetaling af afgift af elektricitet forbrugt af en virksomhed i forbindelse med opladning af batterier til registrerede elbiler. Ordningen fremgår af § 21 i lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love og om ophævelse af lov om ændring af lov om afgift af affald og råstoffer. Tilbagebetalingen omfatter elektricitet anvendt i ladestandere, herunder hurtigladere der drives for virksomhedens regning og risiko, og elektricitet anvendt til opladning af batterier på batteriskiftestationer. Ordningen er iværksat med hjemmel i forordning nr. 651/2014 (gruppefritagelsesforordningen).

Støttebeløbet skal for ovenstående ordning opgøres som forskellen mellem den almindelige sats på afgift af elektricitet ned til 0,4 øre pr. kWh for den af virksomheden forbrugte elektricitet. Eksempelvis vil en virksomhed, der har forbrugt 200.000 kWh fra 1. juli 2016 til 31. december 2016, som udgangspunkt skulle betale 177.000 kr. i elafgift efter den almindelige sats på 88,5 øre pr. kWh i 2016. Efter godtgørelse ned til minimumsafgiften på 0,4 øre pr. kWh, vil virksomheden alene have betalt 800 kr. Støttebeløbet vil i dette tilfælde udgøre 176.200 kr. i 2016.

Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., at virksomheder, der benytter sig af den pågældende tilbagebetalingsmulighed, pålægges at indberette tilbagebetalingsbeløbet til SKAT, hvis beløbet overstiger 500.000 euro.

Det foreslås i stk. 3, 2. pkt., at omregningen fra danske kroner til euro skal ske efter den kurs, der gælder den første arbejdsdag i oktober i det år, som indberetningen vedrører, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. Da Danmark ikke har tiltrådt euroen, skal der ske en omregning af støttebeløbet fra danske kroner til euro for at afgøre, om støttebeløbet er over tærsklen på 500.000 euro. Indberetning for støtte ydet i 2016 skal således omregnes efter den kurs, der gælder den 3. oktober 2016.

Det foreslås i stk. 3, 3. pkt., at opgørelsen af tilbagebetalingsbeløbet efter stk. 10, 1. pkt. skal ske pr. juridisk enhed. Ved virksomhed forstås en selvstændig juridisk enhed identificeret ved et cvr-nummer. Indberetningen i henhold til denne bestemmelse vil derfor skulle ske pr. selvstændig juridisk enhed, uanset evt. fælles momsregistrering eller underliggende produktionsenheder.

For så vidt angår indberetningen i 2017, vil kravet alene gælde, hvis støttebeløbet overstiger 500.000 euro for perioden fra den 1. juli 2016 til den 31. december 2016.

Det foreslås i stk. 4, at skatteministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om indberetning og offentliggørelse af de pågældende oplysninger i Europa-Kommissionens statsstøtteregister.

SKAT er i besiddelse af størstedelen af de påkrævede oplysninger. Det er således alene støttebeløbets størrelse som virksomhederne selv skal indberette til SKAT. Da systemudviklingen endnu ikke er færdiggjort, er det ikke klarlagt, hvorvidt virksomhederne også skal pålægges at oplyse virksomhedens størrelse. Denne information kan muligvis hentes ud fra tilgængelige systemer. Hvis det viser sig, at SKAT ikke kan hente de nødvendige informationer ud fra tilgængelige systemer, vil det derved ikke være nødvendigt at lovgive herom.

Skatteministeren vil også kunne fastsætte regler om praktiske spørgsmål vedrørende indberetningstidspunkt, indberetning igennem TastSelv m.v.

Danmark er forpligtet til at leve op til Europa-Kommissionens krav om offentliggørelse af, hvilke virksomheder der modtager støtte, og hvor meget støtte disse virksomheder har modtaget, hvis beløbet overstiger 500.000 euro pr. støtteordning pr. kalenderår. Det er derfor nødvendigt at etablere den fornødne hjemmel til at kunne indhente og offentliggøre de påkrævede oplysninger.

Til § 11

Til nr. 1

I den gældende registreringslov lyder underoverskriften inden § 4 »Traktorer, der skal godkendes«. Registreringslovens § 4 omfatter i dag alene godkendte traktorer.

Med forslaget ændres underoverskriften til »Traktorer og blokvogne, der skal godkendes«, idet underoverskriften herved også omfatter godkendte blokvogne. Ændringen i underoverskriften er en konsekvensændring, som følger af de i nr. 2 stillede forslag.

Til nr. 2

En blokvogn er et motordrevet køretøj eller et påhængskøretøj, der anvendes til særtransporter, dvs. transporter af udeleligt gods, der nødvendiggør overskridelse af en eller flere af bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 577 af 6. juni 2011 om køretøjers største bredde, længde, højde, vægt og akseltryk (dimensionsbekendtgørelsen).

Det fremgår af færdselslovens § 2, nr. 3, at en blokvogn er et motordrevet køretøj eller et dertil koblet køretøj, hvis vægt, akseltryk, dimensioner eller øvrige konstruktion udelukker køretøjet fra registrering, og som er beregnet til transport af særligt tungt eller omfangsrigt gods.

Færdselslovens § 2, nr. 3, skal ses i sammenhæng med § 2, stk. 1, i lov om registrering af køretøjer, hvoraf det fremgår, at motorkøretøjer, visse traktorer, visse knallerter, påhængs- eller sættevogne til et køretøj, der skal registreres, campingvogn eller et andet påhængsredskab end campingvogn, der tilkobles et motorkøretøj, hvis påhængsredskabets konstruktion gør det muligt at trække det med en større hastighed end 30 km/t., skal registreres i Køretøjsregisteret og forsynes med nummerplader, inden køretøjet tages i brug på færdselslovens område.

I lov om registrering af køretøjer fremgår det endvidere af § 4, at godkendte traktorer skal registreres i Køretøjsregisteret. Disse traktorer må imidlertid ikke anvendes på vejene, medmindre der er tale om traktorer, der tilhører ejeren eller brugeren af en landbrugs-, gartneri- eller skovbrugsejendom. Sådanne traktorer kan opnå godkendelse til transport af arbejdsredskaber og transport af produkter under nærmere afgrænsede forhold, jf. § 4, stk. 1, nr. 1-2, i lov om registrering af køretøjer. Godkendte traktorer efter § 4 i lov om registrering af køretøjer, bliver registreret i Køretøjsregisteret og får udskrevet en EU-registreringsattest.

De nærmere regler for anvendelse af blokvogne samt syn og godkendelse heraf, findes i bekendtgørelse nr. 1328 af 10. december 2014 (særtransportbekendtgørelsen).

For at kunne gøre brug af en blokvogn på det danske vejnet skal blokvognen synes og godkendes af en synsvirksomhed. Synsvirksomheden udsteder herefter en blokvognsattest, som indeholder oplysninger om de tekniske køretøjsdata og om, at godkendelsen meddeles for en periode på 14 måneder. Særlige blokvognsnummerplader udleveres herefter af SKAT. Anmodningen om udlevering af blokvognsnummerplader skal være ledsaget af den af synsvirksomhedens udstedte blokvognsattest. Blokvognsnummerplader udleveres ligeledes for en periode på højst 14 måneder. Udleveringsperioden kan dog forlænges af SKAT i forbindelse med et nyt syn.

Blokvogne er i medfør af færdselslovens § 2, nr. 3, udelukket fra at blive registreret i Køretøjsregisteret, og der er dermed heller ikke mulighed for at få udstedt en EU-registreringsattest for en blokvogn i overensstemmelse med Rådets direktiv 99/37/EF af 29. april 1999 om registreringsdokumenter for motorkøretøjer. Den gældende ordning skaber problemer for danske transportvirksomheder, da blokvognsattesten ikke opfylder de krav, som andre EU-lande stiller til kørsel med blokvogne. I andre EU-lande bliver blokvogne registreret og får udskrevet en EU-registreringsattest.

Da blokvogne grundet deres vægt, akseltryk, dimensioner eller øvrige konstruktion ikke kan opnå en almindelig registrering i Køretøjsregisteret, jf. færdselsloven § 2, nr. 3, foreslås det i § 4, stk. 3, 1. pkt., at blokvogne i stedet registreres som godkendt i Køretøjsregisteret, dog under forudsætning af, at kravene til syn og godkendelse, som angivet i kapitel 2 i særtransportbekendtgørelsen, er opfyldt.

Der vil således ikke være tale om en almindelig registrering i Køretøjsregisteret, men en registrering, der foretages på baggrund af en særlig godkendelsesprocedure. Registreringen af godkendte blokvogne i Køretøjsregisteret vil svare til den registrering, som godkendte traktorer i dag får i henhold til registreringslovens § 4. Godkendte blokvogne vil herefter kunne opnå samme type af registrering.

Det foreslås endvidere i § 4, stk. 3, 2. pkt., at en blokvogn skal betragtes som godkendt, såfremt blokvognen opfylder betingelserne i særtransportbekendtgørelsens kapitel 2 om godkendelser. Syn og godkendelse af blokvognen vil blive foretaget hos en synsvirksomhed. Vurderer synsvirksomheden, at betingelserne for at godkende blokvognen er opfyldte, vil synsvirksomheden foretage registreringen i Køretøjsregisteret, udstede EU-registreringsattesten samt udlevere en nummerplade.

Ved at stille krav om, at blokvogne skal opfylde reglerne i særtransportbekendtgørelsen for at opnå en registrering som godkendt i Køretøjsregisteret, bibeholdes den nødvendige kontrol med, at blokvognen er egnet til at blive taget i brug på færdselslovens område, uanset at blokvognen ikke opfylder dimensionsbekendtgørelsens krav til køretøjs vægt, akseltryk, dimensioner eller øvrige konstruktion. Samtidigt vil processen for ibrugtagning af en blokvogn på færdselslovens område herved blive forenklet, da der herefter alene skal ske henvendelse til en synsvirksomhed for at få godkendt og registreret blokvognen. I denne forbindelse vil desuden blive udstedt en EU-registreringsattest.

Til nr. 3

I registreringslovens § 6, stk. 1, fremgår det, at der for et køretøj, der registreres i Køretøjsregisteret, udstedes en registreringsattest i overensstemmelse med Rådets direktiv 99/37/EF af 29. april 1999 om registreringsdokumenter for motorkøretøjer (EU-registreringsattest). Tilsvarende udstedes der en EU-registreringsattest for godkendte traktorer omfattet af § 4 i lov om registrering af køretøjer.

Det foreslås, at der også for godkendte blokvogne udstedes en EU-registreringsattest, da disse køretøjer skal registreres som godkendte i Køretøjsregisteret. Dette vil sikre, at danske transportvirksomheder kan forevise den nødvendige dokumentation ved kørsel med blokvogne i andre EU-lande.

Til § 12

Til nr. 1

Af vægtafgiftsloven fremgår det, at der skal svares afgift til statskassen af køretøjer nævnt i § 1, stk. 1, nr. 1-6, hvis køretøjerne skal registreres i Køretøjsregisteret efter lov om registrering af køretøjer, bortset fra køretøjer som nævnt i stk. 2 eller køretøjer, der registreres på grænsenummerplader eller prøvemærker.

Der betales ikke efter gældende ret vægtafgift for blokvogne, da disse, henset til deres vægt, akseltryk, dimensioner eller øvrige konstruktion m.v., ikke anses for at være egnede til almindelig registrering i Køretøjsregisteret, jf. færdselslovens § 2, stk. 1, nr. 3. Grundet blokvognes konstruktion falder disse køretøjer derfor også uden for afgiftspligten ifølge vægtafgiftsloven.

Det foreslås, at blokvogne, med henvisning til disse køretøjers særlige karakteristika, fortsat fritages for vægtafgift.

Til § 13

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar 2017. Ikrafttrædelsestidspunktet er i overensstemmelse med regeringens målsætning om, at ny lovgivning, der har virkning for erhvervslivet, skal træde i kraft enten den 1. juli eller den 1. januar.

Det foreslås i stk. 2, at skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 1, nr. 2. Afgiftsnedsættelsen for landstrøm blev forud for ikrafttræden godkendt af Rådet i henhold til energibeskatningsdirektivet. Inden ikrafttræden af ændringen skal det afklares, hvorvidt dette forudsætter en ny godkendelse.

Det foreslås i stk. 3, at tilpasningen af de danske afgiftslove til Europa-Kommissionens krav om indberetning af oplysninger om støttetildelinger har virkning fra den 1. juli 2016.

Den første indberetning fra SKAT til Europa-Kommissionen skal ske ved udgangen af 2017, men indberetningen vedrører nærmere oplysninger om støttebeløb, der tildeles i perioden fra den 1. juli 2016 til den 31. december 2016.

Virksomhederne er i besiddelse af de pågældende oplysninger, da disse oplysninger ligger til grund for virksomhedernes afgiftsangivelser. Virksomhedernes indberetning til SKAT medfører derfor ikke et behov for at indsamle yderligere regnskabsoplysninger m.v. De oplysninger, der skal indberettes, udspecificeres imidlertid ikke på den afgiftsangivelse, som virksomhederne i dag udarbejder. Virksomhederne vil derfor i medfør dette lovforslag blive pålagt en ny pligt til at foretage en specifik og særskilt indberetning af det årlige støttebeløb.

Virksomhederne pålægges herved også en pligt til at identificere det samlede årlige støttebeløb inden indberetningen til SKAT, og virksomhederne skal således sørge for at identificere de relevante støttebeløb enten allerede ved afgiftsangivelsen eller på et senere tidspunkt, før indberetningspligten til SKAT indtræder. Umiddelbart vil det være enklest for virksomhederne at foretage en identifikation af de relevante støttebeløb allerede ved afgiftsangivelsen, og efterfølgende lave en samlet opgørelse af den modtagne støtte gennem det forudgående kalenderår.

Det foreslås derfor, at loven gives virkning fra den 1. juli 2016, da det er fra dette tidspunkt, at identifikationen af oplysninger til brug for indberetningspligten til SKAT kan ske.

Pligten til indberetningen af oplysningerne til SKAT, og dermed også indsamlingen af oplysningerne i perioden fra den 1. juli 2016 eller senere, har ikke betydning for virksomhedens skattemæssige forhold.

Da pligten til indberetning og offentliggørelse af støtteoplysninger alene vedrører støttebeløb på mere end 500.000 euro pr. ordning i hvert kalenderår, og da perioden, som der skal ske indberetning for, først starter fra den 1. juli 2016, forventes det alene at være et begrænset antal virksomheder, der bliver påvirket af kravet i perioden 1. juli 2016 til 31. december 2016.

Det foreslås i stk. 4, at virkningstidspunktet for § 6, nr. 1, er det samme som ikrafttrædelsestidspunktet for lov nr. 526 af 17. juni 2008, hvor de berørte uddannelsesinstitutioner blev lønsumsafgiftspligtige. Bestemmelsen har således virkning tilbage til den 1. januar 2009.

Det foreslås i stk. 5, at § 12, nr. 2, ikke har virkning for blokvogne, for hvilke der er udstedt en gyldig blokvognsattest, og som er forsynet med blokvognsnummerplader. For disse blokvogne kan SKAT tillade, at blokvognen registreres som godkendt i Køretøjsregisteret. Bestemmelsen medfører, at blokvogne som, inden 1. januar 2017, er blevet godkendt efter de gældende regler, forsat kan anvende blokvognsattesten og blokvognsnummerpladen til kørsel på det danske vejnet. Når godkendelsen, som efter de gældende regler højst kan meddeles for en periode på 14 måneder, er udløbet, vil blokvognen automatisk ved næstkommende syn blive registreret i Køretøjsregisteret, få udleveret gule nummerplader og få udskrevet en EU-registreringsattest. Efter de gældende regler registreres blokvogne ikke i Køretøjsregisteret og får derfor ikke udstedt en EU-registreringsattest. Blokvogne bliver i stedet synet og godkendt af en synsvirksomhed som angivet i bekendtgørelse nr. 1328 af 10. december 2014 om særtransport. Godkendelsen meddeles for en periode på højst 14 måneder. Synsvirksomheden udsteder herefter en blokvognsattest med teknisk køretøjsdata, og blokvognsnummerplader udleveres herefter af SKAT. Anmodningen om udlevering af blokvognsnummerplader skal være ledsaget af den af synsvirksomhedens udstedte blokvognsattest. Blokvognsnummerplader udleveres for en periode på højst 14 måneder.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende ret

1) Loven har som udkast været notificeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/1535/EU om en informationsprocedure med hensyn til tekniske forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester (kodifikation).