Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 27. april 2017

1. Ændringsforslag

Skatteministeren har stillet 7 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 5. oktober 2016 og var til 1. behandling den 18. november 2016. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 5 møder.

Høring

Lovforslaget blev sendt i høring i forbindelse med fremsættelsen, og skatteministeren sendte den 5. oktober 2016 dette udkast til udvalget. Den 14. november 2016 sendte skatteministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra:

Industriens Fond,

KFI Erhvervsdrivende Fond,

KPMG Acor Tax og

PwC.

Skatteministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser.

Deputationer

Endvidere har KFI Erhvervsdrivende Fond mundtligt over for udvalget redegjort for sin holdning til lovforslaget.

Samråd

Udvalget har stillet 1 samrådsspørgsmål til skatteministeren, som denne har besvaret i et samråd den 8. december 2016.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 11 spørgsmål til skatteministeren til skriftlig besvarelse. Skatteministeren har besvaret spørgsmål 1-10 og forventes at besvare spørgsmål 11 inden 2. behandling af lovforslaget.

3. Indstillinger

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af DF og EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (DF) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal i udvalget (EL) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget og til ændringsforslagene ved 2. behandling.

Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til titlen

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL):

1) I undertitlen ændres »Ophævelse« til: »Justering«.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 2]

Til § 1

2) Efter nr. 2 indsættes som nyt nummer:

»01. I § 4, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:

»Fonde, hvis formål er at betrygge og forbedre kårene for medarbejdere m.v., jf. ligningslovens § 14 F, kan i den efter § 3 opgjorte indkomst foretage fradrag for uddelinger til sådanne formål.««

[Hjælpe- og understøttelsesfonde har fortsat fradrag for uddelinger til medarbejdere m.v.]

Til § 2

3) I nr. 2 indsættes i den indledende tekst efter »stk. 2«: »og 3«, og som stk. 3 indsættes:

»Stk. 3. Modtagere af uddelinger fra fonde og foreninger m.v. omfattet af fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2 eller 4, skal ikke medregne uddelinger, som sker til fyldestgørelse af formål, der ikke er almenvelgørende eller på anden måde almennyttige, når fonden og modtageren er koncernforbundne, jf. selskabsskattelovens § 31 C. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse ved uddelinger fra tilsvarende fonde og foreninger, som er hjemmehørende i EU eller EØS, som er skattepligtige uden fritagelse i det land, hvor de er hjemmehørende, og som ikke har fradrag for uddelingen.«

[Ikkealmennyttige fondsuddelinger gøres skattefrie for datterselskaber]

4) I det under nr. 2 foreslåede § 7 V, stk. 2, indsættes som 4. pkt.:

»1.-3. pkt. finder ikke anvendelse for uddelinger omfattet af fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1, 2. pkt.«

[Fuld beskatning af en uddeling, når der er fradrag for uddelingen i fonden]

Til § 4

5) I stk. 1 ændres »1. januar 2017« til: »1. juli 2017«.

[Udskudt ikrafttræden]

6) I stk. 2 indsættes som 3. pkt.:

»Uanset 1. og 2. pkt. vil fonden eller foreningen i det indkomstår, hvori 5. oktober 2016 indgår, kunne foretage fradrag for uddelinger til fyldestgørelse af formål, der ikke er almenvelgørende eller på anden måde almennyttige, i det omfang indkomstårets samlede uddelinger ikke overstiger de i indkomståret 2014 foretagne uddelinger til fyldestgørelse af formål, der ikke er almenvelgørende eller på anden måde almennyttige.«

[Alternativ opgørelse af fradraget for ikkealmennyttige uddelinger]

7) Som stk. 4-6 indsættes:

»Stk. 4. Genoptagelse af skatteansættelsen efter stk. 3 påvirker ikke fondens mulighed for at anvende realisationsprincippet på porteføljeaktier, der er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, jf. fondsbeskatningslovens § 3, stk. 3.

Stk. 5. Ved opgørelsen af den kommunale slutskat og kirkeskat for indkomstårene 2016 og 2017 efter § 16 i lov om kommunal indkomstskat korrigeres den opgjorte slutskat for den beregnede virkning af de ændringer i udskrivningsgrundlaget for kommuneskat og kirkeskat for 2016 og 2017, der følger af ændringerne i ligningslovens § 7 V, stk. 2, som affattet ved denne lovs § 2, nr. 2.

Stk. 6. Den beregnede korrektion af den kommunale slutskat og kirkeskat efter stk. 5 fastsættes af økonomi- og indenrigsministeren på grundlag af de oplysninger vedrørende indkomståret 2016, der foreligger pr. 1. maj 2018, og vedrørende indkomståret 2017, der foreligger pr. 1. maj 2019.«

[Realisationsbeskatning af porteføljeaktier og neutralisering af virkningerne for de selvbudgetterende kommuner]

Bemærkninger

Til nr. 1

Lovforslagets titel foreslås ændret, som følge af at det i ændringsforslag nr. 2 foreslås, at fondsuddelinger fra hjælpe- og understøttelsesfonde, jf. ligningslovens § 14 F, også fremover skal være fradragsberettigede.

Til nr. 2

Ved opgørelsen af en arbejdsgivers skattepligtige indkomst kan bidrag til en fond, hvis formål er at betrygge eller forbedre kårene for personer, der er eller har været ansat i arbejdsgiverens virksomhed, eller deres pårørende, fradrages, jf. ligningslovens § 14 F.

Sådanne hjælpe- og understøttelsesfonde, der omfattes af fondsbeskatningsloven, har efter den gældende bestemmelse i fondsbeskatningslovens § 4, stk. 2, fradrag for uddelinger til vedtægtsmæssige formål, der ikke er almenvelgørende eller på anden måde almennyttige, når modtageren af uddelingen er skattepligtig i Danmark heraf. Det er i lovforslagets § 1, nr. 3, foreslået, at adgangen til fradrag for sådanne uddelinger ophæves.

Det foreslås, at fondsuddelinger fra hjælpe- og understøttelsesfonde, hvis formål er at betrygge og forbedre kårene for nuværende eller tidligere medarbejdere samt deres pårørende, jf. ligningslovens § 14 F, også fremover skal være fradragsberettigede.

Med ændringsforslaget vil uddelingerne være fradragsberettigede, uanset om modtageren er skattepligtig af uddelingerne.

Der vil fortsat ikke være fradrag for hensættelser til sådanne uddelinger efter fondsbeskatningslovens § 4, stk. 4, 8 eller 9, eller for hensættelser til konsolidering efter fondsbeskatningslovens § 5.

Til nr. 3

Det følger af selskabsskattelovens § 31 D, at f.eks. et datterselskab ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst ikke skal medregne tilskud fra et moderselskab, når der mellem moder- og datterselskabet eksisterer en forbindelse som nævnt i selskabsskattelovens § 31 C. Det vil sige, at moderselskabet har bestemmende indflydelse over datterselskabet.

Efter fondsbeskatningslovens § 4, stk. 2, har fonde fradrag for uddelinger til vedtægtsmæssige formål, der ikke er almenvelgørende eller på anden måde almennyttige, når modtageren af uddelingen er skattepligtig i Danmark heraf. Det vil sige, at fonde har fradrag for ikkealmennyttige uddelinger til f.eks. datterselskaber. Det er i lovforslagets § 1, nr. 3, foreslået, at adgangen til fradrag for sådanne uddelinger ophæves.

Det foreslås, at datterselskaber, der modtager ikkealmennyttige uddelinger fra moderfonde og moderforeninger m.v. omfattet af fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2 eller 4, skal være skattefrie af uddelingerne. Det er en forudsætning, at moderfonden og datterselskabet (modtageren) er koncernforbundne efter selskabsskattelovens § 31 C, hvilket betyder, at fonden skal have bestemmende indflydelse (typisk mere end 50 pct. af stemmerettighederne) i datterselskabet.

Dette svarer til de regler, der gælder for tilskud mellem moderselskaber og datterselskaber i selskabsskattelovens § 31 D.

Det foreslås, at uddelinger fra tilsvarende moderfonde og moderforeninger, som er hjemmehørende i EU eller EØS, ligeledes skal være skattefrie for datterselskabet. Det vil ligesom i ligningslovens § 7 V, stk. 2, om medregning af 80 pct. af uddelingsbeløbet fra udenlandske fonde være en forudsætning, at fonden er skattepligtig uden fritagelse i det land, hvor den er hjemmehørende, og at fonden ikke har fradrag for uddelingen.

Forslaget indebærer således, at der skattemæssigt ikke er forskel på, hvorvidt tilskud til et datterselskab ydes af et moderselskab eller af en moderfond.

Til nr. 4

Personer, der er skattepligtige til Danmark, og som modtager fondsuddelinger fra hjælpe- og understøttelsesfonde, hvis formål er at betrygge og forbedre kårene for nuværende eller tidligere medarbejdere eller deres pårørende, jf. ligningslovens § 14 F, skal efter gældende regler medregne hele uddelingsbeløbet ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Det foreslås, at modtagere, der er skattepligtige til Danmark, som hidtil skal medregne hele uddelingsbeløbet ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, når der er tale om fondsuddelinger fra hjælpe- og understøttelsesfonde, hvis formål er at betrygge og forbedre kårene for nuværende eller tidligere medarbejdere eller deres pårørende, jf. ligningslovens § 14 F.

Forslaget skal ses i sammenhæng med, at hjælpe- og understøttelsesfonde fortsat vil have fradrag for uddelinger til formål, der har til hensigt at betrygge og forbedre kårene for nuværende eller tidligere medarbejdere samt deres pårørende. Derfor ses der ikke at være grundlag for, at modtagerne af sådanne uddelinger kun skal medregne 80 pct. af uddelingsbeløbet ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Det vil sige, at forslaget indebærer, at modtagere, der er skattepligtige til Danmark af uddelinger fra hjælpe- og understøttelsesfonde, jf. ligningslovens § 14 F, som hidtil vil skulle medregne hele beløbet ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Til nr. 5

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2017 i stedet for den 1. januar 2017.

Ikrafttrædelsestidspunktet den 1. juli 2017 er i overensstemmelse med regeringens målsætning om, at ny lovgivning, der har virkning for erhvervslivet, skal træde i kraft enten den 1. januar eller den 1. juli.

Den senere ikrafttræden af loven skal ses i sammenhæng med, at det i forbindelse med besvarelsen af spørgsmål 1 til lovforslaget blev tilkendegivet, at Skatteministeriet var i dialog med KFI Erhvervsdrivende Fond med henblik på at afdække mulighederne for på en holdbar måde at undgå utilsigtede virkninger af lovforslaget.

Problemstillingen vedrører fonde, der driver erhvervsmæssig virksomhed i fonden, og som foretager uddelinger, der understøtter fondens erhvervsmæssige formål. Sådanne uddelinger kan bl.a. ske i form af såkaldte »indirekte uddelinger«.

Civilretligt er indirekte uddelinger beskrevet i Erhvervsstyrelsens vejledning om uddelinger, som er udarbejdet efter den nye lov om erhvervsdrivende fonde. Det fremgår af vejledningen, at »Uddelinger kan foretages på en indirekte måde, eksempelvis uden at der formelt sker overførsel af kontanter eller et formuegode, men hvor en given disposition er forbundet med et gaveelement. Det vil sige tilfælde, hvor fonden stadig har aktivet, men f.eks. giver brugsretten til en tredjepart.« Indirekte uddelinger kan f.eks. ydes i form af lån på favorable vilkår, hvor den aftalte rente på lånet er mindre end markedsrenten, eller i form af en favorabel husleje, hvor den aftalte husleje er lavere end markedslejen. Erhvervsstyrelsen har således slået fast, at f.eks. lån på favorable vilkår eller udlejning til nedsat husleje civilretligt skal behandles som en uddeling. Det bemærkes, at »indirekte uddelinger« ikke må forveksles med det skatteretlige begreb »interne uddelinger«.

Som udgangspunkt vil der være en sammenhæng mellem civilretten og skatteretten, men der kan være forskel. Der vil eksempelvis ikke nødvendigvis være en sammenhæng mellem de udgifter, der skattemæssigt er fradragsberettigede, og de udgifter, som også regnskabsmæssigt kan fradrages. Skatteretten opererer således med et driftsomkostningsbegreb, som ikke i alle aspekter er sammenfaldende med de regnskabsmæssige begreber.

Skattemæssigt vil det være nødvendigt at sondre mellem driftsomkostninger, der er fradragsberettigede efter statsskattelovens § 6, og uddelinger, der efter lovforslaget ikke skal være fradragsberettigede, medmindre der er tale om almennyttige uddelinger. Denne sondring vil bero på en konkret vurdering af udgiftens karakter og af dens tilknytning til fondens virksomhed.

Det følger af fondsbeskatningsloven, at fonde med enkelte undtagelser opgør den skattepligtige indkomst efter skattelovgivningens almindelige regler for aktieselskaber. Fonde kan derfor ligesom selskaber foretage fradrag for omkostninger, der er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Om en civilretlig »indirekte uddeling« skal anses for at være en skatteretlig driftsomkostning, beror på en konkret vurdering.

Ved uddelinger forstås den disposition, hvorved fonden rent faktisk varetager sine formål. Driftsomkostninger er derimod de udgifter, der afholdes for at sikre eller muliggøre, at fonden kan varetage sine formål ifølge vedtægterne. For at en fond m.v. kan fradrage en afholdt udgift som en driftsomkostning, skal der, ligesom for selskaber, være en mere eller mindre direkte forbindelse med den indkomstskabende aktivitet. En udgift, der er afholdt som led i driften af fonden, vil derfor kunne fradrages eller gøres til genstand for skattemæssig afskrivning.

Der vil eksempelvis kunne være tale om en fradragsberettiget driftsomkostning, hvis en fond giver rabat til en uafhængig kunde, når rabatten har en direkte forbindelse til fondens driftsvirksomhed og fonden selv har en indkomstskabende interesse i at afholde udgiften. Fonden kan f.eks. have en driftsmæssig interesse i at give rabatten med henblik på at sikre kundeforholdets fortsatte eksistens.

Hvis en rabat anses for at være en driftsomkostning, vil den skattemæssige konsekvens være, at fonden indtægtsfører den modtagne betaling, mens kunden kan fradrage den foretagne betaling. I givet fald ses der således skattemæssigt bort fra rabatten. Hvis der derimod er tale om en uddeling, vil fonden skulle indtægtsføre markedsprisen, mens modtageren vil være skattepligtig af en gave svarende til rabatten. Lovforslaget vil medføre, at alene 80 pct. af værdien af rabatten vil skulle medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Til nr. 6

Efter fondsbeskatningslovens § 4, stk. 2, har fonde omfattet af fondsbeskatningsloven fradrag for uddelinger til vedtægtsmæssige formål, der ikke er almenvelgørende eller på anden måde almennyttige, når modtageren af uddelingen er skattepligtig i Danmark heraf. Det er i lovforslagets § 1, nr. 3, foreslået, at adgangen til fradrag for sådanne uddelinger ophæves. Efter bestemmelsen i lovforslagets § 4, stk. 2, har loven virkning for uddelinger, hvor fonden eller foreningen bliver retligt forpligtet til at foretage uddelinger den 5. oktober 2016 eller senere.

Det foreslås, at fonde og foreninger i indeværende indkomstår får mulighed for at kunne foretage fradrag for ikkealmennyttige uddelinger, som fonden foretager efter den 5. oktober 2016. Dette vil gælde, uanset om modtageren er skattepligtig i Danmark af uddelingen eller ej. Fradraget vil dog være maksimeret, således at de ikkealmennyttige uddelinger foretaget i indeværende indkomstår ikke kan overstige de ikkealmennyttige uddelinger, som fonden foretog i indkomståret 2014.

Herved sikres det i nogen grad, at fonde og foreninger, der inden lovforslagets fremsættelse den 5. oktober 2016 har truffet beslutning om en uddelingsramme for årets ikkealmennyttige uddelinger, men hvor fonden endnu ikke er blevet retligt forpligtet til at foretage uddelingerne, har fradrag for årets ikkealmennyttige uddelinger.

Til nr. 7

Det er efter fondsbeskatningslovens § 3, stk. 3, en forudsætning for realisationsbeskatning af porteføljeaktier, der er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, at uddelinger, hensættelser og skattebetaling svarer til fondens skattepligtige indkomst med tillæg af skattefrie udbytter m.v.

Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 4, stk. 3, vil kunne indebære, at fonde ikke kan opfylde betingelserne, hvis fondene som følge af EU-dommen opnår en nedsættelse af beskatningen i et tidligere indkomstår.

Det foreslås på den baggrund i stk. 4, at genoptagelse af skatteansættelsen efter lovforslagets § 4, stk. 3, ikke skal påvirke fondes mulighed for at anvende realisationsprincippet på porteføljeaktier, der er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, jf. fondsbeskatningslovens § 3, stk. 3.

Den foreslåede bestemmelse sikrer herved, at EU-dommen ikke utilsigtet indebærer, at fonde mister adgangen til realisationsbeskatning, når fonden anmoder om genoptagelse af skatteansættelsen med henblik på at få tilbagebetalt skat, der er opkrævet på et forkert grundlag som følge af EU-dommen.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 5 indebærer, at de økonomiske virkninger for den personlige indkomstskat for kommunerne og folkekirken af lovforslaget for indkomståret 2016 og 2017 neutraliseres, for så vidt angår de kommuner, der for 2016 og/eller 2017 har valgt at budgettere med deres eget skøn over udskrivningsgrundlaget for den personlige indkomstskat.

Neutraliseringen for indkomstårene 2016 og 2017 sker med baggrund i aktstykke 147 (folketingsåret 2014-15, 2. samling), tiltrådt af Finansudvalget den 10. juli 2015, og aktstykke 133 (folketingsåret 2015-16), tiltrådt af Finansudvalget den 23. juni 2016, hvoraf det fremgår, at skønnet over udskrivningsgrundlaget i 2016 og 2017 hviler på en forudsætning om i øvrigt uændret lovgivning. Det fremgår endvidere, at ved efterfølgende ændringer i udskrivningsgrundlaget for 2016 og 2017 neutraliseres virkningerne for de selvbudgetterende kommuner.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 6 fastlægger, at efterreguleringen af indkomstskatten for de selvbudgetterende kommuner for 2016 og 2017 efter stk. 5, herunder også kirkeskatten, opgøres i henholdsvis 2018 og 2019. Efterreguleringen afregnes i henholdsvis 2019 og 2020.

Dennis Flydtkjær (DF) Jan Rytkjær Callesen (DF) Hans Kristian Skibby (DF) Kim Christiansen (DF) Mikkel Dencker (DF) René Christensen (DF) Louise Schack Elholm (V) Jan E. Jørgensen (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Jacob Jensen (V) Torsten Schack Pedersen (V) Jakob Engel-Schmidt (V) Joachim B. Olsen (LA) nfmd. May-Britt Kattrup (LA) Anders Johansson (KF) Ane Halsboe-Jørgensen (S) Jens Joel (S) Daniel Toft Jakobsen (S) Jesper Petersen (S) Mattias Tesfaye (S) Peter Hummelgaard Thomsen (S) Lea Wermelin (S) fmd. Rune Lund (EL) Pelle Dragsted (EL) Josephine Fock (ALT) René Gade (ALT) Kristian Hegaard (RV) Lisbeth Bech Poulsen (SF) Jacob Mark (SF)

Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.