Fremsat den 5. oktober 2016 af skatteministeren (Karsten Lauritzen)

Forslag

til

Lov om ændring af chokoladeafgiftsloven, ligningsloven, skattekontrolloven og forskellige andre love1)

(Implementering af ændringsdirektiver vedrørende automatisk udveksling af skatteafgørelser og land for land-rapportering, skærpede »colabøder«, ophævelse af bopælskravet i relation til lån til betaling af ejendomsskatter og ophævelse af krav om dansk statsborgerskab for modtagelse af skattefrie udetillæg m.v.)

§ 1

I chokoladeafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1163 af 5. september 2016, foretages følgende ændring:

1. I § 26, stk. 5, 2. pkt., og stk. 6, 1. og 2. pkt., ændres »§ 12« til: »§ 12, stk. 1-7«.

§ 2

I spiritusafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 82 af 21. januar 2016, som ændret ved § 2 i lov nr. 947 af 20. december 1999, foretages følgende ændring:

1. I § 31, stk. 5, 2. pkt., og stk. 6, 1. og 2. pkt., ændres »§ 20, stk. 1 eller 4-10« til: »§ 20, stk. 1 eller 4-9«.

§ 3

I tobaksafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 379 af 1. april 2014, som ændret ved § 9 i lov nr. 1174 af 5. november 2014, § 28 i lov nr. 1532 af 27. december 2014 og § 13 i lov nr. 1888 af 29. december 2015, foretages følgende ændring:

1. I § 25, stk. 5, 2. pkt., og stk. 6, 1. og 2. pkt., ændres »§ 18, stk. 1-3, 5 og 7-10« til: »§ 18, stk. 1-3, 5 og 7-9«.

§ 4

I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 117 af 29. januar 2016, som ændret ved § 3 i lov nr. 1884 af 29. december 2015, § 2 i lov nr. 428 af 18. maj 2016 og § 8 i lov nr. 652 af 8. juni 2016, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 1, nr. 4, ændres »danske statsborgere, som« til: »personer, som«, og »er danske statsborgere, og de« udgår.

2. I § 62 D, stk. 3, og § 88, stk. 2, indsættes efter »Rådets direktiv 2014/107/EU af 9. december 2014«: », Rådets direktiv 2015/2376/EU af 8. december 2015 og Rådets direktiv 2016/881/EU af 25. maj 2016«.

§ 5

I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1162 af 1. september 2016, foretages følgende ændringer:

1. I § 7, nr. 15, 1. pkt., ændres »danske statsborgere« til: »personer«.

2. I § 16 H, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »Rådets direktiv 2014/107/EU af 9. december 2014«: », Rådets direktiv 2015/2376/EU af 8. december 2015 og Rådets direktiv 2016/881/EU af 25. maj 2016«.

§ 6

I lov om lån til betaling af ejendomsskatter, jf. lovbekendtgørelse nr. 1112 af 30. august 2013, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 4, nr. 1, udgår »har fast bopæl her i landet og«.

2. I § 1 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:

»Stk. 5. Det er en betingelse for ydelse af lån i henhold til stk. 1, at ejeren eller dennes ægtefælle er omfattet af kildeskattelovens § 1 eller er hjemmehørende i en fremmed stat, på Færøerne eller i Grønland, hvor told- og skatteforvaltningen gennem administrativt samarbejde med skattemyndighederne kan indhente oplysninger om ejerens eller dennes ægtefælles indkomstforhold, jf. stk. 4, nr. 1.«

Stk. 5-7 bliver herefter stk. 6-8.

3. I § 1, stk. 7, 1. pkt., der bliver stk. 8, 1. pkt., ændres »stk. 1-6« til: »stk. 1-7«.

4. I § 4, stk. 1, og § 5, stk. 2, ændres »stk. 7« til: »stk. 8«.

§ 7

I pensionsbeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1088 af 3. september 2015, som ændret ved § 4 i lov nr. 1883 af 29. december 2015, § 5 i lov nr. 1884 af 29. december 2015 og § 9 i lov nr. 1888 af 29. december 2015, foretages følgende ændring:

1. I § 15 C, stk. 1, nr. 6, indsættes efter »Rådets direktiv 2014/107/EU af 9. december 2014«: », Rådets direktiv 2015/2376/EU af 8. december 2015 og Rådets direktiv 2016/881/EU af 25. maj 2016«.

§ 8

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013, som ændret bl.a. ved § 8 i lov nr. 118 af 7. februar 2012, § 1 i lov nr. 1884 af 29. december 2015 og senest ved § 4 i lov nr. 430 af 18. maj 2016, foretages følgende ændringer:

1. Fodnoten til lovens titel affattes således:

 »1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 2011/16/EU af 15. februar 2011 om administrativt samarbejde på beskatningsområdet og om ophævelse af direktiv 77/799/EØF, EU-Tidende 2011, nr. L 64, side 1, som ændret ved Rådets direktiv 2014/107/EU af 9. december 2014 om ændring af direktiv 2011/16/EU for så vidt angår obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet, EU-Tidende 2014, nr. L 359, side 1, og som senere ændret ved Rådets direktiv 2015/2376/EU af 8. december 2015 om ændring af direktiv 2011/16/EU for så vidt angår obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet, EU-Tidende 2015, nr. L 332, side 1, og Rådets direktiv 2016/881/EU af 25. maj 2016 om ændring af direktiv 2011/16/EU for så vidt angår obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet, EU-Tidende 2016, nr. L 146, side 8.«

2. I § 11, stk. 1, nr. 1, og § 11 A, stk. 2, nr. 4, indsættes efter »Rådets direktiv 2014/107/EU af 9. december 2014«: », Rådets direktiv 2015/2376/EU af 8. december 2015 og Rådets direktiv 2016/881/EU af 25. maj 2016«.

§ 9

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2017.

Stk. 2. § 4, nr. 1, og § 5, nr. 1, har virkning fra og med indkomståret 2017.

Stk. 3. § 6 har virkning for lån, der ydes til betaling af ejendomsskatter m.v. vedrørende skatteåret 2017 og følgende skatteår.

Stk. 4. § 8, nr. 2, har, for så vidt angår Rådets direktiv 2016/881/EU af 25. maj 2016, virkning fra og med den 5. juni 2017.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

Regeringen foreslår med lovforslaget at gennemføre en række ændringer og tilpasninger i skattelovgivningen, som skal understøtte indsatsen mod skatteunddragelse og ulovlig handel med bl.a. slik, øl og vin.

Lovforslaget indeholder således implementering af ændringsdirektiver vedrørende automatisk udveksling af skatteafgørelser og land for land-rapportering, som indebærer åbenhed og gennemsigtighed på tværs af grænserne i EU.

Regeringen har desuden indgået en aftale med Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om at fordoble »colabøderne«. Lovforslaget indeholder nogle lovtekniske ændringer, der harmoniserer bødebestemmelserne i de enkelte love, og i denne forbindelse indeholder lovforslaget en tilkendegivelse om fordobling af bøderne.

Derudover indeholder lovforslaget ophævelse af bopælskravet i relation til lån til betaling af ejendomsskatter m.v., så betingelserne for at opnå lån er forenelige med EU-retten.

Endelig foreslås det at ophæve kravet om dansk statsborgerskab for modtagelse af skattefrie udetillæg m.v. og for fuld skattepligt ved udstationering for den danske stat, regioner, kommuner eller andre offentlige institutioner m.v., så reglerne fremover gælder generelt uafhængigt af statsborgerskab.

2. Lovforslagets formål og baggrund

Lovforslaget har til formål at gennemføre ændringer og tilpasninger af en række forskellige love, som skal understøtte indsatsen mod skatteunddragelse og ulovlig handel med bl.a. slik, øl og vin.

For det første foreslås det at indføre regler for et omfattende og effektivt administrativt samarbejde mellem medlemsstaternes skatteadministrationer. Målet med forslaget er at sikre, at oplysninger om grænseoverskridende forhåndstilsagn og forhåndsgodkendte prisfastsættelsesordninger automatisk bliver udvekslet mellem medlemsstaterne, når betingelserne herfor er opfyldt. På den måde vil medlemsstaterne være i besiddelse af de oplysninger, der er nødvendige for, at de kan beskytte deres skattegrundlag. Dette er baseret på princippet om, at det er de andre medlemsstater, som er bedst placeret til at vurdere den potentielle indvirkning og relevansen af sådanne afgørelser end den medlemsstat, som giver afgørelsen. I relevante tilfælde kan medlemsstaterne, der modtager informationen, anmode om mere detaljerede oplysninger.

Disse grænseoverskridende forhåndstilsagn og forhåndsgodkendte prisfastsættelsesordninger vil kunne påvirke skattegrundlaget i mere end en medlemsstat, hvorfor en obligatorisk automatisk udveksling effektivt vil kunne sikre gennemsigtighed på skatteområdet i kampen mod grænseoverskridende skatteunddragelse.

Implementering af Rådets direktiv 2015/2376/EU af 8. december 2015 om ændring af direktiv 2011/16/EU, for så vidt angår automatisk udveksling af skatteoplysninger på beskatningsområdet, gennemfører obligatorisk automatisk udveksling af skatteafgørelser. Implementeringsfristen er den 31. december 2016, hvorefter de nye regler om udveksling af skatteafgørelser skal anvendes fra den 1. januar 2017.

Tilsvarende har lovforslaget til formål at sikre gennemsigtighed for multinationale koncerner med henblik på at bekæmpe grænseoverskridende skatteunddragelse og aggressiv skatteplanlægning ved at indføre regler om, at multinationale koncerner med en konsolideret omsætning på 750 mio. euro (5,6 mia. kr.) eller derover pålægges en pligt til at foretage land for land-rapportering indeholdende relevante oplysninger om bl.a. omsætning og betalt selskabsskat. Herefter pålægges en medlemsstats skattemyndigheder pligt til at udveksle land for land-rapporterne med de øvrige medlemsstater.

Direktivet bygger på en OECD-standard, der allerede er gennemført i dansk ret. Danske virksomheder er således allerede underlagt krav om at foretage land for land-rapportering, hvorfor implementeringen af Rådets direktiv 2016/881/EU ikke pålægger erhvervslivet nye byrder.

Land for land-rapportering indføres ved at gennemføre Rådets direktiv 2016/881/EU om ændring af direktiv 2011/16/EU om obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet i dansk ret. Direktivet blev med enstemmighed vedtaget den 25. maj 2016.

For det andet ønsker regeringen at sende et klart signal om, at afgiftsunddragelse i forbindelse med illegal handel med bl.a. slik ikke vil blive tolereret. Selvom SKAT fortsætter den målrettede kontrol, er der behov for andre tiltag på området. Regeringen har derfor indgået en aftale med Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om, at bødeniveauet for de såkaldte »colabøder« skal fordobles. Baggrunden for aftalen er, at SKAT i foråret 2016 offentliggjorde en undersøgelse af illegal indførsel og handel med chokolade og sukkervarer, hvor konklusionen var, at problemet ikke er mindsket trods en øget indsats. Som opfølgning herpå indeholder lovforslaget nogle lovtekniske ændringer, der harmoniserer bødebestemmelserne i de enkelte love, og i denne forbindelse indeholder lovforslaget en tilkendegivelse om, at det er et politisk ønske, at bøderne skal fordobles i forhold til det normale bødeniveau, som er fastlagt ved domstolspraksis.

Lovforslaget har desuden til formål at gennemføre en række andre tilpasninger af lovgivningen på skatteområdet.

Det foreslås, at bopælskravet i relation til lån til betaling af ejendomsskatter (indefrysningsordningen) ophæves, så ordningen også omfatter pensionister m.v. med fast bopæl i udlandet, hvis de ejer en ejendom i Danmark, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Af kontrolmæssige grunde vil det være en betingelse, at der gennem administrativt samarbejde med skattemyndigheder i andre lande kan indhentes oplysninger om ejerens eller ægtefællens indkomstoplysninger til brug for behandling af ansøgningen om lånet. Forslaget skal sikre, at reglerne er forenelige med EU-retten. En tilsvarende ændring af reglerne for nedslag i ejendomsværdiskatten for pensionister m.v. blev gennemført ved lov nr. 1347 af 3. december 2013.

Derudover har lovforslaget til formål at sikre en skattemæssig ligebehandling af danske og udenlandske statsborgere, der udsendes til tjeneste uden for riget af den danske stat m.v. Det sker ved at ændre reglerne for modtagelse af skattefrie udetillæg m.v. og for fuld skattepligt ved udstationering for den danske stat m.v., således at reglerne fremover gælder generelt uafhængigt af statsborgerskab. Den del af lovforslaget, der ophæver betingelsen om dansk statsborgerskab for at kunne modtage skattefrie udetillæg m.v., har i forhold til EU/EØS-borgere til formål at sikre, at reglerne er forenelige med EU-retten.

3. Lovforslagets enkelte elementer

3.1. Automatisk udveksling af skatteafgørelser og land for land-rapportering

3.1.1. Gældende ret

Rådets direktiv 2011/16/EU af 15. februar 2011 om administrativt samarbejde på beskatningsområdet og om ophævelse af direktiv 77/799/EØF blev implementeret i dansk ret ved lov nr. 118 af 7. februar 2012. Efterfølgende blev direktivet ændret ved Rådets direktiv 2014/107/EU om ændring af direktiv 2011/16/EU, for så vidt angår obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet. Ændringsdirektivet blev implementeret i dansk ret ved lov nr. 1884 af 29. december 2015. Implementeringen af hoveddirektivet samt ændringsdirektivet 2014/107/EU er gennemført i skattekontrollovens § 11, stk. 1, hvorefter SKAT afgiver oplysninger til og modtager oplysninger fra de kompetente myndigheder i fremmede stater efter direktivet.

Skattekontrollovens § 11, stk. 1, indeholder hjemmel til, at SKAT udveksler oplysninger med udenlandske skattemyndigheder. Bestemmelsen omhandler både SKATs modtagelse af oplysninger fra udlandet og SKATs afgivelse af oplysninger til udlandet. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med skattekontrollovens § 8 Y, der indeholder hjemmel til indhentelse af oplysninger med henblik på afgivelse heraf til udenlandske skattemyndigheder. Skattekontrollovens § 11, stk. 1, giver hjemmel til udveksling af oplysninger efter direktivet om administrativt samarbejde (direktiv 2011/16/EU med efterfølgende ændringer). Den giver endvidere hjemmel til udveksling af oplysninger efter indgåede dobbeltbeskatningsoverenskomster og administrativt indgåede aftaler om administrativ bistand i skattesager.

Yderligere indeholder kildeskattelovens § 62 D, stk. 3, og § 88, stk. 2, ligningslovens § 16 H, stk. 2, og pensionsbeskatningslovens § 15 C, stk. 1, henvisninger til Rådets direktiv 2011/16/EU af 15. februar 2011 om administrativ samarbejde på beskatningsområdet og om ophævelse af direktiv 77/799/EØF.

3.1.2. Lovforslaget

Ændringer foretaget ved Rådets direktiv 2015/2376/EU af 8. december 2015 og Rådets direktiv 2016/881/EU af 25. maj 2016 om ændring af direktiv 2011/16/EU for så vidt angår automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet skal implementeres i dansk ret, idet skattekontrollovens § 11, stk. 1, ikke rummer de senere ændringer til hoveddirektivet om administrativt samarbejde på beskatningsområdet.

Det foreslås, at der i skattekontrollovens § 11, stk. 1, nr. 1, indsættes en henvisning til de seneste direktivændringer, der er foretaget i Rådets direktiv 2011/16/EU. Dette er ændringer foretaget ved Rådets direktiv 2015/2376/EU af 8. december 2015 og Rådets direktiv 2016/881/EU af 25. maj 2016 om ændring af direktiv 2011/16/EU for så vidt angår automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet. Yderligere indskrives ændringsdirektiverne de steder i lovgivningen, hvor der henvises til Rådets direktiv 2011/16/EU om administrativt samarbejde på beskatningsområdet.

I medfør af ændringsdirektiv 2015/2376/EU skal medlemsstaterne automatisk udveksle grænseoverskridende forhåndstilsagn eller forhåndsgodkendte prisfastsættelsesordninger, som er blevet udstedt, ændret eller fornyet efter den 31. december 2016, samt oplysninger om forhåndsgodkendte grænseoverskridende afgørelser og forhåndsgodkendte prisfastsættelsesordninger, der er udstedt, ændret eller fornyet inden for en periode på fem år før den 1. januar 2017, dog med visse undtagelser.

I medfør af ændringsdirektiv 2016/881/EU pålægger multinationale koncerner en pligt til hvert år at indberette bestemte oplysninger for hver af de skattejurisdiktioner, som de er aktive inden for, bl.a. om den samlede omsætning, overskud før skat og betalt selskabsskat.

En lignende standard er allerede vedtaget i OECD-regi, og direktivforslaget sigter mod at opnå ensretning i implementeringen af OECD's standard i hele EU. OECD-standarden om land for land-rapportering er ved lov nr. 1884 af 29. december 2015 gennemført i dansk ret. Danske selskaber er således allerede forpligtet til at foretage land for land-rapportering, hvis de i øvrigt opfylder de allerede gældende betingelser herfor.

3.2. Skærpede »colabøder«

3.2.1. Gældende ret

Ved lov nr. 1059 af 17. december 2002 blev en hjemmel til skærpede bøder, de såkaldte »colabøder«, indsat i en række punktafgiftslove. Den skærpede bødestraf anvendes, når sælgeren ikke kan dokumentere, at der er betalt afgift af bestemte varer (f.eks. pga. manglende faktura eller regnskabsrod), men hvor det er usikkert, hvor stor afgiftsunddragelsen faktisk er, fordi der er tale om et øjebliksbillede (stikprøvekontrol). Ved lov nr. 408 af 8. maj 2006 blev der yderligere hjemmel til at anvende den skærpede bøde, når den pågældende ikke forud for import af varerne har ladet sig registrere som varemodtager, og der blev indført en hjemmel til absolut kumulation, således at bøderne for hver enkelt overtrædelse sammenlægges, dels indenfor den enkelte lov, dels ved overtrædelser af flere love på en gang. »Colabøderne« omfatter de fem højt beskattede varegrupper i tobaksafgiftsloven, spiritusafgiftsloven, øl- og vinafgiftsloven, chokoladeafgiftsloven samt emballageafgiftsloven.

Baggrunden for »colalovgivningen« var, at SKAT kunne registrere en omfattende handel med illegale varer inden for netop de højt beskattede varegrupper.

Hvis nogen har begået flere overtrædelser af samme lov, dvs. både manglende registrering og manglende dokumentation for varernes oprindelse, skal bødestraffen for hver overtrædelse sammenlægges. Hvis den pågældende yderligere har overtrådt en eller flere andre punktafgiftslove inden for »colalovgivningen«, sammenlægges alle bødestraffene. Efter domspraksis straffes med en bøde på 5.000 kr, for hver enkelt overtrædelse af en »colalov« ved førstegangs overtrædelse. Bøden fordobles til 10.000 kr. for hver andengangs overtrædelse. Ved tredje overtrædelse øges bøden til 12.500 kr. for hver overtrædelse. Domstolspraksis ved fjerde gangs overtrædelser er ikke fastlagt endeligt endnu. Der foreligger således fire forskellige landsretsdomme, hvor to af dommene forhøjer bøden til 15.000 kr. for hver overtrædelse, men to senere domme forhøjer bøden til 17.750 kr. Bødeniveauet er ikke blevet ændret, siden lovgivningen blev indført ved lov nr. 408 af 8. maj 2006, se bemærkningerne i L 145, 2005-2006, 2. samling.

Da der således er absolut kumulation af bøderne, vil f.eks. én overtrædelse af alle fem afgiftslove første gang give en samlet bøde på 25.000 kr. og anden gang en samlet bøde på 50.000 kr.

Det fremgår af straffebestemmelserne i de enkelte »colalove«, at ovenstående regler om udmåling af straf kan fraviges, når særlige grunde taler herfor. Der kan både være tale om skærpende omstændigheder og formildende omstændigheder, hvilket fremgår af straffelovens almindelige del §§ 81 og 82.

3.2.2. Lovforslaget

Det foreslås som følge af et udtrykkeligt politisk ønske, at bødeniveauet for normalbøden forhøjes for overtrædelse af alle »colalovene«, hvor der er hjemmel til en skærpet bøde og hjemmel til absolut kumulation. Der er tale om ligeværdige overtrædelser, som siden 2002 har haft en samlet regulering, og det vil derfor vanskeligt kunne begrundes, hvis det alene er bøden for overtrædelse af regnskabsregler m.v. for slikafgift, der forhøjes. Den nuværende bødepraksis har eksisteret siden »colalovgivningen« blev indført i 2006 ved lov nr. 408 af 8. maj 2006, se bemærkningerne i L 145, 2005-2006, 2. samling, og det er derfor aktuelt at regulere bøderne til et niveau, der kan forstærke den præventive effekt.

Lovforslaget indeholder således nogle lovtekniske ændringer, der harmoniserer henvisningen til regnskabsbestemmelserne i bødebestemmelserne i chokoladeafgiftsloven, spiritus­afgiftsloven og tobaksafgiftsloven, men forhøjelse af normalbøden foreslås også at gælde øl- og vinafgiftsloven og emballageafgiftsloven. Der er ikke i øvrigt tilsigtet nogen ændringer af lovgivningen. Det forudsættes i lovforslaget, at de konkrete bøder fordobles i første- og andengangs tilfælde, således at bøden første gang bliver 10.000 kr. og anden gang 20.000 kr. Det er endvidere hensigten, at bødetaksten fremover skal være 30.000 kr. ved tredje overtrædelse og 40.000 kr. ved fjerde overtrædelse af de bestemmelser i afgiftslovene, der er omfattet af »colalovgivningen«. Det er således hensigten, at bødestraffen efter anden overtrædelse stiger med 10.000 kr. for hver overtrædelse.

Der skal fortsat kunne gives en bøde for hvert afgiftsområde, der er overtrådt, dvs. op til fem overtrædelser. Det betyder, at bøden i førstegangskontrollen stiger fra 5.000 kr. til 10.000 kr. pr. overtrædelse. Hvor virksomheden i dag modtager en bøde på 25.000 kr., hvis den har overtrådt alle fem »colalove«, vil virksomheden fremover modtage en bøde på i alt 50.000 kr.

Der afsluttes omkring 200 bødesager inden for »colalovgivningen« om året. Det fremgår af SKATs registreringer, at førstegangstilfældene dominerer, og der er meget få tredjegangs- og fjerdegangstilfælde. En forklaring kan være, at butikken efter modtagelse af en større bøde hurtigt skifter ejer, så der ikke bliver gentagelsesvirkning efter et nyt kontrolbesøg, hvor det konstateres, at reglerne stadig ikke overholdes.

SKAT kan tilkendegive, at en straffesag kan afsluttes med et bødeforelæg, hvis den sigtede erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden en nærmere angiven frist at betale den i bødeforelægget angivne bøde. Hvis den sigtede ikke vil vedtage et bødeforelæg, skal sagen overgives til politiet med henblik på indbringelse for retten.

Af retssikkerhedsmæssige grunde er det væsentligt, at en administrativ bødepraksis bygger på forholdsvis faste retningslinjer for bødeudmålingen, og bødens størrelse er derfor afledt af retspraksis. Ved ny lovgivning eller ønske om en ændret praksis skal der således anlægges prøvesager ved domstolene for at fastlægge normalbødens størrelse. Strafudmåling i de enkelte sager vil dog fortsat bero på domstolenes vurdering af alle sagens omstændigheder. Såfremt der er angivet strafpositioner i bemærkningerne, vil disse derfor kunne fraviges i op- eller nedadgående retning i tilfælde af tilstedeværelse af formildende eller skærpende omstændigheder.

Hvis udfaldet af prøvesagerne viser en ensartet strafudmåling, og Rigsadvokaten tilkendegiver, at domstolene har anlagt en fast bødepraksis, kan SKAT anvende det fastlagte bødeniveau ved administrative bødeforelæg for overtrædelse af den nye lovgivning. Det samme gælder, hvis domstolene i prøvesagerne har ændret den tidligere bødepraksis.

Hvis Folketinget tilkendegiver et klart ønske om en normalbøde af en bestemt størrelse i bemærkningerne til et lovforslag, kan processen med at få fastlagt en retspraksis for den nye bødestørrelse være mere smidig og hurtigere, end hvis bødestørrelsen tilsvarende forsøges hævet gennem domstolene uden klare retningslinjer fra Folketinget.

3.3. Bopælskrav ved indefrysning af ejendomsskat

3.3.1. Gældende ret

Personer, som ejer fast ejendom i Danmark, skal betale grundskyld til kommunen. Ejeren har mulighed for at optage et lån til betaling af ejendomsskatterne m.v. (indefrysning) hos den kommune, hvori ejendommen er beliggende, jf. lov om lån til betaling af ejendomsskatter § 1, stk. 3. Lånet ydes til ejendomsskatter, tilslutningsudgifter samt ved kommunalbestyrelsens beslutning herom til vej- og kloakudgifter og lignende, jf. lovens § 1, stk. 1 og 2.

Muligheden for indefrysning af ejendomsskat m.v. er betinget af, at ejeren eller dennes ægtefælle har fast bopæl her i landet og enten har nået folkepensionsalderen eller får udbetalt visse sociale pensioner eller efterløn, jf. lovens § 1, stk. 4, nr. 1. Den kompetente kommune kan i særlige tilfælde dispensere fra kravet om folkepensionsalder m.v., herunder f.eks. hvis ejerens økonomiske forhold er forringet på grund af langvarig sygdom, men ikke fra kravet om fast bopæl i Danmark.

Ved ansøgning om optagelse af lån under indefrysningsordningen skal personen meddele de oplysninger, som er nødvendige for kommunens behandling af ansøgningen. Sådanne oplysninger vil bl.a. omfatte indkomstoplysninger vedrørende betingelsen om, at ejeren eller dennes ægtefælle har nået folkepensionsalderen eller modtager visse sociale pensioner eller efterløn.

Ordningen finder anvendelse på parcel- og rækkehuse samt beboelseslejligheder, der fortrinsvis anvendes af ejeren eller dennes husstand til beboelse, herunder også til fritidsbeboelse. For to- eller flerfamilieshuse samt ejendomme, der anvendes både til bolig- og til erhvervsformål, herunder landbrugsejendomme, kan lånet kun ydes til betaling af ejendomsskatter m.v., der ifølge vurderingsmyndighedernes fordeling forholdsmæssigt falder på den lejlighed, ejeren eller hans husstand anvender til beboelse, jf. lovens § 1, stk. 4, nr. 2.

Personer, der ejer to eller flere af de nævnte ejendomme, kan kun opnå lån til betaling af ejendomsskatter m.v. for én af de nævnte ejendomme, jf. lovens § 1, stk. 5.

Kommunen sikrer lånet ved tinglyst skadesløsbrev eller ejerpantebrev. Beløbet forrentes med en årlig rente, og lånet skal betales tilbage, når ejendommen sælges. Renten for 2016 er på 1,41 pct.

3.3.2. Lovforslaget

Det foreslås, at bopælskravet i lov om lån til betaling af ejendomsskatter ophæves, således at indefrysningsordningen også kan benyttes af personer, der ikke har fast bopæl her i landet, for at sikre, at reglerne er forenelige med EU-retten. Fremadrettet vil pensionister m.v. med bopæl i udlandet således have mulighed for at indefryse ejendomsskatter i en fast ejendom i Danmark på lige fod med pensionister m.v. med fast bopæl her i landet.

Ved ansøgning om optagelse af lån skal ansøgeren meddele de oplysninger, som er nødvendige for kommunens behandling af ansøgningen. For personer med fast bopæl uden for Danmark vil det blandt andet omfatte eventuelle oplysninger om modtagelse af visse sociale pensioner, efterløn eller lignende i bopælslandet.

Der ændres ikke på afgræsningen af de omfattede ejendomme eller betingelsen om, at der kun kan ydes lån til én ejendom.

Det vil af kontrolmæssige grunde være en betingelse for adgangen til at optage lån, at ejeren eller dennes ægtefælle er omfattet af kildeskattelovens § 1 eller er hjemmehørende i en fremmed stat, på Færøerne eller i Grønland, hvor told- og skatteforvaltningen gennem administrativt samarbejde med skattemyndighederne kan indhente oplysninger om ejerens eller ægtefællens indkomstforhold. Der kan eksempelvis være tale om oplysninger indhentet i henhold til en dobbelt­beskatningsoverenskomst, EU's bistandsdirektiv, OECD/Europa­rådets bistandskonvention eller en særlig aftale om udveksling af oplysninger til brug i skattesager.

3.4. Ophævelse af krav om dansk statsborgerskab for modtagelse af skattefrie udetillæg m.v. og for fuld skattepligt ved udstationering for den danske stat m.v.

3.4.1. Gældende ret

Efter gældende regler er det kun danske statsborgere, der er udsendt til tjeneste uden for riget af den danske stat, som kan modtage skattefrie udetillæg m.v., jf. ligningslovens § 7, nr. 15. Betingelsen om dansk statsborgerskab medfører, at udenlandske statsborgere, der udsendes til tjeneste uden for riget af den danske stat, og som fortsat er skattepligtige til Danmark, f.eks. fordi de bevarer deres danske bopæl under udstationeringen, vil være skattepligtige af udetillæg m.v. i modsætning til danske statsborgere i samme situation.

Reglen blev indført i 1968 i sammenhæng med kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 4, om skattepligt for danske statsborgere, der udsendes til tjeneste uden for riget af den danske stat. Efter denne bestemmelse vil danske statsborgere, der er udsendt til tjeneste uden for riget af den danske stat, regioner, kommuner eller andre offentlige institutioner m.v., være skattepligtige til Danmark, selv om de har afhændet deres danske bopæl i forbindelse med udstationeringen og ikke opholder sig her i landet i minimum 6 måneder. Tilsvarende gælder for disse personers samlevende ægtefæller og hjemmeboende børn, der er danske statsborgere, og som ikke er skattepligtige til udlandet efter reglerne for derboende personer.

Betingelsen om dansk statsborgerskab medfører, at udenlandske statsborgere, der afhænder deres danske bopæl i forbindelse med udstationering for den danske stat, ikke vil være skattepligtige til Danmark af bl.a. løn og lignende i modsætning til danske statsborgere i samme situation. Da beskatningsretten til løn og lignende i disse situationer oftest er tillagt udbetalingsstaten, dvs. Danmark, i de danske dobbeltbeskatningsoverenskomster, er der risiko for, at udenlandske statsborgere, der af den danske stat m.v. udsendes til tjeneste uden for riget, hverken vil være skattepligtige af løn og lignende i Danmark eller i arbejdslandet.

3.4.2. Lovforslaget

De gældende regler medfører, at der kan være forskel på den skattemæssige behandling af danske og udenlandske statsborgere, der af den danske stat m.v. udsendes til tjeneste uden for riget. Den forskellige skattemæssige behandling kan være en fordel for udenlandske statsborgere, der f.eks. afhænder deres danske bopæl under udstationering, og kan være en ulempe for de udenlandske statsborgere, der f.eks. bevarer deres danske bopæl under udstationeringen. Dette vurderes ikke at være hensigtsmæssigt.

Det foreslås derfor at ophæve betingelsen om dansk statsborgerskab, dels i relation til muligheden for at modtage skattefrit udetillæg m.v., dels i relation til reglerne om skattepligt til Danmark ved udsendelse til tjeneste uden for riget af den danske stat, regioner, kommuner eller andre offentlige institutioner m.v. Med ændringerne vil reglerne fremover gælde generelt uafhængigt af statsborgerskab.

Ændringen vil medføre, at udenlandske statsborgere, ligesom danske statsborgere, fremover fortsat vil være skattepligtige til Danmark ved udsendelse til tjeneste uden for riget af den danske stat, region, kommune eller andre offentlige institutioner m.v., selv om de i forbindelse med udstationeringen f.eks. har afhændet deres danske bopæl og ikke opholdt sig her i landet i minimum 6 måneder. Tilsvarende vil samlevende ægtefæller og hjemmeboende børn til personer udsendt til tjeneste uden for riget af den danske stat m.v. uanset statsborgerskab også være skattepligtige til Danmark, hvis de ikke er skattepligtige til fremmed stat efter reglerne for derboende personer.

Herudover vil ændringen medføre, at udenlandske statsborgere, der udsendes til tjeneste uden for riget af den danske stat, fremover ligesom danske statsborgere vil være skattefri af udetillæg m.v., hvis betingelserne for skattefrihed i øvrigt er opfyldt.

Med ændringerne sikres en skattemæssig ligebehandling af danske og udenlandske statsborgere, der udsendes til tjeneste uden for riget af den danske stat m.v. Ændringen af reglerne om skattefri udetillæg m.v. har endvidere i forhold til EU/EØS-borgere til formål at sikre, at reglerne er forenelige med EU-retten.

4. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

Forslaget om implementering af ændringsdirektiverne vurderes at ville styrke SKATs kontrolindsats og kan derfor i et vist omfang medføre et merprovenu, der dog ikke lader sig kvantificere.

Forslaget om ophævelse af bopælskravet i relation til lån til betaling af ejendomsskatter m.v. skønnes alene at medføre et meget begrænset mindreprovenu, da de indefrosne skatter forrentes, og da der tinglyses sikkerhed i ejendommen.

De foreslåede ændringer om ophævelse af kravet om dansk statsborgerskab for modtagelse af skattefrie udetillæg m.v. vurderes at omfatte en meget begrænset personkreds. De provenumæssige konsekvenser af ændringerne skønnes derfor at være meget beskedne, og da de er modsatrettede, skønnes de to lovændringer samlet set at være omtrent provenuneutrale.

5. Administrative konsekvenser for det offentlige

De nye krav om automatisk udveksling af skatteafgørelser bliver indarbejdet i den eksisterende lovgivningsmæssige ramme for informationsudveksling, ved at der foretages ændringer i direktivet om administrativt samarbejde. Hermed vil automatisk udveksling af oplysninger om skatteafgørelser hurtigt kunne gennemføres, eftersom procedurer og processer hertil allerede er på plads, hvorfor det ikke vil pålægge det offentlige nogen nævneværdige administrative konsekvenser.

Forslaget om ophævelse af bopælskravet i relation til lån til betaling af ejendomsskatter m.v. medfører forøgede byrder til at administrere ordningen for personer, som ikke har bopæl her i landet. Byrderne herved skønnes dog at være begrænsede.

Lovforslaget vurderes ikke i øvrigt at have administrative konsekvenser for det offentlige.

6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget vurderes ikke at have nævneværdige økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ved implementeringen af internationale standarder sikres en korrekt fordeling af beskatningen mellem landene. De administrative konsekvenser for erhvervslivet er søgt minimeret mest muligt ved at følge den internationale standard for transfer pricing dokumentation. En ensartet udmøntning af standarden i så mange lande som muligt vurderes at være en fordel for de enkelte virksomheder, idet dokumentationen herved kan anvendes i alle de lande, der anvender standarden.

Lovforslaget vurderes ikke i øvrigt at have administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER) har haft et udkast til lovforslaget i høring og har vurderet, at lovforslaget medfører administrative konsekvenser for erhvervslivet på under 4 mio. kr. årligt.

Erhvervsstyrelsen har fastsat en bagatelgrænse på 4 mio. kr. for, om der skal foretages en yderligere kvantificering af de erhvervsøkonomiske konsekvenser. Idet lovforslagets administrative konsekvenser er vurderet til under 4 mio. kr., er disse ikke væsentlige, og der foretages ikke yderligere vurderinger.

8. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

9. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

10. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget har bl.a. til formål at gennemføre direktiv 2015/2376 af 8. december 2015 og direktiv 2016/881/EU af 25. maj 2016, som ændrer i direktiv 2011/16/EU, for så vidt angår obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet.

Forslaget om ophævelse af bopælskravet i relation til lån til betaling af ejendomsskatter m.v. har til formål at sikre, at betingelserne for at opnå lån er i overensstemmelse med TEUF artikel 45 og EØS-aftalens artikel 28 (arbejdskraftens fri bevægelighed), TEUF artikel 49 og EØS-aftalens artikel 31 (etableringsfriheden), TEUF artikel 21 (fri bevægelighed for personer) og endelig TEUF artikel 63 og EØS-aftalens artikel 40 (kapitalens fri bevægelighed). Fremadrettet vil pensionister m.v. med fast bopæl i udlandet således have mulighed for at indefryse ejendomsskatter i en fast ejendom i Danmark på lige fod med pensionister m.v. med fast bopæl her i landet.

Det vil af kontrolmæssige grunde være en betingelse for adgangen til at optage lån, at ejeren eller ægtefællen er omfattet af kildeskattelovens § 1 eller er hjemmehørende i en fremmed stat, på Færøerne eller i Grønland, hvor told- og skatteforvaltningen gennem administrativt samarbejde med skattemyndighederne kan indhente oplysninger om ejeren eller ægtefællens indkomstforhold.

Den del af lovforslaget, der ophæver betingelsen om dansk statsborgerskab for at kunne modtage skattefrie udetillæg m.v., har til formål at sikre en skattemæssig ligebehandling af danske og udenlandske statsborgere, for så vidt angår modtagelse af skattefrie udetillæg m.v. I forhold til EU/EØS-borgere har ændringen endvidere til formål at sikre overensstemmelse med TEUF artikel 45 og EØS-aftalens artikel 28 (arbejdskraftens fri bevægelighed) samt TEUF artikel 18 og EØS-aftalens artikel 4 (forbud mod forskelsbehandling på grundlag af nationalitet). Fremadrettet vil udenlandske statsborgere, herunder EU/EØS-borgere, der udsendes til tjeneste uden for riget af den danske stat, ligesom danske statsborgere således være skattefri af udetillæg m.v., hvis betingelserne for skattefrihed i øvrigt er opfyldt.

Lovforslaget indeholder ikke i øvrigt EU-retlige aspekter.

11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 1. juli 2016 til den 5. august 2016 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.: Advokatsamfundet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ATP, Boligselskabernes Landsforening, Borger- og retssikkerhedschefen i SKAT, CEPOS, Cevea, Danmarks Skibskreditfond, Dansk Aktionærforening, Dansk Byggeri, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Erhverv, Danske Advokater, Danske Boligadvokater, Datatilsynet, Den Danske Fondsmæglerforening, DI, DVCA, Ejendomsforeningen Danmark, Ejerlejlighedernes landsforening, Erhvervsstyrelsen -Team Effektiv Regulering, Finans & Leasing, Finansrådet, Finanstilsynet, Foreningen Danske Revisorer, Forsikring & Pension, FSR - danske revisorer, Grundejernes landsforening, IBIS, InvesteringsFondsBranchen, KL, Kraka, Landbrug & Fødevarer, Landsskatteretten, Lokale Pengeinstitutter, Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

§ 26, stk. 5, i chokoladeafgiftsloven giver hjemmel til udmåling af en skærpet bøde ved manglende registrering for varemodtagelse og ved manglende overholdelse af regnskabsreglerne, og § 26, stk. 6, giver hjemmel til kumulation af bøderne for overtrædelser af § 26, stk. 5, og tilsvarende bestemmelser i de andre afgiftslove, som er omfattet af »colalovgivningen«. Henvisningerne i § 26, stk. 5, angiver, hvilke dele af loven der er omfattet af den skærpede bødestraf, og der skal være de tilsvarende henvisninger i § 26, stk. 6, som fastlægger princippet om absolut kumulation af de overtrædelser, der er nævnt i § 26, stk. 5, både i forhold til chokoladeafgiftsloven og de andre »colalove«.

Der er i § 26, stk. 5, en henvisning til § 12, som er en bestemmelse, der dels angiver en række krav til regnskabets førelse og opbevaring af regnskabsmateriale, dels giver hjemmel til påbud om efterlevelse af reglerne med mulighed for anvendelse af tvangsbøder.

Det er imidlertid ikke alle bestemmelserne i § 12, der er relevante i forbindelse med betingelserne for udmåling af en skærpet bøde. Det foreslås, at det kun er egentlige regnskabsbestemmelser, dvs. § 12, stk. 1-7, der skal være omfattet af den skærpede bødestraf. Dette er ikke en ændring af bestemmelsens anvendelse i praksis.

§ 26, stk. 6, giver hjemmel til absolut kumulation af bødestraffene for flere overtrædelser af bestemmelserne i samme lov eller i en af de andre skatte- og afgiftslove, og henvisningen til § 12 skal derfor være den samme som henvisningen i § 26, stk. 5.

Efter gældende praksis straffes hver overtrædelse af hver bestemmelse med en normalbøde på 5.000 kr. i førstegangstilfælde, hvilket foreslås forhøjet til kr. 10.000 kr for hver overtrædelse, se afsnit 3.2.2 om forhøjelse af bøderne i gentagelsestilfælde.

Til § 2

§ 31, stk. 5, i spiritusafgiftsloven giver hjemmel til udmåling af en skærpet bøde ved manglende registrering for varemodtagelse og ved manglende overholdelse af regnskabsreglerne. § 31, stk. 6, giver hjemmel til absolut kumulation af bødestraffene for flere overtrædelser af § 31, stk. 5, og tilsvarende bestemmelser i de andre afgiftslove i »colalovgivningen«. Henvisningerne i § 31, stk. 5, angiver, hvilke dele af loven der er omfattet af den skærpede bødestraf, og der skal være tilsvarende henvisninger i § 31, stk. 6, som fastlægger princippet om absolut kumulation af de overtrædelser, der er nævnt i § 31, stk. 5, både i forhold til spiritusafgiftsloven og de andre »colalove«

Der er i § 31, stk. 5, en henvisning til § 20, hvor stk. 1 og stk. 4-9, er regnskabsbestemmelser, som angiver en række krav til regnskabets førelse og opbevaring af regnskabsmateriale, mens § 20, stk. 10, fastslår, at reglerne også gælder for regnskabsmateriale i elektronisk form. Det foreslås, at det kun er egentlige regnskabsbestemmelser, dvs. § 20, stk. 1 og stk. 4-9, der skal være omfattet af den skærpede bødestraf. Dette er ikke en ændring af bestemmelsens anvendelse i praksis.

Efter gældende praksis straffes hver overtrædelse af hver bestemmelse med en normalbøde på 5.000 kr. i førstegangstilfælde, hvilket foreslås forhøjet til kr. 10.000 kr. for hver overtrædelse, se afsnit 3.2.2 om forhøjelse af bøderne i gentagelsestilfælde.

Til § 3

§ 25, stk. 5, i tobaksafgiftsloven giver hjemmel til udmåling af en skærpet bøde ved manglende registrering for varemodtagelse og ved manglende overholdelse af regnskabsreglerne. § 25, stk. 6, giver hjemmel til absolut kumulation af bødestraffene for flere overtrædelser af § 25, stk. 5, og tilsvarende bestemmelser i andre afgiftslove inden for »colalovgivningen«. Henvisningerne i § 25, stk. 5, angiver, hvilke dele af loven der er omfattet af den skærpede bødestraf, og der skal være tilsvarende henvisninger i § 25, stk. 6, som fastlægger princippet om absolut kumulation af de overtrædelser, der er nævnt i § 25, stk. 5, både i forhold til tobaksafgiftsloven og de andre »colalove«.

Der er i § 25, stk. 5, en henvisning til § 18, hvor stk. 1-3, 5 og 7-9 er regnskabsbestemmelser, som angiver en række krav til regnskabets førelse og opbevaring af regnskabsmateriale, mens § 18 stk. 10, fastslår, at reglerne også gælder for regnskabsmateriale i elektronisk form. Det foreslås, at det kun er egentlige regnskabsbestemmelser, dvs. § 18, stk. 1-3, 5 og 7-9, der skal være omfattet af den skærpede bødestraf. Dette er ikke en ændring af bestemmelsens anvendelse i praksis.

Efter gældende praksis straffes hver overtrædelse af hver bestemmelse med en normalbøde på 5.000 kr. i førstegangstilfælde, hvilket foreslås forhøjet til kr. 10.000 kr. for hver overtrædelse, se afsnit 3.2.2 om forhøjelse af bøderne i gentagelsestilfælde.

Til § 4

Til nr. 1

Efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 4, er danske statsborgere, som er udsendt til tjeneste uden for riget af den danske stat, regioner, kommuner eller andre offentlige institutioner m.v., fuldt skattepligtige til Danmark, dvs. skattepligtige af hele den globale indkomst. Bestemmelsen omfatter også den udsendte danske statsborgers samlevende ægtefælle og de hjemmeboende børn, der ikke er fyldt 18 år ved indkomstårets begyndelse, når de pågældende ægtefæller og børn er danske statsborgere, og de ikke er indkomstskattepligtige til fremmed stat efter reglerne for derboende personer. Bestemmelsen finder kun anvendelse i de tilfælde, hvor den udsendte danske statsborger ikke er fuldt skattepligtig efter bestemmelserne om fuld dansk skattepligt pga. dansk bopæl eller ophold her i landet i minimum 6 måneder, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 eller 2.

Det foreslås at ophæve betingelserne om dansk statsborgerskab i kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 4. Med ændringen vil bestemmelsen gælde generelt. Dette medfører, at både danske og udenlandske statsborgere, der udsendes til tjene­ste uden for riget af den danske stat m.v., vil være fuldt skattepligtige til Danmark, selv om de i forbindelse med udstationeringen f.eks. har afstået deres danske bopæl. Herved sikres det bl.a., at Danmark også i forhold til udenlandske statsborgere, der er udsendt til tjeneste uden for riget af den danske stat m.v., vil kunne udnytte den beskatningsret til løn og lignende ydelser, som udbetalingsstaten, dvs. Danmark, typisk vil være tillagt i de danske dobbeltbeskatningsoverens­komster i disse situationer. Tilsvarende medfører ophævelsen af betingelsen om dansk statsborgerskab i § 1, stk. 1, nr. 4, at den udsendte persons samlevende ægtefælle og hjemmeboende børn, der ikke er fyldt 18 år ved indkomstårets begyndelse, vil være fuldt skattepligtige til Danmark, uafhængigt af statsborgerskab, hvis de pågældende ægtefæller og børn ikke er indkomstskattepligtige til fremmed stat efter reglerne for derboende personer.

Det bemærkes, at udvidelsen af skattepligtsbestemmelsen ved udsendelse til tjeneste uden for riget af den danske stat m.v. ikke medfører fuld dansk skattepligt for lokalt ansat personale på danske ambassader m.v., eller for personer, der ikke blev hjemmehørende i arbejdslandet med det formål at arbejde for den danske stat m.v., da de ikke opfylder betingelsen om at være udsendt af den danske stat m.v. Forslaget medfører dermed ikke nogen ændringer for disse personer.

Til nr. 2

Som følge af vedtagelse af direktiv 2015/2376/EU af 8. december 2015 og direktiv 2016/881/EU af 25. maj 2016 om ændring af direktiv 2011/16/EU, for så vidt angår obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet, foreslås det, at henvisningen til Rådets direktiv 2011/16/EU affattes således, at der henvises til de seneste ændringer af direktiverne.

Til § 5

Til nr. 1

Det foreslås at ophæve betingelserne om dansk statsborgerskab i ligningslovens § 7, nr. 15. Efter denne bestemmelse skal udetillæg, hjemflytningstillæg, bosættelsespenge og andre lignende ydelser, der tjener til dækning af merudgifter som følge af tjenesten i udlandet, ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, når de erhverves af danske statsborgere, der af den danske stat er udsendt til tjeneste uden for riget.

Med ændringen vil bestemmelsen gælde generelt, således at alle personer, uafhængigt af statsborgerskab, der af den danske stat er udsendt til tjeneste uden for riget, vil kunne modtage skattefrie udetillæg m.v., der tjener til dækning af merudgifter som følge af tjenesten i udlandet.

Til nr. 2

Som følge af vedtagelse af direktiv 2015/2376/EU af 8. december 2015 og direktiv 2016/881/EU af 25. maj 2016 om ændring af direktiv 2011/16/EU, for så vidt angår obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet, foreslås det, at henvisningen til Rådets direktiv 2011/16/EU affattes således, at der henvises til de seneste ændringer af direktiverne.

Til § 6

Til nr. 1

Ejeren af en fast ejendom har mulighed for at optage et lån til betaling af ejendomsskatter, tilslutningsudgifter samt ved kommunalbestyrelsens beslutning herom lån til vej- og kloakudgifter og lignende, hos den kommune, hvori ejendommen er beliggende, jf. § 1, stk. 1-3, i lov om lån til betaling af ejendomsskatter.

Muligheden for lån til betaling af ejendomsskat m.v. er betinget af, at ejeren eller dennes ægtefælle har fast bopæl her i landet og enten har nået folkepensionsalderen eller modtager pension efter lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. eller lov om delpension eller modtager efterløn, jf. lovens § 1, stk. 4, nr. 1. Kommunen kan under visse omstændigheder dispensere fra kravet om folkepensionsalder m.v., men ikke fra kravet om fast bopæl i Danmark.

Det foreslås at ophæve bopælskravet, så ordningen også kan benyttes af personer med fast bopæl i udlandet. Der ændres ikke på afgræsningen af de omfattede ejendomme, der omfatter parcel- og rækkehuse samt beboelseslejligheder, der fortrinsvis anvendes af ejeren eller dennes husstand til beboelse, herunder også til fritidsbeboelse. For to- eller flerfamilieshuse samt ejendomme, der anvendes både til bolig- og til erhvervsformål, herunder landbrugsejendomme, kan lånet kun ydes til betaling af ejendomsskatter m.v., der ifølge vurderingsmyndighedernes fordeling forholdsmæssigt falder på den lejlighed, ejeren eller hans husstand anvender til beboelse, jf. lovens § 1, stk. 4, nr. 2. Ordningen kan fortsat kun anvendes på én ejendom.

Det er en betingelse for at opnå lån til betaling af ejendomsskatter, at ejeren eller dennes ægtefælle på det tidspunkt, hvor de pågældende beløb er forfaldne til betaling, har nået folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, eller får udbetalt pension efter lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. eller lov om delpension eller modtager efterløn.

Personer, som er hjemmehørende i udlandet, skal således kunne dokumentere, at ejeren eller ægtefællen enten har nået folkepensionsalderen, som denne er fastsat i Danmark, eller modtager sociale pensioner eller efterløn i hjemlandet, der kan sidestilles med de nævnte pensioner, hvilket vil bero på en konkret vurdering.

Til nr. 2

Det er en betingelse for at opnå lån til betaling af ejendomsskatter, at ejeren eller dennes ægtefælle har nået folkepensionsalderen, som denne er fastsat i Danmark, eller modtager sociale pensioner eller efterløn i hjemlandet, der kan sidestilles med de nævnte pensioner, jf. § 1, stk. 4, nr. 1, i lov om lån til betaling af ejendomsskatter.

For at sikre, at det er muligt at kontrollere de indkomstoplysninger, som ansøgeren har afgivet i forbindelse med ansøgningen om lån, foreslås det, at adgangen til lån betinges af, at ejeren eller ægtefællen er omfattet af kildeskattelovens § 1, eller er hjemmehørende i en fremmed stat, på Færøerne eller i Grønland, hvor told- og skatteforvaltningen gennem administrativt samarbejde med skattemyndighederne kan indhente oplysninger om ejerens eller ægtefællens indkomstforhold, jf. betingelsen i lovens § 1, stk. 4, nr. 1.

Oplysningerne indhentes via SKAT, der er den kompetente myndighed i henhold til aftalerne, uanset at kommunerne administrerer reglerne. SKAT kan herefter videregive oplysningerne til kommunen. Der kan eksempelvis være tale om oplysninger indhentet i henhold til en dobbeltbeskatningsoverenskomst, EU's bistandsdirektiv, OECD/Europarådets bistandskonvention eller en særlig aftale om udveksling af oplysninger til brug i skattesager.

Til nr. 3

Ophævelsen af betingelsen om fast bopæl i Danmark gælder ligeledes lån til betaling af ejendomsskatter for ejendomme, der ejes i sameje, hvis betingelserne for at opnå lån i øvrigt er opfyldt.

Til nr. 4

Der er tale om konsekvensændringer som følge af nr. 2.

Til § 7

Som følge af vedtagelse af direktiv 2015/2376/EU af 8. december 2015 og direktiv 2016/881/EU af 25. maj 2016 om ændring af direktiv 2011/16/EU, for så vidt angår obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet, foreslås det, at henvisningen til Rådets direktiv 2011/16/EU affattes således, at der henvises til de seneste ændringer af direktiverne.

Til § 8

Til nr. 1

Fodnoten foreslås affattet således, at det fremgår, at skattekontrolloven indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv 2011/16/EU af 15. februar 2011 om administrativt samarbejde på beskatningsområdet og om ophævelse af direktiv 77/799/EØF, EU-Tidende 2011, nr. L 64, side 1, som ændret ved Rådets direktiv 2014/107/EU af 9. december 2014 om ændring af direktiv 2011/16/EU for så vidt angår obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet, EU-Tidende 2014, nr. L 359, side 1, og som senere ændret ved Rådets direktiv 2015/2376/EU af 8. december 2015 om ændring af direktiv 2011/16/EU for så vidt angår obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet, EU-Tidende 2015, nr. L 332, side 1, og Rådets direktiv 2016/881/EU af 25. maj 2016 om ændring af direktiv 2011/16/EU for så vidt angår obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet, EU-Tidende 2016, nr. L 146, side 8.

Til nr. 2

Efter skattekontrollovens § 11, stk. 1, skal SKAT udveksle oplysninger med udenlandske skattemyndigheder. Bestemmelsen omhandler både SKATs modtagelse af oplysninger fra udlandet og SKATs afgivelse af oplysninger til udlandet. Skattekontrollovens § 11, stk. 1, giver hjemmel til udveksling af oplysninger efter Rådets direktiv 2011/16/EU om administrativt samarbejde på beskatningsområdet og om ophævelse af direktiv 77/799/EØF som senere ændret ved Rådets direktiv 2014/107/EU af. 25. maj 2016.

Som følge af vedtagelsen af Rådets direktiv 2015/2376/EU og Rådets direktiv 2016/881/EU foreslås det derfor, at skattekontrollovens § 11, stk. 1, nr. 1, ændres således, at der henvises til disse ændringer. Det foreslås endvidere, at der i henvisningen til Rådets direktiv 2011/16/EU om administrativt samarbejde på beskatningsområdet og om ophævelse af direktiv 77/799/EØF i skattekontrollovens § 11 A, stk. 2, nr. 4, ligeledes henvises til direktivets senere ændringer ved Rådets direktiv 2015/2376/EU og Rådets direktiv 2016/881/EU.

Til § 9

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar 2017. Ikrafttrædelsestidspunktet er i overensstemmelse med regeringens målsætning om, at ny lovgivning, der har virkning for erhvervslivet, skal træde i kraft enten den 1. januar eller den 1. juli.

Det foreslås i stk. 2, at lovens § 4, nr. 1, og § 5, nr. 1, vedrørende ophævelse af kravet om dansk statsborgerskab i relation til modtagelse af skattefrie udetillæg m.v. og i relation til fuld skattepligt ved udsendelse til tjeneste uden for riget af den danske stat m.v. får virkning fra og med indkomståret 2017.

Det foreslås i stk. 3, at lovens § 6 har virkning for lån, der ydes til betaling af ejendomsskatter m.v. vedrørende skatteåret 2017 og følgende skatteår.

Det foreslås i stk. 4, at lovens § 8, nr. 2, for så vidt angår Rådets direktiv 2016/881/EU af 25. maj 2016 om land for land-rapportering, får virkning fra den 5. juni 2017. Det er i direktivet bestemt, at de enkelte medlemsstater fra og med den 5. juni 2017 skal anvende de nationale regler, der gennemfører direktivet. Virkningstidspunktet er således i overensstemmelse med det i direktivet fastsatte. Det bemærkes, at de øvrige bestemmelser, der udvider med henvisning til direktivet, blot er af ordensmæssig og ikke indholdsmæssig karakter, hvorfor der i disse ikke er et særligt behov for en speciel virkningsbestemmelse.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv 2015/2376/EU af 8.december 2015 og Rådets direktiv 2016/881/EU af 25. maj 2016 om automatisk udveksling af skatteoplysninger på beskatningsområdet, EU-Tidende 2015, nr. L 332, side 1, og EU-Tidende 2016, nr. L 146, side 8.