Fremsat den 5. oktober 2016 af erhvervs- og vækstministeren (Troels Lund Poulsen)

Forslag

til

Lov om ændring af selskabsloven og årsregnskabsloven1)

(Ændrede krav til ejerregistrering, betinget lovliggørelse af kapitalejerlån m.v.)

§ 1

I selskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1089 af 14. september 2015, som ændret ved § 1 i lov nr. 262 af 16. marts 2016 og § 2 i lov nr. 631 af 8. juni 2016, foretages følgende ændringer:

1. I § 50, stk. 1, ændres »stiftelse« til: »etablering«.

2. § 58, stk. 1 og 2, affattes således:

»Ved etablering af et kapitalselskab skal der senest samtidig med registreringen af selskabet, jf. § 9, foretages registrering af de af selskabets kapitalejere, som besidder betydelige kapitalandele, jf. § 55, stk. 1, eller foretages registrering af, at selskabet ikke har nogen kapitalejere, som besidder sådanne betydelige kapitalandele.

Stk. 2. Selskabet skal endvidere hurtigst muligt registrere enhver ændring til oplysningerne, som omfattet af stk. 1, herunder at grænserne i § 55, stk. 1, nås eller ikke længere er nået.«

3. § 210, stk. 1, 1. pkt., affattes således:

»Et kapitalselskab kan direkte eller indirekte stille midler til rådighed, yde lån eller stille sikkerhed for kapitalejere eller ledelsen i selskabet, hvis betingelserne i stk. 2 er opfyldt.«

4. I § 210 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. For at et kapitalselskab kan yde økonomisk bistand, jf. stk. 1, skal følgende betingelser være opfyldt:

1) Den økonomiske bistand skal kunne rummes inden for selskabets frie reserver, jf. § 180, stk. 2, og skal ydes på sædvanlige markedsvilkår.

2) Beslutningen om at yde økonomisk bistand skal enten træffes af generalforsamlingen eller af selskabets centrale ledelsesorgan efter bemyndigelse fra generalforsamlingen. Generalforsamlingens bemyndigelse kan indeholde økonomiske og tidsmæssige begrænsninger. Den økonomiske bistand må ikke udgøre et større beløb, end der er foreslået eller tiltrådt af selskabets centrale ledelsesorgan.

3) Beslutningen om at yde økonomisk bistand kan først træffes efter aflæggelsen af selskabets første årsrapport.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

5. § 210, stk. 2, der bliver stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Yder et kapitalselskab økonomisk bistand i form af selvfinansiering, skal betingelserne i §§ 206-209 være opfyldt.«

6. § 211, stk. 1, affattes således:

»Uanset at betingelserne i § 210, stk. 2, ikke er opfyldt, kan et kapitalselskab direkte eller indirekte stille midler til rådighed, yde lån eller stille sikkerhed for danske og visse udenlandske moderselskabers forpligtelser.«

7. I § 212 ændres »Uanset § 210« til: »Uanset at betingelserne i § 210, stk. 2, ikke er opfyldt,«.

8. I § 225, stk. 1, indsættes efter nr. 2 som nyt nummer:

»3) kapitalselskabet intet har registreret i henhold til lovens § 58,«.

Nr. 3-5 bliver herefter nr. 4-6.

9. I § 357 a, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »indskydes«: »eller forhøjes«, og efter »kontanter« indsættes: », herunder ved overførsel af selskabets reserver til selskabskapital (fondsforhøjelse)«.

§ 2

I årsregnskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1580 af 10. december 2015, foretages følgende ændringer:

1. I § 35 a, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »§ 206, stk. 2,«: »§ 210«.

2. § 97 a, stk. 3, affattes således:

»Oplysningerne i stk. 2, nr. 2, kan undlades, hvis

1) den pågældende datter- eller associerede virksomhed ikke er forpligtet til at offentliggøre årsrapport, og virksomheden ejer mindre end 50 pct. af egenkapitalen,

2) den pågældende datter- eller associerede virksomheds regnskab indgår ved konsolidering i virksomhedens koncernregnskab, eller

3) virksomheden indregner kapitalandelene i den pågældende datter- eller associerede virksomhed til dennes regnskabsmæssige indre værdi.«

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2017.

Stk. 2. § 1, nr. 3-7 og § 2, nr. 1, har virkning for beslutninger om ydelse eller opretholdelse af økonomisk bistand, der træffes den 1. januar 2017 eller senere, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Økonomisk bistand, der er ydet forud for den 1. januar 2017, og som var ulovlig efter de dagældende regler, kan lovliggøres ved, at selskabet senest på den førstkommende generalforsamling efter den 31. december 2016 træffer beslutning om at opretholde den økonomiske bistand som lovlig økonomisk bistand ved opfyldelse af betingelserne i § 1, nr. 4. Selskabet skal senest på tidspunktet for fristen for indsendelse af den første årsrapport, der indsendes efter den 31. december 2016, overfor Erhvervsstyrelsen kunne dokumentere, at den økonomiske bistand opfylder betingelserne i § 1, nr. 4. I særlige tilfælde kan Erhvervsstyrelsen, uanset 1. og 2. pkt., påbyde et selskab at lovliggøre et forhold om økonomisk bistand ydet forud for den 1. januar 2017 straks og inden for en rimelig frist at dokumentere dette over for Erhvervsstyrelsen.

§ 4

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved en kongelig anordning helt eller delvist sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

Det er regeringens mål at sikre gode rammevilkår for etablering og drift af selskaber i Danmark via en enkel, klar og effektiv erhvervslovgivning, hvorfor det med lovforslaget foreslås, at virksomhederne får øget fleksibilitet til at kunne yde kapitalejerlån samtidig med, at registrering af ejeroplysninger skal sikre større gennemsigtighed omkring ejerskabet af danske selskaber og modvirke økonomisk kriminalitet, herunder skatteunddragelse.

Der har siden december 2014 været pligt for danske kapitalselskaber til at registrere og offentliggøre oplysninger om ejere, men det har dog vist sig, at en del nye selskaber ikke får registreret deres ejere, ligesom en del eksisterende selskaber endnu ikke har fået registreret de lovpligtige oplysninger i Det Offentlige Ejerregister, som administreres af Erhvervsstyrelsen. Erhvervsstyrelsen har på den baggrund gennemført en målrettet indsats, som har betydet, at en stor del af de manglende ejerregistreringer nu er på plads, men en del registreringer mangler fortsat. Med henblik på at sikre registrering af kapitalselskabers ejere fremadrettet foreslås det med lovforslaget, at gøre det til en forudsætning for registrering af nyetablerede kapitalselskaber, at der samtidig foretages lovpligtig registrering af selskabets ejere, alternativt registrering af, at selskabet ikke har ejere med betydelige kapitalandele. Der er allerede i dag krav om registrering af ejere, så lovforslaget vil ikke medføre en ny pligt som sådan. Lovforslaget vil derimod fremrykke tidspunktet for, hvornår registreringen af selskabets ejerforhold skal foretages. Det foreslås også at tilpasse bestemmelsen om pligt til at registrere løbende ændringer i ejerskab i overensstemmelse med kravene til oplysning ved etablering af selskaber. De ændrede bestemmelser om ejerskab omfatter både eksisterende og nye selskaber.

Med henblik på at kunne håndhæve kravet om ejerregistrering på en hensigtsmæssig måde, foreslås det derudover, at der indføres mulighed for, at Erhvervsstyrelsen kan oversende selskaber til tvangsopløsning ved skifteretten, hvis der intet er registreret om ejerforhold. Den foreslåede mulighed for tvangsopløsning vil gælde både eksisterende og nye selskaber, hvilket betyder, at selskaber, som i dag ikke har registreret ejere, og selskaber, som har registreret ejere ved etableringen, men som efterfølgende har slettet deres ejere, kan oversendes til tvangsopløsning ved skifteretten. Forud for en eventuel oversendelse til tvangsopløsning vil Erhvervsstyrelsen sende rykkerbreve ud til de pågældende selskaber og give dem mulighed for at foretage registreringen inden en given frist.

Siden 1982 har der i Danmark været forbud mod at kapitalselskaber foretager udlån til ejere, ledelsesmedlemmer m.fl. (kapitalejerlån). Forbuddet har været begrundet dels i hensynet til at beskytte selskabets kapital og dermed reducere risikoen for, at selskabets kreditorer m.fl. lider økonomisk tab, dels i hensynet til at reducere anvendelse af kapitalejerlån som et skattefrit alternativ til skattepligtigt udbytte og løn. En ændring af skattereglerne i 2012, betød, at kapitalejere og ledelsesmedlemmer med bestemmende indflydelse beskattes, hvis de låner penge af selskabet. Beløbet beskattes som udbytte eller løn. EU-reglerne på det selskabsretlige område indeholder ikke begrænsninger for så vidt angår ydelse af lån til kapitalejere, ledelsesmedlemmer m.fl., og Danmark er et af de eneste EU-lande, der har forbud mod denne type lån. De danske regler på området er således strengere end i sammenlignelige lande som eksempelvis Tyskland, Holland og Norge.

Det er regeringens opfattelse, at hensynet til selskabets kreditorer med flere kan varetages på betryggende vis med en mindre indgribende regulering end det gældende forbud og dermed skabe øget fleksibilitet for danske selskaber. Ved at lovliggøre kapitalejerlån afkriminaliseres danske virksomheder, der ønsker at yde lån til selskabets ejere eller ledelsesmedlemmer, hvis selskabet opfylder de foreslåede betingelser. Såvel virksomhedens eventuelle revisor som Erhvervsstyrelsen vil påse, at betingelserne for lovligt at kunne yde lånet er opfyldt. Med de foreslåede ændringer vil de danske regler på området ligge på linje med reglerne i en række sammenlignelige lande, hvor kapitalejerlån er lovlige under nærmere betingelser. Lovforslaget indebærer ikke en ændring af de skatteretlige regler, hvorfor kapitalejerlån til fysiske kapitalejere med bestemmende indflydelse som hovedregel fortsat vil være skattepligtige, uanset den foreslåede selskabsretlige lovliggørelse.

Erhvervs- og Vækstministeriet udgav den 25. maj 2016 en statusrapport om »Erfaringerne med iværksætterselskaber«. Det fremgår bl.a. af rapporten, at nogle af de pligter, der påhviler iværksætterselskaber bør tydeliggøres. Der foreslås derfor en præcisering af, at iværksætterselskaber også kan foretage kapitalforhøjelse i form af såkaldt fondsforhøjelse, hvor selskabet overfører en del af selskabets reserver til selskabskapitalen. Det har givet anledning til tvivl, hvorvidt dette er en mulighed, da loven kun nævner mulighed for indskud af kontanter. En fondsforhøjelse er dog også at betragte som en kontantforhøjelse, hvorfor denne mulighed foreslås præciseret direkte i loven, men forslaget medfører ikke materielle ændringer.

Som konsekvens af den foreslåede lovliggørelse af visse kapitalejerlån foreslås en følgeændring af årsregnskabsloven, så beløb, der fremover lovligt udlånes til kapitalejere m.fl., regnskabsmæssigt ikke længere opføres som en fri reserve, men derimod som en bunden reserve. Ændringen har til formål at sikre, at det fremgår klart af regnskabet, at de frie midler, som selskabet kan udlodde som udbytte, er reduceret med et beløb svarende til beløb, der er udlånt til kapitalejere m.fl.

Endelig indeholder lovforslaget en ændring af årsregnskabsloven, som genindfører en tidligere gældende undtagelsesmulighed for virksomheder omfattet af regnskabsklasse C og D. Disse virksomheder skal give oplysninger om datter- og associerede virksomheder, herunder oplyse om disses egenkapital og resultat. Der var tidligere en undtagelsesmulighed for virksomhederne, så oplysningerne om egenkapital og resultat kunne udelades, men undtagelsesmuligheden blev fjernet ved den seneste ændring af årsregnskabsloven, jf. lov nr. 738 af 1. juni 2015. Det har imidlertid vist sig uhensigtsmæssigt, og som følge af at det er konstateret, at regnskabsdirektivet fortsat giver mulighed for at opretholde undtagelsen, foreslås denne genindsat i årsregnskabsloven.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Registrering af ejere som forudsætning for registrering af nye selskaber og tilhørende mulighed for tvangsopløsning

2.1.1. Gældende ret

Danske kapitalselskaber har siden den 14. december 2014 (med en overgangsordning for eksisterende selskaber til den 15. juni 2015) haft pligt til at registrere og offentliggøre ejere, som besidder mindst 5 pct. af ejerandelene eller stemmerettighederne i selskabet i Det Offentlige Ejerregister. Disse regler er indført for at sikre åbenhed om ejerskab af danske selskaber og modvirke økonomisk kriminalitet, herunder skatteunddragelse. Reglerne dækker aktieselskaber, anpartsselskaber, herunder iværksætterselskaber, partnerselskaber og europæiske aktieselskaber (SE). Registeret indeholder oplysninger om såkaldte formelle eller legale ejere af danske kapitalselskaber og skal sikre større gennemsigtighed om ejerskabet af danske selskaber og modvirke økonomisk kriminalitet. Virksomhederne er forpligtet til at registrere ejere henholdsvis ved et selskabs opståen (i form af f.eks. stiftelse, fusion, omdannelse e.l.) og ved løbende ændringer i ejerkredsen.

Når et selskab stiftes, fremgår det af selskabslovens § 40, stk. 1, at selskabet skal registreres senest 2 uger efter underskrivelsen af stiftelsesdokumentet. Det er derudover et krav, at der hurtigst muligt efter et selskabs stiftelse skal oprettes en ejerfortegnelse, som skal indeholde nærmere angivne oplysninger om samtlige kapitalejere, jf. selskabslovens § 50, stk. 1. Tilsvarende gælder, når et selskab opstår som led i en national eller grænseoverskridende fusion eller spaltning, grænseoverskridende flytning af hjemsted til Danmark eller omdannelse til et kapitalselskab.

I forhold til løbende ændringer i ejerkredsen i et kapitalselskab skal en ejer give meddelelse til selskabet, hvis den pågældende besidder ejerandele, som udgør mindst 5 pct. af selskabskapitalen eller stemmerettighederne, jf. selskabslovens § 55, stk. 1. Desuden skal selskabet underrettes, hvis ejerbesiddelsen passerer en række nærmere angive størrelsesgrænser i op- eller nedadgående retning. Meddelelsen skal gives til selskabet senest 2 uger efter en af de omhandlede grænser passeres, jf. selskabslovens § 56, stk. 1.

Selskabet er forpligtet til at foretage registrering af ejere med 5 pct. eller mere af stemmerne eller kapitalen i Det Offentlige Ejerregister hurtigst muligt efter, at selskabet har modtaget meddelelse herom, jf. selskabslovens § 58, stk. 1. Der skal desuden i henhold til bekendtgørelse nr. 557 af 1. juni 2016 om registrering og offentliggørelse af oplysninger om ejere i Erhvervsstyrelsen (ejerregistreringsbekendtgørelsen) foretages en registrering, hvis ingen kapitalejere besidder 5 pct. eller mere af ejerandelene eller stemmerne i kapitalselskabet. Formålet med bestemmelsen er, at det kan konstateres, om et selskabs manglende registrering af ejere skyldes, at selskabet ikke har registreret ejere med betydelige kapitalandele, eller simpelthen at selskabet ikke har nogen ejere med betydelige kapitalandele.

I henhold til selskabslovens § 225, stk. 1, kan Erhvervsstyrelsen i dag anmode skifteretten om, at opløse et selskab, hvis der konstateres et eller flere objektivt konstaterbare forhold, som selskabet ikke overholder. Det gælder f.eks. man?g­lende indsendelse af årsrapport i henhold til årsregnskabsloven, manglende registrering af ledelse eller hjemsted, som foreskrevet i selskabsloven eller i selskabets vedtægter, eller hvis selskabet ikke har anmeldt en revisor, på trods af at selskabet i henhold til årsregnskabsloven er underlagt revisionspligt, eller generalforsamlingen i øvrigt har besluttet, at selskabets årsrapport m.v. skal revideres. Erhvervsstyrelsen kan fastsætte en frist for berigtigelse af det konkrete forhold. Sker berigtigelse ikke rettidigt, vil selskabet blive oversendt til tvangsopløsning.

I henhold til selskabslovens § 232 kan et selskab, som er oversendt til tvangsopløsning hos skifteretten, genoptages inden for 3 måneder efter oversendelsen, hvis en række nærmere betingelser er opfyldt. En af betingelserne er, at selskabet ikke inden for de sidste 5 år må have været under tvangsopløsning. Desuden er det et krav, at det forhold, som oprindeligt førte til oversendelsen til tvangsopløsning er berigtiget, og at selskabet vælger ledelse og eventuel revisor samt indsender erklæring om, at selskabskapitalen er til stede.

Der er ved lov nr. 739 af 1. juni 2015 indført hjemmel til, at virksomhederne omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder kan omfattes af tilsvarende regler om registrering af ejere, som gælder for kapitalselskaber. Denne hjemmel er udmøntet i ejerregistreringsbekendtgørelsen, hvori der er fastsat regler, hvorefter visse kommanditselskaber skal registrere ejere, som besidder mindst 5 pct. af ejerandelene eller stemmerettighederne i selskabet. Registreringspligten gælder for kommanditselskaber, som er registreringspligtige i henhold til lov om visse erhvervsdrivende virksomheder (lovbekendtgørelse nr. 1295 af 15. november 2013 med senere ændringer). Reglerne er trådt i kraft den 1. juli 2016, og der er fastsat en overgangsordning, så registrering af ejere i kommanditselskaber skulle være foretaget i Erhvervsstyrelsens it-system senest den 1. oktober 2016. Der skal desuden foretages registrering, hvis ingen besidder mindst 5 pct. af ejerandelene eller stemmerettighederne i selskabet.

2.1.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser

Det formodes, at der på tidspunktet for etablering af et nyt kapitalselskab er kendskab til selskabets ejere, bl.a. fordi stifterne af selskabet ofte også vil være ejerne, eller fordi ejere skal foretage beslutningen om etablering af selskabet. Som udgangspunkt er selskabets ejere på etableringstidspunktet selskabet bekendt, og registreringen af selskabets ejere burde derfor kunne foretages hurtigst muligt. Erhvervsstyrelsen må dog konstatere, at en del selskaber ikke foretager registreringen af selskabets ejere i Erhvervsstyrelsens it-system samtidig med registreringen af selve selskabet, hvorfor der foreslås ændringer af reglerne.

Da der fortsat er en del kapitalselskaber, der ikke har registreret deres ejere - herunder mange nye selskaber - er det overvejet, om det burde være en forudsætning for registrering af et nyetableret selskab, at der samtidig med registreringen af selskabet foretages registrering af selskabets ejere. På samme måde som oplysninger om bl.a. ledelse og kapitalforhold i dag skal være på plads, for at et selskab kan registreres, vil et krav om registrering af ejere sikre større efterlevelse af de eksisterende regler.

Kendskabet til selskabets ejere forudsættes at gøre sig gældende ved normale stiftelsesprocedurer, men kendskab forudsættes også at gøre sig gældende ved oprettelse af nye selskaber i forbindelse med national eller grænseoverskridende fusion eller spaltning, omdannelse til kapitalselskab eller ved grænseoverskridende flytning af et selskab til Danmark, dvs. alle situationer, hvor der opstår et nyt selskab, som skal tildeles et CVR-nummer. Det foreslås derfor, at det præciseres i loven, at der i alle de forskellige etableringssituationer skal foretages registrering af selskabets ejere samtidig med registreringen af selskabets etablering.

Ved løbende ændringer i et eksisterende selskabs ejerkreds er selskabet ikke nødvendigvis bekendt med ejerne, da overdragelse af ejerandele som udgangspunkt ikke skal godkendes af selskabet. Selskabet bliver derfor først bekendt med et ændret ejerskab, når ejeren foretager den lovpligtige meddelelse overfor selskabet. Det anses på den baggrund ikke for nødvendigt at skærpe pligten til løbende registrering af ejere, da den gældende løsning, hvorefter et selskab skal registrere ejere hurtigst muligt efter, at selskabet bliver bekendt med ændringer i ejerkredsen, fortsat vurderes, at være hensigtsmæssig. Det foreslås dog præciseret i loven, at der også i forhold til løbende ændringer skal foretages en registrering, hvis ingen besidder mindst 5 pct. af ejerandelene eller stemmerettighederne i selskabet.

Der foreslås indført mulighed for tvangsopløsning for manglende registrering af ejere, da det har vist sig, at de eksisterende sanktionsmuligheder ikke understøtter en effektiv håndhævelse. I dag er sanktionsmulighederne alene anmeldelse til politiet med henblik på bødestraf eller administrativ udstedelse af tvangsbøder. Begge dele er dog uforholdsmæssigt ressourcekrævende og besværlige at benytte, når der er tale om manglende registreringer i større antal, som tilfældet er med de manglende ejerregistreringer.

Muligheden for tvangsopløsning forventes ikke at skulle bruges i stort omfang, da nye selskaber fremover ikke vil kunne registreres, uden at selskabet samtidig registrerer deres ejere. Det vurderes dog, at det er hensigtsmæssigt at indføre mulighed for at sanktionere manglende registrering af ejere med tvangsopløsning. Det er en fortsættelse af det gældende princip i selskabsloven, hvorefter manglende overholdelse af registreringspligtige forhold vil kunne sanktioneres med tvangsopløsning. Hvis der således er tale om et forhold, som er påkrævet for at kunne opnå registrering, skal man?g­lende opfyldelse heraf senere også kunne medføre, at registreringen ikke kan opretholdes (tvangsopløsning). Den foreslåede sanktion skal kunne håndtere situationer, hvor et selskab sletter den foretagne registrering af ejere umiddelbart efter registreringen af selskabets stiftelse, men også de situationer, hvor eksisterende selskaber ikke har foretaget den påkrævede registrering. Muligheden for tvangsopløsning skal således kunne benyttes på såvel nye selskaber som på selskaber, som på et givent tidspunkt ikke opfylder kravet om ejerregistrering.

Muligheden for tvangsopløsning vil alene kunne benyttes, hvis der ikke er foretaget nogen form for ejerregistrering. Hvis der således er foretaget registrering af blot én ejer, som besidder mindst 5 pct. af ejerandelene eller stemmerettighederne, eller hvis det er registreret, at ingen ejer mindst 5 pct. af ejerandelene eller stemmerettighederne, vil selskabet ikke kunne oversendes til tvangsopløsning. Grunden til denne begrænsning i muligheden for at oversende til tvangsopløsning er, at et selskab ellers ville kunne risikere at blive sendt til tvangsopløsning, uanset at alle ejere, på nær en enkelt, er registreret i Det Offentlige Ejerregister.

Hvis det konstateres - f.eks. ved en kontrol af selskabets årsrapport - at der er foretaget ejerregistrering, men at der mangler registrering af en eller flere ejere, vil Erhvervsstyrelsen alene kunne benytte de allerede eksisterende sanktionsmuligheder til at få rettet op på forholdet.

Forud for en eventuel oversendelse til tvangsopløsning vil Erhvervsstyrelsen sende et rykkerbrev til det pågældende selskab. Dette er samme fremgangsmåde som anvendes i dag forud for oversendelse til tvangsopløsning ved f.eks. manglende registrering af ledelse.

Inden der iværksættes eventuel tvangsopløsning af de selskaber, som før lovforslaget ikke har foretaget deres ejerregistreringer, vil Erhvervsstyrelsen endvidere gøre en ekstra indsats for at få selskaberne til at registrere deres ejere. Med henblik på at få bragt orden i forholdene blandt de eksisterende selskaber vil Erhvervsstyrelsen rette henvendelse til hvert enkelt selskab, som på det tidspunkt ikke har registreret ejeroplysninger. Selskabet vil blive gjort opmærksomt på lovkravene, og vil blive oplyst om, at hvis der stadig ikke er registreret oplysninger efter 4 uger, vil styrelsen iværksætte en sag om tvangsopløsning. Hvis selskabet ikke reagerer på denne henvendelse, vil styrelsen efter udløbet af den givne frist sende selskabet et varsel om tvangsopløsning, hvor selskabet gives frist på 4 uger til at få registreret oplysningerne. Først hvis selskabet heller ikke reagerer på det endelige varsel, vil selskabet uden yderligere varsel blive oversendt til tvangsopløsning.

Der foreslås ikke med dette lovforslag ændringer i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, hvor kommanditselskaber, som er registreringspligtige i henhold til loven, fra 1. juli 2016 er forpligtede til at overholde reglerne om registrering af ejere, på tilsvarende vis som kapitalselskaber. Den foreslåede ændring af selskabslovens § 58, stk. 1, vil dog også kunne finde anvendelse for virksomheder omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, da der i sidstnævnte lov er hjemmel i § 15 f til at sætte bl.a. denne bestemmelse i kraft for virksomheder omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder.

2.1.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der ved alle former for etablering af et kapitalselskab, skal foretages samtidig registrering af kapitalejere, som besidder mindst 5 pct. af ejerandelene eller stemmerettighederne i selskabet, eller foretages registrering af, at selskabet ikke har nogen ejere, som besidder sådanne betydelige kapitalandele. Det foreslås således, at registreringen af selskabets ejere, ligesom registrering af eksempelvis ledelse, gøres til en forudsætning for at kunne registrere selve kapitalselskabet.

Det foreslås præciseret i selskabslovens § 50, stk. 1, at kravet om at føre en ejerfortegnelse hurtigst muligt efter selskabets stiftelse også gælder i øvrige etableringssituationer. Det vil sige også ved selskaber, som opstår som led i en national eller grænseoverskridende fusion eller spaltning, ved omdannelse til kapitalselskab eller ved grænseoverskridende flytning af et selskab til Danmark. Der er således som hidtil pligt til at oprette og føre en ejerfortegnelse, uanset hvordan et selskab er opstået. Dette har dog ikke hidtil fremgået klart af selskabsloven, hvorfor der reelt set er tale om kodificering af gældende ret.

Det foreslås endvidere at det i selskabslovens § 58, stk. 1, bestemmes, at selskabet ud over at foretage registrering efter at have modtaget meddelelse fra kapitalejerne efter lovens § 55, stk. 1, fremover har pligt til at foretage registrering af kapitalejere, som besidder mindst 5 pct. af ejerandelene eller stemmerettighederne ved registrering af etablering af et kapitalselskab eller foretage registrering af, at selskabet ikke har nogen ejere, som besidder sådanne betydelige kapitalandele. Dermed foreslås det at flytte pligten fra ejerregistreringsbekendtgørelsen om, at selskabet skal foretage registrering, hvis ingen kapitalejere besidder mindst 5 pct. af ejerandelene eller stemmerne i kapitalselskabet, til selve selska?bs­loven. Ændringen foreslås for at skabe en klar retsstilling. Samtidig er registrering af, at selskabet ikke har ejere med betydelige kapitalandele en forudsætning for, at Det Offentlige Ejerregister kan fungere efter hensigten, da det ellers ikke ville være muligt at sanktionere manglende ejerregistreringer med tvangsopløsning uden at foretage konkret behandling af hver sag.

Registreringen af ejere skal fremover ske senest samtidig med registreringen af etableringen af et nyt selskab. Det betyder, at fristen reelt er sammenfaldende med den generelle anmeldelsesfrist i selskabsloven, som ved registrering af stiftelse, national og grænseoverskridende fusion eller spaltning, grænseoverskridende flytning af hjemsted til Danmark og omdannelse til et kapitalselskab er 2 uger.

Det foreslås også at revidere bestemmelsen om pligt til at registrere løbende ændringer i ejerskab, så det er klart, at selskabet hurtigst muligt skal registrere ændringer i oplysningerne om ejerforhold, herunder når ændringen medfører, at en af de i § 55 angivne grænser passeres. Hvis selskabet konstaterer, at det ikke længere har nogen ejere med betydelige kapitalandele, skal selskaberne også hurtigst muligt registrere dette forhold. De ændrede bestemmelser om ejerskab omfatter både eksisterende og nye selskaber.

Det foreslås endvidere, at der i selskabslovens § 225, stk. 1, indføres mulighed for at sende et kapitalselskab til tvangsopløsning, hvis det konstateres, at selskabet ikke har foretaget nogen form for registrering af ejere i henhold til § 58. Bestemmelsen følger de gældende regler om oversendelse til tvangsopløsning, hvorefter der kan fastsættes frist for berigtigelse, ligesom der er mulighed for genoptagelse under en række nærmere angive betingelser magen til dem, som gælder i dag.

For kommanditselskaber, som er registreringspligtige i henhold til lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, vil der efter en eventuel vedtagelse af dette lovforslag blive fastsat tilsvarende krav om registrering af ejere som forudsætning for registrering af nye kommanditselskaber. Dette vil med den eksisterende hjemmel i § 15 f i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder kunne foretages ved bekendtgørelse. Muligheden for tvangsopløsning ved manglende ejerregistrering kan dog ikke udstrækkes til også at gælde for de nævnte kommanditselskaber, da registrering af kommanditselskaber ikke er en retsevneregistrering. Det vil sige, at et kommanditselskab kan erhverve rettigheder og indgå forpligtelser, uanset om det er registreret hos Erhvervsstyrelsen eller ej. Manglende registrering af ejere i forhold til kommanditselskaber vil kunne sanktioneres i form af tvangsbøder eller bødestraf.

2.2. Ydelse af lån til kapitalejere, ledelsesmedlemmer m.fl.

2.2.1. Gældende ret

Efter de gældende regler må et kapitalselskab som hovedregel ikke yde lån til blandt andre selskabets kapitalejere og ledelsesmedlemmer, kapitalejere og ledelsesmedlemmer i selskabets moderselskab m.fl. Lån til visse danske og visse udenlandske moderselskaber er dog ikke omfattet af det gældende forbud, ligesom lån, der ydes som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition, ikke er omfattet af låneforbuddet. Sådanne sædvanlige forretningsmæssige dispositioner har som hovedregel været kendetegnet ved, at selskabet løbende foretager dispositioner af denne karakter med uafhængige parter. Den mest almindelige disposition er salg af varer og tjenesteydelser på kredit. Der må foretages en konkret vurdering af, om transaktionen kan betragtes som sædvanlig for selskabet, inden for branchen, og om vilkårene, herunder betalingsbetingelser, kreditvurdering og sikkerhedsstillelse, for transaktionen svarer til de vilkår, som tilsvarende transaktioner sædvanligvis gennemføres med overfor tredjemand. Undtagelsen vil f.eks. finde anvendelse, hvor en aktionær i et stormagasin, som øvrige kunder - og på de samme betingelser - tilbydes et kundekreditkort.

2.2.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser

EU-reglerne på det selskabsretlige område indeholder ikke begrænsninger for så vidt angår ydelse af lån til kapitalejere, ledelsesmedlemmer m.fl., og Danmark er et af de eneste EU-lande, der fortsat har forbud mod denne type lån. De danske regler på området er således strengere end i sammenlignelige lande.

Det eksisterende forbud i selskabsloven mod kapitalejerlån stammer fra en ændring af aktieselskabsloven og anpartsselskabsloven i 1982. Ved selskabsloven fra 2009 (lov nr. 470 af 12. juni 2009) blev forbuddet videreført. Det primære formål bag de eksisterende regler har været at beskytte selskabets kreditorer mod, at selskabets ledelse og kapitalejere bevilger sig selv lån m.v., som kan påføre selskabet, og dermed også dets kreditorer, et tab. Et sekundært formål har været, at kapitalejerne eller ledelsesmedlemmerne ikke skulle kunne trække midler ud af selskabet uden at betale skat heraf. Det har således været anført, at hvis kapitalejerlån blev tilladt, ville der være en risiko for, at kapitalejerne eller ledelsen, i stedet for skattepligtigt udbytte eller skattepligtig løn, trak midler ud af selskabet som et skattefrit lån uden at tilbagebetale lånet.

I 2012 blev ligningsloven ændret, idet der i § 16 E blev indsat hjemmel til at beskatte lån m.v. til kapitalejere med bestemmende indflydelse, som defineret i ligningslovens § 2, som løn eller udbytte. Derimod omfatter ligningslovens § 16 E ikke lån m.v. til ledelsesmedlemmer eller kapitalejere, der ikke har bestemmende indflydelse. Beskatning efter ligningslovens § 16 E sker uafhængigt af, om lånet selskabsretligt er lovligt eller ulovligt. Baggrunden for lovforslaget var blandt andet, at skattefrie lån i vid udstrækning blev anvendt som alternativ til skattepligtigt udbytte eller løn, idet der ofte ikke foreligger en tilbagebetalingshensigt.

Det er Erhvervs- og Vækstministeriets vurdering, at danske selskaber på dette område bør ligestilles med selskaberne i en række sammenlignelige EU-lande, hvor kapitalejerlån er tilladt. Det er vurderingen, at lovliggørelse kan ske på en måde, hvor hensynet til selskabets kreditorer m.fl. ved de foreslåede betingelser for at kunne yde lovlige kapitalejerlån er varetaget på forsvarlig vis, og hvor kapitalejerlån med ændringen af ligningsloven fra 2012 som hovedregel nu beskattes som udbytte eller løn, hvis der er tale om lån til fysiske kapitalejere med bestemmende indflydelse. Hermed sikres det, at de kapitalejere, der reelt på grund af en bestemmende indflydelse, har mulighed for at disponere over selskabets midler, beskattes af lånebeløbet allerede på udbetalingstidspunktet, idet beløbet skatteretligt kvalificeres som udbytte eller løn. Ved at lovliggøre kapitalejerlån afkriminaliseres danske virksomheder, der ønsker at yde lån til selskabets ejere eller ledelsesmedlemmer, hvis selskabet opfylder de foreslåede betingelser, der skal sikre, at hensynet til selskabet og dets kreditorer er varetaget på behørig vis.

2.2.3. Den foreslåede ordning

Den foreslåede ordning indebærer, at kapitalselskaber under nærmere angivne betingelser vil kunne yde økonomisk bistand ved direkte eller indirekte at stille midler til rådighed, yde lån eller stille sikkerhed til den personkreds, som er omfattet af det nugældende låneforbud.

Med de foreslåede betingelser vurderes det, at hensynet til selskabets kreditorer m.fl. er behørigt varetaget. Betingelserne for at kunne yde økonomisk bistand, herunder yde lån til kapitalejere, ledelsesmedlemmer m.fl. er, at den samlede økonomiske bistand kan rummes inden for de frie reserver, dvs. at der er tale om midler, som selskabet lovligt kunne udlodde som ordinært udbytte. Kapitalejerlån kan således ifølge lovforslaget kun ydes af midler, som kreditorerne under alle omstændigheder kan risikere ikke forbliver i selskabet. Herudover er det en betingelse, at den økonomiske bistand ydes på sædvanlige markedsvilkår. Endvidere er det en betingelse, at generalforsamlingen har truffet beslutning om at yde den pågældende bistand, eller at selskabets centrale ledelsesorgan har truffet beslutning herom efter bemyndigelse fra generalforsamlingen. Det centrale ledelsesorgan er ansvarligt for, at betingelserne for den økonomiske bistand er opfyldt og for, at selskabet til enhver tid har et forsvarligt kapitalberedskab, jf. selskabslovens §§ 115 og 118. Endelig er det en betingelse, at selskabet har aflagt sin første årsrapport.

Hvis virksomheden ikke har fravalgt revision, vil revisor i forbindelse med revisionen af virksomhedens årsrapport skulle kontrollere, at betingelserne for lovligt at kunne yde et lån er overholdt, og er dette ikke tilfældet, skal revisor oplyse det i sin påtegning. Dette følger af § 7 i bekendtgørelse nr. 736 af 17. juni 2016 om godkendte revisorers erklæringer. Erhvervsstyrelsen vil som led i sin regnskabskontrol dels kontrollere regnskaber, hvor revisor har givet supplerende oplysning om, at medlemmer af ledelsen kan ifalde erstatnings- eller strafansvar for overtrædelse af selskabslovgivningen, dels kontrollere lovligheden af lån i virksomheder, som har fravalgt revision. Ligesom det er tilfældet i dag, vil Erhvervsstyrelsens kontrolindsats primært fokusere på de største lån.

Som følge af forslaget om, at kapitalselskaber under nærmere angivne betingelser fremover vil kunne yde økonomisk bistand ved direkte eller indirekte at stille midler til rådighed, yde lån eller stille sikkerhed til den personkreds, som er omfattet af det nugældende låneforbud, foreslås en ændring i årsregnskabsloven. Det foreslås således, at et selskab, der yder lån m.v. efter den foreslåede ændring, i selskabets årsrapport skal reservere et beløb under egenkapitalen svarende til det samlede udlån m.v.

Forslaget ændrer ikke på de skattemæssige regler, jf. beskrivelsen i afsnit 2.2.2., dvs. at der fortsat vil ske beskatning efter ligningslovens § 16 E, hvis betingelserne herfor er opfyldt, uanset at udlånet, sikkerhedsstillelsen m.v. selska?bs­retligt lovliggøres under visse betingelser.

2.3. Ændring vedrørende iværksætterselskaber

2.3.1. Gældende ret

Skattelyaftalen fra december 2014 indeholder en række initiativer, der fortsat skal gøre det nemt at drive virksomhed i Danmark, men også skal dæmme op for skatteunddragelse og misbrug af reglerne. Skattelyaftalen blev indgået mellem S, DF, V, EL, R, SF og K, og det fremgår heraf, at Erhvervs- og Vækstministeriet gennemfører en analyse af brugen af iværksætterselskaber, herunder om de anvendes som tilsigtet. Erhvervs- og Vækstministeriet udgav derfor en statusrapport om »Erfaringerne med iværksætterselskaber« af 25. maj 2016. Rapporten er udarbejdet på grundlag af data indhentet fra Erhvervsstyrelsens it-system vedrørende regnskabsåret 2014. Rapporten kommer ind på en række centrale forhold vedr. anvendelsen af iværksætterselskaber, herunder i hvilken grad selskabsformen anvendes, selskabernes økonomi og selskabernes regelefterlevelse.

Rapporten konkluderer, at iværksætterselskaber generelt set fungerer efter hensigten, da selskaberne etableres med en opstartskapital på gennemsnitligt ca. 2.680 kr., anvendes i en række brancher og en stor del af iværksætterselskaberne formår at skabe et forsvarligt økonomisk grundlag, der muliggør omregistrering til almindeligt anpartsselskab. Data fra rapporten indikerer ikke, at selskaberne i særlig grad anvendes ved økonomisk uansvarlig virksomhedsdrift. Rapporten indeholder ikke data vedr. selskabernes afholdelse af skatter og afgifter, så der kan ikke drages nogen konklusion i forhold til efterlevelse af reglerne på dette område. En af konklusionerne fra rapporten er, at nogle af de pligter, der påhviler iværksætterselskaber skal tydeliggøres.

Efter de gældende regler kan selskabskapitalen i et iværksætterselskab alene indskydes i kontanter, herunder overførsel af selskabets reserver til selskabskapital (fondsforhøjelser).

2.3.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser

Bestemmelsen for iværksætterselskaber, om at selskabskapital alene kan indskydes i kontanter, har givet anledning til tvivl, da loven i den gældende affattelse alene nævner mulighed for indskud af kontanter. En fondsforhøjelse er dog også at betragte som en kontantforhøjelse, fordi der er tale om en overførsel af et selskabs reserver til selskabskapitalen, og det foreslås derfor, at der foretages en præcisering af loven.

2.3.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås at præcisere i selve bestemmelsen, at iværksætterselskaber også kan foretage kapitalforhøjelse i form af såkaldt fondsforhøjelse, hvor selskabet overfører en del af selskabets reserver til selskabskapitalen.

Ændringen er alene en præcisering og vil ikke medføre materielle ændringer i retstilstanden.

2.4. Krav om bunden reserve for beløb udlånt til kapitalejere m.fl.

2.4.1. Gældende ret

Efter de gældende regler i årsregnskabsloven skal et selskabs udlån til en kapitalejer eller et ledelsesmedlem oplyses på en bestemt post i balancen, »Tilgodehavender hos virksomhedsdeltagere og ledelse«, jf. bilag 2 til årsregnskabsloven, uanset om udlånet er lovligt eller ulovligt. Selskabet skal endvidere, hvis der er tale om udlån til et ledelsesmedlem, give en række oplysninger om bl.a. de væsentligste lånevilkår.

2.4.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser

Med den foreslåede ændring af selskabslovens regler om kapitalejerlån, vil sådanne lån kunne ydes lovligt, hvis selskabet sørger for at opfylde nogle enkelte betingelser. En af betingelserne er, at lånet skal kunne rummes inden for selskabets frie reserver. Selskabets frie reserver er i årsregnskabsloven defineret som beløb, der i selskabets seneste godkendte årsregnskab er opført som overført overskud samt øvrige reserver, der ikke er bundet i henhold til lov eller vedtægter, med fradrag af overført underskud. Hvis et selskab vælger at yde et kapitalejerlån efter de foreslåede regler, er der således rådet over de frie reserver, og disse skal derfor reduceres tilsvarende for at undgå, at selskabet råder over det samme beløb til f.eks. udlodning af udbytte.

2.4.3. Den foreslåede ordning

Den foreslåede ordning indebærer, at et selskab, der udlåner et beløb til en kapitalejer eller et ledelsesmedlem m.fl., skal foretage en regnskabsmæssig omklassifikation af det udlånte beløb. Omklassifikationen indebærer, at selskabets frie reserver reduceres med et beløb svarende til det udlånte beløb, og at det udlånte beløb opføres på den regnskabsmæssige »Reserve for udlån og sikkerhedsstillelse« under egenkapitalen, jf. bilag 2 til årsregnskabsloven, og dermed bliver en bunden reserve. Ved en sådan omklassifikation vil regnskabsbrugerne kunne se, at selskabets frie midler er reduceret.

2.5. Ændring af oplysningskrav om datter- og associerede virksomheder

2.5.1. Gældende ret

I henhold til gældende ret skal virksomheder omfattet af regnskabsklasse C og D oplyse om navn, hjemsted, retsform, ejerandel, egenkapital og resultat for hver datter- og associeret virksomhed, ligesom oplysningerne skal gives for hvert interessent- eller kommanditselskab, i hvilket virksomheden er interessent eller komplementar. Oplysningerne om egenkapital og resultat i datter- og associerede virksomheder kan dog undlades, hvis den pågældende dattervirksomhed eller associerede virksomhed ikke er forpligtet til at offentliggøre årsrapport, og virksomheden ejer mindre end 50 % af egenkapitalen.

2.5.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser

Før ændringen af årsregnskabsloven i 2015 ved lov nr. 738 af 1. juni 2015 var det muligt for virksomhederne at undlade at oplyse om egenkapital og resultat for hver datter- og associeret virksomhed, som enten indgik i koncernregnskabet eller blev indregnet i årsregnskabet efter den indre værdis metode. Ved ændringen af årsregnskabsloven i 2015 udgik disse undtagelsesmuligheder, da Erhvervsstyrelsen dengang var af den opfattelse, at direktiv 2013/34/EU (regnskabsdirektivet) ikke gav mulighed for at undlade oplysningerne om egenkapital og resultat. Spørgsmålet om muligheden for at videreføre undtagelsesmuligheden blev ikke rejst af høringsparterne i forbindelse med høringen af lovforslaget til ændring af årsregnskabsloven i efteråret 2014.

En fornyet gennemgang har imidlertid vist, at regnskabsdirektivet indeholder mulighed for at opretholde undtagelsen. Samtidig har flere virksomheder og organisationer fremført, at fjernelsen af undtagelsesmuligheden har skabt problemer i praksis.

Det var således utilsigtet, at undtagelsesmuligheden blev fjernet ved den seneste ændring af årsregnskabsloven.

2.5.3. Den foreslåede ordning

Forslaget indebærer, at de virksomheder, der er omfattet af oplysningskravet, får mulighed for at undlade oplysninger om egenkapital og resultat i datter- og associerede virksomheder, hvis disse indgår i koncernregnskabet eller kapitalandelene indregnes til indre værdi. Der vil fortsat skulle gives oplysninger om navn, hjemsted, retsform og ejerandel for datter- og associerede virksomheder.

Begrundelsen for den foreslåede ændring er, at oplysningerne kan være følsomme i den internationale konkurrence, hvor udenlandske konkurrenter ikke skal give tilsvarende oplysninger. Samtidig anses det som en administrativ byrde for virksomhederne, såfremt de skal indhente oplysninger om egenkapital og resultat fra mange datter- og associerede virksomheder.

Årsregnskabsloven foreslås ændret således, at retsstillingen for virksomheder omfattet af regnskabsklasse C og D føres tilbage til retstilstanden, som denne var før ændringen af årsregnskabsloven i 2015. Virksomheder omfattet af regnskabsklasse B blev helt undtaget for oplysningskravet ved ændringen i 2015, da det ikke er muligt at kræve oplysningerne fra disse virksomheder på grund af direktivets maksimumharmonisering. Ændringen vil således ikke berøre små virksomheder omfattet af regnskabsklasse B.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Lovændringen vedr. ejerregistrering betyder, at der vil skulle gennemføres nogle systemtilpasninger i Erhvervsstyrelsens eksisterende it-system. Tilpasningen skønnes at medføre merudgifter på i alt 3,5 mio. kr. fordelt i 2017-2022. Merudgiften håndteres inden for Erhvervs- og Vækstministeriets egen ramme.

Erhvervsstyrelsen påser i forbindelse med regnskabskontrollen efter årsregnskabslovens § 159, om et kapitalselskab har ydet et ulovligt lån eller anden ulovlig økonomisk bistand til kapitalejere eller ledelsesmedlemmer m.fl. Hvis Erhvervsstyrelsen konstaterer et ulovligt lån, giver Erhvervsstyrelsen selskabets ledelse et påbud om at inddrive lånet inkl. den lovpligtige rente, som hjemlet i selskabslovens § 215.

Med den foreslåede ændring vil Erhvervsstyrelsen fortsat udøve kontrol med ulovlige kapitalejerlån. Erhvervsstyrelsens kontrolressourcer til kontrol med ulovlige kapitalejerlån vil med de foreslåede regler blive anvendt til at kontrollere, om betingelserne for lovligt at kunne yde økonomisk bistand til kapitalejere og ledelsesmedlemmer er opfyldt. Erhvervsstyrelsens kontrol vil primært fokusere på selskaber, der har fravalgt revision. Da der i disse selskaber ikke er en revisor, der påser, at betingelserne for at yde lån er overholdt, vil Erhvervsstyrelsen kunne kræve dokumentation for, at betingelserne for at yde lånet lovligt, er opfyldt. Kontrollen kan f.eks. ske, hvor der fremgår et udlån til kapitalejere eller ledelse af balancen, men ikke samtidig den krævede bundne reserve, eller hvor der er indikationer på, at lånet, da det blev ydet, oversteg selskabets frie reserver. Herudover vil Erhvervsstyrelsens kontrol tillige omfatte selskaber, hvis årsregnskab m.v., er revideret, hvis revisor i sin påtegning har oplyst, at betingelserne for at yde lånet lovligt, ikke er opfyldt.

Den foreslåede ændring medfører, at Erhvervsstyrelsen i sin kontrolindsats i stor udstrækning kan fokusere på de udlån, hvor der er størst risiko for, at selskabet og dets kreditorer lider tab, hvorved der bliver tale om en mere effektiv og risikobaseret kontrol.

Erhvervsstyrelsen vil fortsat i medfør af forvaltningslovens § 28 til brug for udførelsen af SKATs kontrol kunne videregive oplysninger til SKAT om virksomheder, der har ydet kapitalejerlån.

Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser for kommuner eller regioner.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Det foreslåede krav om registrering af ejere som betingelse for registrering af et selskabs etablering forventes ikke at medføre øgede administrative konsekvenser for selskaberne, da oplysningerne allerede skal registreres i dag. Der er alene tale om fremrykning af registreringstidspunktet. Den foreslåede ændring, hvor pligten for selskaber til at foretage en registrering, hvis ingen kapitalejere besidder 5 pct. eller mere af ejerandelene eller stemmerne i kapitalselskabet, medfører ingen nye administrative konsekvenser, eftersom bestemmelsen blot flyttes fra ejerregistreringsbekendtgørelsen til loven, og der reelt ikke sker ændringer i praksis.

Der er ikke tale om administrative byrder forbundet med tvangsopløsning som skal kvantificeres, da der alene er tale om konsekvenser ved manglende overholdelse af lovgivningen.

Med de foreslåede ændringer i lovforslagets § 1, nr. 3-4, og § 2, nr. 1, er der tale om, at danske selskaber - som selskaber i langt de fleste øvrige EU-lande - får mulighed for at yde lån m.v. til ejere og ledelsesmedlemmer m.fl., men at udnyttelse af muligheden vil være betinget af opfyldelsen af enkelte krav. Forslaget om at ændre selskabslovens § 210 og årsregnskabslovens § 35 a forventes derfor at medføre mindre, administrative konsekvenser for erhvervslivet. Det skyldes, at de selskaber, der ønsker at yde lån efter de foreslåede regler vil skulle kunne dokumentere, at selskabet, som krævet i henhold til lovforslaget, har truffet en lovlig beslutning om at yde kapitalejerlån.

De administrative konsekvenser af de foreslåede ændringer til selskabslovens § 210 og årsregnskabslovens § 35 a vil kun være aktuelle for selskaber, der konkret beslutter at yde et kapitalejerlån efter de foreslåede regler. Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering har anslået, de administrative konsekvenser til at udgøre mindre end 4 mio. kr. årligt og de vil derfor ikke blive kvantificeret nærmere. Lovforslaget indebærer, at virksomhederne får mulighed for at yde lån, som efter gældende regler er ulovlige. Der er således tale om, at lovforslaget tilbyder virksomhederne en øget fleksibilitet på linje med reglerne i en række andre EU-lande. Det må antages, at de virksomheder, der ønsker at gøre brug af muligheden, vil se positivt herpå, uanset de betingelser, der er forbundet med at udnytte muligheden.

I forslagets § 2, nr. 2, genindføres en undtagelsesmulighed i årsregnskabsloven om visse oplysninger om datter- og associerede virksomheder, som blev fjernet med ændringen af årsregnskabsloven i 2015. Den tidligere ændring har først virkning for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2016 eller senere, det vil sige for årsregnskaber, der som altovervejende hovedregel aflægges i starten af 2017 eller senere. Langt hovedparten af virksomhederne når således ikke at blive omfattet af oplysningskravet, før undtagelsesmuligheden genindføres. Der kan dog være tale om, at enkelte virksomheder, på grund af omlægning af deres regnskabsår, kan have været berørt af, at undtagelsesmuligheden blev fjernet. Med genindførelsen af undtagelsen vil disse få virksomheder således opnå en administrativ lettelse. Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering vurderer, at de administrative lettelser ikke overstiger 4 mio. kr. årligt, hvorfor disse ikke kvantificeres yderligere. For langt hovedparten af virksomhederne medfører ændringen imidlertid ingen administrative konsekvenser.

Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering har vurderet, at lovforslaget samlet set ikke medfører væsentlige administrative konsekvenser for erhvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indfører med den foreslåede ændring til årsregnskabslovens § 97 a, stk. 3, en undtagelsesmulighed, som fremgår af artikel 17, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU af 26. juni 2013 om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhørende beretninger for visse virksomhedsformer, om ændring af Europa-Parlaments og Rådets direktiv 2006/43/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF, EU-Tidende 2013, nr. L 182, side 19, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/95/EU af 22. oktober 2014 om ændring af direktiv 2013/34/EU, for så vidt angår offentliggørelse af ikke-finansielle oplysninger og oplysninger om mangfoldighed for visse store virksomheder og koncerner, EU-Tidende 2014, nr. L 330, side 1, og som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/102/EU af 7. november 2014 om tilpasning af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhørende beretninger for visse virksomhedsformer på grund af Republikken Kroatiens tiltrædelse, EU-Tidende 2014, nr. L 334, side 86.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 6. juli til den 17. august 2016 været sendt i høring hos følgende organisationer og myndigheder m.v.:

Advokatrådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Akademikernes Centralorganisation, Arbejdsmarkedets Tillægs Pension (ATP), Bryggeriforeningen, Børsmæglerforeningen, Centralorganisationens Fællesudvalg, CEPOS, Copenhagen Business School, Danish Venture Capital and Private Equity Association, Danmarks Nationalbank, Danmarks Rederiforening, Danmarks Skibskredit A/S, Danske Regioner, Dansk Aktionærforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Erhverv, DI, Dansk Investor Relations Forening - DIRF, Dansk Standard, Den Danske Finansanalytikerforening, Den Danske Fondsmæglerforening, Dansk Iværksætterforening, Dansk Landbrugsrådgivning - Videncenteret for Landbrug, Dansk Management Råd, Danske Advokater, Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening, Danske Maritime, Datatilsynet, De Samvirkende Købmænd (DSK), Den Danske Aktuarforening, Det Kooperative Fællesforbund, Det Nationale Netværk af Virksomhedsledere, Det Økonomiske Råds Sekretariat, Den Danske Dommerforening, Domstolsstyrelsen, Finansforbundet, Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, First North, Forbrugerrådet, Foreningen af J. A. K. Pengeinstitutter, Foreningen Freelance Bogholdere, FSR - Danske Revisorer, Foreningen Danske Revisorer, Forsikring & Pension, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, Garantifonden for indskydere og investorer, Grønlands Selvstyre, HK, Håndværksrådet, Ingeniørforeningen i Danmark, Investeringsforeningsrådet, IT-branchen, Komiteen for god Selskabsledelse, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte, Kommunekredit, Kommunernes Landsforening (KL), Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Kuratorforeningen, Københavns Universitet, Landbrug og Fødevarer, Landbrugets Rådgivningscenter, Landscentret, Landsorganisationen i Danmark, Ledernes Hovedorganisation, Liberale Erhvervs Råd, Lokale Pengeinstitutter, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, NASDAQ OMX Copenhagen A/S, Realkreditforeningen, Realkreditrådet, Regionale Bankers Forening, Revifora - foreningen for revision, økonomi og ledelse, Revisortilsynet, Rigsombuddet på Færøerne, Rigsrevisionen, Roskilde Universitetscenter, Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger, Statsadvokaturen for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet, Syddansk Universitet, Team Effektiv Regulering, Telekommunikationsindustrien i Danmark, Værdipapircentralen, XBRL Danmark, Aalborg Universitet, Aarhus Universitet.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Ifølge den gældende bestemmelse i selskabslovens § 50, stk. 1, skal det centrale ledelsesorgan hurtigst muligt efter selskabets stiftelse oprette en fortegnelse over samtlige kapitalejere.

Det præciseres med den foreslåede ændring af bestemmelsen, at kravet om at føre en ejerfortegnelse ikke kun gælder ved stiftelse, men også i øvrige etableringssituationer.

Med den foreslåede bestemmelse præciseres det, at også ved selskaber, som opstår som led i en national eller grænseoverskridende fusion eller spaltning, ved grænseoverskridende flytning af et selskab til Danmark eller ved omdannelse til kapitalselskab, er der pligt til at føre en ejerfortegnelse. Ifølge Erhvervsstyrelsens praksis følger dette allerede af den gældende bestemmelse, hvorfor den foreslåede ændring alene er udtryk for kodificering af gældende praksis.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Ifølge den gældende bestemmelse i selskabslovens § 58, stk. 1, skal selskabet hurtigst muligt efter, at det - typisk fra kapitalejeren eller panthaveren - har modtaget meddelelse, jf. § 55, stk. 1, registrere ejeroplysninger i Erhvervsstyrelsens it-system.

Ved at indsætte et nyt stk. 1, fremrykkes pligten til at foretage registrering af selskabets ejere, som opfylder kravene i § 55, stk. 1, til at skulle ske allerede ved registrering af etablering af et kapitalselskab i Erhvervsstyrelsens it-system. Registreringen skal dermed ske senest samtidig med registreringen af selve selskabet. På den måde gælder den generelle frist for anmeldelse af selskabsoplysninger, jf. lovens § 9. Der henvises ikke i bestemmelsen direkte til selskabslovens § 40, men pligten til registrering af ejere gælder også ved stiftelse, som skal registreres i henhold til denne bestemmelse. Bestemmelsen vedrører de såkaldte legale ejere. Karakteristisk for den legale ejer er, at vedkommende som udgangspunkt er noteret i selskabets ejerbog, ligesom ejeren både kan være en fysisk eller juridisk person.

Erhvervsstyrelsens it-system vil blive indrettet således, at det ikke fremover er muligt at registrere et selskab uden samtidig at foretage registrering af ejerforhold. Hvis selskabet ikke har nogen ejere, som besidder betydelige kapitalandele, dvs. mindst 5 pct. af selskabets ejerandele eller stemmerettigheder, vil selskabet i stedet skulle registrere dette. I dag følger dette krav af bekendtgørelse nr. 557 af 1. juni 2016 om registrering og offentliggørelse af oplysninger om ejere i Erhvervsstyrelsen (ejerregistreringsbekendtgørelsen). Kravet indsættes dog nu i loven, for at skabe en klar retsstilling. Kravet er endvidere en forudsætning for, at Det Offentlige Ejerregister kan fungere efter hensigten, da det ellers ikke ville være muligt at forfølge manglende ejerregistreringer med tvangsopløsning uden at foretage konkret behandling af hver sag. Således vil det kunne konstateres, om et selskabs manglende registrering af ejere skyldes, at selskabet ikke har foretaget registrering af ejere med betydelige kapitalandele, eller simpelthen at selskabet ikke har nogen ejere med betydelige kapitalandele.

Ved etablering af et selskab gælder i henhold til den med lovforslagets § 1, nr. 1, foreslåede ændring i lovens § 50, stk. 1, at der kan være tale om et selskab, som opstår ved almindelig stiftelse, men også selskaber som opstår som led i en national eller grænseoverskridende fusion eller spaltning, ved grænseoverskridende flytning af et kapitalselskabs hjemsted til Danmark eller ved omdannelse til kapitalselskab, dvs. alle situationer, hvor der opstår et nyt selskab, som skal tildeles et CVR-nummer. Det foreslås derfor, at det præciseres i loven, at uanset på hvilken måde et selskab opstår, skal der fremover foretages registrering af ejere, som besidder mindst 5 pct. af selskabets ejerandele eller stemmerettigheder, eller registrering af, at selskabet ikke har nogen ejere, som besidder sådanne betydelige kapitalandele, senest samtidig med registreringen af selskabet.

Den foreslåede bestemmelse skal sikre, at der fremadrettet ikke kan oprettes kapitalselskaber i Danmark, som ikke samtidig har registreret deres ejere i Erhvervsstyrelsens it-system. Oplysningerne om ejere, som besidder mindst 5 pct. af selskabets ejerandele eller stemmerettigheder, eller at ingen besidder sådanne betydelige kapitalandele, skal offentliggøres i Det Offentlige Ejerregister. Meddelelsen om besiddelse af betydelige kapitalandele skal indeholde de i § 56, stk. 2-3, indeholdte oplysninger.

På tidspunktet for etablering af et nyt kapitalselskab, må det formodes, at der er kendskab til selskabets ejere, bl.a. fordi stifterne af selskabet ofte også vil være ejerne eller fordi ejerne skal foretage beslutningen om etablering af selskabet ved f.eks. fusion, spaltning e.l. Som udgangspunkt er selskabets ejere således på etableringstidspunktet selskabet bekendt, og registreringen af ejere gøres derfor til en nødvendig forudsætning for registrering af selskabet.

Hvis der konkret skulle være tilfælde, hvor anmeldelse til registrering af et nyt selskab ikke kan afvente eventuel afklaring af ejerskab, vil der kunne foretages digital indberetning via Erhvervsstyrelsens it-system uden samtidig registrering af ejere. I det tilfælde vil den konkrete sag blive udtaget til manuel sagsbehandling, og selskabet vil få en frist - på normalt 4 uger - til at få afklaret og registreret ejerforholdene. Den endelige registrering vil først kunne foretages og offentliggøres, når der foreligger oplysninger om selskabets ejere.

Da den foreslåede ændring af selskabslovens § 58, stk. 1, i henhold til lov om visse erhvervsdrivende virksomheder § 15 f, også kan finde anvendelse for virksomheder omfattet af sidstnævnte lov, vil Erhvervsstyrelsen efter lovforslagets vedtagelse foretage ændringer i den ovenfor nævnte ejerregistreringsbekendtgørelse, som medfører, at kommanditselskaber, som er registreringspligtige i henhold til lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, fremover også skal registrere ejere i overensstemmelse med bestemmelsen i selska?bs­lovens § 58, stk. 1. På den måde vil den foreslåede ændring af selskabslovens § 58, stk. 1, hvorefter der fremover skal foretages registrering af ejere ved etablering af et selskab, også gælde for disse kommanditselskaber. Det vil medføre, at kommanditselskaber fremover skal foretage registrering af ejere, når der foretages registrering af selskabet i henhold til lov om visse erhvervsdrivende virksomheder.

Ifølge den gældende bestemmelse i selskabslovens § 58, stk. 2, skal selskabet endvidere hurtigst muligt indberette enhver ændring til de oplysninger, som er indberettet efter stk. 1, såfremt ændringen bevirker, at en af grænserne i § 55, stk. 1, nås eller ikke længere er nået.

Dette princip foreslås videreført i nyaffattelsen af stk. 2., men registrering af, at selskabet ikke længere har nogen ejere med betydelige kapitalandele, bliver med nyaffattelsen af stk. 1 og 2, også et lovkrav. Ifølge forslaget skal et selskab hurtigst muligt registrere enhver ændring til oplysninger, som omfattet af stk. 1, herunder at grænserne i § 55, stk. 1, nås eller ikke længere er nået. Pligten til at registrere ejerforhold i Det Offentlige Ejerregister gælder for alle selskaber, uanset hvornår de er stiftet eller etableret, samt alle fremtidige ændringer i registrerede forhold, som nævnt i stk. 1, som der bliver givet meddelelse om til selskabet.

Oplysningerne skal hurtigst muligt indberettes i Erhvervsstyrelsens it-system, også senere ændringer, herunder når ændringen medfører, at en af de i § 55 angivne grænser passeres. Hvis selskabet konstaterer, at det ikke længere har nogen ejere med betydelige kapitalandele, skal selskaberne også hurtigst muligt registrere dette forhold. Selskabet kan alene registrere forhold, som er blevet meddelt i henhold til selskabslovens § 55, stk. 1. Hvis selskabet ikke har modtaget sådan meddelelse, må selskabet på den baggrund registrere, at der ikke er nogen, der besidder 5 pct. eller mere af selskabets kapitalandele eller stemmerettigheder.

Hvis et selskab fører ejerbog ved at indberette ejeroplysninger i Erhvervsstyrelsens it-system, jf. § 50, stk. 2, og selskabet i den forbindelse har accepteret, at oplysningerne offentliggøres, er der ikke behov for registrering af ejerforhold i henhold til § 58. Det skyldes, at oplysningerne i så fald er offentligt tilgængelige i Erhvervsstyrelsens it-system.

Manglende ejerregistrering foreslås sanktioneret med tvangsopløsning, jf. lovforslagets § 1, nr. 8.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforsalgets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Efter den gældende bestemmelse i selskabslovens § 210, stk. 1, 1. pkt., må et kapitalselskab ikke direkte eller indirekte stille midler til rådighed, yde lån til eller stille sikkerhed for kapitalejere eller ledelsesmedlemmer i selskabet. Tilsvarende forbud gælder ifølge § 210, stk. 1, 2. pkt., i forhold til kapitalejere og ledelsesmedlemmer i selskabets moderselskab og i andre virksomheder end moderselskabet, der har bestemmende indflydelse over selskabet. Endelig gælder forbuddet ifølge § 210, stk. 1, 3. pkt., personer, der er knyttet til en person, som er omfattet af 1. eller 2. pkt. ved ægteskab, ved slægtskab i ret op- eller nedstigende linje, eller som på anden måde står den pågældende særlig nær.

Ifølge forslaget til nyaffattelse af stk. 1, 1. pkt., kan et kapitalselskab lovligt direkte eller indirekte stille midler til rådighed, yde lån til eller stille sikkerhed for den personkreds, der er nævnt i stk. 1, hvis selskabet opfylder betingelserne i det foreslåede nyaffattede stk. 2.

Den foreslåede ændring, om at lovliggøre kapitalejerlån under visse betingelser, ændrer ikke ved, at kapitalejerlån til fysiske kapitalejere med bestemmende indflydelse som hovedregel beskattes som løn eller udbytte i medfør af ligningslovens § 16 E.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Efter den foreslåede nyaffattelse af stk. 2, kan et kapitalselskab yde økonomisk bistand, som omtalt i stk. 1, hvis en række betingelser er opfyldt. De foreslåede betingelser skal være opfyldt, inden der foretages en udbetaling til kapital­e?jeren, ledelsesmedlemmet m.fl.

Det foreslås i stk. 2, nr. 1, at den samlede økonomiske bistand skal kunne rummes inden for selskabets frie reserver. Det er ikke alene det beløb, der udbetales til låntager, der skal kunne rummes inden for selskabets frie reserver, men derimod et beløb svarende til den samlede økonomiske effekt for selskabet ved at yde lånet. Det betyder f.eks., at hvis selskabet, som konsekvens af lånet m.v., skal indeholde beløb til afregning af udbytte- eller A-skat, så skal ikke kun det til låntager udbetalte nettobeløb, men også det indeholdelsespligtige beløb til afregning af skatten, kunne rummes inden for selskabets frie reserver. De frie reserver er de midler, et selskab kan udlodde som ordinært udbytte.

Ved frie reserver forstås det samme som i selskabslovens § 180, stk. 2, hvorefter selskabets frie reserver består af beløb, som i selskabets senest godkendte årsregnskab er opført som overført overskud, og reserver, som ikke er bundet i henhold til lov eller vedtægter, med fradrag af overført underskud. Den økonomiske bistand kan således ikke overstige de frie reserver i henhold til det seneste årsregnskab, reduceret med efterfølgende udbetalinger af udbytte m.v. Der skal således tages hensyn til eventuel reduktion af de frie reserver efter balancedagen for det seneste årsregnskab, mens der ikke kan tages højde for eventuelle stigninger i de frie reserver.

Et fald i de frie reserver efter selskabet har besluttet at yde et lån medfører ikke, at den foreslåede betingelse i stk. 2, nr. 1, ikke anses for opfyldt, og at det pågældende mellemværende af den grund skal afvikles. Dette svarer til, hvad der gælder ved udbyttebetaling. Et fald i de frie reserver kan imidlertid betyde, at der påhviler ledelsen en handlepligt. Dette følger af ledelsens almindelige forpligtelse til at sikre, at et selskab har det fornødne kapitalberedskab, jf. § 115, nr. 5, § 118, stk. 2, og § 119 i selskabsloven.

Det foreslås endvidere i stk. 2, nr. 1, at den økonomiske bistand skal ydes på sædvanlige markedsvilkår. Dvs. at vilkårene for den økonomiske bistand, herunder rentefod, aftalt låneafvikling, sikkerhedsstillelse og kreditvurdering, skal svare til de vilkår, som kapitalejeren eller ledelsesmedlemmet vil kunne opnå i en bank. Det er ledelsens ansvar at sikre, at en konkret aftale om økonomisk bistand opfylder betingelsen om at være foretaget på sædvanlige markedsvilkår. Der henvises i denne forbindelse til selskabslovens § 127, hvorefter et selskabs ledelse ikke må medvirke til dispositioner, som er åbenbart egnede til at skaffe visse kapitalejere eller andre en utilbørlig fordel på andre kapitalejeres eller kapitalselskabets bekostning.

Det foreslås i stk. 2, nr. 2, at beslutningen om at yde økonomisk bistand skal træffes af generalforsamlingen eller af selskabets centrale ledelsesorgan efter bemyndigelse fra generalforsamlingen. Da hovedparten af danske selskaber er eneejede, vil betingelsen om generalforsamlingsbeslutning i praksis være nem at opfylde for langt de fleste selskaber. Generalforsamlingen kan endvidere give en stående bemyndigelse til bestyrelsen eller, hvor der kun er en direktion, til direktionen, så der ikke er behov for at træffe ny generalforsamlingsbeslutning, hver gang ledelsen måtte ønske at yde et lån til en kapitalejer eller et ledelsesmedlem. Bemyndigelsen kan indeholde både beløbsmæssige og tidsmæssige begrænsninger. Hvis generalforsamlingen træffer beslutning om at yde økonomisk bistand, så må den økonomiske bistand ikke udgøre et større beløb end foreslået eller tiltrådt af selskabets centrale ledelsesorgan.

Det foreslås i stk. 2, nr. 3, at beslutningen om at yde økonomisk bistand - eller bemyndigelsen til at yde sådan bistand - først kan træffes, henholdsvis gives, når selskabet har aflagt sin første årsrapport. Denne betingelse hænger sammen med, at den økonomiske bistand skal kunne rummes inden for de frie reserver, og at definitionen af frie reserver ifølge selskabslovens § 180, stk. 2, tager udgangspunkt i beløb, som fremgår af selskabets seneste godkendte årsrapport. Tilstedeværelsen af frie reserver, som kan anvendes til udbytte, og ifølge nærværende forslag til at yde økonomisk bistand til kapitalejere m.fl., forudsætter således, at selskabet har aflagt mindst en årsrapport.

Det følger af § 9 i bogføringsloven, at et selskab skal kunne dokumentere rigtigheden af registreringer i selskabets bogføring. For et selskab, der ønsker at yde et kapitalejerlån efter de foreslåede regler, betyder det, at selskabet skal kunne dokumentere, at beslutningen om at yde lånet er vedtaget af selskabets generalforsamling eller af selskabets ledelse efter bemyndigelse fra selskabets generalforsamling, at lånet kan rummes inden for selskabets frie reserver, og at lånet er ydet på sædvanlige markedsvilkår. Selskabet skal ifølge bogføringslovens § 10 opbevare den pågældende dokumentation i fem år fra udløbet af det regnskabsår, i hvilket lånet er ydet. Kravene til dokumentation i bogføringsloven forudsætter således, at selskabets beslutning om at yde eller opretholde et kapitalejerlån foreligger på skrift.

Manglende overholdelse af betingelserne i det foreslåede stk. 2 kan - hvis der er tale om et forsætligt eller uagtsomt forhold - føre til erstatnings- eller strafansvar for ledelsen, jf. kapitel 23 i selskabsloven. De ansvarssubjekter der kan ifalde straf, er kapitalejere samt ledelsesmedlemmer i selskabet. Herudover er det kapitalejere og ledelsesmedlemmer i selskabets moderselskab og i andre selskaber end moderselskaber, der har bestemmende indflydelse over selskabet. Endelig er det personer, der er knyttet til en kapitalejer eller et ledelsesmedlem i selskabet eller i selskabets moderselskab ved ægteskab, ved slægtsskab i ret op- eller nedstigende linje, eller som på anden måde står den pågældende særlig nær.

Muligheden i det foreslåede nye stk. 1, for lovligt at yde økonomisk bistand til kapitalejere m.fl. ved opfyldelse af de i stk. 2 foreslåede betingelser, kan ikke anvendes, hvis der er tale om selvfinansiering, jf. selskabslovens § 206, stk. 1. Hvis der er tale om lån m.v. til selvfinansiering, skal de strengere betingelser i selskabslovens §§ 206-209 således fortsat opfyldes for, at dispositionen er lovlig.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Efter den gældende bestemmelse i selskabslovens § 210, stk. 2, kan et kapitalselskab, uanset forbuddet i den hidtil gældende bestemmelse i stk. 1, yde den økonomiske bistand, hvis der er tale om selvfinansiering, jf. reglerne i selskabslovens §§ 206-209.

Ifølge den foreslåede nyaffattelse af bestemmelsen, skal dispositioner, der er selvfinansiering, fortsat opfylde de strengere betingelser i selskabslovens §§ 206-209. Dette følger af, at der i §§ 206-209 er fastsat særlige betingelser for netop lovlig selvfinansiering.

På grund af den foreslåede nyaffattelse af stk. 2, bliver den hidtil gældende stk. 2, med forslaget til stk. 3.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 6

Efter den gældende bestemmelse i selskabslovens § 211, stk. 1, kan et kapitalselskab direkte eller indirekte stille midler til rådighed, yde lån eller stille sikkerhed for danske og visse udenlandske moderselskabers forpligtelser. Bestemmelsen er en undtagelse til det forbud, der følger af den gældende bestemmelse i selskabslovens § 210, stk. 1.

§ 1 i bekendtgørelse nr. 275 af den 25. marts 2010 om lån m.v. til udenlandske moderselskaber indeholder en oplistning af de lande, hvortil moderselskabslån kan ydes i medfør af den gældende bestemmelse i § 211. Den foreslåede ændring har til formål at tydeliggøre, at udlån til visse danske moderselskaber og til moderselskaber, der er kapitalselskaber med hjemsted i de lande, der er opremset i førnævnte bekendtgørelse, fortsat vil være tilladt, uanset at de foreslåede betingelser i § 210, stk. 2, ikke er opfyldt.

De foreslåede ændringer af selskabslovens § 210 betyder endvidere, at der lovligt kan ydes lån til moderselskaber, der er kapitalselskaber, og som har hjemsted i et land, der ikke fremgår af førnævnte bekendtgørelse, hvis de foreslåede betingelser i § 210, stk. 2, er opfyldt.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 7

Efter den gældende bestemmelse i selskabslovens § 212 kan et kapitalselskab, uanset forbuddet i den gældende bestemmelse i § 210, stk. 1, yde den økonomiske bistand, hvis det sker som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition. Disse sædvanlige forretningsmæssige dispositioner har som hovedregel været kendetegnet ved, at selskabet løbende foretager dispositioner af denne karakter med uafhængige parter. Den mest almindelige disposition er salg af varer og tjenesteydelser på kredit. Der må foretages en konkret vurdering af, om transaktionen kan betragtes som sædvanlig for selskabet og inden for branchen. En klar indikator for, om transaktionen er sædvanlig, er, at selskabet har indgået tilsvarende transaktioner med uafhængige parter. Begrebet »sædvanlige forretningsmæssige dispositioner« er et fleksibelt og dynamisk begreb, der vil kunne ændre sig over tid. Det er ikke kun transaktionen, som skal være sædvanlig. Dette krav gælder også for vilkårene i transaktionen. Betalingsbetingelser, kreditvurdering, sikkerhedsstillelse mv. skal ske på samme vilkår, som tilsvarende transaktioner sædvanligvis gennemføres med overfor tredjemand.

Den foreslåede ændring indebærer, at et kapitalselskab kan yde økonomisk bistand til personkredsen, der er nævnt i § 210, stk. 1, uanset, at betingelserne i den foreslåede nyaffattelse af stk. 2, ikke er opfyldt, hvis det sker som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 8

Efter den gældende bestemmelse i selskabslovens § 225, stk. 1, kan Erhvervsstyrelsen bl.a. anmode skifteretten om at opløse et kapitalselskab, hvis styrelsen ikke rettidigt har modtaget selskabets årsrapport, hvis selskabet ikke har registreret ledelse eller anmeldt en revisor.

Det foreslås, at der i § 225, stk. 1, indføres mulighed for at sende et kapitalselskab til tvangsopløsning, hvis det konstateres, at selskabet intet har registreret i henhold til reglerne herom i selskabslovens § 58. Bestemmelsen vedrører de legale ejere, jf. også selskabslovens § 55. Den foreslåede bestemmelse medfører, at et selskab kan sendes til tvangsopløsning, hvis der ikke er registreret en eller flere ejere, som besidder betydelige kapitalandele, jf. § 55, stk. 1, og hvis det heller ikke er registreret, at selskabet ikke har nogen ejere, som besidder sådanne betydelige kapitalandele. Kravet om registrering af, at selskabet ikke har nogen ejere, som besidder sådanne betydelige kapitalandele, er i dag fastsat ved bekendtgørelse, men af hensyn til håndhævelse af den foreslåede nye mulighed for tvangsopløsning ved manglende ejerregistrering foreslås det, at det direkte i selskabsloven præciseres, at der er krav om enten den ene eller den anden registrering af ejere.

Bestemmelsen følger de gældende regler i selskabslovens § 225 om oversendelse til tvangsopløsning ved skifteretten, hvorefter der kan fastsættes en frist for berigtigelse, jf. stk. 2, ligesom der er mulighed for genoptagelse af selskabet under en række nærmere angivne betingelser magen til dem, som gælder i dag, jf. § 232. Den foreslåede bestemmelse gælder også for eksisterende selskaber, som ikke har foretaget nogen form for ejerregistrering.

De foreslåede ændringer af kravene til ejerregistrering i § 58 vil formentlig betyde, at kun få nye virksomheder vil blive oversendt til tvangsopløsning, da virksomhederne vil være nødt til at registrere deres ejere allerede ved registreringen af et nyetableret selskab. Eksisterende selskaber, der i dag ikke har registreret ejere, vil dog også kunne blive oversendt til tvangsopløsning ved skifteretten.

Muligheden for tvangsopløsning kan benyttes ved både eksisterende og nye selskaber, og kan bl.a. bruges til at sikre registreringen af ejerne i de selskaber, som i dag mangler at foretage den lovpligtige registrering.

Et selskab kan alene sendes til tvangsopløsning, hvis der ikke er foretaget nogen form for ejeregistrering. Det vil sige, at et selskab ikke kan sendes til tvangsopløsning for man?g­lende ejeregistrering, hvis der er registreret en eller flere ejere med mindst 5 pct. af ejerandelene eller stemmerettighederne, eller hvis det er registreret, at ingen ejer mindst 5 pct. af ejerandelene eller stemmerettighederne, jf. § 58, stk. 1 og 2. Er der eksempelvis registreret bare én ejer, vil selskabet ikke kunne sendes til tvangsopløsning.

Hvis der er foretaget registrering af en eller flere ejere i et kapitalselskab, men det f.eks. ved en regnskabskontrol konstateres, at der mangler at blive foretaget registrering af nogle af selskabets ejere, vil der ikke kunne gribes ind over for forholdet med tvangsopløsning. I den situation kan de eksisterende sanktionsmuligheder i selskabslovens §§ 366-367 benyttes, hvilket er anmeldelse til politiet med henblik på bødestraf eller administrativ udstedelse af tvangsbøde.

I sager, hvor en virksomhed påtænkes oversendt til tvangsopløsning, vil virksomheden på samme måde som i de situationer, hvor der i dag er mulighed for at oversende et selskab til tvangsopløsning, få mulighed for at berigtige forholdet, dvs. foretage den manglende ejerregistrering, inden sagen oversendes til skifteretten. Selskabet har også, ligesom i dag, mulighed for at anmode om genoptagelse af selskabet efter oversendelsen til skifteretten, jf. selskabslovens § 232.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 9

Bestemmelsen for iværksætterselskaber, om at selskabskapital alene kan indskydes i kontanter, har siden indførelsen af reglerne om iværksætterselskaber, ved lov nr. 616 af 12. juni 2013 givet anledning til tvivl, da lovens § 357 a, stk. 2, 2. pkt., i den gældende affattelse alene nævner mulighed for indskud af kontanter.

Den første ændring som foreslås er, at det præciseres i stk. 2, 2. pkt., om selskabskapital, at bestemmelsen ikke kun ve?d­rører indskud af selskabskapital, men også forhøjelse af selskabskapital.

Den anden ændring som foreslås er, at det ligeledes i stk. 2, 2. pkt., præciseres, at en fondsforhøjelse også er at betragte som en kontantforhøjelse, fordi der er tale om en overførsel af et selskabs reserver til selskabskapitalen. Der kan fortsat ikke foretages forhøjelse af selskabskapitalen i iværksætterselskaber ved udstedelse af konvertible gældsbreve eller warrants (tidligere kaldet tegningsoptioner), som det ellers er tilfældet for kapitalforhøjelser for henholdsvis aktie- og anpartsselskaber, jf. selskabslovens § 153.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 2

Til nr. 1

Efter den gældende bestemmelse i årsregnskabslovens § 35 a, skal kapitalselskaber, der yder lån, sikkerhedsstillelse eller anden økonomisk bistand til kapitalejere, ledelsesmedlemmer m.fl. i henhold til selskabslovens § 206, stk. 2, (lovlig selvfinansiering) eller § 214, stk. 1, (medarbejderlån) medtage en særlig reserve hertil under egenkapitalen. Et beløb svarende til den samlede økonomiske bistand, der er ydet i henhold til disse bestemmelser, skal således omklassificeres fra posten »Overført overskud« eller anden post under egenkapitalen, der kan anvendes til udbytte under egenkapitalen, til posten »Reserve for udlån og sikkerhedsstillelse«, jf. bilag 2 til årsregnskabsloven.

Som følge af forslaget om indførelse af muligheden for lovligt at yde økonomisk bistand til ledelse og kapitalejere m.fl., når visse betingelser er opfyldt, i lovforslagets § 1, nr. 3-6, foreslås kravet om en særlig reserve i årsregnskabslovens § 35 a, udvidet til også at omfatte økonomisk bistand ydet i henhold til selskabslovens § 210.

Den foreslåede ændring betyder, at hvor der ydes økonomisk bistand i henhold til selskabslovens § 210, som foreslået ændret i lovforslagets § 1, nr. 3-5, skal selskabet foretage en ompostering af et beløb svarende til den ydede bistand. Herved sikres det, at beløb, der er udlånt eller på anden måde disponeret over i henhold til selskabslovens § 210, som foreslået ændret i § 1, nr. 3-5, ikke fortsat fremgår som en fri reserve i selskabets årsrapport, og at selskabet derfor ikke kan råde over beløbet igen f.eks. i forbindelse med udbytteudlodning.

På samme måde som ved lovlig selvfinansiering vil det dog for så vidt angår kapitalejerlån være tilladt at reducere den bundne reserve med et beløb svarende til det udlånte beløb, hvis reduktionen skyldes udlodning af netop den for­d?ring, der har medført pligt til at binde et beløb på den pågældende reserve. Det anses for ubetænkeligt at tillade en sådan reduktion af reserven i forbindelse med udlodning af fordringen, idet selskabets fordring samtidig ophører ved modregning.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Efter den gældende bestemmelse i årsregnskabslovens § 97 a, stk. 1 og 2, skal virksomhederne oplyse om navn, hjemsted, retsform, ejerandel, egenkapital og resultat for alle datter- og associerede virksomheder. Tilsvarende oplysninger skal gives for interessentskaber og kommanditselskaber, hvori virksomheden er interessent eller komplementar.

I henhold til det gældende stk. 3 kan oplysninger om egenkapital og resultat undlades, hvis den pågældende dattervirksomhed eller associerede virksomhed ikke er forpligtet til at offentliggøre årsrapport og virksomheden ejer mindre end 50 % af egenkapitalen.

Den gældende bestemmelse i stk. 3 foreslås videreført uændret som § 97 a, stk. 3, nr. 1, i forslagets § 2, nr. 2, mens de foreslåede bestemmelser i § 97 a, stk. 3, nr. 2 og 3, er en genindførelse af to undtagelsesmuligheder, som blev fjernet med den seneste ændring af årsregnskabsloven, jf. lov nr. 738 af 1. juni 2015.

I henhold til artikel 17, stk. 2, i direktiv 2013/34/EU (regnskabsdirektivet), kan oplysninger om egenkapital og resultat undlades, såfremt dattervirksomheder og/eller associerede virksomheder indgår i koncernregnskabet, eller såfremt kapitalandelene indregnes efter den indre værdis metode i årsregnskabet.

I henhold til artikel 40 i regnskabsdirektivet, skal virksomheder af interesse for offentligheden altid behandles som store virksomheder, ligesom det fremgår, at virksomheder af interesse for offentligheden alene kan anvende regnskabsdirektivets undtagelsesmuligheder, såfremt det specifikt er angivet i den konkrete bestemmelse. Virksomheder af interesse for offentligheden er i årsregnskabsloven defineret som virksomheder omfattet af regnskabsklasse D. Det vil sige virksomheder, der har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU/EØS-land samt statslige aktieselskaber.

I artikel 53a i direktiv 78/660/EØF med senere ændringer, som blev ophævet med direktiv 2013/34/EU, fremgik det direkte, hvilke undtagelsesmuligheder, virksomheder, der har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU/EØS-land, ikke kunne anvende. Her var undtagelsesmuligheden om oplysning om resultat og egenkapital i datter- og associerede virksomheder ikke nævnt, hvorfor også børsnoterede virksomheder ifølge dette direktiv kunne anvende undtagelsen.

Regnskabsdirektivet fortolkes således, at undtagelsen for at oplyse om resultat og egenkapital kan anvendes af både børsnoterede og ikke-børsnoterede virksomheder. Lempelsen i direktivets artikel 17, stk. 2, der foreslås implementeret i § 97 a, er således ikke en lempelse i direktivets forstand. Her tages i direktivet derimod højde for, at et begrænset oplysningskrav ikke skal opfyldes af en virksomhed, der ifølge et andet regelsæt skal opfylde et mere omfattende oplysningskrav. Dette følger af, at hvis virksomheden opfylder mere byrdefulde krav, og giver mere informative oplysninger i form af et koncernregnskab, så slipper virksomheden for at opfylde de mindre strenge krav, det vil sige kravene om at give konkrete oplysninger om egenkapital og resultat i datter- og associerede virksomheder. Ifølge regnskabsdirektivet anerkendes det, at en række oplysninger efter § 97 a er overflødige, hvis der udarbejdes et koncernregnskab. Ved koncernregnskabet får regnskabsbrugeren netop et samlet overblik over den økonomiske enhed - koncernen.

Anvendelse af indre værdis metode giver ikke de samme oplysninger som et koncernregnskab, men giver mere relevante oplysninger end indregning til kostpris. Også anvendelsen af indre værdis metode vurderes at være tilstrækkeligt til, at oplysningerne om egenkapital og resultat kan udelades.

Som følge heraf foreslås det i stk. 3, nr. 2 og 3, at disse undtagelsesmuligheder genindføres.

Den foreslåede ændring vil således medføre, at alle virksomheder omfattet af regnskabsklasse C og D kan undlade at oplyse om egenkapital og resultat i datter- og associerede virksomheder, som indgår i konsolideringen i et koncer?n­regnskab, eller som indregnes til indre værdi i årsregnskabet.

For at anvende undtagelserne er det således en betingelse, at de omhandlede datter- og associerede virksomheders regnskaber indgår i den regnskabsaflæggende virksomheds koncernregnskab eller i en indregning til regnskabsmæssig indre værdi i årsregnskabet for modervirksomheden. Det skal bemærkes, at en forudsætning ved indregning i et koncernregnskab er, at dattervirksomheder skal indgå med fuld konsolidering, mens associerede virksomheder skal indregnes efter indre værdis metode. Indregning til kostpris i koncernregnskabet kan således ikke fritage for oplysningspligten.

Den foreslåede undtagelsesmulighed ændrer ikke ved, at der fortsat vil skulle gives oplysninger om navn, hjemsted, retsform og ejerandel for datter- og associerede virksomheder.

Ved den foreslåede ændring vil retstilstanden for virksomheder omfattet af regnskabsklasse C og D være den samme, som før ændringen af årsregnskabsloven i 2015 ved lov nr. 738 af 1. juni 2015. Den foreslåede ændring har ingen betydning for retstilstanden for virksomheder omfattet af regnskabsklasse B, som helt blev undtaget fra det givne oplysningskrav om datter- og associerede virksomheder i forbindelse med ændringen i 2015. Det er således ikke muligt at kræve oplysninger herom på grund af regnskabsdirektivets maksimumharmonisering, hvilket ligeledes var baggrunden for, at kravet i 2015 blev fjernet fra regnskabsklasse B og herefter alene var et krav for virksomheder omfattet af regnskabsklasse C og D.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 3

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar 2017.

Ifølge det foreslåede stk. 2, har lovens § 1, nr. 3-7, og § 2, nr. 1, virkning for beslutninger om at yde eller opretholde økonomisk bistand, der træffes den 1. januar 2017 eller senere. For så vidt angår lovforslagets § 2, nr. 1, om ændring af årsregnskabslovens § 35 a, medfører det, at en virksomhed, der har ydet et lovligt kapitalejerlån skal omklassificere et beløb svarende til den økonomiske bistand (lånet) fra posten »Overført overskud« eller en anden post under egenkapitalen, der kan anvendes til udbytte, til posten »Reserve for udlån og sikkerhedsstillelse«, i årsregnskaber, der vedrører regnskabsår, der afsluttes den 1. januar 2017 eller senere.

Det skal understreges, at lovens betingelser skal være opfyldt, inden der foretages en udbetaling til kapitalejeren. I modsat fald vil der være tale om et ulovligt lån, som skal tilbagebetales straks. Lånet vil være skattepligtigt, hvis betingelserne herfor i ligningslovens § 16 E i øvrigt er opfyldt. Der vil ikke være mulighed for selskabsretligt at berigtige fejlene ved at opfylde betingelserne i den foreslåede § 210, stk. 2, efterfølgende, og hvis der bevilges et nyt, lovligt lån til brug for indfrielse af det ulovlige lån, vil dette kunne medføre fornyet skattepligt, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.

Det foreslås dog i stk. 3, at indføre overgangsregler for de selskaber, som allerede forud for lovens ikrafttrædelse har ydet økonomisk bistand. Der er således tale om en overgangsregel, som skal muliggøre, at et ulovligt kapitalejerlån kan videreføres som et lovligt kapitalejerlån, hvis betingelserne i lovforslagets § 1, nr. 4, opfyldes.

Overgangsreglen finder alene anvendelse på lån ydet før 1. januar 2017 og kan ikke anvendes på lån som ydes senere.

Ifølge bestemmelsens stk. 3, 1. pkt., skal et selskab senest på den førstkommende generalforsamling efter 31. december 2016 træffe beslutning om at opretholde kapitalejerlånet som et lovligt lån ved opfyldelse af betingelserne i lovforslagets § 1, nr. 4. Overgangsbestemmelsen indebærer, at selskaber, der har ydet ulovlige kapitalejerlån under de hidtil gældende regler, kan vente med at træffe generalforsamlingsbeslutning om lovligt at yde (opretholde) kapitalejerlånet til selskabets førstkommende ordinære generalforsamling efter den 31. december 2016. Det betyder således, at selskabet ikke behøver at afholde en ekstraordinær generalforsamling med henblik på at træffe beslutning om at yde (opretholde) kapitalejerlånet på lovlig vis.

Ifølge bestemmelsens stk. 3, 2. pkt. skal selskabet senest på tidspunktet for fristen for indsendelse af den første årsrapport, der indsendes efter den 31. december 2016, overfor Erhvervsstyrelsen kunne dokumentere, at den økonomiske bistand opfylder betingelserne i lovforslagets § 1, nr. 4. Det vil sige, at selskabet skal kunne dokumentere, at der er truffet en generalforsamlingsbeslutning om at opretholde det tidligere ydede lån, at lånet på tidspunktet for generalforsamlingens afholdelse kan rummes inden for selskabets frie reserver, og at lånet ydes på sædvanlige markedsmæssige vilkår. Vurderingen af, om betingelserne er opfyldt, herunder om der er tilstrækkelige frie reserver, skal foretages på tidspunktet for afholdelse af den generalforsamling, hvor der træffes beslutning om lovliggørelse. Beregningen af de frie reserver sker efter reglerne for ordinært udbytte, jf. selska?bs­lovens § 180, stk. 2, dvs. de frie reserver i henhold til det seneste årsregnskab, reduceret med faktiske og foreslåede udbyttebetalinger efter balancedagen. Muligheden for at lovliggøre forholdet forudsætter naturligvis, at selskabet på tidspunktet for generalforsamlingens beslutning har tilstrækkelige frie reserver til at kunne rumme kapitalejerlånet, og at der kan opnås den nødvendige tilslutning på generalforsamlingen til at opretholde kapitalejerlånet. Det må også være en forudsætning for lovliggørelse, at dette i øvrigt er forsvarligt for selskabet. Der henvises til ledelsens generelle pligt til, ifølge selskabslovens §§ 115 og 118, at vurdere, om selskabets kapitalberedskab fortsat vil være forsvarligt, hvis dispositionen gennemføres.

Er forudsætningerne for at lovliggøre den økonomiske bistand ikke til stede, eller godkender generalforsamlingen ikke dispositionen, skal det ulovlige forhold hurtigst muligt bringes til ophør, jf. reglerne herom i selskabslovens § 215.

Endelig er det en forudsætning, at fristen for indsendelse af selskabets årsrapport er overholdt.

Ifølge bestemmelsens stk. 3, 3. pkt. foreslås en undtagelsesbestemmelse til 1. og 2. pkt. Formålet med bestemmelsen er at sikre, at Erhvervsstyrelsen i særlige tilfælde kan pålægge et selskab at lovliggøre et ulovligt kapitalejerlån straks. Der kan f.eks. være tale om en situation, hvor selskabet har et ulovligt kapitalejerlån, og hvor der er indikationer på, at det vil være økonomisk groft uforsvarligt, at selskabet får mulighed for at opretholde det ulovlige kapitalejerlån i en periode helt frem til indsendelsesfristen for den næste årsrapport. Et eksempel på dette kan være, hvor lånet overstiger de frie reserver. Denne mulighed for Erhvervsstyrelsen er naturligvis kun relevant i situationer, hvor Erhvervsstyrelsen efter den 1. januar 2017, men inden fristen for indsendelse af selskabets næste årsrapport, bliver opmærksom på forholdet. Erhvervsstyrelsen kan i disse tilfælde pålægge et selskab at lovliggøre forholdet straks, og at dokumentere dette over for Erhvervsstyrelsen inden for en rimelig frist. Hvis selskabet ikke inden for den meddelte frist indsender fyldestgørende dokumentation for lovliggørelse, kan Erhvervsstyrelsen påbyde selskabet at bringe det ulovlige forhold til ophør inden for en rimelig frist i medfør af reglerne herom i selskabslovens § 215.

Ved en rimelig frist forstås som udgangspunkt den tidsfrist, som Erhvervsstyrelsen i praksis administrerer efter i kontrolsager om ulovlige kapitalejerlån, hvor selskabets ledelse får påbud om straks at inddrive det ulovlige lån inkl. lovpligtige renter og at dokumentere dette over for Erhvervsstyrelsen inden for 6 uger. Det vil således være udgangspunktet, at Erhvervsstyrelsen også vil give selskabets ledelse en frist på 6 uger i tilfælde, hvor Erhvervsstyrelsen pålægger ledelsen at indsende dokumentation for, at et ulovligt kapitalejerlån er lovliggjort.

Erhvervsstyrelsens kontrol med kapitalejerlån foretages med udgangspunkt i selskabernes årsrapport. Et kapitalejerlån skal således, uanset om det er lovligt eller ulovligt, fremgå af balancen i selskabets årsregnskab under posten »Tilgodehavender hos virksomhedsdeltagere og ledelse«. Derudover skal et selskab, der har et tilgodehavende hos et medlem af ledelsen, give en række oplysninger herom i regnskabet. Hvis regnskabet er revideret skal revisor i henhold til § 7 i bekendtgørelse nr. 736 af 17. juni 2016 om godkendte revisorers erklæringer (erklæringsbekendtgørelsen) afgive en supplerende oplysning, hvis revisor har en begrundet formodning om, at medlemmer af ledelsen kan ifalde erstatnings- eller strafansvar for handlinger eller undladelser, der berører virksomheden, herunder skal der altid oplyses om overtrædelse af den for selskabet gældende selskabsretlige regulering.

Hvis selskabets årsregnskab m.v. er revideret, skal revisor i henhold til § 7 i erklæringsbekendtgørelsen give supplerende oplysninger om kapitalejerlån i et regnskab, hvis der i det pågældende regnskabsår har været et ulovligt kapitalejerlån. Dette gælder, uanset at det ulovlige forhold på tidspunktet for regnskabsårets udløb er ophørt, herunder ved lovliggørelse efter de foreslåede regler. Hvis revisor har givet en sådan supplerende oplysning i et regnskab, der indsendes efter 31. december 2016, fordi et ulovligt kapitalejerlån ikke er lovliggjort, eller fordi der er ydet et nyt lån efter 1. januar 2017, der ikke opfylder de fastsatte betingelser, vil Erhvervsstyrelsen påbyde selskabets ledelse at inddrive det ulovlige lån med tillæg af lovpligtige renter i medfør af selskabslovens § 215.

Er selskabets regnskab derimod ikke revideret, og fremgår der et tilgodehavende hos virksomhedsdeltagere og ledelse af regnskabet, vil Erhvervsstyrelsen anmode selskabets ledelse om at indsende dokumentation for, at der er tale om et lovligt kapitalejerlån. Hvis selskabet ikke kan dokumentere, at lånet er lovligt, vil Erhvervsstyrelsen påbyde selskabets ledelse at inddrive det ulovlige lån med tillæg af lovpligtige renter i medfør af selskabslovens § 215.

Erhvervsstyrelsen kan også beslutte at politianmelde selskabets ledelse for overtrædelse af selskabsloven § 210, jf. selskabslovens § 367 og evt. bestemmelser i straffeloven. Erhvervsstyrelsen kan herudover i medfør af årsregnskabslovens § 135, stk. 7, beslutte, at selskabet ikke kan benytte muligheden i årsregnskabslovens § 135, stk. 1, 3. pkt., for at fravælge revision i indeværende regnskabsår samt for de tre følgende regnskabsår. Disse reaktioner er i overensstemmelse med Erhvervsstyrelsens nuværende praksis ved behandlingen af sager om ulovlige kapitalejerlån.

Ifølge selskabslovens § 367, stk. 1, 1. pkt., straffes overtrædelse af § 210 (om ydelse af kapitalejerlån) med bøde. Opretholdelse af dispositioner truffet i strid med § 210 straffes med bøde efter bestemmelsens 2. pkt.

Det følger af straffelovens § 3, stk. 1, at et forholds strafbarhed og straf skal afgøres efter den senere lov, hvis straffelovgivningen vedrørende forholdets strafbarhed og straf er forskellig på tidspunktet for handlingens foretagelse og tidspunktet, hvor forholdet påkendes strafferetligt.

Efter reglen i straffelovens § 3, stk. 1, har den foreslåede bestemmelse i selskabslovens § 210, stk. 2, således som udgangspunkt ikke betydning for det strafferetlige ansvar for beslutninger - taget inden lovens ikrafttræden - om at yde et kapitalejerlån, med mindre lånet oprindeligt blev ydet under omstændigheder, som opfylder de nævnte betingelser i lovforslagets § 1, nr. 4 om bl.a. generalforsamlingsbeslutning mv. Der vil således være tale om et strafbart forhold, som vil kunne medføre politianmeldelse. Erhvervsstyrelsen vil i sin regnskabskontrol foretage politianmeldelse i grovere tilfælde, dvs. hvor der er tale om et kapitalejerlån af væsentlig størrelse, gentagelsestilfælde eller situationer, hvor selskabets ledelse har forsøgt at skjule et ulovligt lån i selskabets årsrapport.

Efter den foreslåede overgangsordning vil kapitalejerlån ydet forud for det foreslåede ikrafttrædelsestidspunkt imidlertid lovligt kunne opretholdes ved opfyldelse af betingelserne i den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 1, nr. 4. For at undgå strafansvar for opretholdelse af et ulovligt ydet kapitalejerlån bør kapitalselskabet således inden for overgangsperioden i lovforslagets § 3, stk. 3, sørge for, at betingelserne for ydelse af et lovligt kapitalejerlån i den foreslåede bestemmelse i selskabslovens § 210, stk. 2, opfyldes. Hvis et selskab derimod opretholder et ulovligt lån, der er ydet før 1. januar 2017, efter udløbet af overgangsperioden, vil den ulovlige opretholdelse kunne straffes efter selska?bs­lovens § 210, jf. § 367.

Den foreslåede ændring indebærer for så vidt angår verserende sager ved politiet eller anklagemyndigheden, at forhold om opretholdelse af ulovligt ydede kapitalejerlån efter selskabslovens § 210, jf. § 367, stk. 1, 2. pkt., som ikke er endeligt pådømt på tidspunktet for lovens ikrafttræden, ikke kan straffes, jf. straffelovens § 3, stk. 1, såfremt forholdet lovliggøres efter den foreslåede overgangsordning i lovforslagets § 3, stk. 3. Straffelovens § 3 indebærer endvidere, at endnu ikke betalte bøder for opretholdelse af ulovligt ydede kapitalejerlån, ikke skal betales, såfremt forholdet lovliggøres efter den foreslåede overgangsordning.

Hvis et ulovligt kapitalejerlån er omfattet af ligningslovens § 16 E, anses lånet skattemæssigt for skattepligtigt løn eller udbytte. Hvis dette er tilfældet, er der skattemæssigt gjort op med dispositionen på det tidspunkt, hvor lånet er ydet - og beskattet. En efterfølgende ændring af vilkårene for lånet med henblik på at lovliggøre lånet vil ikke have skattemæssige konsekvenser, da der skattemæssigt ikke anses at foreligge et lån, men netop løn eller udbytte.

Hvis vilkårene for et ulovligt kapitalejerlån - der ikke er omfattet af ligningslovens § 16 E, og som derfor anerkendes skatteretligt - ændres væsentligt, vil det skattemæssigt betragtes som en indfrielse/afståelse af kapitalejerlånet og etablering af et nyt kapitalejerlån, der kan være omfattet af ligningslovens § 16 E og dermed skattepligtigt.

Til § 4

Den foreslåede § 4 angiver lovens territoriale gyldighedsområde. Lovens gyldighedsområde omfatter ikke Færøerne og Grønland, men loven kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

Det er hensigten at kontakte de grønlandske myndigheder angående eventuel tilslutning til, at de foreslåede ændringer efter vedtagelse også sættes i kraft for Grønland.

Loven kan ikke sættes i kraft for Færøerne, da det færøske selvstyre har overtaget de omhandlede sagsområder pr. 1. januar 2008 i medfør af lov nr. 578 af 24. juni 2005 om de færøske myndigheders overtagelse af sager og sagsområder.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende ret

1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU af 26. juni 2013 om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhørende beretninger for visse virksomhedsformer, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 78/660/EØF og 83/349 EØF, EU-Tidende 2013, nr. L 182, side 19, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/95/EU af 22. oktober 2014 om ændring af direktiv 2013/34/EU, for så vidt angår offentliggørelse af ikke-finansielle oplysninger og oplysninger om mangfoldighed for visse store virksomheder og koncerner, EU-Tidende 2014, nr. L 330, side 1, og som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/102/EU af 7. november 2014 om tilpasning af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhørende beretninger for visse virksomhedsformer på grund af Republikken Kroatiens tiltrædelse, EU-Tidende 2014, nr. L 334, side 86.