Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 24. maj 2017

1. Ændringsforslag

Skatteministeren har stillet 8 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 3. maj 2017 og var til 1. behandling den 9. maj 2017. Lovforslaget blev ved 1. behandling sambehandlet med lovforslag nr. L 211. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og Skatteministeriet sendte den 21. marts 2017 dette udkast til udvalget, jf. SAU alm. del - bilag 161. Den 4. maj 2017 sendte skatteministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget. Høringssvar og notat omhandler både nærværende lovforslag og lovforslag nr. L 211 (Forslag til ejendomsvurderingsloven).

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra:

agroSkat,

Landbrug & Fødevarer,

LETT Advokatpartnerselskab og

Vurderingsankenævnsforeningen (VAF).

Skatteministeren har over for udvalget kommenteret 3 af de skriftlige henvendelser. Udvalget forventer, at skatteministeren kommenterer den sidste skriftlige henvendelse inden 2. behandling af lovforslaget.

Deputationer

Endvidere har Vurderingsankenævnsforeningen (VAF) mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 4 spørgsmål til skatteministeren til skriftlig besvarelse. Skatteministeren har besvaret spørgsmål nr. 1-3, og udvalget forventer, at skatteministeren besvarer spørgsmål nr. 4 inden 2. behandling af lovforslaget.

3. Indstillinger

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme hverken for eller imod de stillede ændringsforslag.

Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 1

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL):

1) I det under nr. 4 foreslåede § 4 a, stk. 3, ændres i 2. pkt. »omfattet af § 6« til: », der skal afgøres af skatteankeforvaltningen efter stk. 1, jf. §§ 6 og 6 b, eller efter stk. 2,«.

[Korrektion af henvisning]

2) I den under nr. 38 foreslåede ændring af § 35 a, stk. 4, 1. pkt., indsættes efter »§ 4 a, stk. 2,«: »§ 11, stk. 2, jf. § 6 a, stk. 1, og § 4 a, stk. 3,«.

[Indsættelse af manglende henvisning]

3) Efter nr. 63 indsættes som nyt nummer:

»01. I § 55, stk. 3, 2. pkt., der bliver stk. 4, 2. pkt., indsættes efter »lov om vurdering af landets faste ejendomme«: »eller ejendomsvurderingsloven«.«

[Konsekvens af, at der er fremsat forslag til en ny ejendomsvurderingslov]

Til § 3

4) Nr. 5 affattes således:

»5. § 4, nr. 5, affattes således:

»5) Ejendomme, som indeholder en eller to selvstændige lejligheder, og hvor der efter ejendomsvurderingslovens § 35, stk. 1, foretages en fordeling af ejendomsværdien på boligdelen og den del, der anvendes erhvervsmæssigt.««

[Konsekvens af, at væsentlighedskravet i vurderingslovens § 33, stk. 5, ikke videreføres i det samtidig fremsatte forslag til en ny ejendomsvurderingslov]

Til § 8

5) Nr. 3 affattes således:

»3. I § 29, stk. 3, 3. pkt., ændres »som nævnt i vurderingslovens § 33, stk. 1 og 7« til: », som efter ejendomsvurderingsloven anses for landbrugs- eller skovejendom«.«

[Korrektion af sproglige fejl]

Til § 10

6) Før nr. 1 indsættes som nyt nummer:

»01. I § 1, stk. 4, nr. 2, 2. pkt., udgår », herunder landbrug?sejendomme«.«

[Konsekvens af, at der ikke foretages fordelinger af landbrugs- og skovejendomme, jf. § 30 i det samtidig fremsatte forslag til en ny ejendomsvurderingslov]

Til § 12

7) Efter nr. 1 indsættes som nye numre:

»01. I § 14, stk. 2, 3. pkt., ændres »benyttes til landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplantage« til: »efter ejendomsvurderingsloven anses for en landbrugsejendom«.

02. I § 15 K, stk. 6, 1. pkt., indsættes efter »i ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 5,«: »som i væsentligt omfang benyttes erhvervsmæssigt,«.«

[Konsekvens af ny kategorisering af ejendomme i § 3, stk. 1, i det samtidig fremsatte forslag til en ny ejendomsvurderingslov og af, at væsentlighedskravet i vurderingslovens § 33, stk. 5, ikke videreføres i det samtidig fremsatte forslag til en ny ejendomsvurderingslov]

Til § 22

8) I stk. 4, 1. pkt., ændres »og 36-65« til: », 36-63, 01, 64 og 65«.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 3]

Bemærkninger

Til nr. 1

Efter lovforslagets § 1, nr. 4, foreslås indsættelse af skatteforvaltningslovens § 4 a, stk. 2 og 3. I lovforslagets § 4 a, stk. 3, 2. pkt., kan Skatteankestyrelsen henvise klager omfattet af § 6 til afgørelse i Landsskatteretten, hvis der foreligger ganske særlige omstændigheder.

Det foreslås ved dette ændringsforslag, at det tydeliggøres, hvilke klager Skatteankestyrelsen kan henvise til Landsskatteretten efter § 4 a, stk. 3, 2. pkt., når der foreligger ganske særlige omstændigheder, således at det tydeligt kommer til at fremgå, at Skatteankestyrelsen alene har kompetence til at henvise sager, der skal afgøres af Skatteankestyrelsen, jf. skatteforvaltningslovens § 4 a, stk. 1, jf. §§ 6 og 6 b, eller § 4 a, stk. 2, men at henvisningsadgangen i sådanne sager omfatter alle situationer, hvor karakteren af en sag tilsiger, at den skal afgøres af Landsskatteretten, fordi der foreligger ganske særlige omstændigheder. Dette skal også gælde, hvis en sag, der oprindelig af vurderingsankenævnet er henvist til Skatteankestyrelsen, jf. § 6 b, helt undtagelsesvis under sagens behandling udvikler sig på en måde, der tilsiger, at sagen skal afgøres af Landsskatteretten.

Til nr. 2

Efter lovforslagets § 1, nr. 38, foreslås skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 4, præciseret, så Skatteankestyrelsen og afgørelsesmyndigheden i alle tilfælde kan indhente en udtalelse om klagen fra den myndighed, der har truffet den påklagede afgørelse.

Denne bestemmelse skal også gælde i de klager, som Landsskatteretten skal behandle efter skatteforvaltningslovens § 11, stk. 2, jf. § 6 a, stk. 1, og § 4 a, stk. 3. Det er en fejl, at der ikke i lovforslaget henvises til disse bestemmelser.

Det foreslås med dette ændringsforslag, at der rettes op på denne fejl, således at Landsskatteretten også i de klager, som Landsskatteretten skal behandle efter skatteforvaltningslovens § 11, stk. 2, jf. § 6 a, stk. 1, og § 4 a, stk. 3, har mulighed for at indhente en udtalelse om klagen fra den myndighed, der har truffet den påklagede afgørelse.

Til nr. 3

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 55, stk. 3, 2. pkt., at godtgørelse ved domstolsprøvelse af sager, som er godtgørelsesberettigede efter § 55, stk. 1, nr. 1-4, ikke ydes, hvis sagen angår vurdering i medfør af lov om vurdering af landets faste ejendomme og sagen indbringes for domstolene efter »overspringsreglen« i skatteforvaltningslovens § 48, stk. 2.

Det foreslås med dette ændringsforslag, at der i § 55, stk. 3, 2. pkt., der bliver stk. 4, 2. pkt., efter »lov om vurdering af landets faste ejendomme« tilføjes »eller ejendomsvurderingsloven«.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at der er fremsat forslag til en ny ejendomsvurderingslov med titlen »ejendomsvurderingsloven«.

Til nr. 4

Der skelnes i den gældende vurderingsordning overordnet set mellem tre hovedkategorier af ejendomme, nemlig ejerboliger, erhvervsejendomme og ejendomme, som anvendes til blandet bolig og erhverv. (Der ses her bort fra landbrugsejendomme og skovejendomme.) Dette vil i den vurderingsordning, der foreslås i det samtidig fremsatte forslag til en ny ejendomsvurderingslov, ikke længere være tilfældet. Her vil ejendommene enten være bolig eller erhverv. Dette sker for at gøre vurderingsordningen mere enkel.

Den hidtidige »midtergruppe« af ejendomme - blandet bolig og erhverv - vil således fremover blive kategoriseret enten som beboelsesejendom eller som erhvervsejendom. Dette vil ske på grundlag af en bedømmelse af, om beboelseselementet eller erhvervselementet vejer tungest.

Den gældende praksis, hvorefter en ejendom vurderes som en erhvervsejendom, hvis mere end 25 pct. af ejendomsværdien kan henføres til erhvervsdelen, videreføres dermed ikke, og den erstattes ikke af en anden absolut regel.

Efter ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 5, skal der betales ejendomsværdiskat af ejendomme, som indeholder en eller to selvstændige lejligheder, og som i væsentligt omfang benyttes erhvervsmæssigt, således at ejendomsværdien efter vurderingslovens § 33, stk. 5, 1. og 2. pkt., fordeles på den del, der tjener til bolig for ejeren, og på den øvrige del af ejendommen.

Efter det samtidig fremsatte forslag til en ny ejendomsvurderingslov er det ikke længere et krav for fordeling af ejendomsværdien på boligdelen og den resterende del af ejendommen, at ejendommen »i væsentligt omfang« anvendes erhvervsmæssigt. Der skal foretages fordeling, uanset om omfanget af den erhvervsmæssige anvendelse er »væsentlig« eller ej.

Det forslås derfor at tilpasse bestemmelsen i ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 5, således at det sikres, at der gælder samme kriterier for fordeling af ejendomsværdi efter ejendomsvurderingsloven og beskatning af boligdelen efter ejendomsværdiskatteloven.

Med ændringsforslaget vil ejendomme, som indeholder en eller to selvstændige lejligheder, og hvor der efter forslaget til ejendomsvurderingslovens § 35, stk. 1, foretages en fordeling af ejendomsværdien på boligdelen og den del, der anvendes erhvervsmæssigt, således være omfattet af ejendomsværdiskatten.

Til nr. 5

Den foreslåede ændring i lovforslagets § 8, nr. 3, er ikke korrekt. Ved dette ændringsforslag rettes der op herpå.

Til nr. 6

Det er i lov om lån til betaling af ejendomsskatter § 1, stk. 4, nr. 2, 2. pkt., bestemt, at for så vidt angår to- eller flerfamilieshuse samt ejendomme, der anvendes både til bolig- og til erhvervsformål, herunder landbrugsejendomme, kan lån efter loven kun ydes til betaling af de ejendomsskatter, der ifølge vurderingsmyndighedernes fordeling forholdsmæssigt falder på den af ejeren eller hans husstand beboede lejlighed.

For så vidt angår landbrugs- og skovejendomme, er det i den gældende vurderingslovs § 33, stk. 4, fastslået, at der foretages en fordeling af ejendomsværdien og grundværdien på henholdsvis stuehus med tilhørende grund og den øvrige ejendom. Noget lignende gælder for skovejendomme efter den gældende vurderingslovs § 33, stk. 7.

Det er i § 30, stk. 1, i det samtidig fremsatte forslag til en ny ejendomsvurderingslov foreslået, at der ikke længere skal foretages sådanne fordelinger for landbrugs- og skovejendomme. I stedet ansættes en særskilt ejendomsværdi og en særskilt grundværdi for boliger beboet af ejere på sådanne ejendomme. Det er derfor ikke længere nødvendigt for sådanne ejendomme at foretage en fordeling af grundværdien og ejendomsværdien på henholdsvis den del, der bebos af ejeren, og den del, der anvendes erhvervsmæssigt.

Det foreslås derfor, at der ikke henvises til landbrugsejendomme i lov om lån til betaling af ejendomsskatter § 1, stk. 4, nr. 2, 2. pkt.

Til nr. 7

Vurderingsmyndigheden skal efter vurderingslovens § 33, stk. 1, træffe afgørelse om, hvorvidt en ejendom helt eller delvis må anses for benyttet til landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplantage, eller til hvilken benyttelse ejendommen i øvrigt henføres. Denne kategorisering anses ikke for at være operationel i den kommende vurderingsordning i det samtidig fremsatte forslag til en ny ejendomsvurderingslov. Det foreslås derfor i § 3, stk. 1, i forslag til en ny ejendomsvurderingslov, at vurderingsmyndigheden som led i vurderingen skal beslutte, hvilken af følgende kategorier en ejendom skal henføres til:

1) Ejerbolig.

2) Landbrugsejendom.

3) Skovejendom.

4) Erhvervsejendom eller anden ejendom, som ikke er omfattet af nr. 1-3.

I ligningslovens § 14, stk. 2, 3. pkt., anvendes ordene landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplantage. Det foreslås som konsekvens heraf, at henvisningen ændres i overensstemmelse hermed.

I ligningslovens § 15 K, stk. 6, henvises der til ejendomme som nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 5.

Ved den foreslåede ændring af ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 5, jf. ændringsforslag nr. 4, hvorved væsentlighedskravet fjernes fra denne bestemmelse, vil indholdet i ligningslovens § 15 k, stk. 6, dermed blive ændret, hvilket ikke er intentionen. Det foreslås derfor, at væsentlighedskravet indsættes i ligningslovens § 15 K, stk. 6.

Ved vurderingen af, om den erhvervsmæssige anvendelse er væsentlig, skal hidtidig praksis følges, hvorefter det er afgørende, om den erhvervsmæssige anvendelse udgør mindst 25 pct. af ejendommens værdi. Ved vurderingen af væsentlighedskravet skal der henses til den værdimæssige fordeling, som skal foretages i henhold til § 35 i det samtidig fremsatte forslag til en ny ejendomsvurderingslov.

Om en ejendom opfylder væsentlighedskravet, vil skulle afgøres efter en konkret vurdering, der i overvejende grad vil skulle baseres på, om den erhvervsmæssige del af ejendommen udgør mindst 25 pct. af ejendomsværdien som fastsat i den værdimæssige fordeling. Det vil dog være formodningen, at ejendomme, der er kategoriseret enten som landbrugsejendom, skovejendom eller erhvervsejendom m.v., jf. den foreslåede § 3, stk. 1, nr. 2-4, i ejendomsvurderingsloven, som den klare hovedregel vil opfylde væsentlighedskravet.

Til nr. 8

Der er tale om en konsekvensændring af ændringsforslag nr. 3.

Det foreslås således, at ændringen i ændringsforslag nr. 3, ikke finder anvendelse for klager og anmodninger om genoptagelse, der afgøres før den 1. januar 2019. For sådanne klager og anmodninger om genoptagelse finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Dennis Flydtkjær (DF) Jan Rytkjær Callesen (DF) Hans Kristian Skibby (DF) Kim Christiansen (DF) Mikkel Dencker (DF) René Christensen (DF) Louise Schack Elholm (V) Jan E. Jørgensen (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Jacob Jensen (V) Torsten Schack Pedersen (V) Jakob Engel-Schmidt (V) Joachim B. Olsen (LA) nfmd. May-Britt Kattrup (LA) Anders Johansson (KF) Ane Halsboe-Jørgensen (S) Jens Joel (S) Daniel Toft Jakobsen (S) Jesper Petersen (S) Mattias Tesfaye (S) Peter Hummelgaard Thomsen (S) Lea Wermelin (S) fmd. Rune Lund (EL) Pelle Dragsted (EL) Josephine Fock (ALT) René Gade (ALT) Andreas Steenberg (RV) Lisbeth Bech Poulsen (SF) Jacob Mark (SF)

Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.