Fremsat den 26. april 2017 af økonomi- og indenrigsministeren (Simon Emil Ammitzbøll)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om kommunale og regionale valg og lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet

(Afskaffelse af valgret for udlændinge på tålt ophold, udvisningsdømte udlændinge og administrativt udviste udlændinge m.v.)

§ 1

I lov om kommunale og regionale valg, jf. lovbekendtgørelse nr. 363 af 2. april 2014, som ændret ved § 3 i lov nr. 1742 af 22. december 2015, § 2 i lov nr. 381 af 27. april 2016 og § 3 i lov nr. 175 af 21. februar 2017, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 1, nr. 2, indsættes efter »Union«: », jf. dog stk. 3 og 4«.

2. I § 1, stk. 1, nr. 3, indsættes efter »Norge«: », jf. dog stk. 3 og 4,«.

3. I § 1, stk. 1, nr. 4, indsættes efter »valgdagen«: », jf. dog stk. 3 og 4«.

4. I § 1 indsættes efter stk. 2 som nye stykker:

»Stk. 3. Følgende personer har uanset stk. 1, nr. 2-4, ikke valgret

1) en udlænding, hvis opholdstilladelse efter udlændingel?ovens § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, er bortfaldet, jf. udlændingelovens § 32, stk. 1, eller § 21 b, stk. 1, men som ikke kan udsendes af landet, jf. udlændingelovens § 31,

2) en udlænding, der har fået afslag på en ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, men som ikke kan udsendes af landet, jf. udlændingelovens § 31,

3) en udlænding, der er udvist ved endelig dom efter udlændingelovens §§ 22-24 eller § 25 c,

4) en udlænding, der er udvist ved endelig afgørelse efter udlændingelovens §§ 25-25 b, og

5) en udlænding, der ved registreringen i Det Centrale Personregister (CPR) som tilflyttet fra udlandet var indsat direkte til afsoning i en af kriminalforsorgens institutioner, jf. § 17, stk. 4, i lov om Det Centrale Personregister.

Stk. 4. Stk. 3, nr. 1-4, finder anvendelse fra tidspunktet for registreringen hos Udlændingestyrelsen eller politiet af den pågældende dom eller afgørelse. Stk. 3 finder anvendelse, indtil udlændingen efter udlændingeloven eller forskrifter udstedt i medfør heraf erhverver opholdstilladelse eller -bevis eller bliver fritaget herfor.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 5.

5. I § 9, stk. 1 og 2, ændres »og oplysninger om personer, der har valgret efter § 1, stk. 2« til: », oplysninger om personer, der har valgret efter § 1, stk. 2, og oplysninger om udlændinge, der ikke har valgret efter § 1, stk. 3 og 4«.

6. I § 12, stk. 2, 1. pkt., ændres »eller erhvervelse henholdsvis fortabelse af dansk indfødsret« til: », erhvervelse henholdsvis fortabelse af dansk indfødsret eller oplysninger om udlændinge, der er omfattet henholdsvis ikke længere er omfattet af § 1, stk. 3 og 4«.

§ 2

I lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet, jf. lovbekendtgørelse nr. 368 af 10. april 2014, som ændret ved § 2 i lov nr. 312 af 29. marts 2014, § 2 i lov nr. 1742 af 22. december 2015, § 1 i lov nr. 381 af 27. april 2016 og § 2 i lov nr. 175 af 21. februar 2017, foretages følgende ændringer:

1. I § 3, stk. 1, nr. 3, indsættes efter »Udenrigsministeriets protokol«: », jf. dog stk. 3 og 4«.

2. I § 3 indsættes som stk. 3 og 4:

»Stk. 3. Følgende personer har uanset stk. 1, nr. 3, ikke valgret

1) en udlænding, der er udvist ved endelig dom efter udlændingelovens §§ 22-24 eller § 25 c, og

2) en udlænding, der er udvist ved endelig afgørelse efter udlændingelovens §§ 25-25 b.

Stk. 4. Stk. 3 finder anvendelse fra tidspunktet for registreringen hos Udlændingestyrelsen eller politiet af den pågældende dom eller afgørelse, indtil udlændingen efter udlændingeloven eller forskrifter udstedt i medfør heraf erhverver opholdstilladelse eller -bevis eller bliver fritaget herfor.«

3. I § 14 a, stk. 1, 1. pkt., stk. 2 og stk. 4, 1. pkt., indsættes efter »§ 3, stk. 1, nr. 3,«: »jf. dog § 3, stk. 3 og 4,«.

4. I § 14 a, stk. 3, indsættes efter »på valglisten efter stk. 1 og 2«: », samt om, hvilke personer omfattet af § 3, stk. 3 og 4, der slettes fra valglisten«.

5. I § 14 a, stk. 5, indsættes efter »Det Centrale Personregister (CPR)«: »samt på grundlag af oplysninger, der indhentes fra Udlændingestyrelsen og politiet«.

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2017.

Stk. 2. Loven finder anvendelse på registreringer i Det Centrale Personregister (CPR) og hos Udlændingestyrelsen og politiet, der er foretaget på tidspunktet for lovens ikrafttræden, eller som foretages efter tidspunktet for lovens ikrafttræden.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

Lovforslaget har til formål at afskaffe valgretten til kommunalbestyrelsen og regionsrådet samt til Europa-Parlamentet for udlændinge, der befinder sig i Danmark på tålt ophold, udlændinge, der er udvist af Danmark ved dom eller administrativ afgørelse, samt udlændinge, som er dømt ved en international straffedomstol, og som fra udlandet indsættes direkte til afsoning i en af kriminalforsorgens institutioner. De nævnte persongrupper har allerede efter gældende ret ikke valgret til Folketinget og ved folkeafstemninger, idet alene personer med dansk indfødsret har valgret til disse valgtyper. Med vedtagelsen af dette lovforslag vil de nævnte persongrupper ikke have valgret til nogen landsdækkende valg eller folkeafstemninger i Danmark.

En udlænding skal for at have valgret til kommunalbestyrelsen og regionsrådet enten være statsborger i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union, Island eller Norge eller have haft fast bopæl i riget i de sidste 3 år forud for valgdagen.

Valgret til Europa-Parlamentet for personer, der ikke har dansk indfødsret, forudsætter bl.a., at den pågældende er statsborger i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union og har fast bopæl i Danmark.

Om en person opfylder betingelsen om fast bopæl, beror for begge valgtypers vedkommende på, om den pågældende er bopælsregistreret i Det Centrale Personregister (CPR).

Bopælsregistrering i CPR i forbindelse med indrejse forudsætter bl.a., at vedkommende har lovligt ophold i Danmark. Når en person er blevet bopælsregistreret i CPR, forbliver vedkommende bopælsregistreret i CPR med den aktuelle adresse, indtil vedkommende faktisk udrejser af Danmark. En person, der på et tidspunkt er registreret som indrejst i CPR, men som efterfølgende bliver udvist ved dom eller administrativ beslutning eller kommer på tålt ophold, forbliver således bopælsregistreret i CPR, indtil vedkommende faktisk udrejser af Danmark. Da valgret til kommunalbestyrelsen og regionsrådet samt til Europa-Parlamentet som nævnt er knyttet til bopælsregistrering i CPR, vil en sådan person således også efter opholdsgrundlagets bortfald kunne have valgret.

Det er dette forhold, som lovforslaget vil gøre op med.

Tilstedeværelsen af udlændinge på tålt ophold, udvisningsdømte udlændinge og administrativt udviste udlændinge er uønsket i Danmark, og de pågældende skal udsendes, så snart muligheden herfor opstår. De nævnte persongrupper bør derfor ikke have valgret til kommunalbestyrelsen og regionsrådet eller til Europa-Parlamentet.

Det samme gælder udlændinge, der opholder sig i Danmark alene med henblik på at afsone straf m.v. idømt af en international straffedomstol.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Gældende ret

2.1.1. Generelt om valgret til kommunalbestyrelsen og regionsrådet

Efter lov om kommunale og regionale valg § 1, stk. 1, jf. lovbekendtgørelse nr. 363 af 2. april 2014 med senere ændringer, har enhver, der på valgdagen er fyldt 18 år, som har fast bopæl i kommunen henholdsvis regionen, og som herudover enten har dansk indfødsret, er statsborger i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union, er statsborger i Island eller Norge eller uden afbrydelse har haft fast bopæl i riget i de sidste 3 år forud for valgdagen, valgret til kommunalbestyrelsen og regionsrådet.

Efter lov om kommunale og regionale valg § 1, stk. 2, har endvidere enhver, der på valgdagen er fyldt 18 år, er statsborger i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union og er registreret i Udenrigsministeriets protokol, valgret til kommunalbestyrelsen og regionsrådet, uanset at denne gruppe af vælgere ikke er bopælsregistreret i CPR.

Efter lov om kommunale og regionale valg § 1, stk. 3, anses personer for at have fast bopæl i kommunen henholdsvis i den region, hvori kommunen er beliggende, såfremt den pågældende efter reglerne i lov om Det Centrale Personregister opfylder betingelserne for at være bopælsregistreret i kommunen.

Det bemærkes, at valgbarhed til kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet bl.a. er betinget af, at den pågældende har valgret til de nævnte organer, jf. lov om kommunale og regionale valg § 3.

2.1.2. Generelt om valgret til Europa-Parlamentet

Efter § 3, stk. 1, i lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet, jf. lovbekendtgørelse nr. 368 af 10. april 2014 med senere ændringer, har enhver, der på valgdagen enten 1) har valgret til Folketinget eller 2) har dansk indfødsret, har opnået alderen for valgret til Folketinget og har fast bopæl i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union eller 3) er statsborger i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union, har opnået alderen for valgret til Folketinget og har fast bopæl i Danmark eller er registreret i Udenrigsministeriets protokol eller 4) uden at være omfattet af nr. 1 har dansk indfødsret, har opnået valgretsalderen til Folketinget og har bopæl i Danmark, valgret til Europa-Parlamentet.

Valgret til Folketinget forudsætter bl.a. dansk indfødsret, jf. folketingsvalglovens § 1.

En person, der ikke har dansk indfødsret, kan således alene have valgret til Europa-Parlamentet, såfremt betingelserne i Europa-Parlamentsvalglovens § 3, stk. 1, nr. 3, er opfyldt. Om en EU-borger opfylder bestemmelsens krav om fast bopæl, vil bero på, om den pågældende er bopælsregistreret i CPR.

Det bemærkes, at valgbarhed til Europa-Parlamentet bl.a. er betinget af, at den pågældende har valgret, jf. lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet § 6, stk. 1.

2.1.3. Bopælsregistrering i CPR

Valgret til kommunalbestyrelsen og regionsrådet samt til Europa-Parlamentet forudsætter, som nævnt i afsnit 2.1.1 og 2.1.2, bl.a., at den pågældende er bopælsregistreret i Det Centrale Personregister (CPR), medmindre den pågældende er statsborger i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union og er registreret i Udenrigsministeriets protokol.

CPR er et centralt register, hvis formål er at registrere korrekte og fyldestgørende grunddata om personer, herunder bopælsadresse, som kan benyttes af såvel offentlige myndigheder som private med en berettiget interesse heri.

Efter § 16, stk. 1 og 2, i lov om Det Centrale Personregister, jf. lovbekendtgørelse nr. 5 af 9. januar 2013 med senere ændringer (CPR-loven), kan registrering i CPR af tilflytning fra udlandet kun ske, hvis opholdet her i landet skal vare over 3 måneder. Personer, der tilflytter fra et nordisk land, har kun pligt til at anmelde tilflytning, hvis opholdet her i landet skal vare over 6 måneder. Det samme gælder personer, der er statsborgere i et EU/EØS-land eller Schweiz, samt disse personers familiemedlemmer, der er omfattet af Det Europæiske Fællesskabs regler om fri bevægelighed, etablering og udveksling af tjenesteydelser m.v., men som ikke selv er statsborgere i et EU/EØS-land eller Schweiz (tredjelandsstatsborgere). Øvrige personer, som tilflytter fra udlandet, har pligt til at anmelde tilflytning, hvis opholdet skal vare over 3 måneder.

Efter CPR-lovens § 16, stk. 5, kan kommunalbestyrelsen kun registrere en tilflytning, hvis vedkommende har bopæl eller fast opholdssted her i landet, jf. CPR-lovens § 6, stk. 1 og 2, og desuden opfylder betingelserne i CPR-lovens § 17. Efter CPR-lovens § 17, stk. 1, forudsætter registrering i CPR af tilflytning fra udlandet for ikke-nordiske statsborgere, at disse enten har opholdstilladelse eller -bevis efter udlændingeloven eller forskrifter udstedt i medfør heraf eller har en bekræftelse fra Udlændingestyrelsen på, at de efter udlændingelovgivningen er fritaget for opholdstilladelse eller -bevis. Dette gælder dog ikke for personer, som fra udlandet indsættes direkte til afsoning i en af kriminalforsorgens institutioner, jf. CPR-lovens § 17, stk. 4.

Efter CPR-lovens § 24, stk. 1, skal enhver, som fraflytter til udlandet, registreres i CPR som udrejst.

2.1.4. Valgret for udlændinge på tålt ophold

2.1.4.1. Udlændinge på tålt ophold

Der befinder sig i Danmark et antal udlændinge på tålt ophold. Der er her tale om udlændinge, der isoleret set opfylder betingelserne for at blive meddelt flygtningestatus, men som har begået forbrydelser m.v. af en sådan grovhed, eller som anses for at være en sådan fare for statens sikkerhed, at de pågældende udlændinge er udelukket fra at opnå asyl som følge af flygtningekonventionens og udlændingelovens udelukkelsesgrunde.

Gruppen af udlændinge på tålt ophold kan omfatte udlændinge, der tidligere har fået flygtningestatus, men hvis opholdstilladelse efterfølgende er bortfaldet.

Gruppen af udlændinge på tålt ophold kan endvidere omfatte udlændinge, som er indrejst i Danmark med henblik på at søge asyl, men som er udelukket fra at opnå asyl. Der er tale om udlændinge, der ikke har haft opholdstilladelse her i landet.

Gruppen af udlændinge på tålt ophold kan også omfatte udlændinge, der tidligere er meddelt opholdstilladelse i Danmark på et andet grundlag end asyl, men hvis opholdstilladelse efterfølgende er bortfaldet, og som efterfølgende søger om asyl, men er udelukket fra at opnå asyl.

Når udlændinge på tålt ophold opholder sig her i landet, skyldes det, at de danske asylmyndigheder (Udlændingestyrelsen og Flygtningenævnet) har vurderet, at udlændingen ved en tilbagevenden til hjemlandet risikerer dødsstraf, tortur eller anden umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. De pågældende udlændinge kan derfor ikke udsendes til hjemlandet eller til et land, hvor udlændingen ikke er beskyttet mod videresendelse til hjemlandet eller et andet land, hvor udlændingen risikerer dødsstraf, tortur eller anden umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, på grund af forbuddet mod refoulement i udlændingel?ovens § 31. Refoulementsforbuddet indebærer, at en udlænding ikke må udsendes til et land, hvor den pågældende risikerer dødsstraf eller at blive underkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, eller hvor udlændingen ikke er beskyttet mod videresendelse til et sådant land.

De pågældende udlændinge er på den baggrund henvist til at opholde sig her i landet på tålt ophold.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1-6, med tilhørende bemærkninger.

2.1.4.2. Valgret til kommunalbestyrelsen og regionsrådet

Udlændinge på tålt ophold, som tidligere har fået flygtningestatus, men hvis opholdstilladelse er bortfaldet, vil forblive bopælsregistreret i CPR, indtil de faktisk udrejser af Danmark. Udlændinge på tålt ophold, der har fået afslag på en ansøgning om asyl, vil, i det omfang de pågældende tidligere har haft opholdstilladelse på et andet grundlag (f.eks. i forbindelse med familiesammenføring), også forblive bopælsregistreret i CPR.

Der henvises til afsnit 2.1.3.

Udlændinge på tålt ophold, der er bopælsregistrerede, vedbliver som følge af bopælsregistreringen med at have valgret til kommunalbestyrelsen og regionsrådet, i det omfang de øvrige valgretsbetingelser i lov om kommunale og regionale valg § 1, stk. 1, er opfyldt.

Der henvises til afsnit 2.1.1.

2.1.4.3. Valgret til Europa-Parlamentet

Personer, der ikke har dansk indfødsret, kan alene have valgret til Europa-Parlamentet efter Europa-Parlamentsvalgl?ovens § 3, stk. 1, nr. 3, hvoraf det bl.a. følger, at den pågældende skal være statsborger i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union.

Der henvises til afsnit 2.1.2.

Eftersom samtlige EU-lande har tiltrådt Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og samtidig er forpligtet af EU's charter om grundlæggende rettigheder, vil udlændinge på tålt ophold i praksis ikke være unionsborgere. De pågældende vil følgelig ikke have valgret til Europa-Parlamentet.

Det er på den baggrund ikke aktuelt at afskaffe valgretten til Europa-Parlamentet for udlændinge på tålt ophold.

2.1.5. Valgret for udvisningsdømte udlændinge

2.1.5.1. Udvisningsdømte udlændinge

Der befinder sig i Danmark et antal udlændinge, der er udvist ved dom, enten fordi de stadig afsoner deres dom, eller fordi de afventer udsendelse.

En udlænding, der er dømt for et strafbart forhold, kan udvises ved dom efter de nærmere regler i udlændingelovens §§ 22-24 og § 25 c, jf. lovbekendtgørelse nr. 412 af 9. maj 2016 med senere ændringer. Udvisning kan kun ske, hvis udlændingen idømmes frihedsstraf af en vis længde. Endvidere afhænger udvisning dels af varigheden af udlændingens lovlige ophold her i landet, dels af om udlændingen dømmes for et eller flere strafbare forhold, og om udlændingen tidligere her i landet er idømt frihedsstraf. Bortset fra tilfælde, hvor udlændingen idømmes ubetinget frihedsstraf for en række nærmere opregnede forbrydelser (udlændingelovens § 22, nr. 4-8), eller tilfælde, hvor religiøse forkyndere idømmes bødestraf for en række nærmere opregnede forbrydelser (udlændingelovens § 25 c), gradueres længden af den idømte frihedsstraf, der kræves for, at udvisning kan ske, efter længden af udlændingens lovlige ophold (en "trappestigemodel").

Efter udlændingeloven medfører udvisning, at den pågældende udlændings eventuelle visum eller opholdstilladelse bortfalder, og at udlændingen ikke uden tilladelse på ny må indrejse og opholde sig her i landet (indrejseforbud). Udlændinge, der er udvist ved dom, og som har afsonet den idømte straf, skal således som udgangspunkt udrejse af landet, og sker dette ikke frivilligt, vil politiet drage omsorg for udrejsen.

For denne gruppe af udlændinge er der som udgangspunkt ikke som følge af refoulementsforbuddet i udlændingelovens § 31 noget til hinder for tvangsmæssig udsendelse af landet. Hævder en udlænding, der er udvist på grund af kriminalitet, at den pågældende ikke kan udsendes af landet på grund af refoulementsforbuddet, vil den pågældende blive vejledt om muligheden for at ansøge om asyl.

Når udvisningsdømte udlændinge, som har afsonet deres dom, fortsat opholder sig her i landet, skyldes det navnlig, at udsendelsen ikke umiddelbart kan gennemføres, fordi hjemlandet eller udlændingen ikke ønsker at samarbejde herom.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1-6, med tilhørende bemærkninger.

2.1.5.2. Valgret til kommunalbestyrelsen og regionsrådet

Udvisningsdømte udlændinge, der tidligere har haft et opholdsgrundlag i Danmark, vil forblive bopælsregistreret i CPR, indtil de faktisk udrejser af Danmark. Dette fører til, at sådanne udvisningsdømte udlændinge vedbliver med at have valgret til kommunalbestyrelsen og regionsrådet, i det omfang de øvrige valgretsbetingelser i lov om kommunale og regionale valg § 1, stk. 1, er opfyldt.

Der henvises til afsnit 2.1.1 og 2.1.3.

2.1.5.3. Valgret til Europa-Parlamentet

Udvisningsdømte udlændinge, der tidligere har haft et opholdsgrundlag i Danmark, vil forblive bopælsregistreret i CPR, indtil de faktisk udrejser af Danmark. Dette fører til, at sådanne udvisningsdømte udlændinge, der er statsborgere i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union, vedbliver med at have valgret til Europa-Parlamentet i Danmark, i det omfang de øvrige valgretsbetingelser i Europa-Parlamentsvalglovens § 3, stk. 1, nr. 3, er opfyldt.

Der henvises til afsnit 2.1.2 og 2.1.3.

2.1.6. Valgret for administrativt udviste udlændinge

2.1.6.1. Administrativt udviste udlændinge

Der befinder sig i Danmark et antal udlændinge, der er administrativt udvist af enten udlændinge- og integrationsministeren, Udlændingestyrelsen eller Styrelsen for International Rekruttering og Integration.

En udlænding kan udvises ved administrativ beslutning efter de nærmere regler i udlændingelovens §§ 25-25 b.

En udlænding, der må anses for en fare for statens sikkerhed, kan udvises af udlændinge- og integrationsministeren, jf. udlændingelovens § 25, nr. 1. En udlænding kan herudover udvises administrativt af Udlændingestyrelsen, hvis udlændingen må anses for en alvorlig trussel mod den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed, jf. udlændingelovens § 25, nr. 2.

Endvidere kan en udlænding, der ikke har haft lovligt ophold i længere tid end de sidste 6 måneder, udvises administrativt af Udlændingestyrelsen, hvis udlændingen idømmes straf (ikke højere end bøde) for visse nærmere bestemte lovovertrædelser, jf. udlændingelovens § 25 a, stk. 1, eller hvis forskellige hensyn til den offentlige orden, forholdet til fremmede magter eller sikkerheds- eller sundhedsmæssige grunde tilsiger udvisning, jf. udlændingelovens § 25 a, stk. 2, eller hvis udlændingen opholder sig her i landet uden fornøden tilladelse, jf. udlændingelovens § 25 b.

En administrativ afgørelse om udvisning medfører, at den pågældende udlændings eventuelle visum eller opholdstilladelse bortfalder, og at udlændingen ikke uden tilladelse på ny må indrejse og opholde sig her i landet (indrejseforbud).

For denne gruppe af udlændinge er der som udgangspunkt ikke som følge af refoulementsforbuddet i udlændingelovens § 31 noget til hinder for tvangsmæssig udsendelse af landet. Hævder en udlænding, der er administrativt udvist, at den pågældende ikke kan udsendes af landet på grund af refoulementsforbuddet, vil den pågældende blive vejledt om muligheden for at ansøge om asyl.

Når administrativt udviste udlændinge fortsat opholder sig her i landet, skyldes det primært, at udsendelsen ikke umiddelbart kan gennemføres, fordi hjemlandet eller udlændingen ikke ønsker at samarbejde herom, eller fordi udlændingen har en verserende asylsag under behandling.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1-6, med tilhørende bemærkninger.

2.1.6.2. Valgret til kommunalbestyrelsen og regionsrådet

Administrativt udviste udlændinge, der tidligere har haft et opholdsgrundlag i Danmark, vil forblive bopælsregistreret i CPR, indtil de faktisk udrejser af Danmark. Dette fører til, at sådanne administrativt udviste udlændinge vedbliver med at have valgret til kommunalbestyrelsen og regionsrådet, i det omfang de øvrige valgretsbetingelser i lov om kommunale og regionale valg § 1, stk. 1, er opfyldt.

Der henvises til afsnit 2.1.1 og 2.1.3.

2.1.6.3. Valgret til Europa-Parlamentet

Administrativt udviste udlændinge, der tidligere har haft et opholdsgrundlag i Danmark, vil forblive bopælsregistreret i CPR, indtil de faktisk udrejser af Danmark. Dette fører til, at sådanne administrativt udviste udlændinge, der er statsborgere i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union, vedbliver med at have valgret til Europa-Parlamentet i Danmark, i det omfang de øvrige valgretsbetingelser i Europa-Parlamentsvalglovens § 3, stk. 1, nr. 3, er opfyldt.

Der henvises til afsnit 2.1.2 og 2.1.3.

2.1.7. Valgret for udlændinge, der fra udlandet indsættes direkte til afsoning i en af kriminalforsorgens institutioner

2.1.7.1. Udlændinge, der fra udlandet indsættes direkte til afsoning i en af kriminalforsorgens institutioner

Udlændinge, som fra udlandet indsættes direkte til afsoning i en af kriminalforsorgens institutioner, registreres i CPR som tilflyttet fra udlandet uden krav om opholdsgrundlag, jf. CPR-lovens § 17, stk. 4. Denne gruppe af udlændinge omfatter efter gældende praksis alene udlændinge, som fra udlandet indsættes direkte i en af kriminalforsorgens institutioner for at afsone straf m.v., der er idømt af en international straffedomstol, og som ikke har et andet opholdsgrundlag i Danmark.

Danmark har indgået aftaler med det internationale tribunal til pådømmelse af krigsforbrydelser i det tidligere Jugoslavien (ICTY) og Den Internationale Straffedomstol (ICC) om fuldbyrdelse her i landet af straf m.v., som er pålagt af de respektive internationale straffedomstole.

Det følger af § 1 i bekendtgørelse nr. 1076 af 11. december 2003 om anvendelse af aftale af 4. juni 2002 mellem De Forenede Nationer og Kongeriget Danmark om fuldbyrdelse af strafferetlige retsfølger pålagt af det internationale tribunal til pådømmelse af krigsforbrydelser i det tidligere Jugoslavien, at justitsministeren efter § 4, stk. 1, i lov nr. 1099 af 21. december 1994 om strafforfølgning ved det internationale tribunal til pådømmelse af krigsforbrydelser i det tidligere Jugoslavien kan bestemme, at straf m.v., som er pålagt af tribunalet, kan fuldbyrdes her i landet.

Det følger tilsvarende af § 1 i bekendtgørelse nr. 872 af 22. august 2012 om anvendelse af aftale af 1. juni 2010 mellem Kongeriget Danmark og Den Internationale Straffedomstol om fuldbyrdelse af straffe idømt af Den Internationale Straffedomstol, at justitsministeren efter § 3, stk. 1, i lov nr. 342 af 16. maj 2001 om Den Internationale Straffedomstol kan bestemme, at straf m.v., som er pålagt af Den Internationale Straffedomstol, kan fuldbyrdes her i landet.

De pågældende udlændinge vil derfor alene opholde sig i Danmark med henblik på at afsone den idømte straf, hvorefter de skal udsendes af landet.

For denne gruppe af udlændinge er der som udgangspunkt ikke som følge af refoulementsforbuddet i udlændingelovens § 31 noget til hinder for udsendelse af landet. Hævder en udlænding, at den pågældende ikke kan udsendes af landet på grund af refoulementsforbuddet, vil den pågældende blive vejledt om muligheden for at ansøge om asyl.

Udlændinge, som fra udlandet indsættes direkte til afsoning i en af kriminalforsorgens institutioner, vil opholde sig her i landet efter endt afsoning, hvis udsendelse ikke umiddelbart kan gennemføres, eller hvis udlændingen har en verserende asylsag.

2.1.7.2. Valgret til kommunalbestyrelsen og regionsrådet

Udlændinge, som fra udlandet indsættes direkte til afsoning i en af kriminalforsorgens institutioner, vil være bopælsregistreret i CPR under afsoningen, jf. CPR-lovens § 17, stk. 4, og indtil de faktisk udrejser af Danmark. Dette fører til, at denne persongruppe har valgret til kommunalbestyrelsen og regionsrådet, i det omfang de øvrige valgretsbetingelser i lov om kommunale og regionale valg § 1, stk. 1, er opfyldt.

Der henvises til afsnit 2.1.1 og 2.1.3.

2.1.7.3. Valgret til Europa-Parlamentet

Personer, der ikke har dansk indfødsret, kan alene have valgret til Europa-Parlamentet efter Europa-Parlamentsvalglovens § 3, stk. 1, nr. 3, hvoraf det bl.a. følger, at den pågældende skal være statsborger i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union.

Der henvises til afsnit 2.1.2.

Udlændinge, der fra udlandet indsættes direkte til afsoning i en af kriminalforsorgens institutioner i praksis ikke være unionsborgere. De pågældende vil følgelig ikke have valgret til Europa-Parlamentet.

Det er på den baggrund ikke aktuelt at afskaffe valgretten til Europa-Parlamentet for udlændinge, der fra udlandet indsættes direkte til afsoning i en af kriminalforsorgens institutioner.

2.2. Økonomi- og Indenrigsministeriets overvejelser

Der befandt sig pr. 1. marts 2017 i alt 65 udlændinge på tålt ophold i Danmark. Antallet af udlændinge på tålt ophold har over tid ændret sig. I en periode fra omkring 2008 har antallet af udlændinge på tålt ophold været stigende, men siden 2013 har antallet ligget mere stabilt på omkring 60-70 personer.

En mindre del af disse personer er bopælsregistreret i CPR og har derfor valgret til kommunale og regionale valg, såfremt de er fyldt 18 år og har haft fast bopæl i riget de forudgående 3 år.

Ifølge Udlændingestyrelsens udvisningsredegørelse vedrørende 2015 blev 1.520 udlændinge udvist ved dom og 2.778 personer udvist ved administrativ beslutning i 2015. Udlændinge- og Integrationsministeriet har dog oplyst, at der i 2015 var en markant stigning i antallet af administrative udvisninger, hvilket skyldtes den store stigning i antallet af asylansøgere, der rejste igennem Danmark i 2015. Administrative udvisninger efter udlændingelovens § 25 (f.eks. med henvisning til statens sikkerhed eller den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed) indgår ikke i udvisningsredegørelsens opgørelse.

I perioden fra de udviste udlændinge har modtaget deres dom eller afgørelse, og til de enten udrejser frivilligt eller tvangsudsendes, vil en mindre del af disse personer være bopælsregistreret i CPR og derfor have valgret til kommunale og regionale valg, såfremt de er fyldt 18 år og er statsborger i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union eller har haft fast bopæl i riget de forudgående 3 år, og valgret til Europa-Parlamentet, såfremt de er statsborgere i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union, er fyldt 18 år og har fast bopæl i Danmark.

Tilstedeværelsen af udlændinge på tålt ophold, udvisningsdømte udlændinge og administrativt udviste udlændinge er uønsket i Danmark. Disse persongrupper bør derfor ikke have indflydelse på sammensætningen af politiske organer her i landet eller på valget af danske medlemmer til Europa-Parlamentet og dermed på spørgsmål af politisk karakter. Det virker på den baggrund stødende, at herboende udlændinge på tålt ophold eller udlændinge, der er udvist ved dom eller administrativ beslutning, kan have valgret til kommunale og regionale valg samt Europa-Parlamentsvalg i Danmark. Der findes ikke at være demokratiske hensyn, der tilsiger, at disse persongrupper, hvis tilstedeværelse her i landet er uønsket, bør have demokratisk indflydelse på kommunale og regionale valg samt Europa-Parlamentsvalg i Danmark.

På tilsvarende vis bør udlændinge, der opholder sig i Danmark alene med henblik på at afsone straf m.v. idømt af en international straffedomstol, hvorefter de skal udsendes af landet, ikke have indflydelse på sammensætningen af politiske organer her i landet og dermed på spørgsmål af politisk karakter.

Valglisterne, hvor fremmødte vælgere afkrydses, når de møder frem på valgdagen for at afgive stemme, bevares ikke efter et valg, men destrueres. Økonomi- og Indenrigsministeriet har derfor ikke konkret viden om, hvor mange udlændinge på tålt ophold, udvisningsdømte udlændinge og administrativt udviste udlændinge m.v., der har stemt ved kommunale og regionale valg samt Europa-Parlamentsvalg i Danmark. Lovforslaget er begrundet i ovennævnte principielle overvejelser.

Økonomi- og Indenrigsministeriet har overvejet, hvorvidt behandling af oplysninger fra Udlændingestyrelsen, politiet og Direktoratet for Kriminalforsorgen om, hvilke navngivne personer der er på tålt ophold, er udvist ved dom eller administrativ beslutning eller er registreret i CPR som tilflyttet fra udlandet uden krav om opholdsgrundlag, jf. CPR-lovens § 17, stk. 4, kan ske inden for rammerne af persondataloven. En oplysning om, at en person er på tålt ophold eller er udvist ved dom eller administrativ beslutning m.v., må antages at være en følsom personoplysning omfattet af persondatalovens § 8, idet grundlaget for, at personer opholder sig i Danmark på tålt ophold eller er udvist ved dom eller administrativ beslutning m.v., i praksis udspringer af kriminelle forhold eller andre alvorlige forhold enten i Danmark eller i udlandet. Der må kun ske behandling af oplysninger omfattet af persondatalovens § 8, hvis det er nødvendigt for varetagelsen af myndighedens opgaver, jf. § 8, stk. 1. Oplysninger omfattet af persondatalovens § 8 kan bl.a. videregives, hvis videregivelsen sker til varetagelse af private eller offentlige interesser, der klart overstiger hensynet til de interesser, der begrunder hemmeligholdelse, herunder hensynet til den, oplysningen angår, jf. persondatalovens § 8, stk. 2, nr. 2. Endvidere gælder det efter persondatalovens § 8, stk. 6, jf. § 7, stk. 2, nr. 4, at behandlingen af de pågældende oplysninger kan finde sted, hvis behandlingen er nødvendig for, at et retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares. For at Økonomi- og Indenrigsministeriet kan opfylde lovforslagets formål, der forudsætter, at udlændinge på tålt ophold, udvisningsdømte udlændinge og administrativt udviste udlændinge m.v. i praksis ikke optages på valglisterne, er det nødvendigt at identificere de pågældende personer. Dette kan alene ske ved at indhente oplysninger fra Udlændingestyrelsen, politiet og Direktoratet for Kriminalforsorgen. De nævnte persongrupper vil dermed alene kunne fratages valgretten til kommunale og regionale valg samt Europa-Parlamentsvalg i Danmark, såfremt de pågældende oplysninger indhentes fra Udlændingestyrelsen, politiet og Direktoratet for Kriminalforsorgen. Hvis ikke de pågældende oplysninger indhentes, vil formålet med lovforslaget forspildes. Som anført hviler lovforslaget på det hensyn, at personer, hvis tilstedeværelse i Danmark er uønsket, eller som opholder sig i Danmark alene med henblik på at afsone straf m.v. idømt af en international straffedomstol, ikke bør have demokratisk indflydelse på lokale valg og valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet. Dette hensyn vurderes at opveje hensynet til, at de pågældende personers følsomme oplysninger ikke videregives. På den baggrund vurderes det, at den nødvendige indhentning og videregivelse af oplysninger kan ske inden for rammerne af persondataloven.

2.3. Den foreslåede ordning

2.3.1. Udlændinge på tålt ophold

Lovforslaget afskaffer valgretten til kommunalbestyrelsen og regionsrådet for udlændinge på tålt ophold.

Da valgbarhed til kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet bl.a. er betinget af, at den pågældende har valgret til de nævnte organer, jf. lov om kommunale og regionale valg § 3, afskaffer lovforslaget samtidig valgbarheden til kommunalbestyrelsen og regionsrådet for udlændinge på tålt ophold.

Gruppen af udlændinge på tålt ophold omfatter både udlændinge, der har haft flygtningestatus i form af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, og hvor deres opholdstilladelse er bortfaldet, jf. udlændingelovens § 32, stk. 1, eller § 21 b, stk. 1, og udlændinge, der har fået afslag på flygtningestatus efter udlændingelovens § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2. I begge tilfælde er det en betingelse, at de pågældende udlændinge ikke kan udsendes af landet på grund af udlændingelovens refoulementsforbud, jf. udlændingelovens § 31.

Spørgsmålet om, hvorvidt en udlænding opholder sig her i landet på tålt ophold, afgøres af udlændingemyndighederne (Udlændingestyrelsen og Flygtningenævnet).

De pågældende udlændinge vil få frataget valgretten til kommunalbestyrelsen og regionsrådet fra det tidspunkt, hvor de er registreret som værende på tålt ophold af Udlændingestyrelsen.

Med henblik på at afskaffe valgretten for udlændinge på tålt ophold til kommunalbestyrelsen og regionsrådet skal de pågældende udlændinge for fremtiden ikke optages på valglisterne, der udarbejdes på baggrund af et udtræk fra CPR.

På den baggrund foreslås det, at det tilføjes i lov om kommunale og regionale valg, at hovedvalglisterne og tilflyttervalglisterne, der bl.a. udarbejdes på grundlag af oplysninger i CPR, endvidere skal udarbejdes på grundlag af oplysninger om udlændinge, der ikke har valgret efter § 1, stk. 3 og 4, i lov om kommunale og regionale valg.

Endvidere foreslås det, at det tilføjes i lov om kommunale og regionale valg, at kommunalbestyrelsen også skal berigtige valglisten i det tilfælde, hvor kommunen modtager oplysninger om udlændinge, der er omfattet henholdsvis ikke længere er omfattet af § 1, stk. 3 og 4.

Udlændingestyrelsen indsamler med bistand fra Rigspolitiet oplysninger om, hvilke udlændinge der opholder sig i Danmark på tålt ophold. Disse oplysninger opdateres løbende og kan derfor danne grundlag for en korrekt og præcis tilretning af det valgudtræk fra CPR, der danner grundlag for dannelse af valglisterne, således at de pågældende udlændinge i en valgsituation ikke medtages på valglisterne. Oplysningerne fra Udlændingestyrelsen om, hvilke udlændinge der opholder sig i Danmark på tålt ophold, vil blive lagt uprøvet til grund i forbindelse med udarbejdelsen af valglisterne.

Udlændingestyrelsen skal efter anmodning fra Økonomi- og Indenrigsministeriet umiddelbart inden mandagen 15 dage før valgdagen levere de pågældende oplysninger til Økonomi- og Indenrigsministeriet. Økonomi- og Indenrigsministeriet sletter herefter i sin egenskab af at være ansvarlig for valgudtræk fra CPR de pågældende udlændinge fra det valgudtræk, der danner grundlag for valglisten til det kommende kommunale og regionale valg.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1-6, med tilhørende bemærkninger.

2.3.2. Udvisningsdømte udlændinge

Lovforslaget afskaffer valgretten til kommunalbestyrelsen og regionsrådet samt til Europa-Parlamentet i Danmark for udvisningsdømte udlændinge.

Da valgbarhed til kommunalbestyrelsen og regionsrådet henholdsvis Europa-Parlamentet bl.a. er betinget af, at den pågældende har valgret til de nævnte organer, afskaffer lovforslaget samtidig valgbarheden til kommunalbestyrelsen og regionsrådet henholdsvis Europa-Parlamentet for udvisningsdømte udlændinge.

For så vidt angår kommunale og regionale valg, er det en forudsætning for at fratage udvisningsdømte udlændinge valgretten, at de pågældende personer for fremtiden ikke optages på valglisterne, der udarbejdes på baggrund af et udtræk fra CPR.

På den baggrund foreslås det, at hovedvalglisterne og tilflyttervalglisterne, der bl.a. udarbejdes på grundlag af oplysninger i CPR, endvidere skal udarbejdes på grundlag af oplysninger om udvisningsdømte udlændinge, der ikke har valgret, og at kommunalbestyrelsen også skal berigtige valglisten i det tilfælde, hvor kommunen modtager oplysninger om udvisningsdømte udlændinge, der er omfattet henholdsvis ikke længere er omfattet af udelukkelsen i § 1, stk. 3 og 4. Der henvises til afsnit 2.3.1 herom.

Udlændingestyrelsens og politiets databaser indeholder oplysninger om udlændinge, der er udvist ved endelig dom. Udlændingestyrelsens Udvisningsdatabase indeholder oplysninger om, hvilke udlændinge der har fået en endelig dom om udvisning. Oplysningerne i Udvisningsdatabasen går tilbage til den 1. januar 2000. På den baggrund vil det valgudtræk fra CPR, der danner grundlag for dannelse af valglisterne, bl.a. blive udarbejdet på grundlag af oplysninger om udvisningsdømte udlændinge fra den 1. januar 2000 og frem.

Opdateringer i Udlændingestyrelsens database sker på baggrund af politiets og anklagemyndighedens indberetninger af udvisningsdomme. Med henblik på at sikre en effektiv registrering af udvisningsdomme indberetter politiet og anklagemyndigheden inden for tre måneder efter endelig dom sådanne domme til Udlændingestyrelsen. Rigsadvokaten vil på baggrund af en henvendelse fra Økonomi- og Indenrigsministeriet tre måneder forud for et kommunal- og regionalvalg eller Europa-Parlamentsvalg erindre politiet og anklagemyndigheden om denne forpligtelse samt om, at der op til afholdelsen af det pågældende valg skal ske indberetning af endelige udvisningsdomme hurtigst muligt.

Rigspolitiet har oplyst, at der for tiden arbejdes på, at oplysninger om udvisningsdømte udlændinge forud for kommunale og regionale valg samt Europa-Parlamentsvalg fremover kan baseres på udtræk fra Det Centrale Kriminalregister (KR), dog således at oplysningerne skal suppleres med oplysninger fra Udlændingestyrelsens Udvisningsdatabase med henblik på at sikre, at valglisterne udarbejdes på grundlag af oplysninger om udvisningsdømte udlændinge fra den 1. januar 2000 og frem.

Oplysningerne fra Udlændingestyrelsen og politiet om, hvilke udlændinge der opholder sig i Danmark, og som er udvist ved endelig dom, vil blive lagt uprøvet til grund i forbindelse med udarbejdelsen af valglisterne.

Udlændingestyrelsen og politiet skal efter anmodning fra Økonomi- og Indenrigsministeriet umiddelbart inden mandagen 15 dage før valgdagen levere de pågældende oplysninger til Økonomi- og Indenrigsministeriet. Økonomi- og Indenrigsministeriet sletter herefter i sin egenskab af at være ansvarlig for valgudtræk fra CPR de pågældende personer fra det valgudtræk, der danner grundlag for valglisten til det kommende kommunale og regionale valg.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1-6, med tilhørende bemærkninger.

For så vidt angår Europa-Parlamentsvalg, er det ligeledes en forudsætning for at fratage udvisningsdømte udlændinge valgretten, at de pågældende personer for fremtiden ikke optages på valglisterne.

På den baggrund forudsættes det endvidere for så vidt angår Europa-Parlamentsvalg, at valglisterne, der bl.a. udarbejdes på grundlag af oplysninger i CPR, desuden skal udarbejdes på grundlag af oplysninger om udvisningsdømte udlændinge i Udlændingestyrelsens og/eller politiets databaser, jf. redegørelsen om procedurerne for kommunale og regionale valg ovenfor.

Efter Europa-Parlamentsvalglovens § 14 a, stk. 4, 1. pkt., fastsætter økonomi- og indenrigsministeren nærmere regler om optagelse på valglisten af personer, der har valgret efter § 3, stk. 1, nr. 3, samt om afgivelse af meddelelse efter § 14 a, stk. 3, til vedkommende myndighed i vedkommende hjemland om, hvilke personer der optages på valglisten efter stk. 1 og 2.

På den baggrund foreslås det, at det tilføjes i Europa-Parlamentsvalglovens § 14 a, stk. 3, at der også gives meddelelse til vedkommende myndighed i vedkommende hjemland om, hvilke personer der slettes fra valglisten efter Europa-Parlamentsvalglovens § 3, stk. 3.

Økonomi- og Indenrigsministeriet vil så vidt muligt give fornyet meddelelse til EU-borgerens hjemland i det tilfælde, hvor ministeriet allerede har givet meddelelse til vedkommende hjemland om, hvem der er optaget på valglisten i Danmark.

Endvidere foreslås det, at det tilføjes i Europa-Parlamentsvalglovens § 14 a, stk. 5, at meddelelser til vedkommende myndighed i vedkommende hjemland om, hvilke personer der slettes fra valglisten, kan gives på grundlag af oplysninger, der indhentes fra Udlændingestyrelsen og politiet.

Der henvises endvidere til lovforslagets § 2, nr. 1-5, med tilhørende bemærkninger.

2.3.3. Administrativt udviste udlændinge

Lovforslaget afskaffer valgretten til kommunalbestyrelsen og regionsrådet samt til Europa-Parlamentet for administrativt udviste udlændinge.

Udlændingestyrelsens databaser indeholder oplysninger om udlændinge, der er udvist ved endelig administrativ beslutning. Udlændingestyrelsens nuværende database med oplysninger om, hvilke udlændinge der er udvist ved administrativ beslutning, går tilbage til den 1. januar 2011. På den baggrund vil det valgudtræk fra CPR, der danner grundlag for dannelse af valglisterne, b.la. blive udarbejdet på grundlag af oplysninger om administrativt udviste udlændinge fra den 1. januar 2011 og frem.

Oplysningerne fra Udlændingestyrelsen om, hvilke udlændinge der opholder sig i Danmark, og som er udvist ved endelig administrativ beslutning, vil blive lagt uprøvet til grund i forbindelse med udarbejdelsen af valglisterne.

Da valgbarhed til kommunalbestyrelsen og regionsrådet henholdsvis Europa-Parlamentet bl.a. er betinget, at den pågældende har valgret til de nævnte organer, afskaffer lovforslaget samtidig valgbarheden til kommunalbestyrelsen og regionsrådet henholdsvis Europa-Parlamentet for administrativt udviste udlændinge.

Afskaffelse af valgretten for administrativt udviste udlændinge til de to valg vil i øvrigt ske i overensstemmelse med de procedurer, som der er redegjort for under afsnit 2.3.2.

2.3.4. Udlændinge, der fra udlandet indsættes direkte til afsoning i en af kriminalforsorgens institutioner

Lovforslaget afskaffer valgretten til kommunalbestyrelsen og regionsrådet for udlændinge, som fra udlandet indsættes direkte til afsoning i en af kriminalforsorgens institutioner. Denne gruppe af udlændinge omfatter efter gældende praksis alene udlændinge, som fra udlandet indsættes direkte i en af kriminalforsorgens institutioner for at afsone straf m.v., der er idømt af en international straffedomstol, og som ikke har et andet opholdsgrundlag i Danmark. Valgretten afskaffes for hele den periode, hvor de nævnte udlændinge opholder sig i Danmark. Valgretten afskaffes også for de udlændinge, der ikke længere afsoner i en af kriminalforsorgens institutioner, men som ikke er udrejst af Danmark, medmindre den pågældende efterfølgende får et opholdsgrundlag.

Direktoratet for Kriminalforsorgen har oplysninger om, hvilke udlændinge som fra udlandet er indsat direkte i en af kriminalforsorgens institutioner til afsoning af straf m.v. idømt ved en international straffedomstol, og som fortsat afsoner i en af kriminalforsorgens institutioner. Hvis en udlænding, der fra udlandet blev indsat direkte til afsoning i en af kriminalforsorgens institutioner, for tiden ikke kan udsendes efter endt afsoning, vil Udlændingestyrelsen modtage oplysning herom. Disse oplysninger opdateres løbende og kan derfor danne grundlag for en korrekt og præcis tilretning af det valgudtræk fra CPR, der danner grundlag for dannelse af valglisterne, således at de pågældende udlændinge i en valgsituation ikke medtages på valglisterne.

Oplysningerne fra Direktoratet for Kriminalforsorgen og Udlændingestyrelsen om, hvilke udlændinge der opholder sig i Danmark, og som fra udlandet blev indsat direkte til afsoning i en af kriminalforsorgens institutioner, vil blive lagt uprøvet til grund i forbindelse med udarbejdelsen af valglisterne.

Da valgbarhed til kommunalbestyrelsen og regionsrådet bl.a. er betinget af, at den pågældende har valgret til de nævnte organer, afskaffer lovforslaget samtidig valgbarheden til kommunalbestyrelsen og regionsrådet for udlændinge, som fra udlandet indsættes direkte til afsoning i en af kriminalforsorgens institutioner.

Afskaffelse af valgretten til de nævnte valg for udlændinge, som fra udlandet indsættes direkte til afsoning i en af kriminalforsorgens institutioner, vil i øvrigt ske i overensstemmelse med de procedurer, som der er redegjort for under afsnit 2.3.2.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget har ingen økonomiske konsekvenser for det offentlige.

De administrative konsekvenser i forbindelse med Økonomi- og Indenrigsministeriets indhentning af oplysninger fra Udlændingestyrelsen og/eller politiet samt Direktoratet for Kriminalforsorgen til brug for tilretning af valgudtrækkene vurderes at være ubetydelige.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget afskaffer valgretten og valgbarheden til kommunalbestyrelsen og regionsrådet for udlændinge på tålt ophold, udvisningsdømte udlændinge, administrativt udviste udlændinge og udlændinge, som fra udlandet indsættes direkte til afsoning i en af kriminalforsorgens institutioner. Denne ret har de pågældende personer hidtil haft, såfremt de øvrige betingelser i § 1, stk. 1, i lov om kommunale og regionale valg var opfyldt, og såfremt de pågældende personer var bopælsregistreret.

Endvidere afskaffes valgretten og valgbarheden for udvisningsdømte udlændinge og administrativt udviste udlændinge til Europa-Parlamentet i Danmark. Denne ret har de pågældende personer hidtil haft, såfremt de øvrige betingelser i Europa-Parlamentsvalglovens § 3, stk. 1, nr. 3, var opfyldt, og såfremt de pågældende personer var bopælsregistreret.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Artikel 22, stk. 1, 1. pkt., i Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) fastslår, at enhver unionsborger, der har bopæl i en medlemsstat, hvor han ikke er statsborger, har valgret og er valgbar ved kommunale valg i den medlemsstat, hvor han har bopæl, på samme betingelser som statsborgerne i denne stat.

TEUF artikel 22, stk. 2, 1. pkt., bestemmer, at med forbehold af TEUF artikel 223, stk. 1, og gennemførelsesbestemmelserne hertil, har enhver unionsborger, der har bopæl i en medlemsstat, hvor han ikke er statsborger, valgret og er valgbar ved valg til Europa-Parlamentet i den medlemsstat, hvor han har bopæl, på samme betingelser som statsborgerne i denne stat.

TEUF artikel 22, stk. 1 og 2, er udmøntet ved Rådets direktiv nr. 93/109/EF af 6. december 1993 om fastsættelse af de nærmere regler for valgret og valgbarhed ved valg til Europa-Parlamentet for unionsborgere, der har bopæl i en medlemsstat, hvor de ikke er statsborgere, henholdsvis Rådets direktiv nr. 94/80/EF af 19. december 1994 om fastsættelse af de nærmere regler for valgret og valgbarhed ved kommunale valg for unionsborgere, der har bopæl i en medlemsstat, hvor de ikke er statsborgere.

EU-borgere, der er udvist ved endelig dom eller endelig administrativ beslutning, har ikke et opholdsgrundlag i Danmark i EU-retlig henseende. Det er på baggrund heraf vurderingen, at sådanne EU-borgere ikke kan anses for at have bopæl i Danmark i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i TEUF artikel 22, stk. 1 og 2, og de nævnte udmøntende direktiver.

Udlændinge, der befinder sig i Danmark på tålt ophold, og udlændinge, som er dømt ved en international straffedomstol, og som fra udlandet indsættes direkte til afsoning i en af kriminalforsorgens institutioner, vil i praksis ikke være EU-borgere, jf. afsnit 2.1.4.3 og afsnit 2.1.7.3.

Lovforslaget indeholder på den baggrund ikke EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 13. marts 2017 til den 10. april 2017 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet, Akademikerne, Amnesty International, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Bedsteforældre for Asyl, Cevea, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Folkeoplysnings Samråd, Dansk Industri, Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), Dansk PEN, Dansk Røde Kors, Dansk Socialrådgiver Forening, Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF), Danske Advokater, Danske Regioner, Datatilsynet, De Forenede Nationers Højkommissær for Flygtninge (UNHCR), Den Danske Dommerforening, Den Danske-Helsinki-Komité for Menneskerettigheder, Det Etiske Råd, Dignity - Dansk institut mod tortur, Dokumentations- og Rådgivningscenteret om Racediskrimination, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Flygtningenævnet, Foreningen af Udlændingeretsadvokater, Institut for Menneskerettigheder, ITU/Demtech, Justitia, KL, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Københavns Universitet (Det Juridiske Fakultet og Institut for Statskundskab), Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsforeningen KRIM, Mellemfolkeligt Samvirke, Netværket af Ungdomsråd (NAU), Politiforbundet i Danmark, Refugees Welcome, Retspolitisk Forening, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Rådet for Etniske Minoriteter, SOS mod Racisme, Vestre Landsret, Østre Landsret, Ægteskab Uden Grænser og Aarhus Universitet (Juridisk Institut og Institut for Statskundskab).

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Lov om kommunale og regionale valg § 1, stk. 1, angiver i nr. 1-4 de persongrupper, der har valgret til kommunalbestyrelsen og regionsrådet.

Den foreslåede ændring af § 1, stk. 1, nr. 2, i lov om kommunale og regionale valg er en konsekvensændring som følge af de foreslåede nye § 1, stk. 3 og 4, i lov om kommunale og regionale valg, jf. lovforslagets § 1, nr. 4, der indebærer, at udlændinge, der er på tålt ophold, er udvist ved endelig dom eller administrativ beslutning, eller som fra udlandet indsættes direkte til afsoning i en af kriminalforsorgens institutioner, ikke har valgret til kommunalbestyrelsen og regionsrådet. Konsekvensændringen indebærer, at der i § 1, stk. 1, nr. 2, i lov om kommunale og regionale valg henvises til de foreslåede nye § 1, stk. 3 og 4, i lov om kommunale og regionale valg som undtagelser fra lovens § 1, stk. 1, nr. 2.

Til nr. 2

Lov om kommunale og regionale valg § 1, stk. 1, angiver i nr. 1-4 de persongrupper, der har valgret til kommunalbestyrelsen og regionsrådet.

Den foreslåede ændring af § 1, stk. 1, nr. 3, i lov om kommunale og regionale valg er en konsekvensændring som følge af de foreslåede nye § 1, stk. 3 og 4, i lov om kommunale og regionale valg, jf. lovforslagets § 1, nr. 4, der indebærer, at udlændinge, der er på tålt ophold, er udvist ved endelig dom eller administrativ beslutning, eller som fra udlandet indsættes direkte til afsoning i en af kriminalforsorgens institutioner, ikke har valgret til kommunalbestyrelsen og regionsrådet. Konsekvensændringen indebærer, at der i § 1, stk. 1, nr. 3, i lov om kommunale og regionale valg henvises til de foreslåede nye § 1, stk. 3 og 4, i lov om kommunale og regionale valg som undtagelser fra lovens § 1, stk. 1, nr. 3.

Til nr. 3

Lov om kommunale og regionale valg § 1, stk. 1, angiver i nr. 1-4 de persongrupper, der har valgret til kommunalbestyrelsen og regionsrådet.

Den foreslåede ændring af § 1, stk. 1, nr. 4, i lov om kommunale og regionale valg er en konsekvensændring som følge af de foreslåede nye § 1, stk. 3 og 4, i lov om kommunale og regionale valg, jf. lovforslagets § 1, nr. 4, der indebærer, at udlændinge, der er på tålt ophold, er udvist ved endelig dom eller administrativ beslutning, eller som fra udlandet indsættes direkte til afsoning i en af kriminalforsorgens institutioner, ikke har valgret til kommunalbestyrelsen og regionsrådet. Konsekvensændringen indebærer, at der i § 1, stk. 1, nr. 4, i lov om kommunale og regionale valg henvises til de foreslåede nye § 1, stk. 3 og 4, i lov om kommunale og regionale valg som undtagelser fra lovens § 1, stk. 1, nr. 4.

Til nr. 4

Efter gældende ret har udlændinge valgret til kommunalbestyrelsen og regionsrådet, hvis de er fyldt 18 år, har fast bopæl i kommunen henholdsvis regionen og er statsborger i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union eller uden afbrydelse har haft fast bopæl i riget i de sidste 3 år forud for valgdagen, jf. lov om kommunale og regionale valg § 1, stk. 1. Kravet om fast bopæl er opfyldt, hvis den pågældende er bopælsregistreret i Det Centrale Personregister (CPR), jf. lov om kommunale og regionale valg § 1, stk. 3.

Der følger ikke af bestemmelserne noget krav om, at udlændinge skal have et opholdsgrundlag her i landet. En udlænding, der opfylder betingelserne i § 1, stk. 3, har således valgret, selv om den pågældende ikke længere har et opholdsgrundlag.

Med indsættelse af de foreslåede nye stk. 3 og 4 i lov om kommunale og regionale valg § 1 vil udlændinge, der er på tålt ophold, og udlændinge, der er udvist ved dom eller administrativ beslutning, eller som fra udlandet indsættes direkte til afsoning i en af kriminalforsorgens institutioner, ikke have valgret til kommunalbestyrelsen og regionsrådet, selv om de opfylder de øvrige betingelser i lov om kommunale og regionale valg § 1, stk. 1.

Med de foreslåede nye stk. 3 og 4 i § 1 i lov om kommunale og regionale valg afskaffes valgretten for sådanne udlændinge, der er statsborgere i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union, er statsborgere i Island eller Norge, eller uden afbrydelse har haft fast bopæl i riget i de sidste 3 forud for valgdagen.

Efter de foreslåede stk. 3, nr. 1 og 2, afskaffes valgretten for udlændinge, der er på tålt ophold, efter bestemmelsernes nærmere betingelser.

De udlændinge på tålt ophold, der efter det foreslåede stk. 3, nr. 1 og 2, ikke har valgret, uanset at de pågældende er bopælsregistreret i CPR, omfatter følgende to personkredse: Dels udlændinge, hvis opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, er bortfaldet, jf. udlændingelovens § 32, stk. 1, eller § 21 b, stk. 1, men som ikke kan udsendes af landet, jf. udlændingelovens § 31, jf. det foreslåede stk. 3, nr. 1, dels udlændinge, der har fået afslag på en ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, men som ikke kan udsendes af landet, jf. udlændingelovens § 31, jf. det foreslåede stk. 3, nr. 2.

Efter det foreslåede stk. 3, nr. 1, er det for det første en betingelse, at den pågældende udlænding har haft opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2. Opholdstilladelse efter andre bestemmelser i udlændingeloven er ikke omfattet af den foreslåede bestemmelse.

Efter udlændingelovens § 7, stk. 1, gives der opholdstilladelse til en udlænding, hvis udlændingen er omfattet af flygtningekonventionen af 28. juli 1951 (konventionsflygtning). Endvidere gives der opholdstilladelse til en udlænding, hvis udlændingen ved en tilbagevenden til sit hjemland risikerer dødsstraf eller at blive underkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2 (de facto status). Efter udlændingelovens § 7, stk. 3, kan der gives opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold, hvis risikoen for dødsstraf eller for at blive underkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf har baggrund i en særlig alvorlig situation i hjemlandet præget af vilkårlig voldsudøvelse og overgreb på civile. Opholdstilladelse efter § 7 kan efter udlændingelovens § 7, stk. 4, nægtes, hvis udlændingen allerede har opnået beskyttelse i et andet land, eller hvis udlændingen har nær tilknytning til et andet land, hvor udlændingen må antages at kunne opnå beskyttelse.

Efter udlændingelovens § 8, stk. 1, gives der opholdstilladelse til udlændinge, der kommer til Danmark som led i en aftale med De Forenede Nationers Højkommissær for Flygtninge eller lignende international aftale, og som er omfattet af flygtningekonventionen af 28. juli 1951. Derudover gives der opholdstilladelse til udlændinge, der kommer til Danmark som led i en aftale med De Forenede Nationers Højkommissær for Flygtninge eller lignende international aftale, og som ved en tilbagevenden til hjemlandet risikerer dødsstraf eller at blive underkastet tortur eller anden umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, jf. udlændingelovens § 8, stk. 2.

En udlænding kan imidlertid være udelukket fra at opnå flygtningestatus efter konventionen, såfremt den pågældende er omfattet af en af udelukkelsesgrundene i konventionens art. 1 D-F, herunder at der er alvorlig grund til at antage, at den pågældende enten har begået en forbrydelse mod freden, en krigsforbrydelse eller en forbrydelse mod menneskeheden, således som disse forbrydelser er defineret i de mellemfolkelige aftaler, som er indgået for at træffe forholdsregler herimod, har begået en alvorlig ikke-politisk forbrydelse uden for tilflugtslandet, inden vedkommende som flygtning fik adgang til dette, eller har gjort sig skyld i handlinger, der er i strid med De Forenede Nationers mål og grundsætninger.

Efter det foreslåede stk. 3, nr. 1, er det for det andet en betingelse, at den pågældendes opholdstilladelse er bortfaldet efter udlændingelovens § 32, stk. 1, eller § 21 b, stk. 1. Det er kun tilfælde, hvor opholdstilladelsen bortfalder i medfør af udlændingelovens § 32, stk. 1, eller § 21 b, stk. 1, der er omfattet af bestemmelsen.

Efter udlændingelovens § 32, stk. 1, bortfalder en opholdstilladelse, såfremt udlændingen ved dom, kendelse eller administrativ beslutning udvises.

Efter udlændingelovens § 21 b, stk. 1, bortfalder en opholdstilladelse, hvis en udlænding opholder eller har opholdt sig uden for landet, og der er grund til at antage, at udlændingen under opholdet uden for landet deltager eller har deltaget i aktiviteter, som kan indebære eller forøge en fare for statens sikkerhed, andre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den offentlige orden, medmindre bortfald vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. For udlændinge, som er omfattet af EU-reglerne, kan bortfald af opholdsret dog kun ske i overensstemmelse med de principper, der efter EU-reglerne gælder for begrænsning af retten til fri bevægelighed. Det kan dog efter ansøgning bestemmes, at en opholdstilladelse ikke skal anses for bortfaldet efter udlændingelovens § 21 b, stk. 1, hvis udlændingen godtgør, at opholdet har eller har haft et anerkendelsesværdigt formål, jf. udlændingelovens § 21 b, stk. 2.

Det foreslåede stk. 3, nr. 2, omfatter udlændinge, der har fået afslag på en ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2. Det er kun i tilfælde, hvor udlændingen har fået afslag på en ansøgning om opholdstilladelse efter en af disse bestemmelser, at udlændingen er omfattet af bestemmelsens anvendelsesområde. Denne gruppe kan bl.a. omfatte udlændinge, der forud for ansøgningen om opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7 eller 8 har haft opholdstilladelse efter andre bestemmelser i udlændingeloven, f.eks. efter udlændingelovens § 9 om familiesammenføring.

For udlændinge, der er omfattet af det foreslåede stk. 3, nr. 1 og 2, er det endvidere en betingelse, at den pågældende udlænding ikke kan udsendes som følge af refoulementsforbuddet i udlændingelovens § 31. Det forudsættes herved, at udlændingemyndighederne i medfør af udlændingelovens § 49 a har truffet afgørelse om, at udlændingen ikke kan udsendes som følge af refoulementsforbuddet i udlændingelovens § 31.

Efter udlændingelovens § 31, stk. 1, må en udlænding ikke udsendes til et land, hvor den pågældende risikerer dødsstraf eller at blive underkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, eller hvor udlændingen ikke er beskyttet mod videresendelse til et sådant land. Dette refoulementsforbud gælder undtagelsesfrit.

Endvidere må en udlænding, der er omfattet af flygtningekonventionen af 28. juli 1951, ikke udsendes til et land, hvor den pågældende risikerer forfølgelse af de i flygtningekonventionen af 28. juli 1951 artikel 1 A nævnte grunde, eller hvor udlændingen ikke er beskyttet mod videresendelse til et sådant land, jf. udlændingelovens § 31, stk. 2, 1. pkt. Det følger af flygtningekonventionens art. 33, stk. 1, og udlændingelovens § 31, stk. 2, 1. pkt., at ingen kontraherende stat på nogen som helst måde må udvise eller afvise en flygtning ved grænserne til sådanne områder, hvor hans liv eller frihed ville være truet på grund af hans race, religion, hans tilhørsforhold til en særlig social gruppe eller hans politiske anskuelser.

Efter udlændingelovens § 31, stk. 2, 2. pkt., og i overensstemmelse med flygtningekonventionens art. 33, stk. 2, kan en udlænding dog alligevel udsendes, såfremt den pågældende med rimelig grund må anses for en fare for statens sikkerhed, eller hvis udlændingen efter endelig dom for en særlig farlig forbrydelse må betragtes som en fare for samfundet (ordre public-forbeholdet). Det gælder dog ikke, hvis den pågældende risikerer dødsstraf eller at blive underkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, eller hvor udlændingen ikke er beskyttet mod videresendelse til et sådant land, jf. det absolutte refoulementsforbud i udlændingelovens § 31, stk. 1.

Spørgsmålet om, hvorvidt en udlænding befinder sig på tålt ophold, afgøres af udlændingemyndighederne (Udlændingestyrelsen og Flygtningenævnet).

Retsvirkningen af at være en udlænding på tålt ophold, der er omfattet af det foreslåede stk. 3, nr. 1 eller 2, er, at den pågældende udlænding ikke har valgret til kommunalbestyrelsen og regionsrådet.

Det foreslås i stk. 3, nr. 3, at en udlænding, der er udvist ved endelig dom efter udlændingelovens §§ 22-24 eller § 25 c, ikke har valgret uanset stk. 1, nr. 2-4, i lov om kommunale og regionale valg § 1.

Når en udlænding dømmes for et strafbart forhold, afgøres det ifølge udlændingelovens § 49, stk. 1, 1. pkt., efter anklagemyndighedens påstand ved dommen, om den pågældende skal udvises i medfør af udlændingelovens §§ 22-24 eller § 25 c.

Udlændingelovens regler om udvisning ved dom bygger på en såkaldt trappestigemodel. Det indebærer, at en udvisning er afhængig dels af varigheden af udlændingens lovlige ophold her i landet, dels af, om udlændingen dømmes for et eller flere strafbare forhold, og om udlændingen tidligere her i landet er idømt frihedsstraf.

Efter udlændingelovens § 22 kan en udlænding, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 9 år, og en udlænding med opholdstilladelse efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 8 år, udvises, hvis udlændingen idømmes ubetinget straf af mindst 3 års fængsel, jf. nr. 1, eller hvis udlændingen idømmes ubetinget straf af mindst 1 års fængsel for flere strafbare forhold, jf. nr. 2, eller hvis udlændingen idømmes ubetinget straf af mindst 1 års fængsel og i øvrigt tidligere er idømt ubetinget straf her i landet, jf. nr. 3.

Endvidere følger det af udlændingelovens § 22, nr. 4-8, at udlændinge, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 9 år, og udlændinge med opholdstilladelse efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 8 år, kan udvises ved dom, såfremt de idømmes ubetinget frihedsstraf for en række nærmere opregnede forbrydelser i straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1052 af 4. juli 2016 med senere ændringer, lov om euforiserende stoffer, jf. lovbekendtgørelse nr. 715 af 13. juni 2016 med senere ændringer, og lov om våben og eksplosivstoffer, jf. lovbekendtgørelse nr. 1005 af 22. oktober 2012 med senere ændringer. Det gælder f.eks. straffelovens kapitel 12 og 13 om henholdsvis landsforræderi og andre forbrydelser mod statens selvstændighed og sikkerhed samt forbrydelser mod statsforfatningen og de øverste statsmyndigheder, terrorisme m.v. Endvidere gælder det for så vidt angår en række nærmere opregnede bestemmelser i straffeloven om almenfarlige forbrydelser, herunder bl.a. ildspåsættelse (straffelovens §§ 180 og 181), om seksualforbrydelser, herunder bl.a. voldtægt (straffelovens § 216) og incest (straffelovens § 222), om forbrydelser mod liv og legeme, herunder drab (straffelovens § 237), voldsforbrydelser (straffelovens §§ 244, 245 og 246) og kvindelig omskæring (straffelovens § 245 a).

Efter udlændingelovens § 23 kan en udlænding, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 5 år, udvises af de grunde, der er nævnt i § 22, jf. nr. 1, eller hvis udlændingen idømmes ubetinget straf af mindst 1 års fængsel, jf. nr. 2. Endvidere kan en udlænding, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 5 år, udvises efter udlændingelovens § 23, hvis udlændingen idømmes ubetinget straf af mindst 6 måneders fængsel for flere strafbare forhold, jf. nr. 3, eller hvis udlændingen idømmes ubetinget straf af mindst 6 måneders fængsel og tidligere her i landet er idømt ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter, jf. nr. 4.

Efter udlændingelovens § 24 kan andre udlændinge udvises af de grunde, der er nævnt i §§ 22 eller 23, eller hvis udlændingen idømmes betinget eller ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter.

Endelig kan en udlænding med opholdstilladelse efter § 9 f udvises ved dom i medfør af udlændingelovens § 25 c uden for de i §§ 22-24 nævnte tilfælde, hvis udlændingen er dømt for overtrædelse af bestemmelser i straffelovens kapitel 12 og 13 om henholdsvis landsforræderi og andre forbrydelser mod statens selvstændighed og sikkerhed samt forbrydelser mod statsforfatningen og de øverste statsmyndigheder, terrorisme m.v., eller for overtrædelse af straffelovens §§ 136, 140, 266, 266 a eller 266 b. En udlænding kan få opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 f, stk. 1, såfremt den pågældende enten her i landet skal virke som religiøs forkynder, her i landet skal virke som missionær, eller her i landet skal virke inden for et religiøst ordenssamfund.

Endvidere kan en udlænding udvises efter udlændingelovens §§ 22-24 eller § 25 c, såfremt den pågældende idømmes anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der svarer til de betingelser, der er opregnet i de nævnte bestemmelser. Det indebærer f.eks., at en udlænding, der modtager en foranstaltningsdom, jf. straffelovens kapitel 9, kan udvises efter udlændingelovens §§ 22-24 eller § 25 c, såfremt den pågældende dømmes for forhold opregnet i de nævnte bestemmelser eller dømmes for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af en varighed, der er påkrævet i den pågældende hjemmel.

Den dom, hvorved en udlænding udvises, skal være endelig, for at udlændingen mister sin valgret. Hvis den dom, hvorved udlændingen udvises, ankes inden den ordinære ankefrist, vil det først være dommen i ankeinstansen, der er endelig. En dom, hvorved udlændingen udvises, bliver derfor først endelig ved udløbet af den ordinære ankefrist. Ankeinstansens dom bliver endelig fra domstidspunktet. Hvis Procesbevillingsnævnet giver tilladelse til, at en dom kan ankes efter den ordinære ankefrist, eller at landsrettens dom i en ankesag kan indbringes for Højesteret, vil den indankede dom skulle betragtes som endelig, indtil ankeinstansens henholdsvis Højesterets dom foreligger.

Retsvirkningen af at være udvist efter udlændingelovens §§ 22-24 eller § 25 c og dermed at være omfattet af det foreslåede stk. 3, nr. 3, er, at den pågældende udlænding ikke har valgret til kommunalbestyrelsen og regionsrådet.

Det foreslås i stk. 3, nr. 4, at en udlænding, der er udvist ved endelig administrativ afgørelse efter udlændingelovens §§ 25-25 b, ikke har valgret uanset stk. 1, nr. 2-4, i lov om kommunale og regionale valg § 1.

Efter udlændingelovens § 25 kan en udlænding udvises administrativt, hvis udlændingen må anses for en fare for statens sikkerhed, eller udlændingen må anses for en alvorlig trussel mod den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed.

Endvidere kan en udlænding udvises administrativt i medfør af udlændingelovens § 25 a, stk. 1, såfremt den pågældende ikke har haft lovligt ophold her i landet i længere tid end de sidste 6 måneder, og udlændingen uden for de i udlændingelovens §§ 22-24 nævnte tilfælde er dømt for overtrædelse af en række bestemmelser i udlændingeloven, straffeloven, toldloven, lov om våben og eksplosivstoffer eller lov om knive og blankvåben m.v., eller udlændingen over for politiet har erkendt overtrædelsen eller er pågrebet under eller i umiddelbar tilknytning til udøvelsen af det strafbare forhold, jf. nr. 1, eller udlændingen er dømt for ulovlig besiddelse af euforiserende stoffer, eller udlændingen over for politiet har erkendt ulovlig besiddelse eller brug af euforiserende stoffer, eller der i øvrigt foreligger en særlig bestyrket mistanke, jf. nr. 2.

Efter udlændingelovens § 25 a, stk. 2, kan en udlænding, som ikke har haft lovligt ophold her i landet i længere tid end de sidste 6 måneder, desuden udvises efter indrejsen, hvis der er grund til at antage, at udlændingen vil tage ophold eller arbejde her i landet uden fornøden tilladelse, jf. nr. 1, eller udlændingen ikke har de nødvendige midler til sit underhold både med hensyn til hele det påtænkte ophold i Schengenlandene og til enten hjemrejsen eller gennemrejsen til et land, der ikke er tilsluttet Schengenkonventionen, og hvor den pågældende er sikret indrejse, og ikke er i stand til på lovlig vis at erhverve disse midler, jf. nr. 2. Endvidere kan en udlænding, som ikke har haft lovligt ophold her i landet i længere tid end de sidste 6 måneder, udvises efter indrejsen efter udlændingelovens § 25 a, stk. 2, hvis andre hensyn til den offentlige orden, forholdet til fremmede magter, sikkerheds- eller sundhedsmæssige grunde eller hensynet til Schengenlandenes offentlige orden tilsiger, at udlændingen ikke bør have ophold her i landet, jf. nr. 3, eller udlændingen er fritaget for visum, jf. § 3, eller er meddelt visum, jf. §§ 4-4 b, og frafalder en ansøgning om opholdstilladelse efter § 7, som behandles efter § 53 b, eller hvis ansøgningen om asyl, der behandles efter § 53 b, bortfalder efter § 40, stk. 10, jf. nr. 4.

Udlændinge, der er omfattet af udlændingelovens § 2, stk. 1 eller 2 (bl.a. EU-borgere og borgere fra EØS-lande), kan dog ikke udvises efter § 25 a, stk. 2, nr. 1, 2 og 4. Endvidere er anvendelsen af § 25 a, stk. 2, nr. 3, begrænset i forhold til udlændinge, der er omfattet af § 2, stk. 1 eller 2.

Endelig kan en udlænding udvises administrativt efter udlændingelovens § 25 b, såfremt udlændingen opholder sig her i landet uden fornøden tilladelse, eller såfremt udlændingen ikke er statsborger i et af de lande, der er nævnt i udlændingelovens § 2, stk. 1 (dvs. er tredjelandsstatsborger), og den pågældende er pålagt at udrejse af landet straks, eller den pågældende ikke udrejser i overensstemmelse med en fastsat udrejsefrist, jf. § 33, stk. 2, jf. stk. 1, medmindre særlige grunde taler herimod.

Afgørelser om administrativ udvisning træffes af udlændingemyndighederne. Visse af disse afgørelser kan indbringes for domstolene efter grundlovens § 63 og udlændingelovens § 52.

Den afgørelse, hvorved en udlænding udvises administrativt, skal være endelig, for at udlændingen mister sin valgret. Træffer Udlændingestyrelsen afgørelse om udvisning, bliver afgørelsen først endelig ved udløbet af den klagefrist på otte uger, der gælder for indbringelse af afgørelsen for Udlændingenævnet, jf. udlændingelovens § 52 b, stk. 6, 1. pkt. Er afgørelsen ved klagefristens udløb påklaget til Udlændingenævnet, er det først nævnets afgørelse, der er endelig fra tidspunktet for nævnets afgørelse.

Retsvirkningen af at være udvist efter udlændingelovens §§ 25-25 b og dermed at være omfattet af det foreslåede stk. 3, nr. 4, er, at den pågældende udlænding ikke har valgret til kommunalbestyrelsen og regionsrådet.

For så vidt angår udlændinge, der er udvist ved dom eller administrativ beslutning, kan refoulementsforbuddet i udlændingelovens § 31 indebære, at en udlænding, der er udvist, ikke altid kan udsendes, hvorfor den pågældende i det tilfælde vil være henvist til at opholde sig her i landet på tålt ophold. I det tilfælde vil vedkommende være frataget valgretten efter både det foreslåede stk. 3, nr. 1 eller 2, og det foreslåede stk. 3, nr. 3 eller 4, i lovens § 1.

For så vidt angår EU-borgere er udgangspunktet, at udlændingelovens kapitel 4 om udvisning finder anvendelse på denne gruppe, dog således at udlændingelovens regler kun finder anvendelse på udlændinge, der er omfattet af EU-reglerne, i det omfang det er foreneligt med disse regler, jf. udlændingelovens § 2, stk. 3.

Det foreslås i stk. 3, nr. 5, at en udlænding, der ved registreringen i Det Centrale Personregister (CPR) som tilflyttet fra udlandet var indsat direkte til afsoning i en af kriminalforsorgens institutioner, jf. § 17, stk. 4, i lov om Det Centrale Personregister, ikke har valgret uanset stk. 1, nr. 2-4, i lov om kommunale og regionale valg § 1.

Denne persongruppe omfatter efter gældende praksis alene udlændinge, som fra udlandet indsættes direkte i en af kriminalforsorgens institutioner for at afsone straf m.v., der er idømt af en international straffedomstol, og som ikke har andet opholdsgrundlag i Danmark. Danmark har indgået aftaler med det internationale tribunal til pådømmelse af krigsforbrydelser i det tidligere Jugoslavien (ICTY) og Den Internationale Straffedomstol (ICC) om fuldbyrdelse her i landet af straf m.v., som er pålagt af de respektive internationale straffedomstole.

De pågældende udlændinge vil derfor alene opholde sig i Danmark med henblik på at afsone den idømte straf, hvorefter de skal udsendes af landet. De pågældende udlændinge vil dog opholde sig her i landet efter endt afsoning, hvis udsendelse ikke umiddelbart kan gennemføres, eller hvis udlændingen har en verserende asylsag.

Om beskrivelse af persongruppen henvises til afsnit 2.1.7.1 i de almindelige bemærkninger.

Retsvirkningen af at være indsat direkte til afsoning i en af kriminalforsorgens institutioner ved tilflytningen fra udlandet og dermed at være omfattet af det foreslåede stk. 3, nr. 5, er, at den pågældende udlænding ikke har valgret til kommunalbestyrelsen og regionsrådet. Den pågældende udlænding har herefter ikke valgret til nogen landsdækkende valg eller folkeafstemninger, der afholdes i Danmark.

For så vidt angår udlændinge, der ved registreringen i Det Centrale Personregister (CPR) som tilflyttet fra udlandet var indsat direkte til afsoning i en af kriminalforsorgens institutioner, jf. § 17, stk. 4, i lov om Det Centrale Personregister, kan refoulementsforbuddet i udlændingelovens § 31 indebære, at den pågældende udlænding efter endt afsoning eventuelt ikke kan udsendes, hvorfor den pågældende i det tilfælde vil være henvist til at opholde sig her i landet på tålt ophold. I det tilfælde vil vedkommende være frataget valgretten efter både det foreslåede stk. 3, nr. 2, og det foreslåede stk. 3, nr. 5, i lovens § 1.

Efter det foreslåede stk. 4, 1. pkt., i bestemmelsen finder det foreslåede § 1, stk. 3, nr. 1-4, anvendelse fra tidspunktet for registreringen hos Udlændingestyrelsen eller politiet af den pågældende dom eller afgørelse.

Efter det foreslåede stk. 4, 2. pkt., i bestemmelsen finder det foreslåede § 1, stk. 3, anvendelse, indtil udlændingen efter udlændingeloven eller forskrifter udstedt i medfør heraf erhverver opholdstilladelse eller -bevis eller bliver fritaget herfor.

Meddeles en udlænding senest på valgdagen opholdstilladelse eller -bevis, eller erhverver udlændingen senest på valgdagen ret til at opholde sig her i landet uden opholdstilladelse, får den pågældende valgret med det samme, såfremt de øvrige valgretsbetingelser er opfyldt. Fortabelsen af valgret gælder kun i den periode, hvor udlændingen f.eks. er udvist og er omfattet af et indrejseforbud. Er der f.eks. tale om, at en udlænding, der er udvist ved dom, meddeles opholdstilladelse, f.eks. fordi den pågældendes udvisning ophæves i medfør af udlændingelovens §§ 50-50 b, generhverver den pågældende valgretten med det samme, såfremt de øvrige valgretsbetingelser er opfyldt. Det er forholdene på valgdagen, der er afgørende for, om udlændingen har valgret.

Økonomi- og Indenrigsministeriet vil i forbindelse med identificeringen af, hvilke udlændinge der er på tålt ophold, udvisningsdømt, udvist ved administrativ beslutning eller indsat direkte til afsoning i en af kriminalforsorgens institutioner ved tilflytningen fra udlandet, og som derfor ikke længere har valgret, lægge Udlændingestyrelsens, politiets og Direktoratet for Kriminalforsorgens oplysninger uprøvet til grund. Dette indebærer, at kun de udlændinge, der er registreret som værende på tålt ophold, som udvist eller som indsat direkte til afsoning i en af kriminalforsorgens institutioner ved tilflytningen fra udlandet, vil blive frataget valgretten.

I praksis vil Udlændingestyrelsen, politiet og Direktoratet for Kriminalforsorgen efter anmodning fra Økonomi- og Indenrigsministeriet tilvejebringe en liste over udlændinge på tålt ophold, udvisningsdømte udlændinge, administrativt udviste udlændinge og udlændinge, der er indsat direkte til afsoning i en af kriminalforsorgens institutioner ved tilflytningen fra udlandet, der fremsendes til Økonomi- og Indenrigsministeriet umiddelbart inden mandagen 15 dage før valgdagen.

Økonomi- og Indenrigsministeriet vil på baggrund af listen og CPR identificere de udlændinge, der efter de foreslåede stk. 3 og 4 ikke har valgret, og som er registreret i CPR, og som derfor skal slettes fra det valgudtræk, der danner grundlag for valglisterne.

Om baggrunden for lovforslagets § 1, nr. 4, henvises til afsnit 2.2 og 2.3 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Efter gældende ret skal kommunalbestyrelsen udarbejde en valgliste over kommunens vælgere i de år, hvor nyvalg finder sted. Valglisten skal udarbejdes for hvert afstemningsområde i kommunen og består af en hovedvalgliste og en tilflyttervalgliste, jf. lov om kommunale og regionale valg § 8, stk. 1.

På hovedvalglisten skal optages de vælgere, der senest mandagen 15 dage før valgdagen er flyttet til kommunen, og som senest denne dag har anmeldt flytningen til tilflytningskommunen, jf. lov om kommunale og regionale valg § 8, stk. 2. Hovedvalglisterne udarbejdes på grundlag af oplysningerne i CPR og oplysninger om personer, der har valgret efter § 1, stk. 2 (EU-diplomater m.v.), jf. lov om kommunale og regionale valg § 9, stk. 1.

På tilflyttervalglisten skal optages de vælgere, der ikke er optaget på hovedvalglisten, og som senest tirsdagen 7 dage før valgdagen er flyttet til kommunen, og som senest denne dag har anmeldt flytningen til tilflytningskommunen, jf. lov om kommunale og regionale valg § 8, stk. 3. Tilflyttervalglisterne kan udarbejdes på grundlag af oplysningerne i CPR og oplysninger om personer, der har valgret efter § 1, stk. 2 (EU-diplomater m.v.), jf. lov om kommunale og regionale valg § 9, stk. 2.

Med den foreslåede ændring i lovforslagets § 1, nr. 5, af lov om kommunale og regionale valg § 9, stk. 1, tilføjes det i bestemmelsen, at hovedvalglisterne endvidere skal, og tilflyttervalglisterne endvidere kan, udarbejdes på grundlag af oplysninger om udlændinge, der ikke har valgret efter § 1, stk. 3 og 4, der indsættes med lovforslagets § 1, nr. 4.

I en valgsituation vil de pågældende udlændinge ved indhentelse af eksisterende oplysninger fra Udlændingestyrelsen og/eller politiet samt Direktoratet for Kriminalforsorgen blive slettet fra det valgudtræk fra CPR, der danner grundlag for dannelse af hovedvalglisterne og tilflyttervalglisterne.

For så vidt angår udlændinge på tålt ophold, indsamler Udlændingestyrelsen med bistand fra Rigspolitiet oplysninger om, hvilke udlændinge der opholder sig i Danmark på tålt ophold. Disse oplysninger opdateres løbende og kan derfor danne grundlag for en korrekt og præcis tilretning af valgudtrækkene.

Udlændingestyrelsens og politiets databaser indeholder oplysninger om udlændinge, der er udvist ved endelig dom eller endelig administrativ beslutning.

For så vidt angår domme, indeholder Udlændingestyrelsens Udvisningsdatabase oplysninger om udlændinge, der har fået en endelig dom om udvisning. Udvisningsdatabasen opdateres på grundlag af politiets og anklagemyndighedens indberetninger om udvisningsdomme, og oplysningerne i databasen går tilbage til 1. januar 2000. På den baggrund vil det valgudtræk fra CPR, der danner grundlag for dannelse af valglisterne, bl.a. blive udarbejdet på grundlag af oplysninger om udvisningsdømte udlændinge fra den 1. januar 2000 og frem.

Rigspolitiet har oplyst, at der for tiden arbejdes på, at oplysninger om udvisningsdømte udlændinge forud for kommunale og regionale valg samt Europa-Parlamentsvalg fremover kan baseres på udtræk fra Det Centrale Kriminalregister (KR), dog således at oplysningerne skal suppleres med oplysninger fra Udlændingestyrelsens Udvisningsdatabase med henblik på at sikre, at valglisterne udarbejdes på grundlag af oplysninger om udvisningsdømte udlændinge fra den 1. januar 2000 og frem.

For så vidt angår udvisning ved administrativ beslutning, indeholder Udlændingestyrelsens databaser oplysninger om udlændinge, der er udvist ved endelig administrativ beslutning. Udlændingestyrelsens nuværende database med oplysninger om udlændinge, der er udvist ved administrativ beslutning, går tilbage til den 1. januar 2011. På den baggrund vil det valgudtræk fra CPR, der danner grundlag for dannelse af valglisterne, bl.a. blive udarbejdet på grundlag af oplysninger om administrativt udviste udlændinge fra den 1. januar 2011 og frem.

Direktoratet for Kriminalforsorgen har oplysninger om udlændinge, som fra udlandet indsættes direkte til afsoning i en af kriminalforsorgens institutioner, og som fortsat afsoner i en af kriminalforsorgens institutioner. Hvis en udlænding, der fra udlandet blev indsat direkte til afsoning i en af kriminalforsorgens institutioner, efter endt afsoning ikke udrejser af Danmark, får Udlændingestyrelsen oplysning herom. Disse oplysninger opdateres løbende og kan derfor danne grundlag for en korrekt og præcis tilretning af valgudtrækkene. Dog vil det være således, at såfremt Udlændingestyrelsen ikke modtager oplysninger fra politiet eller Direktoratet for Kriminalforsorgen om, at en udlænding, som har opholdt sig i Danmark alene med henblik på at afsone straf idømt af en international straffedomstol, løslades, er oplysningerne ikke tilgængelige. Det vil ligeledes være tilfældet, hvis vedkommende i forbindelse med løsladelsen ikke kommer under Udlændingestyrelsens forsørgelse eller ikke søger om opholdstilladelse i Danmark.

Udlændingestyrelsen, politiet og Direktoratet for Kriminalforsorgen skal efter anmodning fra Økonomi- og Indenrigsministeriet umiddelbart inden mandagen 15 dage før valgdagen levere de pågældende oplysninger til Økonomi- og Indenrigsministeriet.

Økonomi- og Indenrigsministeriet sletter herefter i sin egenskab af at være ansvarlig for CPR de pågældende udlændinge fra det valgudtræk, der danner grundlag for valglisten til det kommende kommunale og regionale valg. Oplysningerne fra Udlændingestyrelsen, politiet og Direktoratet for Kriminalforsorgen om, hvilke udlændinge der opholder sig i Danmark på tålt ophold, eller som er udvist ved endelig dom eller administrativ beslutning, eller som fra udlandet er blevet indsat direkte til afsoning i en af kriminalforsorgens institutioner, vil blive lagt uprøvet til grund i forbindelse med udarbejdelsen af hovedvalglisterne og tilflyttervalglisterne.

Det forudsættes, at Udlændingestyrelsen, politiet og Direktoratet for Kriminalforsorgen efter anmodning fra Økonomi- og Indenrigsministeriet leverer de nævnte oplysninger forud for udarbejdelsen af det valgudtræk fra CPR, der danner grundlag for dannelse af hovedvalglisten, der skal optage de vælgere, der senest 15 dage før valgdagen er flyttet til kommunen, og som senest denne dag har anmeldt flytningen til tilflytterkommunen, jf. lov om kommunale og regionale valg § 8, stk. 2.

Om forholdet til persondataloven henvises til afsnit 2.2 i de almindelige bemærkninger.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 6

Efter gældende ret skal kommunalbestyrelsen til og med valgdagen berigtige valglisten, hvis kommunen modtager meddelelse om flytning fra kommunen, dødsfald eller erhvervelse henholdsvis fortabelse af dansk indfødsret, jf. lov om kommunale og regionale valg § 12, stk. 2, 1. pkt.

Med den foreslåede ændring i lovforslagets § 1, nr. 6, af lov om kommunale og regionale valg § 12, stk. 2, tilføjes det i bestemmelsen, at kommunalbestyrelsen til og med valgdagen skal berigtige valglisten, hvis kommunen modtager oplysninger om udlændinge, der er omfattet henholdsvis ikke længere er omfattet af lovens § 1, stk. 3 og 4, der indsættes i loven med lovforslagets § 1, nr. 4.

Reglen indebærer, at det alene påhviler kommunalbestyrelsen at berigtige valglisten, i det omfang kommunen modtager oplysninger om udlændinge, der ikke har valgret efter lovens § 1, stk. 3 og 4, eller ikke længere er omfattet af § 1, stk. 3 og 4.

Udlændingestyrelsen, politiet og Direktoratet for Kriminalforsorgen videregiver af egen drift i perioden fra det tidspunkt, hvor den fremsendte liste er trukket, og indtil valgdagen oplysninger om ændringer af, hvilke udlændinge der opholder sig i Danmark på tålt ophold, eller som er udvist ved endelig dom eller administrativ beslutning, og om ændringer vedrørende udlændinge, som fra udlandet er blevet indsat direkte til afsoning i en af kriminalforsorgens institutioner, til Økonomi- og Indenrigsministeriet, der vil formidle oplysningen videre til den relevante kommune.

Om forholdet til persondataloven henvises til afsnit 2.2 i de almindelige bemærkninger.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3 i de almindelige bemærkninger.

Til § 2

Til nr. 1

Europa-Parlamentsvalglovens § 3, stk. 1, angiver i nr. 1-4 de persongrupper, der har valgret til valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet.

Den foreslåede ændring af Europa-Parlamentsvalglovens § 3, stk. 1, nr. 3, er en konsekvensændring som følge af de foreslåede nye § 3, stk. 3 og 4, i Europa-Parlamentsvalgloven, jf. lovforslagets § 2, nr. 2, der indebærer, at udlændinge, der er udvist ved dom eller administrativ beslutning, ikke har valgret til valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet. Konsekvensændringen indebærer, at der i § 3, stk. 1, i Europa-Parlamentsvalgloven henvises til de foreslåede nye § 1, stk. 3 og 4, i Europa-Parlamentsvalgloven som undtagelser fra lovens § 3, stk. 1, nr. 3.

Til nr. 2

Efter gældende ret har udlændinge valgret til Europa-Parlamentet i Danmark, hvis de er statsborgere i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union, er fyldt 18 år og har fast bopæl i Danmark, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 3, stk. 1, nr. 3. Personer, der er bopælsregistreret i CPR, opfylder kravet om fast bopæl i Danmark.

Bestemmelsen indeholder ikke krav om, at udlændinge skal have lovligt ophold her i landet. En udlænding, der opfylder betingelserne i § 3, stk. 1, nr. 3, har således valgret, selv om den pågældende ikke længere har et opholdsgrundlag.

Med indsættelse af de foreslåede nye stk. 3 og 4 i Europa-Parlamentsvalglovens § 3 vil udlændinge, der er udvist ved dom eller administrativ beslutning, ikke have valgret til Europa-Parlamentet i Danmark, selv om de opfylder de øvrige betingelser i Europa-Parlamentsvalglovens § 3, stk. 1, nr. 3.

Med de foreslåede nye stk. 3 og 4 i Europa-Parlamentsval?gloven afskaffes valgretten for de nævnte udlændinge, der er statsborgere i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union.

Det foreslås i stk. 3, nr. 1, at en udlænding, der er udvist ved endelig dom efter udlændingelovens §§ 22-24 eller § 25 c, ikke har valgret uanset stk. 1, nr. 3, i Europa-Parlamentsvalglovens § 3.

For så vidt angår afgrænsningen af denne gruppe, henvises til lovforslagets § 1, nr. 4, med tilhørende bemærkninger.

Det foreslås i stk. 3, nr. 2, at en udlænding, der er udvist ved endelig administrativ afgørelse efter udlændingelovens §§ 25-25 b, ikke har valgret uanset stk. 1, nr. 3, i Europa-Parlamentsvalglovens § 3.

For så vidt angår afgrænsningen af denne gruppe, henvises til lovforslagets § 1, nr. 4, med tilhørende bemærkninger.

Retsvirkningen af at være en udlænding udvist ved dom eller administrativ beslutning, der er omfattet af det foreslåede stk. 3, er, at den pågældende udlænding ikke har valgret til Europa-Parlamentet i Danmark.

Det gælder i øvrigt for udvisning af EU-borgere efter udlændingelovens kapitel 4, at udvisning kun kan finde sted, i det omfang det er foreneligt med EU-reglerne, jf. udlændingelovens § 2, stk. 3.

Efter det foreslåede stk. 4 finder det foreslåede stk. 3 anvendelse fra tidspunktet for registreringen hos Udlændingestyrelsen eller politiet af den pågældende dom eller afgørelse, indtil udlændingen efter udlændingeloven eller forskrifter udstedt i medfør heraf erhverver opholdstilladelse eller -bevis eller bliver fritaget herfor.

Meddeles en udlænding senest på valgdagen opholdstilladelse eller -bevis, eller erhverver udlændingen senest på valgdagen ret til at opholde sig her i landet uden opholdstilladelse, får den pågældende valgret med det samme, såfremt de øvrige valgretsbetingelser er opfyldt. Fortabelsen af valgret gælder kun i den periode, hvor udlændingen f.eks. er udvist og er omfattet af et indrejseforbud. Er der f.eks. tale om, at en udlænding, der er udvist ved dom, meddeles opholdstilladelse, f.eks. fordi den pågældendes udvisning ophæves i medfør af udlændingelovens §§ 50-50 b, generhverver den pågældende valgretten med det samme, såfremt de øvrige valgretsbetingelser er opfyldt. Det er forholdene på valgdagen, der er afgørende for, om udlændingen har valgret.

Økonomi- og Indenrigsministeriet vil i forbindelse med identificeringen af, hvilke udlændinge der er administrativt udvist og ikke længere har valgret, lægge udlændingemyndighedernes afgørelser uprøvet til grund.

Økonomi- og Indenrigsministeriet vil i forbindelse med identificeringen af, hvilke udlændinge der er udvisningsdømt eller udvist ved administrativ beslutning, lægge Udlændingestyrelsens og politiets oplysninger uprøvet til grund. Dette indebærer, at kun de udlændinge, der er registreret som udvist, vil blive frataget valgretten.

I praksis vil Udlændingestyrelsen og politiet efter anmodning fra Økonomi- og Indenrigsministeriet tilvejebringe en liste over udvisningsdømte udlændinge og administrativt udviste udlændinge, der fremsendes til Økonomi- og Indenrigsministeriet umiddelbart før 15.-dagen før valgdagen, således at disse personer kan slettes fra det valgudtræk fra CPR, der danner grundlag for udarbejdelse af hovedvalglisterne. Hvis Økonomi- og Indenrigsministeriet efter dannelsen af valglisterne af Udlændingestyrelsen eller politiet bliver gjort bekendt med eventuelle tilføjelser til eller ændringer i listen, herunder oplysninger om udlændinge, som fejlagtigt fremgår eller ikke fremgår af listen, vil ministeriet give besked herom til den eller de relevante kommune(r) med henblik på, at den pågældende udlænding kan blive tilføjet eller slettet af valglisten. En sådan ajourføring eller berigtigelse kan ske frem til og med valgdagen.

Til nr. 3

Efter gældende ret kan ingen udøve valgret uden at være optaget på valglisten, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 4. Kommunalbestyrelsen skal i de år, hvor valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet skal afholdes, udarbejde en valgliste over vælgerne i kommunen, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 14, stk. 1, 1. pkt.

Efter Europa-Parlamentsvalglovens § 14, stk. 2, optages personer, der har valgret efter § 3, stk. 1, nr. 1 og 4, dvs. folketingsvælgere samt personer, der er under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne efter værgemålslovens § 6, og som i øvrigt opfylder betingelserne for valgret til Folketinget, på valglisten i den kommune, hvor de er bopælsregistreret i CPR, jf. folketingsvalglovens § 15. Hvis de er bosiddende i udlandet, optages de på valglisten i den kommune, hvor de sidst har været bopælsregistreret i CPR, jf. folketingsvalglovens § 16, jf. § 2.

Efter Europa-Parlamentsvalglovens § 14, stk. 3, optages personer, der har valgret efter § 3, stk. 1, nr. 2, dvs. personer med dansk indfødsret bosat i et andet EU-land, og som ikke optages på valglisten efter § 14, stk. 2, efter anmodning på en særlig valgliste i Københavns Kommune ("københavnervalglisten").

Efter Europa-Parlamentsvalglovens § 14 a, stk. 1, optages personer, der har valgret efter § 3, stk. 1, nr. 3, dvs. herboende EU-borgere, efter anmodning på valglisten i den kommune, hvor de er bopælsregistreret i CPR. Personer, der har valgret efter § 3, stk. 1, nr. 3, og som er registreret i Udenrigsministeriets protokol, dvs. herboende EU-diplomater, optages efter anmodning på valglisten i den kommune, hvor de har deres private bolig. Disse personer kan dog optages på samme måde som personer, der har valgret efter § 3, stk. 1, nr. 1, dvs. automatisk, hvis opfylder de i § 14 a, stk. 2, nævnte betingelser, dvs. såfremt de pågældende personer var optaget på valglisten til det sidst afholdte Europa-Parlamentsvalg, siden da uafbrudt har haft fast bopæl i Danmark henholdsvis været registreret i Udenrigsministeriets protokol og ikke har anmodet om at blive slettet af valglisten.

Efter Europa-Parlamentsvalglovens § 14 b optages personer, der har valgret efter § 3 a, dvs. personer med dansk indfødsret, der har taget midlertidigt ophold på Færøerne eller i Grønland, efter anmodning på en særlig valgliste i Københavns Kommune ("nordatlantvalglisten").

Økonomi- og indenrigsministeren fastsætter nærmere regler om optagelse af statsborgere fra andre medlemsstater i Den Europæiske Union på valglisterne, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 14 a, stk. 4. Forud for det seneste Europa-Parlamentsvalg, der blev afholdt den 25. maj 2014, udstedte ministeriet i medfør af denne bemyndigelse bekendtgørelse nr. 89 af 23. januar 2014 om optagelse på valglisten til Europa-Parlamentsvalget den 25. maj 2014 af personer, der er statsborgere i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union og er bopælsregistreret i CPR.

Ansøgning fra en statsborger fra en anden medlemsstat i Den Europæiske Union om optagelse på valglisten efter Europa-Parlamentsvalglovens § 14 a, stk. 1, indgives efter de bekendtgørelser, som ministeren udsteder, til kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor ansøgeren på ansøgningstidspunktet er bopælsregistreret i CPR. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om, hvorvidt ansøgeren opfylder betingelserne for optagelse på valglisten.

På hovedvalglisterne, der dannes på baggrund af oplysninger fra CPR på 15.-dagen før valgdagen, optages de folketingsvælgere og herboende EU-borgere med valgret til Europa-Parlamentet, der senest 15 dage før valgdagen er flyttet til kommunen, og som senest denne dag har anmeldt flytningen til tilflytningskommunen. Dette følger af Europa-Parlamentsvalglovens § 14, stk. 2, 1. pkt., og § 14 a, stk. 1 og 2, sammenholdt med folketingsvalglovens § 18, stk. 2, 1. pkt., samt - for så vidt angår Europa-Parlamentsvalget i 2014 - af § 13 i bekendtgørelse nr. 89 af 23. januar 2014.

EU-borgere med valgret efter lovens § 3, stk. 1, nr. 3, til Europa-Parlamentet i Danmark optages ikke på valglisten, efter at hovedvalglisterne er udarbejdet, og de vil derfor være henvist til eventuelt at deltage i afstemningen i vedkommende hjemland. Dette skyldes hensynet til, at medlemsstaterne kan udveksle oplysninger om, hvilke andre medlemsstaters borgere der er optaget på valglisten i Danmark, med henblik på at sikre, at disse borgere kun optages på valglisten i én medlemsstat.

Med den foreslåede ændring af Europa-Parlamentsvalglovens § 14 a, stk. 1, 1. pkt., stk. 2 og stk. 4, 1. pkt., tilføjes det i bestemmelserne, at personer, der ikke har valgret efter § 3, stk. 3 og 4, ikke skal optages på valglisterne.

I en valgsituation vil de pågældende personer ved indhentelse af eksisterende oplysninger fra Udlændingestyrelsen og politiet blive slettet fra det valgudtræk fra CPR, der danner grundlag for dannelse af hovedvalglisterne.

Udlændingestyrelsens og politiets databaser indeholder oplysninger om udlændinge, der er udvist ved endelig dom eller administrativ beslutning.

For så vidt angår domme, indeholder Udlændingestyrelsens Udvisningsdatabase oplysninger om personer, der har fået en endelig dom om udvisning. Udvisningsdatabasen opdateres på grundlag af politiets og anklagemyndighedens indberetninger om udvisningsdomme, og oplysningerne i databasen går tilbage til 1. januar 2000. På den baggrund vil det valgudtræk fra CPR, der danner grundlag for dannelse af valglisterne, bl.a. blive udarbejdet på grundlag af oplysninger om udvisningsdømte udlændinge fra den 1. januar 2000 og frem.

Rigspolitiet har oplyst, at der for tiden arbejdes på, at oplysninger om udvisningsdømte udlændinge forud for kommunale og regionale valg samt Europa-Parlamentsvalg fremo?ver kan baseres på udtræk fra Det Centrale Kriminalregister (KR), dog således at oplysningerne skal suppleres med oplysninger fra Udlændingestyrelsens Udvisningsdatabase med henblik på at sikre, at valglisterne udarbejdes på grundlag af oplysninger om udvisningsdømte udlændinge fra den 1. januar 2000 og frem.

For så vidt angår udvisning ved administrativ beslutning, indeholder Udlændingestyrelsens databaser oplysninger om personer, der er udvist ved endelig administrativ beslutning. Udlændingestyrelsens nuværende database med oplysninger om personer, der er udvist ved administrativ beslutning, går tilbage til den 1. januar 2011. På den baggrund vil det valgudtræk fra CPR, der danner grundlag for dannelse af valglisterne, bl.a. blive udarbejdet på grundlag af oplysninger om administrativt udviste udlændinge fra den 1. januar 2011 og frem.

Direktoratet for Kriminalforsorgen har oplysninger om udlændinge, som fra udlandet indsættes direkte til afsoning i en af kriminalforsorgens institutioner, og som fortsat afsoner i en af kriminalforsorgens institutioner. Hvis en udlænding, der fra udlandet blev indsat direkte til afsoning i en af kriminalforsorgens institutioner, for tiden ikke kan udsendes efter endt afsoning, vil Udlændingestyrelsen modtage oplysning herom Disse oplysninger opdateres løbende og kan derfor danne grundlag for en korrekt og præcis tilretning af valgudtrækkene. Dog vil det være således, at såfremt Udlændingestyrelsen ikke modtager oplysninger fra politiet eller Direktoratet for Kriminalforsorgen om, at en udlænding, som har opholdt sig i Danmark alene med henblik på at afsone straf idømt af en international straffedomstol, løslades, er oplysningerne ikke tilgængelige. Det vil ligeledes være tilfældet, hvis vedkommende i forbindelse med løsladelsen ikke kommer under Udlændingestyrelsens forsørgelse eller ikke søger om opholdstilladelse i Danmark.

Listerne fra Udlændingestyrelsen og politiet over udlændinge, der er udvisningsdømt eller administrativt udvist, vil omfatte de udlændinge, der er omfattet af den foreslåede bestemmelse. Økonomi- og Indenrigsministeriet vil på grundlag af listen og CPR identificere de udlændinge, der efter de foreslåede stk. 3 og 4 ikke har valgret, og som er registreret i CPR, og som derfor skal slettes fra valgudtrækket, der danner grundlag for valglisten. Det vil således ikke være op til den kommune, der skal træffe afgørelse om optagelse på valglisten efter Europa-Parlamentsvalglovens § 14 a, stk.1, at undersøge, om den pågældende er omfattet af en af de persongrupper, der med forslaget fratages valgretten.

Kommunalbestyrelsen skal berigtige valglisten til og med valgdagen, i det omfang kommunen modtager oplysninger om udlændinge, der ikke har valgret efter Europa-Parlamentsvalglovens § 3, stk. 3 og 4, eller ikke længere er omfattet af § 3, stk. 3 og 4.

Der henvises til afsnit 2.2 og 2.3 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Efter Europa-Parlamentsvalglovens § 14 a, stk. 3, skal vedkommende myndighed i vedkommende hjemland gives meddelelse om, hvilke personer der optages på valglisten efter stk. 1 og 2, dvs. meddelelse til de respektive medlemsstater i Den Europæiske Union om, hvilke statsborgere der er optaget på valglisten i Danmark. Det følger af Rådets direktiv nr. 109 af 6. december 1993 om fastsættelse af de nærmere regler for valgret og valgbarhed ved valg til Europa-Parlamentet for unionsborgere, der har bopæl i en medlemsstat, hvor de ikke er statsborgere, artikel 4, stk. 1, at EF-vælgere kan udøve deres valgret enten i bopælslandet eller i hjemlandet, og at ingen må afgive stemme mere end én gang ved hvert valg.

Den foreslåede ændring af Europa-Parlamentsvalglovens § 14 a, stk. 3, er en konsekvensændring som følge af de foreslåede nye stk. 3 og 4 i Europa-Parlamentsvalglovens § 3. Konsekvensændringen indebærer, at det i § 14 a, stk. 3, i Europa-Parlamentsvalgloven tilføjes, at der også skal gives meddelelse til vedkommende myndighed i vedkommende hjemland om, hvilke personer der slettes fra valglisten efter de foreslåede nye stk. 3 og 4, i Europa-Parlamentsvalglovens § 3.

Udlændinge, der er udvist ved dom eller administrativ beslutning, har efter lovforslagets § 2, nr. 2, ikke valgret til Europa-Parlamentet i Danmark. I det omfang de pågældende personer slettes fra valglisten efter det foreslåede stk. 3 i Europa-Parlamentsvalglovens § 3, skal den pågældendes hjemland herefter gives meddelelse om sletningen med henblik på, at den pågældende person, forudsat at betingelserne herfor er opfyldt, kan optages på valglisten i sit hjemland.

Der henvises til afsnit 2.2 og 2.3 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Efter Europa-Parlamentsvalglovens § 14 a, stk. 5, kan meddelelse til vedkommende myndighed i vedkommende hjemland om, hvilke personer der optages på valglisten efter stk. 1 og 2, jf. stk. 3, gives på grundlag af oplysningerne i CPR.

Den foreslåede ændring af Europa-Parlamentsvalglovens § 14 a stk. 5, er en konsekvensændring som følge af de foreslåede nye stk. 3 og 4 i Europa-Parlamentsvalglovens § 3. Konsekvensændringen indebærer, at det i § 14 a, stk. 5, i Europa-Parlamentsvalgloven tilføjes, at meddelelser efter lovens stk. 3 endvidere kan gives på grundlag af oplysninger, der indhentes fra Udlændingestyrelsen og politiet.

Udlændinge, der er udvist ved dom eller administrativ beslutning, har efter lovforslagets § 2, nr. 2, ikke valgret til Europa-Parlamentet i Danmark. Udlændingestyrelsens og politiets databaser indeholder oplysninger om personer, der er udvist ved endelig dom eller administrativ beslutning. For så vidt angår domme, sker opdateringer i databasen på grundlag af politiets og anklagemyndighedens indberetninger om udvisningsdomme.

I en valgsituation vil de pågældende personer ved indhentelse af eksisterende oplysninger fra Udlændingestyrelsen og politiet blive slettet fra det valgudtræk fra CPR, der danner grundlag for dannelse af hovedvalglisterne.

Med den foreslåede ændring tilføjes det i Europa-Parlamentsvalglovens § 14 a, stk. 5, at meddelelser til vedkommende myndighed i vedkommende hjemland om, hvilke personer der slettes fra valglisten, kan gives på grundlag af oplysninger, der indhentes fra Udlændingestyrelsen og politiet.

Der henvises til afsnit 2.2 og 2.3 i de almindelige bemærkninger.

Til § 3

Loven foreslås at træde i kraft den 1. juli 2017.

Det indebærer, at loven fra og med førstkommende kommunale og regionale valg, der afholdes den 21. november 2017, får virkning for udlændinge, som på ikrafttrædelsesdatoen opholder sig her i landet på tålt ophold eller fra udlandet er blevet indsat direkte til afsoning i en af kriminalforsorgens institutioner, og for udlændinge, der på ikrafttrædelsesdatoen er udvist ved endelig dom eller administrativ beslutning. Endvidere får loven virkning for udlændinge, der efter ikrafttrædelsesdatoen kommer på tålt ophold her i landet, udvises ved endelig dom eller administrativ beslutning eller fra udlandet indsættes direkte til afsoning i en af kriminalforsorgens institutioner. I alle tilfælde er det en betingelse, at de pågældende fortsat på valgdagen er på tålt ophold, er udvist eller er registreret i CPR uden krav om opholdsgrundlag efter CPR-lovens § 17, stk. 4. Det forudsættes, at den pågældende dom eller afgørelse er registreret hos Udlændingestyrelsen eller politiet på valgdagen. Det forudsættes endvidere, at valgretten kun afskaffes, indtil udlændingen efter udlændingeloven eller forskrifter udstedt i medfør heraf erhverver opholdstilladelse eller -bevis eller bliver fritaget herfor.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov