Skriftlig fremsættelse (5. april 2017)

Udlændinge- og integrationsministeren (Inger Støjberg):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Øget brug af biometri m.v.)

(Lovforslag nr. L 188)

Fastlæggelse af udlændinges identitet er en vigtig del af myndighedernes kontrolarbejde på udlændingeområdet. I de fleste tilfælde sker identitetsfastlæggelsen og kontrollen heraf uproblematisk, men den kan dog i visse tilfælde være forbundet med betydelige udfordringer. Det er ikke mindst tilfældet i asylsager, hvor ansøgeren i mange tilfælde står uden identitetspapirer. Myndighederne afdækker desuden hvert år mange falske dokumenter, og ligeledes bliver mange nationalitetspas m.v. forfalsket eller misbrugt af såkaldte "look-alikes" eller andre. Et stort antal visumansøgere, familiesammenførte, asylansøgere m.v. kommer desuden fra lande, hvor pas og identitetspapirer har lille bevismæssig værdi.

Lovforslaget udgør den del af den lovgivningsmæssige udmøntning af finanslovsaftalen for 2017 om en styrket kontrol- og sikkerhedsindsats på udlændingeområdet, der giver myndighederne bedre mulighed for at optage, opbevare og behandle biometriske data (fingeraftryk og personfotografi) om udlændinge til brug for identifikation og identitetskontrol.

Efter forslaget foreslås det, at fingeraftryk og personfotografi, der allerede i dag optages af udlændinge, der søger om indrejse og ophold i Danmark, skal opbevares i 20 år efter optagelsen, eller i 10 år efter optagelsen, hvis udlændingen meddeles opholdstilladelse, til brug for identifikation og identitetskontrol. Fingeraftryk og personfotografi slettes dog, hvis udlændingen meddeles dansk indfødsret. Efter forslaget vil de biometriske data kunne behandles af udlændingemyndighederne, Udenrigsministeriet og politiet.

Efter forslaget kan udlændingemyndighederne og politiet endvidere optage fingeraftryk og personfotografi af udlændinge, hvis dette skønnes hensigtsmæssigt med henblik på identitetskontrol af den pågældende.

Efter forslaget forslås det desuden, at der optages fingeraftryk og personfotografi af udlændinge, der indgiver ansøgning om ret til ophold efter EU-reglerne, til brug for identifikation og identitetskontrol i tilfælde, hvor den pågældende udlænding med rimelig grund mistænkes for at afgive urigtige oplysninger om sin identitet. Efter forslaget vil de optagne biometriske data skulle sammenholdes med biometriske data i udlændingemyndighedernes nuværende centrale register. De optagne biometriske data slettes omgående herefter.

Forslaget vil ikke kun sikre en mere entydig, effektiv og pålidelig fastlæggelse af udlændinges identitet, men også betyde, at udlændingemyndighederne og politiet får langt bedre mulighed for at kontrollere udlændinge, som indrejser og opholder sig her i landet. Samtidig vil lovforslaget fremadrettet også kunne få betydning for andre myndigheders opgavevaretagelse, herunder f.eks. i relation til kontrol af udbetalingen af sociale ydelser og afsløring af socialt bedrageri.

Lovforslaget indeholder også tre yderligere elementer.

Således har lovforslaget også til formål at styrke sagsoplysningen af sager på asylområdet og dermed muligheden for, at myndighederne træffer den materielt rigtige afgørelse. Dette sker ved at tilvejebringe en hjemmel i udlændingeloven til, at Udlændingestyrelsen og Flygtningenævnet uden asylansøgerens samtykke kan beslutte at inddrage oplysninger fra andre sager, eller at to eller flere sager skal behandles sammen, hvis hensynet til sagens oplysning taler herfor.

Herudover tilvejebringes der med lovforslaget en hjemmel i udlændingeloven til, at en udlændings dokumenter og genstande, herunder elektroniske medier, der må antages at være af betydning for sagens oplysning, kan tages i bevaring, hvis det skønnes fornødent.

Lovforslaget indeholder også en præcisering af udlændingelovens bestemmelse om foretagelse af dna-undersøgelse i forbindelse med familiesammenføring, således at bestemmelsens ordlyd fremadrettet også omfatter krav om medvirken til en dna-undersøgelse med henblik på at fastslå, at der er en anden familiemæssig tilknytning end den, som ansøgeren oplyser.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.