Betænkning afgivet af Sundheds- og Ældreudvalget den 30. maj 2017

1. Ændringsforslag

Der er stillet 17 ændringsforslag til lovforslaget. Sundhedsministeren har stillet ændringsforslag nr. 1-5, 7 og 11. Dansk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 6, 8-10 og 12-17.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 30. marts 2017 og var til 1. behandling den 26. april 2017. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Sundheds- og Ældreudvalget.

Dispensation fra Folketingets forretningsorden

Udvalget indstiller, at der dispenseres fra bestemmelsen i Folketingets forretningsordens § 13, stk. 1, således at 3. behandling kan finde sted tidligere end 2 dage efter 2. behandling.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 5 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og sundhedsministeren sendte den 19. januar 2017 dette udkast til udvalget, jf. SUU alm. del - bilag 149. Den 30. marts 2017 sendte sundhedsministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra:

Borgerretsbevægelsen,

Inge Balling-von Cappeln, Hellerup, og

Forebyggelses- og Patientrådet.

Sundhedsministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser til udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 58 spørgsmål til sundhedsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret med undtagelse af spørgsmål 58, som forventes besvaret inden 2. behandling. 1 af udvalgets spørgsmål og sundhedsministerens svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.

3. Indstillinger

Et flertal i udvalget (S, V, LA, RV og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af ministeren stillede ændringsforslag. Flertallet vil stemme imod de af DF og EL stillede ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (DF, ALT og SF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de stillede ændringsforslag.

4. Politiske bemærkninger

Socialdemokratiets, Dansk Folkepartis, Venstres, Liberal Alliances, Alternativets, Radikale Venstres, Socialistisk Folkepartis og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget bemærker, at der som led i forhandlingerne om den nationale demenshandlingsplan blev opnået enighed om at gennemføre konkrete lovgivningsmæssige initiativer rettet mod varigt inhabile, herunder en lovgivningsramme, der har til hensigt at styrke omsorgen over for borgere med en varigt nedsat psykisk funktionsevne, som i dag ikke modtager den somatiske behandling, de har behov for af hensyn til deres aktuelle eller fremtidige sundheds- og helbredstilstand. Det skyldes, at der er personer, der som følge af deres psykiske funktionsnedsættelse ikke formår at kunne forholde sig til et behandlingsbehov og derfor afviser at modtage behandling - også selv om behandlingen i visse tilfælde kan være livsnødvendig.

Partierne er opmærksomme på, at flere patient- og fagorganisationer har efterspurgt, at der etableres mulighed for at give denne persongruppe den fornødne sundhedsfaglige behandling. Partierne er enige om, at etableringen af en mulighed for anvendelse af tvang i forbindelse med somatisk behandling af varigt inhabile forudsætter, at der samtidig etableres garantier for at sikre patienternes retssikkerhed.

Partierne er bekendt med, at tvang allerede i dag finder sted i sundhedsvæsenet. Det betyder, at tvang i dag sker ulovligt uden overholdelse af fastsatte betingelser. For patienterne betyder det bl.a., at patienterne ikke får de retssikkerhedsgarantier, som sikres med lovforslaget, f.eks. de fastsatte betingelser for beslutning om gennemførelse af tvangsbehandling og eventuelle tvangsindgreb, klagemuligheder osv., ligesom det på grund af den manglende indberetning ikke er muligt at følge med i omfanget af anvendelsen af tvang.

Partierne bag den nationale demenshandlingsplan 2025 finder det nødvendigt, at der tilvejebringes en klar hjemmel til, at disse patienter kan behandles, selvom de modsætter sig.

Gennemførelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile vil, som det fremgår af lovforslaget, som udgangspunkt være betinget af, at der er tilslutning til anvendelse af tvang fra patienternes pårørende, værge eller fremtidsfuldmægtig. Hertil kommer, at det med den foreslåede pligt til indberetning af beslutninger om anvendelse af tvang vil være muligt at overvåge anvendelsen af tvang i forbindelse med somatisk behandling af varigt inhabile.

Partierne understreger i den forbindelse, at patientens autonomi og selvbestemmelsesret er helt fundamentale principper i sundhedsvæsenet. Derfor ønsker partierne også, at der fremover indføres behandlingstestamenter i dansk lov, der skal sikre, at den enkelte borgers ret til selvbestemmelse og ønsker til behandlingen i langt højere grad skal høres.

Det er afgørende for partierne, at hensigten med lovforslaget ikke er at øge anvendelsen af tvang, men derimod at sikre det rette lovgivningsmæssige grundlag for, at sundhedspersonalet kan udføre den bedst mulige omsorg for og behandling af varigt inhabile patienter og derved hindre væsentlig forringelse af patienternes helbred og undgå unødige smerter og lidelser.

Partierne understreger derfor, at tvang kun må anvendes, når andre metoder fra personalets side ikke længere er tilstrækkelige, f.eks. samtale med patienten eller andre tryghedsskabende eller socialpædagogiske initiativer. Partierne mener samtidig, at det er vigtigt, at kommuner og regioner sikrer personaleressourcer nok til at varetage og forebygge tvangsbehandling og eventuel brug af tvangsindgreb for at gennemføre tvangsbehandling. Partierne understreger i samme forbindelse, at det er afgørende for partierne, at der stadig arbejdes parallelt på at nå målsætningen om at reducere brugen af tvang i psykiatrien.

Partierne er endvidere optaget af at sikre patienternes rettigheder og tager derfor ministerens svar på spørgsmål 20 til efterretning.

Det er derudover afgørende for partierne, at der sideløbende med etableringen af en lovgivningsmæssig ramme for anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile arbejdes med at styrke patienters selvbestemmelsesret inden for sundhedsvæsenet. Der blev opnået enighed herom mellem regeringen og satspuljepartierne i forbindelse med forhandlingerne om den nationale demenshandlingsplan. Partierne er enige om, at patienter inden for den nærmeste fremtid skal have øgede muligheder for at tilkendegive ønsker om fravalg af behandling, herunder livsforlængende behandling, ligesom partierne finder, at patienter - mens de er habile - skal kunne fravælge, at der kan anvendes tvang efter lovforslaget, hvis patienten en dag bliver varigt inhabil. En sådan lovgivning, herunder om behandlingstestamenter, vil også have effekt på nærværende lovforslag. Partierne har noteret sig, at sundhedsministeren har indkaldt til fortsatte drøftelser herom den 20. juni 2017.

Enhedslistens medlemmer af udvalget anerkender, at der i helt særlige situationer kan være behov for at anvende tvang over for varigt inhabile borgere for at varetage en grundlæggende omsorg. EL anerkender også, at sundhedsfagligt personale i dag står i svære situationer, hvor man må vælge mellem at bryde loven eller at undlade at yde en nødvendig omsorg.

Men EL mener ikke, at det aktuelle lovforslag tilstrækkeligt sikrer den enkelte borgers retssikkerhed, ligesom partiet mener, at lovforslaget i alt for ringe grad sikrer, at tvang er sidste udvej.

EL har derfor stillet en række ændringsforslag, som, hvis de vedtages, vil forbedre borgernes retssikkerhed, når de bliver udsat for tvang efter loven, og som i højere grad vil sikre, at tvang kun anvendes, når tillidsskabende metoder er anvendt.

Det er helt afgørende for EL, at tvang kun anvendes, når der ikke er andre udveje. Loven skal understøtte en praksis, hvor pædagogiske metoder altid prøves, før der anvendes tvang. Partiet efterlyser bl.a., at der som i lov om social service vedrørende magtanvendelse stilles et krav om, at det skal dokumenteres, hvilke tillidsskabende metoder og forsøg der er taget i anvendelse. EL efterlyser, at tvangen løbende dokumenteres, frem for at det alene er den indledende lægefaglige eller tandlægefaglige beslutning om, at der må anvendes tvang, som skal registreres. Og partiet efterlyser, at lovforslaget følges af en opkvalificering af de relevante medarbejdere, som sikrer, at det sundhedsfaglige personale både har viden om målgruppen og om metoder, som kan bruges som alternativ til tvang, og godt kendskab til reglerne, så de administreres korrekt. Endelig savner EL, at lovforslaget følges af en strategi for, hvordan der holdes et konstant fokus på at minimere brugen af tvang. Erfaringerne med anvendelse af tvang på psykiatrilovens område er, at det kræver et konstant fokus på at nedbringe brugen af tvang, hvis det reelt skal minimeres til de situationer, hvor andre metoder ikke er tilstrækkelige.

EL finder det endvidere utilfredsstillende, at borgerne, der udsættes for tvang efter nærværende lov, ikke er sikret samme rettigheder som borgere, der udsættes for tvang efter psykiatriloven. Det gælder eksempelvis retten til en patientrådgiver, som uden at være indblandet i beslutningen om at anvende tvang over for en borger kan rådgive om klagemuligheder. Det er efter EL's opfattelse ikke tilstrækkelig retssikkerhed, at en pårørende, fremtidsfuldmægtig eller værge, som er direkte involveret i beslutningen om brug af tvang, kan klage.

Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

5. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til titlen

Af sundhedsministeren, tiltrådt af udvalget:

1) I titlen udgår »(Tvangsbehandlingsloven)«.

[Ændring af lovens titel]

Til § 1

2) I stk. 2 indsættes som 2. pkt.:

»Tvang kan bestå af tvangsbehandling efter kapitel 2 og tvangsindgreb efter kapitel 3.«

[Lovteknisk præcisering]

Til § 4

3) I stk. 3, 2. pkt., ændres »seks« til: »4«.

[Ændring af gyldighedsperiode for beslutninger om tvangsbehandling]

Til § 5

4) I stk. 1 udgår »om tvang«.

[Lovteknisk præcisering]

Til § 6

5) I stk. 3 ændres »seks« til: »4«.

[Ændring af gyldighedsperiode for beslutninger om tvangsindgreb]

Til § 15

Af et mindretal (DF og EL), tiltrådt af et mindretal (ALT og SF):

6) I stk. 1, 1. pkt., og stk. 2 indsættes efter »§ 10, stk. 1, og 6,«: »§ 11, stk. 1,«.

[Protokolføring af beslutninger om tvangsmæssig gennemførelse af personlig hygiejne på tvangsindlagte patienter i tvangsprotokollen]

Af sundhedsministeren, tiltrådt af udvalget:

7) I stk. 2 ændres »tvangsindgrebets« til: »tvangens«.

[Lovteknisk præcisering]

Til § 16

Af et mindretal (DF og EL), tiltrådt af et mindretal (ALT og SF):

8) I stk. 1 indsættes efter »§ 10, stk. 1 og 6,«: »§ 11, stk. 1,«.

[Indberetning af beslutninger om tvangsmæssig gennemførelse af personlig hygiejne på tvangsindlagte patienter]

9) I stk. 1 indsættes som 2. pkt.:

»Oplysninger om, hvilke tiltag personalet har forsøgt for at undgå tvang, jf. § 5, stk. 2, og § 7, stk. 3, skal ligeledes indberettes til Sundhedsdatastyrelsen.«

[Udvidelse af indberetningspligten]

10) Efter stk. 1 indsættes som nyt stykke:

»Stk. 2. Enhver anvendelse af tvang på baggrund af lægens eller tandlægens beslutning efter § 4, § 6, stk. 1 og 2, § 8, stk. 1, § 9, stk. 1, § 10, stk. 1 og 6, § 11, stk. 1, og § 12, stk. 1-3, skal tilføres en tvangsprotokol med angivelse af tvangsindgrebets nærmere indhold.«

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.

[Udvidelse af indberetningspligten]

Af sundhedsministeren, tiltrådt af udvalget:

11) I stk. 2 ændres »tvangsindgrebene« til: »tvangen«.

[Lovteknisk præcisering]

Til § 17

Af et mindretal (DF og EL), tiltrådt af et mindretal (ALT og SF):

12) I stk. 1-3 indsættes efter »§ 10, stk. 1 og 6,«: »§ 11, stk. 1,«.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 13]

Til § 19

13) I de under nr. 1 foreslåede § 4, stk. 1 og 2, og i de under nr. 3 foreslåede § 16 c, stk. 1, 1. pkt., og stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »§ 10, stk. 1 og 6,«: »§ 11, stk. 1,«.

[Behandlingen af klager over beslutninger om gennemførelse af tvangsmæssig personlig hygiejne på tvangsindlagte patienter]

14) I det under nr. 1 foreslåede § 4, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:

»Tvangsbehandlingsnævnet behandler endvidere klager over enhver anvendelse af tvang på baggrund af lægens eller tandlægens beslutning om anvendelse af tvang efter § 4, § 6, stk. 1 og 2, § 8, stk. 1, § 9, stk. 1, § 10, stk. 1 og 6, § 11, stk. 1, og § 12, stk. 1-3, i lov om anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile.«

[Mulighed for klage over anvendelsen af tvang]

15) I det under nr. 1 foreslåede § 4, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:

»Tvangsbehandlingsnævnet træffer endvidere afgørelse om, hvorvidt den udførte tvang er udført i overensstemmelse med § 5, stk. 2 og 3, og § 7 i lov om anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile.«

[Tvangsbehandlingsnævnets behandling af klager over udførelsen af tvang]

16) I det under nr. 3 foreslåede § 16 c, stk. 3, 1. pkt., ændres »14 hverdage« til: »7 hverdage«.

[Ændring af sagsbehandlingstiden ved Tvangsbehandlingsnævnet]

17) I det under nr. 3 foreslåede § 16 c, stk. 3, 2. pkt., indsættes efter »gyldige,«: »eller allerede udført tvang,«.

[Sagsbehandlingstid for klager over tvang, som er udført]

Bemærkninger

Til nr. 1

Der er i lovforslagets titel foreslået en officiel populærtitel for loven - »tvangsbehandlingsloven«.

Det er Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse, at denne populærtitel kan give anledning til misforståelser i forhold til afgrænsningen af andre love, der også giver hjemmel til tvangsbehandling, herunder lov om anvendelse af tvang i psykiatrien.

Det foreslås derfor, at populærtitlen udgår, hvorefter lovens titel alene er »lov om anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile«.

Til nr. 2

Efter lovforslagets § 1, stk. 2, forstås ved tvang anvendelse af foranstaltninger, som en patient i ord eller handling modsætter sig.

Det er Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse, at definitionen er tvang med fordel kan præciseres, således at det fremgår, at begrebet tvang i loven dækker over såvel tvangsbehandling efter lovforslagets kapitel 2 som tvangsindgreb efter lovforslagets kapitel 3.

Til nr. 3

Efter lovforslagets § 4, stk. 3, 2. pkt., er beslutninger om tvangsbehandling, som en læge eller en tandlæge kan træffe, gyldige i den periode, der er nødvendig for behandlingen, dog højst i 6 måneder.

Med den foreslåede ændring af den foreslåede § 4, stk. 3, 2. pkt., ændres gyldighedsperioden til højst at kunne være 4 måneder.

Udgifterne til denne ændring finansieres i lighed med lovforslagets øvrige elementer i forbindelse med satspuljeforhandlingerne i 2017.

Til nr. 4

Efter lovforslagets § 5, stk. 1, skal den læge eller tandlæge, der træffer beslutning om tvangsbehandling, underrette patienten om den trufne beslutning om tvang og dens nærmere indhold, baggrund og formål.

Det foreslås, at ordene »om tvang« udgår af bestemmelsen. Dette sikrer konsekvens i sprogbrugen, ligesom det sikrer, at det står klart, at underretningsforpligtelsen angår beslutningen om tvangsbehandling.

Til nr. 5

Efter lovforslaget § 6, stk. 3, er beslutninger om tvangsindgreb, som en læge eller en tandlæge kan træffe for at gennemføre den besluttede tvangsbehandling, gyldige i den periode, der er nødvendig for at gennemføre behandlingen, dog højst i 6 måneder.

Med den foreslåede ændring af lovforslagets § 6, stk. 3, ændres gyldighedsperioden til højst at kunne være 4 måneder.

Udgifterne til denne ændring finansieres i lighed med lovforslagets øvrige elementer i forbindelse med satspuljeforhandlingerne i 2017.

Til nr. 6

Efter lovforslagets § 15, stk. 1, 1. pkt., skal lægens eller tandlægens beslutning om anvendelse af tvang efter lovforslagets § 4, § 6, stk. 1 og 2, § 8, stk. 1, § 9, stk. 1, § 10, stk. 1 og 6, og § 12, stk. 1-3, tilføres en tvangsprotokol med angivelse af beslutningens indhold og begrundelse derfor.

Efter det foreslåede § 15, stk. 2, skal enhver anvendelse af tvang på baggrund af lægens eller tandlægens beslutning efter lovforslagets § 4, § 6, stk. 1 og 2, § 8, stk. 1, § 9, stk. 1, § 10, stk. 1 og 6, og § 12, stk. 1-3, tilføres en tvangsprotokol med angivelse af tvangsindgrebets nærmere indhold.

Beslutninger om tvangsmæssig gennemførelse af personlig hygiejne på tvangsindlagte patienter skal ikke efter lovforslaget tilføres tvangsprotokollen.

Det foreslås, at § 11, som vedrører tvangsmæssig personlig hygiejne, indsættes i lovforslagets § 15, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2.

Den foreslåede ændring betyder, at lægens og tandlægens beslutning om gennemførelse af tvangsmæssig personlig hygiejne ligesom selve anvendelsen af tvangsmæssig personlig hygiejne skal tilføres tvangsprotokollen.

Til nr. 7

Af lovforslaget § 15, stk. 2, fremgår det, at enhver anvendelse af tvang på baggrund af lægens eller tandlægens beslutning efter § 4, § 6, stk. 1 og 2, § 8, stk. 1, § 9, stk. 1, § 10, stk. 1 og 6, og § 12, stk. 1-3, skal tilføres en tvangsprotokol med angivelse af tvangsindgrebets nærmere indhold.

Det er Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse, at henvisningen i bestemmelsen til »tvangsindgrebets« kan give anledning til den opfattelse, at det alene er tvangsindgreb efter lovforslagets kapitel 3, der skal protokolføres.

For at sikre, at det fremgår tydeligere, at både tvangsbehandling efter lovforslagets kapitel 2 og tvangsindgreb efter lovforslagets kapitel 3 skal protokolføres, foreslås det, at »tvangsindgrebet« erstattes af »tvangens«, som dækker over begge begreber, jf. det ved ændringsforslag foreslåede nye punktum i lovforslagets § 1, stk. 2.

Til nr. 8

Efter lovforslagets § 16, stk. 1, skal lægens eller tandlægens beslutning om anvendelse af tvang efter lovforslagets § 4, § 6, stk. 1 og 2, § 8, stk. 1, § 9, stk. 1, § 10, stk. 1 og 6, og § 12, stk. 1-3, indberettes til Sundhedsdatastyrelsen.

Beslutninger om tvangsmæssig hygiejne skal ikke efter lovforslaget indberettes til Sundhedsdatastyrelsen.

Det foreslås, at § 11, som vedrører tvangsmæssig personlig hygiejne, indsættes i lovforslagets § 16, stk. 1.

Den foreslåede ændring betyder, at lægens og tandlægens beslutninger om gennemførelse af tvangsmæssig personlig hygiejne på tvangsindlagte patienter skal tilføres tvangsprotokollen.

Til nr. 9

Af lovforslagets § 5, stk. 2 og § 7, stk. 3, følger det, at der ikke må træffes beslutning om tvangsbehandling eller tvangsindgreb, og at denne tvang ikke må gennemføres, forinden personalet har forsøgt tillidsskabende initiativer for at undgå tvangen.

Det foreslås, at der i § 16, stk. 1, indsættes et nyt punktum, hvorefter oplysninger om, hvilke tiltag personalet har forsøgt for at undgå tvang, skal indberettes til Sundhedsdatastyrelsen.

Til nr. 10

Efter lovforslagets § 16, stk. 1, skal lægens eller tandlægens beslutning om anvendelse af tvang efter lovforslagets § 4, § 6, stk. 1 og 2, § 8, stk. 1, § 9, stk. 1, § 10, stk. 1 og 6, og § 12, stk. 1-3, indberettes til Sundhedsdatastyrelsen.

Efter lovforslaget er det alene lægens eller tandlægens beslutninger om tvang, der skal indberettes. Selve anvendelsen af tvang skal derimod ikke indberettes til Sundhedsdatastyrelsen.

Det foreslås, at der efter lovforslagets § 16, stk. 1, indsættes et nyt stykke, hvorefter enhver anvendelse af tvang på baggrund af lægens eller tandlægens beslutning efter lovforslagets § 4, § 6, stk. 1 og 2, § 8, stk. 1, § 9, stk. 1, § 10, stk. 1 og 6, § 11, stk. 1, og § 12, stk. 1-3, skal tilføres en tvangsprotokol med angivelse af tvangsindgrebets nærmere indhold.

Det betyder, at selve anvendelsen af alle former for tvang, herunder tvangsbehandling, tvangsindgreb med henblik på behandling og tvangsmæssig personlig hygiejne, skal indberettes til Sundhedsdatastyrelsen.

Til nr. 11

Af lovforslaget § 16, stk. 2, fremgår det, at Sundhedsdatastyrelsen stiller de indberettede oplysninger til rådighed for det regionsråd eller den kommunalbestyrelse, der er driftsansvarlig myndighed eller har ansvaret for at yde tilskud til eller tilbyde den pågældende behandling, som tvangsindgrebene foretages i forbindelse med, til brug for regionsrådets og kommunalbestyrelsens overvågning af anvendelsen af tvang.

Det er Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse, at henvisningen i bestemmelsen til »tvangsindgrebene« kan give anledning til den opfattelse, at det alene er tvangsindgreb efter lovforslagets kapitel 3, som bestemmelsen omfatter.

For at sikre, at det fremgår tydeligere, at bestemmelsen omfatter både tvangsbehandling efter lovforslagets kapitel 2 og tvangsindgreb efter lovforslagets kapitel 3, foreslås det, at »tvangsindgrebene« erstattes af »tvangen«, som dækker over begge begreber, jf. det ved ændringsforslag foreslåede nye punktum i lovforslagets § 1, stk. 2.

Til nr. 12

Efter lovforslagets § 17, stk. 1, skal den læge eller tandlæge, der træffer beslutning om anvendelse af tvang efter § 4, § 6, stk. 1 og 2, § 8, stk. 1, § 9, stk. 1, § 10, stk. 1 og 6, og § 12, stk. 1-3, vejlede den nærmeste pårørende, værgen eller fremtidsfuldmægtigen, som samtykker til tvangen, om mulighederne for at indbringe klage for Tvangsbehandlingsnævnet, jf. § 4 i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet.

Efter stk. 2 skal den læge eller tandlæge, der træffer beslutning om anvendelse af tvang efter § 4, § 6, stk. 1 og 2, § 8, stk. 1, § 9, stk. 1, § 10, stk. 1 og 6, og § 12, stk. 1-3, efter anmodning fra patienten eller dennes pårørende, værge eller fremtidsfuldmægtige indbringe klager over beslutninger herom for Tvangsbehandlingsnævnet.

Efter stk. 3 har klager til Tvangsbehandlingsnævnet over beslutninger truffet efter § 4, § 6, stk. 1 og 2, § 8, stk. 1, § 9, stk. 1, § 10, stk. 1 og 6, og § 12, stk. 1-3, opsættende virkning.

Som konsekvens af ændringsforslag nr. 8 og 9 foreslås det, at § 11, som vedrører tvangsmæssig personlig hygiejne, indsættes i lovforslagets § 17, stk. 1-3.

Ændringen betyder, at den læge eller tandlæge, der træffer beslutning om gennemførelse af tvangsmæssig personlig hygiejne efter lovforslagets § 11, skal vejlede patientens nærmeste pårørende, værge eller fremtidsfuldmægtige om mulighederne for at indbringe klage for Tvangsbehandlingsnævnet, ligesom lægen eller tandlægen efter anmodning fra patienten eller dennes pårørende, værge eller fremtidsfuldmægtige skal indbringe klager over beslutninger om tvang for Tvangsbehandlingsnævnet.

Endelig betyder ændringen, at klager til Tvangsbehandlingsnævnet over beslutning om tvangsmæssig personlig hygiejne - i samme omfang som klager over anden tvang - har opsættende virkning.

Det indebærer, at gennemførelse af personlig hygiejne på tvangsindlagte patienter ved tvang - hvis der klages - skal afvente nævnets stillingtagen.

Til nr. 13

Efter lovforslagets § 19, nr. 1, foreslås det, at den gældende § 4 i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet om frister for indgivelse af klager til Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn ophæves, og at indholdet af bestemmelsen fastsættes i en ny § 3 a.

Efter lovforslagets § 19, nr. 1, foreslås det endvidere, at der affattes en ny § 4, som vedrører frister for indgivelse af klager til det foreslåede Tvangsbehandlingsnævn. Efter den foreslåede § 4, stk. 1, behandler Tvangsbehandlingsnævnet klager over beslutninger truffet efter § 4, § 6, stk. 1 og 2, § 8, stk. 1, § 9, stk. 1, § 10, stk. 1 og 6, og § 12, stk. 1-3, i lov om anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile.

Efter det foreslåede § 4, stk. 2, træffer Tvangsbehandlingsnævnet afgørelse om, hvorvidt kriterierne for beslutninger truffet efter § 4, § 6, stk. 1 og 2, § 8, stk. 1, § 9, stk. 1, § 10, stk. 1 og 6, og § 12, stk. 1-3, i lov om anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile var opfyldt på det tidspunkt, hvor beslutningen blev truffet.

Af den foreslåede § 16 c, stk. 1, 1. pkt., i lovforslagets § 19, nr. 3, følger det, at hvis en sag indbringes for Tvangsbehandlingsnævnet, skal den læge eller tandlæge, som har truffet beslutning efter § 4, § 6, stk. 1 og 2, § 8, stk. 1, § 9, stk. 1, § 10, stk. 1 og 6, eller § 12, stk. 1-3, i lov om anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile, fremsende sagens akter, herunder en udskrift af tvangsprotokollen, kopi af journalen for det pågældende behandlingsforløb og en erklæring om den besluttede tvang, samt udfylde et klageskema udfærdiget af Styrelsen For Patientsikkerhed.

Efter det foreslåede § 16 c, stk. 3, 1. pkt., i lovforslagets § 19, nr. 3, skal Tvangsbehandlingsnævnet træffe afgørelse i klagesager inden 14 hverdage efter klagens modtagelse i sager, der vedrører beslutninger truffet efter § 4, § 6, stk. 1 og 2, § 8, stk. 1, § 9, stk. 1, § 10, stk. 1 og 6 og § 12, stk.1-3, i lov om anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile, og som på tidspunktet for klagens indgivelse fortsat har gyldighed.

Efter lovforslaget er der ikke adgang til at klage til Tvangsbehandlingsnævnet over beslutninger om at foretage personlig hygiejne på tvangsindlagte patienter under anvendelse af tvang.

Det foreslås, at § 11 i lov om anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile, som vedrører tvangsmæssig personlig hygiejne, indsættes i det foreslåede § 4, stk. 1 og 2, i lovforslagets § 19, nr. 1, og i det foreslåede § 16 c, stk. 1 og 3, i lovforslagets § 19, nr. 3.

Den foreslåede ændring af § 4, stk. 1, betyder, at Tvangsbehandlingsnævnet får kompetence til at behandle klager over beslutninger om tvangsmæssig personlig hygiejne, mens ændringen af det foreslåede § 4, stk. 2, betyder, at Tvangsbehandlingsnævnet - som ved behandlingen af klager over andre beslutninger om tvang - træffer afgørelse om, hvorvidt kriterierne for beslutningen om tvang var opfyldt på det tidspunkt, hvor beslutningen blev truffet. Den foreslåede ændring af det foreslåede § 16 c, stk. 1, betyder, at den læge eller tandlæge, som har truffet beslutning om tvangsmæssig personlig hygiejne - på samme måde som ved beslutninger om anden tvang - skal fremsende sagens akter, herunder en udskrift af tvangsprotokollen, kopi af journalen for det pågældende behandlingsforløb og en erklæring om den besluttede tvang, samt udfylde et klageskema udfærdiget af Styrelsen for Patientsikkerhed til Tvangsbehandlingsnævnet, såfremt der klages. Den foreslåede ændring af § 16 c, stk. 3, betyder, at klager over tvangsmæssig personlig hygiejne omfattes af samme sagsbehandlingsfrist, som gælder for andre sager om beslutninger om tvang.

Til nr. 14

Efter det i lovforslagets § 19, nr. 1, foreslåede § 4, stk. 1, behandler Tvangsbehandlingsnævnet klager over beslutninger truffet efter § 4, § 6, stk. 1 og 2, § 8, stk. 1, § 9, stk. 1, § 10, stk. 1 og 6, og § 12, stk. 1-3, i lov om anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile. Efter bestemmelsen behandler tvangsbehandlingsnævnet alene klager over beslutninger om tvang, mens der ikke er klagemulighed over selve udførelsen af tvang.

Det foreslås, at der i den foreslåede § 4, stk. 1, indsættes et 2. pkt., hvorefter Tvangsbehandlingsnævnet endvidere behandler klager over enhver anvendelse af tvang på baggrund af lægens eller tandlægens beslutning om anvendelse af tvang efter § 4, § 6, stk. 1 og 2, § 8, stk. 1, § 9, stk. 1, § 10, stk. 1 og 6, § 11, stk. 1, og § 12, stk. 1-3, i lov om anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile.

Det foreslåede nye punktum betyder, at selve anvendelsen af alle former for tvang, herunder tvangsbehandling, tvangsindgreb med henblik på behandling og gennemførelse af personlig hygiejne, kan påklages til og behandles af tvangsbehandlingsnævnet.

Til nr. 15

Efter det i lovforslagets § 19, nr. 1, foreslåede § 4, stk. 2, træffer Tvangsbehandlingsnævnet afgørelse om, hvorvidt kriterierne for beslutninger truffet efter § 4, § 6, stk. 1 og 2, § 8, stk. 1, § 9, stk. 1, § 10, stk. 1 og 6, og § 12, stk. 1-3, i lov om anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile var opfyldt på det tidspunkt, hvor beslutningen blev truffet.

Det foreslås, at der i den foreslåede § 4, stk. 2, indsættes et 2. pkt., hvorefter Tvangsbehandlingsnævnet ved behandling af klager over anvendelsen og udførelsen af tvang træffer afgørelse om, hvorvidt den udførte tvang er udført i overensstemmelse med § 5, stk. 2 og 3, og § 7 i lov om anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile.

Ændringen vil betyde, at Tvangsbehandlingsnævnet ved behandling af klager over anvendelsen og udførelsen af tvangsbehandling træffer afgørelse om, hvorvidt tillidsskabende tiltag har været være forsøgt, og hvorvidt patienten, forinden tvangen er udført, har været forsøgt motiveret til frivilligt at medvirke til behandlingen.

Ændringen vil endvidere betyde, at Tvangsbehandlingsnævnet ved behandling af klager over anvendelsen og udførelsen af tvangsindgreb træffer afgørelse om, hvorvidt et tvangsindgreb er udført så skånsomt og kortvarigt som muligt og har stået i rimeligt forhold til formålet med indgrebet, ligesom nævnet vurderer, om det mindst indgribende indgreb er anvendt, og om indgrebet er sket uden unødige krænkelser og ulemper. Det undersøges endvidere, om tillidsskabende tiltag være forsøgt, forinden tvangen blev udført, og om tvangsindgrebet i strid med forbuddet i § 7, stk. 2, har erstattet personlig pleje og omsorg

Til nr. 16

Efter den foreslåede § 16 c, stk. 3, 1. pkt., i lovforslagets § 19, nr. 3, skal Tvangsbehandlingsnævnet træffe afgørelse i klagesager inden 14 hverdage efter klagens modtagelse i sager, der vedrører beslutninger truffet efter § 4, § 6, stk. 1 og 2, § 8, stk. 1, § 9, stk. 1, § 10, stk. 1 og 6 og § 12, stk. 1-3, i lov om anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile, og som på tidspunktet for klagens indgivelse fortsat har gyldighed.

Med den foreslåede ændring af den foreslåede § 16 c, stk. 3, 1. pkt., ændres sagsbehandlingstiden fra 14 hverdage til 7 hverdage.

Til nr. 17

Efter den foreslåede § 16 c, stk. 3, 2. pkt., i lovforslagets § 19, nr. 3, skal Tvangsbehandlingsnævnet træffe afgørelse snarest muligt i sager, som vedrører beslutninger om tvang, som ikke længere er gyldige.

Som konsekvens af ændringsforslag nr. 9, hvorefter udførelsen af tvang kan påklages til Tvangsbehandlingsnævnet, foreslås det at ændre den foreslåede § 16 c, stk. 3, 2. pkt., således at behandlingen af klager over allerede udført tvang omfattes af bestemmelsen.

Ændringen betyder, at klager over tvang, som allerede er udført, på samme måde som klager over beslutninger om tvang, som ikke længere er gyldige, skal behandles snarest muligt.

Liselott Blixt (DF) fmd. Karin Nødgaard (DF) Karina Adsbøl (DF) Susanne Eilersen (DF) Jeppe Jakobsen (DF) Jan Erik Messmann (DF) Jane Heitmann (V) Hans Christian Schmidt (V) Klaus Markussen (V) Jakob Engel-Schmidt (V) Thomas Danielsen (V) Jacob Jensen (V) Laura Lindahl (LA) May-Britt Kattrup (LA) Brigitte Klintskov Jerkel (KF) Astrid Krag (S) Flemming Møller Mortensen (S) Christian Rabjerg Madsen (S) Julie Skovsby (S) nfmd. Karin Gaardsted (S) Lea Wermelin (S) Yildiz Akdogan (S) Stine Brix (EL) Finn Sørensen (EL) Pernille Schnoor (ALT) Torsten Gejl (ALT) Lotte Rod (RV) Kirsten Normann Andersen (SF) Trine Torp (SF)

Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.