Betænkning afgivet af Undervisningsudvalget den 23. maj 2017

1. Ændringsforslag

Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti har stillet 2 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 30. marts 2017 og var til 1. behandling den 18. april 2017. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Undervisningsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og undervisningsministeren sendte den 1. februar 2017 dette udkast til udvalget, jf. UNU alm. del - bilag 33. Den 30. marts 2017 sendte undervisningsministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.

Lukket møde

Undervisningsudvalget afholdt den 9. maj 2017 et lukket møde med udvalgte høringsparter om deres afgivne høringssvar.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 6 spørgsmål til undervisningsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (DF, V, LA og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret. Flertallet vil stemme imod de stillede ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (S) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Hvis de stillede ændringsforslag bliver forkastet, vil mindretallet stemme for lovforslaget.

Et andet mindretal i udvalget (EL, ALT og SF) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de stillede ændringsforslag.

Enhedslistens medlemmer af udvalget mener, at lovforslaget vil påføre uddannelsesinstitutionerne ufinansierede ekstraudgifter, og EL frygter, at forslaget vil føre til vigende uddannelsesinvesteringer.

Et tredje mindretal i udvalget (RV) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag. Hvis de stillede ændringsforslag bliver forkastet, vil mindretallet stemme imod lovforslaget.

Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 1

Af et mindretal (RV og SF), tiltrådt af et mindretal (S, EL og ALT):

1) I det under nr. 2 foreslåede § 37, stk. 4, indsættes som 2. pkt.:

»Undervisningsministeren kan herunder fastsætte regler om:

1) Frekvensen af institutionernes indberetning af investeringsbudgetter, som skal finde sted højst en gang årligt.

2) Investeringer, der friholdes kravet om indberetning.

3) Hensyn til skolernes langsigtede planlægningsmuligheder.

4) Mulighed for kompensation til institutioner, der bliver pålagt at tilpasse, udskyde eller standse investeringer.«

[Ministerens bemyndigelse præciseres og konkretiseres på visse punkter]

Til § 2

2) I det under nr. 2 foreslåede § 22, stk. 4, indsættes som nyt punktum:

»Undervisningsministeren kan herunder fastsætter regler om:

1) Frekvensen af institutionernes indberetning af investeringsbudgetter, som skal finde sted højst en gang årligt.

2) Investeringer, der friholdes kravet om indberetning.

3) Hensyn til skolernes langsigtede planlægningsmuligheder.

4) Mulighed for kompensation til institutioner, der bliver pålagt at tilpasse, udskyde eller standse investeringer.«

[Ministerens bemyndigelse præciseres og konkretiseres på visse punkter]

Bemærkninger

Til nr. 1

Ændringsforslaget vedrører ministerens bemyndigelse til at fastsætte regler om forvaltningen af investeringsrammen, for så vidt angår de almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse.

Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti foreslår med ændringsforslaget, at ministerens bemyndigelse konkretiseres og præciseres på en række punkter, jf. nedenfor.

Det fremgår af bemærkningerne til det fremsatte lovforslag, at det forventes, at institutionerne vil blive pålagt to gange årligt at indberette investeringer for indeværende år og de efterfølgende 4 år samt regnskabstal. Med ændringsforslaget (nr. 1) foreslås det, at undervisningsministeren skal fastsætte regler for, at indberetningerne af investeringsbudgetter skal ske højst en gang årligt.

I det fremsatte lovforslag er det ikke tydeligt, hvordan en investering defineres. Det er afgørende for institutionerne løbende at kunne investere i nyt undervisningsudstyr, og det kan ofte være uforudsigeligt, hvad der bliver behov for i løbet af et skoleår. Med ændringsforslaget (nr. 2) foreslås det, at undervisningsministeren skal fastsætte regler for, at materialer og udstyr til undervisning friholdes kravet om indberetning.

I det fremsatte lovforslag er der ikke i tilstrækkelig grad taget højde for institutionernes langsigtede planlægningsmuligheder primært ved større investeringer, hvor institutioner typisk planlægger større investeringer flere år forud for det egentlige byggeprojekt. Med ændringsforslaget (nr. 3) foreslås det, at undervisningsministeren fastsætter nærmere regler for, hvordan der kan tages hensyn til institutionernes langsigtede planlægningsmuligheder. Det hensyn kan f.eks. tages, når den samlede investeringsramme er overskredet og det skal vurderes, hvilken institution der skal begrænse sine planlagte investeringer. Hensynet kan desuden tages ved at lade institutioner, der i et år forsinkes i deres investerin?g?splaner, »komme forrest i køen« i de(t) efterfølgende år.

I det fremsatte lovforslag er der ikke taget højde for en situation, hvor en institution allerede har haft en række udgifter og herefter bliver ramt af investeringsloftet og dermed pålagt at tilpasse, udskyde eller standse en investering. Med ændringsforslaget (nr. 4) foreslås det, at undervisningsministeren skal fastsætte regler for, hvordan institutioner, der bliver pålagt at tilpasse, udskyde eller standse investeringer, kan blive kompenseret for dokumenterede merudgifter. Det gælder f.eks., hvis den manglende mulighed for investering vil medføre meromkostninger til leje eller midlertidig indretning af lokaler m.v.

Til nr. 2

Ændringsforslaget vedrører ministerens bemyndigelse til at fastsætte regler om forvaltningen af investeringsrammen, for så vidt angår institutioner for erhvervsrettet uddannelse.

Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti foreslår med ændringsforslaget, at ministerens bemyndigelse konkretiseres og præciseres på en række punkter, jf. nedenfor.

Det fremgår af bemærkningerne til det fremsatte lovforslag, at det forventes, at institutionerne vil blive pålagt to gange årligt at indberette investeringer for indeværende år og de efterfølgende 4 år samt regnskabstal. Med ændringsforslaget (nr. 1) foreslås det, at undervisningsministeren skal fastsætte regler for, at indberetningerne af investeringsbudgetter skal ske højst en gang årligt.

I det fremsatte lovforslag er det ikke tydeligt, hvordan en investering defineres. Det er afgørende for institutionerne løbende at kunne investere i nyt undervisningsudstyr, og det kan ofte være uforudsigeligt, hvad der bliver behov for i løbet af et skoleår. Med ændringsforslaget (nr. 2) foreslås det, at undervisningsministeren skal fastsætte regler for, at materialer og udstyr til undervisning friholdes kravet om indberetning.

I det fremsatte lovforslag er der ikke i tilstrækkelig grad taget højde for institutionernes langsigtede planlægningsmuligheder primært ved større investeringer, hvor institutioner typisk planlægger større investeringer flere år forud for det egentlige byggeprojekt. Med ændringsforslaget (nr. 3) foreslås det, at undervisningsministeren fastsætter nærmere regler for, hvordan der kan tages hensyn til institutionernes langsigtede planlægningsmuligheder. Det hensyn kan f.eks. tages, når den samlede investeringsramme er overskredet og det skal vurderes, hvilken institution der skal begrænse sine planlagte investeringer. Hensynet kan desuden tages ved at lade institutioner, der i et år forsinkes i deres investeringsplaner, »komme forrest i køen« i de(t) efterfølgende år.

I det fremsatte lovforslag er der ikke taget højde for en situation, hvor en institution allerede har haft en række udgifter og herefter bliver ramt af investeringsloftet og dermed pålagt at tilpasse, udskyde eller standse en investering. Med ændringsforslaget (nr. 4) foreslås det, at undervisningsministeren skal fastsætte regler for, hvordan institutioner, der bliver pålagt at tilpasse, udskyde eller standse investeringer, kan blive kompenseret for dokumenterede merudgifter. Det gælder f.eks. hvis den manglende mulighed for investering vil medføre meromkostninger til leje eller midlertidig indretning af lokaler mv.

Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) nfmd. Pernille Bendixen (DF) Marlene Harpsøe (DF) Dorthe Ullemose (DF) Alex Ahrendtsen (DF) Marie Krarup (DF) Anni Matthiesen (V) Peter Juel Jensen (V) Jan E. Jørgensen (V) Louise Schack Elholm (V) Carl Holst (V) Jane Heitmann (V) Henrik Dahl (LA) Laura Lindahl (LA) Brigitte Klintskov Jerkel (KF) Annette Lind (S) Daniel Toft Jakobsen (S) Jan Johansen (S) Julie Skovsby (S) Mattias Tesfaye (S) Pernille Rosenkrantz-Theil (S) fmd. Pernille Schnoor (ALT) Bruno Jerup (EL) Jakob Sølvhøj (EL) Carolina Magdalene Maier (ALT) Torsten Gejl (ALT) Lotte Rod (RV) Marianne Jelved (RV) Jacob Mark (SF)

Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.