L 182 A Forslag til lov om ændring af lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, momsloven, tinglysningsafgiftsloven, toldloven og forskellige andre love.

(Tilretning af elpatronordningen, betalingspligt for moms ved tvangsauktionssalg, adgang til tilbagebetaling af tinglysningsafgift ved tastefejl, ændring af sikkerhedsstillelsesordningen for potentiel toldskyld m.v.).

Af: Skatteminister Karsten Lauritzen (V)
Udvalg: Skatteudvalget
Samling: 2016-17
Status: Stadfæstet

Lovforslag som optrykt efter 2. behandling

Optrykt: 09-05-2017

Optrykt: 09-05-2017

Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 9. maj 2017

20161_l182a_efter_2behandling.pdf
Html-version

Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 9. maj 2017

Forslag

til

Lov om ændring af lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, momsloven, tinglysningsafgiftsloven, toldloven og forskellige andre love1)

(Tilretning af elpatronordningen, betalingspligt for moms ved tvangsauktionssalg, adgang til tilbagebetaling af tinglysningsafgift ved tastefejl, ændring af sikkerhedsstillelsesordningen for potentiel toldskyld m.v.)

§ 1

I lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, jf. lovbekendtgørelse nr. 321 af 4. april 2011, som ændret bl.a. ved § 5 i lov nr. 1564 af 21. december 2010 og § 2 i lov nr. 903 af 4. juli 2013 og senest ved § 1 i lov nr. 1558 af 13. december 2016, foretages følgende ændringer:

1. I § 7, stk. 6, 1. pkt., ændres »Momsregistrerede varmeproducenter« til: »Varmeproducenter«, og »den momsregistrerede virksomhed« ændres til: »virksomheden«.

2. I § 7 b, stk. 1, 1. pkt., ændres »Momsregistrerede varmeproducenter« til: »Varmeproducenter«, og to steder ændres »den momsregistrerede virksomhed« til: »virksomheden«.

§ 2

I lov om afgift af elektricitet, jf. lovbekendtgørelse nr. 308 af 24. marts 2017, som ændret ved § 1 i lov nr. 722 af 25. juni 2010, § 1 i lov nr. 1564 af 21. december 2010, § 3 i lov nr. 903 af 4. juli 2013 og § 1 i lov nr. 578 af 4. maj 2015, foretages følgende ændringer:

1. I § 11, stk. 16, 1. pkt., ændres »Momsregistrerede varmeproducenter« til: »Varmeproducenter«, og »den momsregistrerede virksomhed« ændres til: »virksomheden«.

2. I § 11 f, stk. 1, 1. pkt., ændres »Momsregistrerede varmeproducenter« til: »Varmeproducenter«, og to steder ændres »den momsregistrerede virksomhed« til: »virksomheden«.

§ 3

I lov om afgift af naturgas og bygas m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 312 af 1. april 2011, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 1564 af 21. december 2010 og § 2 i lov nr. 555 af 2. juni 2014 og senest ved § 3 i lov nr. 1558 af 13. december 2016, foretages følgende ændringer:

1. I § 8, stk. 4, 1. pkt., ændres »Momsregistrerede varmeproducenter« til: »Varmeproducenter«, og »den momsregistrerede virksomhed« ændres til: »virksomheden«.

2. I § 8 a, stk. 1, 1. pkt., ændres »Momsregistrerede varmeproducenter« til: »Varmeproducenter«, og to steder ændres »den momsregistrerede virksomhed« til: »virksomheden«.

§ 4

I lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1080 af 3. september 2015, som ændret ved § 3 i lov nr. 1564 af 21. december 2010, § 7 i lov nr. 1893 af 29. december 2015 og § 4 i lov nr. 1558 af 13. december 2016, foretages følgende ændringer:

1. I § 7, stk. 3, 1. pkt., ændres »Momsregistrerede varmeproducenter« til: »Varmeproducenter«, og »den momsregistrerede virksomhed« ændres til: »virksomheden«.

2. I § 7 b, stk. 1, 1. pkt., ændres »Momsregistrerede varmeproducenter« til: »Varmeproducenter«, og to steder ændres »den momsregistrerede virksomhed« til: »virksomheden«.

§ 5

I lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1118 af 26. september 2014, som ændret bl.a. ved § 4 i lov nr. 1564 af 21. december 2010 og senest ved § 7 i lov nr. 1558 af 13. december 2016, foretages følgende ændringer:

1. I § 9, stk. 4, 1. pkt., ændres »Momsregistrerede varmeproducenter« til: »Varmeproducenter«, og »den momsregistrerede virksomhed« ændres til: »virksomheden«.

2. I § 9 a, stk. 1, 1. pkt., ændres »Momsregistrerede varmeproducenter« til: »Varmeproducenter«, og to steder ændres »den momsregistrerede virksomhed« til: »virksomheden«.

§ 6

I momsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 760 af 21. juni 2016, foretages følgende ændringer:

1. Efter § 46 a indsættes i kapitel 11:

»§ 46 b. Betaling af afgift påhviler fogedretterne eller autoriserede auktionsledere ved afgiftspligtige leverancer, der foretages ved tvangsauktion.

Stk. 2. Fogedretter og autoriserede auktionsledere skal indberette oplysninger om de foretagne tvangsauktioner, der er omfattet af stk. 1, og indbetale afgiften inden 8 uger efter auktionens slutning til told- og skatteforvaltningen. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for, hvilke oplysninger fogedretter og autoriserede auktionsledere skal indberette til told- og skatteforvaltningen, herunder hvordan oplysninger skal indberettes.

Stk. 3. Rekvirenten af en tvangsauktion hæfter solidarisk for betaling af afgiften med den afgiftspligtige person, hvis faste ejendom, medfølgende løsøre eller separate løsøre sælges på tvangsauktion, når rekvirenten forsætligt eller groft uagtsomt afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger om tvangsauktionens afgiftsmæssige behandling.

Stk. 4. Stk. 1-3 gælder ikke, hvis tvangsauktionssalget sker fra et fællesbo m.v., der behandles ved bobehandler, et dødsbo, der behandles ved bobestyrer, eller et konkursbo, eller i tilfælde, hvor den afgiftspligtige person, hvis faste ejendom, medfølgende løsøre eller separate løsøre sælges på tvangsauktion, er under rekonstruktionsbehandling.«

2. I § 64, stk. 1, 1. pkt., ændres »fristerne for afregning af« til: »angivelsesfristen for«.

3. I § 81, stk. 1, nr. 6, ændres »herpå.« til: »herpå, eller«.

4. I § 81, stk. 1, indsættes som nr. 7:

»7) i forbindelse med tvangsauktioner afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger om tvangsauktionssalgets afgiftsmæssige behandling.«

§ 7

I lov om afgift af svovl, jf. lovbekendtgørelse nr. 335 af 18. marts 2015, som ændret ved § 8 i lov nr. 1893 af 29. december 2015 og § 9 i lov nr. 1558 af 13. december 2016, foretages følgende ændring:

1. I § 33, stk. 10, 1. pkt., ændres »stk. 3 og 4« til: »stk. 1-9«.

§ 8

I tinglysningsafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 462 af 14. maj 2007, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 519 af 28. maj 2013 og senest ved § 5 i lov nr. 1721 af 27. december 2016, foretages følgende ændringer:

1. I § 23, stk. 1, nr. 4, 1. pkt., ændres »åbenbar« til »åbenbart«.

2. I § 23, stk. 1, indsættes som nr. 5 og 6:

»5) Et tinglyst ejerskifte af fast ejendom er aflyst, som følge af at der ved tinglysningen af ejerskiftet er sket en åbenbart fejlagtig identifikation af den faste ejendom. Anmodning om godtgørelse skal indgives, senest 1 måned efter at den fejlagtige identifikation er berigtiget ved fornyet tinglysning.

6) Et ejerskifte af fast ejendom er tinglyst med henblik på at korrigere en åbenbart fejlagtig identifikation af den faste ejendom, som er sket ved en tidligere tinglysning. Anmodning om godtgørelse skal indgives, senest 1 måned efter at den korrigerende tinglysning er sket.«

§ 9

I toldloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1223 af 20. september 2016, som ændret ved § 2 i lov nr. 1881 af 29. december 2015, foretages følgende ændringer:

1. I § 13, 1. pkt., indsættes efter »Overskrides fristen fastsat i EU toldkodeksens artikel 149«: »eller i artikel 146 i den delegerede forordning (EU) 2015/2446, jf. EU-toldkodeksens artikel 168«.

2. I § 29, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »§ 30 eller § 33, stk. 4«: », og retten til at deltage i SKATs sikkerhedsstillelsesordning for potentiel toldskyld, jf. § 30, stk. 3, nr. 1«.

3. I § 38, 1. pkt., indsættes efter »§ 33, stk. 4«: », og retten til at deltage i SKATs sikkerhedsstillelsesordning for potentiel toldskyld, jf. § 30, stk. 3, nr. 1«.

§ 10

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2017.

Stk. 2. § 8 finder anvendelse på ejerskifter af fast ejendom, som er anmeldt til tinglysning fra og med den 1. juli 2014. Fristen på 1 måned i tinglysningsafgiftsloven § 23, stk. 1, nr. 5, 2. pkt., og nr. 6, 2. pkt., som affattet ved denne lovs § 8, nr. 2, løber fra og med den 1. august 2017 for ting­lysninger af ejerskifte af fast ejendom, som er anmeldt til tinglysning fra og med den 1. juli 2014 til og med den 30. juni 2017.

Stk. 3. §§ 1-5 har virkning fra og med den 1. november 2011.

Officielle noter

1) Loven har som udkast været notificeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/1535/EU om en informationsprocedure med hensyn til tekniske forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester (kodifikation).