L 180 Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning, lov om fremme af vedvarende energi, lov om naturgasforsyning og lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold.

(Økonomisk regulering af netvirksomheder, skærpelse af netvirksomheders særskilte identitet, ophævelse af støtteordninger for elektricitet fra særlige anlæg, der anvender biomasse som energikilde, og opkrævning af betaling for myndighedsbehandling m.v.).

Af: Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V)
Udvalg: Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Samling: 2016-17
Status: Stadfæstet

Lovforslag som fremsat

Fremsat: 29-03-2017

Fremsat den 29. marts 2017 af energi-, forsynings- og klimaministeren (Lars Christian Lilleholt)

20161_l180_som_fremsat.pdf
Html-version

Fremsat den 29. marts 2017 af energi-, forsynings- og klimaministeren (Lars Christian Lilleholt)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om elforsyning, lov om fremme af vedvarende energi, lov om naturgasforsyning og lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold1)

(Økonomisk regulering af netvirksomheder, skærpelse af netvirksomheders særskilte identitet, ophævelse af støtteordninger for elektricitet fra særlige anlæg, der anvender biomasse som energikilde, og opkrævning af betaling for myndighedsbehandling m.v.)

§ 1

I lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 418 af 25. april 2016, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 1755 af 27. december 2016 og senest ved § 1 i lov nr. 1756 af 27. december 2016, foretages følgende ændringer:

1. I § 4, stk. 1, 1. pkt., udgår »netvirksomhed med færre end 100.000 tilsluttede forbrugere og«.

2. I § 4, stk. 5, udgår »netvirksomheder og« og »netvirksomhed eller«.

3. § 5, nr. 2, ophæves.

Nr. 3-11 bliver herefter nr. 2-10.

4. § 5, nr. 11, der bliver nr. 10, ophæves.

Nr. 12-23 bliver herefter nr. 10-21.

5. I § 19 a, stk. 1, udgår », jf. dog §§ 19 b og 19 c«.

6. §§ 19 b og 19 c ophæves.

7. § 19 d, stk. 1, affattes således:

»Efter forudgående ansøgning certificerer Energitilsynet transmissionsvirksomheder, hvis de opfylder kravene om ejermæssig adskillelse, jf. § 19 a.«

8. I § 19 d, stk. 2 og 3, og stk. 4, nr. 2, ændres »§§ 19 a-19 c og regler udstedt i medfør heraf« til: »§ 19 a«.

9. § 20 b affattes således:

»§ 20 b. Netvirksomheder skal være identitetsmæssigt adskilt fra virksomheder, som er vertikalt integreret med netvirksomheden, jf. dog stk. 2 og 3, og sikre, at der ikke i øvrigt i den vertikalt integrerede netvirksomheds kommunikationsarbejde og identitetsstrategier skabes uklarhed om netvirksomhedens særskilte identitet.

Stk. 2. Netvirksomheder skal herudover sikre, at andre, der udfører opgaver for netvirksomheden, ved opgavens udførelse anvender en identitet, som adskiller sig fra de identiteter, som i øvrigt anvendes af virksomheder, som er vertikalt integreret med netvirksomheden, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Kravet om identitetsmæssig adskillelse i stk. 1 og 2 gælder ikke i forhold til virksomheder, der udøver net- eller naturgasdistributionsvirksomhed, virksomhed med fremføring af opvarmet vand eller damp, eller virksomhed, som er omfattet af § 2, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold.

Stk. 4. Energitilsynet fører tilsyn med overholdelsen af kravene i stk. 1-3.

Stk. 5. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte regler om, hvilke andre aktiviteter der kan udøves i virksomheder, som ikke er identitetsmæssigt adskilt fra netvirksomheden efter stk. 3.«

10. § 22, stk. 8, 3. pkt., ophæves.

11. I § 26 a, stk. 1, ændres »19 a-19 c, § 20« til: »19 a og 20«.

12. I § 27 c, stk. 8, 2. pkt., udgår »og 5«.

13. § 47, stk. 5, ophæves.

Stk. 6 bliver herefter stk. 5.

14. §§ 69-70 a ophæves og i stedet indsættes:

»§ 69. Priser for ydelser fra netvirksomheder fastsættes i overensstemmelse med en indtægtsramme, som Energitilsynet årligt fastsætter for hver netvirksomhed med henblik på dækning af netvirksomhedens omkostninger ved en effektiv drift af den bevillingspligtige aktivitet og forrentning af den investerede kapital.

Stk. 2. En netvirksomheds indtægtsramme udgør det højeste beløb, som netvirksomheden i et kalenderår kan oppebære ved indtægter fra drift af sin bevillingspligtige aktivitet. Den årlige indtægtsramme fastsættes med udgangspunkt i en 5-årig reguleringsperiode, jf. dog stk. 7.

Stk. 3. En netvirksomheds indtægtsramme fastsættes på baggrund af en omkostningsramme og en forrentningsramme, som indregnes efter regler fastsat i medfør af stk. 5, og en række beløbsmæssige justeringer efter stk. 4, som ligeledes indregnes efter regler fastsat i medfør af stk. 5.

Stk. 4. Ved fastsættelse af indtægtsrammen foretages følgende beløbsmæssige justeringer uden for omkostnings- og forrentningsrammerne:

1) Fradrag som følge af effektiviseringskrav, utilstrækkelig leveringskvalitet og bindende midlertidige prisnedsættelser, jf. § 72 b, stk. 1, 3. pkt.

2) Forhøjelser til dækning af omkostninger til nettab og energispareindsatsen, jf. § 22, stk. 1, nr. 5.

3) Justeringer til dækning af en netvirksomheds tab som følge af en elhandelsvirksomheds manglende betaling af beløb, der er faktureret i henhold til § 72 d, stk. 1, 1. og 2. pkt.

Stk. 5. Energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter regler om indtægtsrammen og de elementer, som indgår heri. Der fastsættes bl.a. regler om følgende:

1) Hvilke indtægter, som omfattes af en indtægtsramme, og hvilke omkostninger en indtægtsramme dækker, herunder indtægter og omkostninger knyttet til den bevillingspligtige aktivitet, som regnskabsmæssigt indgår og bogføres i andre virksomheder.

2) Fastsættelse og justering af omkostningsrammen.

3) Fastsættelse og justering af forrentningsrammen, herunder fastsættelse af aktivbaser og beregning og fastsættelse af forrentningssatser.

4) Beregning af driftsmæssige afskrivninger.

5) Fastsættelse af generelle og individuelle effektiviseringskrav, herunder ved benchmarking.

6) Mål for leveringskvalitet og økonomiske konsekvenser af manglende overholdelse heraf.

7) Indregning af bindende midlertidige prisnedsættelser.

8) Indregning af omkostninger til nettab.

9) Indregning af indtægter og omkostninger knyttet til netvirksomhedernes energispareindsats.

10) Indregning af tab som følge af en elhandelsvirksomheds manglende betaling af beløb, der er faktureret i henhold til § 72 d, stk. 1, 1. og 2. pkt.

Stk. 6. Energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter endvidere regler om opgørelse og afvikling af differencer mellem en netvirksomheds indtægtsramme og indtægter og i forhold til dækning af netvirksomhedens omkostninger til energispareforpligtelser.

Stk. 7. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte regler om, at den 5-årige reguleringsperiode, jf. stk. 2, 2. pkt., kan forlænges for den enkelte netvirksomhed med henblik på at opnå væsentlige og varige effektiviseringer.

Stk. 8. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan endvidere fastsætte regler om, at Energitilsynet for netvirksomhedens regning kan indhente uafhængig ekstern bistand til brug for fastsættelse af indtægtsrammen eller elementer, som indgår heri, og til brug for vurdering af, om en reguleringsperiode skal forlænges.

§ 69 a. Priser for ydelser fra en netvirksomhed må ikke stige som følge af det vederlag, der erlægges ved overdragelse af virksomheder.

§ 69 b. Netvirksomheder skal uanset ejerforhold og juridisk status udarbejde årsrapporter og lade disse revidere efter årsregnskabslovens regler for aktieselskaber, jf. § 7, stk. 1, nr. 2-4, i årsregnskabsloven. Årsrapporterne skal være offentligt tilgængelige.

Stk. 2. Netvirksomheder skal udarbejde, lade revidere og indsende årlige reguleringsregnskaber for de bevillingspligtige aktiviteter til Energitilsynet. Energitilsynet offentliggør reguleringsregnskaberne.

Stk. 3. Energitilsynet fastsætter regler om netvirksomheders reguleringsregnskaber efter stk. 2, herunder regler om indhold, revision og frister for indsendelse.

§ 69 c. Netvirksomheder skal opbevare regnskabsmateriale for 2004 og for hvert regnskabsår fra 2012 til udgangen af det regnskabsår, som følger efter udløbet af den efterfølgende reguleringsperiode, jf. § 69, stk. 2, 2. pkt., og regler fastsat i medfør af § 69, stk. 7. Ved fastlæggelsen af den efterfølgende reguleringsperiode i forhold til regnskabsårene 2004 og 2012-2017 anses årene før 2018 som en reguleringsperiode.

Stk. 2. Opbevaring af regnskabsmateriale skal ske i overensstemmelse med reglerne i bogføringsloven.«

15. § 71, stk. 1, 2. pkt., affattes således:

»Priser for ydelser efter 1. pkt. må ikke stige som følge af det vederlag, der erlægges ved overdragelse af virksomheder.«

16. Efter § 71 indsættes:

Ȥ 71 a. Energinet.dk betaler i 2017 54,2 mio. kr. til Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet.

Stk. 2. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte regler om betaling og opkrævning af beløbet hos Energinet.dk, jf. stk. 1.«

17. § 74 ophæves.

18. I § 74 a ændres »§§ 69-71, 73 a og 74« til: »§§ 71 og 73 a«.

19. § 76, stk. 1, nr. 5, ophæves.

Nr. 6 og 7 bliver herefter nr. 5 og 6.

20. I § 76, stk. 1, nr. 6, der bliver nr. 5, udgår », budgetter«, og »§ 70« ændres til: »§ 69«.

21. I § 87, stk. 1, nr. 10, indsættes efter »§ 19 a, stk. 8,«: »§ 69 b, stk. 1, § 69 c,«.

22. Efter § 87 b indsættes:

»§ 87 c. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder § 20 b, stk. 1.«

§ 2

I lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 1288 af 27. oktober 2016, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 576 af 18. juni 2012, lov nr. 1877 af 29. december 2015, § 1 i lov nr. 1705 af 23. december 2016 og senest ved § 2 i lov nr. 1756 af 27. december 2016, foretages følgende ændringer:

1. I § 43 e, stk. 6, ændres »stk. 1-3,« til: »stk. 1-3 og«, og »og § 44, stk. 4,« udgår.

2. § 44, stk. 2-5, ophæves og i stedet indsættes:

»Stk. 2. For elektricitet fremstillet på anlæg med en installeret effekt på 6 kW eller derunder, som er nettilsluttet den 20. november 2012 eller senere, og som alene anvender energikilder omfattet af stk. 1, ydes pristillæg i henhold til § 43 a, stk. 7, jf. dog stk. 3.«

Stk. 6 bliver herefter stk. 3.

3. I § 44, stk. 6, 1. pkt., der bliver stk. 3, 1. pkt., udgår »valg af«.

4. I § 44, stk. 6, 1. og 2. pkt., der bliver stk. 3, 1. og 2. pkt., ændres »stk. 5« til: »stk. 2«.

5. I § 50, stk. 4, 1. pkt., udgår »§ 44, stk. 3,«.

6. I § 51, stk. 2, nr. 1, udgår »og 5«.

7. I § 51, stk. 4, 1. pkt., ændres »§ 44, stk. 5,« til: »§ 44, stk. 2,«.

8. I § 52, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 44, stk. 2 og 5,«: til »§ 44, stk. 2,«.

9. Efter § 58 a indsættes:

Ȥ 58 b. Energinet.dk betaler i 2017 0,8 mio. kr. til Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet.

Stk. 2. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte regler om betaling og opkrævning af beløbet hos Energinet.dk, jf. stk. 1.«

10. I § 66, stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 44, stk. 6,« til: »§ 44, stk. 2 og 3,«.

§ 3

I lov om naturgasforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1157 af 6. september 2016, som ændret ved § 2 i lov nr. 466 af 18. maj 2011 og § 2 i lov nr. 1755 af 27. december 2016, foretages følgende ændring:

1. Efter § 44 indsættes i kapitel 8:

Ȥ 44 a. Energinet.dk betaler i 2017 22,3 mio. kr. til Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet.

Stk. 2. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte regler om betaling og opkrævning af beløbet hos Energinet.dk, jf. stk. 1.«

§ 4

I lov nr. 469 af 12. juni 2009 om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 132 af 16. februar 2016 og senest ved § 35 i lov nr. 1715 af 27. december 2016, foretages følgende ændringer:

1. I § 10, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »årligt på finansloven«: »med mulighed for regulering på tillægsbevillingsloven«.

2. I § 10, stk. 1, indsættes som 3. pkt.:

»For 2017 udgør det samlede afgiftsbeløb, som vandselskaberne opkræves, dog 12,3 mio. kr. med mulighed for regulering på tillægsbevillingsloven.«

§ 5

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2017, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2. § 1, nr. 12, og § 2, nr. 1-8 og 10, træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende.

Stk. 3. § 1, nr. 3, 4, 14, 15 og 17-21, træder i kraft den 1. august 2017.

Stk. 4. § 1, nr. 10, træder i kraft den 1. januar 2018.

Stk. 5. § 1, nr. 3, 4, 15 og 17-20, samt §§ 69-69 b i lov om elforsyning som affattet ved denne lovs § 1, nr. 14, har virkning for netvirksomheders indtægtsrammer fra 2018. De hidtil gældende regler i § 5, nr. 2 og 11, §§ 69, 70, 70 a, 71, 74, 74 a og 76 i lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 418 af 25. april 2016, som ændret ved § 1, nr. 3, i lov nr. 1755 af 27. december 2016, finder anvendelse på netvirksomheders indtægtsrammer til og med 2017.

Stk. 6. Den identitetsmæssige adskillelse i § 20 b, stk. 1 og 2, i lov om elforsyning som affattet ved denne lovs § 1, nr. 9, skal være gennemført senest den 1. juli 2018. Navn og logo på tekniske installationer, herunder kabelskabe, vil dog først skulle udskiftes i forbindelse med udskiftning af det pågældende anlæg.

Stk. 7. Regler fastsat i medfør af §§ 69 og 70 i lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 418 af 25. april 2016 med senere ændringer, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af nye regler, dog ophæves bekendtgørelse nr. 1001 af 20. oktober 2011 om transmissionsvirksomheders og Energinet.dk's forpligtelser ved valg af ISO-optionen og certificering af Energinet.dk som uafhængig systemoperatør.

Stk. 8. Der kan ikke ydes pristillæg efter § 44, stk. 2, i lov om fremme af vedvarende energi, som affattet ved denne lovs § 2, nr. 2, selv om elproduktionsanlægget er nettilsluttet den 20. november 2012 eller senere, hvis de i § 4, stk. 4, nr. 1-3, i lov nr. 900 af 4. juli 2013, anførte forhold er til stede.

§ 6

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1.
Indledning
2.
Baggrund og hovedlinjer i lovforberedelsen
 
2.1.
Ny økonomisk regulering af netvirksomheder og skærpelse af netvirksomheders særskilte identitet
 
2.2.
Ophævelse af støtteordninger for elektricitet fra særlige anlæg, der anvender biomasse som energikilde
 
2.3.
Opkrævning af betaling for myndighedsbehandling m.v.
3.
Lovforslagets hovedpunkter
 
3.1.
Ny økonomisk regulering af netvirksomheder
  
3.1.1. Gældende ret
   
3.1.1.1.
 
Indtægtsrammer
    
3.1.1.1.1.
Fastsættelse af indtægtsrammer
    
3.1.1.1.2.
Op- og nedjusteringer af indtægtsrammer m.v.
    
3.1.1.1.3.
Differencer, herunder energisparedifferencer
   
3.1.1.2.
 
Forretningsloft og sammenhæng mellem indtægtsramme og forretningsloft
   
3.1.1.3.
 
Benchmarking af netvirksomhedernes økonomiske effektivitet og leveringskvalitet
   
3.1.1.4.
 
Krav til regnskabsføring m.v. og opbevaring af regnskabsmateriale
  
3.1.2. De enkelte elementer i den foreslåede økonomiske regulering af netvirksomhederne
   
3.1.2.1.
 
Overordnede rammer i den nye indtægtsrammeregulering
    
3.1.2.1.1.
El-reguleringsudvalgets anbefalinger og stemmeaftalen af 4. november 2016
    
3.1.2.1.2.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
   
3.1.2.2.
 
Fastsættelse af omkostningsrammer
    
3.1.2.2.1.
El-reguleringsudvalgets anbefalinger og stemmeaftalen af 4. november 2016
    
3.1.2.2.2.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
   
3.1.2.3.
 
Forrentningsrammer
    
3.1.2.3.1.
El-reguleringsudvalget og ekspertgruppens anbefalinger og stemmeaftalen af 4. november 2016
    
3.1.2.3.2.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
   
3.1.2.4.
 
Effektiviseringskrav
    
3.1.2.4.1.
El-reguleringsudvalget og ekspertgruppens anbefalinger og stemmeaftalen af 4. november 2016
    
3.1.2.4.2.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
   
3.1.2.5.
 
Leveringskvalitet
    
3.1.2.5.1.
El-reguleringsudvalgets anbefalinger og stemmeaftalen af 4. november 2016
    
3.1.2.5.2.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
   
3.1.2.6.
 
Nettab
    
3.1.2.6.1.
El-reguleringsudvalgets anbefalinger
    
3.1.2.6.2.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
   
3.1.2.7.
 
Bindende midlertidige prisnedsættelser, energispareindsatsen, tab pga. en elhandelsvirksomheds manglende betaling og differencer, herunder energisparedifferencer
    
3.1.2.7.1.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
   
3.1.2.8.
 
Regnskaber m.v. og opbevaring af regnskabsmateriale
    
3.1.2.8.1.
Energi- , Forsynings- og Klimaministeriets overvejelser og dne foreslåede ændring
 
3.2.
Skærpelse af netvirksomheders særskilte identitet
  
3.2.1. Gældende ret
  
3.2.2. El-reguleringsudvalgets anbefalinger
  
3.2.3. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
 
3.3.
Ophævelse af støtteordningerne for elektricitet fra særlige anlæg, der anvender biomasse som energikilde
  
3.3.1. Gældende ret
  
3.3.2. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
 
3.4.
Opkrævning af betaling for myndighedsbehandling m.v.
  
3.4.1. Gældende ret
  
3.4.2. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
4.
Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
5.
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
6.
Administrative konsekvenser for borgerne
7.
Miljømæssige konsekvenser
8.
Forholdet til EU-retten
9.
Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10.
Sammenfattende skema


1. Indledning

Lovforslaget indeholder forslag til ændringer af lov om elforsyning, lov om fremme af vedvarende energi (i det følgende benævnt VE-loven), lov om naturgasforsyning og lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold.

Den 4. november 2016 indgik den daværende regering (Venstre), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti »Stemmeaftale om økonomisk regulering af elnetvirksomhederne (En del af opfølgning på El-reguleringsudvalget anbefalinger til en fremtidssikret regulering af elsektoren)«. Stemmeaftalen er indgået i forlængelse af aftale om en vækstpakke af juni 2014 og det besluttede effektiviseringsmål på op til 600 mio. kr. i 2020.

Lovforslaget indeholder en række ændringer af lov om elforsyning, som udmønter stemmeaftalen. Lovforslaget følger dermed op på El-reguleringsudvalgets anbefalinger af 1. december 2014 om en ny økonomisk regulering af netvirksomhederne, herunder anbefalinger fra to ekspertgrupper, der blev nedsat som opfølgning på El-reguleringsudvalgets anbefalinger.

Lovforslaget følger også op på regeringens forslag til en ny økonomisk regulering af eldistributionssektoren, som fremgår af regeringens Forsyningsstrategi »Forsyning for fremtiden - en forsyningssektor for borgere og virksomheder« fra september 2016. Sammen med allerede gennemførte effektiviseringer realiserer lovforslaget det besluttede effektiviseringsmål på op til 600 mio. kr. i 2020.

Formålet med lovforslaget er at fastsætte rammer for en ny økonomisk regulering af netvirksomhederne i overensstemmelse med stemmeaftalen og forsyningsstrategiens afsnit om den økonomiske regulering af eldistributionssektoren. Disse rammer skal sikre en effektiv eldistributionssektor med rimelige priser for elforbrugerne og en fortsat høj forsyningssikkerhed. Herudover skal reguleringen understøtte en efterspørgsel af ny og effektiv teknologi.

Det foreslås på denne baggrund, at der ved lov fastsættes overordnede rammer for den nye økonomiske regulering af netvirksomhederne. Det foreslås endvidere, at energi-, forsynings- og klimaministeren inden for de foreslåede overordnede rammer bemyndiges til at fastsætte regler om indtægtsrammer og deres delelementer på bekendtgørelsesniveau. Det vurderes, at det er mest hensigtsmæssigt at fastsætte disse bestemmelser ved bekendtgørelse, da der er tale om en meget detaljeret og teknisk regulering samtidig med, at det inden for de foreslåede rammer vil give fleksibilitet til at tilpasse reguleringen til udviklingen i sektoren, uden at dette kræver lovændring.

Lovforslaget indeholder herudover en opfølgning på El-reguleringsudvalgets anbefaling om skærpelse af det gældende krav i lov om elforsyning om, at netvirksomhederne skal sikre, at der ikke skabes uklarhed om deres særskilte identitet. Formålet er at sikre, at netvirksomheder, der er vertikalt integreret, er identitetsmæssigt adskilt fra vertikalt integrerede konkurrenceudsatte virksomheder, herunder elhandelsvirksomheder. Forslaget skal således styrke konkurrencen i forhold til konkurrenceudsatte aktiviteter, herunder sikre mod visse former for indirekte markedsføring.

Lovforslaget indeholder endvidere forslag til en række ændringer i tilknytning til den nye økonomiske regulering, herunder konsekvensændringer. Bl.a. foreslås de alternative modeller til ejermæssig adskillelse af transmissionsvirksomhed fra produktions- og handelsaktiviteter ophævet. Kommuners adgang til at drive netvirksomhed med færre end 100.000 tilsluttede forbrugere i kommunen foreslås også ophævet, da denne bestemmelse ikke vurderes relevant længere. Kommuner vil fortsat kunne deltage i selskaber med begrænset ansvar, som varetager netvirksomhed. Lovforslaget indeholder desuden en ophævelse af reglen om afvikling af energisparedifferencer og vil fremover give mulighed for at fastsætte ændrede regler om afvikling af energisparedifferencer på bekendtgørelsesniveau.

Lovforslaget indeholder også af ordensmæssige hensyn en ophævelse af VE-lovens bestemmelser vedrørende to støtteordninger for elektricitet fra særlige elproduktionsanlæg, herunder stirlingmotorer, (herefter benævnt særlige anlæg), der anvender biomasse som energikilde. Forslaget er en konsekvens af, at ordningerne ikke er blevet anmeldt til og statsstøttegodkendt af Europa-Kommissionen, inden de blev sat i kraft. Der må derfor ikke ydes støtte efter de to støtteordninger. Støtteordningerne, hvoraf kun den ene har været anvendt og det i begrænset omfang, er blevet lukket med virkning for elektricitet produceret den 1. januar 2017 eller senere.

Endelig indeholder lovforslaget regler om, at Energinet.dk skal betale et fikseret beløb til Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet til dækning af omkostninger til løsning af opgaver i hhv. Energistyrelsen, Energitilsynet og Ankenævnet på Energiområdet indtil udgangen af 2017 og om opkrævning af et fikseret afgiftsbeløb inden for rammerne af lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold til dækning af de omkostninger Erhvervsministeriet har til Forsyningssekretariatets drift og opgavevaretagelse for 2017.

2. Baggrund og hovedlinjer i lovforberedelsen

2.1. Ny økonomisk regulering af netvirksomheder og skærpelse af netvirksomheders særskilte identitet

Som en del af energiaftalen af 22. marts 2012 mellem den daværende regering (Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti blev det besluttet at gennemføre et dybdegående eftersyn af reguleringen af den danske elforsyningssektor med henblik på at sikre incitamenter til grøn omstilling, omkostningseffektivitet, konkurrence og forbrugerbeskyttelse. Som opfølgning på aftalen blev El-reguleringsudvalget nedsat.

Udvalget, der bestod af branchens interessenter, sagkyndige, forbrugerrepræsentanter og myndigheder, offentliggjorde den 1. december 2014 sin rapport »En fremtidssikret regulering af elsektoren«, hvori udvalget kom med en analyse af den gældende regulering, samt en række anbefalinger til en ny regulering af elsektoren, herunder anbefalinger om en ny økonomisk regulering af netvirksomhederne og om skærpelse af krav om netvirksomheders særskilte identitet.

I forhold til netvirksomhedernes økonomiske regulering påpegede El-reguleringsudvalget en række uhensigtsmæssigheder ved den nuværende regulering, herunder manglende sammenhæng mellem virksomhedernes omkostninger og indtægtsrammer, uklare incitamenter til effektiviseringer og skæve investeringsincitamenter. El-reguleringsudvalget anbefalede på baggrund heraf, at der burde indføres en ny incitamentsbaseret økonomisk regulering. Udvalgets anbefalinger gennemgås i afsnit 3.1.2.

Stemmeaftalen af 4. november 2016 udgør den politiske opfølgning på El-reguleringsudvalgets anbefalinger om en ny økonomisk regulering med udgangspunkt i flerårige reguleringsperioder, hvor en netvirksomheds indtægtsramme opererer med en omkostnings- og en forrentningsramme, som er baseret på reelle udgifter og et markedsbaseret, risikojusteret afkast, individuelle og generelle effektiviseringskrav og en økonomisk sanktion ved utilstrækkelig leveringskvalitet.

Der er tale om elementer, som også indgår i regeringens Forsyningsstrategi.

Om det lovforberedende arbejde bemærkes i øvrigt, at der blev nedsat to tekniske ekspertgrupper som led i udmøntningen af El-reguleringsudvalgets anbefalinger. Den ene ekspertgruppe fik til opgave at udarbejde en indstilling til fastsættelse af forrentningen af netvirksomhedernes fremadrettede investeringer. Ekspertgruppen skulle tage udgangspunkt i et markedsmæssigt afkastkrav i form af en såkaldt WACC beregnet for en gennemsnitlig netvirksomhed. WACC er forkortelsen for den engelske betegnelse »Weighted Average Cost of Capital« - på dansk vægtede gennemsnitlige kapitalomkostninger. I WACC'en indgår både virksomhedens omkostninger finansieret af virksomhedens egenkapital og omkostninger finansieret af fremmedkapital. Ekspertgruppen har den 15. april 2016 afleveret sine anbefalinger til energi-, forsynings-, og klimaministeren.

Den anden ekspertgruppe fik til opgave at udarbejde en beskrivelse af de overordnede principper for den fremtidige model til benchmarking af netvirksomhedernes økonomiske effektivitet og en konkret benchmarkingmodel, der vil kunne danne grundlag for Energitilsynets tilsyn med netvirksomhedernes effektivitet og udmøntningen af individuelle effektiviseringskrav. Ved benchmarking forstås en sammenligning af netvirksomhedernes økonomiske effektivitet virksomhederne imellem.

Ekspertgruppen har i december 2015 afleveret en delrapport om principperne for den fremtidige benchmarking til energi-, forsynings- og klimaministeren. Ekspertgruppen har den 1. februar 2017 afleveret sin afsluttende benchmarkingrapport til Energitilsynet.

2.2. Ophævelse af støtteordninger for elektricitet fra særlige anlæg, der anvender biomasse som energikilde

De to støtteordninger, som foreslås ophævet i VE-loven, gælder for elektricitet produceret på særlige elproduktionsanlæg uanset installeret effekt, og som enten anvender biomasse alene eller sammen med andre brændsler. De blev vedtaget samtidigt med den dengang nye lov om fremme af vedvarende energi, jf. lov nr. 1392 af 27. december 2008, og trådte i kraft den 1. juni 2009 med virkning fra den 1. juli 2008, jf. bekendtgørelse nr. 413 af 17. maj 2009. I henhold til ordningerne skal der ydes en afregningspris på henholdsvis 81,4 øre pr. kWh (2016-niveau), og et fast pristillæg på 44,2 øre pr. kWh (2016-niveau). Det blev i forbindelse med en gennemgang af støtteordningerne for biomasse konstateret, at de to støtteordninger ikke var blevet anmeldt til og statsstøttegodkendt af Europa-Kommissionen.

Det er Energi-, Forsynings-, og Klimaministeriets vurdering, at støtteordningerne, hvis de blev anmeldt i deres nuværende form til Europa-Kommissionen, ikke ville blive godkendt efter de nugældende retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020, fordi de ikke opfylder kravene efter disse retningslinjer.

Primært på denne baggrund er støtteordningerne ikke blevet anmeldt, men lukket med virkning for elektricitet produceret den 1. januar 2017 eller senere.

Der er fortsat to støtteordninger i VE-loven, hvorefter der kan ansøges om støtte for elektricitet fra anlæg, der anvender biomasse som energikilde:

1) VE-lovens generelle støtteordning for elektricitet produceret ved afbrænding af biomasse. Denne støtteordning gælder for alle anlæg, uanset anlægstype, installeret effekt og om der anvendes biomasse alene eller sammen med andre brændsler. Ordningen blev statsstøttegodkendt af Europa-Kommissionen den 1. april 2009 (statsstøttesag N 359/2008).

2) Støtteordningen for elektricitet fra særlige anlæg med en installeret effekt på 6 kW eller derunder (herefter benævnt små særlige anlæg), der kun anvender biomasse. Ordningen blev statsstøttegodkendt af Europa-Kommissionen den 24. oktober 2014 (statsstøttesag SA. 36204 2013/N).

2.3. Opkrævning af betaling for myndighedsbehandling m.v.

Efter lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning og lov om fremme af vedvarende energi er der hjemmel til, at energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte regler om brugerbetaling. Betalingen dækker udgifter til sagsbehandling m.v. i Energistyrelsen, Energitilsynet og Ankenævnet på Energiområdet. Denne adgang til at opkræve gebyrer er udmøntet ved en række betalingsbekendtgørelser. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet har konstateret, at en stor del af disse beløb i praksis opkræves gennem tarifferne hos energiforbrugerne og ikke direkte fra de virksomheder, som modtager ydelser fra myndighederne. Efter bekendtgørelsernes regler betales gebyrerne således navnlig via Energinet.dk.

Opkrævningerne har derfor været suspenderet siden den 1. oktober 2016, indtil der er sikret fuld overensstemmelse mellem lovhjemler og opkrævninger.

Der er tale om lovbundne opgaver, og for en del opgavers vedkommende er der desuden tale om direktivforpligtelser. Opgaverne er derfor blevet varetaget uændret, selvom gebyropkrævninger er suspenderet.

Der er således et finansieringsbehov i forhold til de faktiske afholdte omkostninger fra den 1. oktober 2016 og fremefter.

Dette finansieringsbehov sikres varetaget ved lovforslaget.

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Ny økonomisk regulering af netvirksomheder

3.1.1. Gældende ret

Den gældende økonomiske regulering af netvirksomheder fremgår af §§ 69 og 70 i lov om elforsyning, hvor § 70 indeholder detaljerede regler om fastsættelse af indtægtsrammer. Der er fastsat regler med hjemmel i §§ 69 og 70, som udbygger lovreglerne. Det drejer sig særligt om bekendtgørelse nr. 195 af 4. marts 2016 om indtægtsrammer for netvirksomheder og regionale transmissionsvirksomheder omfattet af lov om elforsyning (herefter benævnt indtægtsrammebekendtgørelsen). §§ 69 og 70 i lov om elforsyning og indtægtsrammebekendtgørelsen omfatter også den økonomiske regulering af de såkaldte regionale transmissionsvirksomheder, dvs. virksomheder med bevilling til transmissionsnet. Der fandtes tidligere en række regionale transmissionsvirksomheder. De er imidlertid blevet solgt til Energinet.dk og er herefter underlagt den økonomiske regulering, der gælder for Energinet.dk og dennes helejede datterselskaber, jf. §§ 70 a og 71 i lov om elforsyning. §§ 69 og 70 har derfor mistet deres betydning i forhold til transmissionsvirksomheder.

Efter de gældende regler består den økonomiske regulering af netvirksomhederne herefter grundlæggende af tre mekanismer:

1) En indtægtsramme, som fastsætter den overordnede ramme for en netvirksomheds driftsindtægter. En netvirksomhed må ikke oppebære højere indtægter, end virksomhedens indtægtsramme tilsiger.

2) Et forrentningsloft, som fastsætter den maksimale forrentning, en netvirksomhed kan opnå. Uanset størrelsen af netvirksomhedens indtægtsramme, kan virksomheden ikke opnå en forrentning af netaktiverne, tillagt en omsætningskapital på 2 pct., som er højere end det fastsatte forrentningsloft. Overskrider netvirksomheden forrentningsloftet, resulterer dette i en permanent nedsættelse af virksomhedens indtægtsramme.

3) Benchmarking, som sammenligner netvirksomhedernes økonomiske effektivitet virksomhederne imellem. Såfremt netvirksomheden er ineffektiv i forhold til de mest effektive netvirksomheder, bliver netvirksomheden pålagt krav om effektivisering. Kravet udmøntes som en permanent reduktion af en netvirksomheds indtægtsramme.

De tre mekanismer fungerer som udgangspunkt uafhængigt af hinanden, men har gensidige påvirkninger. De følgende afsnit indeholder en mere detaljeret beskrivelse af mekanismerne, deres retsgrundlag og samspil.

Reguleringen indeholder herudover enkelte andre regler. Det fremgår således af § 69, stk. 1, 4. pkt., i lov om elforsyning, at priser ikke må stige som følge af det vederlag, der erlægges ved overdragelse af virksomheder. Endvidere må kommuner ikke yde tilskud til kommunal netvirksomhed, som ikke drives i selskaber med begrænset ansvar, jf. § 70, stk. 14, i lov om elforsyning. Endelig indeholder loven i § 69, stk. 2, 3. pkt., en bemyndigelsesbestemmelse i forhold til regnskabsføring m.v. og i § 70, stk. 12, en regel om opbevaring af regnskabsmateriale, som også vil blive gennemgået nedenfor.

3.1.1.1. Indtægtsrammer

3.1.1.1.1. Fastsættelse af indtægtsrammer

Den gældende indtægtsrammeregulering bygger på den forudsætning, at en netvirksomheds årlige indtægtsramme fastsættes med udgangspunkt i netvirksomhedens driftsmæssige indtægter i 2004, jf. § 70, stk. 2 og 10, i lov om elforsyning. En netvirksomheds tariffer i faste priser må, regnet som et gennemsnit, som udgangspunkt ikke stige i forhold til virksomhedens tariffer den 1. januar 2004. Indtægtsrammen kan justeres under forskellige omstændigheder, jf. afsnit 3.1.1.1.2. nedenfor.

Indtægtsrammen fastsættes med henblik på dækning af omkostninger ved effektiv drift, jf. § 70, stk. 1, 2. pkt. Omkostningerne fremgår af § 69, stk. 1, i lov om elforsyning, hvorefter priserne for ydelser fra de kollektive elforsyningsvirksomheder fastsættes under hensyntagen til virksomhedernes nødvendige omkostninger til indkøb af energi, lønninger, tjenesteydelser, administration, vedligeholdelse, andre driftsomkostninger og afskrivninger samt forrentning af kapital. Ved nødvendige omkostninger forstås omkostninger, som virksomheden afholder ud fra driftsøkonomiske overvejelser med henblik på at opretholde en effektiv drift, herunder også omkostninger til dækning eller imødegåelse af tab på debitorer. Det fremgår endvidere af § 69, stk. 1, 3. pkt., at der også skal tages hensyn til udgifter, som afholdes som følge af, at en netvirksomhed hæfter for gældsforpligtelser stiftet inden den 1. januar 2000. Bestemmelsen nævner også muligheden for at indregne udgifter som følge af visse nærmere angivne ældre sikkerhedsstillelser.

Efter § 70, stk. 1, 3. pkt., omfatter omkostningerne, der er nævnt i § 69, også omkostninger knyttet til den bevillingspligtige aktivitet, som regnskabsmæssigt indgår og bogføres i andre virksomheder end den bevillingshavende netvirksomhed, ligesom indtægtsrammen omfatter de tilhørende indtægter.

Ved fastsættelse af en netvirksomheds indtægtsramme skal der også tages hensyn til andre indtægter, som netvirksomheden opnår ved driften af den bevillingspligtige virksomhed. Herved forstås indtægter, som opnås ved en netvirksomheds salg til andre af ydelser i tilknytning til den bevillingspligtige aktivitet, og som ikke er omfattet af den bevillingspligtige aktivitet, så længe de dermed forbundne omkostninger bæres af den bevillingspligtige aktivitet som nødvendige omkostninger, jf. § 69, stk. 1, 1. pkt., jf. § 5, nr. 2, i lov om elforsyning.

En netvirksomheds anlæg, som er ændret af hensyn til tredjemand og betalt af denne, indgår ikke i netvirksomhedens indtægtsrammer eller afskrivningsgrundlag, jf. § 70, stk. 7.

3.1.1.1.2. Op- og nedjusteringer af indtægtsrammerne m.v.

Indtægtsrammerne justeres i forhold til leveret mængde elektricitet i 2004 og i op- eller nedadgående retning på baggrund af en række andre forhold, der fremgår af § 70, stk. 2-11 og 13, i lov om elforsyning, kapitel 4 i indtægtsrammebekendtgørelsen, § 9 i bekendtgørelse nr. 1358 af 3. december 2013 om fjernaflæste elmålere og måling af elektricitet i slutforbruget og § 19 i bekendtgørelse nr. 830 af 27. juni 2016 om energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder (herefter benævnt energisparebekendtgørelsen).

Indtægtsrammerne kan eksempelvis forhøjes som følge af

- pristalsudviklingen, jf. § 70, stk. 2, 2. pkt., i lov om elforsyning,

- nødvendige nyinvesteringer, jf. § 70, stk. 2 og 4, i lov om elforsyning, herunder kabellægning af luftledninger, der gennemføres af hensyn til forsyningssikkerheden,

- tab som følge af en elhandelsvirksomheds manglende betaling, jf. § 70, stk. 3, i lov om elforsyning,

- væsentligt øgede omkostninger som følge af pålæg fra myndigheder, jf. § 70, stk. 8, i lov om elforsyning,

- væsentligt øgede omkostninger til nettab som følge af stigende elpriser, jf. § 70, stk. 6, i lov om elforsyning,

- overtagelse af anlæg fra en virksomhed, der ikke er underlagt indtægtsrammereguleringen, jf. § 70, stk. 9, 2. pkt., i lov om elforsyning,

- udskiftning og opgradering af elmålere til fjernaflæste elmålere, fremskyndelse af investeringer i fjernaflæste elmålere og indsendelse af timemålte forbrugsdata til datahubben, jf. § 9 i bekendtgørelse nr. 1358 af 3. december 2013 om fjernaflæste elmålere og måling af elektricitet i slutforbruget, og

- omkostninger til energispareindsatsen, jf. § 19 i energisparebekendtgørelsen.

Indtægtsrammerne kan eksempelvis sænkes som følge af

- bortfald af andre indtægter ved driften af den bevillingspligtige aktivitet, jf. § 69, stk. 1, i lov om elforsyning,

- pristalsudviklingen, jf. § 70, stk. 2, 2. pkt.,

- indhentet tab som følge af en elhandelsvirksomheds manglende betaling, jf. § 70, stk. 3, i lov om elforsyning,

- overskridelse af forrentningsloftet, jf. § 70, stk. 5, i lov om elforsyning,

- væsentligt mindre omkostninger til nettab som følge af faldende elpriser, jf. § 70, stk. 6, i lov om elforsyning,

- effektiviseringspålæg, jf. § 70, stk. 10 og 11, i lov om elforsyning,

- bortfald eller reduktion af myndighedskrav, der fører til en væsentlig reduktion af en netvirksomheds omkostninger, jf. indtægtsrammebekendtgørelsens § 13, stk. 1, nr. 1, jf. § 16, stk. 5, og

- bindende midlertidige prisnedsættelser, der er nævnt i § 72 b, stk. 1, 3. pkt., i lov om elforsyning, jf. indtægtsrammebekendtgørelsens § 22.

Afhængigt af hvilke omkostninger, der er tale om, vil justeringerne enten være midlertidige eller varige.

Herudover indeholder § 70, stk. 13, i lov om elforsyning særlige dispensationsmuligheder. Energitilsynet kan således give en varig forhøjelse af indtægtsrammen for en virksomhed, som kan dokumentere, at den aktuelt ikke inden for sin indtægtsramme kan dække sine omkostninger og afskrivninger ved effektiv drift, fordi indtægtsrammen er lav som følge af særligt lave indtægter i 2004. Energitilsynet kan endvidere give en midlertidig forhøjelse af indtægtsrammen for en virksomhed, der aktuelt ikke kan varetage sine forpligtelser som følge af pludseligt opståede hændelser, idet der ved beregningen af forhøjelsen tages hensyn til mulig lånefinansiering.

I forhold til en netvirksomheds omkostninger til energispareindsatsen bemærkes i øvrigt, at indtægtsrammebekendtgørelsen også indeholder regler, som omhandler de økonomiske forhold vedrørende netvirksomhedernes energibesparende aktiviteter. Efter reglerne i indtægtsrammebekendtgørelsen skal netvirksomheder navnligt redegøre for omkostninger og indtægter knyttet til energibesparende aktiviteter i regnskabsåret, herunder afvikling af for meget eller for lidt opkrævede beløb fra tidligere regnskabsår.

3.1.1.1.3. Differencer, herunder energisparedifferencer

En netvirksomheds indtægter vil normalt ikke kunne ramme virksomhedens indtægtsramme præcist. I det omfang en netvirksomheds faktiske indtægter afviger fra de maksimale driftsmæssige indtægter, der er tilladt efter den pågældende virksomheds indtægtsramme, opstår en såkaldt difference i enten netvirksomhedens eller elforbrugernes favør. Det betragtes som en difference i elforbrugernes favør, når der er opkrævet for meget hos elhandelsvirksomhederne. Håndtering af differencer er ikke reguleret på lovniveau, men i indtægtsrammebekendtgørelsen.

Differencer i elforbrugernes favør afvikles inklusive en strafrente, der bliver pålagt netvirksomhederne. Differencer i netvirksomhedens favør kan afvikles, men netvirksomhederne kan også give afkald på tilgodehavendet. Afvikling af differencerne, herunder af differencer i virksomhedens favør, som virksomheden helt eller delvist ønsker at opkræve, skal ske efter en afviklingsplan og inden for 2 år efter det reguleringsår, hvor differencerne er opstået. Hvis der er tale om differencer i elforbrugernes favør, skal planen godkendes af Energitilsynet.

Det fremgår endvidere af den gældende bestemmelse i § 22, stk. 8, 3. pkt., i lov om elforsyning, at for lidt henholdsvis for meget opkrævet beløb i forbindelse med en netvirksomheds håndtering af energispareindsatsen (energisparedifferencer) reguleres via midlertidige prisændringer i det følgende regnskabsår.

3.1.1.2. Forrentningsloft og sammenhæng mellem indtægtsramme og forrentningsloft

En netvirksomheds maksimalt tilladte driftsoverskud, forrentningen af den nødvendige kapital, er begrænset af et forrentningsloft, jf. § 70, stk. 5, i lov om elforsyning. Der er tale et regulatorisk kapitalbegreb.

Forrentningsloftet er fastsat til en forrentning svarende til den lange byggeobligationsrente (herefter benævnt den lange obligationsrente) tillagt 1 procentpoint. Forrentningen beregnes af virksomhedens netaktiver tillagt 2 pct. omsætningskapital. Netaktiver er i den gældende regulering kollektive elforsyningsnet samt grunde og bygninger til brug for strømførende anlæg, hvortil henregnes f.eks. netstationer med tilhørende bygninger og grunde og målere, men ikke eksempelvis administrationsbygninger. En netvirksomheds overskridelse af forrentningsloftet udgør en såkaldt merforrentning, som fører til en varig nedsættelse af virksomhedens indtægtsramme.

Idet forrentningsloftet fastsætter netvirksomhedens maksimalt tilladte driftsoverskud, fastsætter den også indirekte et loft for netvirksomhedens faktiske indtægter. Da indtægtsrammen også sætter et maksimum for indtægterne, er der i praksis to lofter for en virksomheds indtægter. I praksis er indtægtsrammen og forrentningsloftet sjældent ens. Hvis forrentningsloftet er lavere end indtægtsrammen, kan netvirksomheden ikke opkræve sin fulde indtægtsramme, uden at dette medfører en merforrentning, som fører til en varig nedsættelse af indtægtsrammen. Hvis forrentningsloftet er højere end indtægtsrammen, kan netvirksomheden ikke opnå den maksimalt tilladte forrentning af den nødvendige kapital, da dette ville kræve, at virksomhedens faktiske indtægter overstiger indtægtsrammen.

3.1.1.3. Benchmarking af netvirksomhedernes økonomiske effektivitet og leveringskvalitet

Den gældende regulering indeholder kun meget overordnede rammer for benchmarkingen. Det fremgår af § 70, stk. 10, i lov om elforsyning, at en netvirksomheds indtægtsramme fastsættes under hensyntagen til den enkelte netvirksomheds effektiviseringspotentiale. Af lovens § 70, stk. 11, fremgår det, at energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte regler om, at der ved opgørelse af effektiviseringspotentialet skal tages hensyn til kvaliteten af leveringen. Energitilsynet har mulighed for foreløbigt at fastsætte indtægtsrammen og effektiviteten, hvis en netvirksomhed ikke leverer de ønskede oplysninger, jf. lovens § 70, stk. 10.

Bestemmelserne er nærmere udmøntet i indtægtsrammebekendtgørelsen. Ved utilstrækkelig økonomisk effektivitet udmeldes der årlige individuelle effektiviseringskrav, der udmøntes som en varig reduktion af en netvirksomheds indtægtsramme. Ved utilstrækkelig leveringskvalitet fastsættes en midlertidig 1-årig reduktion af indtægtsrammen. Benchmarkingmodellerne udformes af Energitilsynet.

3.1.1.4. Krav til regnskabsføring m.v. og opbevaring af regnskabsmateriale

I medfør af § 69, stk. 2, 3. pkt., i lov om elforsyning, er energi-, forsynings- og klimaministeren bl.a. bemyndiget til at fastsætte regler om netvirksomheders regnskabsføring og budgettering, herunder at de skal udarbejde, lade revidere og offentliggøre årsrapporter i overensstemmelse med bestemmelserne i årsregnskabsloven. Bemyndigelsen er udnyttet i indtægtsrammebekendtgørelsen, hvorefter netvirksomheden skal aflægge årsrapport for den bevillingspligtige aktivitet til Energitilsynet. Årsrapporten skal udarbejdes i overensstemmelse med principperne i årsregnskabsloven. Herudover skal årsrapporten indeholde yderligere dokumentation om nærmere beskrevne forhold efter tilsynets nærmere anvisning, f.eks. om differencer og opnået forrentning m.v. Det i årsrapporten indeholdte regnskab samt den nævnte dokumentation skal revideres af en statsautoriseret eller registreret revisor. Årsrapporten gøres offentligt tilgængelig af Energitilsynet.

Netvirksomheder skal endvidere opbevare regnskabsmaterialet for regnskabsåret 2004, som er det år, indtægtsrammerne fastsættes med udgangspunkt i, jf. § 70, stk. 12, i lov om elforsyning. For regnskabsårene efter § 2004 gælder de almindelige regler om opbevaring af regnskabsmateriale.

3.1.2. De enkelte elementer i den foreslåede økonomiske regulering af netvirksomhederne

3.1.2.1. Overordnede rammer i den nye indtægtsrammeregulering

3.1.2.1.1. El-reguleringsudvalgets anbefalinger og stemmeaftalen af 4. november 2016

El-reguleringsudvalget anbefaler, at der indføres en ny økonomisk regulering af netvirksomhederne med baggrund i en incitamentsbaseret rammestyring, hvor netvirksomhederne inden for klare rammer får råderum til selv at beslutte, hvordan nettet kan drives bedst muligt.

Indtægtsrammerne skal overordnet bestå af en omkostningsramme, en forrentningsramme og en sanktionsmulighed ved utilstrækkelig leveringskvalitet. Herudover anbefales det, at der anvendes 5-årige reguleringsperioder. Inden for en reguleringsperiode bør netvirksomhedernes individuelle indtægtsrammer udmeldes årligt.

Rammerne for netvirksomhedernes indtjeningsmuligheder bør i videst mulige omfang være givet på forhånd, så netvirksomhederne i en periode svarende til 5 år kan opnå en øget forrentning, hvis de kan drive nettene mere omkostningseffektivt end forudsat i rammerne. Deling af effektiviseringsgevinsterne med elforbrugerne vil ske ved, at omkostningsrammerne nedjusteres på baggrund af netvirksomhedernes gennemsnitlige faktiske omkostningsniveau ved overgangen til en ny reguleringsperiode. En lignende korrektion vil skulle foretages af forrentningsrammerne.

Anvendelsen af 5-årige reguleringsperioder vil ifølge El-reguleringsudvalget også kunne bidrage til stabilitet og forudsigelighed i reguleringen og dermed til et godt investeringsklima.

Årlige justeringer inden for reguleringsperioden grundet ændret aktivitetsniveau og ændrede opgaver vil sikre, at omkostningsrammerne er præcise og retvisende, så de afspejler de reelle dokumenterbare ændringer i netvirksomhedernes omkostninger.

Indtægtsrammerne bør hverken være højere eller lavere end, hvad der kræves for en omkostningseffektiv drift og for at sikre et markedsmæssigt, systematisk risikojusteret afkast. Opbygningen af indtægtsrammerne indenfor 5-årige reguleringsperioder giver i sig selv incitament til omkostningseffektivitet. Derudover sikres fokus pa omkostningseffektivitet ved anvendelsen af individuelle og generelle effektivitetskrav. Sanktionering af utilstrækkelig leveringskvalitet vil sikre, at et øget fokus på omkostningseffektivitet ikke vil føre til utilstrækkelig leveringskvalitet.

El-reguleringsudvalget vurderer, at fastsættelse af indtægtsrammernes enkelte elementer efter disse overordnede principper vil skabe grundlag for, at den fremtidige regulering understøtter nødvendige investeringer, sikrer fokus på omkostningseffektivitet og deling af gevinsterne ved effektiviseringer med elforbrugerne, sammenhæng mellem faktiske omkostninger og tilladte indtægter samt stabil leveringskvalitet.

El-reguleringsudvalget vurderer endvidere, at særlige innovative og grønne investeringer kan have brug for en særlig form for målrettet understøttelse, såfremt de er samfundsmæssigt, men ikke selskabsmæssigt rentable.

På baggrund af El-reguleringsudvalgets anbefalinger indgår det i stemmeaftalen af 4. november 2016, at indtægtsrammen sammensættes af en omkostningsramme og en forrentningsramme med henblik på, at netvirksomhederne kan få dækket alle omkostninger til en effektiv drift og til nødvendige investeringer. Det indgår endvidere i stemmeaftalen, at indtægtsrammerne fastsættes for en flerårig reguleringsperiode, hvor de overordnede forhold i reguleringen er låste, og hvor der kun foretages mindre og foruddefinerede justeringer i indtægtsrammerne i løbet af reguleringsperioden. Perioderne skal skabe stabilitet i reguleringen og sikkerhed for, at indhentning af ekstraordinære effektiviseringsgevinster har økonomisk værdi for både virksomhed og elforbrugere. Det indgår endelig i stemmeaftalen, at reguleringen skal understøtte en sektor, som efterspørger ny teknologi ved, at netvirksomhederne har incitament til at investere i de mest effektive løsninger, uden at netvirksomhederne løber unødige risici, der kan belaste elforbrugerne med højere priser. Der igangsættes derudover en analyse, som vil blive brugt til at tilvejebringe et grundlag for en drøftelse om, hvorvidt der er potentiale for at arbejde henimod aftalebaseret regulering i bl.a. elsektoren.

3.1.2.1.2. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

På baggrund af stemmeaftalen og El-reguleringsudvalgets anbefalinger foreslås det, at en netvirksomheds priser vil skulle fastsættes i overensstemmelse med en årlig indtægtsramme, som Energitilsynet vil fastsætte med udgangspunkt i en 5-årig reguleringsperiode, jf. det foreslåede § 69, stk. 1 og 2, i lov om elforsyning, jf. lovforslagets § 1, nr. 14. Det foreslås endvidere, at en netvirksomheds indtægtsramme vil skulle fastsættes på baggrund af en omkostningsramme og en forrentningsramme samt en række beløbsmæssige justeringer uden for omkostnings- og forrentningsrammerne, herunder fradrag for effektiviseringskrav og utilstrækkelig leveringskvalitet og forhøjelser til dækning af omkostninger til nettab, jf. det foreslåede § 69, stk. 3 og 4, i lov om elforsyning, jf. lovforslagets § 1, nr. 14.

Ved reguleringsperiode forstås en bestemt periode, hvor de overordnede rammer for netvirksomhedernes økonomiske råderum så vidt muligt ligger fast og er kendte af virksomhederne forud for reguleringsperiodens start. Således vil det igennem udmøntning af de foreslåede bemyndigelser skulle sikres, at elementer af central betydning for den økonomiske regulering vil være kendte af netvirksomhederne forud for reguleringsperioden, jf. det foreslåede § 69, stk. 5, i lov om elforsyning, jf. lovforslagets § 1, nr. 14. Dette gælder eksempelvis forrentningssatsen for den fremadrettede aktivbase, mål for leveringskvalitet og det individuelle effektiviseringskrav på baggrund af benchmarking, idet der dog vil gælde særlige forhold i første reguleringsperiode i forhold til sidstnævnte, se nærmere herom i afsnit 3.1.2.4.2.

Anvendelse af reguleringsperioder betyder ikke, at indtægtsrammerne på forhånd fastsættes for hele perioden. Indtægtsrammerne vil således blive fastsat årligt, jf. også det foreslåede § 69, stk. 1, i lov om elforsyning, jf. lovforslagets § 1, nr. 14. Den årlige fastsættelse vil sikre en løbende tilpasning af indtægtsrammerne i forhold til udviklingen i en række faktiske forhold i løbet af reguleringsåret. Der forventes fastsat regler på bekendtgørelsesniveau, hvorefter Energitilsynet forud for hvert reguleringsår vil udmelde foreløbige indtægtsrammer, og efter reguleringsårets afslutning vil træffe afgørelse om de endelige årlige indtægtsrammer. Der forventes ligeledes, at der vil blive fastsat frister herfor.

Forslaget om, at der tages udgangspunkt i 5-årige reguleringsperioder, vil give netvirksomhederne incitament til at realisere ekstraordinære effektiviseringer, der vil understøtte lave forbrugerpriser, idet ekstraordinære effektiviseringer overgår til forbrugerne ved overgangen til en ny reguleringsperiode.

Det foreslås imidlertid også, at energi-, forsynings- og klimaministeren ved bekendtgørelse vil kunne fastsætte regler om, at reguleringsperioden på 5 år kan forlænges for enkelte netvirksomheder med henblik på at sikre, at væsentlige og varige effektiviseringer realiseres, jf. det foreslåede § 69, stk. 7, jf. lovforslagets § 1, nr. 14. Baggrunden herfor er, at der kan vise sig at være et potentiale for væsentligt øgede effektiviseringer i ekstraordinære tilfælde, f.eks. i forbindelse med en virksomhedskonsolidering, hvis realisering vil forudsætte en forlængelse af reguleringsperioden. Med forslaget gives mulighed for at tage højde herfor. Det vil, hvis der fastsættes regler herom, være Energitilsynet, der i det konkrete tilfælde vil skulle tage stilling til en forlængelse af reguleringsperioden.

Om omkostningsrammer og forretningsrammer henvises i øvrigt til afsnit 3.1.2.2. og 3.1.2.3. Om justeringer af indtægtsrammen for utilstrækkelig leveringskvalitet, effektiviseringskrav, nettab og for enkelte yderligere forhold, som ikke er behandlet af El-reguleringsudvalget, henvises til afsnit 3.1.2.4-3.1.2.7.

Det fremgår endvidere af forslaget, at indtægtsrammen vil være det højeste beløb, som en netvirksomhed i et kalenderår kan oppebære ved indtægter fra drift af sin bevillingspligtige aktivitet, og at indtægtsrammen vil skulle fastsættes med henblik på dækning af netvirksomhedens omkostninger ved en effektiv drift af den bevillingspligtige aktivitet og forrentning af den investerede kapital, jf. det foreslåede § 69, stk. 1 og 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 14.

Med lovforslaget foreslås ikke, at der etableres en pulje for særligt innovative og grønne projekter som foreslået af El-reguleringsudvalget. Netvirksomhederne kan søge midler til grønne investeringer under de eksisterende energiforskningspuljer. Det vurderes endvidere, at forslaget til en ny økonomisk regulering vil give netvirksomhederne incitament til at investere i de mest effektive løsninger, uden at netvirksomhederne løber unødige risici, der kan belaste elforbrugerne med højere priser. I den analyse, som nævnes i stemmeaftalen af 4. november 2016, vil bl.a. indgå en undersøgelse af, hvordan en eventuel aftalebaseret regulering vil kunne tage hensyn til innovative projekter.

3.1.2.2. Fastsættelse af omkostningsrammer

3.1.2.2.1. El-reguleringsudvalgets anbefalinger og stemmeaftalen af 4. november 2016

El-reguleringsudvalget anbefaler, at omkostningsrammerne bør fastsættes på baggrund af en netvirksomheds gennemsnitlige, historiske, samlede driftsomkostninger og afskrivninger i den foregående 5-årige reguleringsperiode for at sikre en tæt sammenhæng mellem netvirksomhedernes faktiske omkostninger og deres tilladte indtægter. Der bør endvidere foretages løbende justeringer af omkostningsrammerne på baggrund af ændret aktivitetsniveau, ændrede opgaver, pristalsudvikling og nettab, som er eksogene forhold, dvs. forhold som netvirksomhederne ikke har kontrol over, og som væsentligt påvirker netvirksomhedernes omkostninger.

Ændringer i aktivitetsniveau bør efter El-reguleringsudvalgets opfattelse omfatte ændrede forhold, der giver anledning til en væsentlig forøgelse eller reduktion i omkostningerne til netvirksomhedernes bevillingspligtige aktiviteter i forhold til det historiske niveau, som omkostningsrammerne er fastlagt på baggrund af, f.eks. ændringer i antallet af tilslutninger, ændringer i effektbehovet eller tilslutning af nye forsyningsområder eller produktionsenheder. Justeringerne af omkostningsrammerne bør primært ske på baggrund af præcise og retvisende indikatorer relateret til eksogene faktorer, der i væsentlig grad påvirker netvirksomhedernes omkostninger. Justeringerne bør sikre, at netvirksomhederne ved ændringer i eksogene forhold kan få dækket deres omkostninger ved en omkostningseffektiv drift. Omvendt bør forhøjelserne ikke være højere end, at dette sikres.

Herudover anbefales indført en godkendelsesprocedure, som vil kunne anvendes i særlige tilfælde, der ikke vil kunne dækkes ved anvendelse af indikatorer. Et eksempel herpå vil være meget store infrastrukturprojekter, der medfører betydelige omkostninger for den berørte netvirksomhed.

Korrektioner af omkostningsrammerne, der kan føre til midlertidige eller varige reduktioner og forhøjelser, bør ifølge El-reguleringsudvalget foretages af Energitilsynet på eget initiativ eller på baggrund af en ansøgning fra netvirksomhederne. Der bør fastsættes klare principper for proceduren.

Ændrede opgaver bør i henhold til El-reguleringsudvalget alene omfatte ændringer i netvirksomhedernes opgaver som følge af politiske beslutninger eller ændrede krav fra myndighederne. I disse tilfælde bør omkostningerne justeres tilsvarende, enten i opadgående retning (ved tilgang af nye opgaver, f.eks. udrulning af fjernaflæste målere) eller i nedadgående retning (ved afgang af opgaver, f.eks. som følge af engrosmodellen).

El-reguleringsudvalget anbefaler endvidere, at omkostningsrammen ved overgangen til en ny reguleringsperiode ikke bør kunne overstige omkostningsrammen fra sidste år i foregående reguleringsperiode, justeret for pristalskorrektion, effektiviseringskrav, ændret aktivitetsniveau, ændrede opgaver og nettab. El-reguleringsudvalget anser dette for hensigtsmæssigt, fordi effekten af effektiviseringskravene, der bliver pålagt netvirksomhederne ellers vil mindskes.

Endelig anbefaler udvalget, at netvirksomhedens gennemsnitlige omkostninger i perioden 2012-2014 bør lægges til grund for beregningen af omkostningsrammen ved fastsættelsen af omkostningsrammerne for den første reguleringsperiode.

På baggrund af El-reguleringsudvalgets anbefalinger indgår det i stemmeaftalen af 4. november 2016, at rammen for den enkelte netvirksomheds omkostninger fastsættes på grundlag af de udgifter, som netvirksomheden reelt har haft i den foregående reguleringsperiode. Det indgår endvidere, at dette blandt andet indbefatter, at indtægtsrammen vil blive korrigeret ved opgavebortfald.

3.1.2.2.2. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

På baggrund af stemmeaftalen og El-reguleringsudvalgets anbefalinger foreslås det, at en netvirksomheds indtægtsramme bl.a. vil blive fastsat på baggrund af en omkostningsramme, jf. det foreslåede § 69, stk. 3, i lov om elforsyning, jf. lovforslagets § 1, nr. 14. Det foreslås endvidere, at energi-, forsynings- og klimaministeren ved bekendtgørelse skal fastsætte regler om fastsættelse og justering af omkostningsrammen, jf. det foreslåede § 69, stk. 5, nr. 2, i lov om elforsyning.

Ved udmøntningen af bemyndigelsen vil det således skulle sikres, at en netvirksomheds omkostningsramme fastsættes og justeres, og at der vil være en tæt sammenhæng mellem netvirksomhedens faktiske omkostninger og netvirksomhedens indtægter, dog uden at dette betyder, at omkostningsrammen præcist vil afspejle en netvirksomheds omkostninger i et reguleringsår.

Der vil således blive fastsat regler på bekendtgørelsesniveau om fastsættelse af omkostningsrammen ved overgang til en ny reguleringsperiode med udgangspunkt i netvirksomhedens gennemsnitlige årlige omkostninger ved drift af den bevillingspligtige aktivitet i den foregående reguleringsperiode. Ved fastsættelse af omkostningsrammen med udgangspunkt i ovennævnte, vil der skulle ske korrektioner for en række forhold, herunder ændret aktivitetsniveau, ændrede opgaver og pristalsudvikling i perioden. Der vil i den forbindelse også skulle korrigeres for omkostninger, som i perioden er behandlet uden for omkostningsrammen, herunder omkostninger til nettab. Formålet med disse korrektioner vil være at sikre, at omkostningsrammen fastsættes på et retvisende niveau ved overgang til en ny reguleringsperiode. Effektiviseringskrav pålagt i den foregående reguleringsperiode, vil ikke indgå i fastsættelsen af den nye indtægtsramme.

Bemyndigelsen vil derfor blive udmøntet således, at en netvirksomheds omkostningsramme ved overgang til en ny reguleringsperiode vil kunne justeres både i op- og nedadgående retning. Dette er en afvigelse fra El-reguleringsudvalgets anbefalinger. El-reguleringsudvalget har i forbindelse med fastsættelse af en netvirksomheds omkostningsramme ved overgang til en ny reguleringsperiode anbefalet, at omkostningsrammen som udgangspunkt ikke bør overstige omkostningsrammen fra sidste år i foregående reguleringsperiode justeret for ændret aktivitetsniveau og ændrede opgaver, effektiviseringskrav, nettab og pristalsudvikling. Årsagen til fravigelsen er, at anbefalingen risikerer at føre til en varig manglende sammenhæng mellem en netvirksomheds effektive omkostninger og netvirksomhedens omkostningsramme. Anbefalingen risikerer at binde netvirksomhederne på det laveste niveau i deres investeringscyklus, hvilket ikke ville være holdbart på lang sigt. Herudover risikerer anbefalingen, at upræcise effektiviseringskrav og justeringer af indtægtsrammen får virkning for fastsættelsen af næste reguleringsperiodes indtægtsramme. Det, at en netvirksomheds omkostningsramme ved overgangen til en ny reguleringsperiode både vil kunne justeres i op- og nedadgående retning, vurderes ikke at påvirke netvirksomhedens incitament til effektiv drift.

En opjustering af omkostningsrammen vil lette effektiviseringspresset for netvirksomheder, der er vedvarende ineffektive, hvilket ikke vil være hensigtsmæssigt. Der vil derfor skulle fastsættes regler om, at der ikke kan ske en fuld opjustering af omkostningsrammen, når netvirksomheden er vedvarende ineffektiv. Energi-, forsynings- og klimaministeren bemyndiges med lovforslaget til at fastsætte regler herom, herunder om, hvornår en netvirksomhed skal anses for at være vedvarende ineffektiv. En fuld opjustering af omkostningsrammen forudsætter således, at Energitilsynet efter nærmere fastsatte kriterier har vurderet, at netvirksomheden ikke er vedvarende ineffektiv.

Der vil endvidere blive fastsat bestemmelser om løbende justeringer af en netvirksomheds omkostningsramme inden for en reguleringsperiode for en række forhold, der kan føre til en midlertidig eller varige forhøjelse eller reduktion af en netvirksomheds omkostninger, og som i udgangspunktet kan henføres til eksogene faktorer.

Nogle justeringer vil være baseret på ændringer i indikatorer. Indikatorerne er udtryk for nogle eksogene forhold, der vurderes at drive netvirksomhedernes omkostningsniveau. Der er således en tæt sammenhæng mellem ændringer i disse forhold og ændringer i en netvirksomheds omkostninger. Størrelsen af indikatorernes indvirkning på indtægtsrammen vil ikke nødvendigvis være den samme ved stigning og fald i udviklingen af indikatoren. Der vil også blive fastsat regler om årlige justeringer på baggrund af pristalsudviklingen.

Bemyndigelsen vil endvidere blive udmøntet således, at Energitilsynet i særlige tilfælde vil kunne træffe afgørelse om forhøjelser eller nedsættelser af omkostningsrammerne inden for en reguleringsperiode på baggrund af eksogene faktorer, som ikke reguleres via justeringer på baggrund af ændringer i indikatorer. Ved udnyttelsen af bemyndigelsen vil der som udgangspunkt blive fastsat væsentlighedskriterier for de løbende justeringer for eksogene forhold, som ikke sker på baggrund af ændringer i indikatorer.

Herudover vil der kunne fastsættes regler om nedenstående justeringer af omkostningsrammen inden for en reguleringsperiode, som ikke skyldes eksogene forhold. Herved afviges fra El-reguleringsvalgets anbefalinger.

Det foreslås, at der vil blive fastsat regler om, at en netvirksomheds omkostningsramme vil kunne justeres for en netvirksomheds omkostninger i forbindelse med kabellægning af luftledninger af forsyningssikkerhedsmæssige hensyn. Kabellægningen vil ikke nødvendigvis være rentabel ud fra en netvirksomheds økonomiske synspunkt. Fordi den vil øge forsyningssikkerheden anses det som hensigtsmæssigt ligesom efter gældende ret at give netvirksomhederne et incitament til at foretage disse investeringer.

Der forventes herudover fastsat regler om, at en netvirksomheds omkostningsramme vil kunne justeres, hvis netvirksomheden overtager anlæg, der har karakter af kollektivt elforsyningsnet, fra tredjemand og som ikke er underlagt indtægtsrammeregulering. Dette findes hensigtsmæssigt, bl.a. fordi det ved overtagelse vil kunne sikres, at nettene vil blive drevet af en netvirksomhed med bevilling og hermed være underlagt de offentligt regulerede vilkår, der ellers gælder for drift af kollektive elforsyningsnet. Der forventes ligeledes fastsat regler om en løbende justering, hvis der er tale om salg af et anlæg fra netvirksomheden, til tredjemand, f. eks. Energinet.dk, der ikke er underlagt indtægtsrammereguleringen. Dette svarer til principperne i § 70, stk. 9, i den gældende lov om elforsyning. Der vil for begge tilfælde kunne fastsættes væsentlighedskriterier.

Der vil endvidere kunne fastsættes regler om løbende justeringer i forhold til reinvesteringer i allerede kabellagte net, som har karakter af kollektive elforsyningsnet, som netvirksomheden overtager fra tredjemand, og som ikke er underlagt indtægtsrammereguleringen. En justering vil forudsætte, at det på overtagelsestidspunktet af sikkerhedsmæssige eller forsyningssikkerhedsmæssige grunde er nødvendigt med en reinvestering. Det anses som hensigtsmæssigt at give mulighed for en løbende justering i disse tilfælde, fordi det herved vil kunne sikres, at også disse net, når de overtages af netvirksomheden, vil blive drevet efter de samme standarder, som netvirksomhedens net i øvrigt.

Bemyndigelsen vil også blive udnyttet ved, at der i nødvendigt omfang vil blive fastsat modregningsregler med henblik på at forhindre dobbeltjusteringer på grund af mulige overlap mellem forskellige løbende indtægtsrammejusteringer, herunder justeringer for indikatorer. Et sådant overlap vil f.eks. kunne opstå ved tilslutning af nye forsyningsområder, hvor der normalt også på grund af forøgelse af antallet af målere vil ske justering pga. ændring i indikatorerne.

Det bemærkes i øvrigt, at de forhold, der vil give anledning til løbende justeringer af omkostningsrammen, herunder justeringer for indikatorer, kan resultere i ændringer i netvirksomhedens aktivbase, hvorfor også netvirksomhedens forrentningsramme vil påvirkes.

I forhold til fastsættelse af omkostningsrammerne for den første reguleringsperiode er det også hensigten, at omkostningsrammerne i vidt omfang skal afspejle netvirksomhedernes faktiske omkostninger. Bemyndigelsen vil derfor blive udmøntet således, at perioden 2012-2014 anvendes som udgangspunkt for fastsættelse af en netvirksomheds omkostningsramme for første reguleringsperiode. For den nærmere udmøntning henvises til de specielle bemærkninger til det foreslåede § 69, stk. 5, nr. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 14.

3.1.2.3. Forrentningsrammer

3.1.2.3.1. El-reguleringsudvalget og ekspertgruppens anbefalinger og stemmeaftalen af 4. november 2016

El-reguleringsudvalget anbefaler, at forrentningsloftet, der indgår som element i den gældende økonomiske regulering, afskaffes. Forrentningen skal i stedet indgå som delelement i indtægtsrammen. Anbefalingen skal ses på baggrund af, at El-reguleringsudvalget har vurderet, at den nuværende regulering ikke sikrer, at netvirksomhederne i alle tilfælde kan opnå en rimelig forrentning af den investerede kapital. Desuden er den forrentning, der kan opnås efter gældende ret, ikke fastsat med udgangspunkt i den risiko, der er forbundet med investeringen. Udvalget vurderer, at en markedsmæssig forrentning af nye investeringer vil give netvirksomhederne incitament til at foretage de investeringer i nettet, der er nødvendige i forhold til bl.a. den grønne omstilling og nettets funktion, herunder opretholdelse af leveringskvaliteten.

El-reguleringsudvalget anbefaler, at virksomhedernes aktivbaser opdeles i en historisk og en fremadrettet aktivbase med hver sin forrentningssats.

Den historiske aktivbase bør udgøres af investeringer foretaget før ikrafttræden af den nye økonomiske regulering tillagt 2 pct. omsætningskapital. Den historiske aktivbase opgøres derefter årligt med udgangspunkt i den initiale opgørelse korrigeret for afgang af aktiver. Opgørelse af aktivbase og afgang af aktiver foreslås at ske efter gældende regler.

Forrentningen af den historiske aktivbase bør så vidt muligt afspejle rammerne i den gældende økonomiske regulering, som investeringerne er foretaget under. Konkret foreslås, at forrentningen fastsættes som den lange obligationsrente tillagt et virksomhedsspecifikt tillæg, samtidig med, at der fastsættes et individuelt loft over netvirksomhedernes forrentning af den historiske aktivbase. Både tillæg og loft fastsættes med udgangspunkt i den pågældende netvirksomheds gennemsnitlige mulige forrentning i 2012-2014.

El-reguleringsudvalget anbefaler, at den fremadrettede aktivbase fastsættes som værdien af netvirksomhedens gennemsnitlige aktivbase i forrige reguleringsperiode tillagt 2 pct. omsætningskapital, korrigeret for pristalsudvikling, aktivitetsniveau og opgaveændringer og fratrukket værdien af den historiske aktivbase. Aktivbasen vil herudover løbende skulle korrigeres for ændret aktivitetsniveau og ændrede opgaver efter samme principper som for omkostningsrammen, jf. afsnit 3.1.2.2.1. Modellen betyder, at netvirksomhedens investeringsbeslutninger ikke vil påvirke deres forrentningsrammer i løbet af en reguleringsperiode, og at virksomhederne vil have incitament til at vælge de mest omkostningseffektive investeringer. Dette vil forhindre skævridninger til fordel for f.eks. investeringer i fysiske net, og det vil også give effektiviseringsgevinster. Justeringen mellem reguleringsperioder til det gennemsnitlige faktiske niveau i den foregående reguleringsperiode sikrer, at effektiviseringsgevinster deles med elforbrugerne. Modellen indebærer ifølge El-reguleringsudvalget også, at netvirksomhederne ikke vil have incitament til at udskyde reinvesteringer, fordi det er muligt, at aktivbasen opjusteres ved overgangen til en reguleringsperiode.

Modellen sikrer ikke mod det ekstraordinære tilfælde, at der sker systematisk underinvestering, hvilket i stedet må håndteres via bevillingssystemet.

Forrentningen af den fremadrettede aktivbase skal ifølge El-reguleringsudvalget fastsættes med udgangspunkt i et markedsmæssigt, systematisk risikojusteret afkastkrav, som vil understøtte, at nødvendige investeringer i nettet foretages, uden at der gives incitament til overinvestering. Afkastkravet fastsættes derfor med udgangspunkt i en WACC (Weighted Average Cost of Capital) - et vægtet gennemsnit af afkastkravet for egen- og fremmedkapitalen for en gennemsnitlig netvirksomhed. WACC'en skal sikre, at netvirksomhederne får et rimeligt, systematisk risikojusteret afkast svarende til risikoen ved at drive et reguleret monopol.

WACC'en og herunder relevante parametre, skal ifølge udvalget fastsættes af Energitilsynet i en bekendtgørelse på baggrund af indstilling fra et ekspertudvalg, der skal foretage et fagligt udredningsarbejde. Energitilsynets hjemmel til udstedelse af bekendtgørelsen skal være klar og præcis.

Den nedsatte ekspertgruppe har den 15. april 2016 afleveret sine anbefalinger til energi-, forsynings- og klimaministeren om de parametre, der bør indgå i WACC'en. WACC-ekspertgruppen har anbefalet, at WACC'en bl.a. bør udregnes på baggrund af en risikofri rente, der er baseret på 5-årige statsobligationer og en markedsrisikopræmie på 5,5 pct. Baseret på data ved ekspertgruppens aflevering resulterede anbefalingerne i en WACC på 3,31 pct. Et medlem af ekspertgruppen kom med en mindretalsudtalelse, hvorefter den fastlagte WACC var for lav i forhold til de aktuelle markedsforhold og dermed ikke udgjorde et markedsmæssigt, systematisk risikojusteret afkastkrav. Konkret blev det fundet, at der i fastlæggelsen af markedsrisikopræmien og dermed i beregningen af egenkapitalomkostningen ikke er taget tilstrækkeligt hensyn til konsekvenserne af de lave risikofri renter.

For generelt at understøtte netvirksomheders forvaltning af deres aktiver (eller »asset management«, der er det engelske begreb, som El-reguleringsudvalget bruger), anbefaler El-reguleringsudvalget desuden, at der stilles krav om, at netvirksomhederne får certificeret deres asset management, hvor asset management betegner måden at håndtere aktiverne på.

På baggrund af El-reguleringsudvalgets anbefalinger indgår det i stemmeaftalen af 4. november 2016, at netvirksomhederne skal kunne opnå et markedsbaseret, risikojusteret afkast af deres investeringer i det omfang, de drives økonomisk effektivt. Det indgår endvidere, at afkastet i form af en forrentningssats bliver fastsat som en WACC. Endelig indgår det, at forrentningssatsen skal understøtte en høj forsyningssikkerhed og skabe incitament til effektivisering til gavn for elforbrugerne.

3.1.2.3.2. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

På baggrund af stemmeaftalen og El-reguleringsudvalgets anbefalinger foreslås det, at forrentningsloftet afskaffes, og at en netvirksomheds indtægtsramme bl.a. vil blive fastsat på baggrund af en forrentningsramme, jf. det foreslåede § 69, stk. 3, i lov om elforsyning, jf. lovforslagets § 1, nr. 14. Det foreslås endvidere, at energi-, forsynings- og klimaministeren ved bekendtgørelse skal fastsætte regler om fastsættelse og justering af forrentningsrammen, herunder fastsættelse af aktivbaser og beregning og fastsættelse af forrentningssatser, jf. det foreslåede § 69, stk. 5, nr. 3, i lov om elforsyning.

Den foreslåede hjemmel vil blive udnyttet således, at der vil blive fastsat regler om, at aktivbasen opdeles i en historisk og en fremadrettet aktivbase og forrentningen heraf. Den historiske aktivbase forventes fastsat med udgangspunkt i værdien af netvirksomhedens aktivbase den 31. december 2017, idet den nye økonomiske regulering foreslås at få virkning for indtægtsrammerne for 2018, tillagt 2 pct. omsætningskapital. Den historiske aktivbase vil herefter skulle opgøres årligt og korrigeres for afgang af aktiver. Fastsættelse af hvilke aktiver, der indgår i den historiske aktivbase og opgørelse heraf samt korrektion for afgang af aktiver vil ske på baggrund af gældende regler. Der henvises til afsnit 3.1.1.2. om gældende ret.

Der vil endvidere blive fastsat regler på bekendtgørelsesniveau om fastsættelse af den fremadrettede aktivbase. Der vil således skulle fastsættes regler om, hvilke aktiver, der indgår i aktivbasen, og hvordan værdien heraf opgøres. Det forventes at blive fastsat, at den fremadrettede aktivbase vil indeholde alle netvirksomhedernes investeringer til brug for den bevillingspligtige aktivitet. Eventuelle investeringer i sideordnede aktiviteter vil ikke være til brug for den bevillingspligtige aktivitet og derved ikke være omfattet af aktivbasen. Ved indgangen til den første reguleringsperiode vil den fremadrettede aktivbase ikke indeholde aktiver.

Der vil blive fastsat bestemmelser om løbende justeringer af en netvirksomheds fremadrettede aktivbase inden for en reguleringsperiode. Den løbende justering af den fremadrettede aktivbase forventes at følge samme principper som den løbende justering af omkostningsrammen. Herudover vil der også skulle tages højde for, at den historiske aktivbase afskrives, og at der forventes at være andre aktivtyper i den fremadrettede aktivbase. Dermed sikres det, at rammen til de forventede reinvesteringer løbende flyttes fra den historiske aktivbase til den fremadrettede aktivbase.

Der vil også skulle fastsættes regler om overgangen til en ny reguleringsperiode. Den fremadrettede aktivbase forventes fastsat med udgangspunkt i netvirksomhedens gennemsnitlige, samlede aktivbase i den foregående reguleringsperiode, tillagt 2 pct. omsætningskapital, korrigeret for en nærmere række forhold efter de samme principper som ved fastsættelse af omkostningsrammen og fratrukket den historiske aktivbase.

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet vurderer som El-reguleringsudvalget, at forrentningen af de historiske aktiver så vidt muligt bør afspejle rammerne i den gældende økonomiske regulering. Det kan ske på forskellige måder. El-reguleringsudvalget har foreslået, at der anvendes et virksomhedsspecifikt tillæg og et individuelt loft, jf. ovenfor under afsnit 3.1.2.3.1. Det vurderes, at der bør fastsættes regler om et individuelt loft, men at det er administrativt simplere og bedre vil afspejle den gældende regulering at fortsætte med at anvende et fast tillæg til den lange obligationsrente i stedet for et virksomhedsspecifikt tillæg, jf. nærmere de specielle bemærkninger til det foreslåede § 69, stk. 5, nr. 3, i lov om elforsyning.

For så vidt angår forrentningen af den fremadrettede aktivbase vil denne skulle fastsættes med udgangspunkt i et markedsmæssigt, systematisk risikojusteret afkastkrav i form af en WACC.

Energi-, forsynings- og klimaministeren vil ved første udmøntning fastsætte regler om, at beregningen af WACC'en vil ske med udgangspunkt i anbefalingerne fra WACC-ekspertgruppen, dog således at den 10-årige statsobligation anvendes i stedet for den 5-årige statsobligation ved beregningen af den risikofri rente, som indgår i WACC-beregningen. Dette skyldes først og fremmest, at det understøtter en langsigtet investeringshorisont for sektoren, da renten på 10-årige statsobligationer i højere grad svarer til netvirksomhedernes faktiske kapitalomkostninger end 5-årige statsobligationer. WACC-ekspertgruppens anbefalinger ville føre til en markant lavere forrentning end i andre sammenlignelige lande, hvilket ville kunne føre til underinvesteringer i sektoren. Der henvises endvidere til mindretalsudtalelsen til ekspertgruppens anbefalinger der angiver, at der i fastlæggelsen af markedsrisikopræmien og dermed i beregningen af egenkapitalomkostningen ikke er taget tilstrækkeligt hensyn til konsekvenserne af de lave risikofri renter.

Det kan ikke udelukkes, at energi-, forsynings- og klimaministeren på et senere tidspunkt vil bemyndige Energitilsynet til at fastsætte de relevante parametre for WACC'en. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan i henhold til § 78, stk. 8, i lov om elforsyning fastsætte regler om, at Energitilsynet skal varetage opgaver, som er henlagt til ministeren, ligesom det fremgår af § 92 i lov om elforsyning, at ministeren kan bemyndige en anden myndighed end en under ministeriet oprettet institution til at udøve de beføjelser, der er tillagt ministeren efter loven.

Lovforslaget indeholder hverken krav om eller hjemmel til at fastsætte krav om, at netvirksomhederne får certificeret deres asset management. Dette skyldes, at asset management certificering er omkostningsfuldt og på nuværende tidspunkt vurderes det at være en uproportional omkostning især for mindre virksomheder.

Slutteligt bemærkes, at den risiko for systematisk underinvestering, som El-reguleringsudvalget har påpeget, mindskes ved, at det også foreslås, at utilstrækkelig leveringskvalitet vil kunne have økonomiske konsekvenser, jf. nærmere herom i afsnit 3.1.2.5. Herudover vil gentagne overtrædelser af elforsyningsloven kunne føre til inddragelse af en netvirksomheds bevilling, jf. § 54, stk. 1, nr. 1, i lov om elforsyning. Netvirksomhederne er efter loven bl.a. forpligtede til at vedligeholde, om- og udbygge forsyningsnettet i fornødent omfang, jf. § 20, stk. 1, nr. 1, i lov om elforsyning, og at opretholde den tekniske kvalitet i nettet, jf. § 22, stk. 1, nr. 1, i lov om elforsyning.

3.1.2.4. Effektiviseringskrav

3.1.2.4.1. El-reguleringsudvalget og ekspertgruppens anbefalinger og stemmeaftalen af 4. november 2016

El-reguleringsudvalget anbefaler, at der skal anvendes individuelle og generelle effektiviseringskrav for at sikre, at effektiviseringer fører til reelle reduktioner i netvirksomhedernes omkostninger og i forbrugerpriserne. Kravene skal sikre, at forbrugerpriserne kun dækker netvirksomhedernes omkostninger ved en omkostningseffektiv drift og et markedsmæssigt, risikojusteret afkast.

De individuelle effektiviseringskrav skal fastsættes på baggrund af benchmarking af netvirksomhedernes omkostningseffektivitet. De generelle effektiviseringskrav skal fastsættes med udgangspunkt i mål for den produktivitetsudvikling, som netvirksomhederne kan forventes at levere. Kravene skal være baseret på et sagligt grundlag. Kravene fratrækkes omkostningsrammen. El-reguleringsudvalget anbefaler, at effektiviseringskravene samlet maksimalt bør fastsættes på et niveau, der sikrer, at indtægtsrammerne over tid hverken er højere eller lavere, end hvad der er nødvendigt for at dække netvirksomhedernes omkostninger ved en omkostningseffektiv drift og et markedsmæssigt, risikojusteret afkast. Det er vigtigt, at der er en sammenhæng mellem de individuelle og generelle krav, så der ikke sker en dobbeltudmelding.

El-reguleringsudvalget anbefaler, at der skal udvikles en ny benchmarkingmodel til at fastsætte individuelle effektiviseringskrav. El-reguleringsudvalget anbefaler, at analyse og udarbejdelse af modellen foretages af Sekretariatet for Energitilsynet i en åben proces med inddragelse af interessenter og eksperter. Modellen skal være solid, robust og baseret på fagligt anerkendte metoder. Dette forudsætter ifølge El-reguleringsudvalget bl.a. ensartethed i både datagrundlag og rammerne for rapportering. El-reguleringsudvalget anbefaler bl.a., at listen med standardlevetider i bilaget til den gældende indtægtsrammebekendtgørelse bør revideres for i videst muligt omfang at undgå, at standardlevetiderne angives i intervaller.

El-reguleringsudvalget anbefaler endvidere, at der udmeldes individuelle effektiviseringskrav for en hel reguleringsperiode på baggrund af en benchmarking, der foretages før reguleringsperiodens start.

El-reguleringsudvalget anbefaler desuden, at den nye regulering ikke indeholder udmelding af individuelle effektiviseringskrav, før en ny benchmarkingmodel er klar. I mellemtiden anvendes alene generelle effektiviseringskrav baseret på et sagligt grundlag.

Som opfølgning på El-reguleringsudvalgets anbefalinger blev der nedsat en benchmarkingekspertgruppe. Benchmarkingekspertgruppens første delaflevering fra december 2015 indeholder anbefalinger til de overordnede principper for den fremtidige benchmarkingmodel. Det anbefales bl.a., at alle netvirksomheder omfattet af indtægtsrammebekendtgørelsen skal benchmarkes på deres totale omkostninger med det formål at erstatte det konkurrencepres, der er på et marked med effektiv konkurrence. Det anbefales endvidere, at der skal benchmarkes hvert år.

Benchmarkingekspertgruppens afsluttende rapport af 1. februar 2017 indeholder en række konkrete anbefalinger til udformningen af en fremtidig benchmarkmodel, der ifølge ekspertgruppen bør baseres på veldefinerede og målbare ydelser, der er omkostningsdrivende for netvirksomhedernes bevillingspligtige aktiviteter.

Ekspertgruppen fastslår bl.a., at det bør sikres, at netvirksomhedernes effektivitetspotentiale bliver fastsat i forhold til sammenlignelige netvirksomheder, samt at effektiviseringspotentialerne ikke fastsættes på et urimeligt niveau. Til dette formål anbefaler ekspertgruppen, at netvirksomheder, som skiller sig ekstremt ud fra de øvrige netvirksomheder og har særlig stor indflydelse på de endelige effektiviseringspotentialer, bør fjernes. Ekspertgruppen anbefaler derudover, at der ved udmøntningen bør tages hensyn til, hvor stor en andel af henholdsvis kapital- og driftsomkostningerne med rimelighed kan påvirkes inden for reguleringsperioden.

Ifølge ekspertgruppen kan modelspecifikationerne og resultaterne i den første reguleringsperiode være behæftet med usikkerheder. Dette skyldes, at benchmarkingekspertgruppen har identificeret en række særlige fokusområder og analyser, som skal foretages, førend benchmarkingmodellen er robust nok til at kunne anvendes til udmøntning af saglige individuelle krav. I forhold til udmøntningen af benchmarkingen i den første reguleringsperiode anbefaler ekspertgruppen derfor også et konkret loft over, hvor stort effektiviseringspotentiale (i pct.), der kan fastsættes for individuelle netvirksomheder. I den efterfølgende periode, hvor datakvaliteten og benchmarkingmodellen er videreudviklet, bør loftet lempes.

På baggrund af El-reguleringsudvalgets anbefalinger indgår følgende i stemmeaftalen af 4. november 2016:

- På grundlag af resultaterne fra anvendelsen af en ny og opdateret benchmarkingmodel pålægges ineffektive virksomheder et individuelt effektiviseringskrav.

- Virksomhederne vil have et incitament til at opnå ekstraordinære effektiviseringer ved, at de kan beholde gevinsten i en hel reguleringsperiode.

- Alle netvirksomheder pålægges et generelt effektiviseringskrav, som svarer til produktivitetsudviklingen i relevante sektorer i Danmark, men med et forsigtighedshensyn, så virksomhederne ikke pålægges effektiviseringskrav, der overstiger potentialet i netvirksomhederne.

- Det er ikke hensigten med reguleringen, at der ved pålæg af både et individuelt og et generelt effektiviseringskrav sker en dobbelttælling af effektiviseringskrav.

- Det generelle effektiviseringskrav fastsættes af Energitilsynet på baggrund af en i bekendtgørelsen nærmere beskrevet model, der forudgående fremlægges til drøftelse i aftalekredsen.

- Med henblik på at give netvirksomhederne råderum til - indenfor rammerne - selv at beslutte, hvordan nettet kan drives bedst mulig, kan de selv vælge, om de vil indhente effektiviseringskravene på drift eller på investeringer.

3.1.2.4.2. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

På baggrund af stemmeaftalen og El-reguleringsudvalgets anbefalinger, foreslås det, at netvirksomhedernes indtægtsrammer årligt reduceres med effektiviseringskrav, jf. det foreslåede § 69, stk. 4, nr. 1, i lov om elforsyning, jf. lovforslagets § 1, nr. 14. Effektiviseringskravene vil i udgangspunktet bestå af et generelt og et individuelt krav. Efter gældende ret anvendes alene individuelle effektiviseringskrav.

Der afviges i mindre omfang fra El-reguleringsudvalgets anbefalinger, idet det foreslås, at effektiviseringskravene bliver pålagt en netvirksomheds indtægtsramme og ikke kun omkostningsrammen. Det vurderes mest hensigtsmæssigt, at effektiviseringskrav pålægges som en reduktion af netvirksomhedens indtægtsramme, da det afspejler, at netvirksomheden selv bestemmer, hvor den gennemfører effektiviseringer. Hvorvidt effektiviseringskrav udmøntes ved en reduktion af omkostningsrammen eller indtægtsrammen, har efter den foreslåede regulering i øvrigt ingen effekt i forhold til de tilladte indtægter, da omkostningsrammen er et delelement i indtægtsrammen.

Rammerne for udmøntning af effektiviseringskravene foreslås fastsat på bekendtgørelsesniveau, jf. det foreslåede § 69, stk. 5, nr. 5, i lov om elforsyning. Det foreslås således, at energi-, forsynings- og klimaministeren skal fastsætte regler om generelle og individuelle effektiviseringskrav, herunder ved benchmarking.

Indførelse af et årligt generelt effektiviseringskrav understøtter, at gevinster som følge af en løbende produktivitetsudvikling i en netvirksomhed deles med elforbrugerne i form af lavere tilladte indtægter for netvirksomheden umiddelbart og ikke først ved overgang mellem reguleringsperioder.

I forhold til det generelle effektiviseringskrav forventes bemyndigelsen udnyttet således, at energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter en model til fastsættelse af det generelle effektiviseringskrav, hvorefter Energitilsynet årligt fastsætter et krav svarende til et vægtet gennemsnit af nærmere definerede produktivitetsindeks i nationalregnskabet. Det vægtede gennemsnit vil skulle justeres, for at en netvirksomhed ikke kan påvirke alle omkostninger på kort sigt. Om den forventede nærmere model henvises til de specielle bemærkninger til det foreslåede § 69, stk. 5, nr. 5, i lov om elforsyning. Det forventes endvidere, at der vil blive fastsat regler om anvendelse af et forsigtighedshensyn. Forsigtighedshensynet foreslås anvendt for at tage hensyn til netvirksomhedernes mulighed for at efterligne produktivitetsudviklingen. Endvidere tages dermed højde for at netvirksomheder i en incitamentsbaseret rammeregulering midlertidigt skal have mulighed for at opnå et ekstraordinært afkast som følge af de effektiviseringer, som ligger ud over de pålagte individuelle og generelle effektiviseringskrav.

Det kan ikke udelukkes, at energi-, forsynings- og klimaministeren på et senere tidspunkt vil bemyndige Energitilsynet til at fastsætte modellen for fastsættelsen af det generelle effektiviseringskrav. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan i henhold til § 78, stk. 8, i lov om elforsyning fastsætte regler om, at Energitilsynet skal varetage opgaver, som er henlagt til ministeren, ligesom det fremgår af § 92 i lov om elforsyning, at ministeren kan bemyndige en anden myndighed end en under ministeriet oprettet institution til at udøve de beføjelser, der er tillagt ministeren efter loven.

Ud over det generelle effektiviseringskrav er det også hensigten, at der skal fratrækkes et individuelt effektiviseringskrav. Ved at fratrække et individuelt effektiviseringskrav skal relativt ineffektive netvirksomheder på sigt levere en mere omkostningseffektiv ydelse på niveau med de relativt mest effektive netvirksomheder. Fastsættelse af de individuelle effektiviseringskrav vil ske på baggrund af en benchmarking.

Det er ikke muligt at pålægge individuelle effektiviseringskrav for 2018. Det foreslås i stedet, at der fratrækkes et ekstra effektiviseringskrav i 2018, som træder i stedet for det individuelle krav. Der henvises til bemærkningerne til § 69, stk. 5, nr. 5, jf. lovforslagets § 1, nr. 14.

I forhold til de individuelle effektiviseringskrav vil bemyndigelsen til energi-, forsynings- og klimaministeren blive udmøntet på en sådan måde, at det bliver Energitilsynet, som indenfor nogle overordnede rammer fastsat af ministeren vil skulle fastsætte individuelle effektiviseringskrav på baggrund af benchmarking af netvirksomhedernes omkostningseffektivitet. Energitilsynet forestår også benchmarking efter gældende ret. I forhold til udmøntning af de individuelle effektiviseringskrav forventes endvidere fastsat regler om anvendelse af forsigtighedshensyn, f.eks. i en situation, hvor Energitilsynet vurderer, at benchmarkingen ikke på robust vis kan fastsætte individuelle effektiviseringskrav.

Der vil ved første udmøntning af bemyndigelsen blive fastsat regler om, at der forventes årlig benchmarking i første reguleringsperiode fra reguleringsperiodens andet år. Ved årlig benchmarking får erfaringer fra tidligere års benchmarking hurtigt indvirkning på de pålagte effektiviseringskrav. Der forventes endvidere fastsat regler om, at der fra anden reguleringsperiode og frem som udgangspunkt vil skulle udmeldes individuelle effektiviseringskrav baseret på benchmarking for en hel reguleringsperiode før reguleringsperiodens start. Dette svarer til El-reguleringsudvalgets anbefalinger, men afviger fra benchmarkingekspertgruppens anbefalinger. Ekspertgruppens anbefaling er fraveget til fordel for El-reguleringsudvalgets anbefaling af hensyn til ønsket om stabile rammer for netvirksomheder.

Det er ikke hensigten med reguleringen, at der ved pålæg af både et individuelt og et generelt effektiviseringskrav sker en dobbelttælling af effektiviseringskrav, hvorfor der vil blive fastsat regler herom på bekendtgørelsesniveau.

I forhold til El-reguleringsudvalgets anbefaling vedrørende revision af anlæggenes standardlevetider med fjernelse af intervaller af hensyn til benchmarkingen, bemærkes det, at anbefalingen ikke følges ved første udmøntning, fordi dette vurderes vanskeligt. Det er ikke udelukket, at der kan ske ændringer på et senere tidspunkt. Der henvises til bemærkningerne til forslag til § 69, stk. 5, nr. 4, i lov om elforsyning, jf. dette lovforslags § 1, nr. 14.

3.1.2.5. Leveringskvalitet

3.1.2.5.1. El-reguleringsudvalgets anbefalinger og stemmeaftalen af 4. november 2016

El-reguleringsudvalget understreger, at det er vigtigt, at den fremtidige regulering med øget fokus på omkostningseffektivitet fortsat sikrer en høj leveringskvalitet. El-reguleringsudvalget anbefaler således, at netvirksomhedernes indtægtsrammer skal reduceres ved utilstrækkelig leveringskvalitet i eget distributionsnet, ligesom det er tilfældet efter gældende ret. Vurderingen af netvirksomhedernes leveringskvalitet skal ske på baggrund af langsigtede og stabile mål for leveringskvaliteten. Målene bør afspejle, at både en for lav og en for høj leveringskvalitet kan føre til et samfundsøkonomisk tab. El-reguleringsudvalget mener, at de konkrete kriterier, der skal måles på, fastsættelse af de specifikke værdier for en samfundsøkonomisk hensigtsmæssig kvalitet og konsekvenser af utilstrækkelig leveringskvalitet bør fastsættes på baggrund af en cost-benefit analyse. Analysen skal foretages af Energistyrelsen i en åben proces med inddragelse af interessenter og eksperter. På grundlag af analysen fastsættes præcise og klare rammer for leveringskvalitet og Energitilsynets administration heraf i en bekendtgørelse.

På baggrund af El-reguleringsudvalgets anbefalinger indgår det i stemmeaftalen af 4. november 2016, at reguleringen både skal understøtte effektivisering og høj kvalitet i form af høj forsyningssikkerhed. Det indgår endvidere, at der derfor fortsat pålægges netvirksomhederne en økonomisk sanktion ved utilstrækkelig kvalitet i levering af el. Endelig indgår det, at den økonomiske sanktion nu vil stige, hvis den utilstrækkelige leveringskvalitet konstateres gentagne gange.

3.1.2.5.2. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

På baggrund af stemmeaftalen og El-reguleringsudvalgets anbefalinger foreslås det, at virksomhedernes indtægtsrammer skal blive reduceret ved utilstrækkelig leveringskvalitet, jf. det foreslåede § 69, stk. 4, nr. 1, i lov om elforsyning, jf. lovforslagets § 1, nr. 14. Det foreslås endvidere, at energi-, forsynings- og klimaministeren skal fastsætte regler om mål for leveringskvalitet og økonomiske konsekvenser af en manglende overholdelse heraf, jf. det foreslåede § 69, stk. 5, nr. 6, i lov om elforsyning, jf. lovforslagets § 1, nr. 14.

Det vurderes imidlertid ikke muligt, som anbefalet af El- reguleringsudvalget, at fastsætte kriterier, specifikke mål og sanktioner på baggrund af en cost-benefit-analyse. Dette skyldes, at det vurderes vanskeligt at tilvejebringe et tilstrækkeligt datagrundlag til at vurdere omkostningen ved at opretholde et specifikt mål for leveringskvalitet.

Energi-, forsynings- og klimaministeren vil udnytte den foreslåede bemyndigelse således, at der vil blive fastsat en metode for beregning af mål for leveringskvalitet og rammer for reduktion af en netvirksomheds indtægtsrammer som økonomisk konsekvens af manglende opfyldelse af målene. Bemyndigelsen vil give mulighed for, at mål for leveringskvalitet fastsættes på baggrund af netvirksomhedernes historiske leveringskvalitet. Der vil med hjemmel i den foreslåede bemyndigelse blive fastsat ens mål for alle netvirksomheder. Formålet hermed er, at dette vil skabe mere forudsigelighed for netvirksomhederne samtidig med, at der hermed skabes øget sammenlignelighed mellem netvirksomhedernes leveringskvalitet. Bemyndigelsen vil endvidere blive udmøntet således, at det vil være Energitilsynet, der konkret vil beregne målene forud for en reguleringsperiode, og som ved manglende leveringskvalitet vil fradrage beløb ved fastsættelse af en netvirksomheds årlige indtægtsramme. I forhold til rammerne for reduktion af en netvirksomheds indtægtsrammer ved manglende opfyldelse af målene, vil der blive fastsat regler, hvorefter størrelsen af reduktionen vil skulle være afhængig dels af graden af utilstrækkelig leveringskvalitet, dels af antallet af gentagne overskridelser af et fastsat mål. Endvidere vil der blive fastsat et loft for, hvor stor reduktionen maksimalt kan være i et reguleringsår.

Om de nærmere rammer for udmøntningen af forslaget til bemyndigelsen henvises til bemærkningerne til forslag til § 69, stk. 5, nr. 6, i lov om elforsyning, jf. dette lovforslags § 1, nr. 14.

3.1.2.6. Nettab

3.1.2.6.1. El-reguleringsudvalgets anbefalinger

El-reguleringsudvalget anbefaler som nævnt i afsnit 3.1.2.2.1., at omkostningsrammerne fastsættes på baggrund af de gennemsnitlige historiske samlede driftsomkostninger og afskrivninger i forrige reguleringsperiode. Omkostningsrammerne justeres endvidere løbende for effektiviseringskrav og eksogene faktorer. En af de nævnte eksogene faktorer er nettab.

I forhold til nettab finder El-reguleringsudvalget endvidere, at der kun bør korrigeres for væsentlige ændringer af omkostningerne til nettab, såfremt disse skyldes stigninger eller fald i elprisen, hvilket svarer til principperne i gældende ret. Der bør ikke korrigeres for ændringer af omkostninger som følge af ændringer i mængden af nettab, da netvirksomhederne i henhold til El-reguleringsudvalget selv kan påvirke dette.

3.1.2.6.2. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Energi-, forsynings- og klimaministeren kan tilslutte sig El-reguleringsudvalgets anbefaling om, at der sker justering i forhold til nettab, men kan ikke tilslutte sig den foreslåede model.

For det første foreslås at nettab administreres som tillæg til indtægtsrammen i stedet for, at nettab indgår i omkostningsrammen. Dette vurderes administrativt enklere. Det vil ikke påvirke den endelige indtægtsrammes størrelse, om nettabsomkostninger indgår på omkostnings- eller indtægtsrammeniveau. Der henvises til det foreslåede § 69, stk. 4, nr. 2, i lov om elforsyning, jf. dette lovforslags § 1, nr. 14.

For det andet viser analysen »Automatiske indikatorer« af 10. november 2015, som er foretaget af Implement Consulting Group for Energistyrelsen, at der er en tæt sammenhæng mellem mængden af leveret elektricitet og omkostningerne til nettab. Det vurderes således muligt at anvende leveret elektricitet (som også er en eksogen faktor) som indikator ud over elprisen, som foreslået af El-reguleringsudvalget.

Lovforslaget indeholder en bemyndigelse til energi-, forsynings- og klimaministeren til at fastsætte regler om indregning af omkostninger til nettab, jf. det foreslåedes § 69, stk. 5, nr. 8, i lov om elforsyning, jf. lovforslagets § 1, nr. 14. Bemyndigelsen forventes ved første udmøntning udnyttet således, at tillægget til dækning af omkostninger til nettab vil blive fastsat ved overgangen til en ny reguleringsperiode. Tillægget forventes fastsat på baggrund af de gennemsnitlige omkostninger til nettab i foregående reguleringsperiode. I forhold til første reguleringsperiode forventes i stedet for foregående reguleringsperiode taget udgangspunkt i det gennemsnitlige nettab i perioden 2014-2016. Perioden 2014-2016 forventes valgt for at kunne tage højde for eventuelt øget decentralt produceret strøm nettilsluttet i denne periode. Der forventes herudover fastsat regler om årlige justeringer af størrelsen på tillægget til indtægtsrammen både på baggrund af ændringer i elprisen og på baggrund af ændringer i mængden af leveret mængde elektricitet. Modellen vil kunne ændres over tid. En ændring, som eventuelt kan indføres i løbet af første reguleringsperiode, er at transporteret mængde anvendes som indikator i stedet for leveret mængde. Det forudsætter dog, at der foretages en nærmere analyse af, om indikatoren kan bruges. Der henvises til bemærkningerne til forslag til § 69, stk. 5, nr. 8, i lov om elforsyning, jf. dette lovforslags § 1, nr. 14.

El-reguleringsudvalget foreslår i øvrigt i overensstemmelse med gældende ret, at der anvendes væsentlighedskriterier. Det vil ikke være et krav ved udnyttelse af bemyndigelsen, at der indsættes sådanne, og væsentlighedskriterier forventes ikke anvendt i første omgang.

3.1.2.7. Bindende midlertidige prisnedsættelser, energispareindsatsen, tab pga. en elhandelsvirksomheds manglende betaling og differencer, herunder energisparedifferencer

3.1.2.7.1. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Der er en række forhold, som indgår i netvirksomhedernes økonomisk regulering, som El-reguleringsudvalget ikke har taget stilling til. Det gælder den reguleringsmæssige håndtering af netvirksomhedernes bindende midlertidige prisnedsættelser, netvirksomhedernes energispareindsats, tab pga. en elhandelsvirksomheds manglende betaling og differencer, herunder energisparedifferencer.

Efter lovforslaget vil der ved den årlige fastsættelse af en netvirksomheds indtægtsramme skulle fratrækkes et beløb for netvirksomhedens bindende midlertidige prisnedsættelser, og der vil skulle tillægges et beløb til dækning af netvirksomhedens omkostninger til energispareindsatsen, jf. forslag til § 69, stk. 4, nr. 1 og 2, i lov om elforsyning, jf. lovforslagets § 1, nr. 14. Indtægtsrammen vil efter lovforslaget tillige kunne justeres for en netvirksomheds tab som følge af en elhandelsvirksomheds manglende betaling af beløb, der er faktureret i henhold til § 72 d, stk. 1, 1. og 2. pkt., jf. forslag til § 69, stk. 4, nr. 3, i lov om elforsyning, jf. lovforslagets § 1, nr. 14.

Det foreslås endvidere, at energi-, forsynings- og klimaministeren bemyndiges til at skulle fastsætte regler om indregning af en netvirksomheds bindende midlertidige prisnedsættelser, regler om indregning af indtægter og omkostninger knyttet til netvirksomhedernes energispareindsats og regler om indregning af tab som følge af en elhandelsvirksomheds manglende betaling af beløb, der er faktureret i henhold til § 72 d, stk. 1, 1. og 2. pkt., i lov om elforsyning, jf. forslag til § 69, stk. 5, nr. 7, 9 og 10, i lov om elforsyning, jf. lovforslagets § 1, nr. 14. Endvidere bemyndiges ministeren til at fastsætte regler om opgørelse og afvikling af differencer mellem en netvirksomheds indtægtsramme og indtægter og i forhold til dækning af netvirksomhedens omkostninger til energibesparelser, jf. forslag til § 69, stk. 6, i lov om elforsyning, jf. lovforslagets § 1, nr. 14.

I forhold til bindende midlertidige prisnedsættelser og tab på debitorer forventes der ved første udmøntning fastsat regler, der i vidt omfang vil svare til gældende ret. Der henvises nærmere til bemærkningerne til forslag til § 69, stk. 5, nr. 7 og 10, i lov om elforsyning, jf. dette lovforslags § 1, nr. 14, herunder vedrørende de nærmere rammer for udmøntningen af bemyndigelserne.

I forhold til indregning af indtægter og omkostninger knyttet til netvirksomhedernes energispareindsats indebærer den foreslåede ophævelse af § 22, stk. 8, 3. pkt., og forslaget til en ny § 69, stk. 5, nr. 9, i lov om elforsyning, jf. dette lovforslags § 1, nr. 14, at energi-, forsynings- og klimaministeren bemyndiges til at fastsætte regler om netvirksomhedernes økonomi i forbindelse med deres energibesparende aktiviteter, herunder dækning af deres omkostninger via et tillæg i form af en midlertidig forhøjelse af deres indtægtsrammer. Den foreslåede bemyndigelse indebærer desuden, at der kan fastsættes regler om, at omkostningerne til større energispareprojekter, der realiserer flere års energispareforpligtelser, fordeles over den periode, som energispareforpligtelsen skal dække, eller en kortere periode, som en del af fastsættelsen af virksomhedens omkostninger for den pågældende periode.

I forhold til differencer uden for energispareområdet forventes der ved første udmøntning fastsat en ny model for afvikling af differencer. Afviklingen vil skulle ske ved siden af indtægtsrammen ligesom efter gældende ret. Det foreslås dog, at modellen for så vidt angår opgørelse og afvikling af differencer mellem en netvirksomheds indtægtsramme og indtægter vil tage udgangspunkt i et saldosystem, hvor saldoen dannes ved årlig indregning af både differencer i virksomhedens favør og differencer i kundernes favør. Ligesom efter gældende ret vil det indgå i modellen, at netvirksomheder med differencer i kundernes favør vil blive pålagt en strafrente, indtil differencerne er afviklet.

Afviklingen af netvirksomhedernes differencer på energispareområdet vil skulle tage udgangspunkt i, at differencerne bør afvikles hurtigst muligt. Der forventes i den forbindelse fastsat en overgangsordning, hvorefter hidtidige energisparedifferencer, der hidrører fra 2017 eller tidligere, vil kunne afvikles over en kortere årrække på 3-4 år. Differencer i kundernes favør, der hidrører fra 2017 eller tidligere, skal dog afvikles hurtigst muligt. Om de nærmere rammer for udmøntningen af bemyndigelsen henvises til bemærkningerne til § 69, stk. 6, i lov om elforsyning, jf. dette lovforslags § 1, nr. 14.

3.1.2.8. Regnskaber m.v. og opbevaring af regnskabsmateriale

3.1.2.8.1. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Regnskaber m.v. og opbevaring af regnskabsmateriale er forhold, som El-reguleringsudvalget ikke berører i sin rapport, men som har betydning for den økonomiske regulering af netvirksomheder.

I forbindelse med den foreslåede nye økonomiske regulering foreslås også den gældende bemyndigelse til at fastsætte regler om bl.a. regnskabsføring ændret. Med indførelse af en ny økonomisk regulering findes det hensigtsmæssigt at indføre en klarere skelnen mellem netvirksomhedernes forpligtelser om aflæggelse af årsrapport efter reglerne om aktieselskaber i årsregnskabsloven, som er et krav efter Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/72/EF af 13. juli 2009 om fælles regler for det indre marked for elektricitet og om ophævelse af direktiv 2003/54/EF, EU-Tidende 2009 (herefter benævnt eldirektivet), og virksomhedernes regnskabsmæssige forpligtelser i forhold til den økonomiske regulering. Det foreslås derfor, at forpligtelserne efter årsregnskabsloven fremgår af loven, mens reglerne om reguleringsregnskaber fastsættes på bekendtgørelsesniveau. I den forbindelse foreslås også, at det fremover er Energitilsynet, som fastsætter regler om reguleringsregnskaberne, da det vurderes, at Energitilsynet er nærmest til at vurdere, hvad der er behov for i forhold til tilsynet med netvirksomhedernes regulatoriske økonomi.

Den foreslåede økonomiske regulering af netvirksomheder medfører, at regnskabsmateriale skal opbevares i længere tid end efter gældende ret. Regnskabsmateriale for 2004 skal dog efter gældende ret opbevares tidsubegrænset. Den foreslåede længere opbevaring af regnskabsmateriale skyldes, at den foreslåede regulering tager udgangspunkt i reguleringsperioder af 5 års varighed, hvor netvirksomhedens økonomi i en reguleringsperiode også får betydning for den efterfølgende periode. Det foreslås derfor, at netvirksomhedernes regnskabsmateriale skal opbevares indtil udgangen af det regnskabsår, som følger efter udløbet af den efterfølgende reguleringsperiode. Dette foreslås også at gælde for regnskabsårene 2004 og 2012-2017. Ved en eventuel forlængelse af reguleringsperioden for visse netvirksomheder, jf. forslag til § 69, stk. 7, i lov om elforsyning, vil regnskabsmaterialet skulle opbevares tilsvarende længere.

3.2. Skærpelse af netvirksomheders særskilte identitet

3.2.1. Gældende ret

§ 20 b i lov om elforsyning fastslår, at netvirksomheder skal sikre, at der i deres kommunikationsarbejde og identitetsstrategier ikke skabes uklarhed om netvirksomhedens særskilte identitet. Bestemmelsen gennemfører eldirektivets artikel 26, stk. 3, 2. pkt., som har til formål at hindre diskriminerende adfærd gennem uklarhed om virksomhedsidentiteter.

Efter bestemmelsen må netvirksomheders kommunikation med elforbrugere ikke sammenblandes med kommunikation fra virksomheder, der udøver elproduktions- eller elhandelsvirksomhed. Bestemmelsen skal således medvirke til, at netvirksomheder bevarer deres selvstændige identitet, så det er klart for elforbrugeren, at netvirksomhedens informationer og ydelser er adskilt fra koncernens øvrige aktiviteter vedrørende handel og produktion af elektricitet. Virksomheder er således efter den gældende bestemmelse forpligtet til at forhindre enhver usikkerhed hos elforbrugerne om, at der skulle være en sammenhæng mellem netvirksomheden og den koncernforbundne handels- eller produktionsvirksomhed. Bestemmelsen indeholder dog ikke et udtrykkeligt krav om, at koncernforbundne netvirksomheder skal anvende et navn og logo, som adskiller sig fra det navn og logo, som i øvrigt anvendes af koncernen eller af f.eks. dennes elhandelsvirksomhed. Bestemmelsen er således ikke til hinder for, at en elnetvirksomhed eksempelvis hedder »Venus Elnet A/S« og en koncernforbundet elhandelsvirksomhed hedder »Venus Elhandel A/S«.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med bestemmelsen om programmer for intern overvågning, som findes i elforsyningslovens § 20 a, stk. 1, hvorefter netvirksomheder er forpligtede til at opstille et program for intern overvågning, som beskriver virksomhedernes tiltag for at forhindre diskriminerende adfærd. Det er således fastsat i § 2, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 667 af 19. maj 2015 om program for intern overvågning for net- og transmissionsvirksomheder og Energinet.dk i henhold til lov om elforsyning, at en netvirksomheds program for intern overvågning skal beskrive de tiltag, der skal sikre, at netvirksomheden i sit kommunikationsarbejde og sine identitetsstrategier ikke skaber uklarhed om virksomhedens særskilte identitet, jf. § 20 b i lov om elforsyning, herunder sikre retlig og faktisk råderet over netvirksomhedens hjemmeside og oplysninger, som netvirksomheden lader andre uden for netvirksomheden anvende.

Energitilsynet fører tilsyn med overvågningsprogrammerne og kan kræve, at programmet skal indeholde beskrivelse af andre tiltag, i det omfang dette er påkrævet for at forhindre diskriminerende adfærd i den pågældende virksomhed, jf. ovennævnte bekendtgørelses § 2, stk. 4, og § 6.

Såfremt en netvirksomhed overtræder kravet om sikring af, at der ikke i netvirksomhedens kommunikationsarbejde og identitetsstrategier skabes uklarhed om netvirksomhedens særskilte identitet, kan Energitilsynet give påbud om, at forholdet bringes i orden, jf. § 85 c, stk. 1, i lov om elforsyning. Manglende overholdelse af påbud og forbud kan straffes med bøde, jf. § 87, stk. 1, nr. 7, i lov om elforsyning.

3.2.2. El-reguleringsudvalgets anbefalinger

El-reguleringsudvalget har anbefalet en skærpelse af kravene om netvirksomheders særskilte identitet. El-reguleringsudvalget har konkret anbefalet, at reglerne i elforsyningsloven om netvirksomheders særskilte identitet skærpes således, at netvirksomhederne skal anvende navn og logo, der adskiller sig fra det, som anvendes af koncernen eller af koncernforbundne virksomheder. Kravet skal sikre, at det står klart for elforbrugeren, at netvirksomhedens information og ydelser er adskilt fra koncernens øvrige kommercielle aktiviteter. Det fremgår endvidere af anbefalingen, at overtrædelse af kravet skal kunne håndhæves med påbud og eventuelt bøde og i sidste ende ved fratagelse af netbevillingen.

Anbefalingen skal ses på baggrund af, at de gældende regler ikke sikrer, at koncernforbundne netvirksomheder anvender navn og logo, som klart adskiller sig fra det logo og navn, som i øvrigt anvendes af koncernen eller af dennes elhandelsvirksomhed. El-reguleringsudvalget finder dette uhensigtsmæssigt, da det kan forvirre elforbrugerne og stille koncernforbundne handelsvirksomheder i en bedre position end andre ikke koncernforbundne handelsvirksomheder, f.eks. gennem indirekte markedsføring.

Det fremgår, at El-reguleringsudvalgets anbefaling retter sig mod netvirksomhederne. Udvalget vurderer, at kravet vil være enklest og lettest at håndhæve, hvis det retter sig mod netvirksomhederne. Vurderingen begrundes med, at netvirksomhederne udgør en afgrænset og veldefineret kreds af virksomheder, og det derfor vil være enkelt at udpege dem, der omfattes af reguleringen. Udvalget bemærker herudover, at selv om kravet stilles til netvirksomheden, er der ikke noget, der udelukker, at koncernen i stedet for at ændre navn og logo for netvirksomheden, kan vælge at ændre navn og logo for de konkurrenceudsatte dele af koncernen.

Det blev i øvrigt i forbindelse med El-reguleringsudvalgets arbejde umiddelbart vurderet, at det ved en skærpelse ikke er muligt at udvide bestemmelsen til også at omfatte koncernselskaber, som udfører ydelser for netvirksomheden. El-reguleringsudvalgets anbefaling vil således ikke afskære et serviceselskab, som netvirksomheden eventuelt har indgået en aftale med, fra at køre ud til elforbrugere, som er tilsluttet netvirksomhedens net, i varevogne med koncernens - herunder elhandelsvirksomhedens - navn og logo på.

3.2.3. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet kan i vidt omfang tilslutte sig El-reguleringsudvalgets anbefalinger. Der foreslås dog visse ændringer med henblik på at styrke konkurrencen og klarheden for elforbrugerne, hindre mulighed for omgåelse og for at sikre overensstemmelse med eldirektivet.

Med forslaget stilles således krav til netvirksomheden om, at dennes identitet skal være adskilt fra virksomheder, som er vertikalt integreret med netvirksomheden. Dette vil dog ikke gælde i forhold til virksomheder, som udøver netvirksomhed (ved flere netvirksomheder), naturgasdistributionsvirksomhed, virksomhed med fremføring af opvarmet vand eller damp, eller virksomhed, som er omfattet af § 2, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold. I kravet om identitetsmæssig adskillelse ligger primært en adskillelse af navn og logo, men det bredere begreb anvendes for at hindre omgåelse og for at understrege, at der er tale om et selvstændigt energiretligt krav, som skal vurderes uafhængigt af varemærkeretten, og som er mere vidtrækkende end varemærkeretten.

Forslaget betyder, at netvirksomhedens identitet vil skulle adskille sig fra bl.a. elhandels- og elproduktionsvirksomheder, men ikke fra virksomheder, der udøver virksomhed forbundet med ovennævnte infrastruktur inden for el-, naturgas-, varme- og vandforsyning. Det vurderes, at denne afgrænsning er bedst egnet til sikring af, at det kommer til at stå klart for elforbrugeren, at netvirksomhedens information og ydelser er adskilt fra den vertikalt integrerede virksomheds konkurrenceudsatte aktiviteter. Det vurderes ikke proportionalt at kræve, at netvirksomheden skal være identitetsmæssigt adskilt fra alle vertikalt integrerede virksomheder, uanset om de er konkurrenceudsat eller ej.

Netvirksomheder, virksomheder, der fremfører opvarmet vand eller damp, og virksomheder, der udøver virksomhed omfattet af § 2, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, har i et vist omfang mulighed for at udøve andre aktiviteter inden for samme virksomhed. Forslaget kræver ikke, at disse aktiviteter bliver udskilt, for at ovennævnte virksomhed kan udøves uden identitetsmæssig adskillelse fra netvirksomheden, men der foreslås indsat en hjemmel til, at energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte regler herom, hvis det måtte vise sig nødvendigt. Baggrunden for det manglende krav om udskillelse er, at det ikke vurderes proportionalt og hensigtsmæssigt at kræve alle mindre aktiviteter udskilt. For vandselskaber gælder endvidere, at f.eks. salg af bi- eller overskudsprodukter og udnyttelse eller salg af energi, der hidrører fra vandselskabets hovedvirksomhed indgår i hovedvirksomheden, jf. § 1 i bekendtgørelse nr. 1227 af 3. oktober 2016 om vandselskabers deltagelse i tilknyttet virksomhed.

Det fremgår endvidere af forslaget, at kravet om identitetsmæssig adskillelse skal gælde i forhold til vertikalt integrerede virksomheder og ikke koncernforbundne virksomheder. Dette beror på, at eldirektivets bestemmelse alene vedrører vertikalt integrerede virksomheder, og det vurderes også at være i overensstemmelse med den foreslåede skærpelse fra El-reguleringsudvalget. Begrebet vertikalt integreret virksomhed adskiller sig på visse punkter fra koncernbegrebet. Vertikalt integreret virksomhed er defineret i § 5 i lov om elforsyning som »Virksomhed eller gruppe af virksomheder, som den eller de samme fysiske eller juridiske personer har ret til direkte eller indirekte at øve kontrol over, og som mindst driver enten transmissions- eller netvirksomhed og mindst enten elproduktions- eller elhandelsvirksomhed«. Vertikal integration er således på den ene side snævrere end koncernbegrebet, idet vertikal integration forudsætter, at netvirksomhed indgår sammen med enten produktions- eller elhandelsvirksomhed, og på den anden side bredere, idet også f.eks. joint ventures og virksomheder ejet af samme fysiske personer indgår i begrebet.

Som nævnt oven for under afsnit 3.2.2. tager El-reguleringsudvalgets anbefaling ikke højde for, at netvirksomheder i et vist omfang køber ydelser af andre virksomheder, herunder vertikalt integrerede virksomheder. Det vurderes imidlertid, at formålet med identitetsmæssig adskillelse ikke fuldt ud kan opnås uden også at regulere dette. Det skyldes, at disse andre vertikalt integrerede virksomheder vil kunne anvende et navn og logo, som ikke er adskilt fra eksempelvis en vertikalt integreret elhandelsvirksomhed, når de på vegne af netvirksomheden har kontakt med elforbrugere enten direkte eller ved tilstedeværelse i det offentlige rum. Der kan eksempelvis være påtrykt navn og logo på de biler og på det tøj, som de personer, som sendes ud til elforbrugere, er iklædt. Det vil kunne skabe forvirring hos elforbrugere og indirekte markedsføring af kommercielle virksomheder, hvis navn og logo ikke er identitetsmæssigt adskilt fra f.eks. elhandelsvirksomheden.

Det foreslås på den baggrund, at netvirksomheden skal sikre, at andre, der udfører opgaver for netvirksomheden, ved opgavens udførelse anvender en identitet, som adskiller sig fra de identiteter, som i øvrigt anvendes af virksomheder, som er vertikalt integreret med netvirksomheden, medmindre virksomheden udøver anden netvirksomhed, naturgasdistributionsvirksomhed, virksomhed med fremføring af opvarmet vand eller damp, eller virksomhed, som er omfattet af § 2, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold. Kravet retter sig alene mod netvirksomheden, som f.eks. kan sikre overholdelse af kravet via aftaler med de pågældende virksomheder.

Det foreslås endvidere, at det er Energitilsynet, som fører tilsyn med netvirksomhedernes overholdelse af de nye regler. Dette skal ses i sammenhæng med, at Energitilsynet også fører tilsyn med de gældende regler om særskilt identitet i § 20 b og med programmer for intern overvågning, jf. § 20 a i lov om elforsyning og bekendtgørelse nr. 667 af 19. maj 2015 om program for intern overvågning for net- og transmissionsvirksomheder og Energinet.dk i henhold til lov om elforsyning, som er nævnt ovenfor under afsnit 3.2.1. Bekendtgørelsen vil i øvrigt skulle revideres for at tage højde for kravene om identitetsmæssig adskillelse.

Endelig foreslås at forsætlig eller groft uagtsom overtrædelse af kravet om, at netvirksomheder skal være identitetsmæssigt adskilt fra virksomheder, som er vertikalt integreret med netvirksomheden, og som ikke udøver virksomhed forbundet med infrastruktur inden for el-, naturgas-, varme- og vandforsyning, som er nævnt ovenfor, kan straffes med bøde. Tilsvarende foreslås at gælde for overtrædelse af kravet om, at netvirksomheden skal sikre, at der ikke i øvrigt i den vertikalt integrerede netvirksomheds kommunikationsarbejde og identitetsstrategier skabes uklarhed om netvirksomhedens særskilte identitet, jf. dette lovforslags § 1, nr. 22. Herudover vil det være belagt med bødestraf, hvis en netvirksomhed undlader at efterkomme et påbud i forhold til de nævnte forhold, jf. det gældende § 87, stk. 1, nr. 7, i lov om elforsyning, som også omfatter simpel uagtsomhed. Fsva. overtrædelse af kravet om, at netvirksomheden skal sikre, at andre, der udfører opgaver for netvirksomheden, også skal være identitetsmæssigt adskilt ved opgavens udførelse, vil bødestraf også forudsætte, at netvirksomheden undlader at efterkomme et påbud. Det følger allerede af gældende ret, at en bevilling vil kunne inddrages, hvis bestemmelser, vilkår eller påbud efter loven gentagne gange overtrædes.

Kravene foreslås at træde i kraft den 1. juli 2017, dog således at den identitetsmæssige adskillelse først skal være foretaget senest den 1. juli 2018. Der henvises til lovforslagets § 5, stk. 6.

3.3. Ophævelse af støtteordningerne for elektricitet fra særlige anlæg, der anvender biomasse som energikilde

3.3.1 Gældende ret

VE-loven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1288 af 27. oktober 2016 med senere ændringer, indeholder bestemmelser om to støtteordninger for elektricitet fra særlige anlæg uanset installeret effekt med biomasse som energikilde, jf. § 44, stk. 2 og 3.

For elektricitet fra anlæg, der alene anvender biomasse som energikilde, ydes støtten som et pristillæg, som fastsættes således, at dette og den markedspris, der fastsættes efter § 51, stk. 2, nr. 1, i VE-loven, tilsammen udgør en såkaldt afregningspris på 79,3 øre pr. kWh (2012-niveau), jf. § 44, stk. 2. Denne type pristillæg kaldes en afregningspris, fordi pristillægget sammen med markedsprisen altid giver den samme afregningspris.

For elektricitet fra anlæg, der anvender biomasse sammen med andre brændsler, ydes støtten som et såkaldt fast pristillæg på 43,1 øre pr. kWh (2012-niveau), jf. § 44, stk. 3. Denne type pristillæg kaldes et fast pristillæg. Det faste pristillæg varierer ikke med markedsprisen og gives som et tillæg til markedsprisen.

Afregningsprisen og det faste pristillæg indeksreguleres den 1. januar hvert år fra 2013 på grundlag af 60 pct. af stigningerne i nettoprisindekset i det forudgående kalenderår i forhold til 2007, jf. § 44, stk. 4. Afregningsprisen udgør efter bestemmelsen 81,4 øre pr. kWh i 2016, og det faste pristillæg udgør 44,2 øre pr. kWh i 2016. Støtten ydes fra nettilslutningstidspunktet.

De to støtteordninger i § 44, stk. 2 og 3, blev vedtaget samtidigt med den dengang nye lov om fremme af vedvarende energi, jf. lov nr. 1392 af 27. december 2008. Ordningerne trådte i kraft den 1. juni 2009 med virkning fra den 1. juli 2008, jf. bekendtgørelse nr. 413 af 17. maj 2009. Ved lov nr. 576 af 18. juni 2012 blev § 44 ændret til kun at omfatte stirlingmotorer og andre særlige anlæg, og støttesatserne blev ændret til de pristalsregulerede beløb for 2012. Ændringerne trådte i kraft den 1. december 2013 med virkning fra den 1. juli 2012, jf. bekendtgørelse nr. 1319 af 22. november 2013.

Støtteordningerne efter § 44, stk. 2 og 3, er ikke blevet anmeldt og godkendt efter EU's statsstøtteregler inden de blev sat i kraft i 2009. Det indebærer i henhold til EU's statsstøtteregler, at støtte, der udbetales efter de to ordninger, er ulovlig statsstøtte. Ordningerne er derfor lukket i januar 2017 med virkning for elektricitet produceret den 1. januar 2017 eller senere.

Hvor støtteordningerne i § 44, stk. 2 og 3, omfattede særlige anlæg uanset installeret effekt, indeholder § 44, stk. 5, en valgfri ordning for små særlige anlæg, der er nettilsluttet den 20. november 2012 eller senere og alene anvender biomasse som energikilde. Ejere af disse anlæg kan efter bestemmelsen vælge mellem at modtage afregningspris efter VE-lovens § 43 a, stk. 7, eller VE-lovens § 44, stk. 2. Efter VE-lovens § 43 a, stk. 7, udgør afregningsprisen 130 øre pr. kWh for de anlæg, der blev nettilsluttet før 2014, og reduceres gradvis hvert år. For elektricitet fremstillet på anlæg nettilsluttet den 1. januar 2014 eller senere fastsættes afregningsprisen efter § 43 a, stk. 7, dog således, at afregningsprisen nedsættes årligt med 14 øre pr. kWh fra og med den 1. januar 2014 til og med den 1. januar 2018. For anlæg nettilsluttet i 2017 udgør afregningsprisen 74 øre pr. kWh. Efter bestemmelsen ydes pristillægget i 10 år fra nettilslutningstidspunktet med den afregningspris, der gælder på tidspunktet for nettilslutningen.

Det følger endvidere af § 44, stk. 5, at anmodning om valg af afregningsprisen efter § 43 a, stk. 7, skal indgives inden nettilslutning af anlægget. For anlæg, som er nettilsluttet den 1. januar 2016 eller senere, er valg af afregningspris efter § 44, stk. 5, betinget af Energinet.dk's tilsagn forud for projektets påbegyndelse, jf. § 44, stk. 6.

3.3.2. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det er Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets vurdering, at støtteordningerne, hvis de blev anmeldt i deres nuværende form til Europa-Kommissionen, ikke ville blive godkendt efter de nugældende retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020. Det skyldes, at den ene af støtteordningerne ikke opfylder det nye krav om, at støtte ikke ydes i form af en afregningspris, og at ingen af støtteordningerne opfylder kravet om, at der skal ansøges om støtte inden projektets påbegyndelse. Selv hvis støtteordningerne blev tilpasset i forhold til disse krav ville ordningerne formentlig ikke opfylde retningslinjernes krav om, at støtten ikke må føre til overkompensation, og at støtte som udgangspunkt skal ydes efter budrunde.

Støtteordningerne har siden de trådte i kraft i 2009 været anvendt i begrænset omfang. Indtil ordningerne blev lukket med virkning for produktion af elektricitet fra 1. januar 2017, jf. afsnit 3.3.1 ovenfor, er der ifølge Energinet.dk i gennemsnit udbetalt ca. 1 mio. kr. årligt i støtte i perioden 2012-2016 efter § 44, stk. 2. Der er ikke blevet udbetalt støtte efter § 44, stk. 3.

I forlængelse af den administrative lukning af ordningerne foreslås det at ophæve lovens bestemmelser vedrørende de to støtteordninger af ordensmæssige hensyn, og således at lovgivningen bringes i overensstemmelse med EU-retten.

Der vil fremover fortsat være to støtteordninger i VE-loven, hvorefter der kan ansøges om støtte for elektricitet fra anlæg, der anvender biomasse som energikilde.

Der vil således kunne ansøges om støtte efter enten den generelle støtteordning for elektricitet produceret ved afbrænding af biomasse i VE-lovens § 45 eller efter støtteordningen for elektricitet fra særlige små anlæg, der kun anvender biomasse som energikilde efter VE-lovens § 44, stk. 5, jf. § 43 a, stk. 7.

Efter støtteordningen i VE-lovens § 45 ydes der et fast pristillæg på 15 øre pr. kWh. Denne støtteordning gælder for alle anlæg, uanset anlægstype, installeret effekt og om der anvendes biomasse alene eller sammen med andre brændsler. Ordningen blev statsstøttegodkendt af Europa-Kommissionen den 1. april 2009 (statsstøttesag N 359/2008), og trådte i kraft den 1. juli 2009. Statsstøttegodkendelsen udløber den 31. marts 2019. Det betyder, at der ikke kan udbetales støtte i medfør af ordningen i § 45 efter den 31. marts 2019.

Efter støtteordningen i VE-lovens § 44, stk. 5, jf. § 43 a, stk. 7, ydes der en afregningspris på 74 øre pr. kWh (2017 niveau). Ordningen blev oprindeligt statsstøttegodkendt af Europa-Kommissionen den 24. oktober 2014 (statsstøttesag SA. 36204 2013/N), og trådte i kraft den 11. februar 2015. Statsstøttegodkendelsen udløb den 31. december 2016. Baggrunden for den tidsbegrænsede statsstøttegodkendelse var, at Europa-Kommissionen i forbindelse med behandlingen af statsstøttesagen fandt, at PSO-finansiering (public service obligation) af støtten til forskellige VE-anlæg ikke er traktatmedholdelig. Der er imidlertid fundet en langsigtet og traktatmedholdelig løsning på sagen for perioden efter 2016 med den politiske aftale om afskaffelse af PSO-afgiften dateret den 17. november 2016. Aftalen blev implementeret ved lov nr. 1756 af 27. december 2016, der trådte i kraft den 1. januar 2017. Støtteordningen er derfor blevet anmeldt efter gruppefritagelsesforordningen den 25. januar 2017 og udløber den 31. december 2020. Det betyder, at der ikke kan ydes tilsagn om pristillæg i medfør af ordningen i § 44, stk. 5, jf. § 43 a, stk. 7, efter den 31. december 2020.

Muligheden for støtte efter VE-lovens § 44, stk. 5, der ændres til § 44, stk. 2, jf. lovforslagets § 2, nr. 2, vil dog som konsekvens af lukningen af de ikkegodkendte ordninger for støtte til elektricitet fra særlige anlæg, der anvender biomasse som energikilde, i § 44, stk. 2-4, ikke længere fremstå som et blandt to alternativer for støtte.

3.4. Opkrævning af betaling for myndighedsbehandling m.v.

3.4.1. Gældende ret

Det fremgår af lov om elforsyning, VE-loven og lov om naturgasforsyning, at en afgrænset kreds af virksomheder og virksomhedstyper, der er omfattet af loven, og hvoraf Energinet.dk kun er en delmængde, skal betale gebyr. Endvidere bemyndiger disse love energi-, forsynings- og klimaministeren til at udstede regler om betaling, der er forbundet med varetagelsen af en række myndighedsopgaver m.v. Der er således hjemmel til at opkræve gebyr hos den afgrænsede kreds af virksomheder, der er omfattede af lovenes krav om tilladelser, godkendelser, tilsynsvirksomhed m.v.

Hjemlerne er udnyttet til at fastsætte regler i bekendtgørelse nr. 835 af 27. juni 2013 om betaling for myndighedsbehandling m.v. efter lov om elforsyning og lov om fremme af vedvarende energi og bekendtgørelse nr. 1477 af 8. december 2015 om betaling for myndighedsbehandling m.v. efter lov om naturgasforsyning.

I lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold er der endvidere fastsat regler om det såkaldte Forsyningssekretariats finansiering. Forsyningssekretariatet finansieres af de vandselskaber, der er omfattet af vandsektorloven. Finansieringen af Forsyningssekretariatet skal svare til de opgaver, som Forsyningssekretariatet til enhver tid har, og finansieringen vil derfor variere fra år til år. Afgiften til Forsyningssekretariatet fastsættes på finansloven.

3.4.2. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet har afdækket en række uoverensstemmelser mellem opkrævningen af visse gebyrer efter de ovenfor nævnte bekendtgørelser og hjemlerne i lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning og lov om fremme af vedvarende energi.

Uoverensstemmelsen skyldes bekendtgørelsernes regler, hvorefter pligten til at betale gebyr navnlig påhviler Energinet.dk. Det svarer ikke til de ved lov fastsatte hjemler, der som ovenfor nævnt fastsætter, at en afgrænset kreds af virksomheder, der er omfattet af lovens regler, hvoraf Energinet.dk kun er en delmængde, skal betale gebyr.

Energi-, forsynings- og klimaministeren har ved skrivelse af den 23. december 2016 orienteret Energi- Forsynings- og Klimaudvalget om, at opkrævningerne er suspenderet fra den 1. oktober 2016, indtil der er sikret fuld overensstemmelse mellem lovhjemler og opkrævninger.

Der er tale om lovbundne opgaver, og for en del opgavers vedkommende er der desuden tale om direktivforpligtelser. Opgaverne er derfor blevet varetaget uændret, selv om gebyropkrævningen er suspenderet.

Der er således et finansieringsbehov i forhold til de faktiske afholdte omkostninger efter 1. oktober 2016 og frem til det tidspunkt, hvor en lovændring, der sikrer en permanent ordning for ministeriets omkostninger, kan træde i kraft. Dette finansieringsbehov sikres varetaget ved, at de betalingsbestemmelser i de nævnte bekendtgørelser, som ikke er i overensstemmelse med lovhjemlerne ophæves og, at der i stedet opkræves beløb fra Energinet.dk efter dette lovforslag til dækning af omkostningerne.

Regeringen forventer at fremsætte et lovforslag og udstede bekendtgørelser, der indeholder en permanent løsning i folketingssamlingen 2017-2018. Modellen for den permanente løsning er ved at blive analyseret. Det kan bemærkes, at de gældende bestemmelser hviler på et princip om, at forsyningssektorerne holdes adskilt, så el- og naturgaskunderne hver især finansierer omkostningerne til myndighedsbehandling for egen energiart, ligesom der beskrives en gebyrordning indeholdende dels konkret timeafregnede gebyrer dels gebyrer baseret på generelle grundbeløb. For så vidt angår Ankenævnet på Energiområdet forventes det, at den permanente løsning vil indebære, at branchen fremadrettet fuldt ud finansierer nævnets drift m.v. Branchen vil blive inddraget i den nærmere tilrettelæggelse af den fremtidige model.

Det foreslås derfor at indsætte en regel i henholdsvis lov om elforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og lov om naturgasforsyning om, at Energinet.dk skal betale et beløb i 2017 til Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet.

Herved sikres finansieringen af omkostninger til en lang række myndighedsopgaver m.v. i forbindelse med lovenes administration indtil det forventede tidspunkt for ikrafttræden af en lovændring, der sikrer en administrativ omkostningseffektiv ordning for finansiering af myndighedsbehandlingen m.v. efter el-, naturgas- og VE-loven. Beløbet vil dække den fulde finansiering af Energitilsynet, finansiering af bestemte opgaver i Energistyrelsen og en del af finansieringen af Ankenævnet på Energiområdet. Der kan i den forbindelse henvises til Finanslov for finansåret 2017, tekst og anmærkninger § 29.21.01 og § 29.21.02.

Den gældende lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold indeholder en bestemmelse om, at der årligt på finansloven skal fastsættes en afgift til dækning af Forsyningssekretariatets drift og opgavevaretagelse. Hjemlen til brug for afgiftsopkrævningen til dækning af Forsyningssekretariatets drift og opgavevaretagelse i 2017 skulle have været tilvejebragt på finansloven for 2017, hvilket ikke er sket.

Da finansloven 2017 er vedtaget, er det imidlertid ikke muligt at tilvejebringe den fornødne hjemmel til at fastsætte afgiftsbeløbet for 2017 ved en tekstanmærkning på finansloven. Fra og med finansåret 2018 vil den fornødne hjemmel til afgiftsopkrævningen skulle sikres ved fastsættelse af det samlede afgiftsbeløb ved en tekstanmærkning på finansloven i overensstemmelse med § 10 i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold.

For at sikre den fornødne lovhjemmel til at opkræve afgiften til dækning af Forsyningssekretariatets drift og opgavevaretagelse i 2017 foreslås det, at der indsættes en ny bestemmelse i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold. Den nye bestemmelse giver hjemmel til, at det samlede afgiftsbeløb, som vandselskaberne opkræves til dækning af Forsyningssekretariatets drift og opgavevaretagelse, udgør 12,3 mio. kr. for år 2017.

Desuden foreslås indsat en hjemmel til at regulere den årlige afgiftssum til dækning af Forsyningssekretariatets drift og opgavevaretagelse på tillægsbevillingsloven. Forsyningssekretariatets omkostningsniveau kan variere bl.a. på grund af politiske ønsker til sagsbehandlingen og uforudsete omkostninger ved virksomhedernes prøvelse af afgørelser i retssystemet. Derfor er det nødvendigt at anvende en fleksibel afgiftsmodel, hvor niveauet for vandselskabernes samlede årlige afgift til dækning af Forsyningssekretariatets drift og opgavevaretagelse fastsættes årligt på finansloven med mulighed for regulering på tillægsbevillingsloven.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget medfører øgede administrative omkostninger for Energitilsynet som følge af kravet om skærpelse af netvirksomhedernes særskilte identitet, jf. dette lovforslags § 1, nr. 9. Det vurderes, at gennemgang af netvirksomhedernes nye navne og logoer og afgørelse af disse sager, kræver ½ årsværk, eller 0,8 mio. kr. i 2 år. Lovforslaget medfører endvidere øgede administrative omkostninger for Energitilsynet som følge af, at Energitilsynet i henhold til forslaget til § 69 b, stk. 3, i lov om elforsyning, jf. dette lovforslags § 1, nr. 14, skal fastsætte regler om netvirksomheders reguleringsregnskaber. Energitilsynet har estimeret, at det vil kræve ½-1 årsværk og driftsmidler til konsulentbistand eller revisor til udformning af revisorinstruks.

Energitilsynets forventes i den nye økonomiske regulering at have et større ansvar om at monitorere reguleringen. Samtidig forventes at administrative byrder i Energitilsynet lempes i forbindelse med en øget forudsigelighed i godkendelsesprocesser, bl.a. idet forhøjelser af indtægtsrammen efter ansøgning i større omfang vil kræve opfyldelse af nærmere definerede økonomiske væsentlighedskriterier. Det forventes umiddelbart ikke, at den administrative byrde i Energitilsynet ændres væsentligt på baggrund af lovforslaget. De nærmere administrative konsekvenser for det offentlige vil imidlertid afhænge af, hvordan energi-, forsynings- og klimaministeren udnytter bemyndigelsen.

Lovforslaget vil herudover indebære, at Energistyrelsen skal fastsætte regler om indtægtsrammer m.v. Lovforslaget vil således medføre en mindre forøgelse af Energistyrelsens opgaver, som afholdes inden for de bestående bevillingsmæssige rammer.

Den ordensmæssige ophævelse af støtteordninger for elektricitet fra særlige anlæg, der anvender biomasse som energikilde, vurderes ikke i sig selv at have væsentlige konsekvenser for det offentlige, idet de mindre administrative og økonomiske konsekvenser kom med stoppet af støtteudbetalingen. Støtteudbetalingen blev stoppet administrativt i januar 2017 med virkning for elektricitet produceret den 1. januar 2017 eller senere.

Med den foreslåede ordning for Energinet.dk´s betaling sikres den fortsatte finansiering af omkostninger til varetagelse af myndighedsopgaver m.v. på el-, gas- og VE-området, herunder af direktivpålagte myndighedsopgaver i 2017. Denne del af lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for det offentlige.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Det vurderes, at lovforslaget vil medføre øgede omkostninger for erhvervslivet som følge af skærpelsen af kravene til netvirksomhedernes særskilte identitet, jf. dette lovforslags § 1, nr. 9. Kravene vil medføre engangsomkostninger i de virksomheder, der skal ændre navn og logo og evt. servicevirksomheder, som udfører opgaver for netvirksomheder. Omkostningerne er groft estimeret til i alt 20-30 mio. kr. Omkostningerne forventes i vidt omfang at blive overført til elforbrugerne, herunder erhvervsvirksomheder. Formålet med lovforslagets skærpede krav til netvirksomhedernes særskilte identitet er bl.a. at forbedre konkurrencen på detailmarkedet for elektricitet. En forbedret konkurrence forventes på sigt at føre til lavere priser til gavn for elforbrugere, herunder erhvervsvirksomheder.

Lovforslaget vil også medføre administrative omkostninger for Energitilsynet, jf. under afsnit 4. Fsva. omkostningerne til gennemgang af netvirksomhedernes nye navne og logoer afholdes beløbet inden for den allerede afsatte ramme. Udgifterne forbundet med Energitilsynets drift herunder de øgede opgaver finansieres i henhold til lov om elforsyning. Disse omkostninger er for driften i 2017 medtaget i den opkrævning, der efter forslaget sendes til Energinet.dk i 2017 og finansieres over systemtarifferne.

Forslaget til den nye økonomiske regulering af netvirksomheder forventes at medføre besparelser i netvirksomhederne og reduktion af indtægter på grund af opgavebortfald på 89 mio. kr. i 2020 i forhold til den situation, hvor gældende regulering var blevet videreført. Det bemærkes, at lovforslaget sammen med allerede gennemførte effektiviseringer realiserer det besluttede effektiviseringsmål på op til 600 mio. kr. i 2020 i forhold til 2011. Netvirksomhedernes øgede besparelser og reducerede indtægter forventes alt andet lige at komme elforbrugere, herunder erhvervsvirksomheder, til gode i form af reducerede priser. De nærmere konsekvenser vil dog afhænge af, hvordan energi-, forsynings- og klimaministeren udnytter bemyndigelsen til at fastsætte regler om den økonomiske regulering.

Med lovforslaget vurderes det endvidere, at en betydelig del af elsektorens effektiviseringspotentiale fra regeringens Forsyningsstrategi vil kunne indhentes. Ved indhentning af effektiviseringspotentialet skønnes det, at strukturelt BNP på længere sigt vil øges, og at forøgelsen frem mod 2025 vil være i størrelsesordenen 0,7 mia. kr. (2017-niveau).

Lovforslaget stiller også krav om, at netvirksomhederne skal opbevare regnskabsmateriale i længere perioder end efter gældende ret. Dette vurderes at kunne medføre øgede administrative omkostninger af yderst begrænset karakter.

Lovforslaget indeholder desuden regler om, at netvirksomheder uanset ejerforhold og juridisk status skal udarbejde årsrapporter og lade disse revidere efter årsregnskabslovens regler for aktieselskaber. Det vurderes, at de øgede administrative omkostninger for netvirksomhederne på baggrund af dette er yderst begrænsede, da det er få netvirksomheder, der ikke allerede opfylder disse krav.

Det forventes herudover, at udmøntningen af lovforslaget vil føre til en reduktion af netvirksomhedernes løbende administrative omkostninger, bl.a. fordi det forventes fastsat, at forhøjelser af indtægtsrammen efter ansøgning i større omfang vil kræve opfyldelse af nærmerede definerede økonomiske væsentlighedskriterier. Dette skaber øget forudsigelighed. De nærmere konsekvenser vil dog afhænge af, hvordan energi-, forsynings- og klimaministeren udnytter bemyndigelsen til at fastsætte regler om den økonomiske regulering.

Det forventes endeligt, at udmøntningen af lovforslaget vil medføre øgede administrative omkostninger til revision for netvirksomhederne, da revisor i forbindelse med revisionen af reguleringsregnskabet særligt skal påse en række poster. De nærmere konsekvenser vil dog afhænge af, hvordan Energitilsynet udnytter bemyndigelsen til at fastsætte regler om reguleringsregnskabet og revision heraf.

Den ordensmæssige ophævelse af støtteordninger for elektricitet fra særlige anlæg, der anvender biomasse som energikilde, vurderes ikke at have administrative og økonomiske konsekvenser for erhvervslivet. Det administrative stop for støtteudbetalingen i januar 2017 vurderes dog at ville kunne medføre en stigning i varmepriserne for varmeforbrugerne i de berørte områder, herunder erhvervslivet.

Energinet.dk's betaling for myndighedbehandling m.v. i 2017 er en fortsættelse af den hidtidige praksis for opkrævning og forventes derfor ikke i sig selv at medføre økonomiske eller administrative konsekvenser for Energinet.dk. Omkostningerne forventes som hidtil at skulle finansieres over Energinet.dk's systemtarif på elområdet og gastransmissionstarif på gasområdet, hvor sidstnævnte vil inkludere de omkostninger, som tidligere er blevet finansieret af de to gaslagerselskaber. De to naturgaslagre i Danmark, der er ejet af Energinet.dk, som helejede datterselskaber og drives kommercielt, forventes at opnå en besparelse på ca. 2,8 mio. kr., da betalingen for myndighedsbehandlingen m.v. ikke længere omfatter disse selskaber. Beløbet vil indgå i den samlede betaling, som opkræves fra Energinet.dk efter forslaget til ændring af naturgasforsyningsloven, og overvæltes på gastransmissionstariffen.

Lovforslagets regel om opkrævning af et beløb hos Energinet.dk i 2017 indebærer øvrige efterlevelseskonsekvenser i forhold til de virksomheder, der får behandlet sager ved Ankenævnet på Energiområdet, idet en del af opkrævningen vil dække visse af nævnets udgifter til og med den 31. december 2017.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget medfører ikke administrative konsekvenser for borgerne.

7. Miljømæssige konsekvenser

Den nye økonomiske regulering forventes at understøtte en grøn omstilling, fordi der lægges op til en regulering, der er tættere knyttet til netvirksomhedens faktiske omkostninger, og der skabes rammer, der vil give ensartede ikkediskriminerende incitamenter til forskellige typer af investeringer. De nærmere omfang af de miljømæssige konsekvenser vil afhænge af, hvordan energi-, forsynings- og klimaministeren udnytter bemyndigelsen til at fastsætte regler om den økonomiske regulering.

8. Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af eldirektivet og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU af 25. oktober 2012 om energieffektivitet, om ændring af direktiv 2009/125/EF og 2010/30/EU samt om ophævelse af direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF (herefter benævnt EE-direktivet).

Bestemmelsen i § 20 b i lov om elforsyning, som foreslås nyaffattet ved dette lovforslags § 1, nr. 9, gennemfører kravet i eldirektivets artikel 26, stk. 3, 2. pkt., om, at vertikalt integrerede distributionssystemoperatører (i Danmark netvirksomheder) navnlig ikke i deres kommunikationsarbejde og identitetsstrategier må skabe uklarhed om forsyningsgrenens særskilte identitet inden for den vertikalt integrerede virksomhed.

For at sikre en effektiv implementering af bestemmelsen foreslås det, at der indføres et krav om, at netvirksomheder skal være identitetsmæssigt afskilt fra virksomheder, som er vertikalt integreret med netvirksomheden. Der er tale om overimplementering, idet den foreslåede § 20 b på to punkter går videre end forpligtelsen i eldirektivets artikel 26, stk. 3, 2. pkt. For det første ved at stille krav om identitetsmæssig adskillelse i forhold til flere typer virksomheder end elhandelsvirksomhed (forsyningsgrenen fortolkes som elhandel). Forslaget indebærer således, at netvirksomhederne skal være identitetsmæssigt adskilt fra vertikalt integrerede virksomheder (herunder med navn og logo), medmindre disse udøver anden netvirksomhed, naturgasdistributionsvirksomhed, virksomhed med fremføring af opvarmet vand eller damp, eller virksomhed, som er omfattet af § 2, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold. For det andet ved at stille krav om, at netvirksomheder skal sikre, at andre, der udfører opgaver for netvirksomheden, ved opgavens udførelse anvender en identitet, som adskiller sig fra de identiteter, som i øvrigt anvendes af virksomheder, som er vertikalt integreret med netvirksomheden. Der kan endvidere argumenteres for, at selve det at indføre et krav om særskilt identitet også går videre end eldirektivet, fordi direktivteksten ikke direkte nævner dette direkte. Det er dog uklart, hvor meget der som minimum kræves efter direktivbestemmelsen. Formålet med disse foreslåede skærpelser er at øge klarheden for elforbrugerne om, hvilken virksomhed de har at gøre med, hindre mulighed for omgåelse af kravet og sikre effektiv håndhævelse og dermed en styrkelse af konkurrencen. Skærpelserne vil bidrage til sikring af en mere effektiv gennemførelse af eldirektivets artikel 26, stk. 3, 2. pkt. Der henvises til de specielle bemærkninger til § 1, nr. 9.

Det bemærkes i øvrigt, at forslaget om skærpelse af netvirksomhedens særskilte identitet omfatter alle netvirksomheder. Eldirektivet giver mulighed for at undtage netvirksomheder med færre end 100.000 tilsluttede forbrugere fra bl.a. kravet i direktivets artikel 26, stk. 3. Undtagelsesmuligheden foreslås ikke udnyttet, fordi en netvirksomheds størrelse ikke har betydning i forhold til, om en elforbruger kan skelne mellem netvirksomheden og andre konkurrenceudsatte aktiviteter i virksomheder, som er vertikalt integreret med denne.

Med forslaget til § 69 b, stk. 1, i lov om elforsyning gennemføres endvidere kravet i eldirektivets artikel 31, stk. 2, om udarbejdelse af årsregnskaber og revision og offentliggørelse heraf i forhold til netvirksomheder. Eldirektivets artikel 31, stk. 2, er efter gældende ret gennemført ved § 30 i indtægtsrammebekendtgørelsen med hjemmel i § 69, stk. 2, 3. pkt., i lov om elforsyning. Det vurderes imidlertid, at implementeringen ikke er fyldestgørende, ligesom det findes mest hensigtsmæssigt, at reglerne fastsættes ved lov.

Efter artikel 31, stk. 2, skal bl.a. netvirksomheder uanset ejerforhold og juridisk status udarbejde årsregnskaber og lade disse revidere og offentliggøre i overensstemmelse med de bestemmelser i national lovgivning om kapitalselskabers årsregnskaber, som er vedtaget i medfør af et nærmere angivet regnskabsdirektiv. Det senest vedtagne regnskabsdirektiv er Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU af 26. juni 2013 om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhørende beretninger for visse virksomhedsformer, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/95/EU af 22. oktober 2014 om ændring af direktiv 2013/34/EU for så vidt angår offentliggørelse af ikke-finansielle oplysninger og oplysninger om mangfoldighed for visse store virksomheder og koncerner (herefter benævnt regnskabsdirektivet). Virksomheder, som ikke er retligt forpligtede til at offentliggøre deres årsregnskaber, skal på deres hovedsæde opbevare en kopi, som skal kunne konsulteres af offentligheden. I Danmark er regnskabsdirektivet primært gennemført i årsregnskabsloven. Det fremgår derfor af lovforslaget, at netvirksomheder uanset ejerforhold og juridisk status skal udarbejde årsrapporter og lade disse revidere efter årsregnskabslovens regler for aktieselskaber. Det foreslås endvidere, at årsrapporterne skal være offentligt tilgængelige. Det bemærkes i den forbindelse, at årsregnskabsloven ikke udnytter alle undtagelsesmuligheder i regnskabsdirektivet i forhold til udarbejdelse og revision af årsrapporter for aktieselskaber. De virksomheder, som med lovforslaget bliver omfattet af årsregnskabslovens regler for aktieselskaber, vil skulle opfylde de krav, som følger af årsregnskabsloven, også de krav, som måtte bero på en manglende udnyttelse af regnskabsdirektivets undtagelsesmuligheder. Det er fundet hensigtsmæssigt, at netvirksomhederne anvender de samme regler som andre virksomheder omfattet af årsregnskabsloven. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 14.

Det vurderes, at forslaget til ny økonomisk regulering i § 69 i lov om elforsyning, jf. lovforslagets § 1, nr. 14, sammenholdt med den forventede udmøntning heraf ved bekendtgørelse fortsat opfylder kravene i artikel 15, stk. 1, jf. bilag XI, nr. 1, i EE-direktivet, hvorefter nettakster skal afspejle omkostningsbesparelser i net, der opnås ved foranstaltninger på efterspørgselssiden og som efterspørgselsreaktion samt decentral produktion, herunder besparelser som følge af lavere omkostninger ved levering eller ved netinvesteringer og mere optimal drift af nettet. Dette beror på, at indtægtsrammerne lægger et loft over netvirksomhedernes samlede indtægter og dermed over de priser, som en netvirksomhed kan opkræve hos elforbrugerne. Lovforslaget vil således medvirke til opfyldelsen heraf. Reglerne vurderes ikke at gå videre end direktivets krav.

Med lovforslagets § 1, nr. 6, foreslås de alternative modeller til ejermæssig adskillelse af transmissionsvirksomhed fra produktions- og handelsaktiviteter ophævet, fordi de ikke længere er relevante. Det betyder i forhold til eldirektivet, at Danmark ikke længere vil have gennemført de valgfrie alternative modeller i eldirektivets artikel 9, stk. 9 og 10, og artikel 13.

Lovforslaget indeholder af ordensmæssige hensyn en ophævelse af VE-lovens bestemmelser vedrørende to støtteordninger for elektricitet fra særlige anlæg, der anvender biomasse som energikilde. Støtteordningerne er ikke blevet anmeldt til og statsstøttegodkendt af EU-Kommissionen. Støtte efter ordningerne er derfor ulovlig, og der må i henhold til EU's statsstøtteregler ikke udbetales ulovlig statsstøtte. Det er på denne baggrund, at støtteordningerne med hjemmel i TEUF artikel 107 (forbud mod statsstøtte) er blevet lukket administrativt i januar 2017 med virkning for elektricitet produceret den 1. januar 2017 eller senere.

I forhold til forslagets bestemmelser om opkrævning af betaling for myndighedsbehandling m.v., som fremgår af lovforslagets § 1, nr. 16, § 2, nr. 9, og § 3, nr. 1, følger det af artikel 35, stk. 5, litra a, i eldirektivet, og af artikel 39, stk. 5, litra a, i Europaparlamentets og rådets direktiv 2009/73/EF om fælles regler for det indre marked for naturgas og om ophævelse af direktiv 2003/55/EF (herefter benævnt gasdirektivet), at medlemsstaterne skal sikre, at den regulerende myndighed har separate årlige budgetbevillinger med autonomi i forbindelse med gennemførelsen af det tildelte budget og tilstrækkelige menneskelige og finansielle ressourcer til at varetage dens opgaver. Ovnnævnte bestemmelser i lovforslaget, sikrer overholdelse af denne bestemmelse, idet en del af de opkrævede beløb vil udgøre den fulde finansiering af den danske regulerende myndighed, Energitilsynet.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til de dele af lovforslaget, som vedrører ny økonomisk regulering af netvirksomheder og skærpelse af netvirksomheders særskilte identitet, har i perioden fra den 13. december 2016 til den 13. januar 2017 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.

Advokatrådet - Advokatsamfundet, Ankenævnet på Energiområdet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme, CO-industri, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Affaldsforening, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Byggeri, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme, Dansk Standard, Danske Advokater, Danva, Danvak, Datatilsynet, Debra - Energibranchen, De Frie Energiselskaber, Det Økologiske Råd, DI, DONG Energy A/S, DTU - Myndighedsbetjening, Energi- og olieforum.dk, Energiforbrugeren, Energiforum Danmark, Energiklagenævnet, Energisammenslutningen, Energitilsynet, Energitjenesten, E. ON Danmark A/S, Fagligt Fælles Forbund (3F), Finansrådet, Forbrugerrådet Tænk, Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI), Foreningen af Slutbrugere af Energi, Foreningen Danske Kraftvarmeværker, Frederiksberg Kommune, FSR danske revisorer, Greenpeace, GTS (Godkendt Teknologisk Service), HOFOR A/S, Håndværksrådet, Ingeniørforeningen i Danmark (IDA), Intelligent Energi, IT-branchen, KL, Kooperationen, Københavns Kommune - Teknik og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune - Økonomiforvaltningen, Københavns Universitet, Landbrug & Fødevarer, Miljøpartiet De Grønne, NEAS Energy A/S, NGF Nature Energy, NOAH Energi og Klima, Realkreditforeningen, Reel Energi Oplysning (REO), SEAS-NVE, Syd Energi, Tekniq, Vattenfall A/S, Vedvarende Energi, WWF Verdensnaturfonden, Økologisk Landsforening, Østkraft, Aalborg Portland, Aalborg Universitet, Aarhus Universitet.

Et udkast til de dele af lovforslaget, som vedrører ophævelse af støtteordninger for elektricitet fra særlige anlæg, der anvender biomasse som energikilde, har i perioden fra den 2. februar 2017 til den 20. februar 2017 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.

Advokatrådet - Advokatsamfundet, Akademisk Arkitektforening, Antenneforeningen Vejen, Ankenævnet på Energiområdet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Biofos A/S, Brancheforeningen for Biogas, Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme, Brancheforeningen for Husstandsvindmøller, Branchen Forbrugerelektronik, Bryggeriforeningen, Bygge-, Anlægs- og Trækartellet (BATT-kartellet), Byggecentrum, Byggeskadefonden, Copenhagen Merchants, COindustri, DANAK (Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond), DANICA RESOURCES APS, Danmarks Jægerforbund, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Danmarks Vindmølleforening, Danoil Exploration A/S, Dansk Affaldsforening, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Biotek, Dansk Byggeri, Dansk Center for Lys, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Facilities Management (DFM), Dansk Fjernvarme, Dansk Gartneri, Dansk Gas Distribution, Dansk Gas Forening, Dansk Gasteknisk Center (DGC), Dansk Geotermi Aps, Dansk Miljøteknologi, Dansk Shell A/S, Dansk Standard, Dansk Transport og Logistik (DLTL), Dansk Varefakta Nævn, Dansk Ventilation, Danske Advokater, Danske Arkitektvirksomheder, DANSKE ARK, Danske Maritime, Danske Udlejere, DANVA (Dansk Vand- og Spildevandsforening), DANVAK, Datatilsynet, De frie Energiselskaber, DEA Deutsche Erdoel AG, Debra - Energibranchen, DELTA Dansk Elektronik, Det Økologiske Råd, DI - Organisation for erhvervslivet, Dommerfuldmægtigforeningen, DONG Energy A/S, DTU - Institut for Vindenergi DTU - Myndighedsbetjening, Energi- og olieforum.dk, Energiforbrugeren, Energiforum Danmark, Energiklagenævnet, Energisammenslutningen, Energitilsynet, Energitjenesten, E. ON Danmark A/S, Eurowind Energy A/S, EWE Energie AG, Fagligt Fælles Forbund (3F), Finansrådet, Fjernvarme Fyn, Fonden Kraka, Forbrugerrådet Tænk, Forenede Danske El-bilister (FDEL), Foreningen af fabrikanter og importører af elektriske belysningsarmaturer (FABA), Foreningen af fabrikanter og importører af elektriske husholdningsapparater (FEHA), Foreningen Danske Kraftvarmeværker, Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI), Foreningen for Slutbrugere af Energi , Frederiksberg Kommune, FSR Danske revisorer, Green Network, Greenpeace, GreenTech Advisor, GreenWays, GTS (Godkendt Teknologisk service), Havarikommissionen, Hess ApS, HOFOR A/S, HOFOR Fjernkøling A/S, HOFOR Vind A/S, Håndværksrådet, Ingeniørforeningen i Danmark (IDA), Institut for produktudvikling (IPU), Intelligent Energi, IT-Branchen, Kalk- og Teglværksforeningen (bygitegl.dk), Kamstrup A/S, Kjærgaard A/S, KL - Center for Intern Økonomi og Administration, Kooperationen (Den Kooperative arbejdsgiver- og interesseorganisation i Danmark), Københavns Kommune - Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune - Økonomiforvaltningen, Københavns Kulturcenter, Københavns Universitet, Landbrug & Fødevarer, Landsbyggefonden, Landsforeningen af Solcelleejere, Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller, LCA Center, Maabjerg Energy Center - MEC, Miljøpartiet De Grønne, Mærsk Drilling, Mærsk Olie og Gas A/S, NEAS Energy A/S, NGF Nature Energy, NOAH Energi og Klima, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Noreco, Offshoreenergy.dk, Olie Gas Danmark, PA Resources, Plastindustrien, Realkreditforeningen, Reel Energi Oplysning (REO), SE, Solar Elements A/S, Solenergi Danmark A/S, Spyker Energy ApS, Statens Byggeforskningsinstitut, Statoil A/S, Statoil Refining Denmark A/S, Syd Energi, Tekniq, Teknologisk Institut, Varmepumpefabrikantforeningen, Vattenfall A/S, Vedvarende Energi, VELTEK - VVS- og El-Tekniske Leverandørers Brancheforening, Verdens Skove, Vestas Wind systems A/S, Vindenergi Danmark, Vindmølleindustrien, Wintershall Nordszee B. V., WWF Verdensnaturfonden, Økologisk Landsforening Østkraft, Aalborg Portland A/S, Aalborg Universitet og Aarhus Universitet.

Et udkast til de dele af lovforslaget, som vedrører opkrævning af betaling for myndighedsbehandling m.v. og energisparedifferencer har i perioden fra den 28. februar 2017 til den 8. marts 2017 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.

3F Fagligt Fælles Forbund, Advokatrådet/Advokatsamfundet, Affald Plus, Akademisk Arkitektforening, Alle kommuner, Alle regioner, Allerød Spildevand A/S, Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation, Ankenævnet på Energiområdet, Antenneforeningen Vejen, Aquadjurs, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ARI (Affalds- og Ressourceindustrien), ARWOS A/S, Assens Forsyning A/S, Billund Vand A/S, Biofos A/S, Biologiforbundet, BL - Danmarks almene Boliger, Bornholms Forsyning, Brancheforeningen for Biogas, Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme, Brancheforeningen Husstandsvindmøller, Bryggeriforeningen, Brøndby Kloakforsyning, Brønderslev Forsyning, Bygge-. Anlægs og Trækartellet (BATT-kartellet), Byggecentrum, Byggeskadefonden, By & Havn, Bæredygtigt Landbrug, Campingrådet, Center for Politiske Studier - CEPOS, CEVEA, CO-industri, Copenhagen Merchants, DAKOFA (Dansk Kompetencecenter for Affald), DANAK (Den Danske Akkredditerings- og Metrologifond), DANICA RESOURCES ApS, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Jægerforbund, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Sportsfiskerforbund, Danmarks Tekniske Universitet, Danmarks Turistråd (nu Visit Denmark), Danmarks Vindmølleforening, Danoil Exploration A/S, Dansk Affaldsforening, Dansk Akvakultur, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Biotek, Dansk Brøndejerforening, Dansk Byggeri, Dansk Center for Lys, Dansk Byplanlaboratorium, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Energi, Dansk Energi Brancheforening, Dansk Erhverv, Dansk Facilities Management (DFM), Dansk Fjernvarme, Dansk Gartneri, Dansk Gas Distribution, Dansk Gas Forening, Dansk Gasteknisk Center (DGC), Dansk Geotermi ApS, Dansk Idræts-Forbund, Dansk Industri, Dansk Miljøteknologi, Dansk Ornitologisk Forening, Dansk Shell A/S, Dansk Standard, Dansk Transport og Logistik (DLTL), Dansk Varefakta Nævn, Dansk Ventilation, Danske Advokater, Danske Arkitektvirksomheder (DANSKE ARK), Danske Boligadvokater, Danske Havne, Danske Kloakmestre, Danske Maritime, Danske Regioner, Danske Slagtermestre, Danske Udlejere, Danske Vandløb, Danske Vandværker, DANVA, DANVAK, Datatilsynet, DCA - Nationalt center for fødevarer og jordbrug, De frie Energiselskaber, DEA Deutsche Erdoel AG, DEBRA - Energibranchen, DELTA Dansk Elektronik, Det Økologiske Råd, Det Økonomiske Råd, DHI, Dommerfuldmægtigforeningen, DONG Energy A/S, Dragør Spildevand A/S, Driftsbyen - Høje-Taastrup Kommune, DTU - Institut for Vindenergi, DTU - Myndighedsbetjening, E. ON Danmark A/S, Ejendomsforeningen Danmark, Energi Viborg A/S, Energi- og olieforum.dk, Energiforsyningen Køge, Energiforum Danmark, Energiklagenævnet, Energinet.dk, Energisammenslutningen, Energitilsynet, Energitjenesten, EnviNa, Erhvervslejernes Landsorganisation og Storkøbenhavnske Erhvervslejers Forening, Eurowind Energy A/S, EWE Energie AG, Din Forsyning A/S, Fanø Vand A/S, Favrskov Forsyning, Faxe Forsyning, FFV Energi & Miljø A/S, Finansrådet, Fjernvarme Fyn, Fonden Kraka, Forbrugerrådet Tænk, Forenede Danske El-bilister (FDEL), Foreningen Danske Revisorer, Foreningen af Bioteknologiske Industrier i Danmark, Foreningen af Danske Biologer, Foreningen af Danske Kraftvarmeværker, Foreningen af Danske Privathavne, Foreningen af fabrikanter og importører af elektriske belysningsarmaturer (FABA), Foreningen af fabrikanter og importører af elektriske husholdningsapparater (FEHA), Foreningen af Lystbådehavne i Danmark, EnviNA, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen Danske Kraftvarmeværker, Foreningen for Slutbrugere af Energi, Foreningen for Danmarks Fiskemels- og Fiskeolieindustri, Forsyning Ballerup/Afløb Ballerup, Forsyning Helsingør, Fredensborg Forsyning A/S, Fredericia Spildevand, Frederiksberg Forsyning, Frederikshavn Forsyning A/S, Frederikshavn Spildevand A/S, Frederikssund Forsyning, Fritidshusejernes Landsforening, Furesø og Egedal Forsyning, Gentofte og Gladsaxe Spildevand, Glostrup Forsyning, Green Network, Greenpeace Danmark, GreenTech Advisor, GreenWays, GTS (Godkendt Teknologisk service), Klar Forsyning A/S, Gribvand Spildevand A/S, Guldborgsund Forsyning, Haderslev Spildevand A/S, Halsnæs Forsyning A/S, Hanstholm Renseanlæg A/S, Havarikommissionen, Hedensted Spildevand, Herlev Forsyning, Herning Vand A/S, HESS ApS, Hillerød Forsyning, Hjørring Vandselskab A/S, HK-Kommunal Miljøudvalg, HMN Naturgas A/S, HOFOR A/S, HOFOR Fjernkøling A/S, HOFOR Spildevand A/S, HOFOR Vind A/S, Fors A/S, Horsens Vand A/S, HTK Kloak A/S, Hunseby Renseanlæg, Hvidovre Forsyning, Hørsholm Vand, Håndværksrådet, Ikast-Brande Spildevand A/S, Ingeniørforeningen, Institut for produktudvikling (IPU), Intelligent Energi, IT-Branchen, Ishøj Spildevand, Jammerbugt Forsyning A/S, Kalk- og Teglværksforeningen (bygitegl.dk), Kalundborg Forsyning, Kamstrup A/S, Kerteminde Forsyning A/S, Kjærgaard A/S, Kolding Spildevand A/S, Kolonihaveforbundet, Kommunalteknisk Chefforening, Kommunekredit, Kommunernes Landsforening, Kommunernes Landsforening - Center for Intern Økonomi og Administration, Kooperationen (Den Kooperative arbejdsgiver- og interesseorganisation i Danmark), Kraka, Københavns Kommune - Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune - Økonomiforvaltningen, Københavns Kulturcenter, Københavns Universitet, Køge Afløb A/S, Landbrug og Fødevarer, Landdistrikternes Fællesråd, Landsbyggefonden, Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter, Landsforeningen af Landsbysamfund, Landsforeningen af Solcelleejere, Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller, Landsforeningen Praktisk Økologi, Landsskatteretten, Langeland Forsyning, LCA Center, Lejernes Landsorganisation i Danmark, Lejre Forsyning, Lemvig Vand og Spildevand, Lolland Forsyning, Lyngby-Taarbæk Forsyning A/S, Læsø Vand, Mariagerfjord Vand A/S, Middelfart Spildevand A/S, Miljøpartiet De Grønne, Miljøteknisk Brancheforening, Morsø Forsyning, Mærsk Drilling, Mærsk Olie og Gas A/S, Mølleåværket A/S, Maabjerg Energy Center - MEC, Nationalt Center for Miljø og Energi, NFS Spildevand A/S, NGF Nature Energy, NK-forsyning, NOAH Energi og Klima, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, Nordvand, Noreco, Nyborg Forsyning og Service, Odder Spildevand A/S, Odsherred Forsyning, Offshoreenergy.dk, OK, Olie Gas Danmark, PA Resources, Parcelhusejernes Landsforening, Partnerskabet for Brint og Brændselsceller, Plastindustrien, Radius, Randers Spildevand, Rebild Forsyning, Realkreditforeningen, Reel Energi Oplysning (REO), Rigsrevisionen, Ringkøbing-Skjern Forsyning A/S, Ringsted Forsyning, Roskilde Forsyning, Rudersdal Forsyning A/S, Samsø Spildevand, Samvirkende Energi- og Miljøkontorer, SE, Silkeborg Forsyning, SK Forsyning, Skanderborg Forsyning, Skatteankestyrelsen, Skive Vand, Solar Elements A/S, Solenergi Danmark A/S, Sorø Forsyning, Spildevandsteknisk Forening, Spyker Energy ApS, SRF Skattefaglig Forening, Statens ByggeforskningsInstitut, Statoil A/S, Statoil Refining Denmark A/S, Stevns Forsyning A/S, Struer Forsyning, Svendborg Vand og Affald A/S, Syddjurs Spildevand A/S, Sønderborg Forsyning, Tekniq, Teknologirådet, Teknologisk Institut, Thisted Vand, Turisterhvervets Samarbejdsforum, Tønder Forsyning, Tårnby Forsyning, Vallensbæk Kloakforsyning A/S, VandCenter Syd, Varmepumpefabrikantforeningen, Vattenfall, Vedvarende Energi, Vejen Forsyning A/S, Vejle Spildevand, VELTEK - VVS- og El-Tekniske Leverandørers Brancheforening, Verdens Skove, Vest Vand Service, Vestas Wind systems A/S, Vestforsyning A/S, Vesthimmerlands Vand A/S, Vindenergi Danmark, Vindmølleindustrien, Vordingborg Forsyning, Wintershall Nordszee B. V., WWF Verdensnaturfonden, Ærø Vand A/S, Økologisk Landsforening, Østkraft, Aalborg Forsyning, Aalborg Portland A/S, Aalborg Universitet, Aarhus Universitet og Aarhus Vand.

  


10. Sammenfattende skema

 
Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis ja, angiv omfang)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja, angiv omfang)
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner
Ingen
Mindre forøgelse af Energistyrelsens opgaver, som dog afholdes inden for de bestående bevillingsmæssige rammer.
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner
Reduktion af de løbende administrative omkostninger for Energitilsynet grundet øget forudsigelighed i forhold til ansøgninger om indtægtsrammeforhøjelser. De nærmere konsekvenser vil dog afhænge af, hvordan energi-, forsynings- og klimaministeren udnytter bemyndigelsen til at fastsætte regler om den økonomiske regulering.
Øgede administrative konsekvenser for Energitilsynet som følge af tilsyn med skærpelsen af kravet om netvirksomheders særskilte identitet og krav om fastsættelse af regler om reguleringsregnskaber.
Øgede administrative konsekvenser som følge af øgede krav til monitorering af sektoren. De nærmere konsekvenser vil dog afhænge af, hvordan energi-, forsynings- og klimaministeren udnytter bemyndigelsen til at fastsætte regler om den økonomiske regulering.
Mindre forøgelse af opgaver for Energistyrelsen.
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Besparelser i netvirksomhederne og reduktion af indtægter pga. opgavebortfald på 89 mio. kr. i 2020 i forhold til den situation, hvor gældende regulering, var blevet videreført, som alt andet lige forventes at føre til lavere priser for elforbrugerne, herunder erhvervsvirksomheder.
Besparelse på 2,8 mio. kr. for naturgaslagre, der ikke længere opkræves betaling for myndighedsbehandling m.v.
Engangsomkostninger hos netvirksomheder i størrelsesordenen 20-30 mio. kr. i forbindelse med skærpelse af krav om netvirksomheders særskilte identitet.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Reduktion af de løbende administrative omkostninger for netvirksomheder grundet øget forudsigelighed i forhold til ansøgninger om indtægtsrammeforhøjelser. De nærmere konsekvenser vil dog afhænge af, hvordan energi-, forsynings- og klimaministeren udnytter bemyndigelsen til at fastsætte regler om den økonomiske regulering.
Yderst begrænsede administrative omkostninger for netvirksomheder som følge af krav om forlænget opbevaring af regnskabsmateriale og som følge af krav om udarbejdelse af årsrapporter og revision heraf efter årsregnskabslovens regler for aktieselskaber.
Øgede administrative omkostninger til revision for netvirksomhederne, da revisor i forbindelse med revisionen af reguleringsregnskabet særligt skal påse en række poster. De nærmere konsekvenser vil dog afhænge af, hvordan Energitilsynet udnytter bemyndigelsen til at fastsætte regler om reguleringsregnskabet og revision heraf.
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Forventet understøttelse af grøn omstilling
Ingen
Forholdet til EU-retten
Forslaget gennemfører dele af eldirektivet og EE-direktivet.
Støtteordningerne for elektricitet fra anlæg, der anvender biomasse som energikilde efter VE-lovens § 44, stk. 2-4, er ikke blevet anmeldt og statsstøttegodkendt af Europa-Kommissionen. Støtte efter ordningerne er derfor ulovlig, og der må i henhold til EU's statsstøtteregler ikke udbetales ulovlig statsstøtte. Det er på denne baggrund, at støtteordningerne med hjemmel i TEUF artikel 107 (forbud mod statsstøtte) er blevet lukket administrativt i januar 2017 med virkning for elektricitet produceret den 1. januar 2017 eller senere.
I forhold til forslaget om opkrævning af betaling for myndighedsbehandling m.v. sikres overholdelse af artikel 35, stk. 5, litra a, i eldirektivet, og af artikel 39, stk. 5, litra a, i gasdirektivet.
Overimplementering af EU-retlige minimumsforpligtelser (sæt X)
Ja
X
Nej


Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Kommuner kan efter § 4, stk. 1, 1. pkt., i lov om elforsyning varetage netvirksomhed med færre end 100.000 tilsluttede forbrugere og produktion af elektricitet ved afbrænding af affald. Der er imidlertid ikke længere kommuner, som varetager netvirksomhed med færre end 100.000 tilsluttede forbrugere i kommunen. Det foreslås derfor, at kommuners mulighed for at varetage netvirksomhed med færre end 100.000 tilsluttede forbrugere udgår af § 4, stk. 1, 1. pkt. Kommuner vil herefter alene kunne deltage i selskaber med begrænset ansvar, som varetager netvirksomhed uanset antallet af tilsluttede forbrugere, jf. § 4, stk. 1, 2. pkt.

Forslaget skal ses i forlængelse af, at der i den økonomiske regulering indgår særlige regler i forhold til kommuners varetagelse af netvirksomhed i kommunen, jf. § 70, stk. 14, i lov om elforsyning. Denne regel foreslås også ophævet i forbindelse med den nye økonomiske regulering, jf. dette lovforslags § 1, nr. 14, og bemærkningerne hertil, da den ikke længere er relevant.

Til nr. 2

Det følger af den gældende § 4, stk. 1, 1. pkt., i lov om elforsyning, at kommuner kan varetage netvirksomhed med færre end 100.000 tilsluttede forbrugere og produktion af elektricitet ved afbrænding af affald. Efter § 4, stk. 5, i lov om elforsyning skal de bestemmelser i lov om elforsyning, som gælder for netvirksomheder og elproduktionsvirksomheder, kun gælde for de af en kommunes opgaver, der er en del af netvirksomhed eller elproduktionsvirksomhed efter § 4, stk. 1, 1. pkt. Med det foreslåede § 1, nr. 1, vil kommuner ikke længere kunne varetage netvirksomhed med færre end 100.000 tilsluttede forbrugere efter § 4, stk. 1, 1. pkt., hvorfor henvisningerne til netvirksomhed i § 4, stk. 5, i lov om elforsyning bliver overflødige. Det foreslås derfor, at henvisningerne til netvirksomhed udgår af § 4, stk. 5, således at bestemmelsen alene vil vedrøre elproduktionsvirksomhed omfattet af § 4, stk. 1, 1. pkt., i lov om elforsyning.

Der er således tale om en ændring som konsekvens af, at kommuners mulighed for at varetage netvirksomhed med færre end 100.000 tilsluttede forbrugere foreslås ophævet, jf. dette lovforslags § 1, nr. 1, og bemærkninger hertil.

Til nr. 3

§ 5, nr. 2, i lov om elforsyning indeholder en definition af begrebet »Andre indtægter for netvirksomheder og regionale transmissionsvirksomheder«. I henhold til definitionen forstås ved dette begreb indtægter, som opnås ved netvirksomheders eller regionale transmissionsvirksomheders salg til andre af ydelser i tilknytning til den bevillingspligtige aktivitet, og som ikke er omfattet af den bevillingspligtige aktivitet, så længe de dermed forbundne omkostninger bæres af den bevillingspligtige aktivitet som nødvendige omkostninger. Ifølge bemærkningerne til bestemmelsen i § 5, nr. 1, (nu § 5, nr. 2), som indsat ved lov nr. 386 af 20. maj 2009, jf. Folketingstidende 1999-2000, tillæg A, L 3, side 9, vil der typisk være tale om ydelser, som skabes samtidig med udførelsen af den bevillingspligtige aktivitet, og som giver mulighed for udnyttelse af en økonomisk fordelagtig synergieffekt, f.eks. ved udnyttelse af ledig kapacitet i anlæggene. Det fremgår tillige af definitionen i § 5, nr. 2, at andre indtægter skal opfylde definitionen for indtægter for netvirksomheder og regionale transmissionsvirksomheder, jf. § 5, nr. 11, i lov om elforsyning. Om § 5, nr. 11, henvises til bemærkningerne til dette lovforslags § 1, nr. 4.

Begrebet »andre indtægter for netvirksomheder og regionale transmissionsvirksomheder« bruges i § 69 i lov om elforsyning, der sammen med § 70 indeholder den gældende økonomiske regulering af netvirksomhederne. Som konsekvens af, at §§ 69 og 70 i lov om elforsyning foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 14, foreslås også, at definitionen i § 5, nr. 2, udgår af loven. Den foreslåede nyaffattelse af § 69 i lov om elforsyning vil alene indeholde de overordnede rammer for den nye indtægtsrammeregulering, og definitionen vil derfor ikke længere være nødvendig på lovniveau.

Det bemærkes, at energi-, forsynings- og klimaministeren i medfør af forslag til § 69, stk. 5, nr. 1, jf. dette lovforslags § 1, nr. 14, bemyndiges til at fastsætte regler om indtægtsrammer og de elementer, som indgår heri, herunder hvilke indtægter, som omfattes af indtægtsrammerne. Det er hensigten, at ministeren som led i udøvelsen af denne bemyndigelse vil fastsætte regler om den indtægtsrammemæssige håndtering af netvirksomheders indtægter, som opnås ved netvirksomheders salg til andre af ydelser i tilknytning til den bevillingspligtige aktivitet, og som ikke er omfattet af den bevillingspligtige aktivitet, jf. de specielle bemærkninger til forslag til § 69, stk. 5, nr. 1, i lov om elforsyning, jf. dette lovforslags § 1, nr. 14.

Til nr. 4

§ 5, nr. 11, i lov om elforsyning indeholder en definition af begrebet »Indtægter for netvirksomheder og regionale transmissionsvirksomheder«. I henhold til definitionen forstås ved dette begreb alle de indtægter, som netvirksomheden eller den regionale transmissionsvirksomhed oppebærer ved den bevillingspligtige aktivitet, og som i henhold til årsregnskabsloven kan indregnes i den årsrapport, virksomheden er forpligtet til at aflægge efter reglerne i årsregnskabsloven.

Begrebet som sådan bruges ikke i lov om elforsyning. Dog bruges begrebet »indtægter«. Begrebet indtægter er et centralt begreb i § 70 i lov om elforsyning, der sammen med § 69 udgør rammerne for den gældende økonomiske regulering af netvirksomheder og de regionale transmissionsvirksomheder. Det vurderes, at brug af begrebet indtægter i den gældende § 70 skal forstås i overensstemmelse med definitionen i § 5, nr. 11. Begrebet indtægter bruges også i § 22, stk. 8, i lov om elforsyning, idet der i denne bestemmelse imidlertid specifikt er tale om netvirksomheders indtægter forbundet med energibesparelser.

Det foreslås, at definitionen som indeholdt i § 5, nr. 11, udgår af loven. I forhold til de regionale transmissionsvirksomheder vil indtægtsbegrebet ikke længere være relevant, idet der ikke længere eksisterer regionale transmissionsnet og den økonomiske regulering af de regionale transmissionsvirksomheder derfor foreslås ophævet. I forhold til den nye økonomiske regulering af netvirksomheder, hvis rammer efter lovforslaget fastsættes ved nyaffattelsen af §§ 69 og 70, jf. dette lovforslags § 1, nr. 14, vil indtægtsbegrebet fortsat være en central størrelse. Forslag til den nyaffattede § 69, bruger også begrebet, idet det fremgår af forslag til § 69, stk. 2, 1. pkt., at en netvirksomheds indtægtsramme udgør det højeste beløb, som virksomheden i et kalenderår kan oppebære ved indtægter fra drift af sin bevillingspligtige aktivitet, jf. dette lovforslags § 1, nr. 14.

Når der ikke indføres en definition af begrebet indtægter på lovniveau, er dette begrundet i, at forslaget til den nyaffattede § 69 i lov om elforsyning alene indeholder de overordnede rammer for den nye økonomiske regulering for netvirksomheder. Det er hensigten, at disse overordnede rammer udfyldes på bekendtgørelsesniveau, hvorfor energi-, forsynings- og klimaministeren i medfør af forslag til § 69, stk. 5, nr. 1, bemyndiges til at fastsætte regler om indtægtsrammer og de elementer, der indgår heri, herunder hvilke indtægter som omfattes af indtægtsrammen. Det er derfor hensigten, at ministeren som led i udøvelsen af denne bemyndigelse vil fastsætte regler om begrebet indtægter, jf. de specielle bemærkninger til forslag til § 69, stk. 5, nr. 1, i lov om elforsyning, jf. dette lovforslags § 1, nr. 14.

Til nr. 5

§ 19 a, stk. 1, i lov om elforsyning, som indeholder krav om, at transmissionsvirksomheder skal være ejermæssigt adskilt fra produktions- og handelsaktiviteter indeholder en henvisning til undtagelsesbestemmelserne i §§ 19 b og 19 c i lov om elforsyning. Det foreslås, at henvisningen i § 19 a, stk. 1, til §§ 19 b og 19 c udgår. Der er tale om en ændring som konsekvens af, at §§ 19 b og 19 c foreslås ophævet, fordi de ikke længere er relevante. Der henvises til dette lovforslags § 1, nr. 6, og bemærkninger hertil. § 19 a vil herefter alene indeholde krav om, at transmissionsvirksomheder skal være ejermæssigt adskilt fra produktions- og handelsaktiviteter.

Til nr. 6

Det foreslås, at §§ 19 b og 19 c i lov om elforsyning ophæves.

Bestemmelserne indeholder to alternativer til den ejermæssige adskillelse af transmissionsvirksomheder fra produktions- og handelsaktiviteter, jf. § 19 a i lov om elforsyning.

§ 19 a gennemfører kravet i artikel 9 i eldirektivet om ejermæssig adskillelse, §§ 19 b og 19 c gennemfører valgfrie bestemmelser i eldirektivets artikel 9, stk. 9 og 10, og artikel 13. §§ 19 b og c retter sig mod de regionale transmissionsvirksomheder. Forslaget om ophævelse af §§ 19 b og c skal ses i forlængelse af, at § 19 b, stk. 2, indeholder en henvisning til reglerne om økonomisk regulering af regionale transmissionsvirksomheder i § 70 i lov om elforsyning. Disse regler foreslås også ophævet, idet de ikke længere er relevante, jf. dette lovforslags § 1, nr. 14, og bemærkningerne hertil.

Ophævelsen af §§ 19 b og 19 c sker således af ordensmæssige hensyn, fordi henvisningen til § 70 i § 19 b, stk. 2, ikke vil kunne opretholdes efter de foreslåede ændringer af den økonomiske regulering. Hertil kommer, at bestemmelserne ikke længere er relevante, fordi det regionale transmissionsnet er overdraget til Energinet.dk. Den økonomiske regulering af Energinet.dk og denne virksomheds helejede datterselskaber fremgår af §§ 70 a og 71 i lov om elforsyning. Det bemærkes i den forbindelse, at den økonomiske regulering af Energinet.dk, som ikke ændres med lovforslaget, fremover alene foreslås at fremgå af § 71 i lov om elforsyning, da § 70 a med forslaget til den nye økonomiske regulering mister sin betydning. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 14.

Der er ingen EU-retlig forpligtelse til at bibeholde de alternative modeller i §§ 19 b og c, da det som nævnt oven for efter eldirektivet er frivilligt for medlemsstaterne, om de vil gennemføre de alternative modeller.

Bekendtgørelse nr. 1001 af 20. oktober 2011 om transmissionsvirksomheders og Energinet.dk's forpligtelser ved valg af ISO-optionen og certificering af Energinet.dk som uafhængig systemoperatør, som bl.a. er udstedt i medfør af § 19 b, stk. 3, foreslås ophævet ved lovforslagets § 5, stk. 7. Bekendtgørelsens bestemmelser har ikke været anvendt.

Til nr. 7

Det fremgår af § 19 d, stk. 1, i lov om elforsyning, at Energitilsynet efter forudgående ansøgning certificerer visse nærmere angivne virksomheder, der opfylder adskillelseskrav i henholdsvis § 19 a, § 19 b og § 19 c. Bestemmelsen gennemfører dele af eldirektivets artikel 10, der bl.a. indeholder krav til certificering af, at transmissionsvirksomhederne opfylder kravene i direktivets artikel 9 om ejermæssig adskillelse og alternative modeller hertil, hvis de er gennemført i medlemsstaterne.

Ved dette lovforslags § 1, nr. 6, foreslås §§ 19 b og 19 c ophævet, fordi de ikke længere er relevante. Som konsekvens heraf foreslås § 19 d, stk. 1, nyaffattet således, at bestemmelsen angår Energitilsynets certificering af transmissionsvirksomheder, som opfylder kravene om ejermæssig adskillelse i § 19 a. Ved nyaffattelsen udgår reglerne om, at Energitilsynet efter forudgående ansøgning certificerer Energinet.dk, hvis Energinet.dk opfylder kravene som uafhængig systemoperatør, jf. § 19 b og regler udstedt i medfør heraf, eller transmissionsnettets operatør, hvis kravene i § 19 c er opfyldt. Reglerne er blevet overflødige som følge af ophævelsen af §§ 19 b og 19 c. Det bemærkes, at ingen virksomheder er blevet certificeret efter §§ 19 b og 19 c. Det er alene Energinet.dk, som er blevet certificeret som transmissionsvirksomhed, der opfylder kravene i § 19 a.

Til nr. 8

§ 19 d, stk. 2-4, i lov om elforsyning indeholder bestemmelser om den særlige certificeringsprocedure, som skal følges med henblik på at sikre, at visse nærmere angivne virksomheder opfylder adskillelseskrav i §§ 19 a-19 c. Der er dels tale om krav, som retter sig mod Energitilsynets tilsyn, dels krav som retter sig mod de virksomheder, som er certificeret efter § 19 d, stk. 1, i lov om elforsyning. Bestemmelsen gennemfører dele af eldirektivets artikel 10, der bl.a. indeholder krav til certificering af, at transmissionsvirksomhederne opfylder kravene i direktivets artikel 9 om ejermæssig adskillelse og alternative modeller hertil, hvis de er gennemført i medlemsstaterne.

Med dette lovforslags § 1, nr. 6, foreslås §§ 19 b og 19 c ophævet, fordi de ikke længere er relevante. Som konsekvens heraf foreslås, at § 19 d ændres, således at henvisningerne til §§ 19 b og 19 c i § 19 d, stk. 2-4, udgår. § 19 d, stk. 2-4, vil herefter alene vedrøre krav til Energitilsynet i forhold til certificering af transmissionsvirksomheder, som opfylder kravene om ejermæssig adskillelse i § 19 a, og virksomheder, som er certificeret i henhold til § 19 d, stk. 1. § 19 d, stk. 1, foreslås ligeledes konsekvensændret i overensstemmelse hermed, jf. dette lovforslags § 1, nr. 7, og bemærkninger hertil.

Til nr. 9

Efter den gældende § 20 b i lov om elforsyning, som gennemfører eldirektivets artikel 26, stk. 3, 2. pkt., skal netvirksomheder sikre, at der i deres kommunikationsarbejde og identitetsstrategier ikke skabes uklarhed om netvirksomhedens særskilte identitet.

Med den foreslåede nyaffattelse af § 20 b skærpes kravene til netvirksomhedernes særskilte identitet, og det fastslås, at kravene gælder i forhold til virksomheder, som er vertikalt integreret med netvirksomheden.

Der foreslås således indsat et nyt stk. 1, 1. led, hvorefter netvirksomheder skal være identitetsmæssigt adskilt fra virksomheder, som er vertikalt integreret med netvirksomheden, jf. dog stk. 2 og 3, som indeholder visse undtagelser til kravet om identitetsmæssig adskillelse. Der henvises til bemærkningerne til stk. 2 og 3 nedenfor.

Det gældende krav om, at netvirksomheder skal sikre, at der i deres kommunikationsarbejde og identitetsstrategier ikke skabes uklarhed om netvirksomhedens særskilte identitet videreføres for vertikalt integrede netvirksomheder i forslaget til stk. 1, 2. led.

Det betyder, at de omfattede netvirksomheder ikke blot som efter gældende ret skal sikre, at netvirksomhedernes kommunikation med elforbrugere ikke sammenblandes med kommunikation fra virksomheder, der udøver f.eks. elproduktions- eller elhandelsvirksomhed, men at de også efter stk. 1, 1. led, skal sikre, at netvirksomhedens identitet adskiller sig fra vertikalt integrerede virksomheder, der ikke er omfattet af undtagelsesbestemmelsen i stk. 3.

En netvirksomheds identitet er særligt kendetegnet ved dets navn og logo, som således skal være adskilt fra virksomheder, som er vertikalt integreret med netvirksomheden. Der skal være tale om en tydelig adskillelse, så det står klart for elforbrugeren, at netvirksomhedens information og ydelser er adskilt fra disse virksomheder. Der er tale om et selvstændigt energiretligt krav, som skal vurderes uafhængigt af varemærkeretten, og som er mere vidtrækkende end varemærkeretten. Der vil eksempelvis ikke være tale om tydelig adskillelse, hvis en netvirksomhed og en elhandelsvirksomhed anvender samme koncernnavn efterfulgt af henholdsvis ordene net og handel. Der vil eksempelvis heller ikke være tale om tydelig adskillelse, hvis en elhandelsvirksomhed og andre vertikalt integrerede virksomheder, som ikke er omfattet af stk. 3, anvender en forkortelse af netvirksomhedens navn. Hvis en netvirksomhed måtte hedde Venus Elnet A/S, vil de øvrige virksomheder således ikke kunne anvende forkortelsen VE efterfulgt af eksempelvis ordene handel eller produktion. Navnet skal også ses i sammenhæng med logoet. Der vil således eksempelvis ikke være tale om en tydelig adskillelse af netvirksomhedens identitet, hvis en netvirksomhed og de øvrige vertikalt integrerede virksomheder, som ikke er omfattet af stk. 3, anvender samme eller lignende logo, uanset at navnene er forskellige. Udformningen af navnet skal også være adskilt i form af skrift og farve.

Den gældende bestemmelse vedrører efter sin ordlyd alle netvirksomheder, men det fremgår af bemærkningerne, at der er tale om krav i forhold til koncernforbundne virksomheder, uden at dette er defineret nærmere. Eldirektivets artikel 26, stk. 3, 2. pkt., finder imidlertid alene anvendelse på vertikalt integrerede virksomheder, hvorfor det foreslås, at det fremgår af § 20 b, stk. 1, at kravet om identitetsmæssig adskillelse gælder i forhold til vertikalt integrerede virksomheder. Vertikalt integreret virksomhed er defineret i § 5, nr. 23, der bliver nr. 21, i lov om elforsyning, hvoraf fremgår, at der ved vertikalt integreret virksomhed forstås: »Virksomhed eller gruppe af virksomheder, som den eller de samme fysiske eller juridiske personer har ret til direkte eller indirekte at øve kontrol over, og som mindst driver enten transmissions- eller netvirksomhed og mindst enten elproduktions- eller elhandelsvirksomhed.« Definitionen er indsat ved § 1, nr. 2, i lov nr. 466 af 18. maj 2011, og er beskrevet nærmere i bemærkningerne hertil, jf. bemærkninger til § 5, nr. 20, som indsat ved lov nr. 466 af 18. maj 2011, jf. Folketingstidende 2010-2011 (1. samling), A, L 87, side 21 og 22.

Vertikal integration er på den ene side snævrere end koncernbegrebet (som defineret i bilag 1 B til årsregnskabsloven), idet vertikal integration forudsætter, at netvirksomhed indgår sammen med enten elproduktions- eller elhandelsvirksomhed, og på den anden side bredere, idet f.eks. også joint ventures og virksomheder ejet af samme fysiske personer indgår i begrebet. Således vil eksempelvis koncernforbundethed mellem en netvirksomhed og en virksomhed, som alene udruller fibernet, ikke i sig selv udløse vertikal integration og dermed krav om identitetsmæssig adskillelse. Derimod vil en netvirksomhed (som ikke er koncernforbundet med en elproduktions- eller elhandelsvirksomhed) blive vertikalt integreret og dermed være omfattet af bestemmelserne om identitetsmæssig adskillelse, hvis eksempelvis den virksomhed, som ejer netvirksomheden, indgår i et joint venture med en anden virksomhed om elhandelsvirksomhed.

Forslaget til stk. 1, 2. led, foreskriver, at vertikalt integrerede netvirksomheder skal sikre, at der ikke i øvrigt i netvirksomhedernes kommunikationsarbejde og identitetsstrategier skabes uklarhed om netvirksomhedens særskilte identitet. En vertikalt integreret netvirksomhed er således efter forslaget forpligtet til at forhindre enhver usikkerhed hos elforbrugerne om, at der skulle være en sammenhæng mellem netvirksomheden og andre aktiviteter, herunder elproduktions- og elhandelsaktiviteter som udøves i virksomheder, som er vertikalt integrerede med virksomheden. Det bemærkes i den forbindelse, at den vertikalt integrerede netvirksomhed skal sikre retlig og faktisk råderet over netvirksomhedens hjemmeside, som alene må have samme webadresse som virksomheder omfattet af forslaget til stk. 3. Netvirksomheden skal også sikre retlig og faktisk råderet over oplysninger, som netvirksomheden lader andre uden for netvirksomheden anvende, f.eks. på sociale medier, jf. § 2, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 667 af 19. maj 2015 om program for intern overvågning for net- og transmissionsvirksomheder og Energinet.dk i henhold til lov om elforsyning.

I stk. 2 foreslås for bedre at sikre effekten af den identitetsmæssige adskillelse indsat et krav til netvirksomhederne om, at de herudover skal sikre, at andre, der udfører opgaver for netvirksomheden, ved opgavens udførelse anvender en identitet, som adskiller sig fra de identiteter, som i øvrigt anvendes af virksomheder, som er vertikalt integrerede med netvirksomheden, og som ikke er omfattet af undtagelsesbestemmelsen i stk. 3. Herved sikres den identitetsmæssige adskillelse også i de tilfælde, hvor netvirksomheder køber ydelser fra eksempelvis vertikalt integrerede servicevirksomheder.

Netvirksomheden skal sikre den identitetsmæssige adskillelse ved opgavens udførelse. Det betyder, at der både skal sikres identitetsmæssig adskillelse, når der er direkte kontakt med elforbrugere, og i øvrigt ved arbejder i det offentlige rum. Bestemmelsen stiller således krav om, at en servicebil eller medarbejder, som arbejder med kabellægning på en offentlig vej, skal være identitetsmæssigt adskilt, uanset om arbejdet indebærer, at der også arbejdes på en elforbrugers ejendom.

Kravet retter sig mod netvirksomheder, som kontraktretligt eller på anden måde skal sikre, at den, som netvirksomheden eksempelvis køber serviceydelser fra, i forbindelse med levering af ydelsen, ikke anvender en identitet, som bruges af f.eks. en vertikalt integreret elhandelsvirksomhed. Heri ligger også, at hvis den virksomhed, som netvirksomheden eksempelvis køber serviceydelser fra, anvender underleverandører, så skal hovedleverandøren sikre det samme i forhold til sin underleverandør.

Bestemmelsen stiller ikke krav om, at netvirksomheden skal kræve, at servicevirksomheden bruger netvirksomhedens særskilte identitet. Den identitet, som anvendes ved levering af ydelsen, skal blot adskille sig fra de identiteter, som i øvrigt anvendes af vertikalt integrerede virksomheder, som ikke er omfattet af undtagelsesbestemmelsen i stk. 3. En vertikalt integreret servicevirksomhed vil således enten skulle anvende navnet på netvirksomheden eller et navn på en anden virksomhed omfattet af stk. 3, eller et helt tredje navn, når den udfører opgaver for netvirksomheden. Det kan gøres ved, at servicevirksomheden registrerer et binavn, som opfylder kravene til identitetsmæssig adskillelse fra de øvrige vertikalt integrerede virksomheder, som ikke er omfattet af undtagelsesbestemmelsen i stk. 3.

Bestemmelsen udelukker herudover ikke, at en netvirksomhed indgår aftale med en servicevirksomhed, som anvender et tredjenavn som hovednavn. Et sådant tredjenavn skal i så fald være identitetsmæssigt adskilt fra alle andre vertikalt integrerede virksomheder, herunder netvirksomheden, idet det skal svare til, at netvirksomheden indgår aftale med en ekstern virksomhed, dvs. en virksomhed, som ikke er vertikalt integreret med netvirksomheden. Det forudsætter også, at servicevirksomheden kun varetager servicefunktioner, og ikke f.eks. elhandelsvirksomhed. Netvirksomheden vil skulle sikre dette gennem aftale med servicevirksomheden.

Efter forslaget til stk. 3 gælder kravet om identitetsmæssig adskillelse ikke i forhold til virksomheder, der udøver net- eller naturgasdistributionsvirksomhed, virksomhed med fremføring af opvarmet vand eller damp, eller virksomhed, som er omfattet af § 2, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold. Det fremgår af sammenhængen med stk. 1 og 2, at det drejer sig om virksomheder, der er vertikalt integreret med netvirksomheden.

Sådanne infrastrukturvirksomheder har i et vist omfang mulighed for at udøve andre aktiviteter - herunder elproduktionsvirksomhed - inden for samme virksomhed. Sådanne andre aktiviteter vil også være omfattet af undtagelsen, men det er muligt at begrænse mulighederne for at udøve andre aktiviteter i virksomhederne, jf. bemyndigelsesbestemmelsen i stk. 5.

Det foreslås med stk. 4, at Energitilsynet fører tilsyn med overholdelsen af kravene i stk. 1-3. Energitilsynet fører allerede tilsyn med den gældende § 20 b særligt i forbindelse med netvirksomhedernes programmer for intern overvågning, som bl.a. beskriver virksomhedernes tiltag for at forhindre diskriminerende adfærd, jf. § 2, stk. 4, og § 6, i bekendtgørelse nr. 667 af 19. maj 2015 om program for intern overvågning af net- og transmissionsvirksomheder og afsnit 3.2.1. i de almindelige bemærkninger. Bekendtgørelsen er udstedt med hjemmel i bl.a. § 20 a, stk. 5, i lov om elforsyning. Med forslaget understreges, at der ikke alene vil skulle føres tilsyn i forbindelse med overvågningsprogrammerne. Det er f.eks. forudsat, at Energitilsynet gennemgår virksomhedernes navne og logoer med henblik på at kontrollere, at netvirksomhederne opfylder kravene om særskilt identitet. Bekendtgørelsen forventes i øvrigt ændret for at tage højde for de foreslåede krav, f.eks. således at overvågningsprogrammet kommer til at indeholde en procedure for, hvordan netvirksomheden sikrer, at andre, der udfører opgaver for netvirksomheden, ved opgavens udførelse anvender en identitet, som adskiller sig fra de identiteter, som i øvrigt anvendes af virksomheder, som er vertikalt integreret med netvirksomheden.

I stk. 5 foreslås at energi-, forsynings- og klimaministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, hvilke andre aktiviteter, der kan udøves i virksomheder, som udøver net- eller naturgasdistributionsvirksomhed, virksomhed med fremføring af opvarmet vand eller damp, eller virksomhed, som er omfattet af § 2, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, og som ikke er identitetsmæssigt adskilt fra netvirksomheden, jf. stk. 3. Forslaget skal ses i lyset af, at det efter gældende ret i et vist omfang er muligt for nogle af de nævnte virksomheder også at udøve konkurrenceudsatte aktiviteter i virksomheden. F.eks. er det muligt for forbrugerejede virksomheder, der udøver virksomhed med anlæg til fremføring af opvarmet vand eller damp, også at udøve elproduktion. Det kan derfor for at sikre effekten af reguleringen og undgå omgåelse vise sig nødvendigt at begrænse aktiviteter, som ville kunne udføres af virksomheder omfattet af stk. 3, som ikke er identitetsmæssigt adskilt fra netvirksomheden.

Til nr. 10

En netvirksomheds indtægter og omkostninger forbundet med virksomhedens forpligtelse til at realisere energibesparelser, jf. § 22, stk. 1, nr. 5, i lov om elforsyning, skal i henhold til lovens § 22, stk. 8, 1. pkt., holdes regnskabsmæssigt adskilt fra netvirksomhedens øvrige driftsmæssige indtægter og omkostninger. Indtægterne skal i henhold til § 22, stk. 8, 2. pkt., dække omkostningerne til energispareindsatsen i regnskabsåret. I henhold til bestemmelsen i § 22, stk. 8, 3. pkt., reguleres for meget henholdsvis for lidt opkrævede beløb (såkaldte energisparedifferencer) via midlertidige prisændringer i det følgende regnskabsår. Bestemmelsen i § 22, stk. 8, 3. pkt., fastslår således, at energisparedifferencer, der hidrører fra et regnskabsår, skal opkræves henholdsvis tilbagebetales det følgende regnskabsår gennem midlertidige prisændringer. Ifølge bemærkningerne til lovforslaget om indsættelse af § 22, stk. 8, i lov om elforsyning, jf. Folketingstidende 2009-10, A, L 154 som fremsat, s. 22, betragtes ændringer i indtægterne fra energispareindsatsen som følge af denne midlertidige ændring af tarifferne ikke som en yderligere energisparedifference. Loven adresserer ikke retsvirkningerne af eventuelt manglende overholdelse af bestemmelsen i 3. pkt.

Det følger af den forslåede ophævelse af bestemmelsen i § 22, stk. 8, 3. pkt., at kravet om, at for lidt henholdsvis for meget opkrævet beløb opkræves eller tilbagebetales det følgende regnskabsår via midlertidige prisændringer, bortfalder. De beløb, der opkræves, vil dog stadig efter § 22, stk. 8, 2. pkt., skulle dække omkostningerne til energispareindsatsen i regnskabsåret.

Den gældende bestemmelse i § 22, stk. 8, 3. pkt., har vist sig uhensigtsmæssig i de tilfælde, hvor netvirksomheder i forbindelse med deres energispareindsats eksempelvis vælger at gennemføre et eller flere større energispareprojekter, der opfylder netvirksomhedens energispareforpligtelser flere år frem i tiden. Efter de gældende regler kan opkrævning for energisparedifferencer, der skyldes større investeringer af denne karakter, imidlertid ikke fordeles over flere år.

Med den foreslåede ophævelse af § 22, stk. 8, 3. pkt., kan ministeren med hjemmel i det foreslåede § 69, stk. 5, nr. 9, i lov om elforsyning, jf. lovforslagets § 1, nr. 14, eksempelvis fastsætte regler om, at finansieringen over tarifferne af omkostninger til større energispareprojekter, der realiserer flere års energispareforpligtelser, fordeles over denne periode. Tilsvarende vil gøre sig gældende i forhold til indtægter. Den foreslåede ændring indebærer således, at der vil være mulighed for at fastsætte regler om, at netvirksomheden kan vælge at fordele sine omkostninger over den periode, energispareforpligtelsen skal dække eller en kortere periode. Der vil således ikke være adgang til, at perioden for omkostninger til energispareforpligtelser overstiger det antal år, energispareprojektet skal dække en energispareforpligtelse for.

Det forventes desuden, at energi-, forsynings- og klimaministeren med hjemmel i den foreslåede bemyndigelse i § 69, stk. 6, i lov om elforsyning, jf. lovforslagets § 1, nr. 14, vil fastsætte regler om opgørelse og afvikling af energisparedifferencer i forhold til dækning af en netvirksomheds omkostninger til realisering af energispareforpligtelser. Der vil herunder kunne fastsættes regler om, at afvikling af energisparedifferencer som hidtil, alt andet lige, sker via midlertidige prisændringer.

Den foreslåede ændring er således begrundet bl.a. i hensynet til behovet for udtrykkeligt at kunne fastsætte regler efter det foreslåede § 69, stk. 5, nr. 9, om, at omkostninger til større energispareprojekter, der realiserer flere års energispareforpligtelser, fordeles over den periode, energispareforpligtelsen skal dække, eller en kortere periode, samt at kunne fastsætte regler efter det foreslåede § 69, stk. 6, om, at energisparedifferencer i netvirksomhedens favør også vil kunne afvikles over denne periode.

Endelig vil forslaget medføre, at netvirksomheder og naturgasdistributionsvirksomheder på dette område bliver behandlet ens, idet lov om naturgasforsyning ikke indeholder en bestemmelse, der svarer til den gældende bestemmelse i § 22, stk. 8, 3. pkt., i lov om elforsyning. Det foreslås, at ophævelsen af § 22, stk. 8, 3. pkt., træder i kraft den 1. januar 2018, jf. lovforslagets § 5, stk. 4. Tidspunktet skal ses i sammenhængen med, at energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte regler om en ny ordning for fordeling af omkostninger og afvikling af differencer efter de forslåede bestemmelser i § 69, stk. 5, nr. 9, og § 69, stk. 6, i lov om elforsyning, jf. lovforslagets § 1, nr. 14, med virkning for indtægtsrammerne fra 2018, jf. lovforslagets § 5, stk. 5.

Til nr. 11

Det foreslås, at henvisningen i § 26 a i lov om elforsyning til §§ 19 b og 19 c i lov om elforsyning udgår. Efter § 26 a finder en række bestemmelser i lov om elforsyning, herunder §§ 19 b og 19 c, ikke anvendelse på forhold, som omfattes af artikel 17 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om betingelserne for netadgang i forbindelse med grænseoverskridende elektricitetsudveksling. Der er tale om en ændring, som konsekvens af at §§ 19 b og 19 c foreslås ophævet, jf. dette lovforslags § 1, nr. 6, og bemærkningerne hertil.

Til nr. 12

Efter § 27 c, stk. 8, 2. pkt., i lov om elforsyning, afholder Energinet.dk omkostninger for ubalancer for elproduktion fra en vindmølle omfattet af §§ 39 og 41 i VE-loven, og fra et VE-elproduktionsanlæg omfattet af § 43 a, stk. 2 og 7, § 44, stk. 2 og 5, § 45, stk. 3, og § 47 i VE-loven.

I henhold til lovforslagets § 2, stk. 2, foreslås en ophævelse af støtteordningerne i § 44, stk. 2-4, og støtteordningen i den gældende § 44, stk. 5, jf. § 43 a, stk. 7, indsættes i stk. 2. Som konsekvens heraf foreslås det, at henvisningen i § 27 c, stk. 8, 2. pkt., til § 44, stk. 2 og 5, ændres, således at der alene henvises til § 44, stk. 2. Det indebærer, at Energinet.dk ikke længere skal afholde omkostninger for ubalancer for elproduktion fra særlige anlæg, der kun anvender biomasse som energikilde efter den gældende § 44, stk. 2, og medfører endvidere, at Energinet.dk's samlede omkostninger for ubalancer for elproduktion i medfør af § 27 c, stk. 8, 2. pkt., vil blive mindre.

Til nr. 13

§ 47 i lov om elforsyning vedrører hvilke aktiviteter, som kan udøves i virksomheder med bevilling til net- eller transmissionsvirksomhed. I henhold til § 47, stk. 4, skal andre aktiviteter, som ligger uden for bevillingen, herunder produktion eller handel med elektricitet, udøves i selvstændige selskaber med begrænset ansvar. Efter § 47, stk. 5, gælder stk. 4 ikke for kommuner, der varetager netvirksomhed i henhold til § 4, stk. 1, 1. pkt., i lov om elforsyning. Kommuner vil efter forslaget til § 1, nr. 1, ikke længere kunne varetage netvirksomhed som en del af kommunen, hvorfor § 47, stk. 5, bliver overflødig. Det foreslås derfor, at § 47, stk. 5, ophæves.

Der er således tale om en ændring som konsekvens af, at kommuners mulighed for at varetage netvirksomhed med færre end 100.000 tilsluttede forbrugere foreslås ophævet, jf. dette lovforslags § 1, nr. 1, og bemærkninger hertil.

Til nr. 14

Forslaget til §§ 69-69 c i lov om elforsyning indeholder den overordnede ramme for en ny økonomisk regulering af netvirksomhederne, således at loven alene kommer til at indeholde de overordnede rammer, mens energi-, forsynings- og klimaministeren får hjemmel til at fastsætte regler om udmøntningen af reguleringen.

Med forslaget ophæves samtidig den gældende økonomiske regulering af net- og regionale transmissionsvirksomheder, som findes i §§ 69 og 70 i lov om elforsyning, og som uanset, at der også her er tale om en indtægtsrammeregulering, afviger væsentligt fra den foreslåede nye økonomiske regulering af netvirksomhederne.

Med forslaget ophæves også § 70 a i lov om elforsyning, som fastslår, at for transmissionsvirksomhed varetaget af Energinet.dk eller dennes helejede datterselskaber i medfør af § 2, stk. 2 og 3, i lov om Energinet.dk fastsættes priserne efter § 71. Ophævelsen sker af ordensmæssige hensyn. Bestemmelsen havde oprindeligt til formål at præcisere, at den transmissionsvirksomhed, som Energinet.dk og dennes helejede datterselskaber varetager, ikke var omfattet af den indtægtsrammeregulering, som gjaldt for de regionale transmissionsvirksomheder efter §§ 69 og 70 i den gældende lov, bortset fra det, som følger af § 71. Som nævnt i afsnit 3.1.1. i de almindelige bemærkninger, er de regionale transmissionsvirksomheder imidlertid blevet solgt til Energinet.dk og er herefter underlagt den økonomiske regulering, der gælder for Energinet.dk og dennes helejede datterselskaber. Samtidig foreslås i forlængelse heraf, at den nye økonomiske indtægtsrammeregulering i §§ 69-69 c alene vedrører netvirksomheder. Der er således ikke længere behov for § 70 a.

Den systematik, som anvendes i forslaget til §§ 69-69 c i lov om elforsyning, er, at § 69 vil indeholde selve den nye indtægtsrammeregulering, hvori alene videreføres relevante dele af §§ 69 og 70 i den gældende lov.

Den gældende regulering er baseret på, at netvirksomhedernes indtægter, justeret for ændringer i mængde af leveret elektricitet og pristalsudvikling, ikke skal stige i forhold til 2004, dog gives der indenfor visse rammer, herunder ved nødvendige nyinvesteringer, mulighed for indtægtsrammeforhøjelse. Efter forslaget til den nye økonomiske regulering vil en netvirksomheds omkostninger til investeringer indgå i netvirksomhedens indtægtsrammer, uanset om der er tale om nødvendige nyinvesteringer eller reinvesteringer, bl.a. ved at der på bekendtgørelsesniveau vil blive fastsat regler, hvorefter en netvirksomheds omkostningsramme vil fastsættes med udgangspunkt i en netvirksomheds omkostninger i den foregående reguleringsperiode. Der vil herudover efter de regler, der forventes fastsat med hjemmel i de foreslåede bemyndigelser, inden for visse rammer være mulighed for løbende justeringer af en netvirksomheds omkostningsramme for at sikre en tæt sammenhæng mellem en netvirksomheds omkostninger og dennes indtægtsramme også inden for en reguleringsperiode. Den grundlæggende systematiske forskel mellem den gældende og den nye regulering gør imidlertid, at mulighederne for indtægtsrammeforhøjelse efter gældende lov ikke vil videreføres som sådan, selvom de bagvedliggende principper i nogle tilfælde vil reflekteres i de nævnte løbende justeringer. Eksempelvis vil pålæg fra myndigheder eller Energinet.dk, jf. gældende lovs § 70, stk. 8, eller pludselig opstående hændelser, der gør, at en netvirksomhed aktuelt ikke kan varetage sine forpligtelser, jf. gældende lovs § 70, stk. 13, 2. pkt., i den nye økonomiske regulering kunne give anledning til en løbende justering af en netvirksomheds omkostningsramme og, i relevant omfang, dennes forrentningsramme indenfor en reguleringsperiode. Efter lovforslaget vil der blive fastsat regler om disse løbende justeringer på bekendtgørelsesniveau. Den særlige dispensationsmulighed i § 70, stk. 13, 1. pkt., i lov om elforsyning vedrørende det forhold, at indtægtsrammen er lav som følge af særlig lave indtægter i 2004 vil ikke være relevant efter forslaget til ny økonomisk regulering, og vil derfor ikke blive videreført.

Det bemærkes yderligere, at visse dele af de gældende regler i §§ 69 og 70 i lov om elforsyning har mistet deres betydning og derfor ikke vil blive yderligere nævnt i forbindelse med ændringsforslagene. Således indeholder § 70, stk. 1, 4. pkt., i den gældende lov en regel om indtægter i andre virksomheder, som blev holdt uden for indtægtsrammen i 2004, og § 70, stk. 2, 11. og 12. pkt., i den gældende lov en regel om netvirksomheders over- og underdækning i år 2000 til og med år 2003.

Enkelte dele af den gældende økonomiske regulering foreslås endvidere udskilt til særskilte bestemmelser. Forslaget til § 69 b indeholder således en regel vedrørende overdragelse af virksomheder, som er en delvis videreførelse af § 69, stk. 1, 4. pkt., i den gældende lov. Forslaget til § 69 b indeholder regnskabsregler, som delvis viderefører bemyndigelsesbestemmelsen i det gældende § 69, stk. 2, 3. pkt. Endelig foreslås ændrede regler om opbevaring af regnskabsmateriale i § 69 c. Opbevaring af regnskabsmateriale er efter gældende ret reguleret i § 70, stk. 12.

Endelig foreslås § 70, stk. 14, i den gældende lov, hvorefter kommuner ikke må yde tilskud til kommunal netvirksomhed, som ikke drives i selskaber med begrænset ansvar, ophævet, fordi bestemmelsen ikke længere er relevant. Dette skyldes, at det samtidig foreslås med dette lovforslags § 1, nr. 1, at kommuners mulighed for at varetage netvirksomhed med færre end 100.000 tilsluttede forbrugere udgår. Kommuner vil fortsat kunne deltage i selskaber med begrænset ansvar, som varetager netvirksomhed.

§ 69

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 69, stk. 1, i lov om elforsyning, at priser for ydelser fra netvirksomheder fastsættes i overensstemmelse med en indtægtsramme, som Energitilsynet årligt fastsætter for hver netvirksomhed med henblik på dækning af netvirksomhedens omkostninger ved en effektiv drift af den bevillingspligtige aktivitet og forrentning af den investerede kapital.

Herved fastslås de centrale elementer i den foreslåede indtægtsrammeregulering. For det første fastslås, at netvirksomhederne underlægges en indtægtsrammeregulering. Dette svarer til princippet i gældende ret, idet det følger af § 70, stk. 1, 1. pkt., i den gældende lov, at priser for en netvirksomheds ydelser fastsættes i overensstemmelse med virksomhedens indtægtsramme. Det bemærkes i den forbindelse, at indtægtsrammen fortsat vil fastsætte et samlet beløb, som priserne skal fastsættes indenfor, mens selve prisfastsættelsen af netvirksomhedens enkelte ydelser sker efter offentliggjorte metoder, som godkendes af Energitilsynet, jf. § 73 a i lov om elforsyning.

For det andet fastslås, at omkostninger, som skal kunne dækkes af indtægtsrammen, kun er omkostninger ved effektiv drift. Der er også her tale om en videreførelse af et gældende princip. Det fremgår af § 70, stk. 1, 2. pkt., i den gældende lov, at rammerne fastsættes med henblik på dækning af de i § 69 nævnte omkostninger ved en effektiv drift af virksomheden. § 69 i den gældende lov omhandler prisfastsættelsen under henvisning til nødvendige omkostninger, hvorved forstås omkostninger, som virksomheden afholder ud fra driftsøkonomiske overvejelser med henblik på at opretholde en effektiv drift. Det vurderes indeholdt i det foreslåede krav om effektiv drift, at omkostningerne skal være nødvendige. Det, at det kun er omkostninger ved effektiv drift, som skal kunne dækkes af indtægtsrammen, skal også ses i sammenhæng med forslaget om, at der fratrækkes effektiviseringskrav fra indtægtsrammen, jf. nærmere under forslaget til stk. 3 og 4 nedenfor. Det er således hensigten, at omkostninger, der indeholder et identificeret effektiviseringspotentiale, som endnu ikke er udmøntet som effektiviseringskrav til netvirksomheden, er omfattet af begrebet effektiv drift.

For det tredje fastslås, at de omkostninger, som kan dækkes af indtægtsrammen, skal være omkostninger vedrørende effektiv drift af den bevillingspligtige aktivitet. Vedrørende forståelsen af den bevillingspligtige aktivitet henvises til kravene i kapitel 4 i lov om elforsyning, særligt §§ 20 og 22. De nærmere omkostningskategorier, som kan dækkes, foreslås fastsat af energi-, forsynings- og klimaministeren efter bemyndigelse, jf. forslaget til stk. 5, nr. 2, nedenfor og bemærkninger hertil.

For det fjerde fastslås, at indtægtsrammen også skal dække en forrentning af den investerede kapital. Den mulige forrentning vil fremgå af en forrentningsramme, hvor det bl.a. fastsættes hvilke aktiver, der kan forrentes. Der henvises nærmere til forslaget til stk. 3 og bemyndigelsen i stk. 5, nr. 3, nedenfor og bemærkningerne hertil.

Endvidere foreslås som det femte, at det er Energitilsynet, som fastsætter den årlige indtægtsramme for hver netvirksomhed. Det er en videreførelse af gældende ret, hvorefter Energitilsynet i henhold til § 70, stk. 10, i den gældende lov årligt fastsætter en indtægtsramme for hver af de berørte virksomheder. Den årlige indtægtsramme skal dog ses i sammenhæng med, at der også opereres med 5-årige reguleringsperioder, jf. nedenfor under stk. 2.

Det følger af det foreslåede stk. 2, 1. pkt., at en netvirksomheds indtægtsramme udgør det højeste beløb, som netvirksomheden i et kalenderår kan oppebære ved indtægter fra drift af sin bevillingspligtige aktivitet. Indtægtsrammen udgør således fortsat et loft over de indtægter, som netvirksomheden kan oppebære, jf. også § 70, stk. 2, i den gældende lov, som dog fastsætter loftet i forhold til tarifferne pr. 1. januar 2004. Fsva. forståelsen af indtægter ved driften af den bevillingspligtige aktivitet foreslås, at energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter regler herom, jf. nærmere forslaget til stk. 5, nr. 1, nedenfor og bemærkninger hertil. Det bemærkes i den forbindelse, at indtægter, som opnås ved driften af den bevillingspligtige aktivitet, under visse forudsætninger fortsat kan omfatte indtægter fra aktiviteter, der som sådan ikke er bevillingspligtige.

Med forslaget til stk. 2, 2. pkt., foreslås, at den årlige indtægtsramme, jf. stk. 1, skal fastsættes med udgangspunkt i en 5-årig reguleringsperiode. Ved reguleringsperiode forstås en bestemt periode, hvor de overordnede rammer for netvirksomhedernes økonomiske råderum så vidt muligt ligger fast og derfor er kendte af virksomhederne forud for reguleringsperiodens start. Energi-, forsynings- og klimaministeren vil ved udmøntningen af den foreslåede bemyndigelse i stk. 5 skulle sikre, at elementer af central betydning for den økonomiske regulering så vidt muligt fastsættes hvert femte år. Netvirksomhedernes indtjeningsmuligheder vil derved i vidt omfang være givet på forhånd. Hermed skabes incitament til realisering af ekstraordinære effektiviseringsgevinster, fordi det betyder, at netvirksomhederne i en periode vil kunne opnå en øget forrentning, hvis de kan drive nettene mere omkostningseffektivt end forudsat i rammerne. Der foreslås endvidere af ordensmæssige hensyn indsat en henvisning til stk. 7, som indeholder en undtagelse fra den 5-årige reguleringsperiode. Energi-, forsynings- og klimaministeren får efter stk. 7 mulighed for at fastsætte regler om, at den 5-årige reguleringsperiode kan forlænges for den enkelte virksomhed med henblik på at opnå væsentlige og varige effektiviseringer.

Efter forslaget til stk. 3 foreslås indtægtsrammen fastsat på baggrund af en omkostningsramme, en forrentningsramme og en række justeringer, som foretages uden for disse to rammer. Begreberne omkostningsramme og forrentningsramme findes ikke i den gældende lov, men de er de centrale dele af den nye økonomiske regulering.

Omkostningsrammen vil fastsætte et samlet beløb for de omkostninger, en netvirksomhed kan få dækket af indtægtsrammen med undtagelse af omkostninger til nettab, omkostninger til tab som følge af en elhandelsvirksomhedens manglende betaling og omkostninger forbundet med netvirksomhedernes energibesparelser efter § 22, stk. 1, nr. 5, i lov om elforsyning. Energi-, forsynings- og klimaministeren foreslås at få hjemmel til at fastsætte regler om fastsættelse og justeringer af omkostningsrammerne, jf. forslaget til stk. 5, nr. 2, og bemærkninger hertil, og de almindelige bemærkninger i afsnit 3.1.2.2.

Forrentningsrammen vil fastsætte det afkast, som en netvirksomhed kan indregne i indtægtsrammen. Forrentningsrammen skal sikre, at netvirksomhederne kan oppebære en forrentning af den investerede kapital. Energi-, forsynings- og klimaministeren vil få hjemmel til at fastsætte regler om fastsættelse og justeringer af forrentningsrammerne, herunder fastsættelse af aktivbaser og beregning og fastsættelse af forrentningssatser, jf. forslaget til stk. 5, nr. 3, og bemærkninger hertil, og de almindelige bemærkninger i afsnit 3.1.2.3.

Indtægtsrammen foreslås også beløbsmæssigt justeret i forhold til visse forhold, som ligger uden for omkostnings- og forrentningsrammerne. Disse forhold fremgår af forslaget til stk. 4.

Det foreslås i stk. 4, nr. 1, at der fratrækkes beløb fra indtægtsrammen som følge af effektiviseringskrav. Heri ligger både at der kan fratrækkes individuelle effektiviseringskrav, effektiviseringskrav, der træder i stedet for individuelle effektiviseringskrav og generelle effektiviseringskrav, hvilket er en udvidelse i forhold til gældende ret, hvorefter der alene fratrækkes individuelle effektiviseringskrav, jf. § 70, stk. 10, i den gældende lov. Med et generelt effektiviseringskrav forstås et effektiviseringskrav, som fastsættes ens for alle netvirksomheder på baggrund af produktivitetsudviklingen. Med et individuelt effektiviseringskrav forstås et krav, som fastsættes på baggrund af en benchmarking af netvirksomheder, som foretages af Energitilsynet. I forhold til de effektiviseringskrav, der træder i stedet for individuelle effektiviseringskrav henvises til forslag til stk. 5, nr. 5, og bemærkninger hertil, hvorefter energi-, forsynings- og klimaministeren bemyndiges til at fastsætte regler om fastsættelse af bl.a. individuelle effektiviseringskrav, herunder ved benchmarking. Der forventes med hjemmel i denne bemyndigelse bl.a. fastsat regler om anvendelse af et forsigtighedshensyn ved udmøntning af de individuelle effektiviseringskrav. Det forventes, at det vil indgå i disse regler, at Energitilsynet i forbindelse med anvendelse af forsigtighedshensyn vil kunne fastsætte effektiviseringskrav, der vil træde i stedet for individuelle effektiviseringskrav.

Bestemmelsen giver efter sin ordlyd alene mulighed for at fratrække beløb som følge af effektiviseringskrav. Det vil således ikke være muligt at forhøje indtægtsrammen, hvis der opstår perioder, hvor produktivitetsudviklingen er negativ. Et generelt effektiviseringskrav kan således ikke blive lavere end 0.

Energi-, forsynings- og klimaministeren foreslås bemyndiget til at fastsætte modellerne for beregningen af effektiviseringskravene, jf. forslaget til stk. 5, nr. 5, og bemærkninger hertil.

Det foreslås herudover, at der fratrækkes et beløb ved utilstrækkelig leveringskvalitet. Der sker også efter gældende ret fradrag for utilstrækkelig leveringskvalitet efter regler fastsat af energi-, forsynings- og klimaministeren i medfør af § 70, stk. 2 og 11, i den gældende lov om elforsyning. Energi-, forsynings- og klimaministeren foreslås fremover bemyndiget til at fastsætte regler om mål for leveringskvaliteten og økonomiske konsekvenser af manglende overholdelse heraf, jf. forslag til stk. 5, nr. 6, nedenfor. Heri ligger, at ministeren vil skulle fastsætte regler om metoden til beregning af mål for leveringskvalitet og rammer for reduktion af en netvirksomheds indtægtsramme som økonomisk konsekvens af utilstrækkelig leveringskvalitet, dvs. manglende opfyldelse af målene. Der henvises i det hele til forslaget til stk. 5, nr. 6, nedenfor og bemærkningerne hertil.

Endelig foreslås i stk. 4, nr. 1, at der fratrækkes et beløb for netvirksomhedens bindende midlertidige prisnedsættelser. Bindende midlertidige prisnedsættelser er reguleret i § 72 b, stk. 1, 3. pkt., i lov om elforsyning, hvoraf fremgår at elhandelsvirksomhederne skal viderefakturere en netvirksomheds bindende midlertidige prisnedsættelser uændret til de relevante aftagere. Med fradraget sikres det, at en netvirksomhed, som har valgt at yde en bindende midlertidig prisnedsættelse, ikke efterfølgende alligevel kan opkræve beløbet over indtægtsrammerne som en difference i netvirksomhedens favør. Energi-, forsynings- og klimaministeren foreslås bemyndiget til at fastsætte, hvordan indregningen i indtægtsrammen sker, jf. forslaget til stk. 5, nr. 7, og bemærkninger hertil.

Efter forslaget til stk. 4, nr. 2, tillægges indtægtsrammen et beløb til dækning af omkostninger til nettab og til energispareindsatsen. Fsva. nettab sker der også efter gældende ret justering af indtægtsrammen. § 70, stk. 6, i den gældende lov indeholder således detaljerede regler om, hvordan justeringer skal ske. Det findes imidlertid mest hensigtsmæssigt fremover alene at fastslå det overordnede princip i loven, hvorefter indtægtsrammen forhøjes med et beløb til dækning af omkostninger til nettab, for herefter at bemyndige ministeren til at fastsætte regler om indregningen ved bekendtgørelse, herunder justeringer af tillægget. Der henvises til forslaget til stk. 5, nr. 8, og bemærkningerne hertil.

Fsva. netvirksomheders energispareindsats fremgår det af § 22, stk. 1, nr. 5, i lov om elforsyning, at en netvirksomhed skal sikre realisering af dokumenterbare energibesparelser. Det fremgår endvidere af § 22, stk. 8, i lov om elforsyning, at netvirksomhedens indtægter og omkostninger forbundet med energibesparelser skal holdes regnskabsmæssigt adskilt fra netvirksomhedens øvrige driftsmæssige indtægter og omkostninger. Indtægterne skal dække omkostningerne til energispareindsatsen efter § 22, stk. 1, nr. 5, i regnskabsåret.

Det fremgår ligeledes af gældende lovs § 22, stk. 8, 3. pkt., at for meget henholdsvis for lidt opkrævede beløb, såkaldte energisparedifferencer, reguleres via midlertidige prisændringer i det følgende regnskabsår. Denne regel skal ses på baggrund af, at omkostningerne ikke præcist kan forudsiges, hvorfor der kan forekomme afvigelser mellem en netvirksomheds omkostninger for energispareindsatsen i et regnskabsår, og opkrævningen af indtægter herfor i samme regnskabsår. Den gældende bestemmelse i § 22, stk. 8, 3. pkt., foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 10.

Med hjemmel i gældende lovs § 70, stk. 2, er der fastsat regler i energisparebekendtgørelsen om de økonomiske forhold vedrørende netvirksomheders energispareforpligtelser, herunder at netvirksomhederne får dækket deres omkostninger gennem en midlertidig forhøjelse af deres indtægtsrammer. Indtægtsrammebekendtgørelsen indeholder, ligeledes med hjemmel i § 70, stk. 2, nærmere regler om håndtering af netvirksomhedernes omkostninger og indtægter i forbindelse med deres energispareaktiviteter, herunder afvikling af for meget henholdsvis for lidt opkrævede beløb.

Det findes mest hensigtsmæssigt fremover at fastslå i loven i det foreslåede stk. 4, nr. 2, at en netvirksomheds indtægtsramme tillægges et beløb til dækning af omkostninger til energispareindsatsen, for herefter at bemyndige ministeren til at fastsætte regler om indregning af indtægter og omkostninger knyttet til energispareindsatsen og regler om opgørelse og afvikling af differencer i forhold til dækning af netvirksomhedens omkostninger til energispareforpligtelser ved bekendtgørelse. Der henvises til forslaget til stk. 5, nr. 9, og stk. 6 nedenfor og bemærkningerne hertil.

Det fremgår endvidere af forslaget til stk. 4, nr. 3, at indtægtsrammen tillige kan justeres for en netvirksomheds tab som følge af en elhandelsvirksomheds manglende betaling af beløb, der er faktureret i henhold til § 72 d, stk. 1, 1. og 2. pkt., i lov om elforsyning. Efter gældende lovs § 70, stk. 3, får en netvirksomhed dækket sit tab som følge af en elhandelsvirksomheds manglende betaling gennem en indtægtsrammeforhøjelse. Hvis netvirksomheden efterfølgende modtager et beløb, der helt eller delvis dækker et tab, sænkes netvirksomhedens indtægtsramme. Det findes mest hensigtsmæssigt fremover alene at fastslå i loven, at der skal ske en justering af indtægtsrammen for en netvirksomheds tab fra en elhandelsvirksomhed, for herefter at bemyndige ministeren til at fastsætte fremgangsmåden ved bekendtgørelse. Der henvises til forslaget til stk. 5, nr. 10, og bemærkningerne hertil.

Det bemærkes i øvrigt, at der også kan forekomme tab på debitorer for en netvirksomhed i forbindelse med, at en elforbruger, der er tilsluttet netvirksomhedens forsyningsnet, ikke betaler for virksomhedens ydelser i forbindelse med tilslutningen eller ændringer heraf. Ligeledes kan der forekomme strømtyveri. Indtil en netvirksomhed opdager strømtyveriet, registrerer netvirksomheden et nettab og modtager kompensation herfor efter reglerne om kompensation for nettab. Efter at strømtyven er identificeret, fakturerer netvirksomheden denne for forbruget. I det omfang, den pågældende person ikke betaler for forbruget, kan der opstå tab på debitorer.

Netvirksomheders tab i forbindelse med en elforbrugers manglende betaling for tilslutningsydelser eller i forbindelse med strømtyveri vil efter forslaget til stk. 4, nr. 3, ikke give anledning til en justering af en netvirksomheds årlige indtægtsramme. Disse tab fremstår som driftsomkostninger og vil derfor indgå i fastsættelsen af netvirksomhedernes omkostningsramme ved overgangen til en ny reguleringsperiode. Der henvises til forslaget til stk. 5, nr. 2, hvorefter ministeren skal fastsætte regler om bl.a. fastsættelse af omkostningsrammen.

Forslaget til stk. 5 indeholder en bemyndigelse til energi-, forsynings- og klimaministeren, hvorefter ministeren skal fastsætte regler om indtægtsrammer og de elementer, som indgår heri. Bemyndigelsen nævner herefter en række centrale forhold, som der skal fastsættes regler om. Der vil også kunne fastsættes regler om andre forhold, herunder om hvordan fusioner og spaltninger påvirker indtægtsrammen, hvornår indtægtsrammer fastsættes, hvilke korrektioner der kan ske, hvornår der kan ansøges om justeringer osv. For at sikre at så meget som muligt er kendt af netvirksomhederne på forhånd forventes der fastsat regler om årlige foreløbige og endelige indtægtsrammer, hvor den foreløbige indtægtsramme udmeldes før reguleringsåret, mens Energitilsynet træffer afgørelse om den endelige indtægtsramme efter reguleringsårets afslutning. Der forventes, at der vil blive fastsat frister herfor. Det forventes dog, at Energitilsynet ikke fuldt ud vil kunne nå at udmelde foreløbige indtægtsrammer for 2018 før reguleringsperiodens start. Der forventes derfor også fastsat overgangsregler herom. Endelig indeholder hjemlen også mulighed for at fastsætte regler om overgangen til den nye økonomiske regulering. F.eks. regler om at perioden 2012-2014 anvendes som udgangspunkt for fastsættelse af en netvirksomheds omkostningsramme for første reguleringsperiode, og at der skal tages højde for ændringer i omkostninger i perioden 2015-2017, eksempelvis på grund af opgavebortfald, opgavetilgang, udvikling i indikatorer, løbende justeringer, som ikke reguleres via indikatorer og effektiviseringskrav, der har påvirket netvirksomhedernes tilladte indtægter m.v.

Med det foreslåede nr. 1 skal energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætte regler om hvilke indtægter, som omfattes af indtægtsrammerne, og hvilke omkostninger indtægtsrammerne dækker, herunder indtægter og omkostninger knyttet til den bevillingsmæssige aktivitet, som regnskabsmæssigt indgår og bogføres i andre virksomheder. Formålet med udmøntning af bemyndigelsen vil skulle være, at der samlet set kommer et retvisende billede af en netvirksomheds økonomi ved varetagelsen af sin bevillingspligtige aktivitet.

Der vil således skulle fastsættes regler om den nærmere afgrænsning af en netvirksomheds indtægter, der vil indgå i netvirksomhedens indtægtsrammer. Som udgangspunkt forventes der fastsat regler, der vil læne sig tæt op ad gældende ret. Efter gældende ret er både indtægter fra den bevillingspligtige aktivitet og andre indtægter, som virksomheden opnår ved driften af sin bevillingspligtige aktivitet, omfattet. Der forventes endvidere at blive fastsat definitioner af begreberne indtægter og andre indtægter, som virksomheden opnår ved driften af sin bevillingspligtige aktivitet, der som udgangspunkt forventes at læne sig op ad de definitioner, der er indeholdt i gældende lovs § 5, nr. 2 og nr. 11, i lov om elforsyning, og som foreslås ophævet, jf. dette lovforslags § 1, nr. 3 og 4.

Det forventes ligeledes, at der vil blive fastsat regler, der vil videreføre principperne i det gældende § 70, stk. 7, i lov om elforsyning, hvorefter anlæg ændret af hensyn til tredjemand og betalt af denne ikke indgår i en netvirksomheds indtægtsramme eller afskrivningsgrundlag. Der vil dog skulle tages højde for forskellene mellem den gældende og den foreslåede økonomiske regulering ved den konkrete udformning af reglerne. Det bemærkes endvidere, at den gældende lovs § 70, stk. 7, kun nævner ændringer, ikke etablering af anlæg af hensyn til tredjemand. Det anses imidlertid som hensigtsmæssigt, at der også fastsættes regler om etablering af anlæg af hensyn til tredjemand. Aftaler om tredjemandsbetaling skal indgås inden for rammerne af § 51, stk. 4, i lov om elforsyning, hvorefter bl.a. netvirksomheder skal eje de anlæg, som anvendes til gennemførelsen af de bevillingspligtige aktiviteter. Om den reguleringsmæssige håndtering af netvirksomhedernes omkostninger i disse tilfælde henvises til nedenfor.

Det fremgår af forslaget, at der også vil skulle fastsættes regler om indtægter til den bevillingspligtige aktivitet, som regnskabsmæssigt indgår og bogføres i andre virksomheder. Bemyndigelsen skal ses på baggrund af, at det i den nye økonomiske regulering, ligesom efter gældende ret, vil være muligt for netvirksomhederne på markedsmæssige vilkår, jf. § 46 i lov om elforsyning, at lade andre udføre opgaver, der påhviler netvirksomheden som bevillingspligtig aktivitet. Indgåelse af aftaler med tredjemand om udførelse af sådanne aktiviteter ændrer imidlertid ikke ved, at de indtægter fra varetagelsen af den bevillingspligtige aktivitet, der indgår og bogføres i en anden virksomhed, der udfører opgaven for netvirksomheden, vil skulle indgå i netvirksomhedens regulatoriske økonomi for, at denne er retvisende. Dette svarer til gældende ret, hvor bestemmelsen i § 70, stk. 1, 3. pkt., i lov om elforsyning bl.a. fastslår, at en netvirksomheds indtægtsramme også omfatter indtægter knyttet til den bevillingspligtige aktivitet, som regnskabsmæssigt indgår og bogføres i andre virksomheder. Der vil således være tale om en videreførelse af § 70, stk. 1, 3. pkt., på bekendtgørelsesniveau. Om omkostningerne i disse tilfælde henvises til nedenfor.

Det forventes, at der vil blive fastsat regler om de omkostninger, der skal dækkes af en netvirksomheds indtægtsramme, som i vidt omfang vil svare til reglerne i den gældende lovs § 69, stk. 1, 1. pkt. Efter denne bestemmelse fastsættes priserne for ydelser fra netvirksomhederne under hensyntagen til virksomhedernes nødvendige omkostninger til indkøb af energi, lønninger, tjenesteydelser, administration, vedligeholdelse, andre driftsomkostninger og afskrivninger og forrentning af kapital. Der vil kunne fastsættes regler om dækning af udgifter, som afholdes som følge af, at en netvirksomhed hæfter for gældsforpligtelser stiftet inden den 1. januar 2000. Dette følger også af den gældende lovs § 69, stk. 1, 3. pkt. Der henvises til forslaget til stk. 1, hvorefter det kun er omkostninger ved en effektiv drift af den bevillingspligtige aktivitet, som skal kunne dækkes af indtægtsrammen.

Det fremgår af forslaget, at der også vil skulle fastsættes regler om omkostninger til den bevillingspligtige aktivitet, som regnskabsmæssigt indgår og bogføres i andre virksomheder. Også i denne henseende skal bemyndigelsen ses på baggrund af, at det i den nye økonomiske regulering, ligesom efter gældende ret, vil være muligt for netvirksomhederne på markedsmæssige vilkår, jf. § 46 i lov om elforsyning, at lade andre udføre opgaver, der påhviler netvirksomheden som bevillingspligtig aktivitet. Dette ændrer imidlertid ikke ved, at de omkostninger fra varetagelsen af den bevillingspligtige aktivitet, der indgår og bogføres i en anden virksomhed, der udfører opgaven for netvirksomheden, vil skulle indgå i netvirksomhedens regulatoriske økonomi for, at denne er retvisende, ligesom de tilhørende indtægter, der indgår og bogføres i den anden virksomhed i disse tilfælde vil skulle indgå i netvirksomhedens regulatoriske økonomi, jf. ovenfor. Dette svarer til gældende ret, hvor bestemmelsen i § 70, stk. 1, 3. pkt., i lov om elforsyning bl.a. fastslår, at en netvirksomheds indtægtsrammer også omfatter omkostninger knyttet til den bevillingspligtige aktivitet, som regnskabsmæssigt indgår og bogføres i andre virksomheder. Der vil således være tale om en videreførelse af § 70, stk. 1, 3. pkt., på bekendtgørelsesniveau.

Det bemærkes, at der kan være situationer, hvor en netvirksomhed lader en anden virksomhed udføre bevillingspligtige aktiviteter, uden at den udførende virksomhed modtager indtægter fra tredjemand. I disse tilfælde indgår og bogføres den betaling, som netvirksomheden yder for udførelsen af den bevillingspligtige aktivitet, som omkostninger i netvirksomheden, og det er - med forbehold for kravet om markedsmæssighed i § 46 i lov om elforsyning - disse omkostninger, der vil indgå ved fastsættelsen af netvirksomhedernes indtægtsrammer og de enkelte elementer heraf, eksempelvis ved fastsættelsen af effektiviseringskrav på baggrund af benchmarking. I forhold til krav om markedsmæssighed i henhold til § 46 i lov om elforsyning henvises til stk. 2 i denne bestemmelse, hvorefter Energitilsynet, hvis markedsmæssigheden af en aftale ikke er godtgjort, skønsmæssigt kan fastætte den markedsmæssige pris, der herefter vil blive lagt til grund for den økonomiske regulering af netvirksomheden.

Ved udmøntningen forventes endvidere fastsat regler om, at en netvirksomheds omkostninger forbundet med ændring og etablering af anlæg af hensyn til tredjemand og betalt af denne, ikke vil indgå i netvirksomhedens indtægtsramme. Principperne i den gældende § 70, stk. 7, i lov om elforsyning forventes dermed videreført på omkostningssiden på samme måde som på indtægtssiden. Der henvises til bemærkningerne til indtægtssiden ovenfor.

Med det foreslåede nr. 2 skal energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætte regler om fastsættelse og justering af omkostningsrammerne.

Ved udmøntningen af bemyndigelsen vil det skulle sikres, at en netvirksomheds omkostningsramme fastsættes og justeres således, at der vil være en tæt sammenhæng mellem netvirksomhedens faktiske omkostninger og netvirksomhedens indtægter, dog uden at dette betyder, at omkostningsrammen præcist vil afspejle en netvirksomheds omkostninger i et reguleringsår.

Der vil således skulle fastsættes regler, hvorefter der ved fastsættelse af en netvirksomheds omkostningsramme ved overgang til en ny reguleringsperiode vil skulle tages udgangspunkt i et gennemsnit af netvirksomhedens årlige omkostninger ved drift af den bevillingspligtige aktivitet i den foregående reguleringsperiode. Der vil dog ved beregningen skulle korrigeres for en række forhold, såsom ændringer i netvirksomhedens aktivitetsniveau, ændrede opgaver og pristalsudviklingen med henblik på at sikre et retvisende billede af netvirksomhedens omkostningsramme fremadrettet. Eksempelvis vil et øget aktivitetsniveau i det sidste år i den foregående reguleringsperiode skulle indregnes således, at omkostningsrammen for den fremadrettede periode fuldt ud reflekterer de øgede omkostninger i forbindelse med det øgede aktivitetsniveau. Der vil i den forbindelse også skulle korrigeres for driftsomkostninger, som i perioden er behandlet uden for omkostningsrammen, herunder omkostninger til nettab og omkostninger til tab som følge af en elhandelsvirksomhedens manglende betaling, hvor omkostningen dækkes af et tillæg ved siden af indtægtsrammen. Der vil dog ikke ske korrektion for pålagte effektiviseringskrav i den foregående reguleringsperiode.

En netvirksomhed, der i foregåede reguleringsperiode har haft større gennemsnitlige omkostninger end forudsat i sin omkostningsramme, vil få opjusteret omkostningsrammen. Dette vil lette effektiviseringspresset for netvirksomheder, der er vedvarende ineffektive, hvilket ikke vil være hensigtsmæssigt. Ved vedvarende ineffektive netvirksomheder forstås netvirksomheder, som ikke reagerer på reguleringens indbyggede incitament til at foretage effektiviseringer og herunder de pålagte effektiviseringskrav. Energi-, forsynings- og klimaministeren vil derfor skulle fastsætte regler om, at vedvarende ineffektive netvirksomheder ikke fuldt ud kan få opjusteret deres omkostningsramme ved overgangen til en ny reguleringsperiode.

Der vil skulle fastsættes regler, som fastlægger hvilke netvirksomheder, der kan betegnes som vedvarende ineffektive. Ved fastlæggelse af hvilke netvirksomheder, der vil kunne betegnes som vedvarende ineffektive, forventes anvendt kriterier, hvor der ses på netvirksomhedens konkrete omkostningsniveau i forhold til netvirksomhedens omkostningsramme i den foregående reguleringsperiode.

Konkret forventes der fastsat regler om, at en netvirksomhed, der i foregående reguleringsperiode har haft et omkostningsniveau, der er større end netvirksomhedens omkostningsramme tillagt en andel af forrentningsrammen, skal dokumentere årsagerne til netvirksomhedens omkostningsniveau over for Energitilsynet. Såfremt Energitilsynet vurderer, at omkostningsniveauet i netvirksomheden ikke skyldes eksogene forhold, dvs. forhold som netvirksomhederne ikke har kontrol over, og som væsentligt påvirker netvirksomhedernes omkostninger, men blot at netvirksomheden har undladt at reagere på reguleringens indbyggede incitament til at foretage effektiviseringer og herunder de pålagte effektiviseringskrav fra den foregående reguleringsperiode, kan Energitilsynet fastsætte omkostningsrammen under hensyn til de effektiviseringskrav, der blev pålagt netvirksomheden i foregående reguleringsperiode. Eksogene forhold omfatter i denne forbindelse også en særlig cyklisk omkostningsprofil. Ved udmøntningen af reglerne kan der fastsættes graduerede krav til den initiale dokumentation af årsagerne til overskridelse af omkostningsrammen i foregående reguleringsperiode. Omfanget af dokumentationskravet vil kunne afhænge af, hvor meget omkostningsrammen overskrides. I dokumentationen kan der bl.a. indgå informationen fra netvirksomhedens brug af asset management, eller en beskrivelse af konkrete effektiviseringsinitiativer, netvirksomheden har foretaget med henblik på at reagere på de pålagte effektiviseringskrav.

Det bemærkes, at der med forslaget til stk. 8 i dette lovforslag er givet mulighed for, at Energitilsynet kan indhente ekstern bistand til denne vurdering for netvirksomhedens regning, såfremt netvirksomheden ønsker en opjustering af indtægtsrammen.

Der forventes at blive fastsat regler om, at Energitilsynet skal foretage en evaluering af modellen for at identificere vedvarende ineffektive netvirksomheder. Der kan herunder fastsættes regler om, at Energitilsynet skal afdække tiltag, der kan styrke muligheden for en sikker identifikation. Ved evalueringen vil Energitilsynet endvidere skulle undersøge, hvorvidt incitamentet til effektiv drift svækkes ved, at effektiviseringskrav fra foregående reguleringsperiode ikke indgår ved fastsættelse af omkostningsrammen ved overgang til en ny reguleringsperiode. Der forventes endvidere fastsat regler om, at erfaringer fra fastsættelse af omkostningsrammer ved overgang til anden reguleringsperiode indgår i evalueringen. Evalueringen vil skulle afleveres til ministeren inden for en nærmere angivet frist inden udløbet af anden reguleringsperiode.

Der vil herudover skulle fastsættes regler om løbende justeringer af omkostningsrammen inden for en reguleringsperiode for at tage højde for eksogene faktorer, der ændrer netvirksomhedernes omkostninger. Der vil kunne være tale om justeringer, der fører til en reduktion eller en forhøjelse af omkostningsrammen. Der skal i alle tilfælde være tale om reelle og dokumenterbare ændringer i omkostningerne. Der vil kunne være tale om midlertidige eller varige forhøjelser eller reduktioner. Varige forhøjelser eller reduktioner forstås anderledes i den nye økonomiske regulering end efter gældende ret. En varig forhøjelse eller reduktion vil efter den nye økonomiske regulering som udgangspunkt højest kunne eksistere i to reguleringsperioder. Det skyldes, at omkostningerne vil være fuldt indregnet i omkostningsrammen for den anden reguleringsperiode, der følger efter den reguleringsperiode, hvor forhøjelsen eller reduktionen skete. Dette er en følge af, at omkostningsrammen for en reguleringsperiode baseres på de gennemsnitlige omkostninger i foregående reguleringsperiode.

Justeringerne skal gøre det muligt for netvirksomhederne at dække omkostninger ved effektiv drift, men skal heller ikke være højere end, at dette sikres. Dette indebærer også, at det ved udmøntningen af bemyndigelsen vil skulle sikres, at der ikke sker dobbeltjusteringer i det omfang, at der kan være et overlap mellem forskellige faktorer, der vil kunne give anledning til en indtægtsrammeforhøjelse.

Ved udmøntningen af reglerne om justeringer vil der i videst muligt omfang skulle tages højde for forudsigeligheden for netvirksomhederne. Justeringerne vil derfor i relevante tilfælde skulle baseres på indikatorer. Der vil skulle være tale om indikatorer, der er relateret til eksogene faktorer, der i væsentlig grad og dokumenterbart påvirker netvirksomhedernes reelle omkostninger.

Der vil ved første udmøntning blive fastsat bestemmelser om justeringer på baggrund af ændringer i antallet af en netvirksomheds målere og stationer (net- og hovedstationer). Det udelukkes ikke, at der vil kunne fastsættes andre eller flere indikatorer fremadrettet, men der vil skulle være tale om indikatorer, der er relateret til eksogene faktorer, der signifikant og dokumenterbart påvirker netvirksomhedernes reelle omkostninger. En ændring, som eventuelt kan komme i løbet af første reguleringsperiode, er at anvende transporteret mængde som yderligere indikator. Det forudsætter dog, at der foretages en nærmere analyse heraf.

I forhold til den forventede første udmøntning af bemyndigelsen angående justeringer for eksogene forhold, der ikke er baseret på indikatorer, forventes, at der vil blive fastsat regler om omkostningsrammejusteringer på baggrund af følgende eksogene faktorer:

- ændrede krav til netvirksomheder som følge af individuelle myndighedspålæg eller ændrede krav i lov eller bekendtgørelse, herunder bortfald af opgaver,

- store infrastrukturprojekter, der indebærer væsentlige investeringer for en netvirksomhed,

- tilslutning af nye forsyningsområder og meget store nye elforbrugere eller produktionsenheder,

- ændringer i den overordnede systemstruktur på transmissionsniveau foretaget af Energinet.dk, som nødvendiggør væsentlige ændringer (f.eks. etablering af nye anlæg eller fjernelse af overflødige anlæg) i det underliggende distributionsnet og

- helt særlige tilfælde, hvor netvirksomheden som følge af pludselig opståede hændelser (force majeure), ellers ikke vil kunne varetage sine forpligtelser efter bevillingen, og hvor forhøjelsen derfor vil være nødvendig af forsyningssikkerhedsmæssige hensyn.

Det udelukkes hermed ikke, at der fremover vil kunne fastsættes regler om yderligere forhold, der vil kunne give anledning til løbende justeringer. Der vil dog skulle være tale om reelle og dokumenterbare forhold, der kan henføres til eksogene faktorer.

Eksogene faktorer kan omfatte forhold, som er opstået under den gældende regulering, og som fortsat må anses for eksogene i forhold til den nye økonomiske regulering. Det gælder f.eks. mulighed for en forhøjelse af omkostningsrammen som følge af krav om udskiftning og opgradering af elmålere til fjernaflæste elmålere, fremskyndelse af investeringer i fjernaflæste elmålere og indsendelse af timemålte forbrugsdata til datahubben i henhold til regler fastsat af energi-, forsynings- og klimaministeren i medfør af § 20, stk. 2, og § 22, stk. 4, i lov om elforsyning og regler om tilmelding til en it-sikkerhedstjeneste i henhold til regler fastsat af ministeren i medfør af § 85 c, stk. 5, nr. 4, i lov om elforsyning. Sidstnævnte hjemmel blev indsat ved lov nr. 1755 af 27. december 2016 og træder i kraft den 1. juli 2017.

Ved udnyttelsen af bemyndigelsen vil der som udgangspunkt blive fastsat væsentlighedskriterier for de løbende justeringer for eksogene forhold, som ikke sker på baggrund af ændringer i indikatorer. Det bemærkes, at det ikke er hensigten at indføre væsentlighedskriterier i forhold til fjernaflæste målere og tilmelding til en it-sikkerhedstjeneste som beskrevet ovenfor, hvor der er eller forventes at blive fastsat regler om forhøjelse af indtægtsrammer efter den gældende indtægtsrammeregulering.

Herudover vil der kunne fastsættes regler om nedenstående løbende årlige justeringer af omkostningsrammen, som ikke skyldes eksogene forhold.

Bemyndigelsen vil således blive udmøntet ved, at der vil blive fastsat regler, hvorefter en netvirksomheds omkostningsramme vil kunne justeres for netvirksomhedens omkostninger i forbindelse med kabellægning af luftledninger af forsyningssikkerhedsmæssige hensyn.

Der forventes herudover fastsat regler om, at en netvirksomheds omkostningsramme vil kunne justeres, hvis netvirksomheden overtager anlæg, der har karakter af kollektivt elforsyningsnet, fra tredjemand, og som ikke er underlagt indtægtsrammeregulering. Der forventes ligeledes fastsat regler om en løbende justering, hvis der er tale om salg af et anlæg fra netvirksomheden, til tredjemand, f. eks. Energinet.dk, der ikke er underlagt indtægtsrammereguleringen. Der vil for begge tilfælde kunne fastsættes væsentlighedskriterier. Der vil endvidere kunne fastsættes regler om løbende justeringer i forhold til reinvesteringer i allerede kabellagte net, som har karakter af kollektive elforsyningsnet, som netvirksomheden overtager fra tredjemand, og som ikke er underlagt indtægtsrammereguleringen. En justering forudsætter, at det på overtagelsestidspunktet af sikkerhedsmæssige eller forsyningssikkerhedsmæssige grunde er nødvendigt med en reinvestering.

Endvidere ligger det inden for rammerne af bemyndigelsen, at der kan fastsættes regler om, at Energitilsynet efter ansøgning vil kunne forhøje en netvirksomheds omkostningsramme i ekstraordinære tilfælde. Ved ekstraordinært tilfælde forstås en situation, hvor en netvirksomhed på grund af en udvikling i eksogene forhold, som afviger væsentligt fra de forudsætninger, der ligger til grund for den kompensation, som ydes gennem de løbende justeringer af omkostningsrammen, oparbejder et væsentligt negativt resultat af den primære drift. En forhøjelse vil i sådanne tilfælde kunne fastsættes skønsmæssigt.

Det vil blive fastsat, at det er Energitilsynet, der vil skulle træffe afgørelse om justeringerne for forhold, der ikke er baseret på indikatorer. Der vil med hjemmel i bemyndigelsen også kunne fastsættes regler om, at grundlaget for omfanget af forhøjelser, der ikke er baseret på indikatorer, vil blive fastsat af Energitilsynet. Med hjemmel i bemyndigelsen vil der også kunne fastsættes processuelle regler, herunder frister, krav til dokumentation m.v. vedrørende justeringer for forhold, der ikke er baseret på indikatorer.

Det bemærkes i øvrigt, at der vil blive fastsat regler om, at omkostninger, som ikke medtages ved de årlige justeringer inden for en reguleringsperiode, vil indgå i beregningen af netvirksomhedens indtægtsramme ved starten af en ny reguleringsperiode, jf. dog ovenfor om vedvarende ineffektive virksomheder.

I forhold til fastsættelse af en netvirksomheds omkostningsramme for den første reguleringsperiode, er det også hensigten, at omkostningsrammen i vidt omfang skal afspejle netvirksomhedens faktiske omkostninger. Bemyndigelsen vil derfor blive udmøntet således, at perioden 2012-2014 anvendes som udgangspunkt for fastsættelse af en netvirksomheds omkostningsramme for første reguleringsperiode. Der vil herudover blive fastsat regler, hvorefter der ved fastsættelse af omkostningsrammen for den første reguleringsperiode vil skulle tages højde for ændringer i omkostninger i perioden 2015-2017, eksempelvis på grund af opgavebortfald, opgavetilgang, udvikling i indikatorer, løbende justeringer, som ikke reguleres via de automatiske justeringer og effektiviseringskrav, der har påvirket netvirksomhedernes tilladte indtægter m.v.

Det kan ikke udelukkes, at enkelte netvirksomheder kan have haft særligt lave omkostninger i perioden 2012-2014 i forhold til det normale niveau for den pågældende netvirksomhed. Det ligger inden for rammerne af bemyndigelsen, at der kan tages højde for denne situation. Der vil således kunne fastsættes regler om, at Energitilsynet efter ansøgning vil kunne tage udgangspunkt i en anden flerårig periode end årene 2012-2014 i sådanne tilfælde.

Med det foreslåede nr. 3 skal energi-, forsynings- og klimaministeren også fastsætte regler om fastsættelse og justering af forrentningsrammen, herunder fastsættelse af aktivbaser og beregning og fastsættelse af forrentningssatser. Som det fremgår af de almindelige bemærkninger, jf. afsnit 3.1.2.3. om forrentningsrammer, vil hjemlen skulle udnyttes således, at der fastsættes regler om, at netvirksomhedernes aktivbase opdeles i en historisk og en fremadrettet aktivbase med hver sin forrentningssats. Ved fastsættelse af aktivbaserne vil der også skulle tages stilling til, hvilke aktiver, der skal kunne forrentes.

Den historiske aktivbase forventes fastsat med udgangspunkt i værdien af netvirksomhedens aktivbase den 31. december 2017, idet de nye regler foreslås at få virkning for indtægtsrammerne for 2018 og frem. Ved reguleringens start opgøres den samlede værdi af netvirksomheden aktivbase efter gældende regler for opgørelse af aktiver, jf. afsnit 3.1.1.2. i de almindelige bemærkninger. Det bemærkes, at det regulatoriske begreb aktivbase ikke anvendes i gældende ret. I stedet anvendes det regulatoriske begreb nødvendig kapital. Den nødvendige kapital udgøres af netvirksomhedens netaktiver med et tillæg på 2 pct. Ved henvisningen til gældende ret forstås således, at det vil være netvirksomhedens netaktiver, der vil skulle udgøre den historiske aktivbase. Den historiske aktivbase vil herefter skulle opgøres årligt og korrigeres for afgang af aktiver efter gældende regler for opgørelse af afskrivninger og tillægges 2 pct. omsætningskapital.

Ved fastsættelse af forrentningen af de historiske aktiver, vil bemyndigelsen skulle udnyttes således, at satsen så vidt muligt afspejler rammerne i den gældende økonomiske regulering. Den model, som påtænkes anvendt, er, at forrentningssatsen fastsættes som den mindste af enten den lange obligationsrente i reguleringsåret plus 1 procentpoint eller netvirksomhedens gennemsnitlige mulige forrentningssats efter indtægtsrammen i årene 2012-2014, idet der også tages højde for merforrentning. Det virksomhedsspecifikke loft skal reduceres, hvis en reduktion af indtægtsrammen grundet merforrentning i den gældende regulering ikke fuldt ud er gennemført den 1. januar 2018. Reduktionen i det virksomhedsspecifikke loft skal afspejle reduktionen i indtægtsrammen, havde den gældende regulering været videreført. Forrentningssatsen vil ikke kunne blive lavere end 0. Der vil ved udmøntningen af bemyndigelsen dog blive givet mulighed for, at merforrentning optjent i perioden før reguleringsåret 2018 kan tilbagebetales ved en midlertidig nedsættelse af indtægtsrammen. Muligheden vil forudsætte, at netvirksomheden ansøger Energitilsynet herom. De fastsatte regler vil bl.a. skulle indeholde de nærmere processuelle krav og betingelser, herunder frister for, hvornår en eventuel ansøgning skal være modtaget hos Energitilsynet, og hvornår merforrentningen skal være tilbagebetalt. Der vil endvidere skulle fastsættes regler om forrentning af de beløb, der tilbagebetales.

Den fremadrettede aktivbase vil blive fastsat på baggrund af en fremskrivning af netvirksomhedens samlede aktivbase fratrukket den historiske aktivbase. Der vil blive fastsat regler på bekendtgørelsesniveau om fastsættelse af den fremadrettede aktivbase. Der vil således skulle fastsættes regler om, hvilke aktiver, der indgår i aktivbasen, og hvordan værdien heraf opgøres.

Det forventes at blive fastsat, at den fremadrettede aktivbase vil indeholde alle netvirksomhedens investeringer til brug for den bevillingspligtige aktivitet. Eventuelle investeringer i sideordnede aktiviteter vil ikke være til brug for den bevillingspligtige aktivitet og dermed ikke være omfattet af aktivbasen. Ved indgangen til den nye økonomiske regulering vil den fremadrettede aktivbase ikke indeholde aktiver.

Der vil blive fastsat bestemmelser om løbende justeringer af en netvirksomheds fremadrettede aktivbase inden for en reguleringsperiode, der som udgangspunkt kan henføres til eksogene faktorer. Den løbende justering af den fremadrettede aktivbase forventes således at følge samme principper som den løbende justering af omkostningsrammen. I det omfang disse justeringer, herunder ændret aktivitetsniveau, ændrede opgaver og prisudvikling i perioden, vedrører aktiver, vil de også have betydning for aktivbasen og dermed forrentningsrammen. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til det foreslåede stk. 5, nr. 2, ovenfor om fastsættelse og justering af omkostningsrammen.

Der forventes således justeret for en række forhold, der fører til en forhøjelse eller en reduktion af en netvirksomheds aktivbase. Endvidere forventes der fastsat regler om, at der skal justeres for afskrivninger på de aktivtyper, som netvirksomheden har investeret i inden den 1. januar 2018, og som ikke vil indgå i den historiske aktivbase, men som efter regler fastsat af ministeren forventes omfattet af den fremadrettede aktivbase.

Der vil også skulle fastsættes regler om overgangen til en ny reguleringsperiode. Den fremadrettede aktivbase forventes fastsat med udgangspunkt i netvirksomhedens gennemsnitlige, samlede aktivbase i den foregående reguleringsperiode, tillagt 2 pct. omsætningskapital, korrigeret for en nærmere række forhold efter de samme principper som ved fastsættelse af omkostningsrammen og fratrukket den historiske aktivbase. Ved opstart af reguleringen vil det ikke være den gennemsnitlige, samlede aktivbase i den foregående reguleringsperiode, men værdien af aktivbasen den 31. december 2017.

Forrentningen af den fremadrettede aktivbase vil skulle fastsættes med udgangspunkt i et markedsmæssigt, systematisk risikojusteret afkastkrav, dvs. en WACC. WACC er som nævnt i afsnit 2.1. i de almindelige bemærkninger forkortelsen for den engelske betegnelse »Weighted Average Cost of Capital« - på dansk vægtede gennemsnitlige kapitalomkostninger.

Ved fastsættelsen af niveauet for WACC'en skal det tilstræbes, at netvirksomhederne får et rimeligt, systematisk risikojusteret afkast svarende til risikoen ved at drive en reguleret monopolvirksomhed ved effektiv drift. Niveauet bør således hverken give anledning til under- eller overinvesteringer i udviklingen og vedligeholdelsen af distributionsnettet. WACC'en skal fastsættes som et vægtet gennemsnit af afkastkravet for egen- og fremmedkapitalen for en gennemsnitlig netvirksomhed.

Ved fastsættelsen af WACC'en vil der skulle tages stilling til en lang række forhold, herunder risikoen ved at investere i elforsyningsnettet generelt, den risikofrie rente, den optimale kapitalstruktur i en netvirksomhed givet ved forholdet mellem egenkapital og fremmedkapital, systematisk og regulatorisk risiko, likviditet, skat og risiko for rentearbitrage. Der vil også skulle inddrages internationale erfaringer.

Som nævnt i de almindelige bemærkninger, jf. afsnit 3.1.2.3, vil hjemlen blive udnyttet således, at WACC'en ved første udmøntning fastsættes i overensstemmelse med ekspertgruppens anbefalinger med enkelte afvigelser. Bemyndigelsen vil endvidere skulle udmøntes således, at der fastsættes en procedure for en eventuel revision af WACC'en.

Bemyndigelsen vil ved første udmøntning blive udnyttet således, at energi-, forsynings- og klimaministeren inden for ovennævnte rammer vil fastsætte regler om, hvordan WACC'en beregnes, hvorefter Energitilsynet beregner og offentliggør forrentningssatsen. Der forventes endvidere ved første udmøntning at blive fastsat regler om, at Energitilsynet skal foretage en evaluering af WACC'en i løbet af reguleringsperioden. Såfremt Energitilsynet på baggrund af evalueringen finder, at den gældende metode til fastsættelse af WACC'en medfører en uhensigtsmæssig udvikling i eldistributionssektoren, vil Energitilsynet inden for en nærmere angivet frist inden overgangen til en ny reguleringsperiode kunne indstille til ministeren, at metoden til fastsættelse af WACC'en bør justeres, og hvordan dette bør ske. Indstillingen vil skulle begrundes fagligt, eksempelvis med en uhensigtsmæssig udvikling i investeringsniveauet, udvikling på de finansielle markeder, der bør reflekteres i metoden til fastsættelse af WACC'en m.v. På baggrund af indstillingen fra Energitilsynet vil ministeren herefter kunne foretage de nødvendige ændringer af metoden til fastsættelse af WACC'en, eventuelt efter indhentelse af ekstern bistand.

Med det foreslåede nr. 4 skal energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætte regler om beregning af driftsmæssige afskrivninger. Beregning af driftsmæssige afskrivninger indgår også i den gældende økonomiske regulering, og ministeren kan således efter gældende ret fastsætte regler herom, jf. § 69, stk. 2, 1. pkt., i den gældende lov om elforsyning. Efter gældende ret er der ikke krav om, at ministeren skal fastsætte regler herom. Regler om beregning af driftsmæssige afskrivninger er imidlertid en nødvendig del af den nye økonomiske regulering, hvorfor det i modsætning til gældende ret foreslås, at der skal fastsættes regler herom.

Ved beregningen af driftsmæssige afskrivninger indgår dels, hvilke anlæg der indgår i afskrivningsgrundlaget, dels hvordan afskrivning skal ske, herunder afskrivningsmetoden. I forhold til hvilke anlæg, der indgår i afskrivningsgrundlaget, henvises også til bemærkningerne til nr. 2 ovenfor, hvorefter ministeren fastsætter, hvilke omkostninger, der indgår i omkostningsrammen. Afskrivninger har også betydning for forrentningsrammen, fordi aktivbaserne afskrives, jf. også ovenfor under nr. 3.

Udmøntningen af bemyndigelsen forventes ligesom efter gældende ret at ske i overensstemmelse med principperne i årsregnskabsloven. Det er hensigten, at der vil blive fastsat regler om, hvilke værdier afskrivningen beregnes på grundlag af, hvilken afskrivningsmetode, der vil blive anvendt, ligesom der vil blive fastsat regler om standardlevetider på anlæg. Standardlevetider skal i videst muligt omfang reflektere anlæggenes faktiske gennemsnitlige levetid. Disse forhold er også reguleret i den gældende indtægtsrammebekendtgørelse.

El-reguleringsudvalget har foreslået en revision af anlæggenes standardlevetider med fjernelse af intervaller af hensyn til benchmarkingen. Dette vurderes imidlertid vanskeligt, hvorfor de gældende standardlevetider ved første udmøntning forventes bibeholdt med enkelte justeringer, særligt forventes der indsat en særskilt standardlevetid for fjernaflæste målere. Der vil dog med bemyndigelsen kunne ske ændringer af standardlevetider over tid, og såfremt det alligevel måtte vise sig nødvendigt af hensyn til benchmarkingen.

Med det foreslåede nr. 5 skal energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætte regler om generelle og individuelle effektiviseringskrav, herunder regler om benchmarking. Forslaget skal ses i sammenhæng med det foreslåede stk. 4, jf. ovenfor, hvorefter der fratrækkes effektiviseringskrav, som kan være både individuelle og generelle, ved fastsættelsen af den årlige indtægtsramme. Under anvendelse af et forsigtighedshensyn ved udmøntning af individuelle effektiviseringskrav, som der forventes fastsat regler om, jf. nedenfor, vil der også kunne være tale om, at der fratrækkes effektiviseringskrav, der træder i stedet for de individuelle effektiviseringskrav. Efter gældende ret fratrækkes alene individuelle effektiviseringskrav, jf. afsnit 3.1.1.3. i de almindelige bemærkninger.

Ved energi-, forsynings- og klimaministerens udmøntning af bemyndigelsen i forhold til generelle effektiviseringskrav vil der fastsættes regler om, at Energitilsynet årligt fastsætter et generelt effektiviseringskrav. Det generelle effektiviseringskrav vil skulle tage udgangspunkt i produktivitetsudviklingen i relevante sektorer.

Ved første udmøntning forventes det, at der vil blive fastsat regler om, at det generelle effektiviseringskrav vil blive fastsat som et vægtet gennemsnit af udviklingen i arbejdsproduktiviteten i bygge- og anlægssektoren med 70 pct. og i den markedsmæssige økonomi med 30 pct. på baggrund af Danmarks statistiks serie NP23: Arbejdsproduktivitet efter branche og prisenhed.

Der forventes desuden fastsat regler om, at udviklingen i det vægtede gennemsnit efterfølgende vil skulle justeres med et forsigtighedshensyn på 25 pct.

Endvidere forventes der fastsat regler om, at Energitilsynet forud for hver reguleringsperiode opgør andelen af omkostningerne, der kan påvirkes på kort sigt, som forventes at indgå i en gennemsnitlig netvirksomheds omkostningsramme i næste reguleringsperiode. Gennemsnittet skal tage udgangspunkt i den reguleringsperiode, der ligger forud for reguleringsperioden, hvor andelen skal benyttes. Udviklingen i det vægtede gennemsnit justeres herefter i den følgende reguleringsperiode for den andel af omkostninger, som netvirksomheden ikke kan påvirke på kort sigt.

Der forventes fastsat regler om, at det procentvise generelle effektiviseringskrav vil skulle udmøntes på hele omkostningsrammen, men fratrækkes indtægtsrammen.

Der vil endvidere ved første udmøntning blive fastsat regler om, at Energitilsynet skal foretage en evaluering af det generelle effektiviseringskrav i løbet af reguleringsperioden. Såfremt Energitilsynet på baggrund af evalueringen finder, at den gældende model til fastsættelse af det generelle effektiviseringskrav medfører en uhensigtsmæssig udvikling i eldistributionssektoren, vil Energitilsynet inden for en nærmere angivet frist inden overgangen til en ny reguleringsperiode kunne indstille til ministeren, at modellen til fastsættelse af det generelle effektiviseringskrav bør justeres, og hvordan dette bør ske. Indstillingen vil skulle begrundes fagligt, eksempelvis med en uhensigtsmæssig generel produktivitetsudvikling i netvirksomhederne, at de valgte produktivitetsindeks ikke længere er repræsentative for den produktivitetsudvikling, der kan forventes af netvirksomhederne m.v. På baggrund af indstillingen fra Energitilsynet vil ministeren kunne foretage de nødvendige ændringer af modellen til fastsættelse af det generelle effektiviseringskrav.

Det individuelle effektiviseringskrav vil ligesom efter gældende ret blive fastsat på baggrund af benchmarking af netvirksomhedernes omkostningseffektivitet.

Det er hensigten, at der vil blive fastsat regler om rammer for benchmarkingen. Ved første udmøntning forventes der f. eks. at blive fastsat regler om, at Energitilsynet som udgangspunkt udmønter effektiviseringskrav baseret på en ny benchmarking årligt i første reguleringsperiode fra reguleringsperiodens andet år. Fra anden reguleringsperiode forventes det, at der alene vil skulle udmeldes individuelle effektiviseringskrav for hele reguleringsperioden baseret på benchmarking før reguleringsperiodens start.

Det er ikke muligt at fastsætte et individuelt effektiviseringskrav ved benchmarking i 2018. Der vil i stedet blive fastsat regler om, at netvirksomheden pålægges et ekstra effektiviseringskrav svarende til 0,4 pct. af netvirksomhedens omkostningsramme. Kravet træder i stedet for det individuelle effektiviseringskrav og vil blive tillagt et generelt effektiviseringskrav. Der vil således være tale om fastsættelse af et individuelt tillæg til det generelle effektiviseringskrav. Kravet på 0,4 pct. svarer til omkring halvdelen af den reelle årlige effektivisering, der er gennemført som følge af den nuværende benchmarking, når der tages hensyn til, at de tilladte indtægter i netvirksomheder, der er bundet af forrentningsloftet, ikke ændres ved effektiviseringskrav. Halveringen er et forsigtighedshensyn, der begrundes i, at udmøntningen vil være helt uafhængig af den enkelte netvirksomheds potentiale.

Der kan endvidere fastsættes enkelte regler om modellen, men som udgangspunkt er det Energitilsynet, der fastlægger modellen med udgangspunkt i anbefalingerne fra ekspertgruppen, jf. nærmerer herom i afsnit 3.1.2.4. i de almindelige bemærkninger. Der forventes f.eks. at blive fastsat regler om, at visse typer af omkostninger ikke skal indgå i benchmarkingen, f.eks. omkostninger til energispareindsatsen.

Der kan desuden fastsættes regler for Energitilsynets udmøntning af effektiviseringskrav på baggrund af modellen til benchmarking. Konkret forventes der bl.a. fastsat regler om anvendelse af forsigtighedshensyn ved udmøntning af individuelle effektiviseringskrav baseret på benchmarking. Der forventes f.eks. at der vil blive givet mulighed for, at Energitilsynet vil kunne se bort fra udmøntningen af individuelle effektiviseringskrav enten på virksomhedsniveau eller i forhold til sektoren i sin helhed, og i stedet udmelde et effektiviseringskrav, som træder i stedet for de individuelle effektiviseringskrav, når Energitilsynet vurderer, at benchmarkingmodellen ikke på robust vis kan fastsætte individuelle effektiviseringskrav. I dette tilfælde vil det indgå i reglerne, hvordan det effektiviseringskrav, der træder i stedet for det individuelle effektiviseringskrav, vil skulle fastsættes. Der forventes desuden i første reguleringsperiode fastsat yderligere forsigtighedshensyn, f.eks. et loft over hvor stort en netvirksomheds individuelle effektiviseringspotentiale kan være.

Herudover vil der kunne fastsættes regler om, hvad der sker i tilfælde af, at en netvirksomhed ikke leverer det nødvendige oplysningsgrundlag, som Energitilsynet skal bruge for beregningen af benchmarkingen. Der vil herunder kunne fastsættes regler om, at Energitilsynet kan skønne effektiviseringen. Dette fremgår efter gældende ret af § 70, stk. 10, 2.-5. pkt., i lov om elforsyning, men regler herom vil fremover skulle fastsættes på bekendtgørelsesniveau.

Det er ikke hensigten med reguleringen, at der ved pålæg af både et individuelt og et generelt effektiviseringskrav sker en dobbelttælling af effektiviseringskrav. Der vil således ved udmøntningen af ministerens bemyndigelse blive fastsat regler om, at Energitilsynet ved pålæg af både et individuelt og et generelt effektiviseringskrav skal tage hensyn til, at dobbelttælling skal undgås. Der forventes ved første udmøntning fastsat regler om, at Energitilsynet vil skulle korrigere de generelle effektiviseringskrav med den reelle produktivitetsudvikling, der måles i benchmarkingens effektive frontvirksomheder, når det nødvendige datagrundlag for anvendelsen af modellen foreligger. Indtil det nødvendige datagrundlag for anvendelse af modellen foreligger, vil Energitilsynet alene skulle udmønte et effektiviseringskrav, der fastsættes på baggrund af det højeste af enten det generelle eller det individuelle effektiviseringskrav.

Med det foreslåede nr. 6 skal energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætte regler om mål for leveringskvalitet og økonomisk konsekvens af manglende overholdelse heraf.

Bemyndigelsen skal ses i sammenhæng med stk. 4, nr. 1, jf. ovenfor, hvor det foreslås, at der fratrækkes et beløb som følge af utilstrækkelig leveringskvalitet ved fastsættelse af den årlige indtægtsramme.

Bemyndigelsen vil skulle udmøntes ved, at der fastsættes en metode til fastsættelse af mål for leveringskvalitet. Metoden vil skulle udformes således, at der fastsættes ens mål for alle netvirksomheder. Der vil skulle fastsættes mål både på aggregeret og på enkeltkundeniveau for at forhindre, at netvirksomhederne fokuserer på de tættest befolkede dele af nettet og nedprioriterer nettets kvalitet i de mindre tæt befolkede områder. Det vil være Energitilsynet, der konkret vil skulle beregne målene forud for en reguleringsperiode.

Ved første udmøntning forventes der fastsat en metode, hvorefter målene fastsættes med udgangspunkt i den historiske leveringskvalitet, og som tager højde for sammensætningen af det samlede distributionsnet i forhold til spændingsniveauerne. Der vil endvidere skulle fastsættes rammer for reduktionen af en netvirksomheds indtægtsramme ved utilstrækkelig leveringskvalitet. Der vil skulle være tale om en midlertidig reduktion af den pågældende netvirksomheds årlige indtægtsramme. Det vil være Energitilsynet, der vil skulle fastsætte beløbet. Ved fastsættelse af rammerne for reduktionen vil der endvidere skulle tages højde for, at der skal være en sammenhæng mellem reduktionens størrelse og graden af utilstrækkelig leveringskvalitet, ligesom reduktionen vil skulle reflektere, hvorvidt der er tale om gentagne overskridelser af et fastsat mål. Der vil dog også skulle fastsættes regler om, hvor stor reduktionen maksimalt kan være i et reguleringsår.

Med det foreslåede nr. 7 skal energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætte regler om indregning af bindende midlertidige prisnedsættelser. Bindende midlertidige prisnedsættelser er reguleret i § 72 b, stk. 1, 3. pkt., i lov om elforsyning, hvoraf fremgår at elhandelsvirksomhederne skal viderefakturere en netvirksomheds bindende midlertidige prisnedsættelser uændret til de relevante aftagere. Forslaget til bemyndigelsen skal ses i sammenhæng med forslaget om, at en netvirksomheds indtægtsramme justeres for fradrag som følge af midlertidig bindende prisnedsættelser, jf. forslag til stk. 4, nr. 1. Ved udmøntningen af bemyndigelsen skal det sikres, at en netvirksomhed, der yder en bindende midlertidig prisnedsættelse i medfør af § 72 b, stk. 1, 3. pkt., i lov om elforsyning, ikke efterfølgende kan opkræve beløbet over indtægtsrammerne. Bemyndigelsen vil således bl.a. kunne udmøntes ved, at der fastsættes regler om beløbet, der vil skulle indregnes, om indberetning af midlertidige prisnedsættelser til Energitilsynet og om frister herfor.

Udmøntningen forventes ved første udmøntning at ske ved, at der vil blive fastsat regler, der i vidt omfang vil svare til gældende ret.

Det påtænkes således at fastsætte regler, hvorefter netvirksomhederne vil blive forpligtet til indberetning af bindende midlertidige prisnedsættelser til Energitilsynet, samtidig med at denne indberettes til datahubben. Netvirksomhederne vil skulle indberette det beløb til Energitilsynet, som den bindende midlertidige prisnedsættelse forventes at reducere indtægterne med. Indberetningen vil ikke senere skulle kunne revideres. Energitilsynet vil skulle fratrække beløbet fra netvirksomhedens indtægtsramme i det år, hvor prisnedsættelsen er ydet.

Med det foreslåede nr. 8 skal energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætte regler om indregning af omkostninger til nettab.

Der kan også efter gældende regler ske indregning af omkostninger til nettab. Det fremgår således af det gældende § 70, stk. 6, at ændrede omkostninger til nettab som følge af ændringer i elpriserne på mere end det mindste beløb af henholdsvis 3 pct. og 250.000 kr., regnet i forhold til omkostningerne til nettab i 2004 tillagt en pristalsregulering, indgår i beregningen af indtægtsrammen. Med forslaget vil den gældende model for indregning af omkostninger til nettab blive ophævet og erstattet dels af den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse, dels af forslaget i stk. 4 om, at omkostninger til nettab vil skulle tillægges indtægtsrammen.

Bemyndigelsen vil blive udmøntet ved, at der dels vil blive fastsat regler, om hvilken periode, der vil skulle danne basis for nettabsberegningen, dels vil der blive fastsat regler om løbende justeringer af størrelsen på tillægget til indtægtsrammen i forhold til ændring i omkostninger til nettab. Der forventes således fastsat regler om, at de gennemsnitlige omkostninger til nettab i foregående reguleringsperiode, vil danne grundlag for beregningen af nettab i den efterfølgende reguleringsperiode. Herved rekalibreres nettabsberegningen ved overgangen til en ny reguleringsperiode. Ved første reguleringsperiode forventes beregningen af nettab at tage udgangspunkt i perioden 2014-2016.

Det ligger endvidere inden for rammerne af bemyndigelsen at fastsætte regler om, at Energitilsynet efter ansøgning vil kunne forhøje en netvirksomheds indtægtsramme i ekstraordinære tilfælde, hvor en netvirksomhed på grund af en udvikling i eksogene forhold af betydning for nettab, som afviger væsentligt fra de forudsætninger, der ligger til grund for den kompensation, som ydes gennem de løbende justeringer af indtægtsrammen, oparbejder et væsentligt negativt resultat af den primære drift. Der henvises også til bemærkningerne til stk. 5, nr. 2. En forhøjelse vil i sådanne tilfælde kunne fastsættes skønsmæssigt.

Der forventes endvidere fastsat regler om, at de løbende justeringer for omkostninger til nettab vil ske på baggrund af ændringer i elprisen og leveret mængde elektricitet i forhold til ultimo i den foregående reguleringsperiode. Der vil i den forbindelse kunne fastsættes regler om hvilken elpris, der lægges til grund ved indregningen i den økonomiske regulering, og eventuelle væsentlighedskriterier.

Modellen vil kunne ændres over tid, f.eks. hvis der kan findes andre indikatorer end pris og leveret mængde, som giver større forklaringsgrad i forhold til omkostninger til nettab, og hvor det nødvendige datagrundlag er til stede. Der vil blive igangsat en analyse for at afdække, om det er muligt at anvende transporteret mængde som indikator i stedet for leveret mængde. Hvis dette vurderes muligt kan det føre til en ændring af modellen allerede i løbet af første reguleringsperiode. For at sikre fortsat incitament til at reducere nettab, ligger det dog ikke inden for rammerne af bemyndigelsen at fastsætte regler om dækning af de faktiske omkostninger til nettab i forholdet 1 til 1.

Med det foreslåede nr. 9 skal energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætte regler om indregning af indtægter og omkostninger knyttet til netvirksomhedernes energispareindsats. § 22, stk. 8, i lov om elforsyning indeholder regler om de økonomiske forhold vedrørende netvirksomhedernes energispareforpligtelse i henhold til § 22, stk. 5, nr. 1, i lov om elforsyning. Energisparebekendtgørelsen og indtægtsrammebekendtgørelsen indeholder nærmere regler herom med hjemmel i § 70, stk. 2, i den gældende lov om elforsyning. Forslag til bemyndigelsen skal sikre den fortsatte nærmere udmøntning på bekendtgørelsesniveau.

Med hjemmel i den foreslåede bemyndigelse vil de gældende regler i energisparebekendtgørelsen om netvirksomhedernes økonomi i forbindelse med deres energibesparende aktiviteter, herunder dækning af deres omkostninger via et tillæg i form af en midlertidig forhøjelse af deres indtægtsrammer, kunne videreføres og præciseres i forhold til omkostningsfordeling. De relevante regler i indtægtsrammebekendtgørelsen, der vedrører netvirksomhedernes forpligtelse efter § 22, stk. 8, i lov om elforsyning til afvikling af for meget eller for lidt påkrævede beløb i et regnskabsår via midlertidige prisændringer i det følgende regnskabsår, vil dog skulle ændres, jf. forslagets § 1, nr. 10, hvortil der henvises. Det er endvidere hensigten at videreføre reglerne i bekendtgørelserne, hvorefter netvirksomhedernes omkostninger til energispareindsatsen ikke indgår i indtægtsrammereguleringens generelle regler om benchmarking og udmøntning af effektiviseringskravet.

Som det også fremgår af bemærkningerne til forslaget til § 1, nr. 10, om ophævelse af lov om elforsynings § 22, stk. 8, 3. pkt., kan opkrævning for energisparedifferencer efter gældende regler, der eksempelvis skyldes større investeringer, ikke fordeles over flere år. Efter den foreslåede ophævelse af § 22, stk. 8, 3. pkt., vil ministeren med hjemmel i den foreslåede bemyndigelse eksempelvis kunne fastsætte regler om, at finansieringen over tarifferne af omkostninger til større energispareprojekter, der realiserer flere års energispareforpligtelser, fordeles over den periode, som energispareforpligtelsen skal dække, eller en kortere periode, som en del af fastsættelsen af netvirksomhedens omkostninger for den pågældende periode. Tilsvarende vil gøre sig gældende i forhold til indtægter. Efter den foreslåede bestemmelse vil der være mulighed for at fastsætte regler om, at netvirksomhedens kunder i et givet år alene skal betale for de af netvirksomhedens energispareforpligtelser, der vedrører det pågældende år.

Med det foreslåede nr. 10 skal energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætte regler om indregning af tab som følge af en elhandelsvirksomheds manglende betaling af beløb, der er faktureret i henhold til § 72 d, stk. 1, 1. og 2. pkt., i lov om elforsyning. Forslaget til bemyndigelsen skal ses i sammenhæng med forslaget om, at en netvirksomheds indtægtsramme justeres for disse tab, jf. forslag til stk. 4, nr. 3. På denne baggrund er formålet med forslaget til bemyndigelsen at skabe hjemmel til fastsættelse af regler om indtægtsrammeforhøjelse pga. tab fra en elhandelsvirksomhed, og regler om reduktion af en netvirksomheds indtægtsramme, hvis netvirksomheden efterfølgende modtager et beløb, der helt eller delvis dækker det skyldige beløb, som førhen har givet anledning til en indtægtsrammeforhøjelse. Bemyndigelsen giver endvidere bl.a. mulighed for at fastætte regler om proceduren for justeringen, f.eks. krav om ansøgning om indtægtsrammeforhøjelse, frister for ansøgningen og dokumentation i forbindelse med ansøgningen. Herudover vil bemyndigelsen kunne udmøntes ved at fastsætte væsentlighedskriterier for tabet som forudsætning for en indtægtsrammeforhøjelse og regler om beløbet for indtægtsrammeforhøjelsen eller -reduktion i tilfælde af senere modtagne beløb m.v.

Det er hensigten, at der ved første udmøntning vil fastsættes regler, der i vidt omfang vil svare til principperne i gældende ret, jf. § 70, stk. 3, i lov om elforsyning. Der forventes dog foretaget en række præciseringer i forhold til gældende ret, og der vil også blive fastsat et væsentlighedskriterium.

Det forventes således, at der vil blive fastsat regler, hvorefter en netvirksomheds indtægtsramme efter ansøgning kan forhøjes, hvis netvirksomheden efter reglerne i årsregnskabsloven har regnskabsført et væsentligt tab som følge af en elhandelsvirksomheds manglende betaling. Bemyndigelsen forventes udnyttet således, at forhøjelsen vil svare til de regnskabsførte beløb for tabet, eventuelt fratrukket et beløb, som netvirksomheden inden for samme reguleringsår har modtaget til helt eller delvis dækning af tabet, eksempelvis fra elhandelsvirksomheden eller elhandelsvirksomhedens konkursbo. Der forventes endvidere, at der vil blive fastsat et væsentlighedskriterium, der vil tage højde for at et tab pga. en elhandelsvirksomheds manglende betaling f.eks. i forbindelse med elhandelsvirksomhedens konkurs kan påvirke netvirksomhedernes økonomi på forskellig vis alt efter, hvor stort netvirksomheden er, hvor mange af netvirksomhedens tilsluttede elforbrugere er kunder hos elhandelsvirksomheden, og hvor store mængder elektricitet de aftager. Der forventes ligeledes fastsat regler om ansøgningens indhold.

Netvirksomheders tab i forbindelse med en elforbrugers manglende betaling for tilslutningsydelser eller i forbindelse med strømtyveri vil efter forslaget til stk. 4, nr. 3, ikke give anledning til en særskilt justering af en netvirksomheds årlige indtægtsramme. Forslaget til bemyndigelsen i stk. 5, nr. 10, omfatter således ikke disse kategorier for tab. Tabene vil derimod blive indregnet ved fastsættelse af en netvirksomheds omkostningsramme for en reguleringsperiode. Der forventes fastsat regler herom med hjemmel i forslaget til bemyndigelsen i stk. 5, nr. 2, hvorefter energi-, forsynings- og klimaministeren skal fastsætte regler om bl.a. fastsættelse af omkostningsrammen.

Forslaget til stk. 6 indeholder en bemyndigelse til energi-, forsynings- og klimaministeren til at fastsætte regler om opgørelse og afvikling af differencer mellem en netvirksomheds indtægtsramme og indtægter og opgørelse og afvikling af differencer i forhold til dækning af netvirksomhedens omkostninger til energispareforpligtelser. Energi-, forsynings- og klimaministeren er også efter gældende ret bemyndiget til at fastsætte regler om differencer mellem en netvirksomheds indtægtsramme og indtægter, jf. § 70, stk. 2, i den gældende lov.

Med forslaget forpligtes ministeren til at fastsætte regler om differencer. Differencerne foreslås at skulle behandles ved siden af indtægtsrammen, hvilket fremgår af, at den foreslåede bemyndigelse ikke er indsat i bemyndigelsesbestemmelsen i stk. 5, som vedrører indtægtsrammerne og elementer heri. Der forventes desuden fastsat separate regler om opgørelse og afvikling af differencer, afhængig af om differencerne angår opgørelse og afvikling af differencer mellem en netvirksomheds indtægtsramme og indtægter eller angår opgørelse og afvikling af differencer i forhold til dækning af netvirksomhedens omkostninger til energispareforpligtelser.

Det foreslås, at ministeren vil skulle fastsætte regler om opgørelse og afvikling af differencer. Der skal ved fastsættelsen af regler om differencer uden for energispareområdet tages udgangspunkt i, at differencerne bør afvikles hurtigst muligt, og at kunderne skal kompenseres for de rentefrie lån, de yder netvirksomheden, indtil differencerne i kundernes favør er afviklet. Der vil således skulle fastsættes frister for afvikling og kompensation i form af en strafrente. Reglerne vil også skulle udformes således, at der ikke kan ske ophobning af differencer i virksomhedernes favør med en risiko for store prisændringer, hvis netvirksomheden på et tidspunkt ønsker dem opkrævet.

Udmøntningen i forhold til opgørelse og afvikling af differencer mellem en netvirksomheds indtægtsramme og indtægter forventes ved første udmøntning at ske ved, at der vil blive indført et saldosystem over netvirksomhedens differencer. Saldoen vil blive dannet ved at en netvirksomheds årlige differencer - enten i kundernes favør eller i netvirksomhedens favør - vil blive lagt sammen med beløbet af de samlede differencer fra tidligere år.

I forhold til differencer i kundernes favør forventes der ved første udmøntning fastsat regler, hvorefter en netvirksomheds differencesaldo ikke kan udvise en difference i kundernes favør i mere end to år i træk. Dette vil være en ændring i forhold til den gældende udmøntning, hvorefter afviklingen skal ske inden for 2 år efter det reguleringsår, hvor differencerne opstået. Der forventes også fastsat regler, hvorefter netvirksomheden vil skulle betale en strafrente af differencesaldoen i kundernes favør, indtil differencesaldoen er 0 eller i netvirksomhedens favør.

I forhold til differencer i netvirksomhedens favør forventes der ved første udmøntning fastsat regler, hvorefter en netvirksomheds differencesaldo ikke kan overstige et vist loft, fastsat som en procentuel andel af netvirksomhedens indtægtsramme. Overskrider differencesaldoen dette loft, bortfalder de overskydende beløb og kan ikke længere opkræves af netvirksomheden.

Der forventes endvidere indført en overgangsordning, hvorefter differencer, der er opstået inden den 1. januar 2019, og som overstiger det nye loft, vil skulle afvikles over en årrække, dog som udgangspunkt inden udløbet af første reguleringsperiode. Det vil ligge inden for bemyndigelsen, at Energitilsynet kan få mulighed for at forlænge afviklingsperioden i særlige tilfælde, hvor afvikling af prisdifferencer opstået under gældende regulering ville føre til store prisforhøjelser på grund af differencernes størrelse.

I forhold til energisparedifferencer vil der ligeledes skulle tages udgangspunkt i, at differencerne bør afvikles hurtigst muligt. Der forventes endvidere fastsat regler om, at afvikling af energisparedifferencer, som hidtil efter den gældende § 22, stk. 8, 3. pkt., sker via midlertidige prisændringer. Ændringer i indtægterne fra energispareindsatsen som følge af midlertidige ændringer af tarifferne betragtes fortsat ikke som en yderligere energisparedifference, jf. beskrivelsen af gældende ret i bemærkningerne til forslaget om ophævelse af § 22, stk. 8, 3. pkt., i lov om elforsyning, jf. lovforslagets § 1, nr. 10. Der forventes endvidere indført en overgangsordning, hvorefter hidtidige energisparedifferencer, der hidrører fra 2017 eller tidligere, vil kunne afvikles over en kortere årrække på 3-4 år. Differencer i kundernes favør, der hidrører fra 2017 eller tidligere, vil dog skulle afvikles hurtigst muligt.

Med forslaget til stk. 7 bemyndiges energi-, forsynings- og klimaministeren til at fastsætte regler om, at den 5-årige reguleringsperiode, som indtægtsrammerne fastsættes med udgangspunkt i, jf. stk. 2, 2. pkt., kan forlænges for den enkelte netvirksomhed med henblik på at opnå væsentlige varige effektiviseringer.

Forslaget giver således mulighed for at tage højde for, at der kan vise sig at være et potentiale for væsentligt øgede effektiviseringer i ekstraordinære tilfælde, f.eks. i forbindelse med en virksomhedskonsolidering, hvis realisering vil forudsætte en forlængelse af reguleringsperioden. Ved udmøntningen af bemyndigelsen vil de nærmere forudsætninger for en forlængelse skulle fastsættes, herunder forventes fastsat krav om, at der netop er tale om ekstraordinære tilfælde, at tiltaget ikke ville blive gennemført, såfremt der ikke ville kunne opnås en forlængelse af reguleringsperioden, og at der vil være tale om væsentlige og varige effektiviseringer. Væsentlighed forudsætter i denne forbindelse, at det vil kunne dokumenteres, at effektiviseringsgevinsten ikke vil kunne realiseres inden for den regulære 5-årige periode, og at der vil skulle være tale om en effektiviseringsgevinst af en væsentlig størrelse. Det forventes, at der ved udmøntning af bemyndigelsen vil blive fastsat nærmere kriterier for, hvornår en effektiviseringsgevinst vil være væsentlig og varig og dokumentation herfor.

Reglerne vil i givet fald skulle udformes således, at det vil være Energitilsynet, der vil skulle træffe afgørelse om forlængelse af reguleringsperioden efter ansøgning. Der vil i givet fald også skulle fastsættes regler om, at der vil skulle foretages en uafhængig prøvelse af tiltagets virkning i forhold til de forventede effektiviseringsgevinster på den ene side, og virkningen af en forlængelse af reguleringsperioden på forbrugerpriserne på den anden side. Det bemærkes i den forbindelse, at det følger af forslaget til stk. 8, at energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte regler om, at en sådan prøvelse sker for ansøgers regning.

Med forslaget til stk. 8 foreslås, at energi-, forsynings- og klimaministeren får bemyndigelse til at fastsætte regler om betaling for uafhængig ekstern bistand i forbindelse med fastsættelse af en netvirksomheds indtægtsramme. Efter det gældende § 70, stk. 10, i lov om elforsyning, har Energitilsynet mulighed for at anvende uafhængig ekstern bistand for virksomhedens regning, hvis Energitilsynet foreløbigt skal fastsætte indtægtsrammen og effektiviteten. Denne bestemmelse foreslås ophævet og erstattet af en bemyndigelse for ministeren til at fastsætte regler om betaling for indhentelse af uafhængig ekstern bistand til brug for fastsættelse af indtægtsrammen eller de elementer, som indgår heri og til brug for vurdering af, om en reguleringsperiode skal forlænges.

Med forslaget til en ny indtægtsrammeregulering kan det ikke udelukkes, at der fortsat vil være tilfælde, hvor der kan blive behov for, at Energitilsynet indhenter uafhængig bistand. Baggrunden for forslaget er særligt, at det forventes, at det kan blive nødvendigt for Energitilsynet at indhente uafhængig ekstern bistand ved fastsættelsen af indtægtsrammen i forhold til vedvarende ineffektive virksomheder. Den eksterne bistand vil eksempelvis skulle bruges til at vurdere, om en netvirksomhed er vedvarende ineffektiv og derfor ikke fuldt ud vil kunne få forhøjet sin indtægtsramme ved overgang til en ny reguleringsperiode. Der henvises til bemærkningerne til stk. 5, nr. 2, ovenfor. Herudover er der med forslaget til stk. 7 givet mulighed for, at energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte regler om forlængelse af den 5-årige reguleringsperiode for enkelte netvirksomheder med henblik på at opnå væsentlige og varige effektiviseringer. Det fremgår af bemærkningerne til det foreslåede stk. 7, at der ved en eventuel udmøntning af bestemmelsen vil skulle fastsættes regler om, at der vil skulle foretages en uafhængig prøvelse af virkningerne af netvirksomhedernes tiltag. En sådan prøvelse vil skulle ske for ansøgers regning.

I modsætning til gældende ret forudsætter en opkrævning af betaling efter forslaget, dels at energi-, forsynings- og klimaministeren har fastsat regler om, at Energitilsynet kan indhente uafhængig ekstern bistand til den pågældende brug, dels at ministeren har fastsat regler om, at netvirksomhederne skal betale. Det er den pågældende berørte netvirksomhed, som i givet fald vil skulle betale for den eksterne bistand.

§ 69 a

Efter § 69, stk. 1, 4. pkt., i lov om elforsyning, må priserne for ydelser fra en kollektiv elforsyningsvirksomhed ikke stige som følge af det vederlag, der erlægges ved overdragelse af virksomheder. Begrebet kollektive elforsyningsvirksomheder er defineret i § 5, nr. 12, i lov om elforsyning og omfatter netvirksomheder, transmissionsvirksomheder med bevilling, Energinet.dk og dennes helejede datterselskaber, som udøver transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig virksomhed uden bevilling.

Der findes ikke længere transmissionsvirksomheder med bevilling, idet disse er blevet overdraget til Energinet.dk, jf. de almindelige bemærkninger afsnit 3.1.1. Energinet.dk og dennes helejede datterselskaber udøver transmissionsvirksomhed uden bevilling. Efter gældende ret er det herudover alene Energinet.dk eller dennes helejede datterselskaber, der kan udøve systemansvarlig virksomhed. Derfor vil der ikke kunne være systemansvarlige virksomheder, som vil kunne være genstand for en overdragelse. Det bemærkes i den forbindelse, at Energinet.dk eller et af denne virksomheds helejede transmissionsvirksomheder efter gældende ret ikke kan overdrages, jf. § 1, stk. 2, i lov om Energinet.dk.

Efter det foreslåede § 69 a i lov om elforsyning må priserne for ydelser fra en netvirksomhed ikke stige som følge af det vederlag, der erlægges ved overdragelse af virksomheder. Herved videreføres det gældende § 69, stk. 1, 4. pkt., i forhold til situationer, hvor der er tale om overdragelse af en netvirksomhed.

Bestemmelsen har fortsat til hensigt at sikre, at en købers omkostninger til betaling af vederlag for en netvirksomhed ikke kan væltes over på de priser, som elforbrugerne skal betale for netvirksomhedens ydelser. Det følger heraf, at en køber af en netvirksomhed f.eks. ikke vil kunne opskrive afskrivningsgrundlaget, som indgår i den sælgende netvirksomheds indtægtsramme som følge af, at køberen har betalt en høj pris for virksomheden.

Det bemærkes i øvrigt, at for så vidt der kunne være tale om, at en netvirksomhed optræder som køber af en anden netvirksomhed, vil omkostninger, som netvirksomheden har til betaling af vederlag for køb af denne virksomhed, heller ikke kunne væltes over på de priser, som elforbrugerne i den købende virksomheds bevillingsområde skal betale for den købende netvirksomheds ydelser. Dette følger allerede af den foreslåede nyaffattelse af § 69, stk. 1, i lov om elforsyning, hvorefter en netvirksomheds indtægtsramme fastsættes med henblik på virksomhedens omkostninger ved en effektiv drift af den bevillingspligtige aktivitet. Overtagelse af andre netvirksomheder hører ikke til en netvirksomheds bevillingspligtige aktivitet.

§ 69 b

Efter § 69, stk. 2, 3. pkt., i lov om elforsyning kan energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætte regler om regnskabsmæssig adskillelse mellem forskellige aktiviteter samt regler om kollektive elforsyningsvirksomheders regnskabsføring og budgettering, herunder at kollektive elforsyningsvirksomheder skal udarbejde, lade revidere og offentliggøre årsrapporter i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Bemyndigelsen er bl.a. udnyttet i indtægtsrammebekendtgørelsens § 30.

Forslaget til § 69 b viderefører dele af hjemmelsbestemmelsen i § 69, stk. 2, 3. pkt., i lov om elforsyning, og dele af de regnskabsregler, som er fastsat med hjemmel heri. Med indførelse af en ny økonomisk regulering findes det mest hensigtsmæssigt at indføre en klarere skelnen mellem netvirksomhedernes forpligtelser om aflæggelse af årsrapporter efter årsregnskabsloven, og virksomhedernes regnskabsmæssige forpligtelser efter den økonomiske regulering. Det foreslås derfor, at forpligtelserne efter årsregnskabsloven fremgår af loven, mens reglerne om reguleringsregnskaber fastsættes på bekendtgørelsesniveau. Endvidere foreslås, at Energitilsynet får bemyndigelse til at fastsætte regler om reguleringsregnskaber. Forslaget skal i øvrigt ses i sammenhæng med forslaget til § 69, stk. 5, i lov om elforsyning, som indeholder en generel bemyndigelse for ministeren til at fastsætte regler om indtægtsrammer og de elementer, som indgår heri. Ministeren vil i medfør af denne bemyndigelse eksempelvis kunne fastsætte regler om regnskabsmæssig adskillelse og regler om regnskabsføring.

Den gældende bemyndigelse til at fastsætte regler om budgettering vurderes ikke relevant for den nye økonomiske regulering, hvorfor denne del af bemyndigelsen ikke videreføres. Den foreslåede bemyndigelse vedrører herudover alene netvirksomheder og ikke som efter gældende ret de kollektive elforsyningsvirksomheder. Dette skyldes, at bestemmelsen kun er relevant for netvirksomheder, jf. også afsnit 3.1.1. i de almindelige bemærkninger.

§ 69 b foreslås opdelt således, at stk. 1 vedrører årsrapporter efter årsregnskabsloven og stk. 2 og 3 vedrører reguleringsregnskaber af hensyn til den økonomiske regulering.

Med forslaget til stk. 1 fastslås, at netvirksomheder uanset ejerforhold og juridisk status skal udarbejde årsrapporter og lade disse revidere efter årsregnskabslovens regler for aktieselskaber. Endelig foreslås at årsrapporterne skal være offentligt tilgængelige. Der er tale om en gennemførelse af eldirektivets artikel 31, stk. 2, i forhold til netvirksomheder.

Efter eldirektivets artikel 31, stk. 2, 1. pkt., skal bl.a. netvirksomheder uanset ejerforhold og juridisk status, udarbejde årsregnskaber og lade disse revidere og offentliggøre i overensstemmelse med de bestemmelser i national lovgivning om kapitalselskabers årsregnskaber, som er vedtaget i medfør af Rådets fjerde direktiv 78/660/EØF af 25. juli 1978 på grundlag af traktatens artikel 44, stk. 2, litra g), om årsregnskaberne for visse selskabsformer. Rådets fjerde direktiv er efterfølgende erstattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU af 26. juni 2013 om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhørende beretninger for visse virksomhedsformer, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF. Reglerne er i Danmark primært gennemført i årsregnskabsloven. Det fremgår endvidere af artikel 31, stk. 2, 2. pkt., at virksomheder, som ikke er retligt forpligtede til at offentliggøre deres årsregnskaber, på deres hovedsæde skal opbevare en kopi, som skal kunne konsulteres af offentligheden. Der er tale om minimumskrav.

Forslaget indeholder i overensstemmelse hermed en forpligtelse for netvirksomheder til at følge årsregnskabslovens regnskabsregler for aktieselskaber, også i de tilfælde, hvor netvirksomheden ikke er omfattet af disse, f.eks. fordi netvirksomheden ikke er omfattet af årsregnskabsloven. Konkret betyder dette, at netvirksomhederne ved udarbejdelse af årsrapporter skal følge reglerne for regnskabsklasserne B, C eller D. Årsregnskabsloven opdeler de omfattede virksomheder i fire regnskabsklasser, som benævnes med bogstaverne A, B, C og D. Det er kun regnskabsklasserne B, C og D, som kan anvendes af aktieselskaber, jf. § 7, stk. 1, nr. 2-4. Regnskabsklasse B omfatter små virksomheder, C mellemstore og store virksomheder og D statslige aktieselskaber og børsnoterede virksomheder. Loven stiller øgede krav til årsrapporter, jo højere regnskabsklasse virksomheden er placeret i. Fastsættelsen af placeringen af virksomheden i en af disse regnskabsklasser sker med udgangspunkt i de størrelsesgrænser (balancesum, nettoomsætning og gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret), som loven indeholder, jf. § 7, stk. 1, nr. 2 og 3, jf. stk. 2. Regnskabsklasse D, der er den højeste regnskabsklasse, omfatter statslige aktieselskaber og børsnoterede virksomheder uanset størrelse, jf. § 7, stk. 1, nr. 4. Det bemærkes dog, at hvis der er tale om et andelsselskab, vil der skulle ske de fornødne tilpasninger efter årsregnskabsloven pga. den særlige juridiske form. Virksomheder omfattet af regnskabsklasserne B, C eller D skal revideres i henhold til reglerne i årsregnskabslovens § 135. Som udgangspunkt er der revisionspligt, dog kan virksomheder omfattet af regnskabsklasse B vælge at lade deres regnskab revidere efter en særlig lempelig standard, som er tilpasset små virksomheders særlige behov, og helt små virksomheder kan fravælge revision.

Forslaget indeholder endvidere et krav om, at årsrapporterne skal være offentligt tilgængelige. Årsregnskabsloven stiller krav om offentliggørelse, men dette vil ikke gælde for netvirksomheder, som ikke er omfattet af årsregnskabslovens pligt til indsendelse af årsrapporter til Erhvervsstyrelsen. Med forslaget fastslås, at der i alle tilfælde gælder et krav om, at årsrapporterne skal være offentligt tilgængelige. I overensstemmelse med eldirektivet omfatter dette som minimum, at en netvirksomhed på sit hovedsæde skal opbevare en kopi, som skal kunne konsulteres af offentligheden.

Eldirektivets artikel 31, stk. 2, er efter gældende ret søgt gennemført i § 30 i indtægtsrammebekendtgørelsen med hjemmel i § 69, stk. 2, 3. pkt., i lov om elforsyning. Ved affattelsen af § 30 i indtægtsrammebekendtgørelsen er der sket begrebsmæssig sammenblanding af årsrapporten efter årsregnskabsloven og det særlige reguleringsregnskab, som er nødvendigt af hensyn til den økonomiske regulering. Det er derfor ikke klart efter den praksis, som har udviklet sig, at der også gælder en forpligtelse for netvirksomheder til at udarbejde årsrapporter efter årsregnskabslovens regler. Med ændringsforslaget fremgår dette direkte af loven, ligesom der er taget stilling til, hvilke regnskabsklasser der skal anvendes. Det vurderes dog, at de fleste netvirksomheder allerede er omfattet af årsregnskabslovens regler for aktieselskaber, hvorfor ændringsforslaget må antages at få begrænset betydning.

§ 69 b, stk. 1, skal ses i sammenhæng med § 76, stk. 1, nr. 6, i lov om elforsyning, hvorefter bl.a. netvirksomheder efter Energitilsynets nærmere anvisninger skal anmelde regnskaber m.v. til brug for tilsynet med indtægtsrammerne. Energitilsynet kan således pålægge netvirksomheder at indsende årsrapporterne til brug for tilsynets arbejde, ligesom Energitilsynet efter § 76, stk. 3, kan fastsætte regler herom.

I forslaget til stk. 2, 1. pkt., indsættes en forpligtelse for netvirksomheder til at udarbejde, lade revidere og indsende årlige reguleringsregnskaber for de bevillingspligtige aktiviteter til Energitilsynet. Med forslaget gøres det således klart, at reguleringsregnskaber skal udarbejdes ved siden af årsrapporterne, som udarbejdes efter reglerne i årsregnskabsloven, jf. det foreslåede stk. 1. Netvirksomheder skal også efter de gældende regler, jf. § 30 i indtægtsrammebekendtgørelsen som fastsat i medfør af § 69, stk. 2, 3. pkt., i lov om elforsyning udarbejde et reguleringsregnskab (benævnt årsrapport) og lade dette revidere.

Reguleringsregnskabet har til formål at klarlægge netvirksomhedernes regulatoriske økonomi og er udgangspunkt for Energitilsynets fastsættelse af netvirksomhedernes indtægtsrammer. Reguleringsregnskabet er derfor nødvendigt for Energitilsynets tilsyn, hvorfor det tillige foreslås, at reguleringsregnskaberne skal indsendes til Energitilsynet. Dette er også et krav efter de gældende regler, jf. § 30, stk. 2, i indtægtsrammebekendtgørelsen.

Det fremgår, at reguleringsregnskabet skal vedrøre den bevillingspligtige aktivitet. Dette skal forstås i overensstemmelse med forslaget til § 69 i lov om elforsyning, jf. ovenfor, således at reguleringsregnskabet kan omfatte de indtægter og udgifter, som energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter, skal indgå i indtægtsrammen, jf. forslag til § 69, stk. 5, nr. 1, i lov om elforsyning og bemærkninger hertil. Heri kan også indgå andre indtægter, som opnås ved driften af den bevillingspligtige aktivitet, selv om aktiviteten som sådan ikke er bevillingspligtig.

Med forslaget til stk. 2, 2. pkt., fastsættes, at Energitilsynet offentliggør reguleringsregnskaberne. Under hensyn til at reguleringsregnskabet har betydning for, hvor meget der kan opkræves hos elforbrugerne, vurderes det hensigtsmæssigt, at regnskaberne offentliggøres. Der er tale om en videreførelse af gældende ret, idet Energitilsynet i henhold til indtægtsrammebekendtgørelsens § 30, stk. 3, skal gøre årsrapporten offentligt tilgængelig.

Med forslaget til stk. 3 foreslås, at Energitilsynet fastsætter regler om netvirksomheders reguleringsregnskaber. Det findes mest hensigtsmæssigt, at det er Energitilsynet, der fastsætter kravene til reguleringsregnskabets nærmere indhold, herunder dokumentationskrav, idet Energitilsynet er nærmest til at vurdere, hvad der er behov for i forhold til at kunne føre et effektivt tilsyn med netvirksomhedernes regulatoriske økonomi og overholdelse af de regler, som fastsættes i medfør af forslaget til § 69, stk. 5, i lov om elforsyning. Der er tale om en ændring i forhold til gældende ret, hvor reguleringsregnskabets indhold og dokumentationen herfor dels er fastsat af energi-, forsynings- og klimaministeren, dels fastlægges efter Energitilsynets nærmere anvisninger, jf. indtægtsrammebekendtgørelsens §§ 30 og 31. Det bemærkes i øvrigt, at Energitilsynet er en uafhængig myndighed og også vil være det i forhold til regeludstedelsen.

Det fremgår af lovforslaget, at Energitilsynet skal fastsætte regler om reguleringsregnskabets indhold.

Det fremgår endvidere af lovforslaget, at Energitilsynet skal fastsætte regler om revision. Heri indgår et krav om, at Energitilsynet skal fastsætte en revisorinstruks. Det følger af kravet om revision i stk. 2, at reguleringsregnskabet skal være ledsaget af en revisorerklæring. For at sikre så korrekte regnskaber som muligt, vurderes det nødvendigt, at Energitilsynet fastsætter mere specifikke regler om, hvad revisor skal påse. Energitilsynet har efter gældende ret, jf. indtægtsrammebekendtgørelsens § 31, stk. 9, mulighed for at udmelde en revisorinstruks. Med forslaget bliver det fremover et krav til Energitilsynet at fastsætte en sådan instruks.

Endelig fremgår det, at Energitilsynet skal fastsætte regler om frister for indsendelse af reguleringsregnskaberne. Fristen vil tidligst kunne fastsættes til fristen for indlevering af årsrapporter efter årsregnskabsloven. Fristen skal endvidere sættes så betids, at Energitilsynet både vil kunne nå at kunne træffe afgørelse om den endelige indtægtsramme og udmelde en foreløbig indtægtsramme for det efterfølgende reguleringsår. Herudover skal der tages højde for, at visse regnskabstal skal kunne danne baggrund for benchmarking af netvirksomhedernes omkostninger. Det er væsentligt for, at den nye økonomiske regulering kan fungere, at netvirksomhederne overholder de frister, som Energitilsynet fastsætter. Det skal i den forbindelse understreges, at det følger af § 54, stk. 1, i lov om elforsyning, at en netvirksomheds bevilling kan inddrages af retten, hvis regler udstedt i medfør af lov om elforsyning gentagne gange overtrædes.

Det skal yderligere bemærkes, at uanset fastsættelsen af regler om reguleringsregnskabets indhold og indsendelse til Energitilsynet, så vil Energitilsynet fortsat have mulighed for at anmode om yderligere oplysninger til brug for tilsynet med indtægtsrammerne i medfør af § 76, stk. 1, nr. 6, som bliver nr. 5, i lov om elforsyning, jf. dette lovforslags § 1, nr. 20, og § 84, stk. 1, i lov om elforsyning.

§ 69 c

Forslaget til § 69 c har til formål at sikre, at netvirksomheder opbevarer regnskabsmateriale til brug for den økonomiske regulering. Med forslaget ophæves samtidig den gældende bestemmelse om opbevaring af regnskabsmateriale i § 70, stk. 12, i lov om elforsyning. Det følger af det gældende § 70, stk. 12, at netvirksomheder og regionale transmissionsvirksomheder (som ikke længere eksisterer, jf. afsnit 3.1.1. i de almindelige bemærkninger) skal opbevare regnskabsmaterialet fra 2004. Den gældende økonomiske regulering tager udgangspunkt i året 2004, hvorfor opbevaringspligten er gjort tidsubegrænset. For regnskabsårene efter 2004 gælder de almindelige regler om opbevaring af regnskabsmateriale.

Efter bogføringslovens § 10, stk. 1, jf. lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006, skal regnskabsmateriale opbevares i 5 år fra udgangen af det regnskabsår, materialet vedrører. Dette er ikke tilstrækkeligt i forhold til den nye indtægtsrammeregulering, som tager udgangspunkt i reguleringsperioder af 5 års varighed, hvor netvirksomhedens økonomi i en reguleringsperiode får betydning for den efterfølgende reguleringsperiode, jf. det foreslåede § 69, stk. 2, i lov om elforsyning og bemærkninger hertil, jf. dette lovforslags § 1, nr. 14. Det fremgår endvidere af forslaget til § 69, stk. 7, i lov om elforsyning, at energi-, forsynings- og klimaministeren vil kunne fastsætte regler om forlængelse af reguleringsperioden for enkelte virksomheder med henblik på at opnå væsentlige og varige effektiviseringer, hvilket vil forlænge behovet for opbevaring af regnskabsmaterialet. Ved overgangen til den nye økonomiske regulering vil der endvidere blive taget udgangspunkt i netvirksomhedernes økonomi i perioden 2012-2014 med efterfølgende reguleringer for 2015-2017, jf. også bemærkningerne til det foreslåede § 69, stk. 5, i lov om elforsyning. Både regnskabsmateriale for 2004 og regnskabsmateriale for 2012-2017 vil derfor være relevant i en længere periode.

Det foreslås på den baggrund i stk. 1, at netvirksomheder skal opbevare regnskabsmateriale fra 2004 og for hvert regnskabsår fra 2012 til udgangen af det regnskabsår, som følger efter udløbet af den efterfølgende reguleringsperiode. Ved efterfølgende reguleringsperiode forstås den reguleringsperiode, som følger lige efter den reguleringsperiode, som omfatter det regnskabsår, regnskabsmaterialet hidrører fra. Det foreslås endvidere, at årene før 2018 anses som en reguleringsperiode ved fastlæggelsen af den efterfølgende reguleringsperiode i forhold til regnskabsårene 2004 og 2012-2017.

Det betyder ved 5-årige reguleringsperioder, at regnskabsmaterialet for regnskabsåret 2004 og regnskabsårene 2012-2017 vil skulle opbevares til udgangen af 2023, regnskabsmateriale for regnskabsårene 2018-2022 vil skulle opbevares til udgangen af 2028, regnskabsmateriale for regnskabsårene 2023-2027 vil skulle opbevares til udgangen af 2033 osv.

Hvis en reguleringsperiode måtte forlænges, jf. forslag til § 69, stk. 7, vil regnskabsmaterialet skulle opbevares til udgangen af det regnskabsår, som følger efter udløbet af den efterfølgende forlængede reguleringsperiode.

Det bemærkes, at der ligesom efter gældende ret alene er tale om en udvidelse af kravene i bogføringsloven i form af en forlængelse af opbevaringspligten. Regnskabsmateriale skal således eksempelvis forstås i overensstemmelse med bogføringslovens §§ 3-5.

Det bemærkes endvidere, at såfremt en netvirksomhed ikke opbevarer regnskabsmaterialet, vil energi-, forsynings- og klimaministeren i medfør af forslaget til § 69, stk. 5, i lov om elforsyning, jf. dette lovforslags § 1, nr. 14, fortsat kunne fastsætte regler om konsekvenserne heraf i forhold til den økonomiske regulering, herunder om muligheden for anvendelse af skønnede værdier.

Det foreslås i stk. 2, at regnskabsmaterialet skal opbevares i overensstemmelse med reglerne i bogføringsloven. Forslaget indebærer, at netvirksomhederne også skal følge reglerne i bogføringsloven om opbevaring for den periode, som opbevaringspligten er forlænget ud over bogføringslovens 5 år. Det betyder eksempelvis, at regnskabsmaterialet skal opbevares på betryggende vis og på en måde, som i hele opbevaringsperioden muliggør en selvstændig og entydig fremfinding af det pågældende regnskabsmateriale, jf. bogføringslovens § 10, stk. 1.

Regler om opbevaring af regnskabsmateriale for 2004 findes i den gældende indtægtsrammebekendtgørelses § 33. Det fremgår heraf, at det skal sikres, at regnskabsmaterialet fortsat bevares ved omstrukturering, herunder f.eks. fusioner og salg af virksomheder, og at Energitilsynet kan udmelde retningslinjer for opbevarelsen af regnskabsmaterialet. Energitilsynet har ikke udmeldt sådanne retningslinjer.

Med forslaget til stk. 2 vurderes det ikke nødvendigt at fastsætte yderligere regler om opbevaring, da det udtrykkeligt fremgår, at reglerne i bogføringsloven også følges for den forlængede opbevaringsperiode, hvilket også sikrer, at opbevaringspligten videreføres i forbindelse med eksempelvis fusioner og salg.

Til nr. 15

Den gældende § 71 i lov om elforsyning vedrører prisregulering af Energinet.dk og dennes helejede datterselskaber. Efter § 71, stk. 1, 2. pkt., finder § 69 ikke anvendelse, bortset fra stk. 1, sidste pkt. Efter § 69, stk. 1, sidste pkt., i lov om elforsyning, må priserne for ydelser fra en kollektiv elforsyningsvirksomhed ikke stige som følge af det vederlag, der erlægges ved overdragelse af virksomheder. Begrebet kollektive elforsyningsvirksomheder er defineret i § 5, nr. 12, i lov om elforsyning og omfatter netvirksomheder, transmissionsvirksomheder med bevilling, Energinet.dk og dennes helejede datterselskaber, som udøver transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig virksomhed uden bevilling.

Det følger af det foreslåede § 71, stk. 1, 2. pkt., i lov om elforsyning, at priser for ydelser fra Energinet.dk og denne virksomheds helejede datterselskaber ikke må ikke stige som følge af det vederlag, som erlægges ved overdragelse af virksomheder. Herved videreføres det gældende § 69, stk. 1, 4. pkt., i forhold til Energinet.dk.

Den foreslåede videreførelse skal ses i lyset af, at det ikke kan udelukkes, at bestemmelsen fortsat har betydning for Energinet.dk's tariffastsættelse.

Alle transmissionsvirksomheder med bevilling, de såkaldte regionale transmissionsvirksomheder, er blevet overdraget til Energinet.dk. På disse overdragelser fandt det gældende § 71, stk. 1, 1. pkt., sammenholdt med det gældende § 69, stk. 1, sidste pkt., i lov om elforsyning anvendelse. Hensigten med videreførelsen af bestemmelsen er at undgå eventuel tvivl om, hvorvidt kravet i § 69, stk. 1, 4 pkt., fortsat har virkning for de pågældende overdragelser.

Bestemmelsen har således fortsat til hensigt at sikre, at Energinet.dk's omkostninger til betaling af vederlag for afståelse af en transmissionsvirksomhed ikke kan væltes over på de priser, som elforbrugerne skal betale for ydelser fra Energinet.dk's eller denne virksomheders helejede datterselskaber, der udøver transmissionsvirksomhed.

Det bemærkes, at det efter gældende lov alene er Energinet.dk eller dennes helejede datterselskaber, der kan udøve systemansvarlig virksomhed. Derfor vil der ikke kunne være systemansvarlige virksomheder, som vil kunne være genstand for en overdragelse. Det bemærkes endvidere, at Energinet.dk eller et af denne virksomheds helejede transmissionsvirksomheder efter gældende lov ikke kan blive genstand for en overdragelse.

Ændringen skal i øvrigt ses i sammenhæng med forslaget til § 69 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 14, som viderefører bestemmelsen i forhold til netvirksomheder.

Til nr. 16

Efter § 51, stk. 2 og 3, § 51 a, § 78, stk. 12 og § 91 a i lov om elforsyning er der hjemmel til at udstede regler om betaling af en lang række udgifter, som er forbundet med energi-, forsynings- og klimaministerens tilsyn med bevillingshaverne og Energinet.dk og ministerens behandling og vurdering af de kollektive elforsyningsvirksomheders planlægnings-, udviklings- og forskningsopgaver samt opgaver vedrørende energibesparelser. Derudover er der hjemmel til at fastsætte regler om betaling af udgifter, der er forbundet med behandling af ansøgning om bevillinger, tilladelser og godkendelser, ligesom der også er hjemmel til at opkræve betaling af udgifter forbundet med ministerens behandling af godkendelse af udbygning af transmissionsnet efter § 4, stk. 3, i lov om Energinet.dk og tilsyn med overholdelse af vilkår i tilladelser og godkendelser. Det samme gælder udgifter til Energitilsynets etablering og drift, der skal betales af de virksomheder, som tilsynet fører tilsyn med efter denne lov. Endelig er der hjemmel til at fastsætte regler om opkrævning af betaling hos virksomheder omfattet af el- og naturgas- og varmeforsyningslovene for etablering og drift af Ankenævnet på Energiområdet.

Hjemlerne er udnyttet til at fastsætte regler i bekendtgørelse nr. 835 af 27. juni 2013 om betaling for myndighedsbehandling m.v. efter lov om elforsyning og lov om fremme af vedvarende energi.

Det foreslås i stk. 1 at indsætte en regel om, at Energinet.dk betaler 54,2 mio. kr. i 2017 til Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet.

Den foreslåede ændring har til formål at sikre finansiering af omkostninger siden suspenderingen den 1.oktober 2016 og frem til den 31. december 2017. Beløbet dækker dels et finansieringsefterslæb på 33,7 mio. kr. og dels et beløb på 20,5 mio. kr., som skal dække de udgifter, som Energistyrelsen, Energitilsynet og Ankenævnet på Energiområdet har i forbindelse med løsning af opgaver efter lov om elforsyning fra lovforslagets ikrafttræden til og med den 31. december 2017. Der er tale om et fast beløb for 2017, som ikke vil blive reguleret afhængig af det faktiske ressourceforbrug. Beløbets størrelse er beregnet på baggrund af forventede opkrævninger i henhold til bekendtgørelsen om betaling for myndighedsbehandling efter lov om elforsyning og lov om fremme af vedvarende energi for fjerde kvartal 2016 og budgetterede omkostninger for 2017. Beløbet er således fastsat på baggrund af en gennemgang af de opgaver, som er løst og skal løses frem til den 31. december 2017. Det drejer sig blandt andet om betaling af en lang række udgifter, som er forbundet med energi-, forsynings- og klimaministerens tilsyn med bevillingshaverne og Energinet.dk og ministerens behandling og vurdering af de kollektive elforsyningsvirksomheders planlægnings-, udviklings- og forskningsopgaver, herunder opgaver med nødvendige analyser, elproducenttælling, databehandling og statistikker m.v. Derudover er der tale om betaling af udgifter, der er forbundet med behandling af ansøgning om bevillinger, tilladelser og godkendelser efter elforsyningsloven, og udgifter forbundet med ministerens behandling af godkendelser efter § 4, stk. 3, og § 4 a, i lov om Energinet.dk, herunder arbejde forbundet med forberedelse af ansøgninger og tilsyn med overholdelse af vilkår i tilladelser og godkendelser. Herudover dækker beløbet de udgifter, der er forbundet med Energitilsynets og Ankenævnet på Energiområdets drift og opgavevaretagelse. I den forbindelse skal dog bemærkes for så vidt angår opgaver med behandling og vurdering af energispareindsatsen hos elnetvirksomhederne og naturgasdistributionsselskaberne, at opgørelsen alene omfatter opgaver, som er udført af Energistyrelsen i perioden den 1. oktober 2016 til den 31. december 2016, idet ministeren forventes at udstede en bekendtgørelse efter lov om elforsyning og lov om naturgasforsyning om opkrævning af gebyr for opgaver vedrørende energibesparelser fremadrettet. Desuden dækker opgørelsen ikke opgaver med behandling af elproduktionsbevillinger eller tilladelser til elproduktionsbevillingshavere, idet disse opgaver finansieres ved gebyrer, som betales af bevillingshaverne efter gældende regler og praksis. Endelig omfatter opgørelsen ikke opgaver med tilsyn med beredskabsopgaver, som der er vedtaget hjemmel til at gebyrfinansiere ved § 1, nr. 1, i lov nr. 1755 af 27. december 2016.

Den foreslåede tidsmæssige afgrænsning til og med den 31. december 2017 er fastsat ud fra en forventning om, at Regeringen i folketingssamlingen 2017-18 fremsætter et lovforslag og udsteder bekendtgørelser, der har til formål at regulere den fremtidige dækning af Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets omkostninger fra den 1. januar 2018.

Den foreslåede ordning forudsættes administreret således, at energi- forsynings- og klimaministeren ophæver de bestemmelser i bekendtgørelse nr. 835 af 27. juni 2013 om betaling for myndighedsbehandling m.v. efter lov om elforsyning og lov om fremme af vedvarende energi, som ikke er i overensstemmelse med lovhjemlerne. Derimod vil reglerne i bekendtgørelsens § 1, stk. 3-5, om gebyrer, som opkræves fra virksomheder med elproduktionsbevilling, ikke blive ændret, idet disse er i overensstemmelse med lovhjemlerne. Dette indebærer at gebyrer, som opkræves fra virksomheder med elproduktionsbevilling, fortsat vil blive opkrævet hos elproduktionsbevillingshavere.

Den foreslåede ændring er nærmere begrundet i, at Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet har afdækket en række uoverensstemmelser i forhold til de ved lov fastsatte hjemler til opkrævning af visse gebyrer i medfør af lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning og lov om fremme af vedvarende energi. Gebyrerne finansierer opgaver i hhv. Energistyrelsen, Energitilsynet samt Ankenævnet på Energiområdet.

Uoverensstemmelsen skyldes bekendtgørelsernes regler, hvorefter pligten til at betale gebyr påhviler navnlig Energinet.dk. Det svarer ikke til de ved lov fastsatte hjemler, der som ovenfor nævnt fastsætter, at en afgrænset kreds af virksomheder, der er omfattet af lovens regler, hvoraf Energinet.dk kun er en delmængde, skal betale gebyr.

Energi-, forsynings- og klimaministeren har ved skrivelse af 23. december 2016 orienteret Energi- Forsynings- og Klimaudvalget om, at opkrævningerne er suspenderet fra den 1. oktober 2016, indtil der er sikret fuld overensstemmelse mellem lovhjemler og opkrævninger.

Der er tale om lovbundne opgaver, og for en del opgavers vedkommende er der desuden tale om direktivforpligtelser, hvorfor opgaverne nødvendigvis må varetages uændret.

Beløbet forventes som hidtil opkrævet over Energinet.dk's systemtarif på elområdet.

Det foreslås i stk. 2, at energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte regler om betaling og opkrævning af beløbet i stk. 1.

Den foreslåede bemyndigelse forventes udnyttet til at fastsætte regler om selve opkrævningen og betalingshyppighed, herunder om at Energinet.dk. skal overføre et beløb til henholdsvis Energistyrelsen, Energitilsynet og Ankenævnet på Energiområdet.

Det forventes, at betalingerne vil blive opkrævet pr. 1. august 2017, 1. oktober 2017 og 31. december 2017. Energinet.dk vil således modtage opkrævninger tre gange i løbet af 2017, hvor den første opkrævning vil inkludere det opståede finansieringsefterslæb fra oktober 2016 til lovens ikrafttræden.

Til nr. 17

Efter § 74 i lov om elforsyning skal de kollektive elforsyningsvirksomheder anmelde størrelsen af den kapital, som ifølge virksomheden skal danne grundlag for indregning af forrentningen i priserne efter § 69, stk. 1, i lov om elforsyning, til Energitilsynet. Begrebet kollektive elforsyningsvirksomheder er defineret i § 5, nr. 12, i lov om elforsyning og omfatter netvirksomheder, transmissionsvirksomheder med bevilling, Energinet.dk og dennes helejede datterselskaber, som udøver transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig virksomhed uden bevilling.

Det foreslås, at § 74 ophæves. Bestemmelsen i § 74 er ikke relevant i forhold til Energinet.dk og dennes helejede datterselskaber, fordi de i forhold til indregning af forrentning i priserne ikke er underlagt prisregulering efter § 69, stk. 1, som § 74 henviser til, jf. § 71, stk. 1, i lov om elforsyning. Bestemmelsen er heller ikke relevant i forhold til transmissionsvirksomheder med bevilling, fordi de regionale transmissionsvirksomheder ikke længere findes, jf. de almindelige bemærkninger afsnit 3. I forhold til netvirksomhederne vil forslaget til ny økonomisk regulering indebære, at bestemmelsen bliver overflødig.

Det gældende § 69, stk. 1, ophæves med lovforslagets § 1, nr. 14, men kapitalopgørelser indgår også i den nye indtægtsrammeregulering til brug for beregning af forrentningen. Det fremgår således af forslaget til § 69, stk. 5, nr. 3, i lov om elforsyning, at der vil blive fastsat regler om en forrentningsramme, der vil indgå som delelement i indtægtsrammen. Det er hensigten, at energi-, forsynings- og klimaministeren som led i udøvelsen af denne bemyndigelse vil fastsætte regler om grundlaget for forrentningen (aktivbasen), jf. de almindelige bemærkninger i afsnit 3.1.2.3. og de specielle bemærkninger til forslag til § 69, stk. 5, i lov om elforsyning, jf. dette lovforslags § 1, nr. 14. Det fremgår dog samtidig af forslaget til § 69 b, at netvirksomhederne skal indsende årlige reguleringsregnskaber til Energitilsynet, og at dette vil ske efter regler fastsat af Energitilsynet. Energitilsynet vil således kunne fastsætte regler om indberetning af aktivbaser i den forbindelse, hvorfor der ikke er behov for en selvstændig anmeldelsespligt.

Til nr. 18

Efter § 74 a i lov om elforsyning finder en række bestemmelser i lov elforsyning, herunder §§ 69, 70 og 74, ikke anvendelse på forhold, som omfattes af artikel 16, stk. 6, og artikel 17, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 714/2009 af 13. juli 2009 om betingelserne for netadgang i forbindelse med grænseoverskridende elektricitetsudveksling og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1228/2003.

Bestemmelsen i artikel 16, stk. 6, i forordningen vedrører anvendelse af indtægter fra tildeling af kapacitet i samkøringslinjer. Bestemmelsen i forordningens artikel 17 vedrører etablering og drift af nye samkøringslinjer mellem medlemslandene. I begge tilfælde er der tale om forhold vedrørende transport af elektricitet i et grænseoverskridende sammenhæng, som foregår på transmissionsniveau.

Bestemmelsen i § 74 a i lov om elforsyning foreslås ændret således, at henvisningerne i bestemmelsen til §§ 69, 70 og 74 udgår. Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at de gældende bestemmelser i §§ 69, 70 og 74 foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 14 og 17. Herudover skal det bemærkes, at de gældende bestemmelser i §§ 69, 70 og 74 alene vedrører netvirksomhed og regional transmissionsvirksomhed, hvorfor de under alle omstændigheder ikke ville være relevante i forhold til artikel 16, stk. 6, og artikel 17 i forordning nr. 714/2009.

Til nr. 19

Efter § 76, stk. 1, nr. 5, i lov om elforsyning skal de kollektive elforsyningsvirksomheder anmelde kapitalopgørelser udarbejdet efter reglerne i § 69, stk. 2, og § 74 til Energitilsynet.

Det foreslås, at bestemmelsen i § 76, stk. 1, nr. 5, i lov om elforsyning ophæves, fordi den nye økonomiske regulering vil indebære, at den bliver overflødig. § 74 foreslås ophævet ved dette lovforslags § 1, nr. 17, og lignende betragtninger gør sig gældende i forhold til § 76, stk. 1, nr. 5, også for så vidt angår kapitalopgørelser udarbejdet efter det gældende § 69, stk. 2. § 69, stk. 2, ophæves i øvrigt med lovforslagets § 1, nr. 14.

Der henvises derfor i det hele til bemærkningerne til dette lovforslags § 1, nr. 17.

Til nr. 20

Efter den gældende bestemmelse i § 76, stk. 1, nr. 6, der bliver stk. 5, i lov om elforsyning skal de kollektive elforsyningsvirksomheder anmelde regnskaber, budgetter og andre oplysninger efter Energitilsynets nærmere bestemmelse til brug ved fastsættelsen af og tilsynet med de i § 70 nævnte indtægtsrammer.

Det følger af den foreslåede ændring af § 76, stk. 1, nr. 6, der bliver nr. 5, at henvisningen til budgetter udgår af anmeldelsesbestemmelsen. Med den nye økonomiske regulering, som foreslås med dette lovforslag, er budgetter ikke længere relevante. Herudover foreslås henvisningen til lovens § 70 ændret til en henvisning til lovens § 69, idet det efter lovforslagets § 1, nr. 14, foreslås, at reglerne om indtægtsrammer fremover kommer til at fremgå af § 69 og ikke § 70.

Det bemærkes, at bemyndigelsen i § 76, stk. 1, nr. 6, jf. stk. 2, til at kræve regnskaber anmeldt og fastsætte regler herom skal ses i sammenhæng med hjemlen i forslaget til § 69 b, stk. 3, i lov om elforsyning, hvorefter Energitilsynet skal fastsætte regler om reguleringsregnskaber, herunder frister for indsendelse til Energitilsynet. Hjemlen i § 76, stk. 1, nr. 6, der bliver stk. 5, vil herefter vedrøre årsrapporter efter årsregnskabsloven, jf. forslaget til § 69 b, stk. 1, i lov om elforsyning og bemærkninger hertil.

Til nr. 21

Det foreslås med ændringen af § 87, stk. 1, nr. 10, i lov om elforsyning, at der skal kunne pålægges bødestraf for overtrædelse af de nye bestemmelser om regnskaber i § 69 b, stk. 1, og kravene til opbevaring af regnskabsmateriale i § 69 c i lov om elforsyning.

Det findes hensigtsmæssigt med en selvstændig straffebestemmelse fremfor at anvende bestemmelsen i den gældende § 87, stk. 1, nr. 7, som kræver, at der er givet påbud, forinden der kan gives bødestraf. Det svarer også til straffebestemmelserne i årsregnskabs- og bogføringsloven, jf. nedenfor. Det foreslåede § 69 b, stk. 1, indeholder en forpligtelse for netvirksomheder til at følge årsregnskabslovens regnskabsregler for aktieselskaber, også i de tilfælde, hvor netvirksomheden ikke er omfattet af disse. Dette gælder dog ikke i forhold til offentliggørelse, hvor det følger af forslaget, at netvirksomheden i tilfælde af, at der ikke er krav om offentliggørelse i årsregnskabsloven, blot skal gøre årsrapporterne offentligt tilgængelige.

De overtrædelser, som vil kunne blive pålagt med bødestraf efter forslaget til ændring af § 87, stk. 1, nr. 10, er således overtrædelser, hvor netvirksomheden ikke allerede er forpligtet efter årsregnskabsloven. Hvis forpligtelsen følger af årsregnskabsloven, vil det være straffebestemmelsen i årsregnskabslovens § 164, som gælder. Det bemærkes i den forbindelse, at årsregnskabsloven har særlige regler for manglende eller for sen modtagelse af årsrapport, hvor manglende årsrapport i sidste ende kan føre til tvangsopløsning af virksomheden, jf. §§ 150-153 i årsregnskabsloven.

Forslaget til § 69 c indeholder en forpligtelse til opbevaring af regnskabsmateriale ud over bogføringslovens regler. De overtrædelser, som kan blive pålagt med bødestraf efter forslaget til ændring af § 87, stk. 1, nr. 10, er således overtrædelser, hvor netvirksomheden ikke allerede er forpligtet efter bogføringsloven. Hvis forpligtelsen følger af bogføringsloven, vil det være straffebestemmelsen i bogføringslovens § 16, som gælder.

Til nr. 22

Det foreslås med forslaget til § 87 c i lov om elforsyning, at der skal kunne pålægges bødestraf for overtrædelse af det foreslåede § 20 b, stk. 1, i lov om elforsyning, jf. dette lovforslags § 1, nr. 9, når overtrædelsen er forsætlig eller groft uagtsom. Baggrunden for den skærpede strafbestemmelse er hensynet til mere effektiv håndhævelse.

Efter § 20 b, stk. 1, 1. led, skal netvirksomheder være identitetsmæssigt adskilt fra virksomheder, som er vertikalt integreret med netvirksomheden, medmindre der er tale om virksomhed omfattet af § 20 b, stk. 2 og 3. Efter § 20 b, stk. 1, 2. led, skal netvirksomheder sikre, at der ikke i øvrigt i den vertikalt integrerede netvirksomheds kommunikationsarbejde og identitetsstrategier skabes uklarhed om netvirksomhedens særskilte identitet. For en nærmere beskrivelse af bestemmelsen og undtagelserne i § 20 b, stk. 2 og 3, henvises til lovforslagets § 1, nr. 9, og bemærkninger hertil.

Forslaget til § 20 b, stk. 1, retter sig mod vertikalt integrerede netvirksomheder, og det er derfor alene de virksomheder, som kan blive strafpålagte efter forslaget. Netvirksomhed er defineret i § 5, nr. 16, der bliver nr. 14, i lov om elforsyning, som virksomhed med bevilling, der driver distributionsnet. Vertikal integreret virksomhed er defineret i § 5, nr. 23, der bliver nr. 21, i lov om elforsyning.

Med den foreslåede ændring vil vertikalt integrerede netvirksomheder således kunne straffes for forsætlige eller groft uagtsomme overtrædelser af kravet om identitetsmæssig adskillelse og kravet om, at der ikke i øvrigt i den vertikalt integrerede netvirksomheds kommunikationsarbejde og identitetsstrategier skabes uklarhed om netvirksomhedens særskilte identitet.

Det findes mest hensigtsmæssigt i lyset af bestemmelsens karakter alene at fastsætte regler om straf ved overtrædelser, som er forsætlige eller skyldes grov uagtsomhed. En overtrædelse ved simpel uagtsomhed vil også kunne straffes, men først efter at Energitilsynet har givet påbud, hvilket følger af § 87, stk. 1, nr. 7, i lov om elforsyning.

Til § 2

Til nr. 1

§ 43 e, stk. 6, i VE-loven, handler om, at priser, tilskud og pristillæg som nævnt i § 43 e, stk. 1-3, § 43 a, stk. 6 og § 44, stk. 4, beregnes med én decimal. Det gælder således bl.a. indeksregulering af de pristillæg, som vedrører støtte for elektricitet fra særlige anlæg, der anvender biomasse, som energikilde, jf. § 44, stk. 4.

Det foreslås, at henvisningen til § 44, stk. 4, i § 43 e, stk. 6, udgår. Forslaget skal ses på baggrund af den foreslåede ophævelse af støtteordningerne i § 44, stk. 2-4, jf. lovforslagets § 2, nr. 2. Det indebærer, at det fremover kun er priser, tilskud og pristillæg nævnt i § 43 e, stk. 1-3, og § 43 a, stk. 6, som vil skulle beregnes med én decimal.

Til nr. 2

§ 44 i VE-loven omhandler støtte for elektricitet, som produceres ved stirlingmotorer og andre særlige elproduktionsanlæg med biomasse som energikilde, jf. stk. 1.

For elektricitet fremstillet på anlæg, som alene anvender biomasse som energikilde, har der efter bestemmelsen i § 44, stk. 2, været ydet et pristillæg, som fastsættes således, at dette og den markedspris, der er fastsat efter bestemmelsen i lovens § 51, stk. 2, nr. 1, tilsammen udgør 79,3 øre pr. kWh (2012-niveau). Denne type pristillæg kaldes en afregningspris, fordi pristillægget sammen med markedsprisen altid giver den samme afregningspris.

For elektricitet, som er fremstillet ved anvendelse af biomasse sammen med andre brændsler som energikilde, har der efter bestemmelsen i § 44, stk. 3, kunne ydes et pristillæg på 43,1 øre pr. kWh (2012-niveau) for den andel af elektricitet, som er fremstillet med biomasse som energikilde. Denne type pristillæg kaldes et fast pristillæg, fordi pristillægget ikke varierer med markedsprisen.

I henhold til § 44, stk. 4, indeksreguleres summen af pristillæg og markedspris, som nævnt i stk. 2 og pristillæg som nævnt i stk. 3, den 1. januar hvert år fra 2013 på grundlag af 60 pct. Af stigningerne i nettoprisindekset i det forudgående kalenderår i forhold til 2007. Afregningsprisen udgør således 81,4 øre pr. kWh (2016-niveau), jf. § 44, stk. 2, og 44,2 øre pr. kWh (2016-niveau), jf. § 44, stk. 3.

Efter § 44, stk. 5, kan ejere af elproduktionsanlæg med en installeret effekt på 6 kW eller derunder, som er nettilsluttet den 20. november 2012 eller senere, og som alene anvender biomasse som energikilde, jf. § 44, stk. 1, i stedet for at modtage pristillæg på 79,3 øre pr. kWh (81,4 øre pr. kWh 2016-niveau), jf. § 44, stk. 2, vælge at modtage pristillæg på 130 øre pr. kWh i henhold til § 43 a, stk. 7. Efter § 43 a, stk. 7, fastsættes pristillægget således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 130 øre pr. kWh. For elektricitet fremstillet på anlæg nettilsluttet den 1. januar 2014 eller senere fastsættes pristillægget på samme måde, dog således, at det fastsatte pristillæg nedsættes årligt med 14 øre pr. kWh fra og med 1. januar 2014 og til og med 1. januar 2018. Pristillægget ydes i 10 år fra nettilslutningstidspunktet med det på nettilslutningstidspunktet gældende pristillæg. Pristillægget udgør 74 øre pr. kWh ved nettilslutning i 2017. Denne type pristillæg kaldes en afregningspris, fordi pristillægget sammen med markedsprisen altid giver den samme afregningspris. Det følger endvidere af § 44, stk. 5, at 11 anmodning om valg af afregningspris efter § 43 a, stk. 7, skal indgives inden nettilslutning af anlægget.

Støtteordningerne efter § 44, stk. 2 og 3, er imidlertid ikke blevet anmeldt til og statsstøttegodkendt af Europa-Kommissionen inden de trådte i kraft, og er derfor blevet lukket administrativt i januar 2017 med virkning for elektricitet produceret den 1. januar 2017 eller senere. Der henvises til afsnit 2.2. og 3.3 i de almindelige bemærkninger.

Den foreslåede ophævelse af § 44, stk. 2-4, sker af ordensmæssige hensyn og vil bringe lovgivningen i overensstemmelse med EU-retten med virkning fra ikrafttrædelsesdagen, som foreslås til dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende, jf. lovforslagets § 5, stk. 2.

Det foreslås endvidere at ophæve bestemmelsen om støtte for elektricitet produceret på små særlige anlæg efter § 44, stk. 5, og i stedet indsætte en ny bestemmelse om støtte for elektricitet produceret på små særlige anlæg i stk. 2, hvorefter der for elektricitet fremstillet på anlæg med en installeret effekt på 6 kW eller derunder, som er nettilsluttet den 20. november 2012 eller senere, og som alene anvender energikilder omfattet af stk. 1, ydes pristillæg i henhold til § 43 a, stk. 7, jf. dog stk. 3.

Den eksisterende støtteordning for små særlige anlæg vil således fremgå af stk. 2, men uden muligheden for at vælge mellem to forskellige støtteordninger for elektricitet fra små særlige anlæg efter enten § 44, stk. 2, eller § 43 a, stk. 7. Forslaget skal ses på baggrund af den foreslåede ophævelse af støtteordningen i § 44, stk. 2, jf. dette lovforslags § 2, nr. 2, som indebærer, at støtteordningen i § 44, stk. 2, også bortfalder for de små særlige anlæg omfattet af § 44, stk. 5. Den foreslåede indsættelse af en ny bestemmelse i stk. 2 sammenholdt med den foreslåede ophævelse af stk. 5 indebærer, at muligheden for at modtage tilsagn om pristillæg efter lovens § 43 a, stk. 7, jf. den gældende bestemmelse i § 44, stk. 5, for elektricitet produceret på små særlige anlæg, der er nettilsluttet den 20. november 2012 eller senere og alene anvender biomasse som energikilde, videreføres.

Formålet med denne støtteordning, der første gang blev indsat i loven som en tilvalgsmulighed ved lov nr. 1390 af 23. december 2012, er at give mulighed for samme pristillæg til elektricitet produceret på små særlige anlæg, som til elektricitet produceret på solcelleanlæg med en installeret effekt på 400 kW eller derunder og til elektricitet fremstillet ved anvendelse af andre energikilder eller teknologier af væsentlig betydning for den fremtidige udbredelse af VE-elektricitet, når anlæggene højst har en installeret effekt på 6 kW. Støtteordningen i § 44, stk. 5, trådte i kraft den 11. februar 2015.

Med ophævelse af støtteordningen i § 44, stk. 2, herunder for anlæg med en installeret effekt på højst 6 kW, er der ikke tiltænkt en ændring af muligheden for, at disse små særlige anlæg kan opnå støtte efter § 43 a, stk. 7.

Pristillægget efter det foreslåede § 44, stk. 2, jf. § 43 a, stk. 7, til disse små anlæg vil således også fremover blive fastsat således, at dette og markedsprisen tilsammen udgør 130 øre pr. kWh. Pristillægget ydes i 10 år fra nettilslutningstidspunktet. Pristillægget nedsættes årligt med 14 øre pr. kWh fra og med den 1. januar 2014 til og med den 1. januar 2018. Pristillægget vil herefter udgøre 60 øre pr. kWh. Det nedsatte pristillæg fastsættes på nettilslutningstidspunktet og ydes ligeledes i 10 år fra nettilslutningstidspunktet. Dette betyder eksempelvis, at pristillægget til elektricitet produceret på solcelleanlæg, som nettilsluttes den 1. januar 2017 eller senere, tilsammen med markedsprisen udgør 74 øre pr. kWh.

Med forslaget om ophævelse af § 44, stk. 2-5, jf. lovforslagets § 2, nr. 2, rykker stk. 6 til stk. 3. Det foreslås derfor, at henvisningen i § 44, stk. 5, der bliver til § 44, stk. 2, ændres, således at der i stedet for at henvise til stk. 6 henvises til stk. 3.

Til nr. 3

Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 44, stk. 6, 1. pkt., at valg af afregningspris efter § 44, stk. 5, for små særlige anlæg, som er nettilsluttet den 1. januar 2016 eller senere, er betinget af Energinet.dk's tilsagn forud for projektets påbegyndelse.

Det følger af den foreslåede ophævelse af støtteordningerne i § 44, stk. 2 og 3, jf. lovforslagets § 2, nr. 2, at muligheden for at vælge mellem to forskellige støtteordninger for elektricitet fra små særlige anlæg efter enten § 44, stk. 2, eller § 43 a, stk. 7.

Som konsekvens heraf foreslås det, at § 44, stk. 6, 1. pkt., der bliver § 44, stk. 3, 1. pkt., ændres, således at henvisningen til en valgmulighed udgår. Med den foreslåede ændring vil pristillæg efter det foreslåede § 44, stk. 2, jf. § 43 a, stk. 7, fortsat være betinget af Energinet.dk's tilsagn forud for projektets påbegyndelse.

Til nr. 4

Det fremgår af § 44, stk. 6, at for små særlige anlæg, som er nettilsluttet den 1. januar 2016 eller senere, der med forslaget i § 2, nr. 2, bliver til stk. 3, er valg af pristillæg efter § 44, stk. 5, betinget af Energinet.dk's tilsagn forud for projektets påbegyndelse, og at for projekter, hvor der er truffet afgørelse om tilsagn om pristillæg den 1. januar 2017 eller senere, kan den samlede støtte pr. virksomhed pr. projekt efter § 44, stk. 5, maksimalt udgøre et beløb svarende til 15 mio. euro.

Med forslaget om at ophæve bestemmelserne i § 44, stk. 2-5, og i stedet indsætte en ny bestemmelse i stk. 2, jf. lovforslagets § 2, nr. 2, foreslås det, at henvisningerne i § 44, stk. 6, der bliver til § 44, stk. 3 ændres, således at der i stedet for at henvise til stk. 5 henvises til stk. 2. Der er ikke med forslaget tilsigtet materielle ændringer af bestemmelsen.

Til nr. 5

Efter VE-lovens § 50, stk. 4, 1. pkt., kan der tillige ydes pristillæg efter § 58 i lov om elforsyning for elektricitet fremstillet som nævnt i VE-lovens § 43 a, stk. 3, § 44, stk. 3, og §§ 45 og 48. Der kan således eksempelvis ydes det såkaldte grundbeløb 2 efter § 58, stk. 1, nr. 2, samtidig med, at der ydes et fast pristillæg til elektricitet fremstillet på anlæg, der anvender biomasse sammen med andre brændsler, jf. § 44, stk. 3.

Det foreslås, at henvisningen til § 44, stk. 3, i VE-lovens § 50, stk. 4, udgår. Forslaget skal ses på baggrund af den foreslåede ophævelse af støtteordningerne i § 44, stk. 2-4, jf. dette lovforslags § 2, nr. 2. Det indebærer, at der ikke vil kunne ydes et pristillæg efter § 58 i lov om elforsyning sammen med pristillægget efter § 44, stk. 3 i VE-loven. Der vil således ikke længere kunne opnås støtte efter to forskellige støtteordninger i henholdsvis lov om elforsyning og VE-loven samtidig.

Til nr. 6

Efter VE-lovens § 51, stk. 2, nr. 1, fastsætter Energinet.dk markedsprisen for elektricitet produceret på vindmøller omfattet af §§ 35 b, 37 og 39-41, og andre VE-elproduktionsanlæg omfattet af § 43 a, stk. 2 og 7, § 44, stk. 2 og 5, og §§ 46 og 47 på timebasis som spotprisen for elektricitet i det pågældende område. Med spotpris for elektricitet menes den timepris, som den nordiske elbørs, Nordpool, angiver pr. kWh på spotmarkedet for pågældende område, jf. VE-lovens § 51, stk. 3. Bestemmelsen omfatter således bl.a. særlige anlæg, der kun anvender biomasse som energikilder, jf. VE-lovens § 44, stk. 2 og 5.

Med forslaget om ophævelse af støtteordningerne i § 44, stk. 2-4, i VE-loven, og i stedet at indsætte en ny bestemmelse i stk. 2, jf. lovforslagets § 2, nr. 2, foreslås det, at henvisningen til § 44, stk. 5, udgår af § 51, stk. 2, nr. 1. Det indebærer, at Energinet.dk ikke længere skal fastsættes markedsprisen på timebasis som spotprisen for elektricitet i det pågældende område for elektricitet produceret på de særlige anlæg, der kun anvender biomasse som energikilde efter den gældende § 44, stk. 2, fordi denne ophæves, og i stedet indsættes en ny bestemmelse i stk. 2.

Til nr. 7

Det følger af VE-lovens § 51, stk. 4, 1. pkt., at betaling for elektricitet produceret på anlæg omfattet af §§ 35 b, 39, 41, § 43 a, stk. 7, § 44, stk. 5, og § 47, stk. 2, stk. 3, nr. 1, stk. 4-7, og stk. 9, nr. 1 og 2, i 1 time ikke kan overstige de samlede beløb for pristillæg og markedspris, som er fastsat i disse bestemmelser. Det betyder, at støtte, der udbetales for elektricitet produceret i 1 time på eksempelvis et særligt anlæg, der kun anvender biomasse som energikilde, jf. VE-lovens § 44, stk. 5, ikke kan overstige den faste afregningspris, som følger af bestemmelsen.

Med forslaget om ophævelse af støtteordningerne i § 44, stk. 2-4, og i stedet at indsætte en ny bestemmelse i stk. 2, jf. lovforslagets § 2, nr. 2, foreslås det, at henvisningen ændres således, at der i stedet for at henvise til § 44, stk. 5, i VE-lovens § 51, stk. 4, 1. pkt. henvises til § 44, stk. 2. Der er ikke med forslaget tilsigtet materielle ændringer af bestemmelsen.

Til nr. 8

Efter VE-lovens § 52, stk. 1, 1. pkt., skal Energinet.dk sælge elproduktion fra vindmøller omfattet af §§ 39 eller 41 og andre VE-elproduktionsanlæg omfattet af § 43 a, stk. 2 og 7, § 44, stk. 2 og 5, § 45, stk. 3 og § 47 på Nordpool og udbetale salgssummen til anlægsejeren. Andre VE-elproduktionsanlæg er anlæg, der producerer elektricitet ved anvendelse af biogas, biomasse, sol, vand- eller bølgekraft samt andre vedvarende energikilder.

Med forslaget om ophævelse af støtteordningerne i § 44, stk. 2-4, og i stedet at indsætte en ny bestemmelse i stk. 2, jf. lovforslagets § 2, nr. 2, foreslås det, at henvisningen ændres, således, at der i stedet for at henvise til § 44, stk. 2 og 5, i VE-lovens § 52, stk. 1, 1. pkt. henvises til § 44, stk. 2. Det indebærer, at Energinet.dk ikke længere vil skulle sælge elproduktion fra særlige anlæg, der kun anvender biomasse som energikilde efter den gældende § 44, stk. 2, på Nordpool.

Til nr. 9

Efter § 58 i VE-loven er der hjemmel for energi-, forsynings- og klimaministeren til at udstede regler om betaling til dækning af omkostningerne ved behandling af ansøgning om tilladelse, herunder de tilladelser, der er nævnt i lovens § 22, stk. 1, § 25, stk. 1, og § 29, stk. 1, og tilsyn med overholdelse af vilkår i tilladelser.

Efter § 65, stk. 1, i VE-loven skal udgifterne til Energitilsynets opgaver efter loven eller regler fastsat i medfør af loven betales af de virksomheder, som tilsynet fører tilsyn med. Efter § 65, stk. 2, kan energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætte nærmere regler om betaling efter stk. 1.

Hjemlerne er udnyttet til at fastsætte regler om opkrævning af gebyr i bekendtgørelse nr. 835 af 27. juni 2013 om betaling for myndighedsbehandling m.v. efter lov om elforsyning og lov om fremme af vedvarende energi.

Det foreslås i stk. 1 at indsætte en regel om, at Energinet.dk betaler 0,8 mio. kr. i 2017 til Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet.

Den foreslåede ændring har til formål at sikre finansiering af omkostninger siden suspenderingen den 1.oktober 2016 og frem til den 31. december 2017. Beløbet dækker dels et finansieringsefterslæb på 0,5 mio. kr. og dels et beløb på 0,3 mio. kr., som skal dække de udgifter, som Energistyrelsen og Energitilsynet har i forbindelse med løsning af opgaver efter lov om fremme af vedvarende energi, fra lovforslagets ikrafttræden til og med den 31. december 2017. Der er tale om et fast beløb for 2017, som ikke vil blive reguleret afhængig af det faktiske ressourceforbrug. Beløbets størrelse er beregnet på baggrund af forventede opkrævninger i henhold til bekendtgørelsen om betaling for myndighedsbehandling efter lov om elforsyning og lov om fremme af vedvarende energi for fjerde kvartal 2016 og budgetterede omkostninger for 2017. Beløbet er fastsat på baggrund af en gennemgang af de opgaver, som er løst og skal løses frem til 31. december 2017. Det drejer sig om tilladelser til forundersøgelse, etablering og elproduktion til VE anlæg med en kapacitet på under 25 MW samt tilsyn med overholdelse af vilkår i de nævnte tilladelser. Desuden drejer det sig om Energitilsynets opgaver med klagesagsbehandling af Energinet.dk´s afgørelser vedrørende pristillæg til vindmøller efter § 29 i bekendtgørelse nr. 1115 af 18. september 2015 om nettilslutning af vindmøller og pristillæg.

Den foreslåede tidsmæssige afgrænsning til og med den 31. december 2017 er fastsat ud fra en forventning om, at Regeringen i Folketingssamlingen 2017-18 fremsætter et lovforslag og udsteder bekendtgørelser, der har til formål at regulere den fremtidige dækning af omkostninger.

Den foreslåede ordning forudsættes administreret således, at energi- forsynings- og klimaministeren ophæver de bestemmelser i bekendtgørelse nr. 835 af 27. juni 2013 om betaling for myndighedsbehandling m.v. efter lov om elforsyning og lov om fremme af vedvarende energi, som ikke er i overensstemmelse med lovhjemlerne. Derimod vil reglerne i bekendtgørelsens § 1, stk. 3-5, om gebyrer, som opkræves fra virksomheder med elproduktionsbevilling, ikke blive ændret, idet disse er i overensstemmelse med lovhjemlerne. Dette indebærer, at gebyrer, som opkræves fra virksomheder med elproduktionsbevilling fortsat vil blive opkrævet hos elproduktionsbevillingshavere.

Den foreslåede ændring er begrundet i, at Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet har afdækket en række uoverensstemmelser i forhold til lovhjemler for opkrævning af visse gebyrer i medfør af lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning og VE-loven. Gebyrerne finansierer opgaver i hhv. Energistyrelsen og Energitilsynet.

Uoverensstemmelsen skyldes bekendtgørelsernes regler, hvorefter pligten til at betale gebyr påhviler navnlig Energinet.dk. Det svarer ikke til de ved lov fastsatte hjemler, der som ovenfor nævnt fastsætter, at en afgrænset kreds af virksomheder, der er omfattet af lovens regler, hvoraf Energinet.dk kun er en delmængde, skal betale gebyr.

Energi-, forsynings- og klimaministeren har ved skrivelse af 23. december 2016 orienteret Energi- Forsynings- og Klimaudvalget om, at opkrævningerne er suspenderet fra den 1. oktober 2016, indtil der er sikret fuld overensstemmelse mellem lovhjemler og opkrævninger. Dette gælder dog ikke gebyrer, som opkræves fra virksomheder med elproduktionsbevilling, idet disse virksomheder hidtil har betalt gebyrer til Energistyrelsen efter de gældende hjemler. Gebyrer, som opkræves fra elproduktionsbevillingshavere vil således fortsat blive opkrævet efter gældende regler og praksis.

Beløbet forventes som hidtil opkrævet over Energinet.dk's systemtarif på elområdet. Det foreslås i stk. 2, at energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte regler om betaling og opkrævning af beløbet i stk. 1.

Den foreslåede bemyndigelse forventes udnyttet til at fastsætte regler om selve opkrævningen og betalingshyppighed, herunder om at Energinet.dk skal overføre et beløb til henholdsvis Energistyrelsen og Energitilsynet.

Det forventes, at betalingerne vil blive opkrævet pr. 1. august 2017, 1. oktober 2017 og 31. december 2017. Energinet.dk vil således modtage opkrævninger tre gange i løbet af 2017, hvor den første opkrævning vil inkludere det opståede finansieringsefterslæb fra oktober 2016 til lovens ikrafttræden.

Til nr. 10

Efter § 66, stk. 2, 1. pkt., behandler Energiklagenævnet klager over Energinet.dk's afgørelser i henhold til § 13, stk. 8, § 15 a, stk. 3, §§ 18-21, § 43 a, stk. 8, § 44, stk. 6, § 47, stk. 10, og § 54, stk. 2 og 3, og regler fastsat i medfør heraf. Energiklagenævnet kan således bl.a. behandle klager over Energinet.dk's afgørelse om tilsagn om pristillæg til elektricitet fra anlæg, der kun anvender biomasse som energikilde efter VE-lovens § 44, stk. 6.

Med forslaget om ophævelse af støtteordningerne i § 44, stk. 2-4, og i stedet at indsætte en ny bestemmelse i stk. 2, jf. lovforslagets § 2, nr. 2, rykker § 44, stk. 6 til § 44, stk. 3. Det foreslås derfor, at henvisningen ændres, således at der i stedet for at henvise til § 44, stk. 6, i § 66, stk. 2, henvises til § 44, stk. 3. Der er med forslaget ikke tilsigtet materielle ændringer af bestemmelsen.

Til § 3

Til nr. 1

Efter § 10, stk. 3, § 13, stk. 2, § 16, stk. 2, § 17, stk. 4, § 24, stk. 3, og § 30, stk. 2 og 3, i lov om naturgasforsyning kan energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætte regler om betaling af omkostninger forbundet med myndighedernes behandling af energiselskabers og andres ansøgninger om bl.a. bevilling og andre tilladelser, afholdelse af udbud af forsyningspligtbevillinger, omkostninger forbundet med tilsyn med bevillingshavere og tilsyn med Energinet.dk og denne virksomheds helejede datterselskaber, jf. § 2, stk. 2 og 3, i lov om Energinet.dk, og omkostninger forbundet med behandling og vurdering af bevillingshaverne og Energinet.dk og denne virksomheds helejede datterselskabers, jf. § 2, stk. 2 og 3, i lov om Energinet.dk, planlægnings-, forskning- og udviklingsopgaver samt opgaver vedrørende bl.a. energibesparelser. Der er endvidere hjemmel til at opkræve betaling og udgifter forbundet med ministerens vurdering af udbygning af transmissionsnet efter § 4, stk. 2, i lov om Energinet.dk.

Efter § 44, stk. 1, i lov om naturgasforsyning, kan energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætte regler om, at udgifter til varetagelse af Energitilsynets opgaver efter loven eller regler udstedt i henhold til denne lov skal betales af de selskaber, som Energitilsynet fører tilsyn med.

Efter § 53 a i lov om naturgasforsyning kan energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætte regler om, at selskaber omfattet af el-, naturgas- og varmeforsyningslovene skal betale udgifter forbundet med etablering og drift af et privat ankenævn på energiområdet.

Hjemlerne er, med undtagelse af § 16, stk. 2 og § 17, stk. 4, udmøntet i bekendtgørelse nr. 1477 af 8. december 2015 om betaling for myndighedsbehandling efter lov om naturgasforsyning.

Det foreslås i stk. 1 at indsætte en regel om, at Energinet.dk betaler 22,3 mio. kr. i 2017 til Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet.

Den foreslåede ændring har til formål at sikre finansiering af omkostninger siden suspenderingen den 1. oktober 2016 og frem til den 31. december 2017. Beløbet dækker dels et finansieringsefterslæb på 12,9 mio. kr. og dels et beløb på 9,4 mio. kr., som skal dække de udgifter, som Energistyrelsen, Energitilsynet og Ankenævnet på Energiområdet har i forbindelse med løsning af opgaver efter lov om naturgasforsyning fra lovforslagets ikrafttræden til og med den 31. december 2017. Der er tale om et fast beløb for 2017, som ikke vil blive reguleret afhængig af det faktiske ressourceforbrug. Beløbets størrelse er beregnet på baggrund af forventede opkrævninger i henhold til bekendtgørelsen om betaling for myndighedsbehandling efter lov om naturgasforsyning for fjerde kvartal 2016 og budgetterede omkostninger for 2017. Beløbet er fastsat på baggrund af en gennemgang af de opgaver, som er løst og skal løses efter lov om naturgasforsyning frem til den 31. december 2017.

Det drejer sig om opgaver vedrørende behandling af energiselskabers og andres ansøgninger om bl.a. bevilling og andre tilladelser, omkostninger i forbindelse med udbud af forsyningspligtbevillinger, omkostninger forbundet med tilsyn med bevillingshavere og tilsyn med Energinet.dk og denne virksomheds helejede datterselskaber, jf. § 2, stk. 2 og 3, i lov om Energinet.dk, herunder tilsyn med forpligtelser til at varetage forsyningssikkerhed samt omkostninger forbundet med behandling og vurdering af bevillingshaverne og Energinet.dk og denne virksomheds helejede datterselskabers planlægnings-, forsknings- og udviklingsopgaver samt tilknyttede opgaver. Som tilknyttede opgaver menes bl.a. det forberedende arbejde med behandling af tilladelser og bevillinger og indhentning og behandling af oplysninger til brug for tilladelser og bevillinger. Herudover dækker beløbet de udgifter, der er forbundet med Energistilsynets og Ankenævnet på Energiområdets drift og opgavevaretagelse efter loven.

I den forbindelse skal dog bemærkes for så vidt angår opgaver med behandling og vurdering af energispareindsatsen hos elnetvirksomhederne og naturgasdistributionsselskaberne, at beløbet alene omfatter opgaver, som er udført af Energistyrelsen i perioden den 1. oktober 2016 til den 31. december 2016, idet ministeren forventes at udstede en bekendtgørelse efter lov om elforsyning og lov om naturgasforsyning om opkrævning af gebyr for opgaver vedrørende energibesparelser fremadrettet. Endvidere omfatter beløbet ikke opgaver med tilsyn med beredskabsopgaver, som der er vedtaget hjemmel til at gebyrfinansiere ved § 2, nr. 3, i lov nr. 1755 af 27. december 2016.

Den foreslåede tidsmæssige afgrænsning af lovforslaget til og med den 31. december 2017 er fastsat ud fra en forventning om, at Regeringen i Folketingssamlingen 2017-18 fremsætter et lovforslag og udsteder bekendtgørelser, der har til formål at regulere den fremtidige dækning af omkostninger. Den foreslåede ændring er begrundet i, at Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet har fundet en række uoverensstemmelser mellem lovhjemmel og udmøntningen, da det følger af bekendtgørelsen, at pligten til at betale udgifterne påhviler navnlig Energinet.dk. Det svarer ikke til de ved lov fastsatte hjemler, der som nævnt fastsætter, at en afgrænset kreds af virksomheder, der er omfattet af lovens regler, hvoraf Energinet.dk kun er en delmængde, skal betale gebyr.

Energi-, forsynings- og klimaministeren har ved skrivelse af 23. december 2016 orienteret Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget om, at opkrævningerne er suspenderet fra den 1. oktober 2016, og indtil der er skabt behørig hjemmel til opkrævning.

Den foreslåede ordning forudsættes administreret således, at energi-, forsynings- og klimaministeren ophæver den udstedte bekendtgørelse nr. 1477 af 8. december 2015 om betaling for myndighedsbehandling efter lov om naturgasforsyning, og at de ved lov fastsatte hjemler til at pålægge gebyrer ikke udnyttes i 2017.

Beløbet opkræves som hidtil over Energinet.dk's gastransmissionstarif og vil for 2017 inkludere det beløb, som tidligere er blevet opkrævet hos de to gaslagerselskaber.

Det foreslås i stk. 2, at energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte regler om betaling og opkrævning af beløbet i stk. 1.

Den foreslåede bemyndigelse forventes udnyttet til at fastsætte regler om selve opkrævningen og betalingshyppighed, herunder om at Energinet.dk. skal overføre et beløb til henholdsvis Energistyrelsen og Energitilsynet.

Det forventes, at betalingerne vil blive opkrævet pr. 1. august 2017, 1. oktober 2017 og 31. december 2017. Energinet.dk vil således modtage opkrævninger tre gange i løbet af 2017, hvor den første opkrævning vil inkludere det opståede finansieringsefterslæb fra oktober 2016 til lovforslagets ikrafttræden.

Til § 4

Til nr. 1

Det gældende § 10, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold indeholder en bestemmelse om, at vandselskaber til dækning af udgifter forbundet med Forsyningssekretariatets drift og opgavevaretagelse årligt betaler en afgift. Det fremgår endvidere af bestemmelsen, at det samlede afgiftsbeløb fastsættes årligt på finansloven og opdeles ved opkrævning hos vandselskaberne i en grundafgift og en differentieret afgift.

Bestemmelsen giver ikke mulighed for at regulere den årlige afgiftssum til dækning af Forsyningssekretariatets drift og opgavevaretagelse på tillægsbevillingsloven. Dette er imidlertid nødvendigt, fordi Forsyningssekretariatet har varierende opgavemængde.

Det foreslås derfor, at der indsættes en bestemmelse i § 10, stk. 1, 2. pkt., der giver mulighed for at foretage afgiftsjusteringer på tillægsbevillingsloven.

Ved at give mulighed for regulering på tillægsbevillingsloven vil der kunne foretages justeringer i afgiftsbeløbet til dækning af udgifter til Forsyningssekretariatets varierende opgavevaretagelse.

Til nr. 2

Med ændringen af vandsektorlovens § 10 ved lov nr. 132 af 16. februar 2016 blev det fastsat, at den afgift, som vandselskaber betaler til dækning af Forsyningssekretariatets drift og opgavevaretagelse, fastsættes ved en tekstanmærkning på finansloven, jf. § 10, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold.

Afgiftsbeløbet for 2017 skulle således have været fastsat ved en tekstanmærkning på finansloven, men det er ikke sket. Finansloven 2017 er vedtaget, og det er derfor ikke længere muligt at tilvejebringe den fornødne hjemmel til at fastsætte afgiftsbeløbet for 2017 ved en tekstanmærkning på finansloven.

Den foreslåede indsættelse af en ny bestemmelse i § 10, stk. 1, 3. pkt., indebærer, at afgiftsbeløbet for 2017 til dækning af Forsyningssekretariatets drift og opgavevaretagelse indskrives i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold med henblik på at sikre den fornødne hjemmel til afgiftsopkrævningen. Afgiftsbeløbet udgør 12,3 mio. kr. for år 2017.

Forslaget indebærer endvidere, at der i 2017 gives mulighed for at foretage afgiftsjusteringer på tillægsbevillingsloven til dækning af Forsyningssekretariatets udgifter til drift og opgavevaretagelse, hvis omfang varierer.

Fra og med finanslovsåret 2018 vil den fornødne hjemmel til afgiftsopkrævningen ved fastsættelse af det samlede afgiftsbeløb skulle sikres ved en tekstanmærkning på finansloven. En evt. justering kan ske på tillægsbevillingsloven i overensstemmelse med den foreslåede indsættelse i lovens § 10, stk. 1, 2. pkt., jf. lovforslagets § 4, nr. 1.

Til § 5

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. juli 2017, jf. dog stk. 2-4.

Efter stk. 2 foreslås, at lovforslagets § 1, nr. 12, og § 2, nr. 1-8 og 10, træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende. Støtteordningerne i § 44, stk. 2 og 3, er ikke blevet anmeldt og godkendt efter EU's statsstøtteregler, inden de trådte i kraft i 2009. Det medfører, at støtte, der udbetales efter de to ordninger, er ulovlig statsstøtte efter EU's statsstøtteregler. Ordningerne er derfor blevet lukket administrativt i januar 2017 med virkning for elektricitet produceret den 1. januar 2017 eller senere, jf. afsnit 2.2. og 3.3. i de almindelige bemærkninger. Energi-, Forsynings-, og Klimaministeriet er forpligtet til at bringe national lovgivning i overensstemmelse med EU-retten hurtigst muligt. Det er på denne baggrund, at det foreslås, at lovforslagets § 1, nr. 12, og § 2, nr. 1-8 og 10, træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende. Herved sikres det, at lovgivningen bliver bragt i overensstemmelse med EU-retten hurtigst muligt.

Efter stk. 3 foreslås, at lovforslagets § 1, nr. 3, 4, 14, 15 og 17-21, træder i kraft den 1. august 2017. Det drejer sig om forslag til ændring af bestemmelserne om økonomisk regulering af netvirksomheder, som skal have virkning for indtægtsrammerne for 2018, jf. forslaget til stk. 5 nedenfor. Baggrunden for, at ændringsforslagene foreslås at træde i kraft inden den 1. januar 2018, er særligt, at Energitilsynet vil skulle have tid til at forberede den nye økonomiske regulering inden den 1. januar 2018 og eventuelt udmelde foreløbige indtægtsrammer, ligesom det forventes, at Energitilsynet vil have behov for at indhente oplysninger hos netvirksomheder til brug for fastsættelse af indtægtsrammerne for 2018. Netvirksomhederne vil være forpligtede til at afgive sådanne oplysninger i medfør af § 84, stk. 1, i lov om elforsyning sammenholdt med forslaget til §§ 69 og 69 b i lov om elforsyning og regler, der forventes udstedt i medfør heraf, jf. dette lovforslags § 1, nr. 14.

Årsagen til, at bestemmelserne først foreslås at træde i kraft den 1. august 2017 og ikke den 1. juli 2017, er, at der ved § 1, nr. 3, i lov nr. 1755 af 27. december 2016 om ændring af lov om elforsyning og lov om naturgasforsyning (It- beredskab i el- og naturgassektorerne, gebyr for tilladelser til Energinet.dk og forhøjelse af indtægtsrammer for netvirksomheder m.v.), er indsat et nyt stk. 15, i det gældende § 70 i lov om elforsyning. Denne ændring træder i kraft den 1. juli 2017 og skal gælde for indtægtsrammerne i 2017, jf. nærmere under forslag til stk. 5 nedenfor. Det er ikke vurderet muligt at opnå dette, hvis ændringen ophæves samme dag, som den sættes i kraft.

Det foreslås i stk. 4, at ophævelsen af § 22, stk. 8, 3. pkt., i lov om elforsyning, træder i kraft 1. januar 2018. Den foreslåede bestemmelse skal, for at undgå overlappende regelsæt om energisparedifferencer, ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i stk. 5, om, at den foreslåede § 69 i lov om elforsyning, jf. lovforslagets § 1, nr. 14, har virkning for netvirksomhedernes indtægtsrammer fra 2018, samt at de hidtil gældende regler i bl.a. § 70 i lov om elforsyning finder anvendelse på netvirksomhedernes indtægtsrammer til og med 2017.

Det foreslås i stk. 5, at lovforslagets § 1, nr. 3, 4, 15 og 17-20, samt §§ 69-69 b i lov om elforsyning som affattet ved denne lovs § 1, nr. 14, har virkning for netvirksomheders indtægtsrammer fra 2018.

Overgangen til ny økonomisk regulering vil således i realiteten først ske for netvirksomhederne den 1. januar 2018. Den foreslåede § 69 c er ikke omfattet af virkningsbestemmelsen. Dette skyldes, at bestemmelsen efter sit indhold også vedrører regnskabsmateriale fra 2004 og fra 2012 og frem. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse.

Det foreslås endvidere, at de hidtil gældende regler i § 5, stk. 2 og 11, §§ 69, 70, 70 a, 71, 74, 74 a og 76 i lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 418 af 25. april 2016, som ændret ved § 1, nr. 3, i lov nr. 1755 af 27. december 2016, finder anvendelse på netvirksomhedernes indtægtsrammer til og med 2017. Det betyder, at de gældende regler i lov om elforsyning om økonomisk regulering og bekendtgørelser udstedt i medfør heraf fortsat vil finde anvendelse på netvirksomhedernes indtægtsrammer til og med 2017. De gældende regler vil således også finde anvendelse på netvirksomhedernes regnskabsaflæggelse i 2018 for så vidt angår reguleringsåret 2017 og Energitilsynets afgørelser på baggrund heraf.

Det foreslås i stk. 6, 1. pkt., at kravet om identitetsmæssig adskillelse i § 20 b, stk. 1 og 2, skal være gennemført den 1. juli 2018. Herved har netvirksomhederne 1 år til at indrette sig efter de nye regler. Ændringer i virksomheders navn kræver beslutning på en generalforsamling. Ordinære generalforsamlinger afholdes normalt i løbet af foråret, hvorfor det vurderes rimeligt med en frist for gennemførelse på 1 år. Tilsvarende vurderes en frist på 1 år rimelig i forhold til at sikre, at serviceselskaber ved udførelse af opgaver for netvirksomheden anvender en identitet, som adskiller sig fra de identiteter, som i øvrigt anvendes af vertikalt integrerede virksomheder, der ikke er undtaget efter § 20 b, stk. 3.

Når en netvirksomhed ændrer navn for at opfylde kravet om identitetsmæssig adskillelse, vil navn og logo skulle ændres i forbindelse med en lang række forhold. En netvirksomheds navn og logo anvendes imidlertid bl.a. på tekniske installationer, herunder kabelskabe, som har en lang levetid. Det vurderes ikke hensigtsmæssigt, at netvirksomheder også skal ændre navn og logo på sådanne anlæg, førend de alligevel skal udskiftes. Det foreslås derfor i stk. 6, 2. pkt., at navn og logo på anlæg, f.eks. kabelskabe, først vil skulle ændres i forbindelse med udskiftning af det pågældende anlæg.

Det foreslås endvidere i forslaget til stk. 7, at regler fastsat i medfør af §§ 69 og 70 i lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 418 af 25. april 2016 med senere ændringer, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af nye regler, dog ophæves bekendtgørelse nr. 1001 af 20. oktober 2011 om transmissionsvirksomheders og Energinet.dk's forpligtelser ved valg af ISO-optionen og certificering af Energinet.dk som uafhængig systemoperatør. Det fremgår af forslaget til stk. 5, at de hidtil gældende regler i bl.a. §§ 69 og 70 i lov om elforsyning finder anvendelse på netvirksomheders indtægtsrammer til og med 2017. Det omfatter også bekendtgørelser udstedt i medfør af disse regler.

En del af de gældende bemyndigelser i §§ 69 og 70 vil dog være indeholdt i den foreslåede nye bemyndigelse i § 69, stk. 5, jf. dette lovforslagets § 1, nr. 14. Der vil derfor skulle være mulighed for at opretholde regler udstedt i medfør af de gældende §§ 69 og 70 også efter den nye indtægtsrammeregulering får virkning fra den 1. januar 2018. Det drejer sig om regler i bekendtgørelse nr. 856 af 1. oktober 2001 om netvirksomhedernes forsknings- og udviklingsaktiviteter vedrørende effektiv energianvendelse, regler i bekendtgørelse nr. 1358 af 3. december 2013 om fjernaflæste elmålere og måling af elektricitet i slutforbruget og regler i bekendtgørelse nr. 830 af 27. juni 2016 om energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder . Herudover drejer det sig om regler, som forventes udstedt i medfør af § 70, stk. 15, som blev indsat ved § 1, nr. 3, i lov nr. 1755 af 27. december 2016 om ændring af lov om elforsyning og lov om naturgasforsyning (It- beredskab i el- og naturgassektorerne, gebyr for tilladelser til Energinet.dk og forhøjelse af indtægtsrammer for netvirksomheder m.v.).

Regler fastsat i medfør af §§ 69 og 70 i disse bekendtgørelser forbliver således i kraft indtil andet fastsættes, uanset at §§ 69 og 70 foreslås ophævet og nyaffattet ved bl.a. § 69. Dette gælder dog som nævnt ikke bekendtgørelse nr. 1001 af 20. oktober 2011 om transmissionsvirksomheders og Energinet.dk's forpligtelser ved valg af ISO-optionen og certificering af Energinet.dk som uafhængig systemoperatør, som foreslås ophævet. Bekendtgørelsen er ikke længere relevant. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 6, og bemærkninger hertil, hvorefter bekendtgørelsenshovedhjemmel i § 19 b, stk. 3, i lov om elforsyning også foreslås ophævet.

I stk. 8 foreslås, at der ikke kan ydes pristillæg efter § 44, stk. 2, i lov om fremme af vedvarende energi, som affattet ved denne lovs § 2, nr. 2, selv om elproduktionsanlægget er nettilsluttet den 20. november 2012 eller senere, hvis de i § 4, stk. 4, nr. 1-3, i lov nr. 900 af 4. juli 2013, anførte forhold er til stede.

Der er tale om en videreførelse af overgangsreglen i § 4, stk. 5, i lov nr. 900 af 4. juli 2013 i forhold til det foreslåede § 44, stk. 2, i VE-loven, jf. lovforslagets § 2, nr. 2. Efter overgangsreglen § 4, stk. 5, i lov nr. 900 af 4. juli 2013, kan ejere af elproduktionsanlæg ikke vælge pristillæg efter § 44, stk. 5, i VE-loven, selv om elproduktionsanlægget er nettilsluttet den 20. november 2012 eller senere, hvis de i § 4, stk. 4, nr. 1-3, i lov nr. 900 af 4. juli 2013, anførte forhold er til stede. De i § 4, stk. 4, nr. 1-3, nævnte forhold er som følger: 1) ejeren har indgået bindende aftale om køb af elproduktionsanlægget senest den 19. november 2012, 2) netvirksomheden senest den 20. december 2012 har modtaget anmeldelse af anlægget med henblik på registrering i et register oprettet efter § 85 a, stk. 2, nr. 2, i lov om elforsyning og 3) anlægget er nettilsluttet senest den 31. december 2013.

Med lovforslagets § 2, stk. 2, foreslås støtteordningerne i § 44, stk. 2-4, i VE- loven ophævet, og det foreslås at ophæve bestemmelsen om små særlige anlæg i § 44, stk. 5, i VE-loven, og i stedet at indsætte en ny bestemmelse om små særlige anlæg i § 44, stk. 2, hvorefter der for elektricitet fremstillet på anlæg med en installeret effekt på 6 kW eller derunder, som er nettilsluttet den 20. november 2012 eller senere, og som alene anvender energikilder omfattet af § 44, stk. 1, ydes pristillæg i henhold til § 43 a, stk. 7, jf. dog stk. 3. Den eksisterende støtteordning for små særlige anlæg vil således fremgå af forslaget til stk. 2, men uden muligheden for at vælge mellem to forskellige støtteordninger for elektricitet fra små særlige anlæg efter enten § 44, stk. 2, eller § 43 a, stk. 7, i VE-loven. Der henvises til bemærkningerne til § 2, stk. 2, ovenfor. Det er derfor vurderet nødvendigt at indsætte en overgangsregel for at opretholde det forhold, at der ikke kan ydes pristillæg efter støtteordningen i § 44, stk. 5, i VE-loven, som bliver § 44, stk. 2, i VE-loven, hvis de i § 4, stk. 4, nr. 1-3, i lov nr. 900 af 4. juli 2013, angivne forhold er til stede.

Forslaget betyder således, der fortsat ikke vil kunne ydes pristillæg efter støtteordningen i det gældende § 44, stk. 5, i VE-loven, som ophæves og indsættes som en ny bestemmelse i § 44, stk. 2, i VE-loven, i de tilfælde, som er beskrevet i § 4, stk. 4, nr. 1-3, i lov nr. 900 af 4. juli 2013.

Til § 6

Det foreslås, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland. Dette svarer til, hvad der gælder efter lov om elforsyning, VE-loven, lov om naturgasforsyning og lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold.


Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering
 
Lovforslaget
   
  
§ 1
I lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 418 af 25. april 2016, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 1755 af 27. december 2016 og senest ved § 1 i lov nr. 1756 af 27. december 2016, foretages følgende ændringer:
   
§ 4. En kommune kan varetage netvirksomhed med færre end 100.000 tilsluttede forbrugere og produktion af elektricitet ved afbrænding af affald. En kommune kan deltage i selskaber med begrænset ansvar, som varetager virksomhed, som er omfattet af § 2, stk. 1. En kommune kan deltage i elhandelsvirksomheder, som handler med CO2-kvoter og CDM- og JI-kreditter, når det udelukkende sker med henblik på annullering i det danske kvoteregister, jf. lov om CO2-kvoter, og i direkte forbindelse med salg af elektricitet.
Stk. 2-4.
 
1. I § 4, stk. 1, 1. pkt., udgår »netvirksomhed med færre end 100.000 tilsluttede forbrugere og«.
   
Stk. 5. De bestemmelser i loven, som gælder for netvirksomheder og elproduktionsvirksomheder, gælder kun for de af en kommunes opgaver, der er en del af netvirksomhed eller elproduktionsvirksomhed efter stk. 1, 1. pkt.
 
2. I § 4, stk. 5, udgår »netvirksomheder og« og »netvirksomhed eller«.
   
§ 5. I denne lov forstås ved følgende:
1) …
2) Andre indtægter for netvirksomheder og regionale transmissionsvirksomheder: Indtægter, som opnås ved netvirksomheders eller regionale transmissionsvirksomheders salg til andre af ydelser i tilknytning til den bevillingspligtige aktivitet, og som ikke er omfattet af den bevillingspligtige aktivitet, så længe de dermed forbundne omkostninger bæres af den bevillingspligtige aktivitet som nødvendige omkostninger. Andre indtægter skal desuden opfylde definitionen for indtægter for netvirksomheder og regionale transmissionsvirksomheder, jf. nr. 11.
3)-10) …
 
3. § 5, nr. 2, ophæves.
Nr. 3-11 bliver herefter nr. 2-10.
   
11) Indtægter for netvirksomheder og regionale transmissionsvirksomheder: Alle de indtægter, som netvirksomheden eller den regionale transmissionsvirksomhed oppebærer ved den bevillingspligtige aktivitet, og som i henhold til årsregnskabsloven kan indregnes i den årsrapport, virksomheden er forpligtet til at aflægge efter reglerne i årsregnskabsloven.
12)-23) …
 
4. § 5, nr. 11, der bliver nr. 10, ophæves.
Nr. 12-23 bliver herefter nr. 10-21.
   
§ 19 a. Transmissionsvirksomheder skal efter reglerne i stk. 2-8 være ejermæssigt adskilt fra produktions- og handelsaktiviteter, jf. dog §§ 19 b og 19 c.
Stk. 2-8.
 
5. I § 19 a, stk. 1, udgår », jf. dog §§ 19 b og 19 c«.
   
§ 19 b. Transmissionsvirksomheder, der ejer transmissionsnet på mellem 100 kV og 200 kV, og som den 3. september 2009 var vertikalt integrerede, kan i stedet for at opfylde kravene om ejermæssig adskillelse i § 19 a overdrage ansvaret for drift, vedligeholdelse og udbygning af deres net til Energinet.dk, som herefter varetager opgaven som uafhængig systemoperatør, jf. stk. 3. Ved overdragelse af ansvaret for drift, vedligeholdelse og udbygning af net i henhold til 1. pkt. overdrages ligeledes de med ansvaret forbundne forpligtelser efter § 20, stk. 1, til Energinet.dk.
Stk. 2. En transmissionsvirksomhed, der har overdraget ansvaret for varetagelsen af opgaver til Energinet.dk efter stk. 1, får af Energitilsynet reduceret sin indtægtsramme med et beløb svarende til de derved sparede omkostninger til drift og vedligeholdelse opgjort som et pristalsreguleret gennemsnit af omkostningerne i virksomhedens seneste tre regnskabsår inden overdragelsen. Transmissionsvirksomheden skal fortsat finansiere eller sikre finansiering af reinvesteringer og nødvendige nyinvesteringer. Ved re- og nyinvesteringer justeres virksomhedens indtægtsramme i henhold til § 70.
Stk. 3. Energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter nærmere regler om transmissionsvirksomhedernes og Energinet.dk's forpligtelser, når Energinet.dk varetager opgaven som uafhængig systemoperatør.
Stk. 4. Såfremt en transmissionsvirksomhed har overdraget opgaver til Energinet.dk efter stk. 1, må transmissionsvirksomheden og dennes tilknyttede og associerede virksomheder samt virksomheder, der kontrolleres af samme virksomhedsdeltagere, ikke anvende fælles tjenester bortset fra rent administrative eller it-tekniske funktioner.
§ 19 c. I forhold til transmissionsnet på mellem 100 kV og 200 kV, som den 3. september 2009 var ejet af en vertikalt integreret virksomhed, finder § 19 a ikke anvendelse, hvis
1) Energitilsynet har certificeret transmissionsnettets operatør efter § 19 d, stk. 1, nr. 3, under henvisning til, at der den 3. september 2009 var indført ordninger, der sikrer operatørens uafhængighed mere effektivt end bestemmelserne i kapitel V i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fælles regler for det indre marked for elektricitet, og
2) Europa-Kommissionen har truffet afgørelse om godkendelse af Energitilsynets certificering.
 
6. §§ 19 b og 19 c ophæves.
   
§ 19 d. Efter forudgående ansøgning certificerer Energitilsynet
1) transmissionsvirksomheder, hvis de opfylder kravene om ejermæssig adskillelse, jf. § 19 a,
2) Energinet.dk, hvis Energinet.dk opfylder kravene som uafhængig systemoperatør, jf. § 19 b og regler udstedt i medfør heraf, eller
3) transmissionsnettets operatør, hvis kravene i § 19 c er opfyldt.
 
7. § 19 d, stk. 1, affattes således:
»Efter forudgående ansøgning certificerer Energitilsynet transmissionsvirksomheder, hvis de opfylder kravene om ejermæssig adskillelse, jf. § 19 a.«
   
Stk. 2. Energitilsynet fører tilsyn med, at kravene i §§ 19 a-19 c og regler udstedt i medfør heraf til enhver tid er opfyldt.
Stk. 3. Virksomheder, der er certificeret efter stk. 1, skal underrette Energitilsynet om enhver planlagt transaktion, der har betydning for overholdelse af kravene i §§ 19 a-19 c og regler udstedt i medfør heraf.
Stk. 4. Energitilsynet er forpligtet til at indlede en ny certificeringsprocedure, hvis Energitilsynet
1) modtager underretning om eller i øvrigt er bekendt med planlagte transaktioner som nævnt i stk. 3,
2) har formodning om, at kravene i §§ 19 a-19 c og regler udstedt i medfør heraf ikke længere er opfyldt, eller
3) modtager en anmodning fra Europa-Kommissionen herom.
Stk. 5-8. 
 
8. I § 19 d, stk. 2 og 3, og stk. 4, nr. 2, ændres »§§ 19 a-19 c og regler udstedt i medfør heraf« til: »§ 19 a«.
   
§ 20 b. Netvirksomheder skal sikre, at der i deres kommunikationsarbejde og identitetsstrategier ikke skabes uklarhed om netvirksomhedens særskilte identitet.
 
9. § 20 b affattes således:
»§ 20 b. Netvirksomheder skal være identitetsmæssigt adskilt fra virksomheder, som er vertikalt integreret med netvirksomheden, jf. dog stk. 2 og 3, og sikre, at der ikke i øvrigt i den vertikalt integrerede netvirksomheds kommunikationsarbejde og identitetsstrategier skabes uklarhed om netvirksomhedens særskilte identitet.
Stk. 2. Netvirksomheder skal herudover sikre, at andre, der udfører opgaver for netvirksomheden, ved opgavens udførelse anvender en identitet, som adskiller sig fra de identiteter, som i øvrigt anvendes af virksomheder, som er vertikalt integreret med netvirksomheden, jf. dog stk. 3.
Stk. 3. Kravet om identitetsmæssig adskillelse i stk. 1 og 2 gælder ikke i forhold til virksomheder, der udøver net- eller naturgasdistributionsvirksomhed, virksomhed med fremføring af opvarmet vand eller damp, eller virksomhed, som er omfattet af § 2, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold.
Stk. 4. Energitilsynet fører tilsyn med overholdelsen af kravene i stk. 1-3.
Stk. 5. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte regler om, hvilke andre aktiviteter der kan udøves i virksomheder, som ikke er identitetsmæssigt adskilt fra netvirksomheden efter stk. 3.«
   
§ 22.
Stk. 8. Indtægter og omkostninger forbundet med energibesparelser efter bestemmelsen i stk. 1, nr. 5, skal holdes regnskabsmæssigt adskilt fra netvirksomhedens øvrige driftsmæssige indtægter og omkostninger. Indtægterne skal dække omkostningerne til energispareindsatsen i regnskabsåret. For meget henholdsvis for lidt opkrævede beløb reguleres via midlertidige prisændringer i det følgende regnskabsår.
 
10. § 22, stk. 8, 3. pkt., ophæves.
   
§ 26 a. Bestemmelserne i §§ 19 a-19 c, § 20, § 21, stk. 2-4, § 23, stk. 2 og 3, og § 24 finder ikke anvendelse på forhold, som omfattes af artikel 17 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om betingelserne for netadgang i forbindelse med grænseoverskridende elektricitetsudveksling.
Stk. 2.
 
11. I § 26 a, stk. 1, ændres »19 a-19 c, § 20« til: »19 a og 20«.
   
§ 27 c.
Stk. 2-7. 
Stk. 8. Såfremt en brugers faktiske elproduktion, elforbrug eller elhandel i et driftsdøgn ikke svarer til det, som er godkendt efter stk. 3, kan Energinet.dk kræve, at der ydes rimelig betaling for de ubalancer, det påfører systemet. Energinet.dk afholder dog omkostninger for ubalancer som nævnt i 1. pkt. for elproduktion fra en vindmølle omfattet af §§ 39 og 41 i lov om fremme af vedvarende energi, og fra et VE-elproduktionsanlæg omfattet af § 43 a, stk. 2 og 7, § 44, stk. 2 og 5, § 45, stk. 3, og § 47 i lov om fremme af vedvarende energi.
Stk. 9-12.
 
12. I § 27 c, stk. 8, 2. pkt., udgår »og 5«.
   
§ 47.
Stk. 2-4.
Stk. 5. Stk. 4 gælder ikke for kommuner, der varetager virksomhed i henhold til § 4, stk. 1, 1. pkt.
Stk. 6.
 
13. § 47, stk. 5, ophæves.
Stk. 6 bliver herefter stk. 5.
   
§ 69. Priserne for ydelser fra de kollektive elforsyningsvirksomheder fastsættes under hensyntagen til virksomhedernes nødvendige omkostninger til indkøb af energi, lønninger, tjenesteydelser, administration, vedligeholdelse, andre driftsomkostninger og afskrivninger samt forrentning af kapital og under hensyntagen til de andre indtægter, som opnås ved driften af den bevillingspligtige virksomhed. Ved nødvendige omkostninger forstås omkostninger, som virksomheden afholder ud fra driftsøkonomiske overvejelser med henblik på at opretholde en effektiv drift, herunder også omkostninger til dækning eller imødegåelse af tab på debitorer. Ved fastsættelsen af priser tages desuden hensyn til udgifter, som afholdes som følge af, at virksomhederne hæfter for gældsforpligtelser stiftet inden den 1. januar 2000 eller udgifter som følge af, at en netvirksomhed stiller sikkerhed til fordel for en elproduktionsvirksomhed, som helt eller delvis ejes af netvirksomheden, når sikkerhedsstillelsen kun omfatter gældsforpligtelser, som elproduktionsvirksomheden påtager sig med henblik på restfinansiering af anlægsarbejder påbegyndt inden den 29. april 1999. Priserne for ydelser fra en kollektiv elforsyningsvirksomhed må ikke stige som følge af det vederlag, der erlægges ved overdragelse af virksomheder.
Stk. 2. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte regler om beregning af driftsmæssige afskrivninger og om opgørelsen af virksomhedernes nødvendige kapital samt regler om, på hvilke betingelser der i priserne kan ske indregning af forrentning af kapital efter stk. 1. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte regler om, hvordan der ved fastsættelsen af priserne efter stk. 1 skal tages hensyn til andre indtægter, som virksomhederne opnår ved driften af den bevillingspligtige aktivitet. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan endvidere fastsætte regler om regnskabsmæssig adskillelse mellem forskellige aktiviteter samt regler om kollektive elforsyningsvirksomheders regnskabsføring og budgettering, herunder at kollektive elforsyningsvirksomheder skal udarbejde, lade revidere og offentliggøre årsrapporter i overensstemmelse med bestemmelserne i årsregnskabsloven.
§ 70. Priser for netvirksomhedernes og de regionale transmissionsvirksomheders ydelser fastsættes i overensstemmelse med de i stk. 2 og 3 nævnte indtægtsrammer. Rammerne fastsættes med henblik på dækning af de i § 69 nævnte omkostninger ved en effektiv drift af virksomheden. De i § 69 nævnte omkostninger omfatter også omkostninger knyttet til den bevillingspligtige aktivitet, som regnskabsmæssigt indgår og bogføres i andre virksomheder end den bevillingshavende net- eller transmissionsvirksomhed, ligesom indtægtsrammerne omfatter de tilhørende indtægter. Net- og transmissionsvirksomheder, der kan dokumentere, at sådanne indtægter i 2004 blev indtægtsført i andre virksomheder og dermed ikke indgik i opgørelsen af indtægtsrammen, kan få deres indtægtsramme justeret fremadrettet med et beløb svarende til gennemsnittet af de pågældende indtægter i 2009-2011.
Stk. 2. Energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter regler om indtægtsrammer for alle berørte virksomheder for et nærmere angivet antal år. Som led i denne regulering sikres det, at tarifferne i faste priser regnet som et gennemsnit ikke stiger i forhold til tarifferne pr. 1. januar 2004, idet kapital, der finansierer nødvendige nyinvesteringer, dog fortsat skal kunne forrentes og afskrives. Indtægtsrammen vil blive hævet med et beløb svarende til forrentning og afskrivning af den kapital, der finansierer nyinvesteringen, opgjort efter reglerne i årsregnskabsloven, eventuelt med modregning af tilslutningsbidrag. Såfremt den nødvendige nyinvestering erstatter et eksisterende anlæg, vil indtægtsrammen blive forhøjet med et beløb, der dækker forrentning, afskrivning samt drift og vedligeholdelse af nyinvesteringen. Virksomheden kan vælge, at beregningen sker som en varig eller en midlertidig forhøjelse af indtægtsrammen. Såfremt forhøjelsen beregnes som en annuitet, vil forhøjelsen være varig. Såfremt forhøjelsen sker, således at den afspejler et serielån, bortfalder forhøjelsen ved udløbet af den forventede levetid, og ved fremtidige investeringer i anlægget vil der ske en fornyet beregning af indtægtsrammen. Uanset om forhøjelsen sker, så den afspejler en annuitet eller et serielån, indregnes endvidere omkostninger til nedtagning af det erstattede anlæg og efterlevelse af myndighedskrav i forbindelse hermed. Ved beregningen af forhøjelsen skal der ske modregning af et beløb, der dækker kassationsværdien af det erstattede anlæg. Der skal endvidere ske modregning af et beløb, der dækker de omkostninger, som netvirksomheden eller den regionale transmissionsvirksomhed ville have haft til drift, vedligeholdelse og fornyelse af det erstattede anlæg, såfremt det erstattede anlæg fortsat skulle have været drevet med uændret funktionalitet. Over- og underdækning for perioden fra den 1. januar 2000 til den 31. december 2003 påvirker ikke det i 2. pkt. nævnte loft. Afvikling af denne underdækning skal være afsluttet senest ved udgangen af 2010.
Stk. 3. Ved tab, som er en følge af en elhandelsvirksomheds manglende betaling af beløb, der er faktureret i henhold til § 72 d, stk. 1, 1. og 2. pkt., hæves netvirksomhedens indtægtsramme med et beløb svarende til tabet. Indtægtsrammen hæves i det reguleringsår, hvor tabet er regnskabsført. Modtager netvirksomheden efterfølgende et beløb, der helt eller delvis dækker det skyldige beløb, fra elhandelsvirksomheden eller virksomhedens konkursbo, reduceres indtægtsrammen med det modtagede beløb i det reguleringsår, hvor beløbet regnskabsføres.
Stk. 4. Nødvendige nyinvesteringer omfatter investeringer i nye anlæg, der indgår som en integreret del af virksomhedens net med tilhørende tekniske anlæg, der tilfører det samlede anlæg nødvendig og væsentligt øget kapacitet og ydeevne. Endvidere omfatter nødvendige nyinvesteringer væsentlige ændringer i den overordnede netstruktur, der er nødvendige for at sikre forsyningssikkerheden, kabellægning af luftledninger, der gennemføres af hensyn til forsyningssikkerheden, og kabellægning af luftledninger, der er godkendt i henhold til § 21, stk. 1. Det er en forudsætning for ændring af indtægtsrammen, jf. stk. 2, at anlægget er idriftsat efter den 1. januar 2005, eller at netvirksomheden eller den regionale transmissionsvirksomhed har erhvervet anlægget efter denne dato.
Stk. 5. Såfremt en virksomheds forrentning af den nødvendige kapital, der udgøres af dens netaktiver med et tillæg på 2 pct., overstiger den lange byggeobligationsrente plus 1 procentpoint, betragtes overskridelsen som merforrentning. Ved beregningen af forrentningen indgår ikke omkostninger og indtægter, som hidrører fra varetagelsen af energispareaktiviteter, jf. § 22. Merforrentningen opgøres som et beløb. Virksomhedens indtægtsramme nedsættes varigt med dette beløb. Indtægtsrammen reduceres med 33 pct. af beløbet i det regnskabsår, der følger aflæggelsen af den årsrapport, hvor merforrentningen konstateres. Indtægtsrammen reduceres året efter med de resterende 67 pct. af beløbet. Nedsættelsen korrigeres for allerede pålagte, men ikke fuldt ud gennemførte nedsættelser som følge af nedbringelse af merforrentning fra tidligere år.
Stk. 6. Ændrede omkostninger til nettab som følge af ændringer i elpriserne på mere end det mindste beløb af henholdsvis 3 pct. og 250.000 kr., regnet i forhold til omkostningerne til nettab i 2004 tillagt en pristalsregulering, indgår i beregningen af indtægtsrammen.
Stk. 7. Anlæg ændret af hensyn til tredjemand og betalt af denne indgår ikke i virksomhedens indtægtsramme eller afskrivningsgrundlag.
Stk. 8. Ved pålæg fra myndigheder eller Energinet.dk, der indebærer en væsentlig fremskyndelse af vedligeholdelsesarbejder, udskiftninger eller tekniske tilpasninger af eksisterende anlæg, kan Energitilsynet forhøje virksomhedens indtægtsramme med et beløb, der kompenserer for eventuelle afholdte meromkostninger ved fremskyndelsen. Energitilsynet kan endvidere forhøje indtægtsrammen med et beløb, der kompenserer for væsentlige meromkostninger som følge af pålæg fra myndigheder, som ligger ud over forpligtelsen til at drive nettene, jf. § 20, stk. 1, og som ikke er omfattet af § 70, stk. 4. Energitilsynet kan forud for sin afgørelse indhente udtalelse fra Energistyrelsen om, hvorvidt der er tale om forpligtelser, der går ud over den generelle forpligtelse i henhold til § 20, stk. 1.
Stk. 9. Ved en netvirksomheds eller regional transmissionsvirksomheds salg af anlæg til Energinet.dk udgår anlægget af virksomhedens indtægtsramme. Ved en netvirksomheds eller regional transmissionsvirksomheds overtagelse af anlæg fra en virksomhed, der ikke er underlagt indtægtsrammereguleringen, kan Energitilsynet forhøje netvirksomhedens eller den regionale transmissionsvirksomheds indtægtsramme efter reglerne om nødvendige nyinvesteringer.
Stk. 10. Inden for de i stk. 2 nævnte rammer fastsætter Energitilsynet årligt en indtægtsramme for hver af de berørte virksomheder under hensyntagen til den enkelte virksomheds effektiviseringspotentiale. Såfremt en netvirksomhed eller regional transmissionsvirksomhed ikke overholder fristen for indsendelse af de nødvendige oplysninger eller afgiver mangelfulde eller fejlagtige oplysninger til brug for Energitilsynets fastlæggelse af indtægtsrammen og opgørelse af effektiviteten, kan Energitilsynet foreløbigt fastsætte indtægtsrammen og effektiviteten. Energitilsynet kan for virksomhedens regning anvende uafhængig ekstern bistand til løsning af denne opgave. Den foreløbige værdifastsættelse bortfalder, når de nødvendige oplysninger er fremsendt og dokumenteret. En eventuel efterfølgende justering af indtægtsrammen som følge af de indsendte oplysninger vil ske for det næstfølgende regnskabsår.
Stk. 11. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte regler om, at der ved opgørelsen af effektiviseringspotentialet skal tages hensyn til kvaliteten af den transport af elektricitet med tilhørende ydelser, som virksomheden skal gennemføre som bevillingshaver, jf. § 20, stk. 1.
Stk. 12. Netvirksomheder og regionale transmissionsvirksomheder skal opbevare regnskabsmaterialet for regnskabsåret 2004.
Stk. 13. Energitilsynet kan give dispensation fra de af tilsynet fastsatte rammer, såfremt det er nødvendigt, for at virksomheden kan gennemføre forpligtelser, som er pålagt i bevillingen, i loven eller i bestemmelser fastsat i medfør af loven. Dispensationen kan gives som en varig forhøjelse af indtægtsrammen for en virksomhed, der kan dokumentere, at den aktuelt ikke inden for indtægtsrammen kan dække sine omkostninger og afskrivninger ved en effektiv drift, fordi dens indtægtsramme er lav som følge af særlig lave indtægter i 2004. Dispensationen kan endvidere gives som en midlertidig forhøjelse af indtægtsrammen for en virksomhed, der aktuelt ikke kan varetage sine forpligtelser som følge af pludseligt opståede hændelser, idet der ved beregning af forhøjelsen tages hensyn til mulig lånefinansiering.
Stk. 14. Kommuner må ikke yde tilskud til kommunal netvirksomhed, som efter bestemmelsen i § 4, stk. 1, ikke drives i selskaber med begrænset ansvar.
§ 70 a. For transmissionsvirksomhed varetaget af Energinet.dk eller virksomhedens helejede datterselskaber i medfør af § 2, stk. 2 og 3, i lov om Energinet.dk fastsættes priserne efter § 71.
 
14. §§ 69-70 a ophæves og i stedet indsættes:
»§ 69. Priser for ydelser fra netvirksomheder fastsættes i overensstemmelse med en indtægtsramme, som Energitilsynet årligt fastsætter for hver netvirksomhed med henblik på dækning af netvirksomhedens omkostninger ved en effektiv drift af den bevillingspligtige aktivitet og forrentning af den investerede kapital.
Stk. 2. En netvirksomheds indtægtsramme udgør det højeste beløb, som netvirksomheden i et kalenderår kan oppebære ved indtægter fra drift af sin bevillingspligtige aktivitet. Den årlige indtægtsramme fastsættes med udgangspunkt i en 5-årig reguleringsperiode, jf. dog stk. 7.
Stk. 3. En netvirksomheds indtægtsramme fastsættes på baggrund af en omkostningsramme og en forrentningsramme, som indregnes efter regler fastsat i medfør af stk. 5, og en række beløbsmæssige justeringer efter stk. 4, som ligeledes indregnes efter regler fastsat i medfør af stk. 5.
Stk. 4. Ved fastsættelse af indtægtsrammen foretages følgende beløbsmæssige justeringer uden for omkostnings- og forrentningsrammerne:
1) Fradrag som følge af effektiviseringskrav, utilstrækkelig leveringskvalitet og bindende midlertidige prisnedsættelser, jf. § 72 b, stk. 1, 3. pkt.
2) Forhøjelser til dækning af omkostninger til nettab og energispareindsatsen, jf. § 22, stk. 1, nr. 5.
3) Justeringer til dækning af en netvirksomheds tab som følge af en elhandelsvirksomheds manglende betaling af beløb, der er faktureret i henhold til § 72 d, stk. 1, 1. og 2. pkt.
Stk. 5. Energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter regler om indtægtsrammen og de elementer, som indgår heri. Der fastsættes bl.a. regler om følgende:
1) Hvilke indtægter, som omfattes af en indtægtsramme, og hvilke omkostninger en indtægtsramme dækker, herunder indtægter og omkostninger knyttet til den bevillingspligtige aktivitet, som regnskabsmæssigt indgår og bogføres i andre virksomheder.
2) Fastsættelse og justering af omkostningsrammen.
3) Fastsættelse og justering af forrentningsrammen, herunder fastsættelse af aktivbaser og beregning og fastsættelse af forrentningssatser.
4) Beregning af driftsmæssige afskrivninger.
5) Fastsættelse af generelle og individuelle effektiviseringskrav, herunder ved benchmarking.
6) Mål for leveringskvalitet og økonomiske konsekvenser af manglende overholdelse heraf.
7) Indregning af bindende midlertidige prisnedsættelser.
8) Indregning af omkostninger til nettab.
9) Indregning af indtægter og omkostninger knyttet til netvirksomhedernes energispareindsats.
10) Indregning af tab som følge af en elhandelsvirksomheds manglende betaling af beløb, der er faktureret i henhold til § 72 d, stk. 1, 1. og 2. pkt.
Stk. 6. Energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter endvidere regler om opgørelse og afvikling af differencer mellem en netvirksomheds indtægtsramme og indtægter og i forhold til dækning af netvirksomhedens omkostninger til energispareforpligtelser.
Stk. 7. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte regler om, at den 5-årige reguleringsperiode, jf. stk. 2, 2. pkt., kan forlænges for den enkelte netvirksomhed med henblik på at opnå væsentlige og varige effektiviseringer.
Stk. 8. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan endvidere fastsætte regler om, at Energitilsynet for netvirksomhedens regning kan indhente uafhængig ekstern bistand til brug for fastsættelse af indtægtsrammen eller elementer, som indgår heri, og til brug for vurdering af, om en reguleringsperiode skal forlænges.
§ 69 a. Priser for ydelser fra en netvirksomhed må ikke stige som følge af det vederlag, der erlægges ved overdragelse af virksomheder.
§ 69 b. Netvirksomheder skal uanset ejerforhold og juridisk status udarbejde årsrapporter og lade disse revidere efter årsregnskabslovens regler for aktieselskaber, jf. § 7, stk. 1, nr. 2-4, i årsregnskabsloven. Årsrapporterne skal være offentligt tilgængelige.
Stk. 2. Netvirksomheder skal udarbejde, lade revidere og indsende årlige reguleringsregnskaber for de bevillingspligtige aktiviteter til Energitilsynet. Energitilsynet offentliggør reguleringsregnskaberne.
Stk. 3. Energitilsynet fastsætter regler om netvirksomheders reguleringsregnskaber efter stk. 2, herunder regler om indhold, revision og frister for indsendelse.
§ 69 c. Netvirksomheder skal opbevare regnskabsmateriale for 2004 og for hvert regnskabsår fra 2012 til udgangen af det regnskabsår, som følger efter udløbet af den efterfølgende reguleringsperiode, jf. § 69, stk. 2, 2. pkt., og regler fastsat i medfør af § 69, stk. 7. Ved fastlæggelsen af den efterfølgende reguleringsperiode i forhold til regnskabsårene 2004 og 2012-2017 anses årene før 2018 som en reguleringsperiode.
Stk. 2. Opbevaring af regnskabsmateriale skal ske i overensstemmelse med reglerne i bogføringsloven.«
   
§ 71. Energinet.dk og denne virksomheds helejede datterselskaber kan i priserne for de aktiviteter, der varetages i medfør af § 2, stk. 2 og 3, i lov om Energinet.dk, indregne nødvendige omkostninger, herunder til indkøb af energi, lønninger, tjenesteydelser, administration, vedligeholdelse, andre driftsomkostninger, herunder også omkostninger til dækning af tab på debitorer, og afskrivninger, samt nødvendig forrentning af virksomhedens kapital. § 69 finder ikke anvendelse, bortset fra stk. 1, sidste pkt.
Stk. 2.
 
15. § 71, stk. 1, 2. pkt., affattes således:
»Priser for ydelser efter 1. pkt. må ikke stige som følge af det vederlag, der erlægges ved overdragelse af virksomheder.«
   
. . .
 
16. Efter § 71 indsættes:
Ȥ 71 a. Energinet.dk betaler i 2017 54,2 mio. kr. til Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet.
Stk. 2. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte regler om betaling og opkrævning af beløbet hos Energinet.dk, jf. stk. 1.«
   
§ 74. De kollektive elforsyningsvirksomheder skal til Energitilsynet anmelde størrelsen af den kapital, som ifølge virksomheden skal danne grundlag for indregning af forrentning i priserne efter § 69, stk. 1.
 
17. § 74 ophæves.
   
§ 74 a. Bestemmelserne i §§ 69-71, 73 a og 74 finder ikke anvendelse på forhold, som omfattes af artikel 16, stk. 6, og artikel 17 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om betingelserne for netadgang i forbindelse med grænseoverskridende elektricitetsudveksling.
 
18. I § 74 a ændres »§§ 69-71, 73 a og 74« til: »§§ 71 og 73 a«.
   
§ 76. De kollektive elforsyningsvirksomheder skal til Energitilsynet anmelde
1)-4) …
5) kapitalopgørelser udarbejdet efter reglerne i § 69, stk. 2, og § 74,
 
19. § 76, stk. 1, nr. 5, ophæves.
Nr. 6 og 7 bliver herefter nr. 5 og 6.
   
6) regnskaber, budgetter og andre oplysninger efter Energitilsynets nærmere bestemmelse til brug ved fastsættelsen af og tilsynet med de i § 70 nævnte indtægtsrammer og
7) …
Stk. 2-4.
 
20. I § 76, stk. 1, nr. 6, der bliver nr. 5, udgår », budgetter«, og »§ 70« ændres til: »§ 69«.
   
§ 87. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der
1)-9) …
10) overtræder § 19 a, stk. 8, § 84, stk. 7, eller § 84 a eller
11) …
Stk. 2.
 
21. I § 87, stk. 1, nr. 10, indsættes efter »§ 19 a, stk. 8,«: »§ 69 b, stk. 1, § 69 c,«.
   
  
22. Efter § 87 b indsættes:
»§ 87 c. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder § 20 b, stk. 1.«
   
  
§ 2
I lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 1288 af 27. oktober 2016, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 576 af 18. juni 2012, lov nr. 1877 af 29. december 2015, § 1 i lov nr. 1705 af 23. december 2016 og senest ved § 2 i lov nr. 1756 af 27. december 2016, foretages følgende ændringer:
   
§ 43 e.
Stk. 2-5. 
Stk. 6. Priser, tilskud og pristillæg nævnt i stk. 1-3, § 43 a, stk. 6, og § 44, stk. 4, beregnes med én decimal.
Stk. 7.
 
1. I § 43 e, stk. 6, ændres »stk. 1-3,« til: »stk. 1-3 og«, og »og § 44, stk. 4,« udgår.
   
§ 44.
Stk. 1. 
Stk. 2. For elektricitet fremstillet på anlæg, som alene anvender energikilder omfattet af stk. 1, ydes der et pristillæg, som fastsættes således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 79,3 øre pr. kWh, jf. dog stk. 5 og 6.
Stk. 3. For elektricitet, som er fremstillet ved anvendelse af energikilder omfattet af stk. 1 sammen med andre brændsler, ydes et pristillæg på 43,1 øre pr. kWh for den andel af elektricitet, som er fremstillet ved energikilder omfattet af stk. 1.
Stk. 4. Summen af pristillæg og markedspris som nævnt i stk. 2 og pristillæg som nævnt i stk. 3 indeksreguleres den 1. januar hvert år fra 2013 på grundlag af 60 pct. af stigningerne i nettoprisindekset i det foregående kalenderår i forhold til 2007.
Stk. 5. Ejere af elproduktionsanlæg med en installeret effekt på 6 kW eller derunder, som er nettilsluttet den 20. november 2012 eller senere, og som alene anvender energikilder omfattet af stk. 1, kan i stedet for at modtage pristillæg efter stk. 2 vælge at modtage pristillæg i henhold til § 43 a, stk. 7. Anmodning om valg af pristillæg efter § 43 a, stk. 7, skal indgives inden nettilslutning af anlægget, jf. dog stk. 6.
Stk. 6. For anlæg, som er nettilsluttet den 1. januar 2016 eller senere, er valg af pristillæg efter stk. 5 betinget af Energinet.dk's tilsagn forud for projektets påbegyndelse. For projekter, hvor der er truffet afgørelse om tilsagn om pristillæg den 1. januar 2017 eller senere, kan den samlede støtte pr. virksomhed pr. projekt efter stk. 5 maksimalt udgøre et beløb svarende til 15 mio. euro.
 
2. § 44, stk. 2-5, ophæves og i stedet indsættes:
»Stk. 2. For elektricitet fremstillet på anlæg med en installeret effekt på 6 kW eller derunder, som er nettilsluttet den 20. november 2012 eller senere, og som alene anvender energikilder omfattet af stk. 1, ydes pristillæg i henhold til § 43 a, stk. 7, jf. dog stk. 3.«
Stk. 6 bliver herefter stk. 3.
   
§ 44.
Stk. 2-5. . . .
Stk. 6. For anlæg, som er nettilsluttet den 1. januar 2016 eller senere, er valg af pristillæg efter stk. 5 betinget af Energinet.dk's tilsagn forud for projektets påbegyndelse. For projekter, hvor der er truffet afgørelse om tilsagn om pristillæg den 1. januar 2017 eller senere, kan den samlede støtte pr. virksomhed pr. projekt efter stk. 5 maksimalt udgøre et beløb svarende til 15 mio. euro.
 
3. I § 44, stk. 6, 1. pkt., der bliver stk. 3, 1. pkt., udgår »valg af«.
   
§ 44.
Stk. 2-5. . . .
Stk. 6. For anlæg, som er nettilsluttet den 1. januar 2016 eller senere, er valg af pristillæg efter stk. 5 betinget af Energinet.dk's tilsagn forud for projektets påbegyndelse. For projekter, hvor der er truffet afgørelse om tilsagn om pristillæg den 1. januar 2017 eller senere, kan den samlede støtte pr. virksomhed pr. projekt efter stk. 5 maksimalt udgøre et beløb svarende til 15 mio. euro.
 
4. I § 44, stk. 6, 1. og 2. pkt., der bliver stk. 3, 1. og 2. pkt., ændres »stk. 5« til: »stk. 2«.
   
§ 50.
Stk. 2-3.
Stk. 4. Der kan tillige ydes pristillæg efter § 58 i lov om elforsyning for elektricitet fremstillet som nævnt i § 43 a, stk. 3, § 44, stk. 3, og §§ 45 og 48. Der kan tillige ydes pristillæg efter § 58 b i lov om elforsyning for elektricitet fremstillet på anlæg som nævnt i § 45.
Stk. 5-7.
 
5. I § 50, stk. 4, 1. pkt., udgår »§ 44, stk. 3,«.
   
§ 51.
Stk. 2. Energinet.dk fastsætter markedsprisen for elektricitet produceret på anlæggene nævnt i stk. 1 som følger:
1) Markedsprisen for elektricitet produceret på anlæg omfattet af §§ 35 b, 37 og 39-41, § 43 a, stk. 2 og 7, § 44, stk. 2 og 5, og §§ 46 og 47 fastsættes på timebasis som spotprisen, jf. stk. 3, for elektricitet i det pågældende område.
2) . . .
3) . . .
Stk. 3-5.
 
6. I § 51, stk. 2, nr. 1, udgår »og 5«.
   
§ 51.
Stk. 2 og 3. 
Stk. 4. Betaling for elektricitet produceret på anlæg omfattet af §§ 35 b, 39 og 41, § 43 a, stk. 7, § 44, stk. 5, og § 47, stk. 2, stk. 3, nr. 1, stk. 4-7 og stk. 9, nr. 1 og 2, i 1 time kan ikke overstige de samlede beløb for pristillæg og markedspris, som er fastsat i disse bestemmelser. Hvis markedsprisen i 1 time overstiger det samlede beløb, modregner Energinet.dk det overstigende beløb ved førstkommende udbetalinger af markedspris og pristillæg.
Stk. 5.
 
7. I § 51, stk. 4, 1. pkt., ændres »§ 44, stk. 5,« til: »§ 44, stk. 2,«.
   
§ 52. Energinet.dk skal sælge elproduktion fra vindmøller omfattet af §§ 39 eller 41 og andre VE-elproduktionsanlæg omfattet af § 43 a, stk. 2 og 7, § 44, stk. 2 og 5, § 45, stk. 3, og § 47 på Nordpool og udbetale salgssummen til anlægsejeren. Energinet.dk skal endvidere afholde de i § 27 c, stk. 8, 2. pkt., i lov om elforsyning nævnte omkostninger vedrørende ubalancer for elproduktionen.
Stk. 2-6. 
 
8. I § 52, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 44, stk. 2 og 5,«: til »§ 44, stk. 2,«.
   
. . .
 
9. Efter § 58 a indsættes:
Ȥ 58 b. Energinet.dk betaler i 2017 0,8 mio. kr. til Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet.
Stk. 2. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte regler om betaling og opkrævning af beløbet hos Energinet.dk, jf. stk. 1.«
   
§ 66.
Stk. 2. Energiklagenævnet behandler klager over Energinet.dk's afgørelser i henhold til § 13, stk. 8, § 15 a, stk. 3, §§ 18-21, § 41, stk. 4, nr. 2, § 43 a, stk. 8, § 44, stk. 6, § 47, stk. 10, og § 54, stk. 2 og 3, og regler fastsat i medfør heraf. Herudover behandler Energiklagenævnet klager over Energinet.dk's afgørelser i henhold til § 50 a, stk. 4, jf. §§ 43 b-43 e og regler udstedt i medfør af denne lov, i det omfang de vedrører §§ 43 b-43 e.
Stk. 3-6.
 
10. I § 66, stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 44, stk. 6,« til: »§ 44, stk. 2 og 3,«.
   
  
§ 3
I lov om naturgasforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1157 af 6. september 2016, som ændret ved § 2 i lov nr. 466 af 18. maj 2011 og § 2 i lov nr. 1755 af 27. december 2016, foretages følgende ændring:
   
. . .
 
1. Efter § 44 indsættes i kapitel 8:
Ȥ 44 a. Energinet.dk betaler i 2017 22,3 mio. kr. til Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet.
Stk. 2. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte regler om betaling og opkrævning af beløbet hos Energinet.dk, jf. stk. 1.«
   
  
§ 4
I lov nr. 469 af 12. juni 2009 om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, som senest ændret ved § 35 i lov nr.1715 af 27. december 2016, foretages følgende ændringer:
   
§ 10. Til dækning af udgifter forbundet med Forsyningssekretariatets drift og opgavevaretagelse betaler vandselskaberne årligt en afgift. Det samlede afgiftsbeløb fastsættes årligt på finansloven og opdeles ved opkrævning hos vandselskaberne i en grundafgift og en differentieret afgift, jf. stk. 2-5.
 
1. I § 10, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »årligt på finansloven«: »med mulighed for regulering på tillægsbevillingsloven«.
   
  
2. I § 10, stk. 1, indsættes som 3. pkt.:
»For 2017 udgør det samlede afgiftsbeløb, som vandselskaberne opkræves, dog 12,3 mio. kr. med mulighed for regulering på tillægsbevillingsloven.«
   
  
§ 5
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2017, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2. § 1, nr. 12, og § 2, nr. 1-8 og 10, træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende.
Stk. 3. § 1, nr. 3, 4, 14, 15 og 17-21, træder i kraft den 1. august 2017.
Stk. 4. § 1, nr. 10, træder i kraft den 1. januar 2018.
Stk. 5. § 1, nr. 3, 4, 15 og 17-20, samt §§ 69-69 b i lov om elforsyning som affattet ved denne lovs § 1, nr. 14, har virkning for netvirksomheders indtægtsrammer fra 2018. De hidtil gældende regler i § 5, nr. 2 og 11, §§ 69, 70, 70 a, 71, 74, 74 a og 76 i lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 418 af 25. april 2016, som ændret ved § 1, nr. 3, i lov nr. 1755 af 27. december 2016, finder anvendelse på netvirksomheders indtægtsrammer til og med 2017.
Stk. 6. Den identitetsmæssige adskillelse i § 20 b, stk. 1 og 2, i lov om elforsyning som affattet ved denne lovs § 1, nr. 9, skal være gennemført senest den 1. juli 2018. Navn og logo på tekniske installationer, herunder kabelskabe, vil dog først skulle udskiftes i forbindelse med udskiftning af det pågældende anlæg.
Stk. 7. Regler fastsat i medfør af §§ 69 og 70 i lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 418 af 25. april 2016 med senere ændringer, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af nye regler, dog ophæves bekendtgørelse nr. 1001 af 20. oktober 2011 om transmissionsvirksomheders og Energinet.dk's forpligtelser ved valg af ISO-optionen og certificering af Energinet.dk som uafhængig systemoperatør.
Stk. 8. Der kan ikke ydes pristillæg efter § 44, stk. 2, i lov om fremme af vedvarende energi, som affattet ved denne lovs § 2, nr. 2, selv om elproduktionsanlægget er nettilsluttet den 20. november 2012 eller senere, hvis de i § 4, stk. 4, nr. 1-3, i lov nr. 900 af 4. juli 2013, anførte forhold er til stede.
   
  
§ 6
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.


Officielle noter

1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/72/EF af 13. juli 2009 om fælles regler for det indre marked for elektricitet og om ophævelse af direktiv 2003/54/EF, EU-Tidende 2009, nr. L 211, side 55, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU af 25. oktober 2012 om energieffektivitet, om ændring af direktiv 2009/125/EF og 2010/30/EU samt om ophævelse af direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF, EU-Tidende 2012, nr. L 315, side 1, som ændret ved Rådets direktiv 2013/12/EU af 13. maj 2013, EU-Tidende 2013, nr. L 141, side 28.