Betænkning afgivet af Retsudvalget
den 1. december 2016
1. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 5. oktober
2016 og var til 1. behandling den 28. oktober 2016. Lovforslaget
blev efter 1. behandling henvist til behandling i Retsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2
møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden
fremsættelsen været sendt i høring, og
justitsministeren sendte den 30. juni 2016 dette udkast til
udvalget, jf. REU alm. del - bilag 407, folketingsåret
2015-16. Den 5. oktober 2016 sendte justitsministeren de indkomne
høringssvar og et notat herom til udvalget, og den 15.
november 2016 sendte justitsministeren en rettelse til
høringsnotatet til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med
udvalgsarbejdet modtaget 2 skriftlige henvendelser fra Indre
Mission, Luthersk Mission og Grundtvigsk Forum samt Syvende Dags
Adventistkirken.
Justitsministeren har over for udvalget
kommenteret de skriftlige henvendelser til udvalget.
Deputationer
Endvidere har Indre Mission, Luthersk
Mission og Grundtvigsk Forum mundtligt over for udvalget redegjort
for deres holdning til lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 18
spørgsmål til justitsministeren til skriftlig
besvarelse, som denne har besvaret.
2. Indstillinger og politiske
bemærkninger
Et flertal i
udvalget (S, DF, V, LA, SF og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget
hilser lovforslaget velkommen. Lovforslaget er resultatet af en
aftale indgået af en række partier - heriblandt Dansk
Folkeparti. Dansk Folkeparti bemærker, at flere af de
konkrete forslag i lovforslaget er ønsker, der er bragt ind
i forhandlingerne af Dansk Folkeparti.
Et mindretal i
udvalget (EL, ALT og RV) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.
Enhedslistens medlemmer af udvalget
bemærker, at Enhedslisten står uden for den aftale, der
ligger til grund for dette lovforslag.
Baggrunden for dette lovforslag er en serie
programmer, der blev sendt på TV 2 i foråret 2016 med
fællestitlen »Moskeerne bag sløret«.
Programmerne førte til en række
forhandlingsmøder med kultur- og kirkeministeren for
bordenden. Møderne mundede ud i en aftale mellem den
daværende regering (Venstre), Socialdemokratiet, Dansk
Folkeparti og Det Konservative Folkeparti og en stemmeaftale med
SF, der tilsluttede sig det meste i de fire partiers aftale.
Lovforslaget omhandler forslaget om
»kriminalisering af udtrykkelig billigelse af visse strafbare
handlinger som led i religiøs oplæring«. Ligesom
kulturministerens lovforslag om begrænsninger i adgangen til
støtte efter folkeoplysningsloven (L 13) indeholder dette
lovforslag en lang række afgrænsningsproblemer.
Man kan næsten høre det
på den ikke særlig mundrette beskrivelse af
lovforslagets indhold: »Kriminalisering af udtrykkelig
billigelse af visse strafbare handlinger som led i en
religiøs oplæring«.
Hvornår er der tale om
»billigelse« - og ikke bare om gengivelse af indhold
fra religiøse skrifter?
Hvornår er en billigelse
»udtrykkelig« - og ikke underforstået eller
indirekte?
Hvornår er der tale om
»religiøs oplæring«, og hvornår er
der »bare« tale om religionsundervisning?
I bemærkningerne til lovforslaget
står, at ytringer fremsat som led i »religiøs
oplæring«, i en kirke, et tempel eller en moske eller i
»religiøse blade« kan være strafbare, mens
debatindlæg i »almindelige massemedier« som
hovedregel ikke vil være strafbare, fordi der jo er tale om
»almindelig offentlig debat«.
Så det, sognepræsten siger fra
prædikestolen om søndagen, kan være strafbart.
Men hvis han får trykt sin prædiken som kronik i
Jyllands-Posten om mandagen, så er det »almindelig
offentlig debat«.
Når præsten står på
prædikestolen, er det religiøs oplæring, javel.
Men hvad med, når han efter gudstjenesten holder en lille
tale ved kirkekaffen hjemme i præstegården? Eller
når han i løbet af ugen mødes med
menighedsrådet eller holder oplæg på et
offentligt møde på det lokale bibliotek?
Som det ganske rigtig anføres i
bemærkningerne til lovforslaget, så er ytringsfriheden
ikke absolut i Danmark. Vi har en racismeparagraf, en
blasfemiparagraf og en injurielovgivning.
Men som Advokatrådet rigtigt skriver
i sit høringssvar, begiver regeringen og aftalepartierne sig
med dette lovforslag ud på et nyt område. Man vil
nemlig ikke bare - som i gældende ret - kriminalisere
ytringer, der fremsættes med forsæt til udbredelse.
Nej, det fremgår af bemærkningerne, at det også
kan være strafbart at fremsætte en ytring i en
fortrolig samtale med en person. Det er helt nyt og meget
bemærkelsesværdigt - og nok en ændring, der
fortjener grundigere gennemtygning - f.eks. i et sagkyndigt udvalg,
som Advokatrådet da også foreslår.
Lovforslagets enorme
afgrænsningsproblemer påpeges i en lang række
vægtige høringssvar fra Institut for
Menneskerettigheder, Advokatrådet, tænketanken Justitia
og mange flere. Rigtig mange af høringssvarene opfordrer til
ikke at vedtage lovforslaget eller til at nedsætte et udvalg,
der kan overveje, hvordan man kan lave noget, der er bedre end det,
aftalepartierne og Justitsministeriet præsenterer os for.
Det burde man naturligvis have gjort.
Derefter kunne partierne på et solidt og nøgternt
grundlag - og ikke på baggrund af en oppisket stemning efter
en række tv-udsendelser - forholde sig til, om der var behov
for lovgivning.
Et andet
mindretal i udvalget (IA) vil ved 3. behandling stemme
hverken for eller imod lovforslaget.
Tjóðveldi og
Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for
betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med
medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med
indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets
sammensætning er optrykt i betænkningen.
Peter Skaarup (DF) fmd. Peter Kofod Poulsen (DF) Susanne
Eilersen (DF) Hans Kristian Skibby (DF) Dennis Flydtkjær (DF)
Tilde Bork (DF) Preben Bang Henriksen (V) Jan E. Jørgensen
(V) Britt Bager (V) Jakob Engel-Schmidt (V) Carl Holst (V) Michael
Aastrup Jensen (V) Henrik Dahl (LA) Christina Egelund (LA) Naser
Khader (KF) Simon Kollerup (S) Lars Aslan Rasmussen (S) Mette
Reissmann (S) Mogens Jensen (S) nfmd. Rasmus Prehn (S) Trine Bramsen
(S) Kaare Dybvad (S) Rune Lund (EL) Søren Søndergaard
(EL) Carolina Magdalene Maier (ALT) Sofie Carsten Nielsen (RV)
Zenia Stampe (RV) Lisbeth Bech Poulsen (SF) Aaja Chemnitz Larsen
(IA)
Tjóðveldi og
Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S) | 46 |
Dansk Folkeparti (DF) | 37 |
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 34 |
Enhedslisten (EL) | 14 |
Liberal Alliance (LA) | 13 |
Alternativet (ALT) | 10 |
Radikale Venstre (RV) | 8 |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 7 |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 6 |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 |
Tjóðveldi (T) | 1 |
Javnaðarflokkurin (JF) | 1 |
Uden for folketingsgrupperne (UFG) | 1 |
Bilag 1
Oversigt over
bilag vedrørende L 18
Bilagsnr. | Titel | 1 | Høringsoversigt og
høringssvar, fra justitsministeren | 2 | Henvendelse af 1/11-16 fra Hans-Ole
Bækgaard på vegne af Indre Mission, Luthersk Mission og
Grundtvigsk Forum | 3 | Tidsplan for udvalgets behandling af
lovforslaget | 4 | Henvendelse af 9/11-16 fra Syvende Dags
Adventistkirken | 5 | Rettelse til høringsoversigt, fra
justitsministeren |
|
6 | 1. udkast til betænkning |
|
Oversigt over
spørgsmål og svar vedrørende L 18
Spm.nr. | Titel | 1 | Spm. om, hvorfor man vil bryde med den
tillid, der ligger i tavshedsløftet, jf. Danske Lov 2-5-20,
til justitsministeren, og ministerens svar herpå | 2 | Spm. om, hvordan man påtænker
at foretage den skelnen, som forslagets bemærkninger, om at
der ved udendørsarrangementer kan tænkes en situation,
hvor man går fra et åbent/offentligt arrangement til en
forkyndelsessituation, lægger op til, til justitsministeren,
og ministerens svar herpå | 3 | Spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at
loven ikke fører til en underminering af det lutherske
begreb, hvor enhver døbt er præst og som sådan
forpligtet på at støtte og oplære hinanden, til
justitsministeren, og ministerens svar herpå | 4 | Spm. om overholdelsen af den
europæiske menneskerettighedskonventions artikel 14,
når man kun forbyder religiøse forkyndere at billige
kriminelle handlinger, men ikke politikere og øvrige
meningsdannere, til justitsministeren, og ministerens svar
herpå | 5 | Spm. om, hvorfor det er nødvendigt
at kriminalisere visse ytringer, og hvorfor gældende lovs
kriminalisering af opfordring til kriminelle handlinger ikke er
tilstrækkelig, til justitsministeren, og ministerens svar
herpå | 6 | Spm. om, hvorfor undervisning, der sker i
en religiøs sammenhæng, bør være
særlig strafbar i sammenligning med alle andre former for
undervisning og oplæring, til justitsministeren, og
ministerens svar herpå | 7 | Spm. om, hvordan det sikres, at lovens
udsondring af religiøs undervisning og forkyndelse ikke
fører til en vilkårlig begrænsning af
ytringsfriheden, til justitsministeren, og ministerens svar
herpå | 8 | Spm., om ekstreme ytringer fremsat som led
i religiøs oplæring skaber større risiko for
ekstremisme og radikalisering end ekstreme ytringer fremsat af
f.eks. politikere eller debattører, til justitsministeren,
og ministerens svar herpå | 9 | Spm. om, hvorvidt andre EU-lande har
indført ordninger til begrænsning af ytringsfriheden,
til justitsministeren, og ministerens svar herpå | 10 | Spm. om ministerens kommentar til
henvendelse af 1/11-16 fra Hans-Ole Bækgaard på vegne
af Indre Mission, Luthersk Mission og Grundtvigsk Forum, til
justitsministeren, og ministerens svar herpå | 11 | Spm. om kommentar til henvendelse af
9/11-16 fra Syvende Dags Adventistkirken, til justitsministeren, og
ministerens svar herpå | 12 | Spm., om ministeren kan bekræfte, at
lovforslaget på trods af indsigelser fra Advokatsamfundet,
Institut for Menneskerettigheder m.fl. er på sikker grund i
forhold til grundlovens § 70 og EMRK's artikel 14 i
sammenhæng med artikel 9, til justitsministeren, og
ministerens svar herpå | 13 | Spm., om det vil være omfattet af den
foreslåede kriminalisering, hvis en præst eller imam i
forbindelse med religiøs oplæring læser et
skriftsted op fra Bibelen eller Koranen, som billiger flerkoneri
m.v., til justitsministeren, og ministerens svar herpå | 14 | Spm. om, hvorvidt politisk undervisning og
oplæring i et politisk parti vil være omfattet af
loven, til justitsministeren, og ministerens svar herpå | 15 | Spm. om, hvorvidt det vil være
omfattet af kriminaliseringen, hvis en forkynder eller underviser
efter at have læst et sådant skriftsted op på en
konkret forespørgsel fra en tilhører svarer, at det
oplæste er Guds ord og dermed en eviggyldig sandhed, til
justitsministeren, og ministerens svar herpå | 16 | Spm. om, hvorvidt en præst, der taler
til et politisk grundlovsmøde, vil være omfattet af
lovforslaget, til justitsministeren, og ministerens svar
herpå | 17 | Spm. om, hvorvidt de nye regler betyder, at
en lægmand uden nogen teologisk uddannelse vil kunne
straffes, til justitsministeren, og ministerens svar
herpå | 18 | Spm., om en kristen præst, der efter
den »blotte oplæsning« tilføjer det gamle
hebraiske udtryk for billigelse, »amen«, dermed
billiger og bevæger sig fra det ikkestrafbare til det
strafbare område, til justitsministeren, og ministerens svar
herpå |
|