Efter afstemningen i Folketinget ved 2.
behandling den 29. maj 2017
Forslag
til
Lov om ændring af lov om danskuddannelse
til voksne udlændinge m.fl. og forskellige andre love
(Mere virksomhedsrettet danskuddannelse til
voksne udlændinge, krav om mellemkommunal aftale ved
midlertidig boligplacering af flygtninge i en anden kommune
m.v.)
§ 1
I lov om danskuddannelse til voksne
udlændinge m.fl., jf. lovbekendtgørelse nr. 772 af 10.
juni 2015, som ændret ved § 23 i lov nr. 1871 af 29.
december 2015, § 3 i lov nr. 300 af 22. marts 2016, § 7 i
lov nr. 380 af 27. april 2016 og § 2 i lov 665 af 8. juni
2016, foretages følgende ændringer:
1. §
2 affattes således:
Ȥ 2.
Kommunalbestyrelsen tilbyder danskuddannelse, jf. § 3, til
udlændinge, der er fyldt 18 år og
1) har
opholdstilladelse eller i øvrigt har fast, lovligt ophold i
Danmark og er folkeregistreret i kommunen eller
2) har fast
ophold i medfør af EU-reglerne om ophævelse af
indrejse- og opholdsbegrænsninger i forbindelse med
arbejdskraftens frie bevægelighed, etablering og udveksling
af tjenesteydelser m.v. og har bopæl i kommunen.
Stk. 2.
Udlændinge under 18 år, der i øvrigt opfylder
betingelserne i stk. 1, kan deltage i danskuddannelse, når
kommunalbestyrelsen ikke anser det for muligt eller rimeligt at
henvise dem til andet relevant undervisningstilbud, jf. dog §
2 b.
Stk. 3.
Følgende grupper af danske statsborgere sidestilles med
udlændinge, jf. stk. 1:
1) Herboende
grønlændere og færinger over 18 år, som af
særlige grunde ikke behersker det danske sprog i et
sådant omfang, at de kan fungere i det danske samfund.
2) Danske
statsborgere over 18 år, der på grund af langvarigt
ophold i udlandet ikke behersker det danske sprog i et sådant
omfang, at de kan fungere i det danske samfund, herunder personer,
der er født af danske forældre med bopæl i
udlandet.«
2. I
§ 2 a, stk. 4, ændres
»§ 2, stk. 1 og 5-7,« til: »§ 2 f, stk.
2-4,«.
3. § 2
c ophæves, og i stedet indsættes:
Ȥ 2 c. Ved en
integrationskursist (I-kursist) forstås i denne lov en
flygtning eller en familiesammenført, der henvises til
danskuddannelse som led i et integrationsprogram efter
integrationslovens § 16, herunder
1) en
udlænding med opholdstilladelse efter udlændinge?lovens
§§ 7 eller 8,
2) en
udlænding med opholdstilladelse efter udlændinge?lovens
§ 9, stk. 1, nr. 1,
3) en
udlænding med opholdstilladelse efter
udlændinge??lovens § 9 b,
4) en
udlænding med opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 9 c, stk. 1 eller 2,
eller
5) en
udlænding med opholdstilladelse efter udlændinge?lovens
§ 9 e.
§ 2 d. Ved en
selvforsørgerkursist (S-kursist) forstås i denne lov
en udlænding, der henvises til danskuddannelse som led i et
introduktionsforløb efter integrationslovens § 24 c,
herunder
1) en
udlænding med opholdstilladelse efter udlændinge?lovens
§ 9 a,
2) en
udlænding med opholdstilladelse efter udlændinge?lovens
§ 9 i, jf. dog § 2 b, §§ 9 j-9 l eller 9 p,
3) en
udlænding med opholdstilladelse efter udlændinge?lovens
§ 9 c, stk. 4,
4) en
udlænding med opholdstilladelse efter
udlændinge?lovens § 9 d,
5) en
udlænding med opholdstilladelse efter
udlændinge?lovens § 9 f,
6) en
udlænding med opholdstilladelse efter udlændinge?lovens
§ 9 c, stk. 1, på grund af en familiemæssig
tilknytning til en udlænding, der er omfattet af nr. 3-5,
eller med opholdstilladelse efter udlændingelovens
§§ 9 m eller 9 n,
7) en
udlænding, som uden at være omfattet af nr. 8 har fast,
lovligt ophold her i landet i medfør af
udlændingelovens § 1, eller
8) en
udlænding, som har ophold her i landet i medfør af
EU-reglerne om ophævelse af indrejse- og
opholdsbegrænsninger i forbindelse med arbejdskraftens frie
bevægelighed, etablering og udveksling af tjenesteydelser
m.v.
Stk. 2. Ved en
selvforsørgerkursist (S-kursist) forstås i denne lov
desuden grænsependlere, der tilbydes danskuddannelse i
medfør af § 2 a.
§ 2 e. For I-kursister
omfatter tilbud om danskuddannelse undervisning i op til 5 år
fra det tidspunkt, hvor udlændingen kan påbegynde
danskuddannelsen.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at I-kursister, som ikke har
påbegyndt eller afsluttet danskuddannelsen inden for
uddannelsesperioden, jf. stk. 1, fortsat skal have tilbud om
danskuddannelse.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen tilbyder I-kursister, som på grund af
sygdom, barsel m.v. i en periode ikke har haft mulighed for at
benytte sig af tilbuddet om danskuddannelse, undervisning i en
periode svarende til det tidsrum, hvor de har været
afskåret fra at benytte sig af tilbuddet. Kommunalbestyrelsen
tilbyder endvidere danskuddannelse efter 1. pkt. til
udlændinge, der er eller har været i ustøttet
beskæftigelse på mindst 30 timer om ugen, hvis
udlændingens beskæftigelse og forhold i øvrigt
har indebåret, at udlændingen i en periode ikke har
haft mulighed for at benytte sig af tilbuddet om
danskuddannelse.
Stk. 4.
Udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte
nærmere regler om tilbud om danskuddannelse efter stk. 3.
§ 2 f. For S-kursister
omfatter tilbud om danskuddannelse undervisning i op til 3½
år inden for en 5-årig periode, som regnes fra det
tidspunkt, hvor udlændingen kan påbegynde
danskuddannelsen. Danskuddannelse efter 1. pkt. gives inden for
rammerne af et klippekort, jf. § 6 a.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at S-kursister, som ikke har
påbegyndt eller afsluttet danskuddannelsen inden for
uddannelsesperioden, jf. stk. 1, eller ikke har påbegyndt
eller har opbrugt klippekortet, jf. § 6 a, fortsat skal have
tilbud om danskuddannelse.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen tilbyder danskuddannelse efter § 2 e, stk.
3, til S-kursister, der på grund af alvorlig og langvarig
sygdom i en periode ikke har haft mulighed for at benytte sig af
tilbuddet om danskuddannelse.
Stk. 4.
Udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte
nærmere regler om tilbud om danskuddannelse efter stk.
3.«
4.
Overskriften til kapitel 2 affattes
således:
»Kapitel 2
Danskuddannelsernes struktur, indhold
og tilrettelæggelse«.
5. § 3,
stk. 1, 1. pkt., affattes således:
»Danskuddannelsen skal indeholde
undervisning i dansk sprog og kultur samt arbejdsmarkeds- og
samfundsforhold i Danmark.«
6. I
§ 3, stk. 2, udgår
»efter §§ 2, stk. 2, og § 2 c, stk.
3,«.
7. I
§ 3 indsættes efter stk. 6
som nye stykker:
»Stk. 7.
Danskuddannelsens første og andet modul tilrettelægges
med særlig vægt på opnåelse af mundtlige og
beskæftigelsesrettede sprogkundskaber.
Stk. 8.
Danskuddannelsen kan tilrettelægges med fælles
undervisningsforløb på tværs af de tre
danskuddannelser og på tværs af moduler, når
udbyderen af danskuddannelse skønner det fagligt eller
pædagogisk hensigtsmæssigt.«
Stk. 7-9 bliver herefter stk. 9-11.
8. I
§ 4 indsættes som stk. 3 og 4:
»Stk. 3.
Danskuddannelse for I-kursister udgør gennemsnitligt
maksimalt 15 timer pr. uge beregnet inden for det
igangværende modul.
Stk. 4.
Udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte
nærmere regler om timeloftet, herunder om adgang til at
fravige timeloftet og beregning af loftet.«
9. I
§ 5, stk. 1, udgår »,
jf. dog stk. 3«.
10.
Overalt i loven udgår »eller arbejdsmarkedsrettet
danskundervisning«.
11. § 5,
stk. 3, ophæves.
Stk. 4 bliver herefter stk. 3.
12. § 6,
stk. 4, affattes således:
»Stk. 4.
Udlændinge- og integrationsministeren fører tilsyn med
udbydernes indplacering af udlændinge på
danskuddannelse og modul.«
13. I
§ 6, stk. 6, ændres
»stk. 1-5« til: »stk. 1-3 og 5«.
14.
Efter § 6 indsættes:
Ȥ 6 a. S-kursister
tilbydes danskuddannelse inden for rammerne af et klippekort.
Antallet af klip, som tildeles den enkelte kursist,
fastsættes på baggrund af udbyders indplacering af
kursisten på danskuddannelse og modul, jf. § 6, stk. 3.
Der kan højst tildeles seks klip svarende til 3½
års danskuddannelse.
Stk. 2.
Klippekortet er gyldigt i 5 år fra det tidspunkt, kursisten
kan påbegynde undervisningen. Det første klip
aktiveres samtidig hermed, dog tidligst når kursisten er
indplaceret på danskuddannelse og modul, jf. § 6, stk.
3.
Stk. 3. Et klip
løber frem til afslutningen af klippets gyldighedsperiode,
uanset om kursisten deltager i undervisningen. Et klip
udløber dog, når kursisten består modultesten
for det modul, hvor den pågældende er indplaceret.
Stk. 4.
Når et klip udløber, aktiveres i umiddelbar
forlængelse heraf automatisk et nyt klip, jf. dog stk. 5.
Stk. 5. En
S-kursist har ret til at udskyde starttidspunktet for
danskundervisningen eller holde pause efter en bestået
modultest, hvis kursisten hurtigst muligt og forud for
undervisningens start har oplyst den udbyder af danskuddannelse,
som kursisten er henvist til, herom.
Stk. 6.
Udlændinge- og integrationsministeren fastsætter
nærmere regler om klippekortet, herunder om de enkelte klips
gyldighedsperiode og om fremgangsmåden for at udsætte
starttidspunktet for danskundervisningen eller holde pause efter en
bestået modultest.«
15. I
§ 8 udgår »og
2«.
16.
Overalt i loven udgår »og arbejdsmarkedsrettet
danskundervisning«.
17. To
steder i § 10, stk. 2, udgår
»arbejdsmarkedsrettet danskundervisning eller«.
18. I
§ 10 indsættes efter stk. 4
som nyt stykke:
»Stk. 5.
Når en gældende driftsaftale, jf. stk. 1, nr. 2-4,
udløber, skal kommunalbestyrelsen sende opgaven i udbud, jf.
udbudsloven, medmindre kommunalbestyrelsen selv udbyder
danskuddannelsen, jf. stk. 1, nr. 1.«
Stk. 5 bliver herefter stk. 6.
19. I
§ 13, stk. 1, udgår »,
jf. dog § 15«.
20. I
§ 13 indsættes efter stk. 4
som nyt stykke:
»Stk. 5.
Kommunalbestyrelsen og udbyderen af danskuddannelse, jf. § 10,
stk. 2-4, kan aftale differentierede modultakster, herunder for
undervisning, der finder sted på en virksomhed eller en
uddannelsesinstitution.«
Stk. 5 bliver herefter stk. 6.
21. § 13,
stk. 6, ophæves.
22. I
§ 14, stk. 2, ændres
»stk. 4« til: »stk. 3«.
23. I
§ 14 indsættes som stk. 4-6:
»Stk. 4.
Udbydere af danskuddannelse opkræver S-kursister et depositum
på 1.250 kr., når kursisten henvises til et modul
på danskuddannelsen, jf. § 6, stk. 1. 1. pkt. finder dog
ikke anvendelse for udlændinge med opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 9 j.
Stk. 5.
Kursisten kan få depositummet tilbagebetalt, når
kursisten har afsluttet det modul, kursisten er henvist til.
Stk. 6.
Udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte
nærmere regler om depositum efter stk. 4 og 5, herunder om
opkrævning og tilbagebetaling.«
24. §
15 ophæves.
25. § 18,
stk. 2, affattes således:
»Stk. 2.
Kommunalbestyrelserne kan uden forudgående samtykke fra den,
som oplysningen vedrører, indhente de oplysninger fra
udbyderne, der er nødvendige for at varetage deres opgaver
efter denne lov. Udbyderne kan uden forudgående samtykke fra
den, som oplysningen vedrører, indhente de oplysninger fra
en anden udbyder, der er nødvendige for at varetage deres
opgaver efter denne lov.«
26. I
§ 18, stk. 3, indsættes
efter »kursisternes«: »og
prøvedeltagernes«.
27. I
§ 18 a, stk. 1, ændres
»§ 2, stk. 5« til: »§ 2 e, stk.
3«.
28.
Efter § 19 indsættes:
Ȥ 19 a.
Kommunalbestyrelserne i hver region indgår mindst hvert
fjerde år en rammeaftale om samarbejde og koordinering af
tilbud om danskuddannelse til voksne udlændinge efter denne
lov inden for regionen.
Stk. 2.
Rammeaftalen skal offentliggøres og sendes til Styrelsen for
International Rekruttering og Integration.
Stk. 3.
Udlændinge- og Integrationsministeriet fastsætter
nærmere regler om rammeaftalerne, herunder om krav til
aftalernes indhold og om tidsfrister for indgåelse af
aftalerne.«
§ 2
I integrationsloven jf.
lovbekendtgørelse nr. 1094 af 7. oktober 2014, som
ændret bl.a. ved § 3 i lov nr. 1000 af 30. august 2015,
§ 4 i lov nr. 296 af 22. marts 2016, § 2 i lov nr. 300 af
22. marts 2016 og § 2 i lov nr. 380 af 27. april 2016 og
senest ved § 1 i lov nr. 665 af 8. juni 2016, foretages
følgende ændringer:
1. I
§ 12, stk. 6, indsættes som
3. pkt.:
»Indkvartering på midlertidige
opholdssteder kan alene ske i en anden kommune, såfremt der
foreligger en aftale herom mellem den ansvarlige kommunalbestyrelse
og kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor opholdsstedet er
beliggende.«
2. § 21,
stk. 1, 2. pkt., ophæves.
3. I
§ 21 indsættes som stk. 3 og 4:
»Stk. 3.
Tilbud om danskuddannelse kan som led i integrationsprogrammet have
en varighed på op til 5 år fra det tidspunkt, hvor
udlændingen kan påbegynde danskuddannelsen, og kan
maksimalt udgøre gennemsnitligt 15 timer om ugen, jf. §
4, stk. 3, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge
m.fl.
Stk. 4.
Kommunalbestyrelsen kan fravige timeloftet efter stk. 3 efter de
regler, som udlændinge- og integrationsministeren
fastsætter herom i medfør af § 4, stk. 4, i lov
om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.«
4. § 24
d affattes således:
Ȥ 24 d.
Kommunalbestyrelsen skal inden 1 måned efter at have
overtaget ansvaret for en udlænding omfattet af § 24 c
henvise den pågældende til danskuddannelse i henhold
til lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Tilbud
om danskuddannelse kan som led i introduktionsforløbet have
en varighed på op til 5 år fra det tidspunkt, hvor
udlændingen kan påbegynde danskuddannelsen. § 21,
stk. 2, finder tilsvarende anvendelse for udlændinge, der
får tilbudt et introduktionsforløb.«
5. I
§ 45, stk. 4, 2. pkt.,
ændres »73.000 kr.« til: »36.053
kr.«
6. § 45, stk.
5, affattes således:
»Stk. 5.
Staten refunderer i introduktionsperioden, jf. § 24 c, stk. 4,
50 pct. af kommunalbestyrelsens udgifter til
beskæftigelsesrettede tilbud efter §§ 23 a og 23 b,
som gives som led i et introduktionsforløb, jf. § 24 c,
stk. 2, nr. 2, jf. § 24 f, og til støtte ydet til en
virksomhed, der etablerer en vejlederfunktion, jf. § 24
g.«
§ 3
I lov om kommunal udligning og generelle
tilskud til kommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 329 af 24.
marts 2017, som ændret ved lov nr. 431 af 3. maj 2017,
foretages følgende ændring:
1. I
§ 14, stk. 2, nr. 5,
indsættes efter »integrationslovens kapitel
4-5,«: »kommunale indtægter i form af
grundtilskud og tilskud til uledsagede mindreårige flygtninge
efter integrati?onslovens kapitel 9,«.
§ 4
Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. juli 2017, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Lovens § 1,
nr. 2, 14, 19 og 24, § 2, nr. 5 og 6, og § 3, nr. 1, og
§ 2 f i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge
m.fl. som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3, træder i
kraft den 1. januar 2018.
§ 5
Stk. 1.
Udlændinge, som på tidspunktet for lovens
ikrafttræden er indplaceret på et modul, i
overensstemmelse med fagbeskrivelserne i bilag 1 til
bekendtgørelse nr. 981 af 28. juni 2016 om danskuddannelse
til voksne udlændinge m.fl. udstedt i medfør af den
hidtil gældende § 3, stk. 9, i lov om danskuddannelse
til voksne udlændinge m.fl.
Stk. 2. Følgende
S-kursister har ret til danskuddannelse, i op til 3 år efter
at den pågældende første gang kunne
påbegynde danskuddannelsen, jf. dog stk. 3 og 4:
1) S-kursister,
som på tidspunktet for lovens ikrafttræden deltager i
en danskuddannelse.
2) S-kursister,
som i perioden fra lovens ikrafttræden og frem til den 1.
januar 2018 henvises til en danskuddannelse.
3) S-kursister,
som på tidspunktet for lovens ikrafttræden modtager
tilbud om 250 timers arbejdsmarkedsrettet danskundervisning i
højst 1 år og 6 måneder, og som i forbindelse
med lovens ikrafttræden indplaceres på en
danskuddannelse.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen tilbyder S-kursister, jf. stk. 2, som på
grund af sygdom, barsel m.v. i en periode ikke har haft mulighed
for at benytte sig af tilbuddet om danskuddannelse, undervisning i
en periode svarende til det tidsrum, hvor de har været
afskåret fra at benytte sig af tilbuddet. Kommunalbestyrelsen
tilbyder endvidere danskuddannelse efter 1. pkt. til
udlændinge, der er eller har været i ustøttet
beskæftigelse på mindst 30 timer om ugen, hvis
udlændingens beskæftigelse og forhold i øvrigt
har indebåret, at udlændingen i en periode ikke har
haft mulighed for at benytte sig af tilbuddet om
danskuddannelse.
Stk. 4.
Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at S-kursister, jf. stk. 2, som
ikke har påbegyndt eller afsluttet danskuddannelsen inden for
uddannelsesperioden, fortsat skal have tilbud om
danskuddannelse.
Stk. 5. For S-kursister,
som den 1. januar 2018 har påbegyndt en danskuddannelse,
finder § 1, nr. 2, § 2 f i lov om danskuddannelse til
voksne udlændinge m.fl. som affattet ved § 1, nr. 3, og
§ 1, nr. 14 anvendelse ved henvisning til et nyt modul.
Stk. 6. For flygtninge,
som kommunen har anvist et midlertidigt opholdssted i en anden
kommune inden den 1. juli 2017, har § 2, nr. 1, virkning fra
og med den 1. januar 2018.
§ 6
Loven gælder ikke for Færøerne
og Grønland.