Fremsat den 29. marts 2017 af erhvervsministeren (Brian Mikkelsen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber og lov om forsikringsformidling

(Mulighed for skadesforsikringsselskaber i EU/EØS at tilslutte sig Garantifonden for skadesforsikringsselskaber og nye informationsforpligtelser for forsikringsagenter m.fl. ved markedsføring og salg af skadesforsikringsaftaler)

§ 1

I lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber, jf. lovbekendtgørelse nr. 419 af 1. maj 2007, som ændret ved § 15 i lov nr. 1556 af 21. december 2010, § 50 i lov nr. 1231 af 18. december 2012 og § 1 i lov nr. 1505 af 8. december 2016, foretages følgende ændringer:

1. I § 1 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Fonden skal endvidere yde dækning i henhold til § 5, når et skadesforsikringsselskab nævnt i § 2 a, som har tilsluttet sig Fonden, bliver erklæret konkurs.«

2. I § 2 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Fonden dækker endvidere den virksomhed, som de forsikringsselskaber, der er nævnt i § 2 a, har i Danmark.«

3. Efter § 2 indsættes i kapitel 1:

»§ 2 a. Direkte tegnende skadesforsikringsselskaber med hjemsted i andre lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, som via filial eller grænseoverskridende tjenesteydelsesvirksomhed tegner forbrugerforsikringer i Danmark, kan tilslutte sig Fonden.«

4. I § 3, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:

»Endvidere skal de forsikringsselskaber, der er nævnt i § 2 a, som har tilsluttet sig Fonden, yde bidrag til Fonden.«

5. I § 3, stk. 8, indsættes som 2. pkt.:

»1. pkt. finder tilsvarende anvendelse for det engangsbidrag, som et forsikringsselskab skal betale til Fonden efter § 4 a, stk. 2.«

6. I § 3 a indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Fonden afholder udgifterne til en advokatredegørelse om muligheden for at gøre ansvar gældende over for den tidligere ledelse i Gable Insurance AG, den tidligere ledelse i Husejernes Forsikring Assurance Agentur ApS, deres samarbejdspartnere i distributionen af forsikringer og andre rådgivere.«

7. I § 4 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. En forsikringstager kan med øjeblikkeligt varsel opsige en forsikringsaftale i et forsikringsselskab nævnt i § 2 a, hvis Finanstilsynet udelukker forsikringsselskabet fra Fonden i medfør af § 14, stk. 3. Forsikringsselskabet må ved en opsigelse efter 1. pkt. ikke opkræve et gebyr hos forsikringstageren.«

8. Efter § 4 indsættes i kapitel 2:

»§ 4 a. Hvert nyt medlem af Fonden yder et engangsbidrag til Fonden, jf. stk. 2 og 3. Ved fastsættelse af engangsbidraget kan der ske modregning, såfremt forsikringsselskabet tidligere, eventuelt gennem andre forsikringsselskaber, har været omfattet af lovens bidragspligt, jf. § 3, stk. 3. Engangsbidraget til Fonden kan ikke være mindre end 100.000 kr.

Stk. 2. Forsikringsselskaber nævnt i § 1, stk. 2, yder et engangsbidrag på 50 kr. pr. police inden for forbrugerforsikringer, som forsikringsselskabet har tegnet i Danmark eller via filial eller grænseoverskridende tjenesteydelsesvirksomhed i Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, og som er i kraft på tidspunktet for indtræden i Fonden, jf. dog § 3, stk. 8, 2. pkt.

Stk. 3. Forsikringsselskaber nævnt i § 2 a yder et engangsbidrag på 50 kr. pr. police inden for forbrugerforsikringer, som forsikringsselskabet har tegnet i Danmark, og som er i kraft på tidspunktet for indtræden i Fonden. Et sådant forsikringsselskab anses for at have tilsluttet sig Fonden fra det tidspunkt, hvor Fonden har modtaget betaling af engangsbidraget fra selskabet.

Stk. 4. De forsikringsselskaber, der er nævnt i stk. 2 og 3, skal i forbindelse med indbetaling af engangsbidraget til Fonden indsende en erklæring fra en statsautoriseret eller registreret revisor til Fonden om, at engangsbidraget er korrekt beregnet. Uanset 1. pkt. kan et forsikringsselskab, der alene skal betale et engangsbidrag på 100.000 kr., jf. stk. 1, indsende en erklæring fra forsikringsselskabets ansvarlige ledelse til Fonden om, at engangsbidraget er korrekt beregnet.

Stk. 5. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om forsikringsselskabernes engangsbidrag til Fonden og om, hvilke typer af forsikringer der er omfattet af bidragspligten.«

9. I § 5, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:

»Er forsikringsselskabet omfattet af § 2 a, beregnes fristen på 4 uger fra det tidspunkt, hvor Fonden har givet meddelelse til fordringshaverne efter § 8, stk. 3, om forsikringsselskabets konkurs.«

10. I § 8 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Fonden giver meddelelse til fordringshaverne, der indeholder de oplysninger, som fremgår af stk. 2, når meddelelsen vedrører et forsikringsselskab nævnt i § 2 a.«

11. I § 14 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. Finanstilsynet kan udelukke et forsikringsselskab nævnt i § 2 a fra Fonden, hvis forsikringsselskabet ikke overholder lovens regler, regler udstedt i medfør af loven eller bestemmelser i Fondens vedtægter. Forsikringsselskabet skal straks efter modtagelsen af en afgørelse efter 1. pkt. give hver enkelt forsikringstager i Danmark, der har tegnet en forbrugerforsikring i det pågældende forsikringsselskab, skriftlige oplysninger om, hvilke konsekvenser afgørelsen har for forsikringstageren og de sikrede. Oplysningerne efter 2. pkt. skal være let forståelige og skal affattes på dansk.«

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.

12. I § 14, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »stk. 3« til: »stk. 4«, og »garantifonden« ændres til: »Fonden«.

13. Efter § 14 indsættes i kapitel 7:

»§ 14 a. Et forsikringsselskab nævnt i § 2 a, der har tilsluttet sig Fonden, kan beslutte at udtræde af Fonden. En beslutning efter 1. pkt. skal meddeles Fonden skriftligt senest 12 måneder før, udtrædelsen skal have virkning.

Stk. 2. Et forsikringsselskab, der vælger at udtræde af Fonden efter stk. 1, skal senest 12 måneder inden udtrædelsen give hver enkelt forsikringstager i Danmark, der har tegnet en forbrugerforsikring i det pågældende forsikringsselskab, skriftlige oplysninger om, hvilke konsekvenser forsikringsselskabets fravalg har for forsikringstageren og de sikrede. Oplysningerne efter 1. pkt. skal være let forståelige og skal affattes på dansk.

Stk. 3. Fonden tilbagebetaler ikke bidrag, som forsikringsselskabet har indbetalt til Fonden efter §§ 3 og 4 a. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse, hvis Finanstilsynet udelukker forsikringsselskabet fra Fonden i medfør af § 14, stk. 3.«

14. Efter § 17 indsættes i kapitel 10:

»§ 17 a. Afgørelser, hvorefter Finanstilsynet udelukker et forsikringsselskab nævnt i § 2 a fra Fonden, jf. § 14, stk. 3, 1. pkt., kan af forsikringsselskabet indbringes for Erhvervsankenævnet senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt forsikringsselskabet.«

15. § 20 ophæves.

§ 2

I lov om forsikringsformidling, jf. lovbekendtgørelse nr. 1065 af 22. august 2013, som ændret ved § 10 i lov nr. 268 af 25. marts 2014, § 11 i lov nr. 403 af 28. april 2014, § 10 i lov nr. 532 af 29. april 2015 og § 6 i lov nr. 1549 af 13. december 2016, foretages følgende ændringer:

1. Efter § 32 indsættes:

»§ 32 a. Forsikringsagentvirksomheder og administrationsselskaber skal i forbindelse med markedsføring af en skadesforsikringsaftale oplyse,

1) i hvilket forsikringsselskab forsikringen tegnes,

2) forsikringsselskabets hjemland, og

3) om forsikringsselskabet er omfattet af en garantiordning, der dækker kundens krav i tilfælde af forsikringsselskabets konkurs, og navnet på denne garantiordning.

Stk. 2. Forsikringsagentvirksomheder og administrationsselskaber skal på deres hjemmesider oplyse på dansk,

1) om en skadesforsikringsaftale er omfattet af en garantiordning og indholdet af denne garantiordning, jf. stk. 1, nr. 3, og

2) forsikringsselskabets navn og adresse.

Stk. 3. Har en forsikringsagentvirksomhed eller et administrationsselskab ikke en hjemmeside, skal de oplysninger, der er nævnt i stk. 2, gives i forbindelse med markedsføring af en skadesforsikringsaftale, jf. stk. 1.«

2. I § 34, stk. 1, indsættes efter nr. 2 som nye numre:

»3) om navn og adresse på det forsikringsselskab, hvori forsikringen tegnes,

4) om, hvorvidt forsikringsselskabet, når der er tale om en skadesforsikringsaftale, er omfattet af en garantiordning, der dækker kundens krav i tilfælde af selskabets konkurs, og navnet på denne garantiordning,«.«

Nr. 3-6 bliver herefter nr. 5-8.

3. I § 40, stk. 1, indsættes efter »oplysningsforpligtelserne i«: »§ 32 a,«.

4. I § 41 ændres »§ 34« til: »§§ 32 a og 34«.

§ 3

Loven træder i kraft den 1. juli 2017.

§ 4

Loven gælder ikke for Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvist i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

Den 19. november 2016 blev det liechtensteinske skadesforsikringsselskab Gable Insurance AG erklæret konkurs. Gable Insurance AG har siden 2013 tegnet forsikringer i Danmark gennem Husejernes Forsikring Assurance Agentur ApS. Ved konkursen stod selskabets forsikringstagere og sikrede i Danmark uden forsikringsdækning. Herudover stod en række af selskabets forsikringstagere, sikrede og tredjemænd i Danmark med udækkede krav. Kravene kunne alene rettes mod konkursboet og eventuelle genforsikringsselskaber, da Gable Insurance AG ikke er dækket af Garantifonden for skadesforsikringsselskaber (Fonden) eller en lignende ordning i Liechtenstein.

Der er ikke i dag i EU en forpligtelse til at etablere ordninger, der kan håndtere krav fra forsikringstagere og sikrede i tilfælde af et skadesforsikringsselskabs konkurs. Det er ikke alle lande i EU, der har etableret en garantiordning i lighed med den danske, der træder til, hvis et skadesforsikringsselskab går konkurs.

Som reaktion på Gable Insurance AG's konkurs indgik regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) den 1. december 2016 en politisk aftale med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti, som efterfølgende blev tiltrådt af Enhedslisten og Alternativet, der skulle sikre danske forsikringstagere og sikrede i Gable Insurance AG rimelige vilkår i forbindelse med håndtering af skader. Aftalen blev delvist udmøntet ved lov nr. 1505 af 8. december 2016, hvor Fondens dækningsområde udvides til at omfatte udækkede krav fra danske forsikringstagere m.fl. i Gable Insurance AG.

Den politiske aftale indeholder en række yderligere initiativer, der skal bidrage til at sikre, at en tilsvarende situation ikke opstår i fremtiden. Partierne bag aftalen er således enige om, at det bl.a. skal gøres muligt for skadesforsikringsselskaber med hjemsted i andre lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, der via filial eller grænseoverskridende tjenesteydelsesvirksomhed tegner forbrugerforsikringer på det danske marked, at tilslutte sig Fonden. Det er det udenlandske skadesforsikringsselskabs virksomhed i Danmark, som Fonden vil skulle dække. De skadesforsikringsselskaber, der vælger at benytte sig af muligheden og tilslutter sig Fonden, vil skulle betale et engangsbidrag til Fonden i lighed med danske skadesforsikringsselskaber. Herudover vil de pågældende skadesforsikringsselskaber i lighed med de danske skadesforsikringsselskaber være forpligtet til at yde løbende bidrag til Fonden med henblik på at sikre Fonden en hensigtsmæssig formue.

I foråret 2018 vil der blive gjort status over, hvor mange udenlandske forsikringsselskaber, der har valgt at tilslutte sig Fonden.

Partierne bag aftalen er endvidere enige om, at markedsføringsreglerne og god skik-reglerne på skadesforsikringsområdet skal strammes. Der skal bl.a. stilles krav om, at forsikringsagenter m.fl. i forbindelse med markedsføring og salg af skadesforsikringsaftaler på det danske marked skal oplyse om, i hvilket forsikringsselskab forsikringen tegnes, om forsikringsselskabet er omfattet af en garantiordning, der dækker forsikringstagerens krav i tilfælde af forsikringsselskabets konkurs, og navnet på denne garantiordning.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Mulighed for skadesforsikringsselskaber i EU/EØS at tilslutte sig Garantifonden for skadesforsikringsselskaber

2.1.1. Gældende ret

Fonden yder dækning, når et direkte tegnende skadesforsikringsselskab, der har fået Finanstilsynets tilladelse til at drive forsikringsvirksomhed, går konkurs, jf. § 1, stk. 2, i lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber. Dette omfatter skadesforsikringsselskaber med hjemsted i Danmark samt filialer i Danmark af skadesforsikringsselskaber med hjemsted i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område.

De skadesforsikringsselskaber, der er omfattet af Fondens dækningsområde, skal være medlem af og yde bidrag til Fonden, jf. § 3, stk. 1, i lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber. Det er Finanstilsynet, der i medfør af § 3, stk. 6, i lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber, fastsætter de nærmere regler om skadesforsikringsselskabernes bidrag til Fonden, herunder hvilke typer af forsikringer der er omfattet af bidragspligten.

Fonden yder ikke dækning, når et skadesforsikringsselskab med hjemsted i et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, der via filial eller grænseoverskridende tjenesteydelsesvirksomhed driver forsikringsvirksomhed i Danmark, går konkurs. Det er i dag ikke muligt for disse skadesforsikringsselskaber at tilslutte sig Fonden.

2.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Dækning af forsikringstageres og sikredes krav ved et skadesforsikringsselskabs konkurs er ikke særskilt reguleret i EU-retten. Der er således ikke i EU på skadesforsikringsområdet et krav om en national garantiordning, som svarer til den, der findes for indskydere og investorer, jf. lov om en indskyder- og investorgarantiordning. Forsikringstagere og sikrede i EU er som følge heraf dækket forskelligt i tilfælde af et skadesforsikringsselskabs konkurs. I de lande, hvor der er etableret et garantiordning i lighed med den danske garantiordning for skadesforsikringsselskaber, vil udækkede krav kunne gøres gældende over for garantiordningen i henhold til dennes regler. I de lande, hvor der ikke er etableret en sådan ordning, vil forsikringstagere og sikrede i udgangspunktet være nødsaget til at anmelde eventuelle udækkede krav i konkursboet for det pågældende skadesforsikringsselskab eller hos eventuelle genforsikringsselskaber for skadesforsikringsselskabet.

Med Fonden er der etableret en ordning i Danmark, der sikrer forsikringstagere og sikrede i skadesforsikringsselskaber, der har fået Finanstilsynets tilladelse til at drive forsikringsvirksomhed, en betryggende retsstilling i tilfælde af et skadesforsikringsselskabs konkurs. Fonden dækker dog ikke de skadesforsikringsselskaber, der har hjemsted i andre lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, og som via filial eller grænseoverskridende tjenesteydelsesvirksomhed tegner forbrugerforsikringer på det danske marked. Årsagen hertil er, at Finanstilsynet efter EU-reglerne ikke fører tilsyn med sådanne forsikringsselskaber. Det er overladt til hjemlandets tilsynsmyndigheder.

På trods af at Finanstilsynet ikke fører tilsyn med skadesforsikringsselskaber med hjemsted i andre lande inden for Den Europæiske Union og lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, vurderes det hensigtsmæssigt at give selskaberne mulighed for at tilslutte sig Fonden for så vidt angår de forbrugerforsikringer, som selskaberne tegner på det danske marked. Dette kan bidrage til at afbøde virkningen ved fremtidige situationer som den, der er opstået ved Gable Insurance AG's konkurs. På nuværende tidspunkt foreslås der ikke indført et krav om tvungent medlemskab af Fonden, hvis skadesforsikringsselskaber med hjemsted i andre lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, ønsker at tegne forbrugerforsikringer på det danske marked. Det skyldes de skærpede oplysningsforpligtelser, der foreslås indført med dette lovforslag. Med forslaget får forsikringstagere specifikke oplysninger om, i hvilket selskab en forsikring tegnes, og om forsikringen er omfattet af en garantiordning. Der vil i foråret 2018 blive gjort status over, hvor mange udenlandske forsikringsselskaber der har valgt at tilslutte sig Fonden.

Endelig bør der fastsættes et engangsbidrag, der skal betales til Fonden af alle nye medlemmer i Fonden. Engangsbidraget gør, at Fondens formue stiger i takt med, at Fonden får nye medlemmer og dermed øger sin risiko for potentielle tab.

2.1.3. Lovforslagets indhold

Med lovforslaget foreslås der etableret en ordning, hvorefter direkte tegnende skadesforsikringsselskaber med hjemsted i andre lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, som via filial eller grænseoverskridende tjenesteydelsesvirksomhed tegner forbrugerforsikringer på det danske marked, kan tilslutte sig Fonden. Der er tale om en frivillig ordning, og det forslås derfor, at de pågældende skadesforsikringsselskaber efterfølgende også skal kunne udtræde af Fonden.

Det foreslås, at hvert nyt medlem af Fonden yder et engangsbidrag til Fonden. Engangsbidraget skal betales af forsikringsselskaber, der bliver medlem af Fonden efter lovens ikrafttræden. Det foreslås, at engangsbidraget fastsættes til 50 kr. pr. police inden for forbrugerforsikringer, som er i kraft på tidspunktet for skadesforsikringsselskabets indtræden i Fonden. Det foreslås, at der ved fastsættelsen af engangsbidraget kan ske modregning, hvis et forsikringsselskab tidligere, eventuelt gennem andre forsikringsselskaber, har været omfattet af lovens pligt til at yde bidrag til Fonden. Samtidig foreslås det, at engangsbidraget ikke kan være mindre end 100.000 kr. Den nærmere afgrænsning af, hvilke typer af forsikringer engangsbidraget skal beregnes på grundlag af, foreslås fastsat af Finanstilsynet. Endelig foreslås det, at Fonden ikke tilbagebetaler indbetalte bidrag, hvis et skadesforsikringsselskab med hjemsted i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, der har tilsluttet sig Fonden, på et senere tidspunkt vælger at udtræde af Fonden eller bliver udelukket herfra.

Herudover foreslås der gennemført en række mindre ændringer til lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber, der skal tage højde for de særlige forhold, der gør sig gældende, hvis et skadesforsikringsselskab med hjemsted i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, der har tilsluttet sig Fonden, går konkurs. I et sådant tilfælde vil der bl.a. ikke være en kurator i Danmark, der vil kunne give meddelelse om forsikringsselskabets konkurs til fordringshaverne. Det foreslås i den forbindelse, at det er Fonden, der giver meddelelse til fordringshaverne om forsikringsselskabets konkurs, herunder hvordan der sker anmeldelse af krav til Fonden.

Endelig indføres der hjemmel til, at Fonden kan afholde udgifterne til en advokatredegørelse om muligheden for at gøre ansvar gældende over for den tidligere ledelse i Gable Insurance AG, den tidligere ledelse i Husejernes Forsikring Assurance Agentur ApS, deres samarbejdspartnere i distributionen af forsikringer og andre rådgivere. Denne ændring udspringer af ændringen ved lov nr. 1505 af 8. december 2016, hvorved Fondens dækningsområde blev udvidet til at omfatte udækkede krav fra danske forsikringstagere m.fl. i Gable Insurance AG i forbindelse med Gable Insurance AG's konkurs.

2.2. Nye informationsforpligtelser for forsikringsagenter m.fl. i forbindelse med markedsføring og salg af skadesforsikringsaftaler

2.2.1. Gældende ret

Der findes i dag ikke krav i lovgivningen om, at forsikringsagentvirksomheder, administrationsselskaber, underagentvirksomheder og forsikringsdistributørvirksomheder i deres markedsføring af en konkret skadesforsikringsaftale eller i forbindelse med indgåelsen af en forsikringsaftale skal give oplysning om, i hvilket forsikringsselskab en skadesforsikringsaftale vil blive tegnet, og om forsikringsselskabet er omfattet af en garantiordning, herunder om indholdet af denne garantiordning.

2.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser

I den politiske aftale, der blev indgået den 1. december 2016 mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti, som efterfølgende blev tiltrådt af Enhedslisten og Alternativet, for at sikre danske forsikringstagere i Gable Insurance AG rimelige vilkår i forbindelse med håndtering af skader, blev det besluttet, at markedsføringsreglerne og god skik-reglerne på forsikringsområdet bør strammes.

Det er vigtigt at sikre, at forbrugerne, når de indgår aftaler om skadesforsikringer med forsikringsagenter, er klar over, i hvilket selskab disse forsikringer tegnes, forsikringsselskabets hjemland og om forsikringen er omfattet af en garantiordning.

2.2.3. Lovforslagets indhold

Det foreslås, at lov om forsikringsformidling ændres, så forsikringsagentvirksomheder, administrationsselskaber, underagentvirksomheder og forsikringsdistributionsvirksomheder i forbindelse med markedsføring af en skadesforsikringsaftale skal oplyse, i hvilket forsikringsselskab forsikringen tegnes, forsikringsselskabets hjemland, om forsikringsselskabet er omfattet af en garantiordning, der dækker kundens krav i tilfælde af forsikringsselskabets konkurs, og navnet på denne garantiordning. Oplysningerne skal gives til kunden senest samtidig med indgåelsen af en konkret forsikringsaftale. Disse virksomheder skal endelig på deres hjemmeside oplyse om omfanget af en garantiordning. Hvis virksomhederne ikke har en hjemmeside, skal oplysningerne gives i forbindelse med markedsføring.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Fonden vurderes at være en statslig institution (en selvejende institution inden for den statslige forvaltning).

Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner.

Forslaget om, at Fonden skal give meddelelse om et forsikringsselskabs konkurs til fordringshaverne, når forsikringsselskabet er et forsikringsselskab med hjemsted i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, der har tilsluttet sig Fonden, har negative administrative konsekvenser for Fonden.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Forslaget om, at nye medlemmer af Fonden skal yde et engangsbidrag til Fonden på minimum 100.000 kr., har negative økonomiske konsekvenser for de omfattede skadesforsikringsselskaber. Herudover er et medlemskab af Fonden forbundet med løbende udgifter i det omfang, der skal ydes bidrag til Fonden.

Engangsbidraget i den foreslåede § 4 a får betydning for nyetablerede danske skadesforsikringsselskaber. Da disse selskaber på etableringstidspunktet ikke har tegnet forsikringer, vil omkostning pr. enhed være 100.000 kr. (det foreslåede minimumsbeløb). Der etableres typisk ganske få nye skadesforsikringsselskaber i Danmark. Omkostningerne forventes derfor at være begrænsede.

Det foreslåede engangsbidrag får endvidere betydning for de udenlandske skadesforsikringsselskaber, der tilslutter sig Fonden. Størrelsen af engangsbidraget afhænger bl.a. af, om det pågældende forsikringsselskab allerede tegner forbrugerforsikringer på det danske marked, arten og omfanget af forsikringsselskabets virksomhed i Danmark, og om forsikringsselskabet tidligere har bidraget til Fonden via andre forsikringsselskaber.

Det er ikke på nuværende tidspunkt kendt, hvor mange udenlandske direkte tegnende skadesforsikringsselskaber, der ønsker at tilslutte sig Fonden. Finanstilsynet har alene modtaget tilkendegivelse fra ét selskab, som udtrykker interesse for at tilslutte sig Fonden. Engangsbidraget for et forsikringsselskab, som måtte tilslutte sig Fonden, forventes ikke at overstige 10 mio. kr. i det omfang, der kan ske modregning i tidligere indbetalte bidrag til Fonden via andre forsikringsselskaber. Det kan dog ikke udelukkes, at det foreslåede engangsbidrag kan overstige 10 mio. kr. for det enkelte selskab, hvis et forsikringsselskab allerede tegner forbrugerforsikringer på det danske marked, forsikringsselskabets virksomhed i Danmark antager et vist omfang, og at det ikke samtidig er muligt at foretage modregning i engangsbidraget, fordi der ikke tidligere er ydet bidrag til Fonden via andre forsikringsselskaber.

Hvis flere udenlandske direkte tegnende skadesforsikringsselskaber vælger at tilslutte sig Fonden, vil det samlede engangsbidrag for disse muligvis overstige 10 mio. kr. Dette kan dog ikke vurderes nærmere på nuværende tidspunkt, da størrelsen af engangsbidraget som nævnt afhænger af en række faktorer.

Medlemskab af Fonden er forbundet med løbende udgifter i det omfang, der skal ydes bidrag til Fonden. De løbende udgifter til disse bidrag for nye selskaber, der ikke tidligere har været medlem, skønnes at være under 10 mio. kr. årligt, og de kvantificeres derfor ikke nærmere.

Forslaget har både administrative omstillingsomkostninger og løbende administrative konsekvenser.

Kravene i forslaget om nye informationsforpligtelser for forsikringsagenter m.fl. i forbindelse med markedsføring og salg af skadesforsikringsaftaler vil have administrative omstillingsomkostninger, idet de omfattede virksomheder vil skulle opdatere deres markedsføringsmateriale, deres hjemmeside samt deres standardpolicer.

Omstillingsomkostningerne vurderes ikke at overstige bagatelgrænsen, og de vil derfor ikke blive kvantificeret nærmere.

Det foreslåede krav om, at forsikringsselskabet skal indsende en revisorerklæring til Fonden om, at engangsbidraget er korrekt beregnet, har negative administrative konsekvenser for selskaberne.

Endvidere har de nævnte nye informationsforpligtelser for forsikringsagenter m.fl. i forbindelse med markedsføring og salg af skadesforsikringsaftaler løbende negative administrative konsekvenser for erhvervslivet. Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER) har haft forslaget i høring. TER vurderer, at lovforslaget medfører administrative konsekvenser under 4 mio. kr. årligt. De bliver derfor ikke kvantificeret yderligere.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

8. Høring

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 27. januar 2017 til den 22. februar 2017 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet, Andelskassen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES), Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), Arbejdsskadestyrelsen, Børsmæglerforeningen, Danish Venture Capital and Private Equity Association, Danmarks Grundforskningsfond, Danmarks Nationalbank, Danmarks Rederiforening, Danmarks Skibskredit A/S, Dansk Aktionærforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Danske Advokater, Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening, Dansk Ejendomsmæglerforening, Danske Maritime, Danske Regioner, Dansk Erhverv, Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring (DFIM), Dansk Industri, Dansk Investor Relations Forening - DIRF, Dansk Kredit Råd, Dansk Metal, Dansk Pantebrevsforening, Den Danske Aktuarforening, Den Danske Dommerforening, Den Danske Finansanalytikerforening, Den danske Fondsmæglerforening, Ejendomsforeningen, Energi og Olieforum, FDFA - Foreningen af Danske Forsikringsmæglere og ForsikringsAgenturer, FDIH - Foreningen for Distance- og Internethandel, Finans og Leasing, Finansforbundet, Finanshuset i Fredensborg A/S, Finansiel Stabilitet, FinansDanmark, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Foreningen af Forretningsførere for Udenlandske Forsikringsselskaber, Foreningen af Interne Revisorer v/Ane Marie Christensen, Foreningen Danske Revisorer, FOREX, Forsikring & Pension, Forsikringsmæglerforeningen v/direktør Flemming Kosakewitsch, FSR - danske revisorer, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Garantiformuen, Garban-Intercapital Scandinavia, Horesta, Håndværksrådet, Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation (ISOBRO), Investeringsfondsbranchen, Intertrust (Denmark), ISACA Denmark Chapter, IT-branchen, KommuneKredit, KL, Kuratorforeningen, KøbmandStandens OplysningsBureau, Landbrug & Fødevarer, Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug, Landsforeningen af forsvarsadvokater, Landsorganisationen i Danmark (LO), Lokale Pengeinstitutter, Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD), NASDAQ OMX Copenhagen A/S, Nets, Mybanker, Parcelhusejernes Landsforening, PostDanmarks Juridiske Afdeling, Regionale Bankers Forening, Revisornævnet, Rigsrevisionen, Skibs- og Bådebyggeriets Arbejdsgiverforening, Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet, Telekommunikationsindustrien i Danmark, Thomson Reuters Nordic, Transparency International Danmark, VP Securities A/S, Western Union, Grønlands Selvstyre via Rigsombudsmanden i Grønland, Datatilsynet, Erhvervsstyrelsen, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Moderniseringsstyrelsen, Patent- og Varemærkestyrelsen, Sikkerhedsstyrelsen, Søfartsstyrelsen og Udbetaling Danmark.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det følger af § 1, stk. 2, i lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber, at Garantifonden for skadesforsikringsselskaber (Fonden) yder dækning i henhold til loven, når et direkte tegnende (modsat genforsikring) skadesforsikringsselskab, der har fået Finanstilsynets tilladelse til at drive forsikringsvirksomhed, bliver erklæret konkurs.

Det foreslås, at der i § 1 indsættes et nyt stk. 3, hvorefter Fonden endvidere skal yde dækning, når et skadesforsikringsselskab med hjemsted i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, der har tilsluttet sig Fonden, bliver erklæret konkurs.

Med forslaget udvides Fondens dækningsområde til også at omfatte erstatningskrav, der er udækkede som følge af visse udenlandske skadesforsikringsselskabers konkurs.

Forslaget er en konsekvens af, at det med lovforslagets § 1, nr. 3, foreslås, at skadesforsikringsselskaber med hjemsted i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, der via filial eller grænseoverskridende tjenesteydelsesvirksomhed tegner forbrugerforsikringer på det danske marked, kan tilslutte sig Fonden.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 3, og bemærkningerne hertil.

Til nr. 2

Det følger af § 2 i lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber, at Garantifonden for skadesforsikringsselskaber (Fonden) dækker de af loven omfattede skadesforsikringsselskabers virksomhed i Danmark samt via filial eller grænseoverskridende tjenesteydelsesvirksomhed i Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område.

Det foreslås, at der i § 2 indsættes et nyt stk. 2, hvorefter Fonden dækker et skadesforsikringsselskabs virksomhed i Danmark, når skadesforsikringsselskabet har hjemsted i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, og skadesforsikringsselskabet har tilsluttet sig Fonden i henhold til dette lovforslags § 1, nr. 3.

Forslaget er en konsekvens af, at det med lovforslagets § 1, nr. 3, foreslås, at skadesforsikringsselskaber med hjemsted i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, der via filial eller grænseoverskridende tjenesteydelsesvirksomhed tegner forbrugerforsikringer på det danske marked, kan tilslutte sig Fonden.

Dækningsområdet for de skadesforsikringsselskaber, der vælger at tilslutte sig Fonden i henhold til dette lovforslags § 1, nr. 3, foreslås afgrænset til at omfatte skadesforsikringsselskabets virksomhed i Danmark. Formålet med lovforslaget er således at øge beskyttelsen af forsikringstagere og sikrede i Danmark, der vælger at tegne en skadesforsikring i et forsikringsselskab med hjemsted i et andet land inden for Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, som ikke er omfattet af en garantiordning i sit hjemland, der dækker forsikringstagerne og de sikrede i Danmark i tilfælde af forsikringsselskabets konkurs.

Det foreslåede dækningsområde for de skadesforsikringsselskaber, der vælger at tilslutte sig Fonden i henhold til dette lovforslags § 1, nr. 3, er forskelligt fra de skadesforsikringsselskaber, der har fået Finanstilsynets tilladelse til at drive forsikringsvirksomhed, og som er obligatoriske medlemmer af Fonden. For disse skadesforsikringsselskaber dækker Fonden både skadesforsikringsselskabets virksomhed i Danmark og den virksomhed, som skadesforsikringsselskabet udøver via filial eller grænseoverskridende tjenesteydelsesvirksomhed i Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område.

Hvis et skadesforsikringsselskab med hjemsted i Danmark går konkurs, dækker Fonden krav fra skadesforsikringsselskabets forsikringstagere og sikrede, uanset om disse forsikringstagere er bosiddende i Danmark eller i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, i det omfang den pågældende forsikring er omfattet af Fondens dækningsområde, jf. § 5, stk. 1, i lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber. Dette følger af den gældende § 2. Hvis derimod et skadesforsikringsselskab, der har tilsluttet sig Fonden i henhold til dette lovforslags § 1, nr. 3, går konkurs, dækker Fonden alene skadesforsikringsselskabets forsikringstagere og sikrede i Danmark, uanset at skadesforsikringsselskabet også tegner forbrugerforsikringer i andre lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, herunder eksempelvis i det land, hvor skadesforsikringsselskabet har hjemsted.

Årsagen til afgrænsningen er, at Finanstilsynet efter EU-reglerne ikke fører tilsyn med de pågældende skadesforsikringsselskaber. Finanstilsynet har på den baggrund ikke kendskab til skadesforsikringsselskabets aktiviteter i andre lande, herunder omfanget heraf. På den baggrund kan Finanstilsynet heller ikke vurdere de samlede risici forbundet med skadesforsikringsselskabets virksomhed i forhold til de potentielle tab, som skadesforsikringsselskabets konkurs vil kunne påføre Fonden, og om Fonden i den forbindelse har en tilstrækkelig formue til at kunne honorere krav i henhold til loven.

Den foreslåede afgrænsning vil få betydning for det engangsbidrag, som skadesforsikringsselskaber, der vælger at tilslutte sig Fonden i henhold til dette lovforslags § 1, nr. 3, vil skulle betale i henhold til dette lovforslags § 1, nr. 8. Skadesforsikringsselskabet vil således alene skulle betale et bidrag for de forbrugerforsikringer, som forsikringsselskabet har tegnet i Danmark. Det samme vil gøre sig gældende for de løbende bidrag, som forsikringsselskabet vil skulle yde til Fonden, jf. § 3, stk. 3, i lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 3 og 8, og bemærkningerne hertil.

Til nr. 3

Fonden yder dækning, når et direkte tegnende skadesforsikringsselskab, der har fået Finanstilsynets tilladelse til at drive forsikringsvirksomhed, går konkurs, jf. § 1, stk. 2, i lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber. Dette omfatter skadesforsikringsselskaber med hjemsted i Danmark samt filialer i Danmark af skadesforsikringsselskaber med hjemsted i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område.

Fonden yder ikke dækning, når et skadesforsikringsselskab med hjemsted i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, der via filial eller grænseoverskridende tjenesteydelsesvirksomhed tegner forbrugerforsikringer på det danske marked, går konkurs.

Det er i dag ikke muligt for de skadesforsikringsselskaber, der ikke er medlem af Fonden, men som via filial eller grænseoverskridende tjenesteydelsesvirksomhed tegner forbrugerforsikringer på det danske marked, at tilslutte sig Fonden.

Med det foreslåede § 2 a får direkte tegnende skadesforsikringsselskaber med hjemsted i andre lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, der via filial eller grænseoverskridende tjenesteydelsesvirksomhed tegner forbrugerforsikringer i Danmark, mulighed for at tilslutte sig Fonden.

Der er tale om en frivillig ordning, som de pågældende skadesforsikringsselskaber kan vælge at gøre brug af. Formålet med ordningen er at skabe en mulighed hos de skadesforsikringsselskaber med hjemsted i andre lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, der tegner forbrugerforsikringer på det danske marked, for at tilslutte sig Fonden. Forslaget skal ses i sammenhæng med de nye informationsforpligtelser for forsikringsagenter m.fl. i forbindelse med deres markedsføring og salg af skadesforsikringsaftaler på det danske marked. Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 1 og 2, og bemærkningerne hertil.

Da der er tale om en frivillig ordning, kan skadesforsikringsselskabet vælge på et senere tidspunkt at forlade Fonden. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 13, og bemærkningerne hertil.

Til nr. 4

Det følger af § 3, stk. 1, i lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber, at de skadesforsikringsselskaber, der har fået Finanstilsynets tilladelse til at drive forsikringsvirksomhed, skal være medlem af og yde bidrag til Fonden.

Det foreslås, at der i § 3, stk. 1, indsættes et 2. pkt., hvorefter de skadesforsikringsselskaber, der vælger at tilslutte sig Fonden i henhold til dette lovforslags § 1, nr. 3, også skal yde bidrag til Fonden.

Forslaget er en konsekvens af, at det med lovforslagets § 1, nr. 3, foreslås, at skadesforsikringsselskaber med hjemsted i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, der via filial eller grænseoverskridende tjenesteydelsesvirksomhed tegner forbrugerforsikringer i Danmark, kan tilslutte sig Fonden.

Forslaget har til formål at ensrette de forpligtelser, som Fondens medlemmer har over for Fonden i henhold til loven. De skadesforsikringsselskaber, der vælger at tilslutte sig Fonden i henhold til dette lovforslags § 1, nr. 3, skal ifølge forslaget i lighed med de skadesforsikringsselskaber, der har fået Finanstilsynets tilladelse til at drive forsikringsvirksomhed, og som er obligatoriske medlemmer af Fonden, yde bidrag til Fonden med henblik på at sikre Fonden en hensigtsmæssig formue, så Fonden kan honorere de krav, der måtte opstå, hvis et af Fondens medlemmer går konkurs.

Forsikringsselskabernes bidrag til Fonden udgøres af summen af et af Finanstilsynet årligt fastsat beløb pr. police inden for forbrugerforsikringer, jf. § 3, stk. 3, i lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om forsikringsselskabernes bidrag til Fonden og om, hvilke typer af forsikringer der er omfattet af bidragspligten, jf. § 3, stk. 6, i lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber.

Til nr. 5

Det følger af § 3, stk. 8, i lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber, at Finanstilsynet kan fritage et forsikringsselskabs virksomhed via filial eller grænseoverskridende tjenesteydelsesvirksomhed i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, for pligten til at betale bidrag til Fonden, hvis den udenlandske filial eller den grænseoverskridende tjenesteydelsesvirksomhed er omfattet af en garantiordning i det land, hvor aktiviteten udøves. En fritagelse efter bestemmelsen medfører, at forsikringsselskabets virksomhed via filial eller grænseoverskridende tjenesteydelsesvirksomhed i andre lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, ikke er omfattet af Fondens dækningsområde, jf. § 2 i lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber.

Det foreslås, at der i § 3, stk. 8, indsættes et nyt 2. pkt., hvorefter Finanstilsynet kan reducere det engangsbidrag, som forsikringsselskabet skal betale til Fonden, hvis forsikringsselskabets virksomhed via filial eller grænseoverskridende tjenesteydelsesvirksomhed i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, er undtaget fra pligten til at yde bidrag til Fonden, fordi den udenlandske filial eller den grænseoverskridende tjenesteydelsesvirksomhed er omfattet af en garantiordning i det land, hvor aktiviteten udøves.

Forslaget er en konsekvens af, at det i lovforslagets § 1, nr. 8, foreslås, at hvert nyt medlem af Fonden skal yde et engangsbidrag til Fonden.

Det foreslåede 2. pkt. medfører, at et skadesforsikringsselskab, der har fået Finanstilsynets tilladelse til ikke at yde bidrag til Fonden efter § 3, stk. 8, i lov om en garantifond i skadesforsikringsselskaber, ikke skal betale et engangsbidrag til Fonden for så vidt angår den del af forsikringsselskabets virksomhed, der udøves via filial eller grænseoverskridende tjenesteydelsesvirksomhed i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, og som er omfattet af en garantiordning i det land, hvor aktiviteten udøves. Det skyldes, at en undtagelse efter § 3, stk. 8, i lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber, medfører, at der ikke ydes dækning for den del af forsikringsselskabets virksomhed, der er givet undtagelse for. Der skal derfor heller ikke betales et engangsbidrag herfor.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 8, og bemærkningerne hertil.

Til nr. 6

Lov nr. 1505 af 8. december 2016 udvider dækningsområdet for Fonden til at yde dækning af krav fra forsikringstagere m.fl. bosiddende i Danmark, der er udækkede som følge af det liechtensteinske skadesforsikringsselskab Gable Insurance AG's konkurs. Loven er en delvis udmøntning af den politiske aftale indgået den 1. december 2016 mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti, som efterfølgende er tiltrådt af Enhedslisten og Alternativet, om håndtering af danske forsikringstagere i Gable Insurance AG.

Det fremgår bl.a. af den poliske aftale, at Fonden vil få udarbejdet en advokatredegørelse om muligheden for at gøre ansvar gældende over for den tidligere ledelse i Gable Insurance AG, den tidligere ledelse i Husejernes Forsikring Assurance Agentur ApS (forsikringsagenturet, der tegnede forsikringer på vegne af Gable Insurance AG i Danmark), deres samarbejdspartnere i distributionen af forsikringer samt ejendomsmæglere og andre rådgivere. Erhvervsministeren har i forlængelse af den politiske aftale af 1. december 2016 samme dag indgået en aftale med Forsikring & Pension, hvor det ligeledes fremgår, at Fonden vil få udarbejdet en advokatredegørelse om muligheden for at gøre ansvar gældende over for den nævnte personkreds.

Udgifterne ved Fondens administration, herunder udgifter forbundet med Fondens forfølgelse af kreditorkrav som følge af dækning af krav ved et skadesforsikringsselskabs konkurs, afholdes i medfør af § 13, stk. 1, i lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber, af Fonden. Tilsvarende gør sig gældende for så vidt angår administrationen af anmeldte krav og udbetaling af erstatning fra Fonden som følge Gable Insurance AG's konkurs, jf. § 3 a, stk. 1, i lov nr. 1505 af 8. december 2016 om ændring af lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber.

Der foreslås en ny § 3 a, stk. 3, som bemyndiger Fonden til at afholde de nødvendige udgifter til en advokatredegørelse om muligheden for at gøre ansvar gældende over for den tidligere ledelse i Gable Insurance AG, den tidligere ledelse i Husejernes Forsikring Assurance Agentur ApS, deres samarbejdspartnere i distributionen af forsikringer og andre rådgivere. Det kan bl.a. være udgifter til løn til den eller de personer, der skal forestå udarbejdelsen af redegørelsen, herunder de udgifter, som disse personer afholder i forbindelse med udarbejdelsen af redegørelsen, f.eks. rejseudgifter, salærer til andre rådgivere m.v. Det omfatter endvidere udgifter forbundet med at finde den eller de personer, der skal foreslå udarbejdelsen af selve advokatredegørelsen, hvis der eksempelvis er behov for at gennemføre et offentligt udbud.

Det bemærkes, at Gable Insurance AG gik konkurs den 19. november 2016, og Husejernes Forsikring Assurance Agentur ApS gik konkurs den 8. december 2016. Advokatredegørelsen vil således bl.a. rette sig mod den før konkursen siddende ledelse i selskaberne.

Bestemmelsen skal sikre, at Fonden har den nødvendige hjemmel til at afholde udgifterne til den aftalte advokatredegørelse, som ikke vurderes at kunne rummes inden for den gældende § 13, stk. 1, i lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber om afholdelse af udgifter ved Fondens administration.

Til nr. 7

Det følger af § 4, stk. 1 og 2, i lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber, at en forsikringstager, indtil Fondens formue udgør 300 mio. kr., ikke kan opsige en forsikringsaftale på grund af en forhøjelse af præmien, som alene anvendes til betaling af bidrag til Fonden. Tilsvarende gælder, hvis erhvervsministeren vælger at stille krav om en større formue i Fonden end 300 mio. kr.

Med dette lovforslags § 1, nr. 11, foreslås det, at Finanstilsynet kan udelukke et forsikringsselskab nævnt i § 2 a fra Fonden, hvis forsikringsselskabet ikke overholder lovens regler, regler udstedt i medfør af loven eller bestemmelser i Fondens vedtægter.

Der foreslås på den baggrund indsat et nyt stk. 3, der giver forsikringstageren ret til med øjeblikkeligt varsel at opsige en forsikringsaftale i et forsikringsselskab som nævnt i § 2 a, hvis Finanstilsynet udelukker forsikringsselskabet fra Fonden. Det foreslås i den forbindelse, at forsikringsselskabet ved opsigelsen ikke må opkræve et opsigelsesgebyr eller lignende betaling hos forsikringstageren.

Udelukkes et udenlandsk forsikringsselskab fra Fonden, vil forsikringsselskabets forsikringstagere og sikrede ikke længere være omfattet af Fondens dækningsområde, og de vil ikke kunne anmelde krav i Fonden, hvis forsikringsselskabet efterfølgende måtte gå konkurs. For at sikre en tilstrækkelig beskyttelse af forsikringstagerne og de sikrede i Danmark gives forsikringsselskabets forsikringstagere i Danmark mulighed for at opsige en forsikringsaftale i forsikringsselskabet med øjeblikkeligt varsel. Forsikringstagerne vil herefter have mulighed for at tegne en ny forsikring i et forsikringsselskab, der er omfattet af Fondens dækningsområde. Da forsikringsaftaler kun gratis kan opsiges ved forfald eller ved en skade, vurderes det samtidig nødvendigt at fastsætte, at forsikringsselskabet ikke ved udelukkelse fra Fonden og forsikringstagerens beslutning om at opsige sin forsikringsaftale må opkræve et opsigelsesgebyr. Det skal således ikke i forbindelse med udelukkelse af et forsikringsselskab fra Fonden være forbundet med udgifter for forsikringstageren at skifte til et forsikringsselskab, der er dækket af Fonden.

Muligheden for at opsige en forsikringsaftale, uden at forsikringsselskabet må opkræve et opsigelsesgebyr, skal gælde både for forsikringer, der er tegnet før lovens ikrafttræden, og for forsikringer, der er tegnet efter lovens ikrafttræden. Muligheden skal tilsvarende gælde for forsikringer tegnet henholdsvis før og efter et skadesforsikringsselskabs tilslutning til Fonden. Herved tilgodeses bl.a. de forsikringstagere, som inden lovens ikrafttræden har tegnet en forsikring i selskabet, og som vedbliver med at være kunder i et bestemt skadesforsikringsselskab, fordi dette selskab tilslutter sig Fonden, men hvor selskabet efterfølgende bliver udelukket fra Fonden.

Med henblik på at sikre, at forsikringstagerne kan træffe beslutning på et oplyst grundlag, foreslås det i lovforslagets § 1, nr. 11, at forsikringsselskabet straks efter Finanstilsynets afgørelse om at udelukke forsikringsselskabet fra Fonden skal give dets forsikringstagere i Danmark skriftlige oplysninger om, hvilke konsekvenser udelukkelsen har for forsikringstageren og de sikrede. Meddelelsen fra forsikringsselskabet skal bl.a. indeholde oplysninger om forsikringstagerens mulighed for gebyrfrit at opsige sin forsikringsaftale med øjeblikkeligt varsel.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 11, og bemærkningerne hertil.

Til nr. 8

Det følger af § 3, stk. 2, i lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber, at formuen for Fonden skal udgøre mindst 300 mio. kr. De skadesforsikringsselskaber, der er medlemmer af Fonden, har pligt til at bidrage til Fonden, jf. § 3, stk. 3. Finanstilsynet meddeler årligt inden den 1. juli størrelsen af det beløb pr. police, der skal anvendes ved forsikringsselskabernes beregning af bidrag for det næste år, jf. § 3, stk. 4.

Finanstilsynet valgte den 17. juni 2009 at sætte opkrævning af bidrag til Fonden i bero ved udgangen af 2009, hvor Fondens formue nåede 300 mio. kr. Skadesforsikringsselskaber, der har fået Finanstilsynets tilladelse til at drive forsikringsvirksomhed efter 2009, har ikke ydet bidrag til Fonden.

Med dette lovforslags § 1, nr. 3, foreslås det, at skadesforsikringsselskaber med hjemsted i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, der via filial eller grænseoverskridende tjenesteydelsesvirksomhed tegner forbrugerforsikringer på det danske marked, kan tilslutte sig Fonden.

Der foreslås på den baggrund indsat en ny § 4 a, der indfører betaling af et engangsbidrag til Fonden fra hvert skadesforsikringsselskab, der bliver medlem af Fonden efter lovens ikrafttræden, jf. dette lovforslags § 3. Det foreslåede engangsbidrag får betydning for de nye skadesforsikringsselskaber, der etableres i Danmark efter lovens ikrafttræden, og for de skadesforsikringsselskaber med hjemsted i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, der via filial eller grænseoverskridende tjenesteydelsesvirksomhed tegner forbrugerforsikringer på det danske marked, og som vælger at tilslutte sig Fonden. Engangsbidraget får derimod ingen betydning for danske skadesforsikringsselskaber, der gennem en egentlig fusion, hvorved der dannes et nyt selskab, ophører og erstattes af et nyt fortsættende skadesforsikringsselskab. Her vil det nye fortsættende skadesforsikringsselskab ikke blive betragtet som et nyt medlem af Fonden, uagtet at der er tale om en ny juridisk person, da de ophørende skadesforsikringsselskaber var tidligere medlemmer af Fonden og dermed omfattet af lovens bidragspligt.

Det foreslås i stk. 1, at hvert nyt medlem af Fonden yder et engangsbidrag til Fonden. Samtidig foreslås det, at der ved fastsættelsen af engangsbidraget kan ske modregning, såfremt et forsikringsselskab tidligere, eventuelt gennem andre forsikringsselskaber, har været omfattet af lovens bidragspligt, jf. § 3, stk. 3, i lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber. Modregningsadgangen betyder eksempelvis, at et udenlandsk selskab, der får eller har fået adgang til det danske skadesforsikringsmarked ved køb af et eller flere danske skadesforsikringsselskaber, ved fastsættelsen af engangsbidraget kan fratrække et beløb, der svarer til de købte forsikringsselskabers indbetalte bidrag til Fonden. Forslaget har bl.a. til formål at undgå, at der i forbindelse med, at et dansk skadesforsikringsselskab, der opkøbes af et udenlandsk selskab og omdannes til en filial, træffes beslutning om, at filialen ikke skal være omfattet af Fondens dækningsområde som følge af de økonomiske omkostninger forbundet med engangsbidraget til Fonden.

Det foreslås endvidere, at engangsbidraget til Fonden ikke kan være mindre end 100.000 kr. Engangsbidraget kan være højere end 100.000 kr. Det udregnes nærmere i forhold til antallet af policer inden for forbrugerforsikringer, jf. nærmere det foreslåede stk. 2 og 3.

Minimumsbeløbet på 100.000 kr. vil være udgangspunktet for nyetablerede skadesforsikringsselskaber, der har hjemsted i Danmark, da disse ved deres etablering automatisk bliver medlem af Fonden, jf. § 3, stk. 1, i lov om en garantifonden for skadesforsikringsselskaber.

Med det foreslåede stk. 2 fastsættes engangsbidraget for de skadesforsikringsselskaber, der har fået Finanstilsynets tilladelse til at drive forsikringsvirksomhed, til at udgøre 50 kr. pr. police inden for forbrugerforsikringer, som forsikringsselskabet har tegnet i Danmark eller via filial eller grænseoverskridende tjenesteydelsesvirksomhed i Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, og som er i kraft på tidspunktet for indtræden i Fonden. Det foreslås, at Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om forsikringsselskabernes engangsbidrag til Fonden og om, hvilke typer af forsikringer der er omfattet af bidragspligten, jf. det foreslåede stk. 5 nedenfor.

Finanstilsynet har efter det gældende § 3, stk. 8, i lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber, mulighed for at fritage et forsikringsselskabs virksomhed via filial eller grænseoverskridende tjenesteydelsesvirksomhed i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, for pligten til at betale bidrag til Fonden, hvis den udenlandske filial eller den grænseoverskridende tjenesteydelsesvirksomhed er omfattet af en garantiordning i det land, hvor aktiviteten udøves.

Det foreslås, at et forsikringsselskab, der er fritaget fra at yde bidrag til Fonden, jf. § 3, stk. 8, får sit engangsbidrag reduceret tilsvarende, så engangsbidraget kun dækker forsikringsselskabets virksomhed omfattet af lovens § 5, stk. 1, i Danmark og via filial eller grænseoverskridende tjenesteydelsesvirksomhed i et andet land inden for den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, som ikke er omfattet af en fritagelse efter § 3, stk. 8. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 5, og bemærkningerne hertil.

Det foreslåede stk. 3 fastsætter engangsbidraget for de skadesforsikringsselskaber med hjemsted i andre lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, som via filial eller grænseoverskridende tjenesteydelsesvirksomhed tegner forbrugerforsikringer i Danmark, og som har valgt at tilslutte sig Fonden i henhold til dette lovforslags § 1, nr. 3. Bidraget foreslås fastsat til at udgøre 50 kr. pr. police inden for forbrugerforsikringer, som forsikringsselskabet har tegnet i Danmark, og som er i kraft på tidspunktet for indtræden i Fonden. Et sådant forsikringsselskab anses for at have tilsluttet sig Fonden fra det tidspunkt, hvor Fonden har modtaget betaling af engangsbidraget fra selskabet.

Det foreslås, at Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om forsikringsselskabernes engangsbidrag til Fonden og om, hvilke typer af forsikringer der er omfattet af bidragspligten, jf. det foreslåede stk. 5 nedenfor.

Engangsbidraget for de skadesforsikringsselskaber, der har valgt at tilslutte sig Fonden i henhold til dette lovforslags § 1, nr. 3, beregnes alene med udgangspunkt i de forbrugerforsikringer, jf. det foreslåede stk. 5, som forsikringsselskabet har tegnet i Danmark, da Fonden alene dækker disse forsikringsselskabers virksomhed i Danmark, jf. dette lovforslags § 1, nr. 2. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2, og bemærkningerne hertil.

Et forsikringsselskab nævnt i dette lovforslags § 2 a anses først for at have tilsluttet sig Fonden, dvs. være blevet medlem af Fonden, fra det tidspunkt, hvor Fonden har modtaget betaling af engangsbidraget fra selskabet. En tilkendegivelse fra selskabet til Fonden om, at selskabet ønsker at tilslutte sig Fonden, er ikke tilstrækkelig til, at selskabet anses for at være medlem af Fonden.

I forhold til forsikringsselskaber nævnt i § 1, stk. 2, bemærkes, at disse i henhold til § 3, stk. 1, skal være medlem af Fonden. Det er ikke frivilligt for disse selskaber, om de vil være tilsluttet Fonden. I modsætning til forsikringsselskaber nævnt i dette lovforslags § 2 a er disse selskaber således medlem af Fonden, når selskabet har fået Finanstilsynets tilladelse til at drive forsikringsvirksomhed.

Med det foreslåede stk. 4 indføres et krav om, at forsikringsselskaberne i forbindelse med indbetaling af det foreslåede engangsbidrag til Fonden indsender en erklæring fra en statsautoriseret eller registreret revisor til Fonden om, at engangsbidraget er korrekt beregnet. Kravet foreslås indført for at sikre, at bidragsbetalingen til Fonden sker korrekt. Samtidig foreslås det, at forsikringsselskabet kan nøjes med at indsende en erklæring fra forsikringsselskabets ansvarlige ledelse til Fonden om, at engangsbidraget er korrekt beregnet, hvis forsikringsselskabet alene skal betale det foreslåede minimumsbeløb på 100.000 kr., jf. det foreslåede stk. 1. Den foreslåede fravigelse har baggrund i en proportionalitetsbetragtning, hvorefter det kan virke unødigt byrdefuldt at kræve, at forsikringsselskabet skal afholde udgifter til indhentelse af en revisorerklæring, når engangsbidraget ikke beløber sig til mere end 100.000 kr. Derimod vurderes udgiften til en revisorerklæring retfærdiggjort, når der er tale om et større beløb end 100.000 kr. for at sikre, at engangsbidraget beregnes korrekt.

Den foreslåede bestemmelse vedrørende engangsbidraget svarer til den gældende § 14, stk. 3 og 4, i lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber, som vedrører det løbende bidrag til Fonden. Ifølge § 14, stk. 3 og 4, skal forsikringsselskaberne i forbindelse med aflæggelse af årsregnskabet indsende en erklæring fra en statsautoriseret eller registreret revisor til Fonden om, at indbetalte bidrag til Fonden er korrekt beregnet, medmindre det årlige bidrag til Fonden ikke overstiger 50.000 kr., hvor forsikringsselskabet kan nøjes med at indsende en erklæring fra selskabets ansvarlige ledelse.

Finanstilsynet får med det foreslåede stk. 5 bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om forsikringsselskabernes engangsbidrag til Fonden og om, hvilke typer forsikringer der er omfattet af bidragspligten. Formålet med bemyndigelsen er at sikre klarhed over, hvilke forbrugerforsikringer der skal lægges til grund for beregningen af forsikringsselskabernes engangsbidrag til Fonden.

I dag skal skadesforsikringsselskaber yde et bidrag pr. police til Fonden for de forbrugerforsikringer, der fremgår af Finanstilsynets bekendtgørelse nr. 447 af 8. juni 2005 om bidrag til Garantifonden for skadesforsikringsselskaber. Der er på nuværende tidspunkt tale om motorforsikringer, familieforsikringer, husejerforsikringer og sundhedsforsikringer.

Den foreslåede bemyndigelse forventes udnyttet ved at ændre den eksisterende bekendtgørelse, så forsikringsselskaberne skal yde et engangsbidrag på baggrund af de forsikringer, som de skal betale et løbende bidrag til Fonden på baggrund af. Det er forventningen, at listen over forsikringer i bekendtgørelse nr. 447 af 8. juni 2005 om bidrag til Garantifonden for skadesforsikringsselskaber udvides til også at omfatte ejerskifteforsikringer, sælgeransvarsforsikringer og byggeskadeforsikringer. Bekendtgørelsen forventes at træde i kraft i umiddelbar forlængelse af lovens ikrafttræden, jf. den foreslåede § 3. Listen kan blive udvidet yderligere i takt med, at der kommer nye forsikringsprodukter på markedet.

Til nr. 9

Det følger af § 5, stk. 2, i lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber, at Fonden dækker udækkede krav, der er opstået før konkursdekretets afsigelse og indtil 4 uger efter, at kurator har givet meddelelse om forsikringsselskabets konkurs til fordringshaverne i henhold til § 124 i konkursloven.

Forsikringstagere i Danmark, der har tegnet en forsikring i et skadesforsikringsselskab med hjemsted i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, som har tilsluttet sig Fonden i henhold til dette lovforslags § 1, nr. 3, må forventes at modtage meddelelse fra forsikringsselskabets kurator om forsikringsselskabets konkurs. Det vides dog ikke, hvornår dette vil ske. Herudover kan det ikke forventes, at kurators meddelelse til de danske forsikringstagere indeholder en nærmere beskrivelse af, hvordan forsikringstagerne skal anmelde krav i Fonden, herunder inden for hvilke frister. Det foreslås derfor med dette lovforslags § 1, nr. 10, at Fonden i disse tilfælde giver meddelelse til forsikringstagerne om, hvilke krav der dækkes af Fonden, og hvordan disse skal anmeldes til Fonden, herunder inden for hvilke frister.

Der foreslås som følge heraf indsat et 2. pkt., hvorefter fristen på de 4 uger beregnes fra det tidspunkt, hvor Fonden har givet meddelelse om forsikringsselskabets konkurs til fordringshaverne, jf. dette lovforslags § 1, nr. 10, når forsikringsselskabet er et forsikringsselskab med hjemsted i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 10, og bemærkningerne hertil.

Til nr. 10

Det følger af § 8, stk. 2, i lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber, at kurator i den meddelelse, som sendes til fordringshaverne i henhold til konkurslovens § 124, stk. 1, skal oplyse forsikringstagere og skadelidte om, at Fonden tilbagebetaler præmie, mens lovens selvrisiko på 1.000 kr. pr. police kan anmeldes til konkursboet. Kurator skal endvidere i meddelelsen oplyse om, at Fonden udbetaler erstatninger for erstatningskrav anmeldt inden konkursdekretets afsigelse, samt hvornår anmeldelse af endnu ikke anmeldte krav senest skal ske. Kurator skal i meddelelsen oplyse Fondens adresse, hvortil anmeldelse af erstatningskrav skal ske.

Der foreslås indsat et nyt stk. 3, hvorefter Fonden giver meddelelse til fordringshaverne efter stk. 2, når meddelelsen vedrører et forsikringsselskab, der har hjemsted i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, og som har tilsluttet sig Fonden i henhold til dette lovforslags § 1, nr. 3. Fonden skal således bl.a. give fordringshaverne oplysning om tilbagebetaling af præmie, udbetaling af erstatning, anmeldelse af erstatningskrav samt Fondens adresse, hvortil anmeldelse skal ske.

Forslaget skyldes, at kurator for et skadesforsikringsselskab, der har hjemsted i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, ikke er underlagt de krav, der er fastsat i lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber, herunder kravet om, hvad en meddelelse om forsikringsselskabets konkurs til fordringshaverne skal indeholde. Det foreslås på den baggrund, at Fonden i sådanne tilfælde indtræder i kurators sted i forhold til den meddelelse, der skal gives til fordringshaverne om, hvordan de anmelder krav til Fonden som følge af forsikringsselskabets konkurs.

Til nr. 11

Det følger af § 14, stk. 2, i lov om en garantifond for skade?sforsikringsselskaber, at Finanstilsynet kan tilbagekalde et forsikringsselskabs tilladelse til at drive forsikringsvirksomhed, hvis forsikringsselskabet ikke overholder lovens regler, regler udstedt i medfør af loven eller bestemmelser i Fondens vedtægter.

Med det foreslåede stk. 3, 1. pkt., kan Finanstilsynet udelukke et forsikringsselskab med hjemsted i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, som har valgt at tilslutte sig Fonden i henhold til dette lovforslags § 1, nr. 3, hvis forsikringsselskabet ikke overholder lovens regler, regler udstedt i medfør af loven eller bestemmelser i Fondens vedtægter.

Forslaget skyldes, at Finanstilsynet ikke giver tilladelse til, at forsikringsselskaber med hjemsted i lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, via filial eller grænseoverskridende tjenesteydelsesvirksomhed driver forsikringsvirksomhed i Danmark. Finanstilsynet har på den baggrund heller ikke mulighed for at inddrage deres tilladelse til drive forsikringsvirksomhed, hvis de ikke følger de regler, der følger af lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber, bekendtgørelser udstedt i medfør af loven eller Fondens vedtægter.

Med den foreslåede ændring får Finanstilsynet mulighed for at udelukke et forsikringsselskab fra Fonden, hvis det eksempelvis ikke yder bidrag til Fonden, eller Finanstilsynet får underretning fra Fonden om, at forsikringsselskabet ikke indsender revisorerklæring på, at bidrag til Fonden er beregnet korrekt. Forsikringsselskabet får i medfør af det foreslåede § 14, stk. 3, jf. dette lovforslags § 1, nr. 13, ikke tilbagebetalt eventuelle bidrag, som forsikringsselskabet måtte have ydet til Fonden, hvis Finanstilsynet vælger at udelukke forsikringsselskabet fra Fonden.

Finanstilsynet kan alene udelukke udenlandske forsikringsselskaber, som har valgt at tilslutte sig Fonden. Finanstilsynet kan ikke på forhånd udelukke et udenlandsk forsikringsselskab, således at dette ikke har mulighed for at tilslutte sig Fonden.

Det forudsættes, at Finanstilsynet alene udelukker et udenlandsk forsikringsselskab, hvis der er tale om grovere overtrædelser af lovens regler m.v., eller hvis der er tale om gentagne overtrædelser af eller undladelser i forhold til lovens regler m.v. Hvis et udenlandsk forsikringsselskab således f.eks. ikke har indbetalt sit bidrag til Fonden, forudsættes det, at Finanstilsynet meddeler selskabet en frist til indbetaling af det manglende bidrag. Såfremt forsikringsselskabet herefter fortsat ikke indbetaler bidraget, kan det komme på tale at udelukke forsikringsselskabet fra Fonden.

Finanstilsynet skal ved fastsættelse af den dato, hvorfra udelukkelsen har virkning, tage behørigt hensyn til skadesforsikringsselskabets forsikringstagere og sikrede i Danmark. Finanstilsynet skal således tilstræbe, at forsikringstagerne får tilstrækkeligt med tid til at overveje, om de på baggrund af Finanstilsynets afgørelse fortsat ønsker at være forsikringstager i det pågældende skadesforsikringsselskab, eller om de ønsker at skifte til et skadesforsikringsselskab, der er omfattet af Fondens dækningsområde.

For at sikre at forsikringstagerne har mulighed for at træffe valg på et oplyst grundlag om, hvorvidt de ønsker at fortsætte som forsikringstagere i det forsikringsselskab, der udelukkes fra Fonden, foreslås det i stk. 3, 2. pkt., at det pågældende forsikringsselskab straks efter modtagelsen af Finanstilsynets afgørelse skal give hver enkelt forsikringstager i Danmark, der har tegnet en forsikring omfattet af Fondens dækningsområde, skriftlige oplysninger om, hvilke konsekvenser udelukkelsen fra Fonden har for forsikringstageren og de sikrede. Meddelelsen til forsikringstageren skal bl.a. indeholde oplysninger om, at forsikringstageren kan opsige sin forsikringsaftale med øjeblikkeligt varsel, og at dette kan ske, uden at der opkræves et gebyr herfor, jf. det forslåede § 4, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 7.

Ved straks forstås, at forsikringsselskabet som udgangspunkt forventes at have givet meddelelse til samtlige berørte forsikringstagere inden for en uge efter modtagelsen af Finanstilsynets afgørelse, medmindre Finanstilsynet i sin afgørelse har tilkendegivet en anden frist eller på anden vis har aftalt en anden frist med det pågældende skadesforsikringsselskab.

I henhold til det foreslåede stk. 3, 3. pkt., skal oplysningerne være let forståelige og affattes på dansk. Det betyder, at oplysningerne udover at være affattet på dansk skal være skrevet i et klart og letforståeligt sprog. Endvidere skal oplysningerne gives på en overskuelig måde. Oplysningerne må ikke indeholde noget, som lader forsikringstageren i tvivl om konsekvenserne ved forsikringsselskabets udelukkelse, og hvilke rettigheder forsikringstageren har i den forbindelse, herunder muligheden for med øjeblikkeligt varsel og gebyrfrit at opsige forsikringerne i forsikringsselskabet.

Afgørelser, hvorefter Finanstilsynet udelukker et forsikringsselskab fra Fonden, kan af forsikringsselskabet indbringes for Erhvervsankenævnet. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 14.

Til nr. 12

Det fremgår af 14, stk. 3, i lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber, at forsikringsselskabet i forbindelse med aflæggelsen af årsregnskabet skal indsende en erklæring fra en statsautoriseret eller registreret revisor til fonden om, at de indbetalte bidrag er korrekt beregnet. Af stk. 4 fremgår det, at forsikringsselskabet, hvis det årlige bidrag til garantifonden ikke overstiger 50.000 kr., uanset stk. 3 alene kan indsende en erklæring fra selskabets ansvarlige ledelse til fonden om, at de indbetalte bidrag er korrekt beregnet.

Det foreslås, at henvisningen til stk. 3 i § 14, stk. 4, i lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber ændres til en henvisning til stk. 4. Forslaget er en konsekvens af, at der med lovforslagets § 1, nr. 11, foreslås indsat et nyt stk. 3 i § 14 i lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber, hvorved det nuværende stk. 3 og 4 bliver stk. 4 og 5.

Der foreslås endvidere en sproglig tilpasning af § 14, stk. 4, der bliver stk. 5. I bestemmelsen foreslås »garantifonden« ændret til »Fonden« for at ensarte sprogbrugen i loven. I § 1, stk. 1, i lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber, omtales »Garantifonden for skadesforsikringsselskaber« således som »Fonden«, som er det begreb, der efterfølgende anvendes i loven.

Til nr. 13

Med dette lovforslags § 1, nr. 3, foreslås det, at skadesforsikringsselskaber med hjemsted i andre lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, der via filial eller grænseoverskridende tjenesteydelsesvirksomhed er anmeldt til at tegne forsikringer i Danmark for de risici, der er nævnt i lovens § 5, stk. 1, får mulighed for at tilslutte sig Fonden. Der er tale om en frivillig ordning.

Med det foreslåede § 14 a får de skadesforsikringsselskaber, der har valgt at tilslutte sig Fonden i henhold til dette lovforslags § 1, nr. 3, mulighed for at udtræde af Fonden.

Det foreslås i stk. 1, at en beslutning om at udtræde af Fonden skal meddeles Fonden skriftligt senest 12 måneder inden, udtrædelsen skal have virkning.

Meddelelse til Fonden kan ske ved f.eks. brev eller e-mail og skal indeholde oplysninger fra forsikringsselskabet om, hvornår udtrædelsen skal have virkning. Udtrædelsen kan tidligst få virkning 12 måneder efter, at forsikringsselskabet har givet meddelelse til Fonden om udtrædelsen.

Samtidig foreslås det i stk. 2, at forsikringsselskabet senest 12 måneder inden udtrædelsen skal give hver enkelt forsikringstager i Danmark, der har tegnet en forbrugerforsikring, skriftlige oplysninger om, hvilke konsekvenser forsikringsselskabets fravalg har for forsikringstageren og de sikrede. Oplysningerne skal være letforståelige og skal efter den foreslåede bestemmelse affattes på dansk. Oplysningerne skal således være skrevet i et klart og letforståeligt sprog. Endvidere skal oplysningerne gives på en overskuelig måde. Oplysningerne må ikke indeholde noget, som lader forsikringstageren i tvivl om konsekvenserne ved forsikringsselskabets udtrædelse.

Kravet på de 12 måneder skal bidrage til at sikre, at forsikringstagerne får tilstrækkelig tid til at tegne en eventuel ny forsikring, hvis forsikringstageren vælger at opsige sin forsikringsaftale med forsikringsselskabet som følge af selskabets fravalg af den danske garantiordning.

Med det foreslåede stk. 3 får forsikringsselskabet ikke tilbagebetalt det engangsbidrag, som forsikringsselskabet har betalt ved indtræden i Fonden, jf. dette lovforslags § 1, nr. 8, eller andre bidrag, som forsikringsselskabet har ydet til Fonden i henhold til § 3 i lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber.

Til nr. 14

Bestemmelsen er ny og medfører, at Finanstilsynets afgørelse om at udelukke et direkte tegnende skadesforsikringsselskab med hjemsted i et andet land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, som via filial eller grænseoverskridende tjenesteydelsesvirksomhed tegner forbrugerforsikringer i Danmark, fra Fonden, kan indbringes for Erhvervsankenævnet. Fristen for at indbringe afgørelsen for Erhvervsankenævnet er senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt det pågældende forsikringsselskab.

Klageberettiget er det forsikringsselskab, som Finanstilsynets afgørelse retter sig imod.

Det er forbundet med et gebyr at klage til Erhvervsankenævnet. Der henvises i den forbindelse til lov om Erhvervsankenævnet.

En klage til Erhvervsankenævnet indebærer ikke automatisk, at afgørelsen får opsættende virkning. Opsættende virkning skal selvstændigt begæres af klageren, hvorefter Erhvervsankenævnet tager stilling til spørgsmålet.

Det forudsættes, at Finanstilsynet ved en afgørelse om at udelukke et forsikringsselskab fra Fonden udsætter effektueringen af afgørelsen på, om selskabet senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt selskabet, indbringer afgørelsen for Erhvervsankenævnet. Såfremt selskabet over for Erhvervsankenævnet begærer klagen tillagt opsættende virkning, udsættes effektueringen endvidere på, at Erhvervsankenævnet tager stilling til spørgsmålet om opsættende virkning.

Til nr. 15

Fonden blev etableret i 2003 som reaktion på det danske skadesforsikringsselskab Plus Forsikring A/S' konkurs i efteråret 2002. Ved konkursen dækkede brancheorganisationen Forsikring & Pension krav, som formentlig ville være blevet dækket af en garantiordning, såfremt der havde været en sådan på tidspunktet for konkursens indtræden. Fonden kompenserede efter dens etablering Forsikring & Pension for de udgifter, som Forsikring & Pension havde haft i forbindelse med Plus Forsikring A/S' konkurs.

Behandlingen af konkursboet efter Plus Forsikring A/S blev endeligt afsluttet den 20. april 2016. Bestemmelsen er herefter ikke relevant, hvorfor den foreslås ophævet.

Til § 2

Til nr. 1

Det følger af den gældende § 32, at forsikringsagentvirksomheder og administrationsselskaber er omfattet af de regler, der er udstedt i medfør af lov om finansiel virksomhed, i det omfang disse regler regulerer god skik på forsikringsområdet. Denne bestemmelse medfører, at de nævnte virksomheder skal opfylde reglerne om god skik og forbuddet mod vildledning i §§ 3 og 4 i bekendtgørelse nr. 330 af 7. april 2016 om god skik for finansielle virksomheder. Disse regler stiller ikke krav om, at forsikringsagentvirksomheder og administrationsselskaber i deres markedsføring giver oplysning om, i hvilket forsikringsselskab en skadesforsikringsaftale vil blive tegnet, og om forsikringsselskabet er omfattet af en garantiordning.

Med forslaget til § 32 a, som er en ny bestemmelse, skal forsikringsagentvirksomheder og administrationsselskaber i forbindelse med markedsføring af en skadesforsikringsaftale oplyse, i hvilket forsikringsselskab forsikringen tegnes, forsikringsselskabets hjemland, om forsikringsselskabet er omfattet af en garantiordning, der dækker kundens krav i tilfælde af forsikringsselskabets konkurs, og navnet på denne garantiordning. Disse virksomheder skal på deres hjemmeside oplyse om indholdet af den garantiordning, som det forsikringsselskab, hvori forsikringer tegnes, er omfattet. Hvis virksomhederne ikke har en hjemmeside, skal oplysningerne gives i forbindelse med markedsføringen.

Bestemmelsen omfatter kun markedsføring af en skadesforsikringsaftale. Forsikringsagentvirksomheder og administrationsselskaber er derfor ikke omfattet af bestemmelsen, når virksomhederne markedsfører sig uden at henvise til en konkret skadesforsikringsaftale. Som eksempel herpå kan nævnes markedsføring af virksomhedens brand i form af en bannerreklame på internettet. Henviser virksomheden i sin markedsføring derimod til et bestemt skadesforsikringsprodukt, skal markedsføringen indeholde de oplysninger, som er opregnet i den foreslåede bestemmelse.

Bestemmelsen omfatter enhver form for markedsføring, det vil sige både reklamer og oplysninger på en agents hjemmeside om konkrete skadesforsikringsaftaler.

Markedsføring af skadesforsikringsaftaler skal ifølge det foreslåede stk. 1, nr. 1, indeholde oplysning om, i hvilket forsikringsselskab forsikringen tegnes. Det vil være tilstrækkeligt, at forsikringsagentvirksomheden eller administrationsselskabet oplyser navnet på det pågældende selskab. Der skal derfor ikke gives oplysning om forsikringsselskabets adresse i forbindelse med markedsføringen.

Ifølge det foreslåede stk. 1, nr. 2, skal markedsføring af skadesforsikringsaftaler indeholde oplysning om forsikringsselskabets hjemland. Herved forstås det land, hvor forsikringsselskabet har sit hovedsæde og har fået tilladelse til at udøve virksomhed som forsikringsselskab.

Efter forslaget til stk. 1, nr. 3, skal markedsføring af skadesforsikringsaftaler endvidere indeholde oplysning om, hvorvidt forsikringsselskabet er omfattet af en garantiordning, der dækker kundens krav i tilfælde af forsikringsselskabets konkurs, samt navnet på denne ordning. I markedsføringen er det derfor tilstrækkeligt, at det oplyses, at den pågældende skadesforsikring er omfattet af en nærmere angivet garantiordning. Det er derimod ikke et krav, at denne ordning beskrives nærmere i selve markedsføringen.

Det følger af forslaget til stk. 2, nr. 1, at forsikringsagentvirksomheder og administrationsselskaber på deres hjemmeside skal oplyse, om en skade?sforsikringsaftale er omfattet af en garantiordning og indholdet af denne garantiordning. Denne beskrivelse af garantiordningens omfang skal gøre det muligt for forbrugerne at vurdere, hvordan de er stillet i tilfælde af forsikringsselskabets konkurs. Hvis garantiordningen selv har en hjemmeside, hvor dækningsomfanget er beskrevet, kan forsikringsagentvirksomheden eller administrationsselskabet på deres hjemmeside henvise til garantio?rdningens hjemmeside. Det er dog en betingelse, at denne beskrivelse findes på dansk.

Ifølge forslaget til stk. 2, nr. 2, skal hjemmesiden endvidere indeholde oplysning om forsikringsselskabets navn og adresse, som det er registreret med i sit hjemland. Dette har betydning for, hvilken garantiordning selskabet er omfattet af.

Efter forslaget til stk. 3 skal en forsikringsagentvirksomhed eller et administrationsselskab, der ikke har en hjemmeside, give oplysninger efter forslagets stk. 2 i forbindelse med markedsføring af en skadesforsikringsaftale. Det vil sige, at enhver markedsføring af en skadesforsikringsaftale skal indeholde oplysning om, hvorvidt en skadesforsikringsaftale er omfattet af en garantiordning, indholdet af en sådan garantiordning samt forsikringsselskabets navn og adresse, hvis en forsikringsagentvirksomhed eller et administrationsselskab ikke har en hjemmeside.

Til nr. 2

Det følger af den gældende § 34, at en forsikringsagentvirksomhed eller et administrationsselskab senest samtidig med indgåelsen af en konkret forsikringsaftale skal give kunden information om forsikringsaftalens primære indhold. I stk. 1, nr. 1-6 præciseres indholdet af denne informationsforpligtelse. En forsikringsagentvirksomhed eller et administrationsselskab er efter denne bestemmelse ikke forpligtet til at oplyse om navnet på det forsikringsselskab, hvori forsikringen tegnes, samt for så vidt angår skadesforsikringsselskaber om forsikringen er omfattet af en garantiordning og navnet på denne.

Det foreslås i nr. 3, at en forsikringsagentvirksomhed eller et administrationsselskab senest samtidig med indgåelsen af en konkret forsikringsaftale skal give information om navn og adresse på det forsikringsselskab, hvori forsikringen tegnes. Oplysningsforpligtelsen er mere omfattende end oplysningsforpligtelsen i den foreslåede § 32 a, stk. 1, hvor der i forbindelse med markedsføring skal gives oplysning om navnet på forsikringsselskabet og dettes hjemland. Når der stilles krav om angivelse af adressen efter forslaget til nr. 3, skyldes det, at kunden bør have denne oplysning, da det er forsikringsselskabet, der er kundens aftalepart.

Det foreslås endvidere i nr. 4, at en forsikringsagentvirksomhed eller et administrationsselskab senest samtidig med indgåelsen af en konkret forsikringsaftale skal give information om, hvorvidt forsikringsselskabet, når der er tale om en skadesforsikringsordning, er omfattet af en garantiordning, der dækker kundens krav i tilfælde af selskabets konkurs, og navnet på denne garantiordning.

Dette svarer til, hvad der efter den foreslåede § 32 a skal gælde i forbindelse med markedsføringen. Det er således også her tilstrækkeligt, at det oplyses, at den pågældende skadesforsikring er omfattet af en nærmere angivet garantiordning. Det er derimod ikke et krav, at denne ordning beskrives nærmere i informationen om forsikringsaftalens primære indhold.

Oplysninger om garantiordningens omfang skal i stedet fremgå af virksomhedens hjemmeside. Der henvises nærmere til lovforslagets § 2, nr. 1, og bemærkningerne hertil.

Til nr. 3

Det følger af den gældende § 40, stk. 1, at underagentvirksomheder eller administrationsselskaber bl.a. er omfattet af § 34, der forpligter forsikringsagentvirksomheder og administrationsselskaber til at give en kunde oplysninger om forsikringsaftalens primære indhold senest samtidig med, at forsikringsaftalen indgås.

Det foreslås, at der indsættes en henvisning til den foreslåede § 32 a i § 40, stk. 1, så underagentvirksomheder og administrationsselskaber bliver forpligtede til i forbindelse med markedsføring af en skadesforsikringsaftale at oplyse, i hvilket forsikringsselskab forsikringen tegnes, forsikringsselskabets hjemland, og om forsikringsselskabet er omfattet af en garantiordning, der dækker kundens krav i tilfælde af forsikringsselskabets konkurs, og navnet på denne garantiordning. Disse virksomheder skal endvidere på deres hjemmeside oplyse om indholdet af en garantiordning.

Da der endvidere indsættes to nye oplysningskrav i § 34, stk. 1, jf. lovforslagets § 2, nr. 2, vil disse oplysningskrav også finde anvendelse for underagentvirksomheder eller administrationsselskaber. Disse virksomheder skal derfor senest samtidig med indgåelsen af en konkret forsikringsaftale give information om navn og adresse på det forsikringsselskab, hvori forsikringen tegnes, om forsikringsselskabet, når der er tale om en skadesforsikringsordning, er omfattet af en garantiordning, der dækker kundens krav i tilfælde af selskabets konkurs, og navnet på denne garantiordning.

Der henvises i øvrigt til lovforslaget § 2, nr. 1, og bemærkningerne hertil.

Til nr. 4

Det følger af den gældende § 41, at § 34 finder tilsvarende anvendelse på forsikringsformidling, der udøves af forsikringsdistributørvirksomheder. Det vil sige, at forsikringsdistributørvirksomheder skal give en kunde oplysninger om forsikringsaftalens primære indhold senest samtidig med, at forsikringsaftalen indgås.

Det foreslås, at der i § 41 indsættes en henvisning til den foreslåede § 32 a, så forsikringsdistributørvirksomheder bliver forpligtede til i forbindelse med markedsføring af en skadesforsikringsaftale at oplyse, i hvilket forsikringsselskab forsikringen tegnes, forsikringsselskabets hjemland, og om forsikringsselskabet er omfattet af en garantiordning, der dækker kundens krav i tilfælde af forsikringsselskabets konkurs, og navnet på denne garantiordning. Disse virksomheder skal endvidere på deres hjemmeside oplyse om indholdet af en garantiordning.

Da der endvidere indsættes to nye oplysningskrav i § 34, stk. 1, jf. lovforslaget § 2, nr. 2, vil disse krav også finde anvendelse for forsikringsdistributørvirksomheder. Disse virksomheder skal derfor senest samtidig med indgåelsen af en konkret forsikringsaftale give information om navn og adresse på det forsikringsselskab, hvori forsikringen tegnes, om forsikringsselskabet, når der er tale om en skadesforsikringsordning, er omfattet af en garantiordning, der dækker kundens krav i tilfælde af selskabets konkurs, og navnet på denne garantiordning.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 2, nr. 1, og bemærkningerne hertil.

Til § 3

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2017.

Til § 4

Den foreslåede § 4 angiver lovforslagets territoriale gyldighedsområde. Det foreslås, at loven ikke finder anvendelse for Grønland, men at den ved kongelig anordning kan sættes helt eller delvist i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

Loven finder ikke anvendelse for Færøerne, da den vedrører et overtaget sagsområde.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov