Fremsat den 28. marts 2017 af Bruno Jerup (EL),
Pelle Dragsted (EL),
Rune Lund (EL) og Pernille Skipper (EL)
Forslag
til
Lov om ændring af straffeloven
(Ophævelse af straffelovens
blasfemibestemmelse)
§ 1
I straffeloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1052 af 4. juli 2016, som ændret ved lov nr. 1723 af 27.
december 2016, § 1 i lov nr. 1728 af 27. december 2016 og
§ 3 i lov nr. 189 af 27. februar 2017, foretages
følgende ændring:
1. §
140 ophæves.
§ 2
Loven træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende.
Bemærkninger til lovforslaget
Straffelovens blasfemibestemmelse er en
unødvendig indskrænkning af ytringsfriheden.
Forslagsstillerne mener, at lovgivning skal beskytte mennesker -
ikke guder.
Straffelovens § 140 om beskyttelse af
lovligt bestående religionssamfunds troslærdomme eller
gudsdyrkelse ønsker forslagsstillerne afskaffet.
Der bør ikke være særlige
regler, der beskytter religioner og guder mod ytringer. Derimod er
der god grund til at beskytte mennesker mod forhånelse og
beskyldninger. Denne beskyttelse findes i henholdsvis injurie- og
racismebestemmelsen. Sidstnævnte siger udtrykkeligt, at man
ikke må håne folk på grund af deres tro.
Lovforslaget skal også ses som et
element til sikring af sekulariseringen af samfundet. Alle
religioner kan være grundlag for en diskussion og kritik,
uden at dette i sig selv er kriminaliseret.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende
lov
| | | | | § 1 | § 140.
Den, der offentligt driver spot med eller forhåner noget her
i landet lovligt bestående religionssamfunds
troslærdomme eller gudsdyrkelse, straffes med bøde
eller fængsel indtil 4 måneder. | | I straffeloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1052 af 4. juli 2016, som ændret
ved lov nr. 1723 af 27. december 2016, § 1 i lov nr. 1728 af
27. december 2016 og § 3 i lov nr. 189 af 27. februar 2017,
foretages følgende ændring: 1. § 140 ophæves. | | | § 2 | | | Loven træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende. |
|
Skriftlig fremsættelse
Bruno Jerup
(EL):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til lov om ændring af
straffeloven (Ophævelse af straffelovens
blasfemibestemmelse).
(Lovforslag nr. L 170)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager lovforslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.