Det næste punkt på dagsordenen er:

3) 1. behandling af lovforslag nr. L 17:

Forslag til lov om ændring af lov om forbud mod besøgende i bestemte lokaler og lov om politiets virksomhed. (Initiativer mod handel med hash m.v. og politiets anvendelse af peberspray).

Af justitsministeren (Søren Pind).

(Fremsættelse 05.10.2016).

Forhandlingen er åbnet. Og det er fru Trine Bramsen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Lovforslaget, som vi behandler her, har til formål at styrke politiindsatsen mod handel med hash m.v. i de såkaldte hashklubber. Med lovforslaget indføres en regel, som giver mulighed for at undlade en forudgående advarsel inden nedlæggelse af forbud mod ophold på specielle lokaliteter. Det kan ske, hvis der inden for de seneste 3 måneder er nedlagt forbud mod opholdet efter loven inden for en radius af 500 m.

Lovforslaget har desuden til formål at regulere politiets anvendelse af peberspray i politiloven på samme måde som øvrige magtmidler, som politiet har mulighed for at gøre brug af, f.eks. skydevåben, stav og hund. Jeg skal meddele, at vi i Socialdemokratiet bakker op om disse forslag. Det er nødvendigt at styrke politiets redskaber i kampen mod narkohandel, ligesom vi til alle tider skal sikre, at vores politi kan bruge deres magtanvendelsesredskaber mest optimalt, så der forvoldes mindst mulig skade på borgere og betjente.

Samtidig er det dog vigtigt at pege på, at vi ikke må glemme forebyggelsesindsatsen, både hvad angår hashhandel og det faktum, at særlig unge rekrutteres til miljøet, ikke mindst i de udsatte boligområder, og derfor er det afgørende at sikre, at unge ikke er potentielle rekrutter til de kriminelle miljøer. Også hvad angår politiets magtanvendelse, er det jo afgørende at nævne, at der også altid er eller bør være et fokus på forebyggelsen. For målet er jo ikke mere magtanvendelse, og det er det heller ikke med det her lovforslag; det er mindre magtanvendelse.

Det ændrer dog ikke på, at vores politi skal have de bedste forudsætninger for at kunne bruge peberspray, når alvoren opstår. Og peberspray må trods alt – trods alt – være at foretrække frem for skydevåben, såfremt det kan erstatte dem. Og med de ord skal jeg meddele, at vi fra Socialdemokratiets side støtter forslaget her.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Rune Lund, Enhedslisten. Værsgo.

Det er jo et lovforslag, som både omhandler hashklubloven og brugen af peberspray. Det burde måske have været to lovforslag, for der er temmelig meget at diskutere i forhold til begge dele. Jeg kan i forhold til den del af forslaget, der omhandler hashklubloven, se, at forslaget stort set er identisk med et forslag, som Dansk Folkeparti fremsatte i samlingen 2011-12, og som hed B 19. I den forbindelse vil jeg spørge, om ordføreren for Socialdemokraterne, fru Trine Bramsen, mener, at der i det her lovforslag skal gøres nærmere overvejelser i forhold til grundloven og menneskerettighedskonventionen. Jeg tænker specielt på de begrænsninger af forsamlingsfriheden, som det her forslag indebærer.

Værsgo til fru Trine Bramsen.

Tak for spørgsmålet, vil jeg sige til hr. Rune Lund. Det er jo også stort set identisk med et forslag, som vi selv fremsatte i 2015, da vi sad i regering, som en del af den pakke, der hed ungdomskriminalitetspakken, og der fik vi netop undersøgt de aspekter, som hr. Rune Lund henviser til. Og det var baggrunden for, at vi selv præsenterede den, for det er selvfølgelig afgørende, at tingene er i orden, at grundlaget er i orden, når man fremsætter sådan nogle forslag.

Hr. Rune Lund.

Grunden til, at jeg spørger, er jo, at de regler, vi har i dag, i hashklubloven, jo indebærer, at det er forbudt at modtage besøgende eller opholde sig som besøgende i eller i umiddelbar nærhed af de pågældende lokaler, hvis der er nedlagt forbud, og det gælder, uanset om det f.eks. kan bevises, at en person, der træffes i en hashklub, konkret har villet købe eller modtage hash ved den pågældende lejlighed. Det er et alvorligt indgreb i forsamlingsfriheden. Det var også en del af debatten, da den oprindelige hashklublov blev debatteret.

Når man så laver en yderligere stramning, sådan som det oprindelig blev foreslået af Dansk Folkeparti, kan jeg konstatere, at justitsministeren, som dengang var hr. Morten Bødskov, mener, at der var nogle grundlæggende problemer i forhold til grundloven og menneskerettighedskonventionen. Gør det ikke indtryk på fru Trine Bramsen?

Ja tak. Værsgo.

Hvis vi havde ment, at der var problemer med det, havde vi jo nok ikke selv fremsat forslaget i 2015. Men det er da helt rigtigt, at det til enhver tid, når vi fremsætter forslag og vi endnu ikke har undersøgt grundlaget, skal undersøge grundlaget. Men det ville da have været besynderligt selv at fremsætte forslaget i 2015, hvis ikke vi kunne stå på mål for det.

Tak for det, og tak til ordføreren. Så er det hr. Peter Kofod Poulsen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Forslaget, vi behandler nu, vedrører to temaer. Dels videre beføjelser til politiet for at kunne bekæmpe hashhandel igennem hashklubber, dels en ændring af politiloven, hvor politiets anvendelse af peberspray indskrives direkte.

Delen, der handler om at styrke politiets mulighed for at gribe ind over for hashklubber, ser vi i Dansk Folkeparti som et aldeles glimrende initiativ – noget, vi jo tidligere har foreslået. Vi er meget optaget af, at politiet får helt optimale værktøjer til at bekæmpe de bander og rockergrupper eller for den sags skyld andre, der måtte ernære sig igennem salg af hash og andre typer af narkotika gennem de såkaldte hashklubber. Her må man bare erkende, at vi skal kunne give disse kriminelle grupper endnu mere kamp til stregen i fremtiden.

Forslaget her lægger op til, at den mulighed, der allerede i dag er for forbud mod ophold i bestemte lokaler, hvor politiet har kendskab til den her handel, udvides. Det betyder reelt, at politiet hurtigt kan nedlægge forbud mod ophold i lokaler i en radius af 500 m fra det første sted, hvor der er blevet meddelt forbud mod ophold. Jeg kan godt forestille mig, hvor træls det må være med sådan en regel for de bander, der ernærer sig ved det her salg, og derfor er det et rigtig godt forslag, som vi selvfølgelig støtter fuldstændig op om. Vi har jo selv foreslået noget lignende, som hr. Rune Lund tidligere var inde på i sit spørgsmål, så det er lige vand på vores mølle.

Der er dog en enkelt ting, som jeg undrer mig en lille smule over, og som jeg håber justitsministeren kan få mulighed for at uddybe, når han skal på talerstolen senere, og det drejer sig om den radius, der er lavet på de 500 m. Jeg kunne godt tænke mig at vide, hvorfor man fra regeringens side har lagt sig fast på præcis 500 m. Hvorfor ikke 1.000 m, hvorfor ikke 1.200 m? Jeg savner bare en begrundelse for, at det netop er dette tal, der skal lægges til grund, og det håber jeg selvfølgelig ministeren kan oplyse mere om senere.

Jeg er også nødt til at rejse et bekymringsflag, for vi ved jo, at netop kampen mod narko er en kamp, som i øjeblikket er vanskelig at kæmpe for politiet, da man netop nu står i en helt urimelig situation og mangler et meget stort antal politibetjente for at kunne lægge det fornødne pres over hele landet. Det er en alvorlig situation, som vi jo i Dansk Folkeparti er meget opmærksomme på at få løst så snart som overhovedet muligt, så vi får et politi, der er endnu stærkere end i dag og kan slå hårdt ned på de kriminelle, der ernærer sig gennem narkohandel. På bundlinjen står der, at vi selvfølgelig støtter op om dette element.

Så er der forslaget om regulering af politiets brug af peberspray i politiloven. Dansk Folkeparti er og har altid været stor tilhænger af, at politiet har mulighed for at bruge peberspray. Det er vores helt klare indtryk, at pebersprayen kan være med til at forhindre farlige situationer for den enkelte polititjenestemand og formentlig også for den person, det går ud over, da man ellers ville være nødt til at tage andre magtmidler i brug. Det kan jeg også kun se rigtig positivt på. Jeg kunne sige en hel masse om peberspray, men det skal jeg nok afholde mig fra og holde mig til forslaget. Men vi støtter gerne, at det bliver føjet ind i politiloven. Det vigtigste for os er, at politiet fremadrettet har de samme muligheder for anvendelse af peberspray, som man har i dag, og intet skulle mig bekendt være ændret, og det synes jeg er rigtig, rigtig fint.

Dansk Folkeparti støtter begge initiativer. Tak for ordet.

Tak for det. Der er nogle korte bemærkninger. Hr. Rune Lund, Enhedslisten, værsgo.

Dansk Folkepartis holdning til peberspray er velkendt, men det kunne jo være, at vi her fra talerstolen i dag kunne få en indrømmelse af, at brugen af peberspray sådan set ikke har ført til mindre magtanvendelse hos politiet, men at det har ført til mere magtanvendelse, i og med at man har fået et nyt værktøj, som man har brugt som supplement til de yderligere måder, man kan lave magtanvendelse på, f.eks. stav eller hund. Kan vi få den bekræftelse fra ordføreren fra Dansk Folkeparti?

Værsgo, ordfører.

Jamen lige netop derfor, altså med den argumentation, som hr. Rune Lund rejser, så bør Enhedslisten være ekstra glade for, at man har fået peberspray i politiet. For det giver jo en mulighed for, at man kan bruge et langt mildere magtredskab, end man ellers ville være nødt til. Sagen er jo den, at man, hvis man ikke havde peberspray som redskab i politiets arbejde, ville stå i en situation, hvor man måske så netop var nødt til at bruge staven eller hunden, altså bruge nogle midler, der kunne have nogle mere omsiggribende skader for den, det så går ud over. Der må man jo bare sige, at peberspray er et harmløst redskab. Det giver en kortvarig svækkelse og irritation af den, det går ud over, men både for polititjenestemanden, men altså også for den person, det går ud over, må det være det bedste, i forhold til at man ellers skulle bruge andre metoder.

Hr. Rune Lund.

Jeg er ikke enig i, at peberspray er harmløst, og det er jeg så enig med Sundhedsstyrelsen og Østre Landsret i, som f.eks. har betegnet privatpersoners brug af peberspray som et angreb af særlig farlig karakter. Og vi ved jo også, at peberspray kan medføre alvorlige læsioner på hornhinden.

Men det spørgsmål, som jeg egentlig stillede i første omgang, var, om ordføreren ikke kunne bekræfte, at introduktionen af peberspray hos politiet har ført til mere magtanvendelse. Det er i hvert fald det, som Institut for Menneskerettigheder har konstateret i en større rapport, som blev udgivet i 2015, altså at peberspray er blevet brugt som et supplerende magtmiddel, og det tilsyneladende ikke har erstattet andre indberetningspligtige magtmidler.

Værsgo.

Jeg er nu rigtig godt tilfreds, og jeg nærer en meget stor tillid til, at de danske politibetjente sagtens kan håndtere det her gode redskab, som peberspray er.

Så er der hele den diskussion om privatpersoner, og om hr. Rune Lund og jeg skulle have haft lov til at købe en peberspray eller ej, og det kan vi jo tage på et andet tidspunkt. Men der er min holdning også helt klar: Det synes jeg absolut man skal have mulighed for. For det er et effektivt redskab til at forsvare sig selv med, men altså også, må man sige, meget harmløst i forhold til de alternativer, der vil være i forbindelse med selvforsvar.

Tak. Så er det fru Lisbeth Bech Poulsen, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Nu spurgte hr. Peter Kofod-Poulsen ministeren, hvorfor det var en radius af 500 m, og hvorfor det ikke var 1 km, og man kunne jo også spørge, hvorfor det ikke er 5 km, og så kan man jo flytte det til en anden by. Men når man i DF er glade for lovforslaget, er jeg interesseret i at høre, hvad DF's holdning er. Hvad skal en radius udvides til, hvis det ikke skal være 500 m?

Værsgo.

Vi kommer til at stille os tilfredse med de 500 m. Det vil jeg gerne understrege. Vi synes, at det, der er lagt frem, er rigtig fornuftigt. Når jeg spørger til de 500 m, er det, fordi jeg, tror jeg, har den samme interesse, som fru Lisbeth Bech Poulsen har, for, hvorfor man lige præcis vælger at lægge sig fast på det fra regeringens side. Det kunne godt være, at der var nogle spændende mellemregninger, som kunne uddybes yderligere i forhold til det, der står i bemærkningerne. Så det er sådan set alene almeninteresse, der drager os her.

Tak for det. Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Preben Bang Henriksen, Venstre. Værsgo.

Tak for det. Foregår der systematisk strafbare handlinger fra en beboelsesejendom, har politiet mulighed for at give en advarsel til den, der råder over lokalerne, såfremt det i øvrigt medfører utryghed og ulempe for de omkringboende. Efterleves advarslen ikke, erstattes den af et egentligt forbud, altså et forbud mod at modtage besøg og et forbud mod at opholde sig i lokalerne, og det forbud gælder i 3 måneder. Det skiltes bl.a. med meddelelse om, at man risikerer op til 4 måneders fængsel, hvis man overtræder forbuddet, men der er mulighed for domstolsprøvelse. Sådan er situationen i dag.

Med justitsministerens forslag vil situationen nu være den, at advarslen ikke er nødvendig, hvis samme person råder over lokaler i 500 meters radius, og den regel gælder så inden for 3 måneder. Det mindsker det administrative arbejde med loven, og det hindrer forhåbentlig muligheden for at genåbne i lokaliteterne på den anden side af vejen med den virksomhed, som man i øvrigt har forsøgt sig med i de første lokaler. Forbuddet skal efter forslaget her publiceres i lokale medier, og altså ikke nødvendigvis i pressen som hidtil. Det er den ene del af forslaget, og det kan Venstre i sagens natur tilslutte sig.

Den anden del af forslaget vedrører peberspray, og jeg bemærker, at der ikke er tale om en udvidelse af reglerne om peberspray, men at det er de samme regler, der på den her måde overføres i politiloven, og det er også en del af forslaget, som Venstre ikke kan eller vil modsætte sig, tværtimod. Vi synes, forslaget som helhed er et udmærket forslag.

Tak til Venstres ordfører. Vi har et par korte bemærkninger, og det er først hr. Rune Lund, Enhedslisten. Værsgo.

Det er om brugen af peberspray. Er ordføreren enig med mig i, at der i dag er en omgang med brugen af peberspray, der ikke er stram nok, hos politiet? Og er ordføreren derfor enig med mig i, at det, som Institut for Menneskerettigheder siger, er rigtigt, nemlig at der skal ske en stramning? Og er ordføreren enig i, at det er et problem, at politiet i dag opfatter peberspray som et skånsomt magtmiddel, når f.eks. Østre Landsret har udtalt, at det er et omfattende magtmiddel at bruge?

Ordføreren.

Tak. Jeg må ærligt sige, at jeg ikke har den pågældende erklæring fra Institut for Menneskerettigheder præsent, så jeg har svært ved at kommentere den. Men hvis spørgsmålet går på, om jeg mener, at brugen af peberspray ligesom har udvidet politiets magtanvendelse, er svaret: Nej, det er jeg ikke bekendt med. Mig bekendt er magtanvendelsen reguleret på den måde, at den skal være nødvendig, forsvarlig og skånsom. Jeg tror, det er de regler, der er anført i bl.a. politiloven og sikkert også i magtanvendelsesbekendtgørelsen.

Men jeg har ikke noget grundlag for at tro, at brugen af peberspray er blevet øget. Tværtimod vil jeg sige, ligesom min kollega fra Dansk Folkeparti, at jeg tror, at peberspray i mange situationer har befriet den, nu kan vi ikke bruge udtrykket anholdte, men i hvert fald borgeren fra værre magtmidler og da i øvrigt også har befriet politiet fra at skulle i gang med knippel, stav og hvad der ellers skal til. Det er jo heller ikke sjovt for en betjent.

Hr. Rune Lund.

Men så er problemet, at det kan vi se i statistikken. Man kan også se det, hvis man googler »magtanvendelse 2014«, at efter peberspray er blevet introduceret, er magtanvendelsen på de andre områder sådan set ikke faldet, men pebersprayen er blevet et supplement. Politiet har fået en ny måde, de kan lave magtanvendelse på, og de har som sådan øget magtanvendelsen. Det er det ene problem, som Institut for Menneskerettigheder rejser.

Det andet problem er, at der ikke bliver tænkt nok over, hvornår man gør brug af peberspray, som f.eks. Østre Landsret i forbindelse med en sag om en privat person kalder et angreb af særlig farlig karakter. Er det ikke noget, der bekymrer en person, som kommer fra et parti, der kalder sig Danmarks Liberale Parti?

Tak. Værsgo til ordføreren.

Der blev sagt i spørgsmålet, at nu er det sådan, at brugen af magtanvendelse er blevet øget på grund af peberspray. Jeg betvivler ikke, at spørgeren refererer undersøgelsen korrekt, men der er vel dybest set ingen, der aner, om det forhold, at brugen af peberspray måtte være øget, altså at der måtte være blevet brugt mere peberspray, skyldes, at der har været flere situationer, der har betinget brug af peberspray, sådan at vi har undgået alvorligere magtanvendelsesmidler. Det bliver nu engang min kommentar til det. Jeg har ingen grund til at betvivle, at den magtanvendelse, der finder sted, ikke er nødvendig og sker forsvarligt og skånsomt.

Så er det fru Lisbeth Bech Poulsen, Socialistisk Folkeparti.

Tak. Det kan være, at jeg har læst lovforslaget forkert, men jeg vil gerne spørge om noget i forhold til, at politiet ikke længere vil skulle give en advarsel omkring besøgsforbud, hvis der inden for 3 måneder har været givet en advarsel, og man f.eks. er flyttet til nye lokaler. Det kan godt være, at vi er mange, der synes, at nogle såkaldte hashklubber ikke er særlig sympatiske, eller hvad ved jeg, det kan man vel tage en længere diskussion om i forhold til hash generelt. Men mener ordføreren ikke – også med den juridiske baggrund, ordføreren har – at lovgivningen skal være forudsigelig og gennemsigtig osv., og at der kan nedlægges et besøgsforbud uden forudgående advarsel? Mener ordføreren, at det er rimeligt, uagtet hvad hensynet så er?

Værsgo til ordføreren.

Tak. Jo, sådan ville det være, hvis der ikke havde været nogen forudgående sagsbehandling. Vi har jo altså netop inden for det her med 500 m haft en sagsbehandling, der både har indebåret en advarsel og et forbud i de oprindelige lokaler mod samme person. Derfor må jeg sige, at jeg ikke ser nogen grund til, at man skal igennem advarselsproceduren en gang til. Jeg synes faktisk, at man har gennemgået situationen grundigt nok i forbindelse med, om jeg så må sige, de gamle lokaler. Så jeg synes ikke, det er betænkeligt.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Rune Lund, Enhedslisten. Det er godt, man har lange ben. Værsgo.

Tak. Dansk Folkeparti fremsatte i samlingen 2011-12 et beslutningsforslag, som indholdsmæssigt er identisk med det her lovforslag – dengang hed det B 19 – men princippet i det her lovforslag er som sagt grundlæggende det samme.

Da B 19 i sin tid blev behandlet her i salen var justitsministeren en anden, justitsministeren var dengang hr. Morten Bødskov, og i forbindelse med behandlingen af forslaget ville regeringen ikke dengang stemme for det, bl.a. fordi – som ministeren sagde – en eventuel indførelse af en ordning som den foreslåede derfor efter justitsministerens opfattelse i givet fald må forudsætte nærmere overvejelser i forhold til grundloven og menneskerettighedskonventionen.

Det synes jeg er interessant. Jeg er også enig.

Men det er da også bemærkelsesværdigt, at det her lovforslag så ikke indeholder noget om de principielle overvejelser i forhold til forsamlingsfriheden, grundloven og menneskerettighedskonventionen. Det er særdeles utilfredsstillende. Hverken ordet grundlov, ordet forsamlingsfrihed eller ordet menneskerettighedskonvention optræder i lovforslaget eller i bemærkningerne til forslaget.

I dag er det sådan, at et forbud kan gives, men at der er indbygget en advarsel, og det betyder jo, sådan som det også står beskrevet i bemærkningerne, at »... Der skal dog naturligvis i praksis gives den, der råder over de pågældende lokaler, og som har modtaget en advarsel, en reel mulighed for at træffe foranstaltninger til at få ændret benyttelsen af de pågældende lokaler, sådan at et forbud kan undgås.« Det er så der, der bl.a. ligger en beskyttelse af forsamlingsfriheden. For efter de regler, der er for hashloven i dag, er det sådan, at det ved forbud er forbudt at modtage besøgende eller at opholde sig som besøgende i eller i umiddelbar nærhed af de pågældende lokaler, og det gælder, uanset om det f.eks. kan bevises, at en person, der træffes i en hashklub, ved en hashklub, konkret har villet købe eller modtage hash ved den pågældende lejlighed.

Her er der jo tale om en klokkeklar indskrænkning af forsamlingsfriheden, og det burde da være noget, som et regeringsparti, som kalder sig Danmarks Liberale Parti, var noget mere grundig med at behandle, når der bliver fremsat sådan et lovforslag som det her. Og det bliver specielt mere relevant, når man samtidig må konstatere, at det, man gerne vil opnå med det her lovforslag, hvormed man laver en begrænsning og en indskrænkning af forsamlingsfriheden, indtil videre ikke har vist sig at nytte noget som helst, fordi man forfølger en strategi om forbud og kriminalisering.

I stedet for burde man gå en anden vej – nemlig den vej, vi fra Enhedslistens side ønsker at gå. Vi ønsker at legalisere, regulere og kontrollere hash som rusmiddel både i forbindelse med produktion og salg under kontrollerede forhold, og det ville bl.a. kunne fjerne en stor del af finansieringen fra rockere og organiserede kriminelle. Indtil videre har det jo vist sig, at forbudsstrategien ikke har ført til et mindre forbrug af hash, det er der ingen dokumentation for, men der er i hvert fald dokumentation for, at organiserede kriminelle tjener gode penge. Den situation er uholdbar.

I forhold til den anden halvdel af lovforslaget, som også indeholder mange principielle overvejelser, og som man måske derfor kunne sige burde have været behandlet i et selvstændigt lovforslag, så vi havde haft ordentlig tid til debatten, kan jeg konstatere, at den bekendtgørelse, der eksisterer i dag, bliver flyttet over i lovgivningen. Og det er umiddelbart positivt, kan man sige, at det bliver reguleret ved lov; det konstaterer Institut for Menneskerettigheder da også. Men det er da et problem, at en praksis, vi har i dag, efter en bekendtgørelse har betydet, at politiet ikke i tilstrækkeligt omfang indser, hvad det er for et magtmiddel, de bruger, og at det nye magtmiddel, som de har fået i form af peberspray, rent faktisk betyder, at magtanvendelsen er steget; sådan er det, hvis man f.eks. spørger Institut for Menneskerettigheder.

Rapporten, som Institut for Menneskerettigheder har lavet i 2015, viser jo bl.a., at politiets betjente opfatter peberspray som et af de mest skånsomme magtmidler, som politiet råder over, og – skriver man i rapporten – det er dog en vurdering, som de personer, som har været udsat for peberspray, ikke deler; de oplever, at peberspray er voldsomt og har en langvarig virkning. Østre Landsret mener, at brugen af peberspray kan betegnes som et angreb af særlig farlig karakter, og vi kan se, at peberspray jo også er farligt og kan forårsage alvorlige læsioner på hornhinden.

Så vi har stadig væk et problem. Og i den forbindelse synes jeg, at justitsministeren skal svare på, om justitsministeren ser, at der er et problem med den måde, som peberspray bliver brugt på i dag, både fordi det ikke bliver opfattet af politiet som et alvorligt magtmiddel, men også fordi vi har set, at magtanvendelsen generelt er steget, efter at politiet har kunnet bruge peberspray som magtmiddel.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Peter Kofod Poulsen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for ordførertalen. Jeg har egentlig siddet og spekuleret lidt over, hvordan jeg skulle bruge de her to korte bemærkninger, for jeg syntes, der var så mange ting, der trængte sig på. Jeg kan konstatere, at jeg jo slet ikke er enig med ordføreren.

Men jeg vil gerne spørge lidt ind til det sidste, der blev sagt, om peberspray og magtanvendelse. Hvis Enhedslisten havde 90 mandater, ville man så tage pebersprayen fra politibetjentene?

Ordføreren.

Ja, det ville vi gøre. Da pebersprayen i sin tid blev indført, anførte vi som argumentation, at det var et meget alvorligt magtmiddel; at det var et magtmiddel, som vi vurderede ville skabe yderligere magtanvendelse; at det var et magtmiddel, som kunne risikere ikke at blive opfattet som det alvorlige magtmiddel, det er. Og man må konstatere, at vi havde ret i vores antagelser, når man ser på statistikkerne. Ordføreren for Dansk Folkeparti kan jo selv gå ind på Google og google »magtanvendelse 2014«, og så vil han kunne se, at brugen af stav, brugen af hund, brugen af andre indberetningspligtige magtmidler ikke er faldet, men at peberspray sådan set bare er kommet oveni som et supplerende magtmiddel. Og det betyder, at brugen af magtanvendelse er steget.

Vi har også set, at politiet desværre i meget høj grad bruger peberspray mod psykisk syge – en ting, som også bliver påtalt af Institut for Menneskerettigheder – hvilket jo bl.a. skyldes manglende ressourcer hos politiet, i det borgernære politi, men jo også skyldes manglende uddannelse. Og der er det jo problematisk, at man så griber til sådan et meget voldsomt magtmiddel som peberspray.

Værsgo, hr. Peter Kofod Poulsen.

Jeg forstår jo bare ikke – for jeg går ud fra, at Enhedslisten i hvert fald deler den holdning, at vi skal skåne vores polititjenestemænd, men at vi også skal passe på dem, der bliver anholdt af politiet – at man kan have den konklusion på det spørgsmål. Hvis man afskaffede muligheden for at bruge peberspray, ville det vel betyde, at brugen af andre former for magtmidler ville stige, altså ting, der ville være langt, langt hårdere – både for polititjenestemanden at bruge, men altså også for vedkommende, som det måtte gå ud over. Er man ikke meget, meget bekymret for det?

Værsgo.

Det kunne man måske godt antage. Det antog vi ikke, da politiet i sin tid fik lov til at bruge peberspray. Og hvis man ser på den konkrete dokumentation, kan man se, at det heller ikke er tilfældet. Vi kan generelt se, at brugen af magtanvendelse er steget, og det synes jeg er et stort problem. Vi kan også se, at Institut for Menneskerettigheder i deres rapport fra 2015 konstaterer, at politiet bruger det for meget, bl.a. ved at man benytter peberspray mod personer, som man sådan set allerede har opnået kontrol over. Og det er et alt for voldsomt magtmiddel at bruge i en situation, hvor det ikke er nødvendigt.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere spørgsmål eller kommentarer. Den næste ordfører er fru Christina Egelund, Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for det. Jeg er sådan set enig med den ordfører, som har anført, at det her lovforslag burde have været delt op i to. Den del, der angår regulering af politiets brug af peberspray, anser vi i Liberal Alliance for relativt ukontroversiel, fordi det jo er en teknisk indførelse af en bekendtgørelse i lovgivningen. Og derfor vil jeg koncentrere min ordførertale om den anden del af lovforslaget, nemlig den, der handler om hashklubber.

Essensen her er at forfølge og udvide en strategi mod hashhandel, som vi i Liberal Alliance er grundlæggende uenige i. Det er en strategi, som er en logisk konsekvens af forbudspolitikken mod cannabis, nemlig at politiet skal bruge mange ressourcer og flere og flere værktøjer i indsatsen for at håndhæve forbuddet. Her foreslås det konkret at give bemyndigelse til uden forudgående varsel at lukke en hashklub, hvis man altså for ganske nylig, inden for 3 måneder, og i en radius af 500 m allerede har lukket en hashklub. Det behov er både logisk og desværre også ret symptomatisk for indsatsen for at håndhæve forbudspolitikken. Når én hashklub lukker ét sted, dukker den gerne op igen, og det sker hurtigt og lige i nærheden af den klub, man troede man lige havde lukket. Det minder lidt om Tom og Jerry. Når Tom endelig får kløerne i Jerry, sker der altid det, at Jerry lynhurtigt dukker op et andet sted og fortsætter sine ugerninger der, indtil stakkels Tom må mobilisere sine kræfter en gang til og indlede en ny opslidende jagt på Jerry. Og sådan fortsætter det så igen og igen.

Sådan er det også med indsatsen for at komme den illegale handel med hash til livs. Politiet lukker ned for handelen ét sted for så at se, at den dukker op igen et andet sted. Det er ikke politiets skyld, det skyldes en forfejlet politik. Desværre er politiets modstandere ikke en kvik, sjov mus som Jerry, men nogle af samfundets allermest hårdkogte kriminelle, som tjener styrtende på at sidde på det lukrative sorte hashmarked, og i hvis arme forbudspolitikken overlader unge, som er nysgerrige efter at prøve hash. Forbudspolitikken har kun én vinder, nemlig de kriminelle bander, der ernærer sig ved den.

Når den canadiske regering foreslår en legalisering af marihuana, er det således også Hells Angels, der tropper op foran parlamentsbygningen i Ottawa og demonstrerer mod den legalisering, der vil tage brødet ud af munden på rockerbanden.

I Liberal Alliance ønsker vi at erstatte forbud med legalisering, når det kommer til cannabis, og vi kan derfor heller ikke støtte det her lovforslag, som er en styrkelse af en indsats, vi grundlæggende synes skal indrettes helt anderledes.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Roger Matthisen, Alternativet. Værsgo.

Tak for ordet. Jeg er jo stand-in for vores retsordfører Carolina Magdalene Maier.

Lovforslaget er i to dele. Med hensyn til første del primært i forhold til peberspray vil vi sige, at vi er positivt indstillet på linje med Institut for Menneskerettigheder, dog bemærker vi også som Institut for Menneskerettigheder, at bemærkningerne til lovforslaget præciseres, så peberspray som udgangspunkt ikke må anvendes i lukkede rum, hvis andre mildere magtmidler kan anvendes. Ydermere mener instituttet, at det bør præciseres, at politiet som udgangspunkt bør udvise særlig tilbageholdenhed ved brug af peberspray over for psykisk syge. Det opfordrer vi stærkt regeringen til at tage til efterretning.

I forhold til den anden del er vi mere kritiske. Jeg synes, at det var interessante refleksioner, som LA's ordfører havde i forhold til forbudspolitik, men vi anerkender selvfølgelig intentionerne bag forslaget og har forståelse for, at de her klubber kan medføre ubehageligheder især for naboer. Vi er dog meget bekymret for de menneskeretlige problemstillinger, som lovforslaget medfører. Institut for Menneskerettigheder påpeger i deres høringssvar til det oprindelige lovforslag, at der bør redegøres for, hvorfor den gældende lovgivning ikke er tilstrækkelig. Ligeledes bør der redegøres for, om forslaget er foreneligt med principperne bag den såkaldte uskyldsformodning i den europæiske menneskerettighedskonvention.

Så samlet set kan vi ikke desværre ikke stemme for forslaget.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Zenia Stampe, Radikale Venstre.

Tak. Jeg vil også gennemgå forslagets to dele. Den første og måske mest kontroversielle del er den om hashklubber, og før jeg fortæller, hvad vores holdning er til det, vil jeg da godt lige slå fast, at vi sådan set også deler den kritik, der har været nævnt heroppefra, af den nuværende håndtering af hele hashproblematikken. Det er derfor, vi selv har foreslået at indføre et forsøg med statskontrolleret salg af cannabis.

Men når nu virkeligheden er, som den er, nemlig at hash er kriminaliseret, og at hele hashmiljøet er en del af det bredere kriminelle miljø, så er vi sådan set positive over for det aktuelle forslag. Folketinget indførte jo allerede i 2001 mulighed for at lukke hashklubber efter forudgående advarsel. Advarslen skete på det tidspunkt, og stadig væk jo, med henblik på at lejerne kunne nå at ændre udnyttelsen af lokalet, så man kunne forhindre forbuddet. Det var og er en fornuftig balance, hvilket var grunden til, at vi stemte for hashklubloven dengang, selv om der var kritiske bemærkninger – nogle af de bemærkninger, der også er blevet nævnt herfra i dag.

Desværre har vi jo set, ligesom andre har nævnt heroppefra, hvordan hashklubberne ofte reagerer på et forbud ved blot at rykke videre til nye lokaler i umiddelbar nærhed, så man kan fastholde den samme kundekreds. Det betyder ikke bare, at det er svært at få has på den enkelte hashklub, men også, at der er områder, der er plaget over en længere årrække, fordi hashklubberne hele tiden bare rykker videre i det samme område, men altså bliver i det samme område, fordi det er her, kundekredsen forventer at finde klubben. Det er til stor gene for de lokale beboere, og derfor har vi stor forståelse for det her forslag, som netop er et forsøg på at komme dem i møde.

Lovforslaget sigter mod den her situation ved at give politiet mulighed for uden forudgående advarsel at nedlægge forbud mod en hashklub, hvis der inden for 3 måneder er blevet nedlagt forbud mod en anden hashklub i nærheden. Det er måske forkert at sige »en anden hashklub«, for der er jo tale om den samme hashklub. For der står, så vidt jeg kan forstå, i bemærkningerne, at det er den samme personkreds. Så det er altså ikke sådan, at man kan foretage en grundig sagsbehandling og lukke én hashklub og så bagefter bruge det som en genvej til uden forudgående advarsel at lukke en række andre hashklubber. Som vi forstår forslaget – det skal vi selvfølgelig sikre os, men jeg har spurgt rundt i hjørnerne – så er det sådan, at den hashklub, man så har adgang til at lukke uden forudgående advarsel, skal have den samme personkreds som den hashklub, man lukkede med advarsel og efter de gamle regler. Det mener vi sådan set er en udmærket balance og giver den retssikkerhed, som vi selvfølgelig også synes er nødvendig.

Vi noterer os også i den forbindelse, at Institut for Menneskerettigheder ikke har kommentarer til forslaget, ud over at de henviser til de mere generelle betænkninger, som de havde i forbindelse med 2001-hashklubloven. Men dengang stemte vi jo altså også for lovforslaget, så dem har vi taget stilling til tidligere. Så vi kan godt støtte den her del af forslaget, selv om der selvfølgelig er ting til overvejelse og en balance, der skal holdes. Men vi synes, det virker fornuftigt, og det er jo et forsøg på at imødekomme lokale beboere, som har kæmpet med de her hashklubber, og som de selvfølgelig giver store gener for.

Den anden del af forslaget vedrører en regulering af politiets anvendelse af peberspray. Det er det magtmiddel, som politiet bruger hyppigst, og derfor synes vi, det er rigtig fornuftigt, at reguleringen af det finder vej direkte ind i politiloven, i stedet for at det kun er administrativt reguleret. Så det kan vi også støtte.

Så jeg kan meddele fra Radikale Venstre, at vi kan støtte forslaget med dets to elementer. Tak.

Hr. Rune Lund, Enhedslisten. Værsgo.

Det var jeg ked af at høre. Men jeg vil til gengæld gerne rose Det Radikale Venstre for at være kommet med på legaliseringsvognen i forhold til hele hashproblematikken, og jeg vil derfor gerne spørge, om det ikke i det lys er lidt pudsigt, at Det Radikale Venstre nu vil bakke op om – hvad skal man sige? – en fortsættelse af den fejlslagne strategi, der har været i mange år, hvor man går kriminaliseringsvejen. Det er jo det, som den første halvdel af det her lovforslag går ud på, altså at man vil fortsætte med at bruge en medicin, som ikke har virket tidligere, og så skruer man op for dosen.

Når der så ovenikøbet kan være nogle helt principielle problemstillinger i forhold til forsamlingsfriheden, giver det så ikke yderligere grund til bekymring, når der netop er tale om en stramning? Og hvad tænker ordføreren i forhold til peberspray om den rapport, som Institut for Menneskerettigheder har fremlagt, hvor de konstaterer, at det har resulteret i en øget og også meget voldsom magtanvendelse på den måde, det foregår i dag?

Ordføreren, værsgo.

Jeg håber, at jeg kan nå at svare på det hele, og at jeg husker det hele. Ellers må hr. Rune Lund lige gentage det i næste runde. I forhold til kriminaliseringsvejen er det fuldstændig rigtigt, at vi også synes, at det har været en forfejlet strategi. Og hvorfor fortsætter vi den så? Jamen i virkeligheden opfatter jeg ikke det her som et lovforslag, der handler om at gå efter hashklubberne. Det er først og fremmest et lovforslag, der handler om at hjælpe beboerne. For så længe hash er forbundet med kriminalitet og er en del af at de her hårdkogte kriminelle miljøer, som begår meget anden kriminalitet end hashhandel, så er det ikke lykken, at der ligger en hashklub i kælderen, heller ikke selv om den rykker to husnumre længere hen ad vejen.

Så derfor ser vi egentlig ikke det her som det store forkromede forsøg på at komme hashhandelen til livs. Det tror vi ikke på, og det er derfor, vi går ind for en legalisering af hash eller et forsøg med det. Men vi mener, at det her er et lovforslag, der kan hjælpe de beboere, som er plaget af hashkriminalitet m.m. i deres nærområde på grund af de her hashklubber, som man har utrolig svært ved at få bugt med, fordi de jo bare flytter husnummer, når der bliver nedlagt forbud mod dem.

Vi må lige vente til næste omgang, tror jeg. Værsgo til hr. Rune Lund.

Det understreger lidt problemet i at have to så tunge emner sammen i ét lovforslag. Det er ikke ordførerens skyld. Hvis vi så holder os til hashklubloven. Når det så er et lovforslag, som indebærer en stramning, og som betyder, at politiet umiddelbart kan nedlægge et forbud, som vil betyde en alvorlig indskrænkning af forsamlingsfriheden, ved at det er forbudt at modtage besøgende eller at opholde sig sammen med besøgende i eller i umiddelbar nærhed af lokaliteten, uanset om man kan bevise, at folk er der for at købe hash eller modtage hash, er det så ikke noget, som giver anledning til bekymring hos ordføreren?

Værsgo til ordføreren.

Nej, det er det faktisk ikke, og det har noget at gøre med det, jeg sagde før om personkreds. Hvad angår begrebet hashklub, er hr. Rune Lunds udlægning af ordet klub forbundet med lokaliteten, hvor jeg synes man lige så godt kan forbinde klubben med personkredsen. I virkeligheden handler det jo bare om, at man så at sige bruger personkredsen mere end lokaliteten som et definerende omdrejningspunkt, når man skal snakke om hashklubber. Man siger, det kan godt være, din klub rykker længere ned ad vejen, men det er stadig væk den samme klub, det er de samme mennesker, der driver den, det er de samme mennesker, der kommer og køber og ryger deres hash, og derfor gælder forbuddet selvfølgelig også, selv om lokaliteten har ændret sig.

Tak for det, og tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Lisbeth Bech Poulsen, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Jeg synes ærlig talt, at det er et lidt svært lovforslag. Der er nogle meget principielle overvejelser, som man må veje op imod hinanden.

I forhold til hashklubberne vil jeg gerne, som nogle af de andre ordførere også har gjort det, først sige, at årtiers kamp mod hash har slået fejl; man har ikke fundet løsningen. Det er jo en diskussion, man har globalt set, hvor man er enige om, at man skal gå nye veje. Vi er fire partier i Folketinget, der har det som officiel politik, og det er en stor diskussion i også både Venstre og Socialdemokratiet, ved jeg, og Københavns overborgmester er af den holdning, at man skal kigge på en forsøgsordning.

Det handler jo ikke om Det Vilde Vesten, for det vil være under nogle ordnede forhold, hvor vi har noget regulering, og hvor vi også kan sikre dem, der er udsatte. Det, at vi kriminaliserer hashbrugere i den grad, vi gør i dag, har vi ikke fået noget som helst ud af, for vi har ikke fået et mindre hashforbrug, og vi gør ikke noget for dem, der er udsatte og har fået et misbrug.

Så den ene del af forslaget her er egentlig bare at gå længere ned ad den vej, som er forfejlet. Der er også nogle store problematikker i forhold til grundloven, som jeg ikke synes bliver adresseret. På den anden side er der ingen, der med deres små børn har lyst til at bo ved siden af sådan et sted. Jeg har selv prøvet det, og det giver en masse uro, og man har specielt ikke, hvis man har små børn, lyst til det. Så får man lukket det ned, men så popper det op et andet sted. Det er jo også problematikken, for vi ser jo, at det ikke forsvinder, selv om man lukker det ned. Men jeg kan godt forstå, hvis politiet synes, det er lidt af en vittighed, at man får det lukket ned et sted, men så flytter det ind i nabolejligheden eller et par numre længere nede ad vejen.

Omkring peberspray vil jeg sige, at Institut for Menneskerettigheder jo mener, at det er fint, at den praksis, man allerede har, også skal stadfæstes i en lovgivning, og det synes jeg egentlig også grundlæggende set er et godt princip. Problemet er, at man, hvis man stemmer for det, er med til at blåstemple noget, som man kan være imod eller i hvert fald se store problematikker i.

Hvis peberspray erstattede andre hårde magtmidler – hunde, stav, skydevåben – var det da at foretrække. Jeg tror ikke, der er nogen i salen her, der synes, at politiet ikke skal have nogen magtmidler. Det kan være nødvendigt. Problemet er, at når vi kigger på tallene, ser vi, at det i høj grad bliver brugt mod psykisk syge, at det i høj grad bliver brugt i lukkede rum og på hospitaler.

Når vi ikke ser et fald i brugen af de andre hårde magtmidler, hvordan retfærdiggør vi så øget brug af peberspray? Det var hr. Rune Lund også inde på. Det er det mest grundlæggende argument, vi ofte hører, altså om det ikke er bedre, at man bruger peberspray, end at man bruger skydevåben eller hund. Jo, hvis det erstattede det, men det kan vi bare ikke se det gør. Derfor er det også meget svært, synes jeg, at bakke op om noget, som vi ikke har bevis på løser nogle andre ting. Det ville man jo gøre ved at stemme for, at det skal ind i politiloven, som jeg ellers støtter op om, altså at den praksis, vi har, også i videst muligt omfang bliver lovreguleret.

Institut for Menneskerettigheder har nogle kommentarer i forhold til en præcisering af brug af peberspray i lukkede rum og over for psykisk syge, som jeg som et minimum håber ministeren vil skrive ind.

Jeg er ikke klar til i dag at sige, om SF støtter lovforslaget eller ej; jeg er meget i tvivl, og det har jeg prøvet at redegøre for. Jeg synes faktisk ikke, det er et nemt lovforslag at forholde sig til, fordi der er nogle meget tungtvejende hensyn, der skal vejes op imod hinanden. Men vi vender selvfølgelig tilbage med vores stilling fra SF's side.

Tak for det, og tak til ordføreren. Hr. Søren Pape Poulsen, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak. Man kan jo spørge sig selv, hvem det skal være let for her i samfundet. Skal det være let for de kriminelle eller for politiet? Som konservativ mener jeg, det skal være let for politiet, og det her med at åbne klubber i det ene, andet eller tredje hus lige efter hinanden synes vi er uacceptabelt, og derfor ønsker vi sådan set at styrke politiets mulighed, men også gøre det her, fordi det er godt for borgerne. Det er godt for de borgere, der skal se på det her og være utrygge i forbindelse med hashandelen, fordi de bor i de områder.

Når det så gælder pebersprayen, synes jeg sådan set, det er helt naturligt, at vi, når det nu er det middel, som vores dygtige politi hyppigst bruger, bare ser det som sund fornuft, at det reguleres direkte i politiloven. Så vi støtter forslaget.

Tak for det. Hr. Rune Lund, en kort bemærkning. Værsgo.

Da brugen af peberspray hos politiet oprindelig blev lovliggjort, var et meget centralt argument, at det ville føre til mindre brug af andre magtanvendelsesmidler som hund, stav og pistol. Når man ser på statistikkerne, er det fuldstændig klart, at det ikke er sket, men at brugen af peberspray sådan set bare er blevet et supplement og ligesom er blevet lagt oven på de øvrige indberetningspligtige magtanvendelsesmidler, som politiet har. Ser ordføreren fra De Konservative ikke det som et problem, specielt set i lyset af, at Østre Landsret har betegnet en privat persons brug af peberspray som et angreb af særlig farlig karakter?

Værsgo, ordfører.

Tak. Jeg har det sådan, at jeg jo ikke ved – for det ved jeg ikke – om der er kommet flere forhold. En ting er, hvis man ikke har brugt stav og hund mindre – jeg kender ikke undersøgelsen, så det ved jeg ikke. Det er ikke sikkert, at man har brugt det mindre, men hvis der nu har været flere forhold, hvis der har været flere situationer, hvor det har været nødvendigt at bruge det. Jeg synes jo altså, at det at bruge peberspray da må være bedre, end at politiet skal til at bruge stave. Det må jo være i både den kriminelles og politiets interesse.

Så jeg har sådan set ikke den bekymring. Jeg har tillid til – og det vil jeg gerne sige – at politiet bruger peberspray rigtigt.

Værsgo til hr. Rune Lund.

Jeg vil sige, at jeg faktisk bliver lidt bekymret, når jeg oplever eller ser, at Institut for Menneskerettigheder i 2015 udgiver en rapport, hvori de konstaterer, at betjente opfatter peberspray som et af de mest skånsomme magtmidler. Det synes jeg ikke rigtig stemmer overens med, at Østre Landsret karakteriserer brugen af peberspray som et angreb af særlig farlig karakter. Jeg synes, det er et grundlæggende problem, når introduktionen af peberspray oprindelig blev indført med argumentationen om, at det ville føre til mindre magtanvendelse på andre områder, f.eks. i forhold til pistoler, og det ikke er sket. Altså, selv om man kan være tilhænger af peberspray, og det er ordføreren for Det Konservative Folkeparti, det er hr. Søren Pape Poulsen, så må det da give anledning til nogle overvejelser, at det ikke medfører det, som man oprindelig troede det ville medføre.

Ordføreren.

Jeg har den tilgang, at jeg mener, at det giver sig selv. Altså, Østre Landsret udtaler sig om en konkret sag. Østre Landsret har jo ikke forholdt sig til, om det så havde været bedre at bruge en pistol eller en stav eller en hund. Altså, jeg forholder mig til – og jeg synes, det er sund fornuft – at politiet jo lærer at bruge det her middel. Jeg synes da, det siger sig selv, at det er det bedste at bruge. I stedet for at politiet skal trække stavene eller man skal sende hunde efter folk, så er det da bedre, at man bruger peberspray, pacificerer folk og får ro på.

Altså, vi skal lige huske på, hvorfor politiet bruger det her. Det er jo ikke for sjov. Det er, fordi de nogle gange skal håndtere typer, som skal håndteres, som skal lægges i håndjern, og som trænger til, at der er nogle, der tager sig af dem. Altså, vi får det til at lyde, som om det er lille uskyldige Louise, der går rundt her nede på gaden, der så bliver lagt ned af nogle betjente med peberspray. Det er ikke det, det handler om. Det er jo i de hårde situationer eller i kampsituationer, det foregår, så jeg synes, det er sund fornuft.

Tak til ordføreren, der er ikke flere spørgsmål. Så er det justitsministeren. Værsgo.

Jeg vil gerne starte med at takke ordførerne for den overvejende positive modtagelse af lovforslaget. Vi skal ikke acceptere systematisk og åbenlys handel med hash i gaderne eller på bestemte adresser. Det skaber utryghed, og vi skylder dem, der bor i områderne, at vi til stadighed har de bedst mulige redskaber til at bekæmpe hashhandel.

Et af de eksisterende redskaber, som generelt har haft en positiv effekt, er politiets mulighed for at nedlægge besøgsforbud på en bestemt adresse, hvis der foregår systematiske strafbare handlinger dér, f.eks. hashhandel. Inden der kan nedlægges et sådant besøgsforbud, skal der gives en advarsel til den, der råder over lokalerne. Politiet oplever, at besøgsforbud bliver forsøgt omgået, ved at den ulovlige aktivitet, f.eks. hashhandel, flyttes til en anden lokalitet, ofte i umiddelbar nærhed af de lokaler, som er ramt af et besøgsforbud. På den måde kan de pågældende personer fortsætte deres ulovlige aktiviteter uden at miste deres hidtidige kundegrundlag. Det kan vi ikke som lovgivere acceptere. Derfor er der behov for, at muligheden for at anvende besøgsforbud forbedres.

Med første del af lovforslaget foreslås derfor indført en regel, som giver mulighed for at undlade en forudgående advarsel, hvis der inden for de seneste 3 måneder er nedlagt forbud efter loven vedrørende andre lokaler inden for en radius af 500 m. Politiet vil dermed hurtigere kunne gribe ind i en situation, hvor personkredsen bag eksempelvis en hashklub, som rammes af et besøgsforbud, blot genåbner hashklubben i andre lokaler i nærheden, f.eks. i en anden lejlighed i samme beboelsesejendom.

I lovforslaget foreslås herudover en modernisering af reglerne om offentliggørelse af et besøgsforbud, så politiet fremover kan offentliggøre forbud i et eller flere egnede medier og ikke alene i den lokale presse, som det har været hidtil. Formålet med den modernisering er at give politiet mulighed for fremover at kunne offentliggøre et besøgsforbud på bl.a. politikredsens hjemmeside eller på de sociale medier. På den måde kan politiet nå en større og mere relevant kreds af personer, når besøgsforbuddet skal offentliggøres.

Den anden del af lovforslaget vedrører politiets anvendelse af peberspray. Peberspray er det magtmiddel, som politiet hyppigst gør brug af, og det foreslås derfor at lovfæste politiets anvendelse af peberspray i politiloven på samme måde som de øvrige magtmidler, politiet har mulighed for at gøre brug af, f.eks. skydevåben, stav og hund. Politiets anvendelse af peberspray er i dag reguleret administrativt, og der er ikke tilsigtet ændringer i politiets anvendelse af magtmidlet. Anvendelsen af peberspray skal således som hidtil ske i overensstemmelse med politilovens generelle principper for politiets magtanvendelse.

Det betyder, at anvendelsen i en konkret situation skal være nødvendig, forsvarlig, så skånsom, som omstændighederne tillader, og proportional i forhold til de interesser, der søges beskyttet ved magtanvendelsen. Det indgår i den forbindelse i forsvarlighedsvurderingen, om magtanvendelsen indebærer risiko for, at udenforstående kan komme til skade. Om der er grundlag for at anvende magt i form af peberspray i en konkret situation, vil altså fortsat bero på en konkret politifaglig vurdering af omstændighederne i en given situation.

Med de ord vil jeg endnu en gang takke ordførerne for deres indlæg. Jeg ser frem til den videre behandling her i Folketinget, og jeg står naturligvis til rådighed for besvarelse af spørgsmål, som måtte opstå under udvalgsarbejdet.

Tak til justitsministeren. Der er et par korte bemærkninger. Fru Lisbeth Bech Poulsen, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak. Jeg vil gerne høre ministerens kommentar til nogle af de overvejelser, som jeg fremførte på vegne af SF, altså at der er nogle ting, som man kan veje op mod hinanden. Det er bl.a., at når man tager et magtanvendelsesværktøj, som peberspray er, og som selvfølgelig er mildere end skydevåben, men jo stadig væk er magtanvendelse, og man har brugt det med det argument, at så ville man ikke bruge hårdere magtanvendelsesmidler, og når vi kan se på statistikken, at samlet set er der ikke sket et fald, hvad mener ministeren så om det?

Ministeren.

For det første mener jeg, det er godt, at vi overgår fra en administrativ praksis til en praksis skabt af lovgivning. Det synes jeg sådan set er meget fornuftigt.

Dernæst vil jeg tilføje, at vi jo altså har set en udvikling på en række områder, hvor folk i stigende grad ikke har ønsket at efterkomme politiets anvisninger, og der skal vi altså sikre, at vores politifolk har mulighed for at gennemtvinge det – helst, som jeg har sagt her, proportionalt og så skånsomt som muligt. Og der synes jeg altså at peberspray indgår som et fornuftigt værktøj i bestemte sammenhænge. Det er der flere ordførere der har redegjort for, og det synspunkt er jeg enig i.

Fru Lisbeth Bech Poulsen.

Okay. Måske var ministerens svar, at der er kommet mere vold eller ballade, og at folk sætter sig mere til modstand, og derfor er muligheden for brug af magtanvendelse steget. Generelt set kan vi jo glæde os over – og det glemmer vi tit i de her debatter, vi har i Folketinget – at kriminaliteten i Danmark er faldende. Det er den markant, og sådan har det været i en lang årrække. Så er der selvfølgelig nogle steder, i nogle miljøer, hvor den er blevet grovere, selv om den overordnet set er faldet.

Men så vil jeg godt stille ministeren et spørgsmål i forhold til det her med hashklubber. Det er klart, at det er et ønske fra politiet ikke at skulle igennem den samme trummerum, hver eneste gang nogle flytter til en ny lejlighed, eller hvad det kan være. Men mener ministeren ikke, at når man alligevel er inde at røre ved nogle ret centrale begreber i grundloven i forhold til forsamlingsfrihed og ejendomsret osv., at man i hvert fald burde adressere det i et lovforslag, hvor man begynder at udvide noget, der faktisk var ret omdiskuteret, da man overhovedet indførte det i første omgang?

Ministeren, værsgo.

Min egen tanke om det, jeg bliver spurgt om her, er, at det er uholdbart, hvis man ved så tydelig en omgåelse i virkeligheden blæser samfundet en hatfuld. For det, som det her forslag tager sigte på, er folk, som er advaret, og som så er sat ud i forhold til det bestemte sted, de sælger hash fra, og blot flytter hen lige i nærheden. Disse personer, denne personkreds er advaret. Der er de retsgarantier, der skal være i den forbindelse. Og jeg forstår ikke rigtig, hvilket beskyttelseshensyn det er, SF mener at varetage i den her sammenhæng. Når jeg tænker på de magtmidler, som f.eks. venstrefløjen er meget glade for på skatteområdet, så forbløffes jeg over den grad af beskyttelse, man mener at hashhandlere skal have.

Tak. Hr. Rune Lund, Enhedslisten. Værsgo.

Det sidste var lidt tåget, synes jeg. Det fremgik ikke helt klart, hvad justitsministeren mente med det. Men det er da rigtigt, at vi på venstrefløjen enormt gerne vil bekæmpe økonomisk kriminalitet. Der bliver svindlet for milliarder af kroner hvert år, SKAT er blevet sparet i stykker, bl.a. med ministerens parti for bordenden, og det har efterladt os med et stort problem.

Men med hensyn til det her lovforslag vil jeg gerne stille et spørgsmål om peberspray. Institut for Menneskerettigheder siger i den rapport, som de har lavet i 2015, at der er brug for en præcisering af de gældende regler og en indskærpning af praksis, i forhold til at f.eks. politiet ikke må anvende peberspray mod personer, som de har opnået kontrol over; at politiet som udgangspunkt ikke må anvende peberspray mod føreren af et køretøj i fart – det sker jo desværre – at politiet som udgangspunkt ikke må anvende peberspray i lukkede rum; og at politiet som udgangspunkt heller ikke må anvende peberspray over for psykisk syge. Er det nogle indskærpninger og præciseringer, som justitsministeren ser der kunne være brug for?

Ministeren.

Altså, jeg oplever ikke, at politiets anvendelse af peberspray generelt set er uproportionalt, og jeg mener sådan set, der er en klar praksis for, under hvilke omstændigheder det skal foregå, så jeg deler ikke den bekymring.

Hr. Rune Lund.

Når vi f.eks. ser, at brugen af peberspray i dag i 15 pct. af tilfældene sker over for psykisk syge, er det så ikke for ministeren et tegn på, at der kan mangle ressourcer i det borgernære politi? Der er jo faktisk blevet skåret ned på det siden 2011 – noget, Enhedslisten har kritiseret. Men det er jo også et tegn på, at der f.eks. mangler uddannelse hos politiet, når man kommer i en situation, hvor det er nødvendigt at bruge et så alvorligt magtmiddel, som peberspray er, mod psykisk syge. Giver det ikke anledning til nogle overvejelser hos en minister, som kommer fra et parti, som kalder sig Danmarks liberale parti, og som derfor i udgangspunktet burde være interesseret i den mindst mulige magtanvendelse over for borgerne?

Ministeren, værsgo.

Jeg har det sådan med det, at jeg har en opfattelse af politiets uddannelse som værende anderledes end det, hr. Rune Lund beskriver. Det er nemlig sådan, at politiet uddannes meget dybdegående – der bruges meget tid på det – når det gælder undervisning om psykiske sygdomme og måden at håndtere de psykisk syge på. Så jeg kan simpelt hen ikke genkende det billede, der tegnes, af, at politiet skulle være uforberedt på det her.

I forhold til mangelen på politi vil jeg sige, at det jo er noget, som det her Folketing har håndteret ved, at en kreds af partier er gået sammen om en politiaftale, hvor man tilfører politiet flere midler – 2 mia. kr. frem mod 2019 – men udfordringen består selvfølgelig i, at det tager tid at få de penge omsat til faktiske mennesker.

Tak. Hr. Peter Kofod Poulsen, Dansk Folkeparti, værsgo.

Tak for det. Under min ordførertale rejste jeg spørgsmålet om afstandskravet for den her radius, afgrænsningen på 500 m, og det er egentlig, fordi jeg synes, det kunne være interessant at vide, hvordan man i ministeriet lige præcis er nået frem til 500 m. Dansk Folkeparti bakker jo om forslaget, men det kunne være interessant at vide, om der var en mellemregning eller et eller andet skøn, der gør, at man lige præcis lægger sig fast på 500 m. Ellers er vi da helt åbne over for, hvis ministeren måtte være interesseret, at øge den afstand, fordi det måske kunne være et virksomt middel, og også fordi 500 m i nogle tilfælde vil være ret lidt, og så kunne man jo sagtens kigge på at gøre den større.

Tak. Ministeren.

Det har været politiets skøn, at det her var det, der var nødvendigt, for at komme det uvæsen til livs, som vi taler om her. Det er ikke en sakrosankt grænse, vil jeg sige. Der er mulighed for bevægelse. Altså, hvis man bare udstrækker det her vældig, vældig meget, er det klart, at der kan være nogle problematikker i forhold til nogle af de drøftelser, som har været rejst her. Det her er altså politiets skøn, for at det skal være et virksomt instrument.

Hr. Peter Kofod Poulsen.

Så vil jeg gerne spørge lidt ind til det med pebersprayen, som jo også har været oppe i debatten. Det er mit indtryk, at danske politibetjente jo klarer det her rigtig, rigtig fint; det har ikke givet anledning til problemer, i hvert fald ikke særlig store problemer eller vanskeligheder, med det her område. Ministeren har jo også gået ind i den sag, der er med fængselsbetjentene, og har sørget for, at tilgængeligheden for fængselsbetjente bliver større, hvis de står og mangler en peberspray. Skal man tage det sådan lidt, som om regeringen er i bevægelse på det her område og siger: Jamen vi vil gerne tage små skridt frem mod, at ganske almindelige mennesker til sidst kan få lov til at anskaffe sig en peberspray til f.eks. hjemmet?

Ministeren.

Det er jo ikke lang tid siden, at vi havde den drøftelse i salen, og jeg kan sige, at regeringen ikke har ændret holdning til det spørgsmål.

Tak til ministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og så er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.