L 17 Forslag til lov om ændring af lov om forbud mod besøgende i bestemte lokaler og lov om politiets virksomhed.

(Initiativer mod handel med hash m.v. og politiets anvendelse af peberspray).

Af: Justitsminister Søren Pind (V)
Udvalg: Retsudvalget
Samling: 2016-17
Status: Stadfæstet

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 05-10-2016
1. behandlet / henvist til udvalg 28-10-2016
Betænkning afgivet 01-12-2016
2. behandlet/direkte til 3. behandling 06-12-2016
3. behandlet, vedtaget 13-12-2016
Ministerområde:
Justitsministeriet
Resumé:
Lovforslaget har bl.a. til formål at styrke politiindsatsen mod handel med hash m.v. i de såkaldte hashklubber. Med lovforslaget indføres en regel, som giver mulighed for at undlade en forudgående advarsel inden nedlæggelse af forbud mod ophold m.v. i bestemte lokaler, hvis der inden for de seneste 3 måneder er nedlagt forbud mod ophold m.v. efter loven vedrørende andre lokaler inden for en radius af 500 m.

Lovforslaget har desuden til formål at regulere politiets anvendelse af peberspray i politiloven på samme måde som de øvrige magtmidler, politiet har mulighed for at gøre brug af, f.eks. skydevåben, stav og hund.

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2017.
Afstemning:
Forslaget blev vedtaget. For stemte 88 (S, DF, V, LA, RV og KF), imod 17 (EL, ALT og SF), hverken for eller imod stemte 0.