Fremsat den 23. marts 2017 af sundhedsministeren (Karen Ellemann,
fg.)
Forslag
til
Lov om ændring af sundhedsloven og lov om
klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet
(Genindførelse af retten til frit
valg af tandpleje for børn under 16 år og brugere af
omsorgstandplejen samt afvikling af kontaktpersonordningen)
§ 1
I sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1188 af 24. september 2016, som ændret ved § 33 i
lov nr. 618 af 8. juni 2016, § 39 i lov nr. 620 af 8. juni
2016, lov nr. 1737 af 27. december 2016 og § 1 i lov nr. 113
af 31. januar 2017, foretages følgende ændringer:
1. Kapitel 23
a ophæves.
2. I
§ 129, stk. 1, ændres
»på en anden kommunes tandklinik« til: »hos
privatpraktiserende tandlæge efter eget valg eller på
en anden kommunes tandklinik«.
3. § 129,
stk. 2, ophæves.
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 2 og
3.
4. I
§ 130 ændres
»ressourceanvendelsen« til: »indholdet, omfanget,
organiseringen, egenbetalingen samt
ressourceanvendelsen«.
5. I
§ 131 indsættes efter stk. 1
som nyt stykke:
»Stk. 2.
Personer, der får tilbudt omsorgstandpleje, jf. stk. 1, kan
vælge at modtage tandplejetilbuddet hos privatpraktiserende
tandlæge eller klinisk tandtekniker efter eget
valg.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
6. I
§ 131 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4.
Sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om
indholdet, omfanget, organiseringen, egenbetalingen samt
ressourceanvendelsen i den kommunale omsorgstandpleje.«
§ 2
I lov om klage- og erstatningsadgang inden for
sundhedsvæsenet, jf. lovbekendtgørelse nr. 84 af 17.
januar 2017, som ændret ved § 4 i lov nr. 113 af 31.
januar 2017, foretages følgende ændringer:
1. § 6,
stk. 1, nr. 8, ophæves.
Nr. 9-17 bliver herefter nr. 8-16.
§ 3
Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. januar 2018, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. § 1, nr. 1,
og § 2, nr. 1, træder i kraft den 1. oktober 2017.
Stk. 3. Regler fastsat i
medfør af sundhedslovens § 129, stk. 4, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1188 af 24. september 2016, som
ændret ved § 33 i lov nr. 618 af 8. juni 2016, § 39
i lov nr. 620 af 8. juni 2016, lov nr. 1737 af 27. december 2016 og
§ 1 i lov nr. 113 af 31. januar 2017, forbliver i kraft,
indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt
i medfør af denne lov.
§ 4
Loven gælder ikke for Færøerne
og Grønland, men § 1, nr. 2-6, kan ved kongelig
anordning sættes helt eller delvis i kraft for
Færøerne med de ændringer, som de
færøske forhold tilsiger.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige
bemærkninger | | Indholdsfortegnelse | | 1. | Indledning | 2. | Lovforslaget | | 2.1. | Genindførelse af retten til frit
valg af tandpleje for børn under 16 år | | | 2.1.1. | Gældende ret | | | 2.1.2. | Sundheds- og Ældreministeriets
overvejelser | | | 2.1.3. | Den foreslåede ordning | | 2.2. | Genindførelse af retten til frit
valg af tandpleje for brugere af omsorgstandplejen | | | 2.2.1. | Gældende ret | | | 2.2.2. | Sundheds- og Ældreministeriets
overvejelser | | | 2.2.3. | Den foreslåede ordning | | 2.3. | Afvikling af kontaktpersonordningen | | | 2.3.1. | Gældende ret | | | 2.3.2. | Sundheds- og Ældreministeriets
overvejelser | | | 2.3.3. | Den foreslåede ordning | 3. | Økonomiske og administrative
konsekvenser for det offentlige | 4. | Økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet m.v. | 5. | Administrative konsekvenser for
borgerne | 6. | Miljømæssige
konsekvenser | 7. | Forholdet til EU-retten | 8. | Hørte myndigheder og organisationer
m.v. | 9. | Sammenfattende skema |
|
1. Indledning
Med finanslovsaftalen for 2017 blev det af den
fhv. regering (Venstre), Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det
Konservative Folkeparti aftalt at genindføre retten til frit
valg i børne- og ungdomstandplejen for børn under 16
år samt brugere af omsorgstandplejen. Ordningerne blev
afskaffet ved lov nr. 1259 om ændring af sundhedsloven og
apotekerloven af 18. december 2012.
Formålet med nærværende
lovforslag er at genindføre disse frit-valgs-ordninger.
Øget frit valg er til gavn for borgerne, idet den enkelte
får mulighed for frit at vælge det tandplejetilbud, der
passer til patientens specifikke ønsker og behov, og som
patienten er mest tryg ved. Regeringen ønsker et godt og
trygt sundhedsvæsen, hvor patientens behov er i centrum, og
hvor patienten har indflydelse på egen behandling.
Med lovforslaget udvider regeringen
således borgernes ret til frit valg på
tandplejeområdet. Det drejer sig om to patientgrupper,
der efter de gældende regler ikke har ret til at vælge
et privat tandplejetilbud, men som i stedet er bundet til det
kommunale tandplejetilbud.
Lovforslaget genindfører således
frit valg i børne- og ungdomstandplejen til børn
under 16 år samt brugere af omsorgstandplejen. Med
lovforslaget vil børn under 16 år, der har valgt at
modtage tandpleje hos privatpraktiserende tandlæge efter eget
valg, have ret til tilskud til tandpleje. Med lovforslaget vil
brugere af omsorgstandplejen desuden fremover kunne vælge at
modtage tandplejetilbuddet hos privatpraktiserende tandlæge
eller klinisk tandtekniker efter eget valg på lige
vilkår som ved kommunens tandplejetilbud.
Der vil med lovforslaget ikke ske
indholdsmæssige ændringer vedrørende opgaverne i
de pågældende kommunale tandplejetilbud. Kommunernes
pligt til at tilbyde vederlagsfri tandpleje til børn og unge
under 18 år vil ligeledes være uændret med
lovforslaget på samme måde, som 16- og 17-årige
vil bevare retten til frit valg af tandpleje. Endelig
medfører lovforslaget ikke, at kommunernes pligt til at
tilbyde omsorgstandpleje ophører.
Regeringen ønsker desuden et
sundhedsvæsen, som giver ledelse og medarbejdere plads og
faglig motivation til at give patienterne en behandling af
høj kvalitet. Den fhv. regering (Venstre) og Danske Regioner
aftalte i aftale om regionernes økonomi for 2017 at
søge tilslutning i Folketinget til, at
kontaktpersonordningen afvikles, da det af en række
aktører vurderes, at ordningen ikke virker efter hensigten.
Patienterne oplever ofte, at de ikke har den kontakt med deres
tildelte kontaktperson, som var tilsigtet med ordningen, ligesom
personalet oplever, at ordningen er svær at administrere i
praksis. Formålet med lovforslaget er således
også at afvikle kontaktpersonordningen.
Parterne aftalte også i aftale om
regionernes økonomi for 2017 at indføre
patientansvarlige læger i det danske sygehusvæsen, som
skal tage ansvar og skabe en oplevelse af sammenhæng, tryghed
og kontinuitet i behandlingen for patienten. Indførelsen af
patientansvarlige læger er ikke en del af lovforslaget, men
nævnes grundet den nære sammenhæng med
afviklingen af kontaktpersonordningen.
2. Lovforslaget
2.1. Genindførelse af retten til frit valg af
tandpleje for børn under 16 år
2.1.1. Gældende ret
Kommunalbestyrelsen tilbyder alle børn
og unge under 18 år med bopæl i kommunen vederlagsfri
forebyggende og behandlende tandpleje, jf. sundhedslovens §
127, stk. 1. Bestemmelsen forpligter således kommunerne til
at levere tandplejetilbuddet til hele målgruppen, ligesom
tilbuddet som udgangspunkt omfatter al forebyggende og behandlende
tandpleje. Hvad børne- og ungdomstandplejen omfatter, er der
fastsat nærmere regler om i bekendtgørelse om
tandpleje, jf. bekendtgørelse nr. 179 af 28. februar 2012,
som senest ændret ved bekendtgørelse nr. 568 af 29.
april 2015 (tandplejebekendtgørelsen), § 2, stk. 1.
Af sundhedslovens § 127, stk. 2,
fremgår det desuden, at kommunalbestyrelsen er ansvarlig for
færdiggørelse af påbegyndte behandlinger ud over
det fyldte 18. år. I disse tilfælde vil den fortsatte
behandling forblive vederlagsfri, selvom den unge er fyldt 18
år og som hovedregel er overgået til at være
omfattet af det regionale tandplejetilbud, der ikke er
vederlagsfrit.
I medfør af sundhedslovens § 128
tilbyder kommunalbestyrelsen tandplejen efter § 127 på
offentlige klinikker eller hos praktiserende tandlæger, som
kommunalbestyrelsen indgår aftale med. Der vil dermed
være forskel på, hvordan de enkelte kommuner har valgt
at organisere tandplejetilbuddet. Af
tandplejebekendtgørelsens § 3, stk. 1, fremgår
det, at kommunerne kan vælge at tilbyde tandplejetilbuddet
på offentlige klinikker. Kommunerne kan vælge at
organisere tilbuddet ved at indgå aftale med en eller flere
privatpraktiserende tandlæger om, at disse skal levere
tandplejetilbuddet. Det bemærkes dog, at kommunalbestyrelsen
i disse kommuner stadig har ansvaret for tandplejetilbuddet, jf.
tandplejebekendtgørelsens § 3, stk. 1, 2. pkt. I
kommuner, der har indgået aftale med flere
privatpraktiserende tandlæger, kan borgerne frit vælge
mellem de privatpraktiserende tandlæger, som kommunen har
indgået aftale med. Endelig kan kommunalbestyrelsen beslutte
at tilrettelægge sin børne- og ungdomstandpleje
således, at kommunen både anvender offentlige klinikker
og privatpraktiserende tandlæger, jf.
tandplejebekendtgørelsens § 3, stk. 2.
Børn og unge under 18 år, der
ønsker et andet tandplejetilbud end det, kommunalbestyrelsen
vederlagsfrit stiller til rådighed, kan vælge at
modtage børne- og ungdomstandpleje på en anden
kommunes tandklinik, jf. sundhedsloven § 129, stk. 1.
Bestemmelsen betyder i praksis, at børn og unge, uanset
hvordan den enkelte kommune har valgt at organisere
tandplejetilbuddet, kan vælge at modtage tandplejetilbuddet
ved en anden kommunes tandklinik. I
tandplejebekendtgørelsens § 5 er der fastsat
nærmere regler om valget af en anden kommunes tandklinik end
bopælskommunens. Af bestemmelsens stk. 1, 2. pkt.,
fremgår det, at valg af tandpleje ved en anden kommunes
tandklinik gælder det samlede tandplejetilbud, der omfatter
almen forebyggende og behandlende tandpleje samt visitation til
tandregulering og tandreguleringsbehandling. Af 3. pkt.
fremgår det desuden, at forældremyndighedens indehaver
orienterer kommunalbestyrelsen i bopælskommunen om, hvilken
kommune forældrene har valgt til at varetage barnets eller
den unges tandpleje. Bopælskommunen vil derudover ligeledes
skulle orienteres om, hvorvidt behandlerkommunen har accepteret at
modtage barnet eller den unge. Behandlerkommunen kan således
afvise at modtage børn og unge fra andre kommuner af
kapacitetsmæssige grunde, hvis den skønner, at
kommunen ikke uden udvidelse af sin behandlingskapacitet kan
overholde sin forpligtelse i forhold til egne børn og unge,
eller at kommunens egne børn vil komme til at vente
betydeligt længere på et behandlingstilbud, f.eks. et
tilbud om tandregulering, jf. tandplejebekendtgørelsens
§ 5, stk. 2.
Unge på 16 og 17 år kan selv
vælge, om de ønsker at modtage det vederlagsfri
kommunale tandplejetilbud hos privatpraktiserende tandlæge
efter eget valg eller på kommunal klinik, hvis
kommunalbestyrelsen har oprettet en sådan, jf. sundhedslovens
§ 129, stk. 2. Tilbuddet er indrettet således, at de 16-
og 17-årige kan vælge vederlagsfrit at modtage
tandpleje i privat praksis, hvilket gælder det samlede
tandplejetilbud, der omfatter almen forebyggende og behandlende
tandpleje samt visitation til tandregulering og
tandreguleringsbehandling. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at
tandregulering samt andre særligt kostbare
behandlingsydelser, der ydes i privat praksis i henhold til
sundhedsloven og tandplejebekendtgørelsen, først
må iværksættes, når kommunalbestyrelsen har
godkendt iværksættelsen samt det af tandlægen
afgivne behandlingstilbud, jf. tandplejebekendtgørelsens
§ 3, stk. 5, 1. pkt. Den unge vil dog under alle
omstændigheder kunne få foretaget den konkrete
behandling mod selv at betale det fulde vederlag herfor. Kommunen
vil i medfør af § 3, stk. 5, alene kunne træffe
beslutning om de økonomiske aspekter af
behandlingstilbuddet. For de unge, der har valgt at gøre
brug af frit-valgs-ordningen, vil det således være den
privatpraktiserende tandlæge, der på baggrund af en
diagnostisk undersøgelse visiterer til tandregulering i
henhold til reglerne i bilag 1 til tandplejebekendtgørelsen.
Dette følger af princippet om, at det er den sundhedsperson,
der er underlagt det faglige ansvar for behandlingen, som besidder
beslutningskompetencen i forhold til hvilken behandling, der
iværksættes. Men kommunen har mulighed for at afvise et
behandlingstilbud med henvisning til, at prisen er for høj
sammenlignet med den pris, som kommunen selv eller en anden
privatpraktiserende tandlæge kan udføre behandlingen
til. Det afgørende i forhold til kommunens godkendelse er,
at det ikke er selve visitationen til tandregulering eller andre
tandlægefaglige skøn, som kommunen skal godkende
forinden, at behandlingen kan igangsættes. Der er derimod
tale om, at kommunen konkret godkender et prisoverslag på en
behandling, idet det som nævnt er kommunen, der betaler
vederlaget herfor.
I medfør af sundhedslovens § 130
kan sundhedsministeren fastsætte nærmere regler om
ressourceanvendelsen i den kommunale børne- og
ungdomstandpleje. Denne hjemmel er udnyttet i
tandplejebekendtgørelsen.
2.1.2. Sundheds- og
Ældreministeriets overvejelser
Som det fremgår af ovenstående,
har børn og unge på 16 og 17 år efter
gældende ret mulighed for frit at vælge det
tandplejetilbud, der passer dem bedst. Den samme mulighed har
personer over 18 år, idet de gennem det regionale
tandplejetilbud frit kan vælge hvilken privatpraktiserende
tandlæge eller tandplejer, de ønsker at benytte sig
af.
Børn og unge under 16 år har
efter gældende ret ikke samme valgfrihed.
Regeringen ønsker generelt at udvide
borgernes frie valg af sundhedsydelser til gavn for borgerne. I
forhold til tandpleje er formålet med indførelse af
frit valg, at borgerne frit skal kunne vælge det
tandplejetilbud, som de er mest trygge ved, og som passer bedst til
deres individuelle behov. Det frie valg giver desuden borgerne en
øget fleksibilitet. Indførelsen af frit valg i
børne- og ungdomstandplejen for børn under 16
år vil således betyde, at familier i højere grad
vil kunne indrette sig efter eget ønske. Det er f.eks.
muligt for forældre at lade deres børn benytte den
samme privatpraktiserende tandlæge eller tandplejer, som de
selv har benyttet sig af gennem flere år og har opbygget en
særlig tillid og en god relation til.
2.1.3. Den
foreslåede ordning
Det foreslås, at der indføres
frit valg i den kommunale børne- og ungdomstandpleje for
børn under 16 år, således at disse børn
får den samme adgang til at foretage et frit valg af
tandplejetilbud, som børn og unge på 16 og 17 år
har efter gældende ret.
Det bemærkes, at de almindelige regler i
sundhedslovens afsnit III vedrørende mindreåriges
adgang til at give informeret samtykke finder anvendelse. Det
betyder, at det er forældremyndighedens indehaver, der
konkret vil have kompetence til at træffe beslutning om valg
af tandplejetilbud for børn under 15 år, jf.
sundhedslovens § 17, stk. 1, samt for børn og unge
mellem 15 og 18 år, der ikke ud fra sundhedspersonens
individuelle skøn vurderes selv at være i stand til at
forstå konsekvenserne af sin stillingtagen, jf.
sundhedslovens § 17, stk. 2.
Med lovforslaget vil alle børn og unge
under 18 år, der ønsker et andet tandplejetilbud end
det, kommunalbestyrelsen vederlagsfrit stiller til rådighed,
fremover kunne vælge at modtage børne- og
ungdomstandpleje i privat tandlægepraksis efter eget valg
eller på en anden kommunes tandklinik. Ordningen gælder
det samlede tandplejetilbud, som omfatter almen forebyggende og
behandlende tandpleje samt visitation til tandregulering og
tandreguleringsbehandling. Frit valg for børn og unge
betyder ikke, at barnet eller den unge melder sig ud af den
kommunale børne- og ungdomstandpleje. Et barn eller en ung,
der melder sig ud af den kommunale børne- og
ungdomstandpleje, vil selv have ansvar for at betale alle udgifter
til sin tandpleje indtil det fyldte 18 år.
Hensigten med lovforslaget er, at der i
medfør af sundhedslovens § 130 vil blive fastsat
nærmere regler om, at tandpleje for børn og unge
på 16 og 17 år vil være vederlagsfri, hvilket vil
være en videreførelse af gældende ret. Der vil
desuden blive fastsat nærmere regler om, at børn under
16 år, der vælger at modtage tandpleje i privat praksis
efter eget valg, vil have ret til tilskud til tandpleje. Der vil
endvidere blive fastsat nærmere regler om, at børn og
unge under 18 år - vis tandregulering eller andet kostbart
behandlingstilbud, der ydes i privat tandlægepraksis, skal
godkendes af kommunen efter kommunalbestyrelsens beslutning herom -
kan vælge en anden behandling end den af kommunen godkendte
mod, at de selv betaler den eventuelle difference mellem den valgte
behandling og det af kommunen godkendte tilbud.
2.2. Genindførelse af retten til frit valg af
tandpleje for brugere af omsorgstandplejen
2.2.1. Gældende ret
I medfør af sundhedslovens § 131,
stk. 1, tilbyder kommunalbestyrelsen forebyggende og behandlende
tandpleje til personer, der på grund af nedsat
førlighed eller vidtgående fysisk eller psykisk
handicap kun vanskeligt kan udnytte de almindelige tandplejetilbud.
Tandplejetilbuddet benævnes omsorgstandpleje.
Omsorgstandplejen er rettet mod personer, der har vanskeligt ved at
drage omsorg for deres egen tandsundhed. Af
tandplejebekendtgørelsens § 7, stk. 1, fremgår
det, at personer, der er tilmeldt folkeregistret i kommunen, er
omfattet af ordningen. Kommunalbestyrelsen kan desuden indgå
aftale med regionsrådet om, at regionsrådet varetager
omsorgstandpleje for de af stk. 1 omfattede personer, jf.
sundhedslovens § 131, stk. 2.
Af sundhedslovens § 132, stk. 1,
fremgår det, at kommunalbestyrelsen kan beslutte, at
personer, der modtager et kommunalt tandplejetilbud efter §
131, selv skal betale en del af udgiften til tandpleje.
Patienternes egenbetaling er dog reguleret i § 132, stk. 2, 1.
pkt., hvoraf det fremgår, at sundhedsministeren
fastsætter nærmere regler for størrelsen af den
maksimale årlige betalingstakst, som kommunalbestyrelsen kan
afkræve patienten. For forebyggende og behandlende tandpleje,
der er omfattet af overenskomst med Dansk Tandlægeforening,
og som der ydes tilskud til i medfør af sundhedslovens
§ 65, kan kommunalbestyrelsen maksimalt afkræve
patienten en betalingstakst svarende til patientens egenbetaling i
praksistandplejen, jf. sundhedslovens § 132, stk. 2, 2.
pkt.
Bemyndigelsen i sundhedslovens § 132,
stk. 2, 1. pkt. er udnyttet i tandplejebekendtgørelsens
§ 10, stk. 1, 2. pkt. hvorefter patientens egenbetaling i
omsorgstandplejen maksimalt kan udgøre 510 kr. årligt
(grundbeløb pr. 1. januar 2017). Hvert år
offentliggør Sundheds- og Ældreministeriet en
cirkulæreskrivelse om blandt andet regulering af
egenbetalingen i omsorgstandplejen.
Kommunerne har en høj grad af
valgfrihed i forhold til, hvordan de organiserer deres
omsorgstandplejetilbud. Kommunalbestyrelsen kan tilbyde
omsorgstandpleje ved hjælp af offentligt ansatte
tandlæger eller privatpraktiserende tandlæger.
Kommunalbestyrelsen kan indgå samarbejde med kliniske
tandteknikere, og kommunalbestyrelsen kan desuden beslutte at
indgå aftale med en eller flere privatpraktiserende
tandlæger/kliniske tandteknikere om varetagelse af
omsorgstandplejen, jf. tandplejebekendtgørelsens § 8,
stk. 1. Kommunalbestyrelsen kan endvidere beslutte at
tilrettelægge sin omsorgstandpleje således, at kommunen
både anvender offentligt ansatte tandlæger og/eller
kliniske tandteknikere og privatpraktiserende
tandlæger/kliniske tandteknikere, jf.
tandplejebekendtgørelsens § 8, stk. 2.
I medfør af
tandplejebekendtgørelsens § 8, stk. 3, bevarer
personer, der ikke ønsker at modtage kommunens tilbud om
omsorgstandpleje, retten til tilskud til tandpleje efter reglerne i
sundhedslovens § 65. Dette betyder, at såfremt en
patient har afvist at modtage kommunes tilbud om omsorgstandpleje,
vil patienten bevare sin ret til at modtage tilskud til tandpleje i
privat praksis, jf. sundhedslovens § 65.
2.2.2. Sundheds- og
Ældreministeriets overvejelser
I forhold til frit valg af tandpleje for
borgere, der er visiteret til omsorgstandplejen, er der nogle
særlige hensyn, der gør sig gældende.
Hovedparten af de borgere, der er visiteret
til omsorgstandplejen, er svage ældre med varig
funktionsnedsættelse. For denne patientgruppe, herunder
særligt mennesker med demens, kan et skift fra egen
privatpraktiserende tandlæge til omsorgstandplejen være
en utryg oplevelse. Den ældre vil ofte gennem den
regelmæssige tandpleje have opbygget en særlig tillid
og tryghed i forhold til sin egen tandlæge. Ved overgangen
til omsorgstandplejen tvinges patienterne efter de nuværende
regler over i den kommunale omsorgstandpleje, hvor de bliver
behandlet af tandlæger og tandplejere, som de ikke kender og
har samme tillid til og tryghed ved. Dette kan undgås ved, at
der indføres frit valg i omsorgstandplejen.
2.2.3. Den
foreslåede ordning
Med lovforslaget vil personer, der får
tilbudt omsorgstandpleje, fremover kunne vælge at modtage
tandplejetilbuddet hos privatpraktiserende tandlæge eller
klinisk tandtekniker efter eget valg. Det er hensigten, at der skal
gælde den samme grænse for borgerens maksimale
egenbetaling, jf. tandplejebekendtgørelsens § 10, stk.
1, 2. pkt., til omsorgstandpleje, uanset om en patient vælger
at modtage tandplejetilbuddet i privat praksis efter eget valg,
eller hvis patienten benytter det kommunale omsorgstandplejetilbud.
Nærmere regler herom vil blive fastsat med hjemmel i den
foreslåede § 131, stk. 4, i sundhedsloven.
Tandplejeydelser, der er tilskudsberettigede i den kommunale
omsorgstandpleje, vil dermed også være
tilskudsberettigede i privat praksis, ligesom kommunalbestyrelsen
ikke vil kunne gøre forskel på egenbetalingen på
baggrund af, om den enkelte borger har benyttet sig af det frie
valg eller ej. Såfremt borgere, der er visiteret til
omsorgstandplejen, ønsker behandlinger, som kommunen ikke
tilbyder, vil borgeren kunne få udført behandlingen
mod selv at betale det fulde vederlag herfor.
2.3. Afvikling af
kontaktpersonordningen
2.3.1. Gældende ret
Sundhedslovens kapitel 23 a om kontaktpersoner
omfatter §§ 90 a-c.
Det følger af sundhedslovens § 90
a, stk. 1, at regionsrådet tilbyder en eller flere
kontaktpersoner til en patient, der modtages til ambulant
behandling eller behandling under indlæggelse på
regionens sygehuse, når behandlingsforløbet sammenlagt
strækker sig over mere end 2 dage. Det gælder dog, at
selvom behandlingsforløbet kun strækker sig over 1-2
dage, tilbyder regionsrådet en eller flere kontaktpersoner,
hvis en patient har særligt behov for det, jf. § 90 a,
stk. 2.
Sundhedsministeren kan fastsætte
nærmere regler om, hvilke patientgrupper der skal tilbydes
kontaktpersoner, hvis patienten har særligt behov, og
på hvilket tidspunkt i behandlingsforløbet tildeling
af kontaktpersoner skal ske, jf. § 90 a, stk. 3.
Det følger af sundhedslovens § 90
b, stk. 1, at regionsrådet samme dag, som en patient tager
mod et tilbud om en kontaktperson efter § 90 a, mundtligt og
skriftligt skal oplyse patienten om kontaktpersonens navn og
funktion. Kontaktpersonen skal være en sundhedsperson, som
medvirker ved behandlingen af patienten, jf. § 90 b, stk. 2.
Sundhedsministeren kan dog fastsætte nærmere regler om
kontaktpersoners funktioner og regler om, at andre end
sundhedspersoner kan udpeges som kontaktpersoner, jf. § 90 b,
stk. 3.
Det følger af sundhedslovens § 90
c, at sundhedslovens §§ 90 a og 90 b finder
tilsvarende anvendelse for private sygehuse og institutioner m.fl.,
som regionsrådet har indgået overenskomst med eller
på anden måde benytter, jf. sundhedslovens § 75,
stk. 2, og for selvejende hospicer, som regionsrådet har
indgået overenskomst med, jf. sundhedslovens § 75, stk.
4. Det følger endvidere af § 90 c, at sundhedslovens
§§ 90 a og 90 b finder tilsvarende anvendelse for private
institutioner, som sundhedsministeren har bestemt, at frit
valg-reglerne i sundhedslovens § 86 helt eller delvis finder
anvendelse for, jf. sundhedslovens § 75, stk. 5, og for
private specialsygehuse m.fl., jf. sundhedslovens § 79, stk.
2.
Det følger af § 6, stk. 1, nr. 8,
i lov om klage- og erstatning inden for sundhedsvæsenet, at
regionsrådets afgørelser om kontaktperson efter
sundhedslovens § 90 a-c kan påklages til Styrelsen for
Patientsikkerhed.
2.3.2. Sundheds- og
Ældreministeriets overvejelser
Den fhv. regering (Venstre) og Danske Regioner
aftalte i aftale om regionernes økonomi for 2017 at
søge tilslutning i Folketinget til, at
kontaktpersonordningen afvikles. Baggrunden herfor var, at
kontaktpersonordningen i sundhedslovens §§ 90 a-c ikke
vurderes at fungere efter hensigten, idet patienterne ofte ikke
oplever at have den kontakt med deres tildelte kontaktperson, som
var tilsigtet med ordningen.
En række aktører, herunder
faglige organisationer og patientforeninger, har tilkendegivet, at
ordningen ikke fungerer efter hensigten og derfor ikke bringer
værdi til patienterne.
Dette understøttes af flere
undersøgelser (se f.eks. KORA 2015, Implement 2009, Fagan
& Vámosi 2013), som viser, at kontaktpersonordningen i
praksis ikke virker som tiltænkt. Hospitalspersonalet og
ledere på afdelings- og hospitalsniveau har i disse
undersøgelser givet udtryk for, at det i praksis
sjældent er muligt at implementere kontaktpersonordningen,
som den er tænkt. Samtidig har kontaktpersonordningen
været gennemført meget forskelligt på
tværs af landet, og mange patienter har reelt ikke oplevet at
have en kontaktperson i praksis.
I forbindelse med aftalen om regionernes
økonomi for 2017 aftalte parterne også at
indføre patientansvarlige læger i det danske
sygehusvæsen, som skal tage ansvar og skabe en oplevelse af
sammenhæng, tryghed og kontinuitet i behandlingen for
patienten. Indførelsen af patientansvarlige læger er
ikke en del af lovforslaget men nævnes grundet den nære
sammenhæng med afviklingen af kontaktpersonordningen.
2.3.3. Den
foreslåede ordning
Det foreslås at ophæve
sundhedslovens kapitel 23 a om kontaktpersoner, som omfatter
§§ 90 a-c, samt som konsekvens heraf at ophæve
§ 6, stk. 1, nr. 8, i lov om klage- og erstatningsadgang inden
for sundhedsvæsenet, hvorefter afgørelser om
kontaktperson kan påklages til Styrelsen for
Patientsikkerhed.
Regionsrådet skal herefter ikke
længere tilbyde kontaktpersoner til patienter, der modtages
til ambulant behandling eller behandling under indlæggelse
på regionens sygehuse, når behandlingsforløbet
sammenlagt strækker sig over mere end 2 dage, eller - hvis en
patient har særligt behov for det - når
behandlingsforløbet alene strækker sig over 1-2
dage.
3. Økonomiske og
administrative konsekvenser for det offentlige
Det vurderes ikke, at lovforslagets
indførelse af frit valg for børn og unge under 16
år samt brugere af omsorgstandplejen vil medføre
væsentlige merudgifter for det offentlige. Ordningerne vil
dog medføre mindre administrative omkostninger for
kommunerne.
Med forslaget om at afvikle
kontaktpersonordningen vurderes det, at der frigøres midler
for 22,5 mio. kr. årligt (17-pl) i regionerne. Idet
regionerne skal indføre ordningen om patientansvarlige
læger på sygehusene, vurderer Sundheds- og
Ældreministeriet, at regionernes tilskud til
kontaktpersonordningen bør videreføres til
regionernes arbejde med patientansvarlige læger.
Forslaget om at afvikle kontaktpersonordningen
vil desuden medføre administrative lettelser for det
offentlige.
4. Økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Det anslås, at de privatpraktiserende
tandlæger, tandreguleringsspecialister m.v. som følge
af lovforslaget vil opnå en meromsætning på
anslået 5-7 mio. kr. om året.
Afviklingen af kontaktpersonordningen vurderes
ikke at medføre økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet.
Lovforslaget vurderes ikke at medføre
administrative konsekvenser for erhvervslivet.
5. Administrative
konsekvenser for borgerne
Genindførelsen af retten til frit valg
af tandpleje for børn under 16 år og brugere af
omsorgstandplejen vurderes at ville medføre en mindre
administrativ konsekvens for de borgere, der vælger at
benytte sig af frit-valgs-retten, i form af, at borgerne aktivt vil
skulle meddele kommunen, at de ikke længere ønsker at
modtage det kommunale tandplejetilbud. Derudover vil borgerne
skulle kontakte en privatpraktiserende tandlæge eller klinisk
tandtekniker med henblik på at blive patient i vedkommendes
praksis.
Udfasningen af kontaktpersonordningen vurderes
ikke at have administrative konsekvenser for borgerne, da der
indføres patientansvarlige læger i
sygehusvæsenet.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen
miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til
EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter.
8. Hørte
myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra
den 22. december 2016 til den 26. januar 2017 været i
høring hos følgende myndigheder og organisationer
m.v.:
Alzheimerforeningen, Ansatte Tandlægers
Organisation, Bedre Psykiatri, Børnerådet,
Handicaporganisationer, Dansk Erhverv, Dansk Handicap Forbund,
Dansk Industri, Dansk Psykiatrisk Selskab, Dansk Selskab for Almen
Medicin, Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren, Dansk
Selskab for Patientsikkerhed, Dansk Sygeplejeråd, Dansk
Tandplejerforening, Danske Dental Laboratorier, Danske Patienter,
Danske Regioner, Danske Ældreråd, Datatilsynet, De
Offentlige Tandlæger, Det Centrale Handicapråd,
Diabetesforeningen, FOA, Forbrugerombudsmanden,
Forbrugerrådet, Foreningen af Praktiserende
Speciallæger, Foreningen af Speciallæger, Foreningen af
Specialtandlæger i Ortodonti, Foreningen af
Specialtandlæger i Tand-, Mund- og Kæbekirurgi,
Færøernes Landsstyre, Gigtforeningen, Grønlands
Selvstyre, Hjernesagen, Hjerteforeningen, Høreforeningen,
Jordemoderforeningen, KL, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen,
Kræftens Bekæmpelse, Landsforeningen af Kliniske
Tandteknikere, Landsforeningen af nuværende og tidligere
psykiatribrugere (LAP), Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og
selvskade (LMS), Landsforeningen SIND, LO, Lægeforeningen,
Organisationen af Lægevidenskabelige Selskaber,
Patienterstatningen, Patientforeningen, Patientforeningen i
Danmark, Patientforeningernes Samvirke, Praktiserende Lægers
Organisation, Praktiserende Tandlægers Organisation,
Rigsombudsmanden på Færøerne, Rigsombudsmanden
på Grønland, Rådet for Socialt Udsatte,
Scleroseforeningen, Sjældne Diagnoser, Sundhed Danmark,
Tandlægeforeningen, Tandlægeforeningens
Tandskadeerstatning, Yngre Læger, Ældresagen.
9. Sammenfattende skema | | Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis
ja, angiv omfang) | Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja,
angiv omfang) | Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Det vurderes, at der med forslaget om at
afvikle kontaktpersonordningen frigøres midler for 22,5 mio.
kr. årligt (17-pl). Da regionerne skal indføre
patientansvarlige læger på sygehusene, vurderes det, at
regionernes tilskud til kontaktpersonordningen bør
videreføres til regionernes arbejde med patientansvarlige
læger. | Det vurderes ikke, at lovforslagets
indførelse af frit valg for børn og unge under 16
år samt brugere af omsorgstandplejen vil medføre
væsentlige merudgifter for det offentlige. | Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Forslaget om at afvikle
kontaktpersonordningen vurderes at ville medføre
administrative lettelser for det offentlige. | Lovforslagets indførelse af frit
valg for børn og unge under 16 år samt brugere af
omsorgstandplejen vurderes at ville medføre mindre
administrative konsekvenser for kommunerne. | Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Det anslås, at de privatpraktiserende
tandlæger, tandregulerings specialister m.v. under den
foreslåede ordning vil omsætte for 5-7 mio. kr. om
året. | Ingen | Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
borgerne | Genindførelse af retten til frit
valg af tandpleje for børn under 16 år og brugere af
omsorgstandplejen medfører frit valg for borgere under 16
år samt brugere af omsorgstandplejen. Udfasningen af kontaktpersonordningen
vurderes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne, da
der indføres patientansvarlige læger i
sygehusvæsenet. | Ingen | Miljømæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen | Forholdet til EU-retten | Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter. | Overimplementering af EU-retlige
minimumsforpligtelser | Ja | Nej X |
|
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til §
1
Til nr.
1
Sundhedslovens kapitel 23 a omhandler
kontaktpersoner og omfatter §§ 90 a-c, som regulerer
kontaktpersonordningen.
Efter den gældende bestemmelse i
sundhedslovens § 90 a, stk. 2, tilbyder regionsrådet en
eller flere kontaktpersoner til en patient, der modtages til
ambulant behandling eller behandling under indlæggelse
på regionens sygehuse, når behandlingsforløbet
sammenlagt strækker sig over mere end 2 dage. Det
gælder dog, at selvom behandlingsforløbet kun
strækker sig over 1-2 dage, skal regionsrådet tilbyde
en eller flere kontaktpersoner, hvis en patient har særligt
behov for det, jf. § 90 a, stk. 2. Sundhedsministeren kan
fastsætte nærmere regler om, hvilke patientgrupper der
skal tilbydes kontaktpersoner, hvis patienten har særligt
behov, og på hvilket tidspunkt i behandlingsforløbet
tildeling af kontaktpersoner skal ske, jf. § 90 a, stk. 3.
Efter den gældende bestemmelse i
sundhedslovens § 90 b, stk. 1, skal regionsrådet samme
dag, som en patient tager mod et tilbud om en kontaktperson,
mundtligt og skriftligt oplyse patienten om kontaktpersonens navn
og funktion. Kontaktpersonen skal være en sundhedsperson, som
medvirker ved behandlingen af patienten, jf. § 90 b, stk. 2.
Sundhedsministeren kan dog fastsætte nærmere regler om
kontaktpersoners funktioner og regler om, at andre end
sundhedspersoner kan udpeges som kontaktpersoner, jf. § 90 b,
stk. 3.
De gældende regler om
kontaktpersonordningen i §§ 90 a og 90 b finder
anvendelse for regionens egne sygehuse. Det følger af §
90 c, at reglerne om kontaktpersonordningen i §§ 90
a og 90 b finder tilsvarende anvendelse for private sygehuse og
institutioner m.fl., som regionsrådet har indgået
overenskomst med eller på anden måde benytter, jf.
sundhedslovens § 75, stk. 2, og for selvejende hospicer, som
regionsrådet har indgået overenskomst med, jf.
sundhedsloven § 75, stk. 4. De
finder desuden anvendelse for private institutioner, som
sundhedsministeren har bestemt, at frit-valg-reglerne i
sundhedslovens § 86 helt eller delvis finder anvendelse for,
jf. sundhedslovens § 75, stk. 5, og for private
specialsygehuse m.fl., jf. sundhedslovens § 79, stk. 2.
Med lovforslaget foreslås det at
ophæve sundhedslovens kapitel 23 a om kontaktpersonordningen,
som består af §§ 90 a-c. Regionsrådet og
de i § 90 c omhandlede private sygehuse og institutioner skal
herefter ikke længere tilbyde kontaktpersoner til patienter,
der modtages til ambulant behandling eller behandling under
indlæggelse på regionens sygehuse, når
behandlingsforløbet sammenlagt strækker sig over mere
end 2 dage, eller - hvis en patient har særligt behov for det
- når behandlingsforløbet alene strækker sig
over 1-2 dage.
Forslaget er en udmøntning af aftale om
regionernes økonomi for 2017, hvor den fhv. regering
(Venstre) og Danske Regioner aftalte at søge tilslutning i
Folketinget til, at kontaktpersonordningen afvikles.
Forslaget herom bunder bl.a. i, at
kontaktpersonordningen ikke vurderes at fungere efter hensigten,
idet patienterne ofte ikke oplever at have den kontakt med deres
tildelte kontaktperson, som var tilsigtet med ordningen.
I forbindelse med aftalen om regionernes
økonomi for 2017 aftalte den fhv. regering (Venstre) og
Danske Regioner også at indføre patientansvarlige
læger i det danske sygehusvæsen, som skal tage ansvar
og skabe en oplevelse af sammenhæng, tryghed og kontinuitet i
behandlingen for patienten. Indførelsen af patientansvarlige
læger er ikke en del af lovforslaget, men nævnes
grundet den nære sammenhæng med afviklingen af
kontaktpersonordningen.
På den baggrund samarbejder Sundheds- og
Ældreministeriet og Danske Regioner med en række
faglige organisationer og patientforeninger om rammerne for,
hvordan patientansvarlige læger udbredes i
sygehusvæsenet. Målet er en ordning, som skal
gøre en reel forskel for patienternes oplevelse af
sammenhæng, kontinuitet og tryghed i sygehusvæsenet.
Det er aftalt, at der følges op på implementeringen af
den patientansvarlige læge i økonomiaftalen for
2018.
Til nr.
2
I medfør af sundhedslovens § 129,
stk. 1, kan børn og unge under 18 år, der
ønsker et andet tandplejetilbud end det, kommunalbestyrelsen
vederlagsfrit stiller til rådighed, vælge at modtage
børne- og ungdomstandpleje på en anden kommunes
tandklinik. Unge på 16 og 17 år kan selv vælge,
om de ønsker at modtage det vederlagsfri kommunale
tandplejetilbud hos praktiserende tandlæge efter eget valg
eller på kommunal klinik, hvis kommunalbestyrelsen har
oprettet en sådan, jf. sundhedslovens § 129, stk. 2.
Det foreslås i lovforslagets § 1,
nr. 2, at ordlyden i sundhedslovens §
129, stk. 1, ændres således, at bestemmelsen
fremover giver borgerne ret til at modtage børne- og
ungdomstandpleje i privat tandlægepraksis efter eget valg
eller på en anden kommunes tandklinik.
Baggrunden for forslaget er, at regeringen
ønsker at udvide borgernes frie valg for at skabe
øget fleksibilitet for den enkelte borger.
I medfør af lovforslaget vil
børn under 16 år fremover have ret til frit at
vælge det tandplejetilbud, der passer dem bedst. Som
beskrevet ovenfor, har unge på 16 og 17 år ret til frit
valg af privatpraktiserende tandlæge efter gældende
ret. Det er således kun retstilstanden for børn under
16 år, der foreslås ændret med lovforslaget.
Børn under 16 år, der har udnyttet retten til frit
valg af tandpleje, vil dog ikke have adgang til vederlagsfri
tandpleje. Disse børn vil have ret til et tilskud til
tandpleje.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets
almindelige bemærkninger pkt. 2.1.2. og 2.1.3.
Til nr.
3
Der henvises til bemærkningerne til nr.
2 vedrørende gældende ret.
Det foreslås i lovforslagets § 1,
nr. 3, at sundhedslovens § 129, stk.
2, ophæves. Ændringen er en konsekvens af
ændringen af ordlyden i sundhedsloven § 129, stk. 1, som
følger af lovforslagets § 1, nr. 2. Ændringen
foretages, idet sundhedsloven § 129, stk. 1, i medfør
af lovforslagets foreslåede ændring tillige vil omfatte
frit valg for unge på 16 og 17 år, der ellers har
været omfattet af bestemmelsens stk. 2.
Ændringen medfører desuden, at
stk. 3 og 4 herefter bliver stk. 2 og 3.
Til nr.
4
I medfør af sundhedsloven § 130
kan sundhedsministeren fastsætte nærmere regler om
ressourceanvendelsen i den kommunale børne- og
ungdomstandpleje.
Det foreslås i lovforslagets § 1,
nr. 4, at ordlyden i sundhedslovens §
130 ændres således, at sundhedsministeren kan
fastsætte nærmere regler om indholdet, omfanget,
organiseringen, egenbetalingen samt ressourceanvendelsen i den
kommunale børne- og ungdomstandpleje.
Bestemmelsen skal benyttes til at ændre
i tandplejebekendtgørelsen, således at det
nærmere indhold af den foreslåede ordning kommer til at
fremgå af bekendtgørelsen.
Med lovforslaget udvides
bemyndigelsesbestemmelsen i sundhedslovens § 130 til
også at omfatte indholdet, omfanget og organiseringen af den
kommunale børne- og ungdomstandpleje. Hjemlen skal blandt
andet anvendes til at fastsætte nærmere regler om,
hvilke typer af tandplejeydelser, tandplejetilbuddet skal
indeholde. Derudover vil der i medfør af bestemmelsen blive
fastsat nærmere regler om, på hvilke måder de
enkelte kommuner kan vælge at organisere deres
tandplejetilbud. Der henvises i øvrigt til lovforslagets
almindelige bemærkninger pkt. 2.1.3. om lovforslagets
foreslåede ordning.
Vedrørende egenbetaling vil der med
hjemmel i bestemmelsen blive fastsat nærmere regler om, at
kommunerne yder tilskud på 65 % af udgifterne til
forebyggende og behandlende tandpleje i privat praksis. Det
kommunale tilskud beregnes på grundlag af takster fastsat i
overenskomst om tandpleje for børn og unge under 18 år
hos alment praktiserende tandlæger indgået mellem KL og
Dansk Tandlægeforening.
Til nr.
5
I medfør af gældende § 131,
stk. 1, i sundhedsloven tilbyder kommunalbestyrelsen forebyggende
og behandlende tandpleje til personer, der på grund af nedsat
førlighed eller vidtgående fysisk eller psykisk
handicap kun vanskeligt kan udnytte de almindelige tandplejetilbud.
Gældende ret indeholder ikke mulighed for, at borgere, der er
visiteres til den kommunale omsorgstandpleje, kan vælge at
modtage tandplejetilbuddet hos privatpraktiserende tandlæge
eller klinisk tandtekniker efter eget valg.
Det foreslås i lovforslagets § 1,
nr. 5, at sundhedslovens § 131, stk.
2, affattes således, at personer, der får
tilbudt omsorgstandpleje, jf. bestemmelsens stk. 1, fremover kan
vælge at modtage tandplejetilbuddet hos privatpraktiserende
tandlæge eller klinisk tandtekniker efter eget valg.
Bestemmelsens stk. 2 bliver herefter stk. 3.
For målgruppen, der er omfattet af
omsorgstandplejen, herunder mennesker med demens, kan det
være en utryg oplevelse at skulle overgå fra at modtage
tandpleje hos egen privatpraktiserende tandlæge til at skulle
modtage tandpleje i den kommunale omsorgstandpleje.
I medfør af lovforslaget vil borgere,
der er visiteret til den kommunale omsorgstandpleje, fremover kunne
vælge at modtage tandplejetilbuddet hos privatpraktiserende
tandlæge eller klinisk tandteknikker efter eget valg. Dette
betyder i praksis, at borgeren kan forsætte med at benytte
den behandler, som de er trygge ved, hvilket målgruppen for
omsorgstandplejen har et særligt behov for.
Virkningen af den foreslåede ordning vil
være, at borgere, der er visiteret til omsorgstandpleje,
fremover frit vil kunne vælge at modtage
omsorgstandplejetilbuddet fra den kommunale tandpleje eller i
stedet benytte en privatpraktiserende tandlæge eller klinisk
tandtekniker efter eget valg. Kravene til indholdet af
omsorgstandplejen vil være de samme, uanset om tandplejen
leveres af kommunen eller af en privatpraktiserende tandlæge
eller klinisk tandtekniker, ligesom reglerne for egenbetaling vil
være de samme, uanset om den enkelte borger sig benytter
retten til frit valg eller ej.
Til nr.
6
Gældende ret indeholder ikke en
bemyndigelsesbestemmelse om, at sundhedsministeren kan
fastsætte nærmere regler om indholdet, omfanget,
organiseringen samt ressourceanvendelsen i den kommunale
omsorgstandpleje.
Det foreslås i lovforslagets § 1,
nr. 6, at der i sundhedslovens § 131 indsættes et nyt
stk. 4 hvorefter sundhedsministeren kan
fastsætte nærmere regler om indholdet, omfanget,
organiseringen, egenbetalingen samt ressourceanvendelsen i den
kommunale omsorgstandpleje.
Det er hensigten at udmønte
bestemmelsen ved en ændring af
tandplejebekendtgørelsen, således at det nærmere
indhold af den foreslåede ordning kommer til at fremgå
af bekendtgørelsen.
Hjemmelsbestemmelsen vil således blive
anvendt til at fastsætte nærmere regler om
kommunalbestyrelsens forpligtelse til at tilbyde omsorgstandpleje,
herunder frit valg for borgere i omsorgstandplejen, der er
visiteret til det særlige tandplejetilbud. Der vil desuden
blive fastsat nærmere regler om, hvilke typer af
tandplejeydelser som tandplejetilbuddet skal indeholde. Derudover
vil der i medfør af bestemmelsen blive fastsat nærmere
regler om, på hvilke måder de enkelte kommuner kan
vælge at organisere deres tandplejetilbud.
Til §
2
Til nr.
1
Efter den gældende bestemmelse i §
6, stk. 1, nr. 8, i lov om klage- og erstatningsadgang inden for
sundhedsvæsenet kan regionsrådets afgørelser om
kontaktperson på sygehuset efter sundhedslovens §§
90 a-c påklages til Styrelsen for Patientsikkerhed.
Med lovforslagets § 2, nr. 1,
foreslås det at ophæve sundhedslovens kapitel 23 a om
kontaktpersonordningen, som består af §§ 90 a-c, og
som konsekvens heraf foreslås det ligeledes at ophæve
§ 6, stk. 1, nr. 8, i lov om
klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet.
Til §
3
Det foreslås i stk.
1, at loven træder i kraft den 1. januar 2018. Dette
ikrafttrædelsestidspunkt vurderes at være
hensigtsmæssigt af hensyn til kommunernes
budgetplanlægning.
Det foreslås i stk. 2, at lovforslagets § 1, nr. 1, og
§ 2, nr. 1, skal træde i kraft den 1. oktober 2017.
Dette ikrafttrædelsestidspunkt vurderes at være
hensigtsmæssigt, da udbredelsen af patientansvarlige
læger på dette tidspunkt vil være igangsat.
Det foreslås i stk.
2, at regler fastsat i medfør af sundhedslovens
§ 129, stk. 4, jf. lovbekendtgørelse nr. 1188 af 24.
september 2016, som ændret ved § 33 i lov nr. 618 af 8.
juni 2016, § 39 i lov nr. 620 af 8. juni 2016, lov nr. 1737 af
27. december 2016 og § 1 i lov nr. 113 af 31. januar 2017,
forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af
forskrifter udstedt i medfør af denne lov.
Til §
4
Det foreslås i § 4, at lovforslaget ikke gælder
for Færøerne og Grønland. Lovforslagets §
1, nr. 2-6, kan ved kongelig anordning sættes helt eller
delvis i kraft for Færøerne med de ændringer,
som de færøske forhold tilsiger.
Baggrunden herfor er, at det fremgår af
sundhedslovens § 278, at sundhedslovens kapitel 36-38 ved
kongelig anordning kan sættes helt eller delvis i kraft for
Færøerne med de afvigelser, som de særlige
færøske forhold tilsiger. Lovforslaget ændrer i
sundhedslovens §§ 129, 130 og 131, som er omfattet af
sundhedslovens kapitel 37. Dette betyder, at ændringer, der
foretages i dette kapitels bestemmelser, ligeledes ved kongelig
anordning vil kunne sættes helt eller delvis i kraft for
Færøerne med de afvigelser, som de
færøske forhold tilsiger, jf. sundhedslovens §
278.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende
lov
Gældende
formulering | | Lovforslaget | | | | | | §
1 | | | | | | I sundhedsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1188 af 24. september 2016, som
ændret ved § 33 i lov nr. 618 af 8. juni 2016, § 39
i lov nr. 620 af 8. juni 2016, lov nr. 1737 af 27. december 2016 og
§ 1 i lov nr. 113 af 31. januar 2017, foretages
følgende ændringer: | | | | Kapitel 23 a | | 1. Kapitel 23 a ophæves. | | | | Kontaktpersoner | | | | | | § 90 a.
Regionsrådet tilbyder en eller flere kontaktpersoner til en
patient, der modtages til ambulant behandling eller behandling
under indlæggelse på regionens sygehuse, når
behandlingsforløbet sammenlagt strækker sig over mere
end 2 dage, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Selv om
behandlingsforløbet kun strækker sig over 1-2 dage,
tilbyder regionsrådet en eller flere kontaktpersoner, hvis en
patient har særligt behov for det. Stk. 3.
Sundheds- og ældreministeren kan fastsætte
nærmere regler om, hvilke patientgrupper der skal tilbydes
kontaktpersoner efter stk. 2, og på hvilket tidspunkt i
behandlingsforløbet tildeling af kontaktpersoner skal
ske. | | | | | | § 90 b. Samme
dag en patient tager mod et tilbud om en kontaktperson efter §
90 a, skal regionsrådet mundtligt og skriftligt oplyse
patienten om kontaktpersonens navn og funktion. Stk. 2.
Kontaktpersonen skal være en sundhedsperson, jf. dog stk. 3,
som medvirker ved behandlingen af patienten. Stk. 3.
Sundheds- og ældreministeren kan fastsætte
nærmere regler om kontaktpersoners funktioner og regler om,
at andre end sundhedspersoner kan udpeges som
kontaktpersoner. | | | | | | § 90 c.
§§ 90 a og 90 b og regler fastsat i medfør heraf
finder tilsvarende anvendelse for 1) private sygehuse og institutioner m.fl.,
som regionsrådet har indgået overenskomst med eller
på anden måde benytter, jf. § 75, stk. 2, 2) selvejende hospicer, som
regionsrådet har indgået overenskomst med, jf. §
75, stk. 4, 3) private institutioner, som sundheds- og
ældreministeren har bestemt, at frit-valg-reglerne i §
86 helt eller delvis finder anvendelse for, jf. § 75, stk. 5,
og 4) private specialsygehuse m.fl., jf. §
79, stk. 2. | | | | | | § 129.
Børn og unge under 18 år, der ønsker et andet
tandplejetilbud end det, kommunalbestyrelsen vederlagsfrit stiller
til rådighed, kan vælge at modtage børne- og
ungdomstandpleje på en anden kommunes tandklinik. | | 2. I § 129, stk. 1, ændres
»på en anden kommunes tandklinik« til: »hos
privatpraktiserende tandlæge efter eget valg eller på
en anden kommunes tandklinik« | | | | Stk. 2. Unge
på 16 og 17 år kan selv vælge, om de
ønsker at modtage det vederlagsfri kommunale tandplejetilbud
hos praktiserende tandlæge efter eget valg eller på
kommunal klinik, hvis kommunalbestyrelsen har oprettet en
sådan. Stk. 3-4.
--- | | 3. § 129, stk. 2, ophæves. Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 2 og
3. | | | | § 130.
Sundheds- og ældreministeren kan fastsætte
nærmere regler om ressourceanvendelsen i den kommunale
børne- og ungdomstandpleje. | | 4. I § 130 ændres
»ressourceanvendelsen« til: »indholdet, omfanget,
organiseringen, egenbetalingen samt
ressourceanvendelsen«. | | | | §
131. --- | | 5. I § 131 indsættes efter stk. 1 som
nyt stykke: | | | »Stk. 2.
Personer, der får tilbudt omsorgstandpleje, jf. stk. 1, kan
vælge at modtage tandplejetilbuddet hos privatpraktiserende
tandlæge eller klinisk tandtekniker efter eget
valg.« | Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen kan indgå aftale med regionsrådet
om, at regionsrådet varetager omsorgstandpleje for de af stk.
1 omfattede personer. | | Stk. 2 bliver herefter stk. 3. | | | | | | 6. I § 131 indsættes som stk. 4: | | | »Stk. 4. Sundhedsministeren kan
fastsætte nærmere regler om indholdet, omfanget,
organiseringen, egenbetaling samt ressourceanvendelsen i den
kommunale omsorgstandpleje.« | | | | | | §
2 | | | | | | I lov om klage- og erstatningsadgang inden
for sundhedsvæsenet, jf. lovbekendtgørelse nr. 84 af
17. januar 2017, som ændret ved § 4 i lov nr. 113 af 31.
januar 2017, foretages følgende ændringer: | | | | § 6.
Regionsrådets afgørelser m.v. kan påklages til
Styrelsen for Patientsikkerhed, når de vedrører 1-7) --- | | | 8) kontaktperson på sygehuset efter
§§ 90 a-c i sundhedsloven og regler fastsat med hjemmel
heri, | | 1. § 6, stk. 1, nr. 8, ophæves. | 9-17) --- | | Nr. 9-17 bliver herefter nr. 8-16. | | | | | | §
3 | | | | | | Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. januar 2018, jf. dog stk. 2. Stk. 2. §
1, nr. 1, og § 2, nr. 1, træder i kraft den 1. oktober
2017. Stk. 3. Regler
fastsat i medfør af sundhedslovens § 129, stk. 4, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1188 af 24. september 2016, som
ændret ved § 33 i lov nr. 618 af 8. juni 2016, § 39
i lov nr. 620 af 8. juni 2016, lov nr. 1737 af 27. december 2016 og
§ 1 i lov nr. 113 af 31. januar 2017, forbliver i kraft,
indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt
i medfør af denne lov. | | | | | | §
4 | | | | | | Loven gælder ikke for
Færøerne og Grønland, men § 1, nr. 2-6,
kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft
for Færøerne med de ændringer, som de
færøske forhold tilsiger. |
|