L 167 Forslag til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet.

(Genindførelse af retten til frit valg af tandpleje for børn under 16 år og brugere af omsorgstandplejen samt afvikling af kontaktpersonordningen).

Af: fungerende sundhedsminister Karen Ellemann (V)
Udvalg: Sundheds- og Ældreudvalget
Samling: 2016-17
Status: Delt

Fremsættelsestalen

Fremsættelse: 23-03-2017

Fremsættelse: 23-03-2017

Skriftlig fremsættelse (23. marts 2017)

20161_l167_fremsaettelsestale.pdf
Html-version

Skriftlig fremsættelse (23. marts 2017)

Sundhedsministeren (Karen Ellemann, fg.):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (Genindførelse af retten til frit valg af tandpleje for børn under 16 år og brugere af omsorgstandplejen samt afvikling af kontaktpersonordningen)

(Lovforslag nr. L 167)

Lovforslaget har til formål at genindføre retten til frit valg i børne- og ungdomstandplejen for børn under 16 år samt brugere af omsorgstandplejen. Ordningerne blev afskaffet ved lov nr. 1259 om ændring af sundhedsloven og apotekerloven af 18. december 2012. Lovforslaget har desuden til formål at afvikle kontaktpersonordningen.

Lovforslaget genindfører frit valg i børne- og ungdomstandplejen til børn under 16 år samt brugere af omsorgstandplejen. Med lovforslaget vil børn under 16 år, der har valgt at modtage tandpleje hos privatpraktiserende tandlæge efter eget valg, have ret til tilskud til tandpleje. Med lovforslaget vil brugere af omsorgstandplejen desuden fremover kunne vælge at modtage tandplejetilbuddet hos privatpraktiserende tandlæge eller klinisk tandtekniker efter eget valg på lige vilkår som ved kommunens tandplejetilbud.

I aftale om regionernes økonomi for 2017 blev det aftalt at søge Folketingets opbakning til at afskaffe kontaktpersonordningen, da det af en række aktører vurderes, at ordningen ikke virker efter hensigten. I forlængelse af, at kontaktpersonordningen afskaffes i medfør af lovforslaget, blev det desuden i aftale om regionernes økonomi for 2017 aftalt at indføre patientansvarlige læger i det danske sygehusvæsen. Indførelsen af patientansvarlige læger er ikke en del af lovforslaget men har nær sammenhæng med afviklingen af kontaktpersonordningen.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.