Fremsat den 23. marts 2017 af miljø- og fødevareministeren (Esben Lunde Larsen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om
Landdistriktsfonden
(Mulighed for at undtage
støtteordninger med standardomkostninger fra tilbudslovens
regler)
§ 1
I lov om Landdistriktsfonden, jf.
lovbekendtgørelse nr. 18 af 4. januar 2017, foretages
følgende ændring:
1. I
§ 2 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4.
Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte
regler om, at lov om indhentning af tilbud på visse
offentlige og offentligt støttede kontrakter ikke finder
anvendelse for private udbydere af bygge- og anlægsarbejder,
som modtager offentlig støtte efter denne lov, i det omfang
størrelsen af den offentlige støtte er fastsat
på baggrund af standardomkostninger.«
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 2017 og
gælder for projektstøtteordninger, der etableres efter
lovens ikrafttræden, samt ordninger, der er etableret
før lovens ikrafttræden med hensyn til sager, hvor der
ikke er indgivet anmodning om slutudbetaling.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne
og Grønland.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse | 1. | Indledning | 2. | Lovforslagets indhold | | 2.1. | Gældende ret | | 2.2. | Miljø- og
Fødevareministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning | 3. | Økonomiske og administrative
konsekvenser for det offentlige | 4. | Økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervet | | 4.1. | Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | | 4.2. | Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | | | 4.2.1. | Løbende administrative lettelser
årligt | | | | 4.2.1.1 | Ansøgning om tilsagn | | | | 4.2.1.2. | Opfordringsskrivelse | | | | 4.2.1.3. | Udbetalingsanmodning | | 4.3. | Samlet overblik | 5. | Administrative konsekvenser for
borgerne | 6. | Miljømæssige
konsekvenser | 7. | Forholdet til EU-retten | 8. | Hørte myndigheder og
organisationer | 9. | Sammenfattende skema |
|
1. Indledning
Miljø- og Fødevareministeriet
(Landbrugs- og Fiskeristyrelsen) har siden efteråret 2014
arbejdet for at indføre standardomkostninger på
projektstøtteordninger, der er etableret i medfør af
lov om Landdistriktsfonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 18 af
4. januar 2017 (herefter Landdistriktsfondsloven), og som
medfinansieres af Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling
af Landdistrikterne.
Muligheden for at anvende standardomkostninger
blev indført i den tidligere programperiode for
Landdistriktsprogrammet (2007-2013) på baggrund af et
ønske fra medlemsstaternes side om et mere simpelt og
gennemskueligt system. Siden har Den Europæiske Revisionsret
anbefalet, at medlemsstaterne i højere grad gør brug
af metoden i den nye programperiode (2014-2020), da erfaringerne
viser, at fejlraterne er langt mindre, samt at den administrative
byrde mindskes.
Anvendelse af standardomkostninger
indebærer, at størrelsen af tilskud i de enkelte sager
ikke fastsættes med udgangspunkt i faktisk afholdte udgifter,
men efter et forud fastsat bestemt beløb for den
pågældende type af indkøb m.v.
Miljø- og Fødevareministeriet
forventer, at indførelse af standardomkostninger på
ministeriets støtteordninger vil give væsentlige
kortere sagsbehandlingstider og væsentlige administrative
lettelser for erhvervet og Landbrugs- og Fiskeristyrelsen. De
foreløbige erfaringer viser, at sagsbehandlingstiden i
forbindelse med ansøgninger om udbetalinger kan forkortes
med ca. 75 pct.
Brugen af standardomkostninger er imidlertid
ikke forenelig med bestemmelserne i lov om indhentning af tilbud
på visse offentlige og offentligt støttede kontrakter,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1410 af 7. december 2007 med
senere ændringer (herefter tilbudsloven).
Det foreslås derfor, at miljø- og
fødevareministeren får mulighed for at undtage
støtteordninger fra tilbudslovens regler i det omfang, at
støtten er fastsat på baggrund af
standardomkostninger.
Forslaget vil alene have praktisk betydning
for offentligt støttede private bygge- og
anlægsarbejder, som i dag er de eneste private indkøb,
der er omfattet af tilbudsloven.
2. Lovforslagets
indhold
2.1. Gældende
ret
Efter tilbudslovens § 1, stk. 2, nr. 2,
gælder loven for private udbydere, når de udbyder
bygge- og anlægsopgaver, der modtager offentlig
støtte. Bestemmelsen omfatter kun den konkrete opgave,
hvortil der ydes støtte, men gælder for denne opgave
uanset kontraktens værdi.
Tilbudsloven bestemmer, at for bygge- og
anlægskontrakter med en værdi op til og med 300.000 kr.
eksklusiv moms, kan tilbudsindhentning ske ved underhåndsbud
fra én enkelt tilbudsgiver.
Hvis kontraktværdien ligger mellem
300.000 kr. og 3 mio. kr. eksklusiv moms, kan tilbudsindhentning
ske ved underhåndsbud fra mindst to tilbudsgivere og
højest 3. Hvis ordregiver ønsker at indhente et 4.
bud, skal dette komme fra en tilbudsgiver, der ikke kommer fra
lokalområdet.
Kontrakter, som har en værdi mellem 3
mio. kr. og den gældende tærskelværdi for bygge-
og anlægskontrakter i udbudsloven, jf. lov nr. 1564 af 15.
december 2015, (ca. 38 mio. kr.), skal udbydes efter reglerne om
begrænset eller offentlig licitation i tilbudsloven. Dette
gælder dog efter bekendtgørelse nr. 817 af 23. august
2005 om visse udbyderes anvendelse af underhåndsbud efter lov
om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren ikke for
bygge- og anlægsarbejder, der får tilsagn om offentlig
støtte, og der kan for disse kontrakters vedkommende
indhentes underhåndsbud.
Ved en kontraktværdi over den
gældende tærskelværdi for bygge- og
anlægskontrakter skal opgaven udbydes efter reglerne i
udbudsloven.
Det er alene den offentlige støtte, der
er årsagen til, at tilbudsloven gælder i
projektstøttesagerne. Loven omfatter således som
udgangspunkt ikke private indkøb. Privates køb af
varer og tjenesteydelser skal dermed ikke
konkurrenceudsættes.
Efter art. 48 i Kommissionens
gennemførelsesforordning (EU) nr. 809 af 17. juli 2014 om
gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 for så vidt
angår det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem,
foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne og
krydsoverensstemmelse, EU-Tidende 2014, nr. L 227, s. 69-124, skal
den administrative kontrol i konkrete sager om støtte fra en
række EU-fonde omfatte kontrol af omkostningernes rimelighed,
f.eks. ved sammenligning af to tilbud.
Ansøgninger om projektstøtte er
todelt. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen skal først efter
ansøgning give tilsagn om, at der kan udbetaltes
støtte til et projekt. Tilsagnet er en økonomisk
ramme for den forventede støtte. Landbrugs- og
Fiskeristyrelsen skal dernæst, når projektet er
gennemført, efter ansøgning træffe
afgørelse om, hvad der faktisk kan udbetales i støtte
inden for rammerne af tilsagnet.
For ansøgere om f.eks.
projektstøtte efter landbrugsstøtteordningerne
omfattet af tilbudsloven indebærer disse regler samlet, at de
pågældende først - for at opnå tilsagn om
støtte - skal indhente to tilbud, der dokumenterer
omkostningernes rimelighed, og dernæst - for at få
støtten udbetalt - skal have udbudt opgaven efter
tilbudslovens regler.
Landbrugs- og Fiskeristyrelsen fører i
de enkelte sager kontrol med, at ansøgere har overholdt
disse regler. Styrelsen skal i forbindelse med kontrollen bl.a. i
relation til tilbudslovens regler påse, om der er tale om et
bygge- og anlægsarbejde eller varekøb, om et udbud er
udtryk for kunstig opdeling, og om projektet er udvidet, uden at
udvidelsen har været i udbud. Styrelsen skal endvidere
føre kontrol med alle bilag, der knytter sig til
fastlæggelsen af rimelige priser og ansøgerens
faktiske udgifter.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 1303/2013 af 17. december 2013, EU-Tidende 2013, nr. L
347, (herefter forordning 1303/2013) indeholder en række
fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for
Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond,
Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for
Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og
Fiskerifond og generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond
for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond,
Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og
Fiskerifond.
Efter art. 67, stk. 1, i forordning 1303/2013,
kan medlemsstaterne yde tilskud i form af bl.a. refusion af faktisk
afholdte og betalte støtteberettigede udgifter og
standardsatser for enhedsomkostninger.
Anvendelse af standardsatser for
enhedsomkostninger (standardomkostninger) indebærer, at
støtten gives på baggrund af et forud fastsat bestemt
beløb for den pågældende type af indkøb
m.v. Størrelsen af beløbet fastlægges på
grundlag af forudgående undersøgelser af markedsprisen
for indkøbet.
Samtidig fremgår det af art. 67, stk. 4,
i forordningen 1303/2013, at standardomkostninger ikke kan
anvendes, hvis "en operation eller et projekt, der udgør en
del af en operation, gennemføres udelukkende gennem
offentlige indkøb af bygge- og anlægsarbejder, varer
eller tjenesteydelser".
Kommissionen har i brev af 13. april 2016 til
Landbrugs- og Fiskeristyrelsen oplyst, at standardomkostninger ikke
kan anvendes i sager, hvor der ifølge national lovgivning er
krav om at følge reglerne om offentligt indkøb.
Kommissionen har anført, at anmodningen om flere tilbud vil
være overflødig, hvis der anvendes
standardomkostninger, da de beløb, der skal betales, vil
være kendt i forvejen. Kommissionen har samtidig accepteret,
at ordninger, hvor der i 2016 anvendes standardomkostninger, kan
køre videre.
2.2. Miljø-
og Fødevareministeriets overvejelser og den forslåede
ordning
Miljø- og Fødevareministeriet
finder det væsentligt, at EU-reglernes muligheder for at
forenkle og effektivere sagsbehandlingen i - de ofte meget
komplicerede - tilskudssager kan udnyttes.
Implementeringen af standardomkostninger vil
som nævnt indebære, at størrelsen af
støtten ikke fastsættes med udgangspunkt i faktisk
afholdte udgifter, men efter et forud fastsat bestemt beløb
for den pågældende type af indkøb m.v. Der
bliver således med standardomkostninger gjort op med
størrelsen af den offentlige støtte.
Tilbudslovens regler om underhåndsbud
har til formål at fastsætte størrelsen af den
offentlige støtte, og det er derfor Miljø- og
Fødevareministeriets opfattelse, at disse regler ikke tjener
noget formål i relation til den offentlige støtte,
når der anvendes standardomkostninger, da de beløb,
der skal betales, vil være kendt i forvejen.
Som det fremgår ovenfor af afsnit 2.1.
er tilbudslovens regler i dag til hinder for, at mulighederne for
at forenkle EU-støtteordningerne ved anvendelse af
standardomkostninger kan udnyttes, da standardomkostninger ikke kan
anvendes i sager, hvor der ifølge national lovgivning er
krav om at følge reglerne om offentlige indkøb.
Anvendelse af standardomkostninger kan give
væsentlige effektiviseringsgevinster for
støtteansøgere, der ikke længere skal indhente
og opbevare dokumentation for, at størrelsen af
støtten er rimelig og afspejler ansøgerens faktiske
udgifter til projektet. Anvendelse af standardomkostninger kan
endvidere give væsentlige effektiviseringsgevinster for
Landbrugs- og Fiskeristyrelsens administration af ordningerne,
herunder særligt i relation til bilagskontrol.
Anvendelse af standardomkostninger vil sikre
en højere grad af transparens og mere ensartet
sagsbehandling til glæde for erhvervet.
Det foreslås derfor, jf. § 1, nr.
1, at miljø- og fødevareministeren bemyndiges til ved
bekendtgørelse at fastsætte regler om, at
tilbudslovens regler ikke skal gælde for sager, hvor private
udfører bygge- og anlægsopgaver, som modtager
offentlig støtte, og hvor den offentlige støtte
bygger på standardomkostninger.
Miljø- og Fødevareministeriet
har lagt vægt på, at EU-Kommissionen har opsat en
række metodemæssige krav til medlemsstater, der
anvender standardomkostninger. Disse indebærer bl.a., at
metoden til beregning af standardomkostninger skal være
rimelig, dvs. virkelighedsnær og ensartet på
tværs af ansøgninger. Endvidere skal metoden
være retfærdig, dvs. indebære ligebehandling af
ansøgere, og kontrollerbar, dvs. at der skal foreligge
dokumentation for metodebeskrivelse, datagrundlag samt beregningen
af standardomkostningen. Endeligt skal det være muligt at
konkludere, om ansøger har gennemført projektet (krav
til dokumentation for udbetaling).
Standardomkostninger skal beregnes ud fra
valide data, der baserer sig på ét eller flere af
følgende kriterier: Historiske data,
markedsundersøgelser og samarbejde med eksterne eksperter.
Oftest vil den endelige beregning tage udgangspunkt i flere af de
ovennævnte kriterier for at sikre, at det tilvejebragte
datagrundlag er så omfattende som muligt, og at de endelige
standardomkostninger afspejler markedsprisen. Endelig er det et
krav, at de endelige fastsatte standardomkostninger verificeres af
et uafhængigt organ.
Standardomkostninger kan først bringes
til anvendelse, når det metodiske grundlag samt de anvendte
data er godkendt af EU-Kommissionen.
Miljø- og Fødevareministeriet
finder derfor, at anvendelse af standardomkostninger på en
betryggende måde varetager samme hensyn som tilbudsloven; at
sikre en rimelig størrelse af den offentlige støtte i
forhold til markedsprisen på den støtteberettigede
investering.
I nogle tilfælde kan offentlige
myndigheder søge om EU-støtte på samme
måde som private. Det kan f.eks. være støtte til
naturgenopretningsprojekter. Da offentlige indkøb er i
kerneområdet af lovens anvendelsesområde,
foreslås det imidlertid, at undtagelsen alene omfatter
private.
Forslaget berører ikke reglerne om
udbud i udbudsloven, da disse arbejder er omfattet af forbuddet mod
at anvende standardomkostninger i art. 67, stk. 4, i forordning
1303/2013. Udbudsloven skal således fortsat altid
følges ved offentligt støttede arbejder over de i
udbudslovens fastsatte tærskelværdier.
Det foreslås, at loven træder i
kraft den 1. juli 2017. Det er dog hensigten at anvende den
foreslåede bemyndigelse, jf. lovforslagets § 1, nr. 1,
således, at undtagelsen fra tilbudslovens regler også
vil omfatte de støtteordninger med standardomkostninger,
hvor der er åbnet for ansøgning om støtte
før lovens ikrafttræden, og hvor der ikke er indgivet
anmodning om slutudbetaling til Landbrugs- og Fiskeristyrelsen, jf.
lovforslagets § 2, stk. 2.
Miljø- og Fødevareministeriet
påtænker aktuelt at anvende bemyndigelsen på de
fire ordninger med standardomkostninger, der forventes at
åbne i 2017 og 2018 (modernisering af kvægstalde,
miljøteknologi, Natura 2000 og
minivådområder).
Miljø- og Fødevareministeriet
forventer endvidere at anvende bemyndigelsen på de ordninger
med standardomkostninger, der er åbnet i 2016. Det drejer sig
om modernisering af slagtesvinestalde, jf. bekendtgørelse
nr. 417 af 12. maj 2016 om tilskud til modernisering af
slagtesvinestalde, modernisering af farestalde, jf.
bekendtgørelse nr. 1261 af 28. oktober 2016 om tilskud til
etablering af løsdrift i farestalde, læhegn, jf.
bekendtgørelse nr. 149 af 24. februar 2016 om tilskud til
landskabs- og biotopforbedrende beplantninger, og Natura 2000 -
rydning for forberedelse til græsning, jf.
bekendtgørelse nr. 525 af 24. maj 2016 om tilskud til Natura
2000-projekter om rydning af tilgroede arealer og om forberedelse
til afgræsning.
Ansøgere omfattet af sidstnævnte
ordninger, der endnu ikke har indhentet tilbud efter tilbudslovens
bestemmelser, vil hermed opnå en betydelig administrativ
lettelse. Endvidere vil Landbrugs- og Fiskeristyrelsen generelt
ikke føre kontrol med, om tilbudslovens regler er overholdt
med hensyn til disse ordninger i det omfang, der ikke er modtaget
ansøgning om slutudbetaling.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for
det offentlige
Forslaget indebærer ikke i sig selv
økonomiske og administrative konsekvenser for stat, kommuner
og regioner. I forbindelse med udnyttelsen af den foreslåede
bemyndigelse forventes dog positive administrative konsekvenser for
staten i form af væsentlige lettelser af sagsbehandlingen i
Landbrugs- og Fiskeristyrelsen. På de ordninger, hvor der
anvendes standardomkostninger, vil komplekse og
ressourcekrævende vurderinger af omkostningers rimelighed og
forholdet til tilbudslovens regler blive afløst af
prædefinerede priser, ligesom kravene til dokumentation vil
blive reduceret betydeligt.
Alene i relation til tilbudslovens regler skal
Landbrugs- og Fiskeristyrelsen i dag bl.a. påse, om der er
tale om et bygge- og anlægsarbejde eller varekøb, om
et udbud er udtryk for kunstig opdeling, om projektet er udvidet,
uden at udvidelsen har været i udbud, samt, hvis lovens
regler ikke er overholdt, hvilken sanktion den manglende
overholdelse skal mødes med.
De foreløbige erfaringer på
baggrund af de ordninger, hvor der i 2016 er indført
standardomkostninger, tyder på, at sagsbehandlingstiden i
forbindelse med ansøgninger om udbetalinger kan reduceres
med ca. 75 pct.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet
4.1. Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Forslaget har ingen direkte økonomiske
effekter for erhvervslivet.
4.2. Administrative
konsekvenser for erhvervslivet
Forslaget har været sendt til
Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER) med henblik
på en vurdering af de administrative konsekvenser af
lovforslaget.
TER vurderer, at forslaget samlet vil
medføre administrative lettelser på over 4 mio. kr.
årligt. Derfor er der foretaget en Aktivitetsbaseret
Måling af Virksomhedernes Administrative Byrder (AMVAB) for
at kvantificere lettelserne nærmere.
Lovforslaget vurderes på den baggrund at
medføre løbende administrative lettelser for en
række private bygge- og anlægsarbejder i landbruget
på ca. 15 mio. kr. årligt.
4.2.1. Løbende administrative lettelser
årligt
4.2.1.1 Ansøgning om tilsagn
De administrative lettelser består i, at
der i forbindelse med ansøgning om tilsagn til de omfattede
ordninger fremover ikke skal medsendes et udspecificeret budget med
beskrivelse og forklaring af alle udgiftsposter i projektet.
Ligeledes skal der ikke medsendes to direkte sammenlignelige tilbud
som bevis for betaling af markedspris indeholdende detaljerede
oplysninger om leverandøren, det leverede, priser,
forklaring af sammenlignelighed mv. Derudover skal der fremover
ikke medsendes forklaring på indhentning af kun ét
tilbud, såfremt der kun er én
udbyder/leverandør, ligesom der ikke længere skal
vedlægges dokumentation for, at vedkommende er eneforhandler
af en bestemt teknologi. De samlede lettelser forbundet med
ansøgning om tilsagn beløber sig til ca. 6,4 mio. kr.
årligt.
4.2.1.2. Opfordringsskrivelse
De administrative lettelser består i, at
der fremover ikke skal sendes en skriftlig opfordringsskrivelse til
tilbudsgivere om at afgive tilbud indeholdende kontraktoplysninger,
frist for modtagelse af tilbud eller anmodning om deltagelse,
adresse for modtagelsen af tilbud eller anmodning om deltagelse,
kriterier for tildeling af opgaven og tekniske dokumenter.
Derudover består de administrative lettelser i, at der
fremover ikke skal indhentes nye tilbud i forbindelse med
indsendelse af projektændring til Landbrugs- og
Fiskeristyrelsen. De samlede lettelser forbundet med
opfordringsskrivelsen beløber sig til ca. 3,7 mio. kr.
årligt.
4.2.1.3. Udbetalingsanmodning
De administrative lettelser består i, at
der i forbindelse med indsendelse af udbetalingsanmodningen ikke
længere skal medsendes dokumentation for afholdte udgifter
over 50.000 kr. ved faktura eller kvittering samt kopi af
opfordringsskrivelsen og tilbud. De administrative lettelser
forbundet med udbetalingsanmodningen beløber sig til ca. 4,6
mio. kr. årligt.
4.3. Samlet
overblik
De samlede administrative lettelser baseret
på ovennævnte ændringer ses i nedenstående
tabel.
Løbende
administrative byrder og lettelser for virksomhederne | Mio. kr.
årligt | Ansøgning om tilsagn | ca. - 6,4 | Opfordringsskrivelse | ca. - 3,7 | Udbetalingsanmodning | ca. - 4,6 | I alt | ca. - 14,7 |
|
5. Administrative
konsekvenser for borgerne
Forslaget har ingen administrative
konsekvenser for borgerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Forslaget har ingen miljømæssige
konsekvenser.
7. Forholdet til
EU-retten
Efter art. 67, stk. 1, i forordning 1303/2013,
kan medlemsstaterne anvende forskellige muligheder for
prisfastsættelse i forbindelse med de af forordningen
omfattede støtteordninger. Forordningen indeholder
fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for
Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond,
Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for
Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og
Fiskerifond.
En af mulighederne er anvendelsen af
standardsatser for enhedsomkostninger.
Det fremgår af art. 67, stk. 4, i
forordningen 1303/2013, at standardomkostninger ikke kan anvendes,
hvis "en operation eller et projekt, der udgør en del af en
operation, gennemføres udelukkende gennem offentlige
indkøb af bygge- og anlægsarbejder, varer eller
tjenesteydelser".
Det vil derfor ikke være muligt at
anvende standardomkostninger i sager, der er omfattet af
EU-udbudsregler. Disse bestemmelser findes i dag i den danske
udbudslov.
Lovforslaget rejser ikke i sig selv
spørgsmål om statsstøtte. Der stilles i
relation til statsstøtte visse krav til selve etablering af
ordninger med standardomkostninger, som Landbrugs- og
Fiskeristyrelsen iagttager i forbindelse med etableringen af
ordningerne. Således skal den metode, der ligger til grund
for beregningen af standardomkostninger sikre, at kun visse
støtteberettigede typer af omkostninger dækkes, og at
standardomkostninger i rimelig grad afspejler de faktiske
udgifter.
Standardomkostninger kan først bringes
til anvendelse, når det metodiske grundlag samt de anvendte
data er godkendt af EU-Kommissionen. I Danmark er metoden udviklet
af Ernest og Young og valideret af Københavns
Universitet.
8. Hørte
myndigheder og organisationer
Et udkast til lovforslag har i perioden fra
den 1. februar 2017 til den 1. marts 2017 været sendt i
høring hos følgende myndigheder og organisationer
m.v.:
Advokatsamfundet, Brancheudvalget for
Frø, Bæredygtigt Landbrug, Copenhagen Business School,
Institut for Finansiering, Danmarks Biavlerforening, Danmarks
Jægerforbund, Danmarks Landboungdom, Danmarks
Naturfredningsforening, Danmarks Tekniske Universitet, Dansk
Erhverv, Dansk Gartneri, Dansk Ornitologisk Forening, Dansk
Skovforening, Danske Biavleres Landsforening, Danske
Maskinstationer og Entreprenører, Danske Regioner, Danske
Svineproducenter, Dansk Vand- og Spildevandsforening, Datatilsynet,
Det Økologiske Fødevareråd, DI
Fødevarer, Dyrenes Beskyttelse, Finansrådet,
Foreningen af Vandværker i Danmark, Friluftsrådet, FSR
- Danske Revisorer, Fødevareforbundet NNF,
Håndværksrådet, KL, Københavns
Universitet, Kødbranchens Fællesråd, Landbrug
& Fødevarer, Landdistrikternes Fællesråd,
Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter, Landsforeningen
af Landsbysamfund, Landsforeningen Danske Forsamlingshuse,
Mejeriforeningen, Natur og Samfund, Plantning og Landskab,
Realkreditrådet, Rigsrevisionen, Sammenslutningen af Danske
Erhvervsbiavlere, Sammenslutningen af Landbrugets
Arbejdsgiverforeninger, Skovdyrkerne, Syddansk Universitet, Center
for Landdistriktsforskning, Verdens Naturfonden, SEGES,
Økologisk Landsforening, Øresund Food Network,
Aalborg Universitet og Aarhus Universitet.
| Positive konsekvenser/mindre udgifter
(hvis ja, angiv omfanget) | Negative konsekvenser/merudgifter (hvis
ja, angiv omfanget) | Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Forslaget indebærer ikke i sig selv
administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner. I
forbindelse med udnyttelsen af den foreslåede bemyndigelse
forventes dog positive konsekvenser for staten i form af
væsentlige lettelser i Landbrugs- og Fiskeristyrelsens
administration af tilskudssager, med en forventet reduktion af
sagsbehandlingstiden i udbetalingssager med op til ca. 75
pct. | Ingen | Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Forslaget indebærer ikke i sig selv
administrative konsekvenser for erhvervslivet. I forbindelse med
udnyttelsen af den foreslåede bemyndigelse forventes dog
positive konsekvenser i form af væsentlige lettelser for
erhvervet i forbindelse med ansøgninger om
støtte. Alene med hensyn til fire ordninger, der
forventes at åbne i 2017 og 2018 vil der være
besparelser for erhvervet på 60 mi0. kr. i årene
2017-2020. | Ingen | Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Ingen | Miljømæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen | Forholdet til EU-retten | Forslaget vil inden for miljø- og
fødevareministerens område give mulighed for at
anvende standardomkostninger på støtteordninger
omfattet af forordning 1303/2013 om fælles bestemmelser for
Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den
Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den
Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og
Den Europæiske Hav- og Fiskerifond. | Overimplementering af EU-retlige
minimumsforpligtelser | JA | NEJ X |
|
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til §
1
Til nr. 1
Ansøgere om projektstøtte til
bygge- og anlægsarbejder skal i dag indhente tilbud efter
tilbudslovens bestemmelser. Tilbudslovens regler er i dag til
hinder for, at mulighederne for at forenkle
EU-støtteordningerne ved anvendelse af standardomkostninger
kan udnyttes, da standardomkostninger ikke kan anvendes i sager,
hvor der ifølge national lovgivning er krav om at
følge reglerne om offentlige indkøb.
Forslaget i § 1, nr. 1, indebærer,
at miljø- og fødevareministeren som noget nyt i
Landdistriktsfondslovens § 2, stk. 4, bemyndiges til ved
bekendtgørelse at fastsætte regler om, at udbydere af
bygge- og anlægsarbejder, som modtager offentlig
støtte efter lov om Landdistriktsfonden, kan undtages fra
tilbudslovens regler i det omfang, størrelsen af den
offentlige støtte bygger på standardomkostninger.
Bestemmelsen omfatter standardomkostninger
fastsat med hjemmel i forordning 1303/2013, art. 67, stk. 1.
Hvis en støtteordning er sammensat
på en måde, så der kan ydes støtte
både i form af standardpriser for enhedsomkostninger og
refusion af faktiske udgifter, er det alene den del, der omfatter
standardomkostninger, der er undtaget fra lovens regler. Det
fremgår af de enkelte støttebekendtgørelser,
for hvilke investeringer der er beregnet standardomkostninger.
Der vil som udgangspunkt være tale om,
at støtten er finansieret af EU-midler, men dette er ikke
afgørende for anvendelsen af bestemmelsen. Således kan
også ordninger med national medfinansiering undtages fra
tilbudslovens bestemmelser i det omfang, at støtten bygger
på standardomkostninger.
Bestemmelsen gælder for "bygge- og
anlægsarbejder". Dette udtryk skal forstås på
samme måde som det tilsvarende udtryk i tilbudslovens §
1, stk. 2, nr. 2, som igen stammer fra EU's udbudsdirektiver.
Sondringen mellem bygge- og
anlægsarbejder og varekøb kan i nogle tilfælde
give anledning til vanskeligheder. Der lægges ved vurderingen
af, om der i konkrete sager er tale om et bygge- og
anlægsarbejde eller et varekøb, afgørende
vægt på, hvad der må antages at være
kontraktens hovedformål.
Sondringen vil for investeringer omfattet af
standardomkostninger, hvor bemyndigelsen er udnyttet, ikke
længere have praktisk betydning. Privates varekøb er i
forvejen ikke omfattet af tilbudslovens regler, og det vil derfor
med hensyn til disse investeringer ikke have betydning for
ansøgningen om støtte, om der er tale om bygge-
anlægsopgaver eller varekøb.
Bestemmelsen omfatter alene udbydere, der i
dag er omfattet af tilbudslovens § 1, stk. 2, nr. 2, om andre
(ikke offentlige) udbydere. Statslige, regionale og lokale
myndigheder og offentligretlige organer omfattet af tilbudslovens
§ 1, stk. 2, nr. 1, skal således fortsat gå frem
efter tilbudslovens regler, selvom de modtager støtte bygget
på standardomkostninger.
I sager, hvor ansøgning indgives af
private og offentlige partnerskaber, skal tilbudslovens regler som
udgangspunkt følges, medmindre det er klart, at
indkøb af ydelser hos underentreprenører alene
forestås af private.
Arbejder, der er omfattet af udbudsloven, er
ikke omfattet af bestemmelsen. Udbudsloven omfatter - med hensyn
til private indkøb - bygge- og anlægsarbejder med en
værdi på over godt 38 mio. kr., når det
offentlige yder et tilskud på mere end 50% af kontraktens
værdi.
Til §
2
Det foreslås, at loven træder i
kraft den 1. juli 2017.
Miljø- og fødevareministeren kan
anvende den foreslåede bemyndigelse i lovforslaget § 1,
nr. 1, på projektstøtteordninger, der etableres efter
lovens ikrafttræden.
Bemyndigelsen kan endvidere anvendes på
ordninger med standardomkostninger, der er etableret før
lovens ikrafttræden, med hensyn til sager, hvor der på
tidspunktet for lovens ikrafttræden ikke er indgivet
anmodning om slutudbetaling. Undtagelsen fra tilbudslovens regler
kan herunder omfatte sager, hvor der er søgt om
rateudbetaling, men endnu ikke slutudbetaling.
Ansøgere omfattet af disse ordninger,
der endnu ikke har indhentet tilbud efter tilbudslovens
bestemmelser, kan hermed opnå en betydelig administrativ
lettelse. Endvidere vil Landbrugs- og Fiskeristyrelsen generelt
ikke føre kontrol med, om tilbudslovens regler er overholdt
med hensyn til disse ordninger.
Til §
3
Det fremgår af Landdistriktfondslovens
§ 14, at loven ikke gælder ikke for
Færøerne og Grønland.
Lovforslagets § 3 indebærer, at
nærværende lovforslag på tilsvarende vis ikke
skal gælde for Færøerne og Grønland.
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende
lov
| | | | | | | | § 1 | | | | | | I lov om Landdistriktsfonden, jf.
lovbekendtgørelse nr. 18 af 4. januar 2017, foretages
følgende ændring: | § 2.
--- | | | Stk. 2-3
--- | | | | | 1. I § 2 indsættes som stk. 4: | | | »Stk. 4. Miljø- og
fødevareministeren kan fastsætte regler om, at lov om
indhentning af tilbud på visse offentlige og offentligt
støttede kontrakter ikke finder anvendelse for private
udbydere af bygge- og anlægsarbejder, som modtager offentlig
støtte efter denne lov, i det omfang størrelsen af
den offentlige støtte er fastsat på baggrund af
standardomkostninger.« | | | | | | § 2 | | | | | | Loven træder i kraft den 1. juli 2017
og gælder for projektstøtteordninger, der etableres
efter lovens ikrafttræden, samt ordninger, der er etableret
før lovens ikrafttræden med hensyn til sager, hvor der
ikke er indgivet anmodning om slutudbetaling. | | | | | | § 3 | | | | | | Loven gælder ikke for
Færøerne og Grønland. |
|