Fremsat den 22. marts 2017 af udlændinge- og integrationsministeren (Inger Støjberg)
Forslag
til
Lov om ændring af udlændingeloven
(Ny opholdsordning for medfølgende
familie til hjemvendende udlandsdanskere med visse
beskæftigelsesmæssige kvalifikationer)
§ 1
I udlændingeloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 412 af 9. maj 2016, som ændret
bl.a. ved lov nr. 661 af 8. juni 2016, lov nr. 612 af 8. juni 2016,
§ 1 i lov nr. 1745 af 27. december 2016, lov nr. 188 af 27.
februar 2017 og senest ved lov nr. 249 af 20. marts 2017, foretages
følgende ændringer:
1. I
§ 9 a, stk. 8, 1. pkt.,
indsættes efter »stk. 2, nr. 1-8, 11 og 12,«:
»og § 9 m, stk. 2,«.
2. I
§ 9 a, stk. 9, indsættes som
2. pkt.:
»Opholdstilladelse efter § 9 m, stk. 2, kan ikke gives,
hvis den ansættelse, som den danske statsborger har
indgået aftale eller fået tilbud om, er omfattet af en
lovlig arbejdskonflikt.«
3. I
§ 9 h, stk. 1, indsættes
efter nr. 8 som nyt nummer:
»9)
opholdstilladelse efter § 9 m, stk. 2,«.«
Nr. 9-15 bliver herefter nr. 10-16.
4. I
§ 9 h, stk. 1, nr. 12, der bliver
nr. 13, ændres »nr. 4-9« til: »nr.
4-10«.
5. I
§ 9 h, stk. 1, nr. 14, der bliver
nr. 15, ændres »nr. 1-9« til: »nr.
1-10«.
6. I
§ 9 h, stk. 4, 1. pkt.,
ændres »nr. 4-9, 12 og 13« til: »nr. 4-10,
13 og 14«, i 2. pkt. ændres
»nr. 1-3, 10 og 11« til: »nr. 1-3, 11 og
12«, og i 3. pkt. ændres
»nr. 14 og 15« til: »nr. 15 og 16«.
7. I
§ 9 h, stk. 7, § 33, stk. 5,
og § 52 b, stk. 2, nr. 3,
ændres »§ 9 m, stk. 2 og 3« til:
»§ 9 m, stk. 6 og 7«.
8. I
§ 9 h, stk. 13, 2. pkt.,
ændres »nr. 4-9, 12 og 13« til: »nr. 4-10,
13 og 14«, og i 3. pkt.
ændres »nr. 1-3, 10, 11, 14 og 15« til:
»nr. 1-3, 11, 12, 15 og 16«.
9. I
§ 9 m indsættes efter stk. 1
som nye stykker:
»Stk. 2.
Der kan efter ansøgning gives opholdstilladelse til en
udlænding, som har familiemæssig tilknytning til en
dansk statsborger, der er etableret i udlandet og har indgået
aftale eller fået tilbud om ansættelse i Danmark, hvis
en tilsvarende ansættelse ville kunne danne grundlag for
opholdstilladelse til en udlænding efter § 9 a, stk. 2,
nr. 1 eller 2. Opholdstilladelse skal betinges af, at den danske
statsborger og udlændingen ikke modtager hjælp efter
lov om aktiv socialpolitik. Bliver den danske statsborger
uforskyldt ledig, kan udlændingen efter ansøgning
gives opholdstilladelse i op til 6 måneder fra
ansættelsens ophør. Udlændingen skal senest
umiddelbart efter, at den danske statsborgers
ansættelsesforhold er ophørt, indgive ansøgning
herom.
Stk. 3. §
9, stk. 9, finder tilsvarende anvendelse for ansøgninger om
opholdstilladelse efter stk. 1 og 2.
Stk. 4. En
opholdstilladelse efter stk. 2 kan forlænges, uanset at
fagområdet på tidspunktet for afgørelsen om
forlængelse ikke er omfattet af positivlisten, hvis den
danske statsborger er i samme ansættelsesforhold, som
lå til grund for meddelelse af opholdstilladelsen.
Stk. 5. En
opholdstilladelse efter stk. 2 kan forlænges, uanset at den
årlige aflønning ikke opfylder mindstebeløbet
efter § 9 a, stk. 2, nr. 2, på tidspunktet for
afgørelsen om forlængelse, hvis den danske statsborger
er i samme ansættelsesforhold og den årlige
aflønning fortsat opfylder den beløbsgrænse,
som lå til grund for meddelelse af
opholdstilladelsen.«
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 6-8.
10. I
§ 9 m, stk. 2, 1., 2. og 3. pkt., der bliver stk. 6, 1., 2. og 3.
pkt., ændres »stk. 1« til: »stk. 1 og
2«.
11. I
§ 9 m, stk. 3, 1. pkt., der bliver
stk. 7, 1. pkt., ændres »stk. 1« til: »stk.
1 og 2«, »stk. 2, 1. pkt.« ændres til:
»stk. 6, 1. pkt.«, og i 2.
pkt. ændres »Stk. 2, 2. pkt.« til:
»Stk. 6, 2. pkt.«
12. I
§ 9 n, stk. 1, indsættes som
2. pkt.:
Ȥ 9,
stk. 9, finder tilsvarende anvendelse.«
13. I
§ 46, stk. 2, 1. pkt.,
ændres »nr. 4-9, 12 og 13« til: »nr. 4-10,
13 og 14«.
§ 2
Stk. 1. Loven
træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
Stk. 2. Der kan efter
ansøgning gives opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 9 m, stk. 2, som affattet ved denne
lovs § 1, nr. 9, til en udlænding, der er meddelt afslag
på en ansøgning om opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, litra a, og til
udlændingens eller den danske statsborgers mindreårige
børn, uanset at den danske statsborger har etableret sig i
Danmark efter at have været etableret i udlandet, hvis
1)
ansøgningen om opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, litra a, er
indgivet før lovens ikrafttræden og i tilknytning til
etableringen i Danmark,
2) den danske
statsborgers ægtefælle eller faste samlever er meddelt
afslag på opholdstilladelse under henvisning til
udlændingelovens § 9, stk. 7, og
3)
ansøgningen om opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 9 m, stk. 2, som affattet ved denne
lovs § 1, nr. 9, indgives senest 2 måneder efter
afslaget på opholdstilladelse efter udlændingelovens
§ 9, stk. 1, nr. 1, litra a, eller, hvis afslaget er meddelt
inden lovens ikrafttræden, senest 2 måneder efter
lovens ikrafttræden.
Stk. 3. Uanset at
betingelserne i udlændingelovens § 9 m, stk. 2, der med
lovforslaget bliver stk. 6, ikke er opfyldt, kan ansøgninger
omfattet af stk. 2 indgives her i landet, hvis
1) betingelserne
i stk. 2, nr. 1-3, er opfyldt,
2) den danske
statsborger efter en umiddelbar vurdering har etableret sig i
Danmark efter at have været etableret i udlandet,
3) de
øvrige betingelser for opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 9 m, stk. 2, som affattet ved denne
lovs § 1, nr. 9, også umiddelbart må anses for
opfyldt, og
4) ingen
særlige grunde taler herimod.
Stk. 4. Kan
ansøgningen indgives her i landet, jf. stk. 3, har
ansøgeren ret til at opholde sig her i landet under sagens
behandling i Styrelsen for International Rekruttering og
Integration.
Stk. 5.
Afgørelser efter stk. 3 kan indbringes for
Udlændingenævnet. Udlændingelovens § 33,
stk. 3, 4. pkt., og § 52 b, stk. 6 og 7, finder tilsvarende
anvendelse.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne
og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller
delvis sættes i kraft for Færøerne og
Grønland med de ændringer, som de færøske
og grønlandske forhold tilsiger.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Baggrund
3. Lovforslagets hovedindhold
3.1. En ny opholdsordning for medfølgende
familie til hjemvendende udlandsdanskere med visse
beskæftigelsesmæssige kvalifikationer
3.1.1. Gældende ret
3.1.1.1. Reglerne om familiesammenføring
3.2. Den foreslåede ordning
3.2.1. Krav til udlandsopholdets karakter
3.2.2. Betingelser for opholdstilladelse som
medfølgende familie til en udlandsdansker
3.2.3. Formodningsafslag baseret på
udlandsdanskerens jobtilbud
3.2.4. Forlængelse af opholdstilladelse
3.2.5 Jobskifte
3.2.6. Jobsøgningsophold
3.2.7. Efterfølgende kontrol af overholdelse
af betingelser for opholdstilladelse
3.2.8. Inddragelse af opholdstilladelse
3.2.9. Forslag om en overgangsordning for
hjemvendte udlandsdanskere
4. De økonomiske og administrative
konsekvenser for det offentlige
5. De økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet mv.
6. De administrative konsekvenser for borgere
7. De miljømæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer
mv.
10. Sammenfattende skema
1. Indledning
Det foreslås, at der
indføres en ny opholdsordning for medfølgende familie
til visse danske statsborgere, der udgør
højtlønnet og højtkvalificeret arbejdskraft,
og som er etableret i udlandet (herefter udlandsdanskere).
Efter den foreslåede ordning
får udlandsdanskere, der i Danmark er tilbudt en stilling,
som - hvis de pågældende havde været
udlændinge - kunne give opholdstilladelse efter positivlisten
eller beløbsordningen, adgang til at tage deres familie med
til Danmark på samme vilkår som udenlandske
arbejdstagere.
Forslaget indebærer, at denne
gruppe udlandsdanskere kan få deres udenlandske familie med
til Danmark uden at opfylde de almindelige
familiesammenføringsbetingelser. De betingelser, der stilles
til medfølgende familie til udenlandske arbejdstagere, vil
dog også gælde for medfølgende familie til
hjemvendende udlandsdanskere.
Der foreslås endvidere
fastsat en særlig overgangsordning, som indebærer, at
allerede hjemvendte udlandsdanskere under visse betingelser kan
få deres familie med til Danmark efter den foreslåede
ordning, uanset at de ikke længere er etableret i udlandet og
derfor ikke længere kan betragtes som udlandsdanskere.
Endelig indeholder lovforslaget en
række konsekvensændringer.
2. Baggrund
Udlændinge, der i dag
meddeles opholdstilladelse som arbejdstagere efter f.eks.
positivlisten eller beløbsordningen, jf.
udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1 eller 2, har en
lempelig adgang til at få deres familie med til Danmark.
Baggrunden for dette er Danmarks interesse i at tiltrække
højtkvalificerede udenlandske arbejdstagere, der kan bidrage
til vækst og velstand. Hvis udenlandske arbejdstagere med
jobtilbud her i landet ikke kan få deres familie med, kan
dette afholde dem fra at vælge Danmark som arbejdsland.
Det er en betingelse for at
få medfølgende familie med til Danmark, at der
foreligger et retsgyldigt ægteskab, at arbejdstageren kan
forsørge familien, og at familien bor sammen i Danmark.
Herudover er det en grundlæggende betingelse for at få
opholdstilladelse som medfølgende ægtefælle
eller samlever til en udenlandsk arbejdstager, at ægteskabet
ikke er indgået eller samlivet etableret med det
afgørende formål at opnå opholdstilladelse til
ansøgeren (proforma).
Udlandsdanskere, der ønsker
at vende hjem til Danmark, f.eks. fordi de pågældende
er tilbudt en højtlønnet stilling i Danmark, kan
normalt kun få deres udenlandske familie med, hvis de
almindelige betingelser for familiesammenføring i
udlændingelovens § 9 er opfyldt. I
ægtefællesammenføringssager stilles der f.eks.
normalt krav om, at ægtefællernes samlede tilknytning
til Danmark er større end deres samlede tilknytning til et
andet land (tilknytningskravet), jf. udlændingelovens §
9, stk. 7.
Det forhold, at udlandsdanskere,
der ønsker at vende hjem, i dag normalt kun kan anvende de
almindelige familiesammenføringsregler i
udlændingelovens § 9 til at få familien med til
Danmark, kan afholde udlandsdanskere med udenlandske
ægtefæller fra at vende tilbage til Danmark. De
gældende regler tager således ikke i
tilstrækkelig grad højde for Danmarks interesse i
også at kunne tiltrække højtkvalificeret og
højtlønnet dansk arbejdskraft, der er etableret i
udlandet.
Dette gør sig særligt
gældende efter Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstols dom af 24. maj 2016 i sagen Biao mod
Danmark (Biao-dommen).
Flertallet i
Menneskerettighedsdomstolens Storkammer fandt i Biao-sagen, at
28-årsreglen (nu 26-årsreglen) er et udtryk for
indirekte forskelsbehandling på baggrund af etnicitet, og at
en sådan indirekte forskelsbehandling alene er lovlig, hvis
den er begrundet i tvingende og meget vægtige hensyn, der
ikke relaterer sig til etnicitet, hvilket Storkammerets flertal
ikke fandt, at 28-årsreglen var. Danmark havde derfor
krænket artikel 14 sammenholdt med artikel 8 i Den
Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK).
Udlændinge- og
Integrationsministeriet og Justitsministeriet har fortolket
Biao-dommen således, at 26-årsreglen ikke længere
finder anvendelse, jf. udlændinge- og integrationsministerens
brev af 27. juni 2016 til Folketingets Udlændinge- og
Integrationsudvalg (UUI Alm. del - bilag 215).
Udlændingestyrelsen har lagt
denne fortolkning til grund i sin praksis, og udlændinge- og
integrationsministeren har parallelt med dette lovforslag fremsat
et lovforslag om ophævelse af 26-årsreglen.
En retstilstand, hvorefter
26-årsreglen ikke finder anvendelse, udgør en
særlig barriere for tiltrækning af kvalificerede
udlandsdanskere, idet udlandsdanskere - der med 26-årsreglen
i vidt omfang var undtaget fra at skulle opfylde tilknytningskravet
- under deres udlandsophold gradvist opbygger større
tilknytning til et andet land, og derfor alt andet lige med tiden
vil få vanskeligere ved at opfylde tilknytningskravet.
Regeringen finder det
uhensigtsmæssigt, at de nuværende regler på
familiesammenføringsområdet kan afholde
udlandsdanskere, der udgør højtkvalificeret og
højtlønnet arbejdskraft, fra at vende tilbage til
Danmark.
Det foreslås derfor, at en
udlandsdansker, der er tilbudt en stilling, der - hvis den
pågældende havde været udlænding - kunne
give opholdstilladelse efter positivlisten eller
beløbsordningen, får adgang til at tage familie med
til Danmark på samme lempelige vilkår som en udenlandsk
arbejdstager.
Den foreslåede ordning er -
som det også gælder for reglerne om medfølgende
familie til udenlandske arbejdstagere - begrundet i erhvervs- og
beskæftigelsesmæssige hensyn, idet ordningen varetager
hensynet til Danmarks interesse i at tiltrække
højtkvalificerede udlandsdanskere.
Samtidig sikres det med den
foreslåede ordning, at udlandsdanskere, der er tilbudt job
omfattet af positivlisten eller beløbsordningen, stilles
lige så gunstigt som udlændinge, der er tilbudt job
omfattet af positivlisten eller beløbsordningen, i relation
til at få deres udenlandske familie med til Danmark.
Regeringen finder, at der med
ordningen også bør tages hensyn til de
udlandsdanskere, der ved at flytte til Danmark i en forventning om
at være omfattet af 26-årsreglen, der fremgår af
udlændingelovens § 9, stk. 7, men som efter
Udlændinge- og Integrationsministeriets og
Justitsministeriets fortolkning og Udlændingestyrelsens
praksis ikke længere finder anvendelse som følge af
Biao-dommen, er blevet udelukket fra at benytte den
foreslåede opholdsordning for (visse) udlandsdanskere, fordi
de ikke længere kan betragtes som udlandsdanskere.
Det foreslås derfor, at der i
tilknytning til den nye ordning fastsættes en særlig
overgangsordning, således at allerede hjemvendte
udlandsdanskere under visse betingelser kan få deres familie
med til Danmark, uanset at de ikke længere er etableret i
udlandet. Overgangsordningen vil - som følge af Biao-dommen
- ikke være afgrænset til personer, der ville have
været omfattet af 26-årsreglen, fordi de f.eks. har
haft dansk indfødsret i mindst 26 år.
3. Lovforslagets
hovedindhold
3.1. En ny
opholdsordning for medfølgende familie til hjemvendende
udlandsdanskere med visse beskæftigelsesmæssige
kvalifikationer
3.1.1
Gældende ret
Det fremgår af
udlændingelovens § 9 a, stk. 1, at der kan gives
opholdstilladelse til en udlænding på grundlag af
beskæftigelse eller selvstændig erhvervsvirksomhed, jf.
stk. 2 og 3. Udlændinge med opholdstilladelse med henblik
på beskæftigelse eller selvstændig
erhvervsvirksomhed har ret til at få medfølgende
familie med til Danmark. Dette følger af
udlændingelovens § 9 m, stk. 1.
Medfølgende familie omfatter
som det altovervejende udgangspunkt alene ægtefælle
eller fast samlever samt hjemmeboende børn under 18
år. I helt særlige tilfælde kan der dog gives
tilladelse til et hjemmeboende barn over 18 år eller en
forælder. Det er en betingelse for at få
opholdstilladelse som medfølgende familie til en udenlandsk
arbejdstager, at der er tale om et retsgyldigt ægteskab, at
familien bor på en fælles bopæl i Danmark, og at
den udenlandske arbejdstager kan forsørge familien under
opholdet her i landet. Opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 9 a, stk. 2, og § 9 m, stk. 1,
er således betinget af, at den udenlandske arbejdstager og
den medfølgende familie ikke modtager hjælp efter lov
om aktiv socialpolitik, f.eks. kontanthjælp. Dette
følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 4, 1. pkt.
Forsørgelsesevnen anses i øvrigt normalt for
dokumenteret ved det job, som den udenlandske arbejdstager er
tilbudt. Herudover er det en grundlæggende betingelse for at
få opholdstilladelse som medfølgende
ægtefælle til en udenlandsk arbejdstager, at
ægteskabet ikke er indgået eller samlivet etableret
proforma.
En udlænding med
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 m, stk. 1,
er fritaget for arbejdstilladelse, jf. herved
udlændingelovens § 14, stk. 1, nr. 7.
Det følger af
udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1, at der efter
ansøgning kan meddeles opholdstilladelse til en
udlænding, der har indgået aftale eller fået
tilbud om ansættelse inden for et fagområde, hvor der
er mangel på kvalificeret arbejdskraft, den såkaldte
positivliste. For at en stilling kan optages på
positivlisten, kræves et uddannelsesniveau svarende til
mindst en bachelor eller professionsbachelor. Positivlisten
opdateres hvert halve år (pr. hhv. 1. januar og 1. juli).
Efter udlændingelovens §
9 a, stk. 2, nr. 2, kan der efter ansøgning meddeles
opholdstilladelse til en udlænding, der har indgået
aftale eller fået tilbud om ansættelse inden for et
fagområde, hvor ansættelsen indebærer en
årlig aflønning på mindst 400.000 kr.
(beløbsordningen). Beløbet reguleres en gang
årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en
satsreguleringsprocent, og en tilpasningsprocent, så
reguleringen i alt svarer til lønudviklingen i samfundet,
jf. herved udlændingelovens § 9 a, stk. 22. I 2017 er
beløbet fastsat til 408.800 kr.
Formålet med
beløbsordningen er at tiltrække udlændinge med
relevante kompetencer, som er efterspurgt af virksomheder her i
landet. Efter beløbsordningen stilles hverken krav til
erhvervsområdet, den konkrete stillingsbetegnelse eller
ansøgerens uddannelsesniveau, men beløbsgrænsen
antages at være fastsat på et så højt
niveau, at den understøtter ansættelse af
udlændinge i funktioner, som kræver særlige
kvalifikationer.
Det følger af
udlændingelovens § 9 a, stk. 9, at opholdstilladelse
efter bl.a. positivlisten og beløbsordningen ikke kan gives,
hvis den ansættelse, som udlændingen har indgået
aftale eller fået tilbud om, er omfattet af en lovlig
arbejdskonflikt.
En udlænding, der har
opholdstilladelse efter bl.a. positivlisten og
beløbsordningen, og som bliver uforskyldt ledig, kan gives
opholdstilladelse i op til 6 måneder fra ansættelsens
ophør med henblik på at søge nyt arbejde.
Udlændingen skal, senest umiddelbart efter at
udlændingens ansættelsesforhold er ophørt,
indgive ansøgning herom. Det følger af
udlændingelovens § 9 a, stk. 11. Eventuel
medfølgende familie har ligeledes ret til opholdstilladelse
i perioden, jf. herved udlændingelovens § 9 m, stk.
1.
Herudover fremgår det af
udlændingelovens § 9 a, stk. 12, at en opholdstilladelse
efter positivlisten kan forlænges, uanset at fagområdet
på tidspunktet for afgørelse om forlængelse ikke
er omfattet af positivlisten, hvis udlændingen er i samme
ansættelsesforhold, som lå til grund for meddelelse af
opholdstilladelsen.
Det fremgår endvidere af
udlændingelovens § 9 a, stk. 13, at en opholdstilladelse
efter beløbsordningen kan forlænges, uanset at den
årlige aflønning ikke opfylder mindstebeløbet
på tidspunktet for afgørelse om forlængelse,
hvis udlændingen er i samme ansættelsesforhold, og den
årlige aflønning fortsat opfylder den
beløbsgrænse, som lå til grund for meddelelse af
opholdstilladelsen.
Retten til som udenlandsk
arbejdstager at få medfølgende familie med til Danmark
omfatter bl.a. udlændinge med opholdstilladelse efter
positivlisten og beløbsordningen. Den lempelige adgang til
at få opholdstilladelse som medfølgende familie er
begrundet i erhvervs- og beskæftigelsesmæssige hensyn.
Reglen tilsigter således at forhindre, at
familiesammenføringsreglerne bliver en hindring for, at
Danmark kan tiltrække højtkvalificeret udenlandsk
arbejdskraft.
Hjemvendende udlandsdanskere kan
derimod som nævnt normalt kun få deres eventuelle
udenlandske familie med til Danmark, hvis de almindelige
betingelser for familiesammenføring efter
udlændingelovens § 9 er opfyldt, jf. herom afsnit 2 og
3.1.1.1.
3.1.1.1
Reglerne om familiesammenføring
Udlændingelovens § 9
regulerer adgangen til ægtefællesammenføring og
familiesammenføring med børn under 15 år til
herboende danske statsborgere, andre nordiske statsborgere og
udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse i Danmark efter
udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2, eller § 8
(flygtninge og udlændinge med beskyttelsesstatus), eller som
har haft opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7,
stk. 3 (midlertidig beskyttelsesstatus), i mere end de sidste 3
år.
Endvidere kan der meddeles
ægtefællesammenføring til udlændinge, der
har haft tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark i mere
end de sidste 3 år, og familiesammenføring med
børn til herboende udlændinge med tidsubegrænset
opholdstilladelse eller opholdstilladelse med mulighed for varigt
ophold.
En række betingelser skal
normalt være opfyldt, for at der kan meddeles
familiesammenføring efter § 9. I sager om
ægtefællesammenføring skal begge parter bl.a.
være fyldt 24 år (24 års-reglen), jf.
udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1. Endvidere stilles
normalt krav om garantistillelse, jf. udlændingelovens §
9, stk. 4, selvforsørgelse, jf. udlændingelovens
§ 9, stk. 5, passende bolig, jf. udlændingelovens §
9, stk. 6, og krav om, at ægteskabet er indgået eller
samlivet etableret efter begge parters eget ønske, jf.
udlændingelovens § 9, stk. 8. Endvidere stilles der
normalt krav om, at ægtefællernes samlede tilknytning
til Danmark skal være større end deres samlede
tilknytning til et andet land (tilknytningskravet), jf.
udlændingelovens § 9, stk. 7.
Udlændingelovens § 9
suppleres af udlændingelovens § 9 c, stk. 1, hvorefter
der efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en
udlænding, hvis ganske særlige grunde, herunder
hensynet til familiens enhed og, hvis udlændingen er under 18
år, hensynet til barnets tarv, taler derfor. Der kan
således i særlige tilfælde meddeles
familiesammenføring efter udlændingelovens § 9 c,
stk. 1, til personer, der ikke er omfattet af § 9, eller hvor
betingelserne for familiesammenføring i § 9 ikke er
opfyldt, og dispensationsmulighederne i § 9 ikke kan finde
anvendelse.
Der kan således i visse
tilfælde undtages fra nogle af de almindelige
familiesammenføringsbetingelser i udlændingelovens
§ 9. Der kan f.eks. meddeles
ægtefællesammenføring i Danmark, uanset at
parret ikke opfylder tilknytningskravet eller 24-årsreglen,
hvis en herboende ægtefælle varetager en
beskæftigelse, som er omfattet af positivlisten, jf.
udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1. Dette beror
på hensynet til at fastholde kvalificeret arbejdskraft i
Danmark. Der henvises til Folketingstidende 2011-12, A, L 104 som
fremsat, side 32 og 33, og Folketingstidende 2010-11 (1. samling),
A, L 168 som fremsat, side 20.
Udenlandske arbejdstagere har
adgang til at få deres familier med til Danmark efter
udlændingelovens regler om medfølgende familie, jf.
udlændingelovens § 9 m. Disse regler er nærmere
beskrevet i afsnit 3.1.1.
Reglerne om arbejdstageres mulighed
for at få udenlandsk familie med til Danmark omfatter i dag
ikke danske statsborgere.
3.2. Den
foreslåede ordning
Regeringen finder det
uhensigtsmæssigt, at de nuværende regler på
familiesammenføringsområdet kan afholde
udlandsdanskere, der udgør højtkvalificeret og
højtlønnet arbejdskraft, fra at vende tilbage til
Danmark. Danmark har således - præcis som det
gælder for udlændinge - en interesse i at
tiltrække højtkvalificerede udlandsdanskere, der har
et job på hånden. Det er til gavn for danske
virksomheder og dermed for vækst og velstand i Danmark.
Regeringen finder desuden, at udlandsdanskere, der er tilbudt job
omfattet af positivlisten eller beløbsordningen, bør
stilles lige så gunstigt som udlændinge, der er tilbudt
job omfattet af positivlisten eller beløbsordningen, i
relation til adgangen til at få deres udenlandske familie med
til Danmark.
Behovet for at ændre reglerne
for medfølgende familie til arbejdstagere har særligt
vist sig efter, at 26-årsreglen som følge af
Biao-dommen efter Udlændinge- og Integrationsministeriets og
Justitsministeriets fortolkning og Udlændingestyrelsens
praksis ikke længere finder anvendelse. Det skyldes, at
kvalificerede udlandsdanskere - der med 26-årsreglen i vidt
omfang var undtaget fra at skulle opfylde tilknytningskravet -
under deres udlandsophold gradvist opbygger større
tilknytning til et andet land og derfor alt andet lige med tiden
vil få vanskeligere ved at opfylde tilknytningskravet i
udlændingelovens § 9, stk. 7, jf. også afsnit
2.
Af hensyn til Danmarks mulighed for
at tiltrække højtkvalificeret arbejdskraft er det
derfor regeringens opfattelse, at der er behov for at udvide
reglerne om medfølgende familie til arbejdstagere med
opholdstilladelse på baggrund af beløbsordningen eller
positivlisten, således at udlandsdanskere - ligesom
udlændinge - får mulighed for at benytte sig heraf.
Det foreslås derfor, at en
dansk statsborger, der er etableret i udlandet, og som i Danmark er
tilbudt en stilling, der - hvis den pågældende havde
været udlænding - kunne give opholdstilladelse efter
positivlisten eller beløbsordningen, får adgang til at
tage sin udenlandske familie med til Danmark på samme
lempelige vilkår som en udenlandsk arbejdstager.
3.2.1. Krav til
udlandsopholdets karakter
Det er efter den foreslåede
nye opholdsordning et krav, at den danske statsborger er etableret
i udlandet. Ved vurderingen af, hvornår en dansk statsborger
er "etableret" i udlandet i den foreslåede ordnings forstand,
skal der på den ene side lægges vægt på
formålet med ordningen, dvs. Danmarks væsentlige
erhvervs- og beskæftigelsesmæssige interesse i at kunne
tiltrække højtkvalificerede udlandsdanskere, der har
et jobtilbud her i landet, og på den anden side hensynet til,
at ordningen ikke bliver en vej til at omgå de almindelige
familiesammenføringsbetingelser ved f.eks. kortere
udlandsophold, der primært har til formål at omgå
familiesammenføringsreglerne. Ordningens
anvendelsesområde skal på den baggrund afgrænses
forholdsvist snævert.
Forslaget retter sig mod danske
statsborgere, der er etableret i udlandet på en sådan
måde, at de under udlandsopholdet har opbygget en sådan
tilknytning uden for Danmark, at det må anses for af
væsentlig betydning for deres beslutning om eventuelt at
vælge Danmark som arbejdsland, at de har en lempelig adgang
til at få deres udenlandske familie med her til landet.
Det vil i alle tilfælde
være en forudsætning for at benytte ordningen, at
familielivet er stiftet, inden den danske statsborger vender hjem
til Danmark.
Det vil endvidere være en
forudsætning, at den danske statsborger har haft bopæl
i udlandet, og, som udgangspunkt, at udlandsdanskeren fortsat har
sin bopæl i udlandet. Ordningen vil dog også kunne
benyttes, hvis det må antages, at udlandsdanskeren trods sin
flytning til Danmark endnu ikke har etableret sig her i landet. Det
kan f.eks. være tilfældet, hvis den danske statsborger
er rejst i forvejen uden sin familie til Danmark for at
påbegynde et job, men hvor det må antages, at
vedkommende hurtigt og uden at foretage væsentlige
dispositioner vil kunne udrejse igen, hvis ikke familien meddeles
opholdstilladelse her i landet.
Der skal i alle tilfælde
foretages en konkret vurdering af samtlige momenter i sagen.
Det skal bl.a. indgå i
vurderingen, om den danske statsborger har etableret sig uden for
Danmark ved f.eks. at have studeret og efterfølgende
arbejdet, købt fast ejendom og stiftet familie i
udlandet.
Det kan tale for, at den danske
statsborger ikke er etableret uden for Danmark, hvis vedkommende
under udlandsopholdet har haft ophold her i landet ud over
almindelige ferieophold, familiebesøg m.v., hvis vedkommende
ejer fast ejendom i Danmark og f.eks. har lejet en bolig i udlandet
tidsbegrænset, hvis vedkommende kun har haft en kortvarig
tidsbegrænset ansættelse/udstationering i udlandet,
hvis vedkommende er eller har været optaget på
folketingsvalglisten under henvisning til udlandsopholdets
midlertidighed, jf. folketingsvalglovens § 2, hvis vedkommende
har børn i Danmark, eller hvis vedkommende har sine
væsentligste ejendele/ejendom her i landet. Der vil i alle
tilfælde være tale om en konkret vurdering. Det vil
f.eks. ikke i sig selv tale imod, at en dansk statsborger kan anses
for etableret i udlandet, at vedkommende har et sommerhus i
Danmark, som vedkommende alene har benyttet i forbindelse med
kortere ferieophold. Omvendt kan det være et moment, der
taler imod, at vedkommende kan anses for etableret i udlandet, hvis
vedkommende jævnligt har anvendt huset til
længerevarende ophold i Danmark med sin familie.
Den danske statsboger vil til brug
for Styrelsen for International Rekruttering og Integrations
vurdering af, om vedkommende har etableret sig uden for Danmark, i
ansøgningsskemaet på tro og love skulle give
oplysninger om de ovennævnte forhold.
Ved vurderingen af, om en dansk
statsborger er omfattet af ordningen, vil det endvidere indgå
som et væsentligt moment, hvor langvarigt udlandsopholdet har
været.
Det vil således som
udgangspunkt være en forudsætning for at anse en dansk
statsborger for omfattet af ordningen, at den danske statsborger
har gennemført et længerevarende ophold i
udlandet.
En dansk statsborger vil som det
altovervejende udgangspunkt kunne anses for omfattet af ordningen,
hvis udlandsopholdet har haft en varighed på mindst 8
år. En udlandsdanskers tilknytning til Danmark som
bopæls- og arbejdsland må således i hvert fald
efter 8 års udlandsophold i almindelighed anses for at
være så aftaget, at det kan være af
væsentlig betydning for vedkommendes beslutning om at
vælge Danmark som arbejdsland, at vedkommende har en lempelig
adgang til at få sin udenlandske familie med sig til Danmark.
Kun hvis helt særlige forhold taler derimod, vil en dansk
statsborger ikke blive betragtet som udlandsdansker efter 8
års udlandsophold.
Har den danske statsborgers
udlandsophold haft en varighed på mindre end 8 år, vil
det i højere grad bero på en konkret vurdering, om
udlandsdanskeren er omfattet af ordningen.
En dansk statsborger vil dog som
det altovervejende udgangspunkt ikke kunne anses for omfattet af
ordningen, hvis udlandsopholdet har haft en varighed på 2
år eller derunder. Det vil sige, at en dansk statsborger
normalt ikke vil kunne anses for at have etableret sig i udlandet
på baggrund af et korterevarende studieophold eller en
korterevarende ansættelse i udlandet.
I sådanne tilfælde vil
opholdets forholdsvis korte varighed således normalt tale
for, at familiesammenføringsreglerne ikke kan anses for
værende af væsentlig betydning for den danske
statsborgers valg af Danmark som arbejdsland.
Uanset at det som det
altovervejende udgangspunkt vil være en betingelse for at
anse en dansk statsborger for omfattet af ordningen, at
udlandsopholdet mindst har varet 2 år, vil der dog kunne
foreligge særlige omstændigheder, der taler for, at en
lempelig adgang til familiesammenføring har betydning for en
dansk statsborgers beslutning om at vende tilbage til Danmark som
arbejdstager, selvom udlandsopholdet har været kortvarigt.
Der kan således være tilfælde, hvor den danske
statsborger under udlandsopholdet har fået en sådan
helt særlig tilknytning til dette land, at en lempelig adgang
til familiesammenføring vil være væsentlig for
den pågældendes beslutning om at vælge Danmark
som arbejdsland. Om dette er tilfældet, beror på en
konkret vurdering. I vurderingen kan bl.a. indgå
beskæftigelses- og familieforhold og øvrigt
netværk i henholdsvis opholdslandet og Danmark.
De ovenfor nævnte momenter,
der kan indgå i vurderingen af, om en dansk statsborger kan
anses for omfattet af den foreslåede ordning, er ikke
udtømmende.
I forlængelse af
ovenstående kan henvises til, at Valgretsnævnet (nu
Valgnævnet) ved sin meddelelse af 2. juli 2002 (FT 2001-02,
2. samling, Kommunaludvalget, Alm. del - bilag 334) har
tilkendegivet, at nævnet med virkning for ansøgninger,
der indgives fra og med 1. januar 2003, har besluttet at
følge den retningslinje, at ansøgere, der på
ansøgningstidspunktet har opholdt sig i udlandet i mere end
8 år efter udrejsen, normalt ikke mere vil blive optaget
på folketingsvalglisten, fordi udlandsopholdet ikke anses for
midlertidigt i folketingsvalglovens forstand, mens ansøgere,
der på ansøgningstidspunktet har opholdt sig
midlertidigt i udlandet i højst 8 år - af en af de
årsager, som er nævnt i folketingsvalglovens § 2,
stk. 2, nr. 1-5, dvs. f.eks. i uddannelsesøjemed eller som
udstationeret, eller under omstændigheder, hvor der er tale
om en tilknytning til riget, der ganske må sidestilles hermed
- i almindelighed vil blive optaget på folketingsvalglisten,
fordi udlandsopholdet anses for midlertidigt. Personer, der
opholder sig i udlandet, anses for at have fast bopæl i
Danmark i folketingsvalglovens forstand (og derfor for at have
valgret til Folketinget, forudsat at de øvrige betingelser
herfor er opfyldt) - uanset årsagen til udlandsopholdet -
såfremt de på udrejsetidspunktet agter at vende tilbage
til riget inden for 2 år efter udrejsen, jf.
folketingsvalglovens § 2, stk. 3. Der henvises ligeledes til
Valgnævnets beretning 2007-2013.
Der er i sagens natur tale om
forskellige vurderinger efter den foreslåede ordning
henholdsvis folketingsvalgloven. Det kommer f.eks. til udtryk ved,
at personer, der er ansat i den danske stat og beordret til
tjeneste uden for riget efter folketingsvalglovens § 2, stk.
1, anses for at have fast bopæl i riget uanset varigheden af
deres udlandsophold. De pågældende personer vil
således have valgret efter lovens § 1, jf. § 2,
stk. 1, uanset at de har været udrejst af Danmark i mere end
otte år, ligesom de aldrig vil blive registreret som udrejst
i Det Centrale Personregister (CPR), jf. § 24, stk. 5, i lov
om Det Centrale Personregister (CPR-loven). De
pågældende personer vil dog i den forslåede
ordnings forstand kunne have etableret sig uden for Danmark, uanset
at de vil blive anset for bosat her i landet i folketingsvalglovens
forstand og er bopælsregistreret i CPR under opholdet i
udlandet. Dette vil som i de øvrige sager bero på en
konkret og individuel vurdering.
8-årsgrænsen og
2-årsgrænsen efter folketingsvalgloven indeholder
imidlertid en relevant indikation af, hvornår en dansk
statsborgers udlandsophold i almindelighed antager en
ikke-midlertidig henholdsvis midlertidig karakter. Endvidere er det
vurderingen, at inddragelsen af en 2-årsgrænse
henholdsvis en 8-årsgrænse i vurderingen af, om en
dansk statsborger kan anses for etableret i udlandet i den
foreslåede ordnings forstand, også understøttes
af de øvrige ovenfor nævnte momenter.
3.2.2. Betingelser
for opholdstilladelse som medfølgende familie til en
udlandsdansker
Det vil efter den foreslåede
nye opholdsordning være en betingelse for at kunne få
opholdstilladelse som medfølgende familie til en
udlandsdansker, at udlandsdanskeren har et jobtilbud, der ville
kunne danne grundlag for opholds- og arbejdstilladelse efter
positivlisten eller beløbsordningen, hvis udlandsdanskeren
havde været udlænding.
Medfølgende familie vil som
det altovervejende udgangspunkt alene omfatte ægtefælle
eller fast samlever samt hjemmeboende børn under 18
år. Ved fast samliv forstås samliv af mindst
1½-2 års varighed. I helt særlige tilfælde
vil der dog kunne gives tilladelse til et hjemmeboende barn over 18
år eller en forælder. Dette svarer til, hvad der i dag
gælder for medfølgende familie til udenlandske
arbejdstagere.
Forslaget om, at der skal
være parallelitet mellem reglerne for medfølgende
familie til udenlandske arbejdstagere og medfølgende familie
til udlandsdanskere betyder, at det vil være en
grundlæggende betingelse for at få opholdstilladelse,
at ægteskabet ikke er indgået eller samlivsforholdet
etableret proforma. Det vil endvidere være en betingelse for
opholdstilladelse, at der er tale om et retsgyldigt ægteskab,
at familien skal bo på samme adresse i Danmark, og at
udlandsdanskeren kan forsørge familien.
Forsørgelsesevnen vil
normalt være dokumenteret ved det job, som udlandsdanskeren
er tilbudt i Danmark. Det foreslås dog også, at
opholdstilladelse skal betinges af, at udlandsdanskeren og den
medfølgende familie ikke efter meddelelse af
opholdstilladelse modtager hjælp efter lov om aktiv
socialpolitik, f.eks. kontanthjælp. Al hjælp efter lov
om aktiv socialpolitik vil være omfattet, idet der dog -
svarende til selvforsørgelseskravet ved medfølgende
familie til udenlandske arbejdstagere - kan modtages
enkeltstående ydelser af mindre beløbsmæssig
størrelse og lignende, uden at dette vil have konsekvenser
for opholdstilladelsen. Ydelser efter anden lovgivning er ikke
omfattet.
Ansøgning om
opholdstilladelse som medfølgende familie til en
udlandsdansker vil blive gebyrfinansieret. Da størstedelen
af Styrelsen for International Rekruttering og Integrations
sagsbehandling i indhold vil svare til den sagsbehandling, der
finder sted i forbindelse med behandlingen af ansøgninger om
opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse, vil
gebyret blive omfattet af den eksisterende gebyrsats for
erhvervssager. Gebyret for erhvervssager er i 2017 fastsat til
3.440 kr., jf. § 5, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1764
af 27. december 2016 om indbetaling og tilbagebetaling af gebyrer
for at indgive ansøgninger og klager på studie- og
erhvervsområdet. En udlænding kan være undtaget
fra gebyrbetaling, hvis Danmarks internationale forpligtelser eller
EU-reglerne kan tilsige det. Dette følger af
udlændingelovens § 9 h, stk. 1. Det bemærkes i den
forbindelse, at visse grupper af tyrkiske statsborgere i
medfør af Associeringsaftalen mellem Tyrkiet og Det
Europæiske Fællesskab vil være undtaget fra
kravet om gebyrbetaling.
Der vil blive meddelt opholdstilladelse for en periode svarende
til den ansættelseskontrakt, som udlandsdanskeren har. Hvis
der er tale om en tidsubegrænset kontrakt, vil
opholdstilladelse blive meddelt for en periode på 4 år
med mulighed for forlængelse. Opholdstilladelse vil blive
meddelt med henblik på midlertidigt ophold.
Medfølgende familie til udlandsdanskere vil være
fritaget for arbejdstilladelse, jf. herved udlændingelovens
§ 14, stk. 1, nr. 7. Det svarer til, hvad der gælder for
medfølgende familie til udenlandske arbejdstagere.
Medfølgende familie til udlandsdanskere vil kunne
opnå tidsubegrænset opholdstilladelse på lige fod
med andre udlændinge, hvis betingelserne herfor i
øvrigt er opfyldt.
Ansøgning om
opholdstilladelse som medfølgende familie til en
udlandsdansker skal indgives til Styrelsen for International
Rekruttering og Integration. Afslag på opholdstilladelse og
forlængelse af opholdstilladelse vil kunne påklages til
Udlændingenævnet, jf. udlændingelovens § 52
b, stk. 2, nr. 1. For indgivelse af klage over en afgørelse
truffet af Styrelsen for International Rekruttering og Integration
skal klageren senest samtidig med indgivelsen af klagen betale et
gebyr på 830 kr. (2017 niveau), jf. udlændingelovens
§ 9 h, stk. 5, 2. pkt. Det følger endvidere af § 9
h, stk. 5, 2. pkt., at en udlænding kan være undtaget
fra at skulle betale klagegebyr, hvis EU-reglerne kan tilsige det.
Det bemærkes i den forbindelse, at visse grupper af tyrkiske
statsborgere i medfør af Associeringsaftalen mellem Tyrkiet
og Det Europæiske Fællesskab vil være undtaget
fra klagegebyrbetaling.
3.2.3. Formodningsafslag baseret på udlandsdanskerens
jobtilbud
Det er i dag en grundlæggende
forudsætning for at få opholdstilladelse med henblik
på beskæftigelse, at den udenlandske arbejdstager er
tilbudt et reelt job. Tilsvarende vil det være en
grundlæggende betingelse for at få opholdstilladelse
som medfølgende familie til en udlandsdansker, at
udlandsdanskerens jobtilbud er reelt.
Styrelsen for International
Rekruttering og Integration ser ved vurderingen af, om der er tale
om et reelt jobtilbud bl.a. på, hvilken type job og
virksomhed der er tale om, samt om den danske statsborger har
sådanne kvalifikationer, at det er sandsynligt, at
vedkommende kan bestride det tilbudte job, herunder om
ansøger har oplyst om eller dokumenteret relevant uddannelse
eller tidligere beskæftigelse. Er der tale om et job, som
normalt indebærer en så høj aflønning, at
den danske statsborger vil kunne være omfattet af
beløbsordningen, er der tale om en virksomhed, som vurderes
at have det økonomiske grundlag for at kunne aflønne
en ansat på det niveau, og har den danske statsborger
kvalifikationer, der er relevante for at varetage den tilbudte
stilling, taler dette for, at der er tale om et reelt
jobtilbud.
3.2.4. Forlængelse af opholdstilladelse
En opholdstilladelse som
medfølgende familie til en udlandsdansker vil kunne
forlænges, hvis de betingelser, som lå til grund for
meddelelse af opholdstilladelsen, fortsat er opfyldt på
tidspunktet for afgørelse om forlængelse, bortset fra
betingelsen om at den danske statsborger er etableret i udlandet.
Det betyder bl.a., at familien - både ægtefælle
eller samlever og eventuelt medfølgende børn -
fortsat vil skulle bo på fælles bopæl og
være selvforsørgende.
Har den danske statsborger et job,
der ville kunne danne grundlag for opholdstilladelse efter
positivlisten, hvis vedkommende havde været udlænding,
vil opholdstilladelsen som medfølgende familie kunne
forlænges, hvis jobområdet fortsat er på
positivlisten. Hvis den jobfunktion, som den danske statsborger er
ansat til, ved afgørelsen om forlængelse ikke
længere er omfattet af positivlisten, vil opholdstilladelsen
kunne forlænges, hvis der er tale om det samme
ansættelsesforhold. Det svarer til, hvad der gælder for
udenlandske arbejdstagere med opholdstilladelse efter
positivlisten, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 12.
Har den danske statsborger et job,
der ville kunne danne grundlag for opholdstilladelse efter
beløbsordningen, hvis vedkommende havde været
udlænding, vil opholdstilladelsen som medfølgende
familie kunne forlænges, hvis den årlige
lønindkomst opfylder lønkravet. Er
beløbsgrænsen justeret, således at den
pågældende ikke længere opfylder
lønkravet, vil opholdstilladelsen kunne forlænges,
hvis der er tale om samme ansættelsesforhold, og
årslønnen fortsat opfylder den
beløbsgrænse, der var gældende, da den
medfølgende familie fik opholdstilladelse. Det svarer til,
hvad der gælder for udenlandske arbejdstagere med
opholdstilladelse efter beløbsordningen, jf.
udlændingelovens § 9 a, stk. 13.
Det er Styrelsen for International
Rekruttering og Integration, der træffer afgørelse om
forlængelse af opholdstilladelse og nægtelse af
forlængelse af opholdstilladelse, jf. udlændingelovens
§ 46, stk. 2. Afslag på forlængelse af
opholdstilladelse kan påklages til
Udlændingenævnet, jf. udlændingelovens § 52
b, stk. 2, nr. 2. For indgivelse af klage over en afgørelse
truffet af Styrelsen for International Rekruttering og Integration
skal klageren senest samtidig med indgivelsen af klagen betale et
gebyr på 830 kr. (2017 niveau). Der henvises i øvrigt
til afsnit 3.2.2.
3.2.5. Jobskifte
Hvis den danske statsborger skifter
job, vil den medfølgende familie blive forpligtet til at
meddele dette til Styrelsen for International Rekruttering og
Integration med henblik på, at styrelsen kan vurdere, om det
nye job ville være omfattet af positivlisten eller
beløbsordningen, såfremt den danske statsborger havde
været udlænding. Hvis dette er tilfældet, vil den
medfølgende familie bevare sin oprindelige
opholdstilladelse. Dette svarer til, hvad der i dag gælder
for medfølgende familie til udenlandske arbejdstagere.
Hvis det nye jobtilbud ikke er
omfattet af positivlisten eller beløbsordningen, vil
Styrelsen for International Rekruttering og Integration som led i
den almindelige sagsbehandling rette henvendelse til den
medfølgende familie. Styrelsen vil i den forbindelse vejlede
den medfølgende familie om muligheden for at indgive
ansøgning om opholdstilladelse på andet grundlag,
f.eks. hvis den medfølgende ægtefælle eller
samlever har et job, der umiddelbart opfylder betingelserne efter
udlændingelovens § 9 a, stk. 2, om opholdstilladelse
på baggrund af beskæftigelse. Endvidere vil Styrelsen
for International Rekruttering og Integration vejlede om muligheden
for at søge opholdstilladelse efter reglerne om
familiesammenføring, jf. herved udlændingelovens
§§ 9 og 9 c. Styrelsen for International Rekruttering og
Integrations vejledning vil ligeledes indeholde oplysning om
reglerne for indgivelse af ansøgning.
Det bemærkes, at en
ansøgning om familiesammenføring efter
udlændingelovens §§ 9 eller 9 c skal indgives til
Udlændingestyrelsen. Det skal bemærkes, at varigheden
af parternes ophold i Danmark vil indgå i vurderingen af, om
tilknytningskravet er opfyldt, og at det derfor gradvist vil blive
lettere for parret at opfylde tilknytningskravet i løbet af
deres ophold i Danmark. Der henvises i øvrigt til afsnit
3.2.8.
3.2.6. Jobsøgningsophold
Det foreslås, at
medfølgende familie til en udlandsdansker får ret til
et yderligere 6 måneders ophold, hvis den danske statsborger
bliver uforskyldt ledig. Dette svarer til den ret, som
medfølgende familie til udenlandske arbejdstagere med
opholdstilladelse efter bl.a. positivlisten og
beløbsordningen har i samme situation.
Forslaget betyder, at hvis den
danske statsborger bliver uforskyldt ledig, vil den
medfølgende familie kunne opholde sig yderligere 6
måneder i Danmark med henblik på, at den danske
statsborger kan søge et nyt arbejde. Den medfølgende
familie skal senest umiddelbart efter, at den danske statsborgers
ansættelsesforhold er ophørt, indgive ansøgning
om en sådan opholdstilladelse. Umiddelbart efter
ansættelsesforholdets ophør anses normalt for at
være 1-2 dage efter ansættelsesforholdets
ophør.
Finder den danske statsborger i
løbet af perioden på 6 måneder et nyt job, som
ville kunne danne grundlag for opholdstilladelse efter
positivlisten eller beløbsordningen, hvis vedkommende havde
været udlænding, vil den medfølgende familie
på ny kunne søge om opholdstilladelse efter den
foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 m,
stk. 2, også selvom udlandsdanskeren på dette tidspunkt
nu er etableret i Danmark.
Herudover vil den
medfølgende familie i løbet af perioden på 6
måneder kunne søge opholdstilladelse efter en af
udlændingelovens andre bestemmelser, f.eks. hvis den
medfølgende ægtefælle eller samlever har et job,
der kan danne grundlag for opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 9 a, stk. 2, om opholdstilladelse
på baggrund af beskæftigelse, eller hvis familien
opfylder de almindelige betingelser for familiesammenføring
efter udlændingelovens § 9. En ansøgning om
familiesammenføring efter udlændingelovens § 9
skal indgives til Udlændingestyrelsen. Der henvises i
øvrigt til afsnit 3.2.8.
3.2.7. Efterfølgende kontrol af overholdelse af
betingelser for opholdstilladelse
Som led i administrationen af
opholdsordningerne på erhvervs- og studieområdet
gennemfører Styrelsen for International Rekruttering og
Integration efterfølgende kontrol af, at betingelserne for
opholdstilladelse er overholdt samt kontrol med ulovligt ophold og
arbejde, bl.a. ved at foretage registersamkøring af
styrelsens sagsbehandlingssystem med indkomstregistret mv.
Det fremgår således af
udlændingelovens § 44 a, stk. 10, at bl.a. Styrelsen for
International Rekruttering og Integration med henblik på at
kontrollere, at betingelserne for opholds- og arbejdstilladelsen
overholdes, eller at en udlænding ikke arbejder eller
opholder sig her i landet uden fornøden tilladelse, kan
samkøre oplysninger fra egne registre med oplysninger fra
Det Centrale Personregister, Bygnings- og Boligregistret og
indkomstregistret. Dette gælder alene for berørte, der
har modtaget forudgående information om, at en sådan
kontrol kan finde sted.
Derudover fremgår det af
udlændingelovens § 44 a, stk. 5, at bl.a. Styrelsen for
International Rekruttering og Integration uden samtykke kan
indhente de oplysninger i indkomstregisteret, som er
nødvendige for udførelsen af myndighedens virksomhed
eller påkrævet for en afgørelse, som myndigheden
skal træffe efter udlændingeloven. Styrelsen for
International Rekruttering og Integration vil således i
forbindelse med styrelsens almindelige kontrolindsats
løbende via registersamkøring undersøge, om
udlandsdanskeren eller den medfølgende familie har modtaget
ydelser efter lov om aktiv socialpolitik, og om de ifølge
CPR er samlevende på fælles bopæl.
Hvad angår
efterfølgende kontrol af udlandsdanskerens job vil Styrelsen
for International Rekruttering og Integration efter behov
gennemføre stikprøvekontrol af, om den danske
statsborger ifølge indkomstregistret er ansat i samme job og
får udbetalt den løn, som er forudsat i forbindelse
med opholdstilladelse for den medfølgende familie. Styrelsen
kan i den forbindelse bede om, at der som dokumentation indsendes
lønsedler, jf. herved udlændingelovens § 40.
Hvis det ved kontrollen vurderes,
at kravene ikke er overholdt, vil det kunne danne grundlag for
inddragelse af opholdstilladelsen.
3.2.8. Inddragelse
af opholdstilladelse
Opfylder udlændingen ikke
længere betingelserne for sin opholdstilladelse, f.eks. fordi
den danske statsborger mister sit arbejde, eller fordi samlivet
ophører, vil opholdstilladelsen som medfølgende
familie som udgangspunkt blive inddraget, jf.
udlændingelovens § 19. Der vil i en
inddragelsessituation skulle tages hensyn til udlændingens og
dennes families tilknytning til Danmark, jf. udlændingelovens
§ 26. Det indebærer bl.a., at der skal tages hensyn til,
om inddragelse efter en konkret vurdering må antages at virke
særligt belastende som følge af udlændingens
personlige forhold, herunder på grund af udlændingens
tilknytning til det danske samfund, udlændingens alder,
helbredstilstand og andre personlige forhold samt
udlændingens tilknytning til herboende personer.
Styrelsen for International
Rekruttering og Integration vil vejlede den medfølgende
familie om muligheden for at indgive ansøgning om
opholdstilladelse på andet grundlag, f.eks. hvis den
medfølgende ægtefælle har et job, der
umiddelbart opfylder betingelserne i udlændingelovens §
9 a, stk. 2, om opholdstilladelse på baggrund af
beskæftigelse. Endvidere vil Styrelsen for International
Rekruttering og Integration vejlede om muligheden for at
søge om opholdstilladelse efter reglerne om
familiesammenføring, jf. udlændingelovens §§
9 og § 9 c.
En ansøgning om
familiesammenføring efter udlændingelovens § 9
(eller § 9 c) skal indgives til Udlændingestyrelsen. Det
bemærkes, at varigheden af parternes ophold i Danmark vil
indgå i Udlændingestyrelsens vurdering af, om
tilknytningskravet i udlændingelovens § 9, stk. 7, er
opfyldt, og at det derfor gradvist vil blive lettere for parret at
opfylde tilknytningskravet i løbet af deres ophold i
Danmark. Endvidere bemærkes det, at en hjemvendt dansk
statsborger alt andet lige må antages hurtigere at
(gen)opbygge tilknytning til Danmark end en udlænding, der
kommer til Danmark og ikke har en forudgående tilknytning her
til landet. Det gælder navnlig, hvis den danske statsborger
har haft en væsentlig del af sin opvækst i Danmark og
under udlandsopholdet har bevaret en tilknytning til Danmark, der
går ud over statsborgerskabet.
Udlændingestyrelsen vil i
overensstemmelse med gældende praksis i alle tilfælde
foretage en konkret vurdering af, om tilknytningskravet er opfyldt,
hvori bl.a. indgår, hvor udlandsdanskeren har haft sin
opvækst, hvor længe udlandsdanskeren har været
udrejst og af hvilke årsager, ægtefællernes
sproglige færdigheder, herunder hvilke(t) sprog der tales i
familien, ægtefællernes uddannelses- eller
arbejdsmæssige tilknytning til Danmark, om parrets eventuelle
børn går i skole i Danmark, og hvor parrets
øvrige nære familie bor. Opregningen af momenter er
ikke udtømmende.
Styrelsen for International
Rekruttering og Integrations afgørelse om inddragelse vil
kunne påklages til Udlændingenævnet, jf.
udlændingelovens § 52 b, stk. 2, nr. 2. For indgivelse
af klage over en afgørelse truffet af Styrelsen for
International Rekruttering og Integration skal klageren senest
samtidig med indgivelsen af klagen betale et gebyr på 830 kr.
(2017 niveau). Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2.2.
3.2.9 Forslag
om en overgangsordning for hjemvendte udlandsdanskere
Det foreslås, at den nye
opholdsordning suppleres af en særlig overgangsordning,
hvorefter hjemvendte udlandsdanskere under visse betingelser kan
få deres medfølgende familie med til Danmark efter den
foreslåede ordning, uanset at de ikke længere er
etableret i udlandet.
Den foreslåede
overgangsordning omfatter ægtefæller og faste samlevere
til danske statsborgere, der har fået afslag på
ægtefællesammenføring i Danmark under henvisning
til tilknytningskravet i udlændingelovens § 9, stk.
7.
Overgangsordningen omfatter
også parrets mindreårige udenlandske
fællesbørn eller særbørn. Betingelsen om,
at børnene er mindreårige, anses for opfyldt, hvis
børnene er mindreårige på tidspunktet for
ansøgningen om familiesammenføring.
Parrets børn er
således ud fra et samlet hensyn til familiens enhed omfattet
af overgangsordningen. Dette gælder, uanset om børnene
er meddelt afslag på familiesammenføring som
følge af, at den udenlandske ægtefælle/faste
samlever er meddelt afslag på opholdstilladelse.
Efter forslaget kan den
medfølgende familie benytte overgangsordningen, hvis den
danske statsborger har etableret sig i Danmark efter at have
været etableret i udlandet, hvis den danske statsborgers
ægtefælle/faste samlever er meddelt afslag på en
ansøgning om ægtefællesammenføring, der
er indgivet før lovens ikrafttræden og i tilknytning
til etableringen i Danmark, hvis afslaget er meddelt under
henvisning til tilknytningskravet i udlændingelovens §
9, stk. 7, og hvis ansøgningen om opholdstilladelse efter
den foreslåede nye opholdsordning indgives senest 2
måneder efter afslaget på
ægtefællesammenføring eller, hvis afslaget er
meddelt før lovens ikrafttræden, senest 2
måneder efter lovens ikrafttræden.
Ved vurderingen af, om en
udlandsdansker har etableret sig i Danmark, indgår den samme
type momenter, som indgår ved vurderingen af, om en dansker
har etableret sig i udlandet, jf. afsnit 3.2.1. Det indgår
således bl.a. i vurderingen, om den danske statsborger har
bopæl i Danmark, om den danske statsborgers familiemedlemmer
er flyttet til Danmark, om vedkommende har købt fast ejendom
i Danmark og solgt fast ejendom i udlandet, om den danske
statsborgers ægtefælle har indgået aftale om et
fremtidigt job i Danmark, og om den danske statsborger har
børn, som er tilmeldt eller begyndt at gå i skole i
Danmark. De anførte momenter er ikke udtømmende.
En dansk statsborger, der har sin
bopæl i Danmark, vil som udgangspunkt blive anset for at
være etableret i Danmark, jf. også afsnit 3.2.1.
Der må desuden antages i
almindelighed at være den sammenhæng mellem
vurderingerne, at en dansk statsborger, der efter en tilbagevenden
til Danmark ikke længere kan anses for etableret i udlandet,
må anses for etableret i Danmark.
Skæringsdatoen for den danske
statsborgers ægtefælles/faste samlevers indgivelse af
en ansøgning om opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 9 er fastsat til tidspunktet for
lovens ikrafttræden, hvor den nye opholdsordning for
udlandsdanskere træder i kraft, jf. lovforslagets § 2,
stk. 1.
Den foreslåede
overgangsordning vil efter forslaget finde anvendelse i sager, hvor
den danske statsborgers ægtefælle/faste samlever er
meddelt afslag på en ansøgning om
ægtefællesammenføring efter
udlændingelovens § 9, stk. 7, som følge af
Biao-dommen, uanset om Udlændingenævnet eller
domstolene i forbindelse med en anden konkret sag
efterfølgende måtte nå frem til en anden
fortolkning af udlændingelovens § 9, stk. 7, end den
fortolkning, som er anlagt af Udlændinge- og
Integrationsministeriet og Justitsministeriet og lagt til grund i
Udlændingestyrelsens praksis, og som betyder, at
26-årsreglen ikke finder anvendelse.
Det gælder også, selvom
en sådan anden fortolkning måtte medføre, at
ansøgerens familiesammenføringssag ville kunne
genoptages. Det skyldes navnlig, at muligheden for at benytte
overgangsordningen er til gunst for ansøgeren, samt hensynet
til en klar og forudsigelig retsstilling. Hvis
familiesammenføringssagen vedrørende en
ansøger, som har en ansøgning om opholdstilladelse
efter den foreslåede nye opholdsordning under behandling,
genoptages eller påklages til Udlændingenævnet,
vil behandlingen af ansøgningen om opholdstilladelse efter
den foreslåede nye opholdsordning i § 9 m, stk. 2, dog
skulle afvente, at der træffes afgørelse i
familiesammenføringssagen, idet det er en betingelse for at
anvende overgangsordningen, at der er meddelt afslag på
ægtefællesammenføring, jf. den foreslåede
bestemmelse i § 2, stk. 2.
Det foreslås at
indføre særlige regler vedrørende
ansøgerens adgang til at indgive en ansøgning
omfattet af den foreslåede overgangsordning her i landet og
til at opholde sig i Danmark under sagens behandling samt regler om
klage til Udlændingenævnet over Styrelsen for
International Rekruttering og Integrations afgørelser
herom.
Det foreslås bl.a., at en
ansøgning om opholdstilladelse efter overgangsordningen
under visse betingelser kan indgives her i landet, uanset at
betingelserne efter udlændingelovens § 9 m, stk. 2, der
med forslaget bliver til § 9 m, stk. 6, ikke er opfyldt. Den
særlige adgang til at indgive ansøgning her i landet
efter overgangsordningen vil således være betinget af
bl.a., at der er givet afslag på
ægtefællesammenføring under henvisning til
tilknytningskravet, at nærmere bestemte frister er overholdt,
at den hjemvendte udlandsdansker efter en umiddelbar vurdering har
etableret sig i Danmark, at de øvrige betingelser for
opholdstilladelse efter den nye opholdsordning også
umiddelbart må anses for opfyldt, og at ingen særlige
grunde taler herimod.
Der foreslås endvidere, at en
ansøger, hvis ansøgningen tillades indgivet her i
landet, har ret til at opholde sig her i landet under sagens
behandling i Styrelsen for International Rekruttering og
Integration.
Endelig foreslås det, at et
afslag på at indgive en ansøgning efter
overgangsordningen her i landet kan påklages til
Udlændingenævnet, og at de gældende regler om
klage over afvisning af en ansøgning mv. tilsvarende finder
anvendelse. Det indebærer bl.a., at en klage over afvisning
af en ansøgning kun kan tillægges opsættende
virkning med hensyn til udrejsefristen, hvis særlige grunde
taler derfor, at afgørelser om opsættende virkning med
hensyn til udrejsefristen træffes af
Udlændingenævnets formand eller den, formanden
bemyndiger dertil, og at en klage over afvisning af en
ansøgning normalt skal være indgivet inden 8 uger
efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen,
jf. udlændingelovens § 52 b, stk. 6.
Det bemærkes, at de
almindelige regler om gebyr for at indgive ansøgning om
opholdstilladelse efter § 9 m, stk. 2, finder anvendelse for
ansøgere, der benytter overgangsordningen, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 3-8. Ansøgeren skal således senest
samtidig med indgivelsen af ansøgningen betale et gebyr
på 3.440 kr. (2017-niveau), medmindre Danmarks internationale
forpligtelser eller EU-reglerne kan tilsige andet, jf.
udlændingelovens § 9 h, stk. 1, nr. 9, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 3.
Ligeledes finder de almindelige
regler om gebyr for at klage over en sådan afgørelse
anvendelse. For indgivelse af klage over en afgørelse
truffet af Styrelsen for International Rekruttering og Integration
skal klageren således senest samtidig med indgivelsen af
klagen betale et gebyr på 830 kr. (2017 niveau), medmindre
andet følger af EU-reglerne, jf. udlændingelovens
§ 9 h, stk. 5, 2. pkt.
Det bemærkes i den
forbindelse, at visse grupper af tyrkiske statsborgere i
medfør af Associeringsaftalen mellem Tyrkiet og Det
Europæiske Fællesskab vil være undtaget fra
klagegebyrbetaling.
Der henvises i øvrigt til
bemærkningerne til lovforslagets § 2.
4. De
økonomiske og administrative konsekvenser for det
offentlige
Lovforslaget vil medføre
behandling af sager om opholdstilladelse som medfølgende
familie til en udlandsdansker i Styrelsen for International
Rekruttering og Integration. Udgifterne forbundet hermed vil blive
gebyrfinansieret.
Eventuelle udgifter forbundet med
behandlingen af sager i Udlændingenævnet om klager over
en afgørelse om opholdstilladelse som medfølgende
familie til en udlandsdansker truffet af Styrelsen for
International Rekruttering og Integration holdes inden for den
eksisterende ramme.
Lovforslaget har ikke
økonomiske og administrative konsekvenser for kommuner og
regioner.
5. De
økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
mv.
Lovforslaget har ikke
økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet.
6. De
administrative konsekvenser for borgere
Lovforslaget vil som udgangspunkt
indebære krav om indbetaling af et gebyr senest samtidig med
indgivelse af en ansøgning eller klage over afgørelse
om opholdstilladelse som medfølgende familie til en
udlandsdansker.
7. De
miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen
miljømæssige konsekvenser.
8. Forholdet til
EU-retten
Lovforslaget berører ikke
udlændinge, der har ret til ophold på baggrund af
EU-reglerne om fri bevægelighed.
Visse grupper af tyrkiske
statsborgere vil være undtaget fra gebyrbetaling i
medfør af Associeringsaftalen mellem Tyrkiet og Det
Europæiske Fællesskab. Der henvises til afsnit 3.2.2 og
3.2.9.
9. Hørte
myndigheder og organisationer mv.
Et udkast til lovforslag har i
perioden fra den 1. marts 2017 til den 7. marts 2017 været i
høring hos følgende myndigheder og organisationer
mv.:
Advokatrådet, Advokatsamfundet, Akademikernes
Centralorganisation, Amnesty International,
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,
Beskæftigelsesrådet, Business Danmark, Bygge-,
Anlægs- og Trækartellet, Centralorganisationernes
Fællesudvalg CFU, CEPOS, Cevea, Danes Worldwide, Danmarks
Biblioteksforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Rejsebureau
Forening, Danmarks Skibsmæglerforening, Dansk
Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk
Flygtningehjælp, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk
Tyrkisk Islamisk Stiftelse, Danske Advokater, Danske Havne, Danske
Regioner, Danske Universiteter, Datatilsynet, De Regionale
Arbejdsmarkedsråd, Den Danske Dommerforening, Den Danske
Helsinki-Komité for Menneskerettigheder, Den Katolske Kirke
i Danmark, Den Kooperative Arbejdsgiver og interesseorganisation i
Danmark, Det Faglige Hus, DI, DIGNITY - Dansk Institut Mod Tortur,
Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination,
Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen,
Finansforbundet, Finansrådet, Finanssektorens
Arbejdsgiverforening, Folkehøjskolernes Forening i Danmark,
Foreningen af Udlændingeretsadvokater, Frie
Funktionærer, Funktionærernes og Tjenestemændenes
Fællesråd (FTF), Færøernes Landsstyre,
Gartneri-, land- og Skovbrugets Arbejdsgivere, HK/Danmark, HORESTA,
Håndværksrådet, Indvandrermedicinsk klinik Odense
Universitetshospital, Indvandrerrådgivningen, Institut for
Menneskerettigheder, Kirkernes Integrationstjeneste, KL, Knud Vilby
(på vegne af Fredsfonden), Kommunale Tjenestemænd og
Overenskomstansatte, Kraka, Kristelig Arbejdsgiverforening,
Kristelig Fagbevægelse, Københavns Byret, Landbrug
& Fødevarer, Landsforeningen Adoption & Samfund,
Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsorganisation af
kvindekrisecentre (LOKK), Landsorganisationen i Danmark,
Landsskatteretten, Ledernes Hovedorganisation, Naalakkersuisut
(Grønlands Selvstyre), Plums Fond for fred, økologi
og bæredygtighed, Politiforbundet i Danmark,
Producentforeningen - The Danish Producers Association, PROSA -
Forbundet af It-professionelle, PRO-Vest, Præsidenten for
Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret,
Refugees Welcome, Retspolitisk Forening, Rigsadvokaten,
Rigspolitiet, Røde Kors, Rådet for Etniske
Minoriteter, samtlige byretter, SOS mod Racisme, Sundhedskartellet,
Sø- og Handelsretten, Udlændingenævnet,
Ægteskab uden grænser og 3F.
| | | | | | 10. Sammenfattende skema | | | | | | | Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis
ja, angiv omfang) | Negative konsekvenser/merudgifter (hvis
ja, angiv omfang) | Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Lovforslaget vil medføre behandling
af sager om opholdstilladelse som medfølgende familie til en
udlandsdansker i Styrelsen for International Rekruttering og
Integration. Udgifterne forbundet hermed vil blive
gebyrfinansieret. Eventuelle udgifter forbundet med
behandlingen af sager i Udlændingenævnet om klager over
en afgørelse om opholdstilladelse som medfølgende
familie til en udlandsdansker truffet af Styrelsen for
International Rekruttering og Integration holdes inden for den
eksisterende ramme. | Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Lovforslaget medfører sags-
behandling i Styrelsen for International Rekruttering og
Integration. | Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Lovforslaget vil som udgangspunkt
indebære krav om indbetaling af et gebyr senest samtidig med
ind- givelse af en ansøgning eller klage over
afgørelse om opholdstilladelse som medfølgende
familie til en udlandsdansker. | Miljømæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen | Forholdet til EU-retten | Lovforslaget berører ikke
udlændinge, der har ret til ophold på baggrund af
EU-reglerne om fri bevægelighed. Der henvises til afsnit
8. | Overimplementering af EU-retlige
minimumsforpligtelser (sæt X) | JA | NEJ X |
|
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til §
1
Til nr. 1
Det fremgår af
udlændingelovens § 9 a, stk. 8, at de regionale
arbejdsmarkedsråd efter anmodning fra Styrelsen for
International Rekruttering og Integration afgiver en udtalelse om,
hvorvidt betingelserne i stk. 2, nr. 1-8, 11 og 12 (om
opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse), er
opfyldt.
Det fremgår af den
foreslåede bestemmelse i § 9 m, stk. 2, jf.
lovforslagets § 1, nr. 9, at der efter ansøgning kan
gives opholdstilladelse til en udlænding, som har
familiemæssig tilknytning til en dansk statsborger, der er
etableret i udlandet og har indgået aftale eller fået
tilbud om ansættelse i Danmark, hvis en tilsvarende
ansættelse ville kunne danne grundlag for opholdstilladelse
til en udlænding efter § 9 a, stk. 2, nr. 1 eller 2.
Med forslaget i lovforslagets
§ 1, nr. 1, foreslås det, at de regionale
arbejdsmarkedsråd efter anmodning fra Styrelsen for
International Rekruttering og Integration skal kunne afgive en
udtalelse om, hvorvidt betingelserne i den foreslåede
bestemmelse i udlændingelovens § 9 m, stk. 2, er
opfyldt.
Forslaget indebærer, at
Styrelsen for International Rekruttering og Integration ved
styrelsens vurdering af, om udlandsdanskerens
ansættelseskontrakt ville kunne danne grundlag for
opholdstilladelse efter positivlisten eller beløbsordningen,
hvis udlandsdanskeren havde været udlænding, kan
indhente en udtalelse fra de regionale arbejdsmarkedsråd om,
hvorvidt løn- og ansættelsesvilkår er
sædvanlige. Det svarer til, hvad der i øvrigt
gælder for Styrelsen for International Rekruttering og
Integrations behandling af ansøgninger om opholdstilladelse
på baggrund af beskæftigelse.
Til nr. 2
Det følger af
udlændingelovens § 9 a, stk. 9, at opholdstilladelse med
henblik på beskæftigelse, herunder efter positivlisten
og beløbsordningen, ikke kan gives, hvis den
ansættelse, som udlændingen har indgået aftale
eller fået tilbud om, er omfattet af en lovlig
arbejdskonflikt.
Det fremgår af
udlændingelovens § 44 h, at de faglige
lønmodtagerorganisationer indberetter til Styrelsen for
International Rekruttering og Integration, når en virksomhed
omfattes af en lovlig arbejdskonflikt, og når en lovlig
arbejdskonflikt, som lønmodtagerorganisationen tidligere har
indberettet til styrelsen, ophører eller udvides.
Det fremgår af den
foreslåede bestemmelse i § 9 m, stk. 2, jf.
lovforslagets § 1, nr. 9, at der efter ansøgning kan
gives opholdstilladelse til en udlænding, som har
familiemæssig tilknytning til en dansk statsborger, der er
etableret i udlandet og har indgået aftale eller fået
tilbud om ansættelse i Danmark, hvis en tilsvarende
ansættelse ville kunne danne grundlag for opholdstilladelse
til en udlænding efter § 9 a, stk. 2, nr. 1 eller 2.
Med den foreslåede
bestemmelse i § 9 a, stk. 9, 2.
pkt., foreslås det, at opholdstilladelse efter §
9 m, stk. 2, ikke kan gives, hvis den ansættelse, som den
danske statsborger har indgået aftale eller fået tilbud
om, er omfattet af en lovlig arbejdskonflikt.
Forslaget indebærer, at der
ikke kan gives opholdstilladelse til en udlænding, som
søger om opholdstilladelse efter den foreslåede
bestemmelse i § 9 m, stk. 2, hvis den ansættelse, som
udlandsdanskeren har indgået aftale eller fået tilbud
om, er omfattet af en lovlig arbejdskonflikt.
Det betyder, at Styrelsen for
International Rekruttering og Integration vil give afslag på
en ansøgning om opholdstilladelse efter den foreslåede
bestemmelse i § 9 m, stk. 2, hvis en faglig
lønmodtagerorganisation har informeret styrelsen om, at den
ansættelse, som udlandsdanskeren har indgået aftale
eller fået tilbud om, er omfattet af en lovlig
arbejdskonflikt på afgørelsestidspunktet.
Udlændingen vil inden afgørelse om afslag blive
partshørt over lønmodtagerorganisationens oplysninger
om arbejdskonflikten, herunder om hvorvidt det konkrete
ansættelsesområde er omfattet af konflikten.
Det svarer til, hvad der i dag
gælder for udlændinge, der søger
opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse efter
udlændingelovens § 9 a, stk. 2.
Hvis det konkrete
ansættelsesområde ikke er omfattet af arbejdskonflikt,
eller hvis arbejdskonflikten efter partshøringen er
ophørt, kendt overenskomststridig eller på anden
måde retsstridig, kan ansøgningen imødekommes,
hvis lovens øvrige betingelser er opfyldt.
I tilfælde af, at det
konkrete ansættelsesområde efter partshøring
vurderes at være omfattet af arbejdskonflikt, gives der
afslag på ansøgningen. Sagen kan genoptages, hvis
arbejdskonflikten efterfølgende kendes overenskomststridig
eller på anden måde retsstridig. Hvis konflikten
derimod efterfølgende ophæves, vil udlændingen
skulle indgive en ny ansøgning om opholdstilladelse og
på ny indbetale gebyr.
En ansøgning om
forlængelse af opholdstilladelse efter den foreslåede
bestemmelse i § 9 m, stk. 2, som indgives, mens den danske
statsborger er omfattet af konfliktramt arbejde, sættes i
bero, indtil konflikten er afsluttet eller kendt
overenskomststridig eller på anden måde retsstridig. En
arbejdskonflikt er typisk afsluttet i løbet af en kortere
periode. En udlænding, der har søgt om
forlængelse, kan som i dag fortsætte opholdet her i
landet, indtil forlængelsesansøgningen er behandlet og
afgjort.
En allerede meddelt
opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9
m, stk. 2, vil ikke blive inddraget som følge af, at den
danske statsborgers ansættelse i opholdstilladelsens
gyldighedsperiode omfattes af en lovlig arbejdskonflikt.
Til nr. 3
Udlændingelovens § 9 h,
stk. 1, regulerer, hvilke typer ansøgninger der er
gebyrpålagte. Det følger således af
udlændingelovens § 9 h, stk. 1, at udlændingen
senest samtidig med indgivelse af ansøgning, medmindre
Danmarks internationale forpligtelser eller EU-reglerne kan tilsige
andet, skal betale et gebyr for at indgive ansøgning om
opholdstilladelse efter en række nærmere oplistede
bestemmelser.
Det fremgår af den
foreslåede bestemmelse i § 9 m, stk. 2, 1. pkt., at der
efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en
udlænding, som har familiemæssig tilknytning til en
dansk statsborger, der ønsker at etablere sig og arbejde i
Danmark efter et ophold i udlandet, hvor den danske statsborger er
etableret.
Det foreslås i lovforslagets
§ 1, nr. 3, at der ved indgivelse af en ansøgning om
opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i
udlændingelovens § 9 m, stk. 2, skal betales et gebyr.
Det er således kun, hvis Danmarks internationale
forpligtelser eller EU-reglerne kan tilsige andet, at der ikke skal
betales gebyr. Det svarer til, hvad der gælder for
øvrige gebyrpålagte ansøgninger om
opholdstilladelse, jf. herved udlændingelovens § 9 h,
stk. 1.
Da størstedelen af Styrelsen
for International Rekruttering og Integrations sagsbehandling i
indhold vil svare til den sagsbehandling, der finder sted i
forbindelse med behandlingen af ansøgninger om
opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse, vil
gebyret blive omfattet af den eksisterende gebyrsats for
erhvervssager. Gebyret for erhvervssager er i 2017 fastsat til
3.440 kr., jf. § 5, stk. 2, i bekendtgørelse om
indbetaling og tilbagebetaling af gebyrer for at indgive
ansøgninger og klager på studie- og
erhvervsområdet.
Der henvises i øvrigt til
afsnit 3.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 4
Udlændingelovens § 9 h,
stk. 1, regulerer, hvilke typer ansøgninger der er
gebyrpålagte. Med lovforslagets § 1, nr. 3,
indsættes et nyt nummer i udlændingelovens § 9 h,
stk. 1, hvorefter opholdstilladelse efter den foreslåede
bestemmelse i udlændingelovens § 9 m, stk. 2, bliver
gebyrpålagt.
Forslaget i lovforslagets § 1,
nr. 4, om i udlændingelovens § 9 h, stk. 1, nr. 12, der
med lovforslaget bliver nr. 13, at ændre henvisningen fra nr.
4-9 til nr. 4-10, er en konsekvens af forslaget om at
indsætte et nyt nummer i § 9 h, stk. 1.
Til nr. 5
Udlændingelovens § 9 h,
stk. 1, regulerer, hvilke typer ansøgninger der er
gebyrpålagte. Med lovforslagets § 1, nr. 3,
indsættes et nyt nummer i udlændingelovens § 9 h,
stk. 1, hvorefter opholdstilladelse efter den foreslåede
bestemmelse i udlændingelovens § 9 m, stk. 2, bliver
gebyrpålagt.
Forslaget i lovforslagets § 1,
nr. 5, om i udlændingelovens § 9 h, stk. 1, nr. 14, der
med lovforslaget bliver nr. 15, at ændre henvisningen fra nr.
1-9 til nr. 1-10, er en konsekvens af forslaget om at
indsætte et nyt nummer i § 9 h, stk. 1.
Til nr. 6
Udlændingelovens § 9 h,
stk. 1, regulerer, hvilke typer ansøgninger der er
gebyrpålagte. Med lovforslagets § 1, nr. 3,
indsættes et nyt nummer i udlændingelovens § 9 h,
stk. 1, hvorefter opholdstilladelse efter den foreslåede
bestemmelse i udlændingelovens § 9 m, stk. 2, bliver
gebyrpålagt.
Da størstedelen af Styrelsen
for International Rekruttering og Integrations sagsbehandling i
indhold vil svare til den sagsbehandling, der finder sted i
forbindelse med behandlingen af ansøgninger om
opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse, vil
gebyret blive omfattet af den eksisterende gebyrsats for
erhvervssager. Gebyret for erhvervssager er i 2017 fastsat til
3.440 kr., jf. § 5, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1764
af 27. december 2016 om indbetaling og tilbagebetaling af gebyrer
for at indgive ansøgninger og klager på studie- og
erhvervsområdet. Der henvises i øvrigt til afsnit
3.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det følger af
udlændingelovens § 9 h, stk. 4, 1. pkt., at
størrelsen af gebyrerne efter bl.a. § 9 h, stk. 1, nr.
4, (erhvervssager) fastsættes således, at de svarer til
omkostningerne ved Styrelsen for International Rekruttering og
Integrations behandling af ansøgninger om opholdstilladelse
og forlængelse af opholdstilladelse. Det bemærkes, at
gebyrerne årligt tilstræbes fastsat således, at
de modsvarer de langsigtede, gennemsnitlige omkostninger ved
sagsbehandlingen for det sagsområde, som gebyret dækker
i overensstemmelse med Budgetvejledningens regler om
fastsættelse af afgifter og gebyrer. Der henvises i
øvrigt til Folketingstidende 2014-15 (1. samling), A, L 61
som fremsat, side 32 og 33.
Forslaget i lovforslagets § 1,
nr. 6, om i udlændingelovens § 9 h, stk. 4, 1. pkt., at
ændre henvisningen fra nr. 4-9, 12 og 13 til nr. 4-10, 13 og
14, er en konsekvens af, at gebyret for at søge
opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i
udlændingelovens § 9 m, stk. 2, skal følge den
eksisterende gebyrsats for erhvervssager.
Forslaget i lovforslagets § 1,
nr. 6, om i udlændingelovens § 9 h, stk. 4, 2. pkt., at
ændre henvisningen fra nr. 1-3, 10 og 11 til nr. 1-3, 11 og
12, og i § 9 h, stk. 4, 3. pkt., at ændre henvisningen
fra nr. 14 og 15 til nr. 15 og 16, er konsekvenser af forslaget om
at indsætte et nyt nummer i § 9 h, stk. 1.
Til nr. 7
Med lovforslagets § 1, nr. 9,
indsættes et nyt stk. 2-5 i udlændingelovens § 9
m.
Forslaget i lovforslagets § 1,
nr. 7, om i udlændingelovens § 9 h, stk. 7, § 33,
stk. 5, og § 52 b, stk. 2, nr. 3, at ændre henvisningen
fra § 9 m, stk. 2 og 3, til § 9 m, stk. 6 og 7, er
konsekvenser af forslaget om at indsætte 4 nye stykker i
§ 9 m.
Til nr. 8
Udlændingelovens § 9 h,
stk. 1, regulerer, hvilke typer ansøgninger der er
gebyrpålagte. Med lovforslagets § 1, nr. 3,
indsættes et nyt nummer i udlændingelovens § 9 h,
stk. 1, hvorefter opholdstilladelse efter den foreslåede
bestemmelse i udlændingelovens § 9 m, stk. 2, bliver
gebyrpålagt.
Da størstedelen af Styrelsen
for International Rekruttering og Integrations sagsbehandling i
indhold vil svare til den sagsbehandling, der finder sted i
forbindelse med behandlingen af ansøgninger om
opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse, vil
gebyret blive omfattet af den eksisterende gebyrsats for
erhvervssager. Gebyret for erhvervssager er i 2017 fastsat til
3.440 kr., jf. § 5, stk. 2, i bekendtgørelse om
indbetaling og tilbagebetaling af gebyrer for at indgive
ansøgninger og klager på studie- og
erhvervsområdet.
Det følger af
udlændingelovens § 9 h, stk. 13, 2. pkt., at bl.a.
beløb fastsat efter § 9 h, stk. 1, nr. 4
(erhvervssager) reguleres fra og med 2016 en gang årligt den
1. januar efter satsreguleringsprocenten, jf. lov om en
satsreguleringsprocent.
Forslaget i lovforslagets § 1,
nr. 8, om i udlændingelovens § 9 h, stk. 13, 2. pkt., at
ændre henvisningen fra nr. 4-9, 12 og 13 til nr. 4-10, 13 og
14, er en konsekvens af, at gebyret for at søge
opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i
udlændingelovens § 9 m, stk. 2, skal følge den
eksisterende gebyrsats for erhvervssager.
Forslaget i lovforslagets § 1,
nr. 8, om i udlændingelovens § 9 h, stk. 13, 3. pkt., at
ændre henvisningen fra nr. 1-3, 10, 11, 14 og 15 til nr. 1-3,
11, 12, 15 og 16, er en konsekvens af forslaget om at
indsætte et nyt nummer i § 9 h, stk. 1.
Til nr. 9
Der er i modsætning til, hvad
der gælder for udenlandske arbejdstagere, ikke i dag hjemmel
til at meddele opholdstilladelse til medfølgende familie til
udlandsdanskere, der vender tilbage til Danmark for at arbejde.
Efter den foreslåede
bestemmelse i § 9 m, stk. 2, 1.
pkt., kan der efter ansøgning gives opholdstilladelse
til en udlænding, som har familiemæssig tilknytning til
en dansk statsborger, der er etableret i udlandet og har
indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse i
Danmark, hvis en tilsvarende ansættelse ville kunne danne
grundlag for opholdstilladelse til en udlænding efter §
9 a, stk. 2, nr. 1 eller 2.
Det foreslås således,
at en dansk statsborger, der er etableret i udlandet, og som i
Danmark er tilbudt en stilling, der - hvis den
pågældende havde været udlænding - kunne
give opholdstilladelse efter positivlisten eller
beløbsordningen, får adgang til at tage sin
udenlandske familie med til Danmark.
Det er efter den foreslåede
nye opholdsordning et krav, at den danske statsborger er etableret
i udlandet. Ved vurderingen af, hvornår en dansk statsborger
er "etableret" i udlandet i den foreslåede ordnings forstand,
skal der på den ene side lægges vægt på
formålet med ordningen, dvs. Danmarks væsentlige
erhvervs- og beskæftigelsesmæssige interesse i at kunne
tiltrække højtkvalificerede udlandsdanskere, der har
et jobtilbud her i landet, og på den anden side hensynet til,
at ordningen ikke bliver en vej til at omgå de almindelige
familiesammenføringsbetingelser ved f.eks. kortere
udlandsophold, der primært har til formål at omgå
familiesammenføringsreglerne. Ordningens
anvendelsesområde skal på den baggrund afgrænses
forholdsvist snævert.
Forslaget retter sig mod danske
statsborgere, der er etableret i udlandet på en sådan
måde, at de under udlandsopholdet har opbygget en sådan
tilknytning uden for Danmark, at det må anses for af
væsentlig betydning for deres beslutning om eventuelt at
vælge Danmark som arbejdsland, at de har en lempelig adgang
til at få deres udenlandske familie med her til landet.
Det vil i alle tilfælde
være en forudsætning for at benytte ordningen, at
familielivet er stiftet, inden den danske statsborger vender hjem
til Danmark.
Det vil endvidere være en
forudsætning, at den danske statsborger har haft bopæl
i udlandet, og, som udgangspunkt, at udlandsdanskeren fortsat har
sin bopæl i udlandet. Ordningen vil dog også kunne
benyttes, hvis det må antages, at udlandsdanskeren trods sin
flytning til Danmark endnu ikke har etableret sig her i landet. Det
kan f.eks. være tilfældet, hvis den danske statsborger
er rejst i forvejen uden sin familie til Danmark for at
påbegynde et job, men hvor det må antages, at
vedkommende hurtigt og uden at foretage væsentlige
dispositioner vil kunne udrejse igen, hvis ikke familien meddeles
opholdstilladelse her i landet.
Der skal i alle tilfælde
foretages en konkret vurdering af samtlige momenter i sagen.
Det skal bl.a. indgå i
vurderingen, om den danske statsborger har etableret sig uden for
Danmark ved f.eks. at have studeret og efterfølgende
arbejdet, købt fast ejendom og stiftet familie i
udlandet.
Det kan tale for, at den danske
statsborger ikke er etableret uden for Danmark, hvis vedkommende
under udlandsopholdet har haft ophold her i landet ud over
almindelige ferieophold, familiebesøg m.v., hvis vedkommende
ejer fast ejendom i Danmark og f.eks. har lejet en bolig i udlandet
tidsbegrænset, hvis vedkommende kun har haft en kortvarig
tidsbegrænset ansættelse/udstationering i udlandet,
hvis vedkommende er eller har været optaget på
folketingsvalglisten under henvisning til udlandsopholdets
midlertidighed, jf. folketingsvalglovens § 2, hvis vedkommende
har børn i Danmark, eller hvis vedkommende har sine
væsentligste ejendele/ejendom her i landet. Der vil i alle
tilfælde være tale om en konkret vurdering. Det vil
f.eks. ikke i sig selv tale imod, at en dansk statsborger kan anses
for etableret i udlandet, at vedkommende har et sommerhus i
Danmark, som vedkommende alene har benyttet i forbindelse med
kortere ferieophold. Omvendt kan det være et moment, der
taler imod, at vedkommende kan anses for etableret i udlandet, hvis
vedkommende jævnligt har anvendt huset til
længerevarende ophold i Danmark med sin familie.
Den danske statsboger vil til brug
for Styrelsen for International Rekruttering og Integrations
vurdering af, om vedkommende har etableret sig uden for Danmark, i
ansøgningsskemaet på tro og love skulle give
oplysninger om de ovennævnte forhold.
Ved vurderingen af, om en dansk
statsborger er omfattet af ordningen, vil det endvidere indgå
som et væsentligt moment, hvor langvarigt udlandsopholdet har
været.
Det vil således som
udgangspunkt være en forudsætning for at anse en dansk
statsborger for omfattet af ordningen, at den danske statsborger
har gennemført et længerevarende ophold i
udlandet.
En dansk statsborger vil som det
altovervejende udgangspunkt kunne anses for omfattet af ordningen,
hvis udlandsopholdet har haft en varighed på mindst 8
år. En udlandsdanskers tilknytning til Danmark som
bopæls- og arbejdsland må således i hvert fald
efter 8 års udlandsophold i almindelighed anses for at
være så aftaget, at det kan være af
væsentlig betydning for vedkommendes beslutning om at
vælge Danmark som arbejdsland, at vedkommende har en lempelig
adgang til at få sin udenlandske familie med sig til Danmark.
Kun hvis helt særlige forhold taler derimod, vil en dansk
statsborger ikke blive betragtet som udlandsdansker efter 8
års udlandsophold.
Har den danske statsborgers
udlandsophold haft en varighed på mindre end 8 år, vil
det i højere grad bero på en konkret vurdering, om
udlandsdanskeren er omfattet af ordningen.
En dansk statsborger vil dog som
det altovervejende udgangspunkt ikke kunne anses for omfattet af
ordningen, hvis udlandsopholdet har haft en varighed på 2
år eller derunder. Det vil sige, at en dansk statsborger
normalt ikke vil kunne anses for at have etableret sig i udlandet
på baggrund af et korterevarende studieophold eller en
korterevarende ansættelse i udlandet.
I sådanne tilfælde vil
opholdets forholdsvis korte varighed således normalt tale
for, at familiesammenføringsreglerne ikke kan anses for
værende af væsentlig betydning for den danske
statsborgers valg af Danmark som arbejdsland.
Uanset at det som det
altovervejende udgangspunkt vil være en betingelse for at
anse en dansk statsborger for omfattet af ordningen, at
udlandsopholdet mindst har varet 2 år, vil der dog kunne
foreligge særlige omstændigheder, der taler for, at en
lempelig adgang til familiesammenføring har betydning for en
dansk statsborgers beslutning om at vende tilbage til Danmark som
arbejdstager, selvom udlandsopholdet har været kortvarigt.
Der kan således være tilfælde, hvor den danske
statsborger under udlandsopholdet har fået en sådan
helt særlig tilknytning til dette land, at en lempelig adgang
til familiesammenføring vil være væsentlig for
den pågældendes beslutning om at vælge Danmark
som arbejdsland. Om dette er tilfældet, beror på en
konkret vurdering. I vurderingen kan bl.a. indgå
beskæftigelses- og familieforhold og øvrigt
netværk i henholdsvis opholdslandet og Danmark.
De ovenfor nævnte momenter,
der kan indgå i vurderingen af, om en dansk statsborger kan
anses for omfattet af den foreslåede ordning, er ikke
udtømmende.
Medfølgende familie vil som
det altovervejende udgangspunkt alene omfatte ægtefælle
eller fast samlever samt hjemmeboende børn under 18
år. Ved fast samliv forstås samliv af mindst
1½-2 års varighed. I helt særlige tilfælde
vil der dog kunne gives tilladelse til et hjemmeboende barn over 18
år eller en forælder. Dette svarer til, hvad der i dag
gælder for medfølgende familie til udenlandske
arbejdstagere.
Forslaget indebærer, at en
udlænding, der har familiemæssig tilknytning til en
dansk statsborger, der er etableret i udlandet og har indgået
aftale eller fået tilbud om ansættelse i Danmark, kan
få opholdstilladelse, hvis den ansættelse, som
udlandsdanskeren er tilbudt i Danmark, ville kunne danne grundlag
for opholdstilladelse efter positivlisten eller
beløbsordningen, hvis udlandsdanskeren havde været
udlænding.
Der kan efter ansøgning
meddeles opholdstilladelse til en udlænding, der har
indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse
inden for et fagområde, hvor der er mangel på
kvalificeret arbejdskraft (positivlisten). Dette fremgår af
udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1.
For at en stilling kan optages
på positivlisten kræves et uddannelsesniveau svarende
til mindst en bachelor eller professionsbachelor. Positivlisten
opdateres hvert halve år (pr. hhv. 1. januar og 1. juli).
Endvidere kan der efter
ansøgning meddeles opholdstilladelse efter
beløbsordningen til en udlænding, der har
indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse
inden for et fagområde, hvor ansættelsen
indebærer en årlig aflønning på mindst
400.000 kr. (i 2016-niveau). Dette fremgår af
udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 2
(beløbsordningen).
Ved beregningen af, om betingelsen
om en minimumsløn efter beløbsordningen er opfyldt,
kan indgå løn udbetalt i Danmark og løn
udbetalt i udlandet (ved udstationering). Der vil kun blive
medregnet indkomst, som er skattepligtig i Danmark, eller, for
så vidt angår indtægt udbetalt i udlandet,
indkomst, som ville være skattepligtig i Danmark. Løn
udbetalt i form af f.eks. kost, logi, diæter m.v. vil
således indgå ved beregningen. Det er endvidere en
forudsætning, at der er proportionalitet mellem den udbetalte
løn og løn i form af f.eks. bolig, transport, telefon
m.v. Normalt vil mere end halvdelen af lønnen skulle
udgøres af udbetalt løn. Ligeledes vil eventuelle
indbetalinger til en arbejdsmarkedspension indgå ved
opgørelsen af den enkelte udlændings
lønindkomst. Feriepenge, der bliver optjent i et
ferieår med udbetaling i det følgende år, kan
ikke indgå i bruttoberegningen.
Beløbet reguleres en gang
årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en
satsreguleringsprocent, og en tilpasningsprocent, så
reguleringen i alt svarer til lønudviklingen i samfundet,
jf. herved udlændingelovens § 9 a, stk. 22. I 2017 er
beløbet fastsat til 408.800 kr.
Der stilles ikke efter
beløbsordningen særlige krav til beskæftigelsens
karakter.
Udlændingen skal ved
ansøgningens indgivelse således fremlægge
dokumentation for, at den danske ægtefælle eller faste
samlever, dvs. udlandsdanskeren, er tilbudt ansættelse, som
opfylder kravene for opholdstilladelse efter positivlisten eller
beløbsordningen. Styrelsen for International Rekruttering og
Integration skal på baggrund af den fremlagte dokumentation
kunne vurdere, om udlandsdanskerens ansættelse er på
sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår. Hvis
der er tvivl om, hvorvidt løn- og
ansættelsesvilkår er sædvanlige, kan Styrelsen
for International Rekruttering og Integration indhente en udtalelse
fra de regionale arbejdsmarkedsråd. Det svarer til, hvad der
i øvrigt gælder for Styrelsen for International
Rekruttering og Integrations behandling af ansøgninger om
opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse. Der
henvises til den foreslåede ændring af
udlændingelovens § 9 a, stk. 8, jf. lovforslagets §
1, nr. 1.
Der vil blive meddelt
opholdstilladelse for en periode svarende til den
ansættelseskontrakt, som udlandsdanskeren har. Hvis der er
tale om en tidsubegrænset kontrakt, vil opholdstilladelse
blive meddelt for en periode på 4 år med mulighed for
forlængelse. Opholdstilladelse vil blive meddelt med henblik
på midlertidigt ophold.
Efter den foreslåede
bestemmelse i § 9 m, stk. 2, 2.
pkt., skal opholdstilladelse betinges af, at
udlandsdanskeren og udlændingen ikke modtager hjælp
efter lov om aktiv socialpolitik.
Forslaget indebærer, at
opholdstilladelse som medfølgende familie til en
udlandsdansker vil være betinget af, at den danske
statsborger og den medfølgende familie ikke efter meddelelse
af opholdstilladelse modtager hjælp efter lov om aktiv
socialpolitik, f.eks. kontanthjælp. Det svarer til, hvad der
gælder for medfølgende familie til udenlandske
arbejdstagere.
Bestemmelsen omfatter enhver ydelse
efter lov om aktiv socialpolitik, idet der dog kan modtages
enkeltstående ydelser af en beløbsmæssig mindre
størrelse, der ikke direkte relaterer sig til
forsørgelse. Bestemmelsen omfatter ikke ydelser efter anden
lovgivning, f.eks. sundhedsmæssige ydelser eller sociale
ydelser såsom børnetilskud.
Efter den foreslåede
bestemmelse i § 9 m, stk. 2, 3.
pkt., kan udlændingen, hvis den danske statsborger
bliver uforskyldt ledig, efter ansøgning gives
opholdstilladelse i op til 6 måneder fra ansættelsens
ophør.
Forslaget indebærer, at
medfølgende familie til udlandsdanskere kan opholde sig her
i landet i en 6 måneders periode, hvis den danske statsborger
bliver uforskyldt ledig. Det svarer til, hvad der i dag
gælder for både en udenlandsk arbejdstager og dennes
medfølgende familie.
Det er en betingelse, at den danske
statsborger er blevet uforskyldt ledig, herunder f.eks. hvis han
eller hun opsiges fra sit arbejde pga. rationaliseringer. Skyldes
ansættelsesforholdets ophør derimod den danske
statsborgers tjenesteforseelser, er der ikke tale om uforskyldt
ledighed. Det vil bero på en konkret vurdering, om den danske
statsborger er blevet uforskyldt ledig. Det svarer til, hvad der i
dag gælder for udenlandske arbejdstagere, der bliver
uforskyldt ledige.
Den medfølgende families
opholdstilladelse vil blive inddraget, og Styrelsen for
International Rekruttering og Integration vil samtidig meddele en
ny opholdstilladelse for en 6 måneders periode i
forlængelse af det hidtidige opholdsgrundlag.
Opholdstilladelsen kan ikke
forlænges ud over 6 måneder.
Den danske statsborger og den
medfølgende familie skal i de 6 måneder være
selvforsørgende, dvs. at opholdstilladelse er betinget af,
at den danske statsborger og den medfølgende familie ikke
modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, idet der dog
kan modtages enkeltstående ydelser af mindre
beløbsmæssig karakter, der ikke er direkte relateret
til forsørgelse.
Medfølgende familie med
opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i
udlændingelovens § 9 m, stk. 2, 1. pkt., skal straks
orientere Styrelsen for International Rekruttering og Integration,
hvis den danske statsborgers ansættelsesforhold
ophører, jf. herved udlændingelovens § 40, stk.
1.
Styrelsen for International
Rekruttering og Integration vil i forbindelse med meddelelse af en
opholdstilladelse som medfølgende familie til en
udlandsdansker, jf. den foreslåede bestemmelse i § 9 m,
stk. 2, 1. pkt., vejlede om, at den medfølgende familie har
pligt til straks at informere styrelsen, hvis den danske
statsborger bliver ledig, og at den medfølgende familie skal
indgive en ansøgning, hvis den medfølgende familie
ønsker et yderligere 6 måneders ophold i Danmark.
Hvis den danske statsborger i
løbet af perioden på 6 måneder finder et nyt
job, som ville kunne danne grundlag for opholdstilladelse efter
positivlisten eller beløbsordningen, hvis han eller hun
havde været udlænding, vil den medfølgende
familie på ny kunne søge om opholdstilladelse efter
den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9
m, stk. 2, 1. pkt., selvom den danske statsborger nu er etableret i
Danmark.
Herudover vil den
medfølgende familie inden for perioden på 6
måneder kunne søge om opholdstilladelse efter en af
udlændingelovens andre regler, f.eks. hvis den
medfølgende ægtefælle har et job, der kan give
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2,
om opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse,
eller hvis familien opfylder de almindelige betingelser for
familiesammenføring, jf. herved udlændingelovens
§ 9. En ansøgning om familiesammenføring skal
indgives til Udlændingestyrelsen.
Med forslaget i § 9 m, stk. 2, 4. pkt., foreslås
det, at den medfølgende familie til en udlandsdansker senest
umiddelbart efter, at den danske statsborgers
ansættelsesforhold er ophørt, skal indgive
ansøgning til Styrelsen for International Rekruttering og
Integration om op til yderligere 6 måneders ophold, jf.
herved den foreslåede bestemmelse i § 9 m, stk. 2, 3.
pkt.
Ansøgningen skal indeholde
oplysning om baggrunden for, at den danske statsborger er blevet
ledig. Det svarer til, hvad der gælder for udenlandske
arbejdstagere, der bliver uforskyldt ledige.
Er der en opsigelsesperiode i
forbindelse med ansættelsesforholdets ophør, anses
ansættelsesforholdets ophør at være ved
udløbet af opsigelsesperioden. Umiddelbart efter
ansættelsesforholdets ophør anses normalt for at
være 1-2 dage efter ansættelsesforholdets
ophør.
Hvis den danske statsborger har en
tidsbegrænset kontrakt, vil eventuel medfølgende
familie blive meddelt opholdstilladelse for kontraktperioden med et
tillæg på 6 måneder. Det svarer til, hvad der
gælder for udenlandske arbejdstagere og deres
medfølgende familie.
Det følger af
udlændingelovens § 9, stk. 9, at opholdstilladelse som
ægtefælle eller fast samlever ikke kan gives,
såfremt der er bestemte grunde til at antage, at det
afgørende formål med ægteskabets indgåelse
eller etableringen af samlivsforholdet er at opnå
opholdstilladelse.
Tilsvarende er det en betingelse
for at få opholdstilladelse som medfølgende familie
til en udenlandsk arbejdstager, jf. herved udlændingelovens
§ 9 m, stk. 1, at ægteskabet/samlivet ikke er
indgået proforma.
Efter den foreslåede
bestemmelse i § 9 m, stk. 3,
finder udlændingelovens § 9, stk. 9 (proformareglen i
ægtefællesammenføringssager), tilsvarende
anvendelse for ansøgninger om opholdstilladelse efter §
9 m, stk. 1 og 2.
Med forslaget præciseres det,
at det er en betingelse for at få opholdstilladelse som
medfølgende familie til en udenlandsk arbejdstager, at
ægteskabet eller samlivsforholdet ikke er indgået
proforma. Det svarer således til, hvad der allerede
gælder i dag.
Med forslaget foreslås det
endvidere, at det ligeledes skal være en betingelse for at
få opholdstilladelse som medfølgende familie til en
udlandsdansker, jf. den foreslåede bestemmelse i § 9 m,
stk. 2, at ægteskabet eller samlivsforholdet ikke er
indgået/etableret proforma.
Ved vurderingen af, om der er
bestemte grunde til at antage, at det afgørende formål
med ægteskabets indgåelse eller samlivets etablering er
at få en opholdstilladelse, skal der foretages en konkret
vurdering af samtlige momenter i sagen.
Afslag på opholdstilladelse
meddeles dog kun, hvis der foreligger et sikkert grundlag for at
antage, at ægteskabet er indgået med det formål
at opnå opholdstilladelse. En formodning vil ikke være
tilstrækkelig. Det skal være et afgørende
formål med indgåelsen af
ægteskabet/samlivsforholdet at opnå opholdstilladelse,
for at der meddeles afslag på opholdstilladelse. Der kan i
den forbindelse også meddeles afslag på
opholdstilladelse alene med henvisning til ansøgerens
forhold. Ved afgørelsen af, om der foreligger bestemte
grunde til at antage, at der er tale om et proformaægteskab,
vil Styrelsen for International Rekruttering og Integration tage
hensyn til samtlige forhold i sagen, f.eks. vil styrelsen kunne
inddrage momenter som parternes manglende samliv på
fælles bopæl, parternes manglende evne til at
kommunikere på samme sprog, eller parternes
manglende/begrænsede personlige kendskab til hinanden forud
for ægteskabets indgåelse. Dette svarer til, hvad der i
dag for ansøgning om opholdstilladelse som
medfølgende familie til en udenlandsk arbejdstager.
Efter den foreslåede
bestemmelse i udlændingelovens § 9
m, stk. 4, kan en opholdstilladelse efter den
foreslåede bestemmelse i § 9 m, stk. 2, forlænges,
uanset at fagområdet på tidspunktet for
afgørelsen om forlængelse ikke er omfattet af
positivlisten, hvis den danske statsborger er i samme
ansættelsesforhold, som lå til grund for meddelelse af
opholdstilladelsen.
Forslaget indebærer, at den
medfølgende familie til en udlandsdansker - ud over at
opholdstilladelsen kan forlænges, hvis jobområdet
fortsat er på positivlisten - kan få opholdstilladelsen
forlænget, selvom den jobfunktion, som den danske statsborger
er ansat til, på tidspunktet for afgørelse om
forlængelse ikke længere er omfattet af positivlisten,
så længe der er tale om samme ansættelsesforhold,
som lå til grund for opholdstilladelsen.
De øvrige betingelser for
meddelelse af opholdstilladelse skal fortsat være opfyldt
(bortset fra betingelsen om, at den danske statsborger er etableret
i udlandet). Det betyder bl.a., at familien fortsat skal bo
på fælles bopæl og være
selvforsørgende, jf. herved den foreslåede bestemmelse
i § 9 m, stk. 2, 2. pkt. Det indebærer, at opholdet vil
være betinget af, at udlændingen ikke modtager
hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, idet der dog kan
modtages enkeltydelser af mindre beløbsmæssig
størrelse, der ikke er direkte relateret til
forsørgelse.
Det er Styrelsen for International
Rekruttering og Integration, der træffer afgørelse om
forlængelse af opholdstilladelse og nægtelse af
forlængelse af opholdstilladelse, jf. udlændingelovens
§ 46, stk. 2. Afslag på forlængelse af
opholdstilladelse kan påklages til
Udlændingenævnet, jf. udlændingelovens § 52
b, stk. 2, nr. 2. For indgivelse af klage over en afgørelse
truffet af Styrelsen for International Rekruttering og Integration
skal klageren senest samtidig med indgivelsen af klagen betale et
gebyr på 830 kr. (2017 niveau), jf. udlændingelovens
§ 9 h, stk. 5, 2. pkt. Der henvises i øvrigt til afsnit
3.2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Efter den foreslåede
bestemmelse i udlændingelovens § 9
m, stk. 5, kan en opholdstilladelse efter den
foreslåede bestemmelse i § 9 m, stk. 2, forlænges,
uanset at den årlige aflønning ikke opfylder
mindstebeløbet efter beløbsordningen på
tidspunktet for afgørelsen om forlængelse, hvis den
danske statsborger er i samme ansættelsesforhold, og den
årlige aflønning fortsat opfylder den
beløbsgrænse, som lå til grund for meddelelse af
opholdstilladelsen.
Forslaget indebærer, at den
medfølgende familie til en udlandsdansker - ud over at
opholdstilladelsen kan forlænges, hvis den danske
statsborgers årlige lønindkomst opfylder
lønkravet efter beløbsordningen - kan få
opholdstilladelsen forlænget, selvom den
pågældende ikke længere opfylder lønkravet
som følge af, at lønkravet er blevet justeret, hvis
der er tale om samme ansættelsesforhold med mindst samme
årlige lønning.
Det fremgår således af
udlændingelovens § 9 a, stk. 22, at det beløb,
der er angivet i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 2
(beløbsordningen), reguleres årligt med
satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent, og
en tilpasningsprocent, så reguleringen i alt svarer til
lønudviklingen i samfundet.
De øvrige betingelser for
meddelelse af opholdstilladelse skal fortsat være opfyldt
(bortset fra betingelsen om, at den danske statsborger er etableret
i udlandet). Det betyder bl.a., at familien fortsat skal bo
på fælles bopæl og være
selvforsørgende, jf. herved den foreslåede bestemmelse
i § 9 m, stk. 2, 2. pkt. Det indebærer, at opholdet vil
være betinget af, at udlændingen ikke modtager
hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, idet der dog kan
modtages enkeltydelser af mindre beløbsmæssig
størrelse, der ikke er direkte relateret til
forsørgelse.
Det er Styrelsen for International
Rekruttering og Integration, der træffer afgørelse om
forlængelse af opholdstilladelse og nægtelse af
forlængelse af opholdstilladelse, jf. udlændingelovens
§ 46, stk. 2. Afslag på forlængelse af
opholdstilladelse kan påklages til
Udlændingenævnet, jf. udlændingelovens § 52
b, stk. 2, nr. 2. For indgivelse af klage over en afgørelse
truffet af Styrelsen for International Rekruttering og Integration
skal klageren senest samtidig med indgivelsen af klagen betale et
gebyr på 830 kr. (2017 niveau), jf. udlændingelovens
§ 9 h, stk. 5, 2. pkt. Der henvises i øvrigt til afsnit
3.2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 10
Det følger af den
gældende bestemmelse i udlændingelovens § 9 m,
stk. 2, der med lovforslaget bliver stk. 6, at en ansøgning
om opholdstilladelse som medfølgende familie til en
udenlandsk arbejdstager, kun kan indgives her i landet, hvis
udlændingen har lovligt ophold i medfør af
§§ 1-3 a eller 4 b eller § 5, stk. 2, i
medfør af EU-reglerne, jf. § 6, eller en
opholdstilladelse efter §§ 7-9 f, 9 i-9 n eller 9 p, og
hvis ingen særlige grunde taler herimod. Hvis
udlændingen ikke har lovligt ophold, jf. 1. pkt., kan
ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 1 ikke indgives
her i landet, medmindre opholdet skyldes omstændigheder, der
ikke kan lægges udlændingen til last, eller hvis der
foreligger ganske særlige grunde, herunder hvis Danmarks
internationale forpligtelser kan tilsige det. Hvis
udlændingen har fået fastsat en udrejsefrist, eller
hvis udlændingen har en anden ansøgning under
behandling, kan ansøgning efter stk. 1 ikke indgives her i
landet, medmindre Danmarks internationale forpligtelser kan tilsige
det.
Med lovforslagets § 1, nr. 9,
indsættes et nyt stk. 2 i udlændingelovens § 9 m,
hvorefter der efter ansøgning kan gives opholdstilladelse
til en udlænding, som har familiemæssig tilknytning til
en dansk statsborger, der er etableret i udlandet og har
indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse i
Danmark.
Med forslaget i lovforslagets
§ 1, nr. 10, foreslås det i § 9 m, stk. 2, 1. 2. og
3. pkt., der med lovforslaget bliver stk. 6, 1. 2. og 3. pkt., at
ændre henvisningen fra stk. 1 til stk. 1 og 2.
Forslaget indebærer, at der
kommer til at gælde de samme regler for indgivelse af
ansøgning om opholdstilladelse som medfølgende
familie til en udlandsdansker, som gælder for
udlændinge, der søger opholdstilladelse som
medfølgende familie til en udenlandsk arbejdstager.
Det betyder, at en udlænding,
der opholder sig lovligt i Danmark på grundlag af en
opholdstilladelse, et visum eller et visumfrit ophold eller i
medfør af EU-reglerne, normalt vil kunne indgive
ansøgning om opholdstilladelse som medfølgende
familie til en udlandsdansker under opholdet her i landet.
Tilsvarende vil en udlænding, som i medfør af 7 dages
reglen i udlændingelovens § 33, stk. 3, 1. pkt., har
fået tillagt en klage opsættende virkning, blive
stillet på samme måde og derfor have samme adgang til
at indgive en eventuel ansøgning om opholdstilladelse som
medfølgende familie til en udlandsdansker, så
længe klagen ikke er afgjort og afgørelsen
stadfæstet.
Medmindre særlige grunde
taler imod, jf. nedenfor, vil dette også gælde for
udlændinge, som ikke er omfattet af 7 dages reglen, men hvor
klagen er tillagt opsættende virkning som følge af
konkrete omstændigheder i sagen. Tilsvarende vil en
udlænding, der har fået tillagt en anden
ansøgning om opholdstilladelse opsættende virkning med
hensyn til udrejsefristen, kunne indgive ansøgning om
opholdstilladelse som medfølgende familie til en
udlandsdansker under opholdet her i landet, medmindre særlige
grunde taler derimod. Det gælder alle ansøgninger, der
er tillagt opsættende virkning, herunder visse
ansøgninger om asyl, og det gælder helt frem til den
endelige afgørelse af sagen, hvis klagen er tillagt
opsættende virkning.
Særlige grunde, der kan tale
imod, at ansøgningen kan indgives her i landet, kan
være, hvis det er åbenbart, at udlændingen ikke
opfylder betingelserne for at få opholdstilladelse.
Ansøgningen skal således afvises, f.eks. hvis
udlændingen ikke har indgået ægteskab eller lever
i fast samlivsforhold med udlandsdanskeren. Det vil også tale
imod at tillade ansøgningen indgivet, hvis ansøgeren
allerede har fået afslag på det, der ansøges om,
og der ikke i forbindelse med den nye ansøgning er fremlagt
nye oplysninger.
Ved vurderingen af, om en
ansøgning kan tillades indgivet, skal det i øvrigt
indgå, om det må anses for sandsynligt, at
ansøgningen kan færdigbehandles under det lovlige
eller processuelle ophold eller i umiddelbar forlængelse
heraf.
Forslaget indebærer
endvidere, at ansøgning om opholdstilladelse som
medfølgende familie til en udlandsdansker kan indgives,
selvom udlændingen ikke har lovligt ophold, hvis opholdet
skyldes omstændigheder, der ikke kan lægges
udlændingen til last, eller hvis der foreligger ganske
særlige grunde, herunder hvis Danmarks internationale
forpligtelser tilsiger det. Det kan f.eks. være, hvis en
udlænding, som allerede har opholdstilladelse i Danmark
på andet grundlag, bliver alvorligt syg, eller et af
udlændingens nærmeste familiemedlemmer bliver alvorligt
sygt, og sygdommen er årsagen til, at udlændingen ikke
indgiver ansøgning om opholdstilladelse som
medfølgende familie til en udlandsdansker, inden
udlændingens opholdstilladelse på andet grundlag
udløber, f.eks. fordi udlændingen er hospitalsindlagt,
eller fordi familiemedlemmet er i terminalfasen af et
sygdomsforløb. Der henvises i øvrigt til
Folketingstidende 2014-15 (1. samling), A, L 61 som fremsat, side
47-49.
Udlændingen skal - som det i
øvrigt gælder udlændinge, der indgiver
ansøgning om opholdstilladelse som medfølgende
familie til en udenlandsk arbejdstager - rette henvendelse til
Styrelsen for International Rekruttering og Integration i rimelig
forlængelse af, at omstændighederne, der ikke kan
lægges udlændingen til last, eller de særlige
grunde ophører. Er der ved ansøgningens indgivelse
passeret et længere tidsrum, taler dette for, at
ansøgningen afvises.
Herudover kan en ansøgning
om opholdstilladelse som medfølgende familie til en
udlandsdansker som nævnt indgives, selvom udlændingen
ikke har lovligt ophold, hvis Danmarks internationale forpligtelser
tilsiger det.
Endelig indebærer forslaget,
at en ansøgning om opholdstilladelse som medfølgende
familie til en udlandsdansker ikke kan indgives her i landet, hvis
udlændingen har fået fastsat en udrejsefrist, medmindre
Danmarks internationale forpligtelser kan tilsige det. Dette
gælder absolut, jf. dog lovforslagets § 2, stk. 3, om
den foreslåede overgangsordning. Det er således kun,
hvis Danmarks internationale forpligtelser kan tilsige det, at en
ansøgning kan indgives, hvis udlændingen har
fået fastsat en udrejsefrist. Det svarer til, hvad der
gælder for udlændinge, der søger om
opholdstilladelse som medfølgende familie til udenlandske
arbejdstagere.
Til nr. 11
Udlændingelovens § 9 m,
stk. 3, der med lovforslaget bliver stk. 7, regulerer,
hvornår der kan indgives ansøgning om
forlængelse af opholdstilladelse som medfølgende
familie til en udenlandsk arbejdstager. Det følger
således af bestemmelsen, at en ansøgning om
forlængelse af opholdstilladelse som medfølgende
familie til en udenlandsk arbejdstager skal indgives før
tilladelsens udløb, for at udlændingen kan anses for
at have lovligt ophold. Det fremgår endvidere, at hvis en
udlænding ikke har lovligt ophold, kan en ansøgning om
forlængelse ikke indgives i Danmark, medmindre opholdet
skyldes omstændigheder, der ikke kan lægges
udlændingen til last, eller hvis der foreligger ganske
særlige grunde, herunder hvis Danmarks internationale
forpligtelser kan tilsige det.
Med lovforslagets § 1, nr. 9,
indsættes et nyt stk. 2 i udlændingelovens § 9 m,
hvorefter der efter ansøgning kan gives opholdstilladelse
til en udlænding, som har familiemæssig tilknytning til
en dansk statsborger, der er etableret i udlandet og har
indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse i
Danmark.
Forslaget i lovforslagets § 1,
nr. 11, indebærer, at der kommer til at gælde de samme
regler for indgivelse af ansøgning om forlængelse af
opholdstilladelse som medfølgende familie til en hjemvendt
udlandsdansker, som gælder for udlændinge, der
søger opholdstilladelse som medfølgende familie til
en udenlandsk arbejdstager.
Det betyder, at en ansøgning
om forlængelse af en opholdstilladelse som medfølgende
familie til en udlandsdansker kun vil kunne indgives her i landet,
hvis udlændingen har lovligt ophold i medfør af
§§ 1-3 a eller 4 b eller § 5, stk. 2, i
medfør af EU-reglerne, jf. § 6, eller en
opholdstilladelse efter §§ 7-9 f, 9 i-9 n eller 9 p, og
hvis ingen særlige grunde taler herimod.
Det betyder endvidere, at
ansøgning om forlængelse af en opholdstilladelse som
medfølgende familie til en udlandsdansker vil kunne
indgives, selvom udlændingen ikke har lovligt ophold, hvis
opholdet skyldes omstændigheder, der ikke kan lægges
udlændingen til last, eller hvis der foreligger ganske
særlige grunde, herunder hvis Danmarks internationale
forpligtelser tilsiger det. Det kan f.eks. være, hvis en
udlænding, som allerede har opholdstilladelse i Danmark,
bliver alvorligt syg, eller et af udlændingens nærmeste
familiemedlemmer bliver alvorligt sygt, og sygdommen er
årsagen til, at udlændingen ikke indgiver
ansøgning om forlængelse af opholdstilladelse, inden
opholdstilladelsen udløber, f.eks. fordi udlændingen
er hospitalsindlagt, eller fordi familiemedlemmet er i
terminalfasen af et sygdomsforløb. Der henvises i
øvrigt til Folketingstidende 2014-15 (1. samling), A, L 61
som fremsat, side 47-49.
Udlændingen skal - som det i
dag gælder udlændinge, der indgiver ansøgning om
forlængelse af opholdstilladelse som medfølgende
familie til en udenlandsk arbejdstager - rette henvendelse til
Styrelsen for International Rekruttering og Integration i rimelig
forlængelse af, at omstændighederne, der ikke kan
lægges udlændingen til last, eller de særlige
grunde ophører. Er der ved ansøgningens indgivelse
passeret et længere tidsrum, taler dette for, at
ansøgningen afvises.
Herudover kan en ansøgning
om forlængelse af opholdstilladelse som medfølgende
familie til en udlandsdansker som nævnt indgives, selvom
udlændingen ikke har lovligt ophold, hvis Danmarks
internationale forpligtelser tilsiger det.
Forslaget i lovforslagets § 1,
nr. 11, om i udlændingelovens § 9 m, stk. 3, der med
lovforslaget bliver stk. 4, at ændre stk. 2, 1. pkt., til
stk. 3, 1. pkt., og stk. 2, 2. pkt., til stk. 3, 2. pkt., er
konsekvenser af forslaget om at indsætte et nyt stk. 2 i
§ 9 m.
Til nr. 12
Det fremgår af
udlændingelovens § 9 n, stk. 1, at der efter
ansøgning kan gives opholdstilladelse til en
udlænding, som har familiemæssig tilknytning til en
udlænding med tidsbegrænset eller tidsubegrænset
opholdstilladelse efter § 9 i (studerende) eller § 9 k
(praktikant), når hensynet til sidstnævnte
udlændings ophold her i landet tilsiger det.
Det følger af
udlændingelovens § 9, stk. 9, at opholdstilladelse som
ægtefælle eller fast samlever ikke kan gives,
såfremt der er bestemte grunde til at antage, at det
afgørende formål med ægteskabets indgåelse
eller etableringen af samlivsforholdet er et opnå
opholdstilladelse.
Tilsvarende er det en betingelse
for at få opholdstilladelse som medfølgende familie
til en udenlandsk studerende eller praktikant, jf. herved
udlændingelovens § 9 n, stk. 1, at
ægteskabet/samlivet ikke er indgået proforma.
Med lovforslagets § 1, nr. 12, indsættes en
henvisning til udlændingelovens § 9, stk. 9
(proforma-reglen i ægtefællesammenføringssager),
i udlændingelovens § 9 n, stk. 1.
Med forslaget præciseres det,
at det er en betingelse for at få opholdstilladelse som
medfølgende familie til en udenlandsk studerende eller
praktikant, at ægteskabet eller samlivsforholdet ikke er
indgået proforma. Det svarer til, hvad der allerede
gælder i dag.
Ved vurderingen af, om der er
bestemte grunde til at antage, at det afgørende formål
med ægteskabet eller samlivet er at opnå
opholdstilladelse, foretages en konkret vurdering af samtlige
momenter i sagen.
Afslag på opholdstilladelse
meddeles dog kun, hvis der foreligger et sikkert grundlag for at
antage, at ægteskabet er indgået med det formål
at opnå opholdstilladelse. En formodning vil ikke være
tilstrækkelig. Det skal være et afgørende
formål med indgåelsen af
ægteskabet/samlivsforholdet at opnå opholdstilladelse,
for at der meddeles afslag på opholdstilladelse. Der kan i
den forbindelse også meddeles afslag på
opholdstilladelse alene med henvisning til ansøgerens
forhold. Ved afgørelsen af, om der foreligger bestemte
grunde til at antage, at der er tale om et proformaægteskab,
vil Styrelsen for International Rekruttering og Integration tage
hensyn til samtlige forhold i sagen, f.eks. vil styrelsen kunne
inddrage momenter som parternes manglende samliv på
fælles bopæl, parternes manglende evne til at
kommunikere på samme sprog, eller parternes
manglende/begrænsede personlige kendskab til hinanden forud
for ægteskabets indgåelse. Dette svarer til, hvad der
gælder i dag.
Til nr. 13
Det følger af
udlændingelovens § 9 h, stk. 8, 1. pkt., at en
ansøgning afvises, hvis betingelsen om gebyrbetaling ikke er
opfyldt, medmindre den udestående gebyrindbetaling
udgør højst 200 kr. eller det indbetalte gebyr svarer
til en anden sagskategori end den, ansøgningen
vedrører.
Det fremgår af
udlændingelovens § 46, stk. 2, 1. pkt., at
afgørelser efter bl.a. § 9 h, stk. 8, 1. pkt., jf.
§ 9 h, stk. 1, nr. 4-9, 12 og 13, træffes af Styrelsen
for International Rekruttering og Integration.
Med lovforslagets § 1, nr. 9,
indsættes et nyt stk. 2 i udlændingelovens § 9 m,
hvorefter der efter ansøgning kan gives opholdstilladelse
til en udlænding, som har familiemæssig tilknytning til
en dansk statsborger, der er etableret i udlandet og har
indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse i
Danmark.
Med lovforslagets § 1, nr. 3,
indsættes et nyt nummer 9 i udlændingelovens § 9
h, stk. 1, hvorefter ansøgninger om opholdstilladelse efter
den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9
m, stk. 2, bliver gebyrpålagt.
Forslaget i lovforslagets § 1,
nr. 13, indebærer, at afgørelser efter § 9 h,
stk. 8, 1. pkt., jf. den foreslåede bestemmelse i § 9 h,
stk. 1, nr. 9, træffes af Styrelsen for International
Rekruttering og Integration.
Forslaget i lovforslagets § 1,
nr. 13, om at ændre nr. 9 til nr. 10, nr. 12 til nr. 13 og
nr. 13 til nr. 14, er konsekvenser af forslaget om at
indsætte et nyt nummer i § 9 h, stk. 1.
Til § 2
Der foreslås med lovforslaget en ny opholdsordning for
medfølgende familie til udlandsdanskere med visse
beskæftigelsesmæssige kvalifikationer, jf.
lovforslagets § 1, nr. 9. Der er tale om regler, der giver
højtkvalificerede danskere en ny mulighed for at vende hjem
med deres udenlandske familie. Forslaget indeholder endvidere
bestemmelser om en overgangsordning, der tager hensyn til visse
allerede hjemvendte udlandsdanskere, jf. afsnit 2 i lovforslagets
almindelige bemærkninger. Regeringen ønsker, at loven
træder i kraft hurtigt, således at den foreslåede
ordning kan benyttes hurtigst muligt.
Det foreslås derfor i § 2, stk.
1, at loven træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende.
Med lovforslagets § 1, nr. 9,
indsættes der et nyt stk. 2 i udlændingelovens § 9
m, hvorefter der efter ansøgning kan gives opholdstilladelse
til en udlænding, som har familiemæssig tilknytning til
en dansk statsborger, der er etableret i udlandet og har
indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse i
Danmark, hvis en tilsvarende ansættelse ville kunne danne
grundlag for opholdstilladelse til en udlænding efter §
9 a, stk. 2, nr. 1 eller 2.
En af betingelserne for at benytte
den foreslåede ordning i § 9 m, stk. 2, er
således, at udlandsdanskeren er etableret i udlandet i den
foreslåede ordnings forstand.
Den foreslåede bestemmelse i
lovforslagets § 2, stk. 2,
indeholder regler om en særlig overgangsordning, hvorefter
hjemvendte danske statsborgere under visse betingelser kan få
deres familie med til Danmark efter den foreslåede ordning i
udlændingelovens § 9 m, stk. 2, uanset at de ikke
længere er etableret i udlandet.
Efter forslaget til § 2, stk.
2, kan der efter ansøgning gives opholdstilladelse efter den
foreslåede opholdsordning i udlændingelovens § 9
m, stk. 2, til en udlænding, der er meddelt afslag på
en ansøgning om ægtefællesammenføring
efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, litra a, og
til udlændingens eller den danske statsborgers
mindreårige udenlandske børn, uanset at den danske
statsborger har etableret sig i Danmark efter at have været
etableret i udlandet, forudsat at betingelserne i § 2, stk. 2,
nr. 1-3, er opfyldt, jf. nedenfor.
Den foreslåede bestemmelse
indebærer, at medfølgende familie til hjemvendte
udlandsdanskere, der har fået afslag på
familiesammenføring i Danmark, i visse tilfælde kan
benytte den foreslåede nye opholdsordning i
udlændingelovens § 9 m, stk. 2, uanset at betingelsen
om, at den danske statsborger fortsat skal være etableret i
udlandet, ikke er opfyldt.
Hvis den danske statsborgers
ægtefælle/faste samlever klager over afslaget på
ægtefællesammenføring til
Udlændingenævnet, skal behandlingen af den
medfølgende families ansøgning om opholdstilladelse
efter den foreslåede bestemmelse i § 9 m, stk. 2,
afvente, at der er truffet afgørelse i
ægtefællesammenføringssagen.
Udlændingestyrelsen vil informere herom på
udlændingemyndighedernes hjemmeside og i forbindelse med
meddelelse af afslag, hvor overgangsordningen kan være
relevant.
Ligesom der efter den
foreslåede bestemmelse i § 9 m, stk. 2, jf.
lovforslagets § 1, nr. 9, stilles krav om, at udlandsdanskeren
er etableret i udlandet, stilles der efter overgangsordningen krav
om, at den danske statsborger har været etableret i udlandet
forud for sin tilbagevenden til Danmark. Der skal således
efter overgangsordningen foretages en vurdering af, om den danske
statsborgers udlandsophold har haft en sådan karakter som
beskrevet i afsnit 3.2.1 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Ved vurderingen af, om en
udlandsdansker har etableret sig i Danmark, indgår den samme
type momenter, som indgår ved vurderingen af, om en dansker
har etableret sig i udlandet, jf. lovforslagets almindelige
bemærkninger afsnit 3.2.1 og 3.2.9. Der må desuden
antages i almindelighed at være den sammenhæng mellem
vurderingerne, at en dansk statsborger, der efter en tilbagevenden
til Danmark ikke længere kan anses for etableret i udlandet,
må anses for etableret i Danmark.
Efter forslaget til § 2, stk. 2, nr. 1, er det endvidere en betingelse for, at
den medfølgende familie til den danske statsborger kan
benytte den foreslåede overgangsordning, at den danske
statsborgers ægtefælle eller faste samlever har
indgivet ansøgningen om opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, litra a, før
lovens ikrafttræden og i tilknytning til etableringen i
Danmark.
Der skal således være
en vis naturlig forbindelse mellem udlandsdanskerens etablering i
Danmark og indgivelsen af ansøgningen om
ægtefællesammenføring efter
udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, litra a.
Den foreslåede bestemmelse
betyder endvidere, at overgangsordningen ikke kan benyttes, hvis
den danske statsborgers ægtefælles/faste samlevers
ansøgning om ægtefællesammenføring er
indgivet efter lovens ikrafttræden.
Efter forslaget til § 2, stk. 2, nr. 2, er det en betingelse for at benytte
den foreslåede overgangsordning, at den danske statsborgers
ægtefælle eller samlever er meddelt afslag på
ægtefællesammenføring under henvisning til
udlændingelovens § 9, stk. 7.
Det er således en
grundlæggende betingelse for at anvende overgangsordningen,
at afslaget på ægtefællesammenføring er
meddelt under henvisning til tilknytningskravet.
Det bemærkes i den
forbindelse, at Udlændingestyrelsen i sager, hvor der er
meddelt afslag på grundlag af tilknytningskravet, også
vil have konstateret, at ægteskabet hverken er indgået
proforma eller under tvang, at der er tale om et retsgyldigt
ægteskab, og at 24-årsreglen er opfyldt.
Efter forslaget til § 2, stk. 2, nr. 3, er det endelig en
betingelse for at benytte den foreslåede overgangsordning i
§ 9 m, stk. 2, at ansøgningen om opholdstilladelse
indgives senest 2 måneder efter afslaget på
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1,
nr. 1, litra a, eller, hvis afslaget er meddelt inden lovens
ikrafttræden, senest 2 måneder efter lovens
ikrafttræden.
Forslaget betyder, at en
ansøgning efter overgangsordningen som udgangspunkt skal
være indgivet senest 2 måneder efter afslaget på
ægtefællesammenføring. Hvis den danske
statsborgers ægtefælle eller faste samlever har klaget
over afslaget på opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, litra a, til
Udlændingenævnet, skal de 2 måneder regnes fra
Udlændingenævnets afgørelse.
Er afslaget på
ægtefællesammenføring meddelt inden lovens
ikrafttræden, forlænges fristen for indgivelsen af
ansøgningen dog, således at fristen i alle
tilfælde udløber tidligst 2 måneder efter lovens
ikrafttræden.
Overgangsordningen vil
således alene være tilgængelig i det
anførte tidsrum. Efter udløbet heraf kan der alene
meddeles opholdstilladelse efter § 9 m, stk. 2, hvis de
almindelige betingelser efter bestemmelsen er opfyldt.
Ved indgivelse af en
ansøgning om opholdstilladelse efter den foreslåede
nye bestemmelse i udlændingelovens § 9 m, stk. 2, jf.
lovforslagets § 1, nr. 9, vil Styrelsen for International
Rekruttering og Integration af egen drift vurdere, om
overgangsordningen i lovforslagets § 2 er relevant.
Hvis der ikke kan meddeles
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 m, stk. 2,
fordi en eller flere af betingelserne for at benytte
overgangsordningen ikke er opfyldt, vil der blive meddelt afslag
under henvisning til udlændingelovens § 9 m, stk. 2, jf.
§ 2 i lovforslaget. Afslaget vil kunne påklages til
Udlændingenævnet, jf. udlændingelovens § 52
b, stk. 2, nr. 1.
Det bemærkes, at de
almindelige regler om gebyr for at indgive ansøgning om
opholdstilladelse efter § 9 m, stk. 2, finder anvendelse for
ansøgere, der benytter overgangsordningen, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 3-8. Ansøgeren skal således senest
samtidig med indgivelsen af ansøgningen betale et gebyr
på 3.440 kr. (2017-niveau), medmindre Danmarks internationale
forpligtelser eller EU-reglerne kan tilsige andet, jf.
udlændingelovens § 9 h, stk. 1, nr. 9, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 3.
Ligeledes finder de almindelige
regler om gebyr for at klage over en sådan afgørelse
anvendelse. For indgivelse af klage over en afgørelse
truffet af Styrelsen for International Rekruttering og Integration
skal klageren således senest samtidig med indgivelsen af
klagen betale et gebyr på 830 kr. (2017 niveau), medmindre
andet følger af EU-reglerne, jf. udlændingelovens
§ 9 h, stk. 5, 2. pkt.
Den foreslåede bestemmelse i
lovforslaget § 2, stk. 3,
indeholder regler om adgangen til her i landet at indgive
ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens
§ 9 m, stk. 2, for ansøgere, der er omfattet af den
foreslåede overgangsordning, jf. lovforslagets § 2, stk.
2
Den almindelige regel om adgangen
til her i landet at indgive ansøgning om opholdstilladelse
efter den foreslåede bestemmelse i § 9 m, stk. 2, er
reguleret i § 9 m, stk. 2, der med forslaget bliver § 9
m, stk. 6, jf. lovforslagets § 1, nr. 10.
Efter forslaget til § 2, stk.
3, kan en ansøgning om opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 9 m, stk. 2, jf. forslagets § 2,
stk. 2 (dvs. fra en ansøger omfattet af overgangsordningen),
indgives her i landet, uanset at betingelserne efter bestemmelsen i
udlændingelovens § 9 m, stk. 2, der med lovforslaget
bliver stk. 6, ikke er opfyldt, hvis betingelserne i de
foreslåede bestemmelser i § 2, stk. 3, nr. 1-4, er
opfyldt, jf. herom nedenfor.
Der vil således efter
overgangsordningen kunne indgives ansøgning om
opholdstilladelse efter § 9 m, stk. 2, her i landet,
både efter de almindelige regler i § 9 m, stk. 2, der
med lovforslaget bliver til § 9 m, stk. 6, og efter den
foreslåede bestemmelse i forslagets § 2, stk. 3, hvis
betingelserne herfor er opfyldt.
Lovforslagets § 2, stk. 3,
indebærer således en særlig udvidet adgang til at
indgive ansøgning her i landet for ansøgere, der er
omfattet af den foreslåede overgangsordning i § 2, stk.
2.
Efter forslaget til § 2, stk. 3, nr. 1, er det en betingelse
for at anvende den særlige adgang til at indgive
ansøgning her i landet, at betingelserne i lovforslagets
§ 2, stk. 2, nr. 1-3, er opfyldt.
Forslaget indebærer, at
Styrelsen for International Rekruttering og Integration skal
foretage en vurdering af, om betingelserne i § 2, stk. 2, nr.
1-3, er opfyldt, dvs. om ansøgningen om
ægtefællesammenføring er indgivet før
lovens ikrafttræden og i tilknytning til etableringen i
Danmark, om der er meddelt afslag herpå under henvisning til
udlændingelovens § 9, stk. 7, og om ansøgningen
om opholdstilladelse efter § 9 m, stk. 2, er indgivet senest 2
måneder efter afslaget på
ægtefællesammenføring, eller, hvis afslaget er
meddelt inden lovens ikrafttræden, senest 2 måneder
efter lovens ikrafttræden.
Efter forslaget til § 2, stk. 3, nr. 2, er det endvidere en betingelse for at
anvende den særlige adgang til at indgive ansøgning
her i landet, at den hjemvendte udlandsdansker efter en umiddelbar
vurdering har etableret sig i Danmark efter at have været
etableret i udlandet.
Styrelsen for International
Rekruttering og Integration skal således foretage en
umiddelbar vurdering af, om den danske statsborger må anses
for etableret i Danmark efter at have været etableret i
udlandet. Ved vurderingen af, om den danske statsborger efter en
umiddelbar vurdering har været etableret i udlandet skal
indgå den samme type momenter, som indgår i vurderingen
af, om en dansk statsborger er etableret i udlandet i den
foreslåede § 9 m, stk. 2's forstand, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 9, og afsnit 3.2.1 i de almindelige
bemærkninger. Ved vurderingen af, om den danske statsborger
efter en umiddelbar vurdering har etableret sig i Danmark
efterfølgende, skal indgå den samme type momenter, som
er omtalt i ovenstående bemærkninger til § 2 og i
afsnit 3.2.9 i de almindelige bemærkninger. Hvis Styrelsen
for International Rekruttering og Integration finder, at
udlandsdanskeren (endnu) ikke kan anses for etableret i Danmark,
vil ansøgningen om opholdstilladelse efter den
foreslåede bestemmelse i § 9 m, stk. 2, skulle vurderes
uden, at den foreslåede overgangsordning i § 2 finder
anvendelse.
Efter forslaget til § 2, stk. 3, nr. 3, er det endvidere en betingelse for at
anvende den særlige adgang til at indgive ansøgning
her i landet, at de øvrige betingelser for opholdstilladelse
efter § 9 m, stk. 2, også umiddelbart må anses for
opfyldt.
Styrelsen for International
Rekruttering og Integration skal således foretage en
umiddelbar vurdering af, om de øvrige betingelser for
opholdstilladelse efter den foreslåede nye opholdsordning i
udlændingelovens § 9 m, stk. 2, er opfyldt, herunder
betingelsen vedrørende den danske statsborgers jobtilbud.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2.1 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Efter forslaget til § 2, stk. 3, nr. 4, er det endvidere en betingelse for at
anvende den særlige adgang til at indgive ansøgning
her i landet, at ingen særlige grunde taler herimod.
Særlige grunde, der kan tale imod, at ansøgningen kan
indgives her i landet, kan f.eks. være, at andre bestemmelser
i udlændingeloven, herunder udlændingelovens § 10,
er til hinder for at meddele opholdstilladelse.
Det følger af
udlændingelovens § 33, stk. 5, at ansøgning om
opholdstilladelse, som tillades indgivet her i landet
tillægges opsættende virkning med hensyn til
udrejsefristen.
Efter forslaget til § 2, stk.
4, vil ansøgeren tilsvarende have ret til at opholde
sig her i landet under sagens behandling i Styrelsen for
International Rekruttering og Integration, hvis ansøgningen
efter den foreslåede bestemmelse i § 2, stk. 3, kan
tillades indgivet her i landet.
Dette gælder også,
selvom ansøgeren er meddelt en udrejsefrist i forbindelse
med afslaget på ægtefællesammenføring
efter udlændingelovens § 9, og selvom udrejsefristen er
udløbet.
Efter udlændingelovens §
52 b, stk. 2, nr. 3, kan klager over afvisning af
ansøgninger om opholdstilladelse efter bl.a. bestemmelsen i
§ 9 m, stk. 1, indbringes for
Udlændingenævnet.
Klager over afvisninger af
ansøgninger om opholdstilladelse efter den foreslåede
nye bestemmelse i udlændingelovens § 9 m, stk. 2, jf.
lovforslagets § 1, nr. 9, vil efter lovforslaget ligeledes
kunne indbringes for Udlændingenævnet. Det
følger af udlændingelovens § 52 b, stk. 2, nr. 3,
jf. § 9 m, stk. 2, der med forslaget bliver til § 9 m,
stk. 6.
Efter forslaget til § 2, stk. 5, 1.
pkt., kan afgørelser efter lovforslagets § 2,
stk. 3 (dvs. afgørelser om, hvorvidt en ansøgning om
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 m, stk. 2,
kan tillades indgivet i Danmark efter overgangsordningen) på
tilsvarende vis indbringes for Udlændingenævnet.
Efter udlændingelovens §
33, stk. 3, 4. pkt., kan klage over bl.a. afgørelser om
afvisning af ansøgninger om opholdstilladelse, jf. § 9
m, stk. 2, der med forslaget bliver til § 9 m, stk. 6, kun
tillægges opsættende virkning med hensyn til
udrejsefristen, hvis særlige grunde taler derfor.
Afgørelser om opsættende virkning efter § 33,
stk. 3, træffes af Udlændingenævnets formand
eller den, formanden bemyndiger dertil, jf. udlændingelovens
§ 52 b, stk. 7.
Klage over afgørelser om
afvisning af ansøgninger om opholdstilladelse efter § 9
m, stk. 2, der med forslaget bliver § 9 m, stk. 6, skal efter
udlændingelovens § 52 b, stk. 6, være indgivet
inden 8 uger efter, at klageren har fået meddelelse om
afgørelsen. Udlændingenævnets formand eller den,
formanden bemyndiger dertil, kan dog i særlige tilfælde
beslutte, at en klage skal behandles, selv om klagen er indgivet
efter udløb af fristen.
Efter forslaget til § 2, stk. 5, 2. pkt., finder
udlændingelovens § 33, stk. 3, 4. pkt., og § 52 b,
stk. 6 og 7, tilsvarende anvendelse ved indbringelse af klager over
Styrelsen for International Rekruttering og Integrations
afgørelser om afvisning af ansøgninger om
opholdstilladelse efter § 9 m, stk. 2, jf. forslagets §
2, stk. 3.
Forslaget indebærer, at en
klage over en afgørelse truffet af Styrelsen for
International Rekruttering om, at en ansøgning om
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 m, stk. 2,
ikke kan indgives her i landet efter overgangsordningen i
lovforslagets § 2, stk. 3, kun kan tillægges
opsættende virkning med hensyn til udrejsefristen, hvis
særlige grunde taler derfor. Forslaget indebærer
endvidere, at afgørelser om opsættende virkning med
hensyn til udrejsefristen træffes af
Udlændingenævnets formand eller den, formanden
bemyndiger dertil.
Endvidere indebærer
forslaget, at en klage over afvisning af en ansøgning om
opholdstilladelse efter § 9 m, stk. 2, jf. forslagets §
2, stk. 3, skal være indgivet inden 8 uger efter, at klageren
har fået meddelelse om afgørelsen.
Udlændingenævnets formand eller den, formanden
bemyndiger dertil, kan dog i særlige tilfælde beslutte,
at en klage skal behandles, selv om klagen er indgivet efter
udløb af fristen.
Til § 3
Efter udlændingelovens §
66 gælder loven ikke for Færøerne og
Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis
sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de
færøske eller grønlandske forhold tilsiger.
Den foreslåede bestemmelse,
der vedrører lovens territoriale gyldighedsområde,
betyder, at loven ikke gælder for Færøerne og
Grønland, men ved kongelig anordning kan sættes helt
eller delvist i kraft for Færøerne og Grønland
med de ændringer, som de færøske og
grønlandske forhold tilsiger.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende
lov
| | | | | | | | § 1 | | | | | | I udlændingeloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 412 af 9. maj 2016, som ændret
bl.a. ved lov nr. 661 af 8. juni 2016, lov nr. 612 af 8. juni 2016,
§ 1 i lov nr. 1745 af 27. december 2016, lov nr. 188 af 27.
februar 2017 og senest ved lov nr. 249 af 20. marts 2017, foretages
følgende ændringer: | | | | § 9
a. --- | | | Stk.
1-7. --- | | | Stk. 8. De
regionale arbejdsmarkedsråd afgiver efter anmodning fra
Styrelsen for International Rekruttering og Integration en
udtalelse om, hvorvidt betingelserne i stk. 2, nr. 1-8, 11 og 12,
er opfyldt. Udtalelsen kan indhentes i elektronisk form. | | 1. I § 9 a, stk. 8, 1. pk.t, indsættes
efter »stk. 2, nr. 1-8, 11 og 12,«: »og § 9
m, stk. 2,«. | Stk. 9.
Opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 1-8, 11 og 12, kan ikke gives,
hvis den ansættelse, som udlændingen har indgået
aftale eller fået tilbud om, er omfattet af en lovlig
arbejdskonflikt. | | 2. I § 9 a, stk. 9, indsættes som 2. pkt.: »Opholdstilladelse efter § 9
m, stk. 2, kan ikke gives, hvis den ansættelse, som den
danske statsborger har indgået aftale eller fået tilbud
om, er omfattet af en lovlig arbejdskonflikt.« | | | | § 9
h. | | | Udlændingen skal senest samtidig
med indgivelse af ansøgning, medmindre Danmarks
internationale forpligtelser eller EU-reglerne kan tilsige andet,
betale et gebyr for indgivelse af ansøgning om | | | 1)- 7) --- | | | 8) opholdstilladelse efter § 9 m, stk.
1, | | 3. I § 9 h, stk. 1, indsættes efter nr.
8 som nyt nummer: »9) opholdstilladelse efter §
9 m, stk. 2,«. | | | Nr. 9-15 bliver herefter nr.
10-16. | 9) opholdstilladelse efter § 9 n, stk.
1, | | | 10) forlængelse af opholdstilladelse efter
nr. 1 og 2, | | | 11) forlængelse af opholdstilladelse efter
nr. 3, | | | 12) forlængelse af opholdstilladelse efter
nr. 4-9, | | 4. I § 9 h, stk. 1, nr. 12, der bliver nr.
13, ændres »nr. 4-9« til: »nr.
4-10«. | 13) opholdstilladelse efter § 9 a, stk.
11, | | | 14) dispensation fra bortfald af
opholdstilladelse efter § 17, stk. 3, hvis udlændingen
har opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1, | | 5. I § 9 h, stk. 1, nr. 14, der bliver nr.
15, ændres »nr. 1-9« til: »nr.
1-10«. | 15) tidsubegrænset opholdstilladelse, jf.
§ 11, hvis udlændingen har opholdstilladelse efter en af
de bestemmelser, der er nævnt i nr. 1-9, og | | | 16) tidsubegrænset opholdstilladelse, jf.
§ 11, hvis udlændingen har opholdstilladelse efter
§§ 7, 8 eller 9 b eller § 9 c, stk. 1-3, og
udlændingen tidligere har søgt opholdstilladelse efter
§§ 7 eller 9 e. | | | Stk. 2. - 3
--- | | | Stk. 4.
Størrelsen af gebyrerne efter stk. 1, nr. 4-9 og 12-14,
fastsættes således, at de svarer til omkostningerne ved
Styrelsen for International Rekruttering og Integrations behandling
af ansøgninger om opholdstilladelse og forlængelse af
opholdstilladelse samt omkostningerne ved Styrelsen for
International Rekruttering og Integrations behandling af
ansøgninger om dispensation for bortfald, hvis
udlændingen har opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2,
nr. 1. Størrelsen af gebyrerne efter stk. 1, nr. 1-3, 10 og
11, fastsættes således, at de svarer til omkostningerne
ved Udlændingestyrelsens behandling af ansøgninger om
opholdstilladelse og forlængelse af opholdstilladelse.
Størrelsen af gebyrerne efter stk. 1, nr. 15 og 16,
fastsættes således, at de svarer til omkostningerne ved
behandlingen af ansøgninger om tidsubegrænset
opholdstilladelse. Størrelsen af gebyrerne efter stk. 3
fastsættes således, at de svarer til omkostningerne ved
Styrelsen for International Rekruttering og Integrations behandling
af ansøgninger om certificering og forlængelse af
certificering. | | 6. I § 9 h, stk. 4, 1. pkt., ændres
»nr. 4-9, 12 og 13« til: »nr. 4-10, 13 og
14«, i 2. pkt. ændres
»nr. 1-3, 10 og 11« til: »nr. 1-3, 11 og
12«, og i 3. pkt. ændres
»nr. 14 og 15« til: »nr. 15 og 16«. | Stk. 5. - 6
--- | | | Stk. 7. Hvis
en ansøgning, der er omfattet af stk. 1, afvises på
andet grundlag end manglende gebyrbetaling, jf. § 9, stk. 21,
§ 9 a, stk. 4-6, § 9 c, stk. 6, § 9 f, stk. 8,
§ 9 g, stk. 4, § 9 i, stk. 3 og 4, § 9 j, stk. 2 og
3, § 9 k, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, § 9 m, stk. 2 og 3,
§ 9 n, stk. 2 og 3, § 11, stk. 10, § 47 b og regler
udstedt i medfør af § 9 g, stk. 1 og 2, skal gebyret
tilbagebetales fratrukket et beløb på 750 kr. | | 7. I § 9 h, stk. 7, § 33, stk. 5, og
§ 52 b, stk. 2, nr. 3,
ændres »§ 9 m, stk. 2 og 3« til:
»§ 9 m, stk. 6 og 7«. | Stk. 8 - 12
--- | | | Stk. 13. De
beløb, der er angivet i stk. 5 og 7, reguleres fra og med
2012 en gang årligt den 1. januar efter
satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.
Beløb fastsat efter stk. 1, nr. 4-9 og 12-14, og stk. 3 og
de beløb, der er angivet i stk. 8, 1. pkt., og stk. 10
reguleres fra og med 2016 en gang årligt den 1. januar efter
satsre- guleringsprocenten, jf. lov om en sats- reguleringsprocent.
Beløb fastsat efter stk. 1, nr. 1-3, 10, 11, 15 og 16,
reguleres fra og med 2017 en gang årligt den 1. januar efter
satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. De
regulerede beløb afrundes dog til det nærmeste
beløb, som er deleligt med 5 kr. | | 8. I § 9 h, stk. 13, 2. pkt., ændres
»nr. 4-9, 12 og 13« til: »nr. 4-10, 13 og
14«, og i 3. pkt. ændres
»nr. 1-3, 10, 11, 14 og 15« til: »nr. 1-3, 11,
12, 15 og 16«. | Stk. 14
--- | | | | | | § 9
m. --- | | | Stk. 1
--- | | | | | 9. I § 9 m indsættes efter stk. 1 som
nye stykker: | | | »Stk.
2. Der kan efter ansøgning gives opholdstilladelse
til en udlænding, som har familiemæssig tilknytning til
en dansk statsborger, der er etableret i udlandet og har
indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse i
Danmark, hvis en tilsvarende ansættelse ville kunne danne
grundlag for opholdstilladelse til en udlænding efter §
9 a, stk. 2, nr. 1 eller 2. Opholdstilladelse skal betinges af, at
den danske statsborger og udlændingen ikke modtager
hjælp efter lov om aktiv socialpolitik. Bliver den danske
statsborger uforskyldt ledig, kan udlændingen efter
ansøgning gives opholdstilladelse i op til 6 måneder
fra ansættelsens ophør. Udlændingen skal senest
umiddelbart efter, at den danske statsborgers
ansættelsesforhold er ophørt, indgive ansøgning
herom. | | | Stk. 3.
§ 9, stk. 9, finder tilsvarende anvendelse for
ansøgninger om opholdstilladelse efter stk. 1 og 2. | | | Stk. 4. En
opholdstilladelse efter stk. 2 kan forlænges, uanset at
fagområdet på tidspunktet for afgørelsen om
forlængelse ikke er omfattet af positivlisten, hvis den
danske statsborger er i samme ansættelsesforhold, som
lå til grund for meddelelse af opholdstilladelsen. | | | Stk. 5. En
opholdstilladelse efter stk. 2 kan forlænges, uanset at den
årlige aflønning ikke opfylder mindstebeløbet
efter § 9 a, stk. 2, nr. 2, på tidspunktet for
afgørelsen om forlængelse, hvis den danske statsborger
er i samme ansættelsesforhold og den årlige
aflønning fortsat opfylder den beløbsgrænse,
som lå til grund for meddelelse af
opholdstilladelsen.« | | | Stk. 2-4 bliver herefter stk. 6-8. | | | | Stk. 2.
Ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 1 kan kun indgives
her i landet, hvis udlændingen har lovligt ophold i
medfør af §§ 1-3 a eller 4 b eller § 5, stk.
2, i medfør af EU-reglerne, jf. § 6, eller en
opholdstilladelse efter §§ 7-9 f, 9 i-9 n eller 9 p, og
hvis ingen særlige grunde taler herimod. Hvis
udlændingen ikke har lovligt ophold, jf. 1. pkt., kan
ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 1 ikke indgives
her i landet, medmindre opholdet skyldes omstændigheder, der
ikke kan lægges udlændingen til last, eller hvis der
foreligger ganske særlige grunde, herunder hvis Danmarks
internationale forpligtelser kan tilsige det. Hvis
udlændingen har fået fastsat en udrejsefrist, eller
hvis udlændingen har en anden ansøgning under
behandling, kan ansøgning efter stk. 1 ikke indgives her i
landet, medmindre Danmarks internationale forpligtelser kan tilsige
det. | | 10. I § 9 m, stk. 2, 1., 2. og 3. pkt., der bliver stk. 6, 1., 2. og 3.
pkt., ændres »stk. 1« til: »stk. 1 og
2«. | Stk. 3. En
ansøgning om forlængelse af en opholdstilladelse efter
stk. 1 skal indgives før tilladelsens udløb, for at
udlændingen kan anses for at have lovligt ophold efter stk.
2, 1. pkt. Stk. 2, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse. | | 11. I § 9 m, stk. 3, 1. pkt., der bliver stk.
7, 1. pkt., ændres »stk. 1« til: »stk. 1 og
2«, »stk. 2, 1. pkt.« ændres til:
»stk. 6, 1. pkt.«, og i 2.
pkt. ændres »Stk. 2, 2. pkt.« til:
»Stk. 6, 2. pkt.« | Stk. 4.
--- | | | | | | § 9
n. | | | Der kan efter ansøgning gives
opholdstilladelse til en udlænding, som har
familiemæssig tilknytning til en udlænding med
tidsbegrænset eller tidsubegrænset opholdstilladelse
efter § 9 i eller § 9 k, når hensynet til
sidstnævnte udlændings ophold her i landet tilsiger
det. | | 12. I § 9 n, stk. 1, indsættes som 2. pkt.: »§ 9, stk. 9, finder
tilsvarende anvendelse.« | | | | § 33.
--- | | | Stk. 2-4.
--- | | | Stk. 5.
Ansøgning om opholdstilladelse, som tillades indgivet her i
landet, jf. § 9, stk. 21, § 9 a, stk. 4-6, § 9 c,
stk. 6, § 9 f, stk. 8, § 9 i, stk. 3 og 4, § 9 j,
stk. 2 og 3, § 9 k, stk. 2 og 3, § 9 l, stk. 2 og 3,
§ 9 m, stk. 2 og 3, § 9 n, stk. 2 og 3, og § 9 p,
stk. 2 og 3, og ansøgning om opholdstilladelse efter §
9 d tillægges opsættende virkning med hensyn til
udrejsefristen. | | | Stk.
6-15. --- | | | | | | § 46
--- | | | Stk. 2.
Afgørelser efter § 9 a, § 9 h, stk. 1, nr. 4-9, 12
og 13, § 9 h, stk. 8, 1. pkt., jf. § 9 h, stk. 1, nr. 4-9
og 12-14, og stk. 3, §§ 9 i-9 n og 9 p, afgørelser
vedrørende forlængelse, bortfald og inddragelse af
opholdstilladelser meddelt efter §§ 9 a, 9 i-9 n og 9 p,
bortset fra afgørelser om bortfald efter § 21 b, og
afgørelser efter § 33 i forbindelse med sådanne
sager træffes af Styrelsen for International Rekruttering og
Integration. Det samme gælder afgørelser efter §
4 a, stk. 2, i forlængelse af at en udlænding er
meddelt opholdstilladelse efter § 9 a, §§ 9 i-9 n
eller 9 p, og afgørelser efter § 25 b, stk. 2,
når Styrelsen for International Rekruttering og Integration
har pålagt udlændingen at udrejse straks, eller
når udlændingen ikke udrejser i overensstemmelse med en
udrejsefrist, der er fastsat af Styrelsen for International
Rekruttering og Integration. | | 13. I § 46, stk. 2, 1. pkt., ændres
»nr. 4-9, 12 og 13« til: »nr. 4-10, 13 og
14«. | | | | § 52
b. --- | | | Stk.
2. | | | 1)-2)--- | | | 3)
Afgørelser om afvisning af indgivelse af ansøgninger
om opholdstilladelse og forlængelse af opholdstilladelser
efter § 9 a, stk. 4-6, § 9 i, stk. 3 og 4, § 9 j,
stk. 2 og 3, § 9 k, stk. 2 og 3, § 9 l, stk. 2 og 3,
§ 9 m, stk. 2 og 3, § 9 n, stk. 2 og 3, og § 9 p,
stk. 2 og 3, og afgørelser om afvisning af en
ansøgning om opholdstilladelse, jf. § 47 b. | | | 4)-7)-- | | | | | | | | § 2 | | | | | | Stk. 1.
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende. | | | Stk. 2. Der
kan efter ansøgning gives opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 9 m, stk. 2, som affattet ved denne
lovs § 1, nr. 9, til en udlænding, der er meddelt afslag
på en ansøgning om opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, litra a, og til
udlændingens eller den danske statsborgers mindreårige
børn, uanset at den danske statsborger har etableret sig i
Danmark efter at have været etableret i udlandet, hvis | | | 1) ansøgningen om
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1,
nr. 1, litra a, er indgivet før lovens ikrafttræden og
i tilknytning til etableringen i Danmark, | | | 2) den danske statsborgers
ægtefælle eller faste samlever er meddelt afslag
på opholdstilladelse under henvisning til
udlændingelovens § 9, stk. 7, og | | | 3) ansøgningen om
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 m, stk. 2,
som affattet ved denne lovs § 1, nr. 9, indgives senest 2
måneder efter afslaget på opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, litra a, eller,
hvis afslaget er meddelt inden lovens ikrafttræden, senest 2
måneder efter lovens ikrafttræden. | | | Stk. 3.
Uanset at betingelserne i udlændingelovens § 9 m, stk.
2, der med lovforslaget bliver stk. 6, ikke er opfyldt, kan
ansøgninger omfattet af stk. 2 indgives her i landet,
hvis | | | 1) betingelserne i stk. 2, nr. 1-3, er
opfyldt, | | | 2) den danske statsborger efter en
umiddelbar vurdering har etableret sig i Danmark efter at have
været etableret i udlandet, | | | 3) de øvrige betingelser for
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 m, stk. 2,
som affattet ved denne lovs § 1, nr. 9, også umiddelbart
må anses for opfyldt, og | | | 4) ingen særlige grunde taler
herimod. | | | Stk. 4. Kan
ansøgningen indgives her i landet, jf. stk. 3, har
ansøgeren ret til at opholde sig her i landet under sagens
behandling i Styrelsen for International Rekruttering og
Integration. | | | Stk. 5.
Afgørelser efter stk. 3 kan indbringes for
Udlændingenævnet. Udlændingelovens § 33,
stk. 3, 4. pkt., og § 52 b, stk. 6 og 7, finder tilsvarende
anvendelse. | | | | | | § 3 | | | | | | Loven gælder ikke for
Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig
anordning helt eller delvis sættes i kraft for
Færøerne og Grønland med de ændringer,
som de færøske og grønlandske forhold
tilsiger. | | | |
|