Betænkning afgivet af Udlændinge- og Integrationsudvalget den 25. april 2017

1. Ændringsforslag

Socialdemokratiets og Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet 1 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 22. marts 2017 og var til 1. behandling den 29. marts 2017. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Udlændinge- og Integrationsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og udlændinge- og integrationsministeren sendte den 2. marts 2017 dette udkast til udvalget, jf. UUI alm. del - bilag 137. Den 23. marts 2017 sendte udlændinge- og integrationsministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra Danes Worldwide og Ægteskab Uden Grænser.

Udlændinge- og integrationsministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser til udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 37 spørgsmål til udlændninge- og integrationsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har denne har besvaret bortset fra spm. 34, 35 og 37, som forventes besvaret inden 2. behandling.

2 af udvalgets spørgsmål til udlændinge- og integrationsministeren og dennes svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et mindretal i udvalget (S og DF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det stillede ændringsforslag.

Socialdemokratiets medlemmer af udvalget hæfter sig ved, at der, siden Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i maj 2016 afsagde dom i Biao-sagen, har været berettiget tvivl om fremtiden for reglerne om ægtefællesammenføring - særlig i forhold til tilknytningskravet. Socialdemokratiet støtter både 24-årsreglen og tilknytningskravet. Det er rygsøjlen i dansk udlændingepolitik og det bedste værn mod arrangerede ægteskaber og for mange nye opholdstilladelser.

Socialdemokratiet har også altid støttet undtagelsen til tilknytningskravet, den såkaldte 28-årsregel (nu 26-årsregel), der gav nogle borgere mulighed for at blive undtaget fra tilknytningskravet. Alt det her fungerede ganske fint, indtil domstolen desværre nåede frem til, at de danske regler forskelsbehandler danske statsborgere. Regeringen har nu valgt en løsning, hvor man retter ind efter dommen fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, så vi lever op til vores internationale forpligtelser. Det bakker Socialdemokratiet selvfølgelig op om. Men samtidig har regeringen - som lappeløsning - valgt at opfinde en helt ny ordning for opholdstilladelse, hvor medfølgende ægtefæller til udlandsdanskere får mulighed for at blive undtaget fra tilknytningskravet, hvis deres danske ægtefælle enten har en videregående uddannelse, som er efterspurgt i Danmark, eller har lovning på et job til mere end 408.000 kr. om året.

Socialdemokratiet kan støtte lovforslaget, fordi det alt andet lige er en forbedring af den eksisterende retstilstand, men vi mener, at der er tale om en skævt sammensat lappeløsning. For det første favoriserer den nye opholdsordning ægtefæller til vellønnede og højtuddannede danskere. Det mener Socialdemokratiet ikke er holdbart. For hvordan kan det være i strid med menneskerettighederne at forskelsbehandle danske statsborger på baggrund af deres anciennitet som danskere, men ikke på baggrund af deres uddannelse. I det hele taget mener Socialdemokratiet, at det er forkert, at kravene til opholdstilladelsen efter den nye opholdsordning bliver stillet til udlandsdanskernes uddannelsesniveau eller deres indtjening, i stedet for at kravene bliver stillet til den medfølgende udlænding, hvis mulighed for at blive integreret i Danmark bør være det afgørende.

Derfor ønsker Socialdemokratiet, at der stilles integrationskrav til den udenlandske ægtefælle i form af et danskprøvekrav. Et krav, som også bliver stillet til ægtefæller, der vil familiesammenføres i Danmark efter reglerne om ægtefællesammenføring. Det handler om at bestå en simpel danskprøve inden for de første 6 måneder. Socialdemokratiet mener, at det er vigtigt, at de udenlandske ægtefæller til udlandsdanskere bliver integreret i det danske samfund.

Socialdemokratiet har i udvalgsbehandlingen bedt Folketingets Lovsekretariat om en vurdering af, om lovforslaget erstatter én diskriminerende ordning med en anden. Lovsekretariatets notat, der er omdelt som bilag 8, rejser en række bekymringer i forhold til mulig diskrimination. Socialdemokratiet deler disse bekymringer.

Socialdemokratiet vil derfor gerne understrege, at vi ville have foretrukket, at regeringen i stedet for at komme med en mærkværdig hybrid af en opholdsordning, der gør forskel på håndværkere og akademikere og blander udlandsdanskere sammen med tredjelandsborgere, der kommer til Danmark for at arbejde, i stedet levede op til sit eget løfte fra regeringsgrundlaget om en samlet ændring af reglerne for ægtefællesammenføring.

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget fremhæver, at Dansk Folkeparti ved 1. behandling så positivt på lovforslaget, da hensigten er at hjælpe de danskere, som på grund af en dom fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol er blevet stillet i en vanskelig situation. DF tilkendegav også ved 1. behandlingen, at vi skulle have afklaret nogle spørgsmål i udvalgsbehandlingen, inden vi endeligt kunne støtte lovforslaget. I den forbindelse henviser DF til ministerens svar på spm. 6 og 7, som er optrykt som bilag 2 til betænkningen. Det lykkedes også i forbindelse med udvalgsbehandlingen at skaffe flertal for, at der stilles et danskkrav til ægtefæller til både danske statsborgere og udlændinge, der kommer hertil på erhvervsordningerne. Dermed strammer Folketinget også indirekte op på de forskellige erhvervsordninger, hvilket er positivt for Danmark. Dertil kommer, at det er rimeligt, at der stilles danskkrav til personer, der ønsker at etablere sig i Danmark med deres familier. Ud fra en samlet vurdering kan Dansk Folkeparti derfor støtte lovforslaget.

Et andet mindretal i udvalget (V, LA og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et tredje mindretal i udvalget (EL og ALT) indstiller lovforsalget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme hverken for eller imod det stillede ændringsforslag.

Enhedslistens og Alternativets medlemmer af udvalget er grundlæggende uforstående over for og uenige i den måde, hvorpå regeringen har valgt at håndtere Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols underkendelse af 26-årsreglen. I sin dom af 24. maj 2016 fandt Storkammeret ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, at 28-årsreglen (nu 26-årsreglen) er et udtryk for indirekte forskelsbehandling på baggrund af etnicitet. Regeringen kunne på den baggrund have valgt helt at afskaffe tilknytningskravet for danske statsborgere og derved sikret, at danske statsborgere har ret til at bo og leve i Danmark med deres elskede og deres familie, uanset hvor længe de har haft dansk statsborgerskab. Enhedslisten, Alternativet og Radikale Venstre har derfor stillet et ændringsforslag til lovforslag nr. L 162, der helt afskaffer tilknytningskravet for danske statsborgere. I stedet for denne løsning har regeringen desværre valgt at stramme tilknytningskravet for danske statsborgere, så det fremover er meget sværere at opnå rettighed til at bo i Danmark med en udenlandsk partner og familie. Med dette lovforslag, L 163, forsøger regeringen at lave en såkaldt erhvervsordning, der undtager højtlønnede danskere fra tilknytningskravet. I Enhedslistens og Alternativets optik diskriminerer lovforslaget mennesker ud fra deres indkomst ved kun at anerkende kærligheden og retten til familieliv i Danmark for erhvervsaktive, højtlønnede danskere, men ikke for danskere med lavere indkomster, pensionister m.v. Der er flere domme ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, der giver anledning til at antage, at en sådan diskrimination - forståeligt - også er i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Vi anerkender, at dette lovforslag trods alt vil sikre nogle danske borgere adgang til familiesammenføring, men vælger alligevel at stemme imod, da vi opfatter lovforslaget som diskriminerende. På den baggrund finder vi det mest rigtigt at stemme imod dette lovforslag, selv om vi inderligt under de mennesker, der trods alt hjælpes med dette lovforslag, deres ret til kærlighed og familieliv i Danmark.

Et fjerde mindretal i udvalget (RV) vil ved 3. behandling redegøre for sin indstilling til lovforslaget. Mindretallet vil stemme hverken for eller imod det stillede ændringsforslag.

Radikale Venstres medlemmer af udvalget anser det for både ærgerligt og uforståeligt, at regeringen finder det nødvendigt at vedtage specielle erhvervsregler, der alene undtager højtlønnede danske statsborgere fra tilknytningskravet og derved alene anerkender kærlighed mellem en højtlønnet dansk statsborger og et menneske med udenlandsk baggrund og ikke anerkender kærlighed mellem alle andre, almindeligt lønnede danske statsborgere og mennesker med udenlandsk baggrund. Det anser Radikale Venstre generelt for at være en helt forkert vej at gå. Såfremt ændringsforslaget til lovforslag nr. L 162 fra Enhedslisten, Alternativet og Radikale Venstre om at ophæve tilknytningskravet for danske statsborgere, sådan at de har ret til at bo i deres eget land med den ægtefælle, de elsker, hvis de kan forsørge sig selv, vedtages, vil Radikale Venstre stemme imod L 163. Hvis ændringsforslaget ikke vedtages, stemmer Radikale Venstre for L 163, idet Radikale Venstre ikke vil medvirke til at forhindre højtlønnede danskere i at bo i deres eget land med den ægtefælle, de elsker, selv om det ingen mening giver for Radikale Venstre, at dette ikke skal gælde for alle danske statsborgere, der kan forsørge sig selv og deres familie.

Et femte mindretal i udvalget (SF) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for det stillede ændringsforslag.

Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget stemmer nej til lovforslaget og skal i den forbindelse henvise til den politiske udtalelse fra Enhedslisten og Alternativet, som vi er enige i.

SF stemmer samtidig for ændringsforslaget fra Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti. Den positive særbehandling af højtlønnede medarbejdere med særlige kvalifikationer, som ligger i lovforslaget er særdeles utiltalende. Ændringsforslaget vil begrænse særbehandlingen i forhold til kravene til danskundervisning. Det er efter SF's opfattelse rimeligt, at der eksisterer ligestilling, hvad angår kravene til danskundervisning mellem de forskellige grupper, som opnår familiesammenføring. En vedtagelse af ændringsforslaget vil ikke ændre SF's holdning til selve lovforslaget, som vi stadig vil stemme imod.

Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 1

Af et mindretal (S og DF), tiltrådt af et mindretal (SF):

1) I det under nr. 9 foreslåede § 9 m, stk. 3, indsættes efter »§ 9, stk. 9,«: » 30 og 35,«.

[Ægtefæller under erhvervsordningerne omfattes af danskkrav]

Bemærkninger

Til nr. 1

Formålet med ændringsforslaget er at udbrede danskkravet til også at gælde for personer på erhvervsordningerne, der må formodes at have til hensigt at bosætte sig i Danmark for en længere periode. Ministeren har i svar på spm. 14 oplyst, at det ikke er muligt at indføre et danskkrav alene rettet mod udlandsdanskeres ægtefæller, idet det ikke er foreneligt med Danmarks internationale forpligtelser. Danskkravet indføres derfor for alle, der er omfattet af § 9 m, og dermed for ægtefæller til familier omfattet af positivlisten, beløbsordningen m.m. Dertil kommer, at det er rimeligt, at der stilles danskkrav til udlændinge, der etablerer sig i Danmark sammen med deres familier.

Det følger af udlændingelovens § 9, stk. 30, at opholdstilladelse som ægtefællesammenført, medmindre særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, afgørende taler derimod, skal betinges af, at udlændingen består en af udlændinge- og integrationsministeren etableret danskprøve på A1-niveau eller en anden danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau. Prøven skal være bestået senest 6 måneder fra tidspunktet for udlændingens tilmelding til folkeregisteret eller, hvis udlændingen allerede har opholdstilladelse her i landet, fra meddelelsen af opholdstilladelsen som ægtefællesammenført. Det påhviler udlændingen at fremlægge dokumentation herfor. Hvis udlændingen har aflagt, men ikke bestået prøven inden 6 måneder, kan omprøve finde sted indtil 3 måneder efter udløbet af fristen på 6 måneder. Ved lovligt forfald suspenderes de nævnte frister efter ansøgning herom med en periode svarende til varigheden af det lovlige forfald.

Med forslaget om, at § 9, stk. 30, skal finde tilsvarende anvendelse for ansøgninger om opholdstilladelse efter § 9 m, stk. 1 og 2, vil det være en betingelse for at få opholdstilladelse som medfølgende familie til en udenlandsk arbejdstager eller som medfølgende familie til en udlandsdansker, at ægtefællen eller den faste samlever inden for 6 måneder består en danskprøve på A1-niveau eller en anden danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau.

Det følger af udlændingelovens § 9, stk. 35, at udlændingen ved tilmelding til danskprøven på A1-niveau, jf. § 9, stk. 30, og ved tilmelding til danskprøven på A2-niveau, jf. § 9, stk. 32, skal betale et gebyr på 2.400 kr. (2.605,89 kr. i 2017-niveau). Hvis udlændingen ikke betaler gebyr, kan udlændingen ikke deltage i prøverne. 1. og 2. pkt. gælder ikke, hvis udlændingen er omfattet af EU-reglerne.

Det foreslås, at § 9, stk. 35, skal finde tilsvarende anvendelse for ansøgninger om opholdstilladelse efter § 9 m, stk. 1 og 2, dvs. for medfølgende ægtefæller eller faste samlevere til udenlandske arbejdstagere og medfølgende ægtefæller eller faste samlevere til udlandsdanskere.

De foreslåede ændringer indebærer, at danskprøvekravet, der gælder i forbindelse med ægtefællesammenføringssager efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, tilsvarende vil gælde i forbindelse med ansøgninger om opholdstilladelse efter den foreslåede nye ordning for medfølgende familie til udlandsdanskere og for ansøgninger om opholdstilladelse som medfølgende familie til udenlandske arbejdstagere.

Martin Henriksen (DF) fmd. Peter Skaarup (DF) Christian Langballe (DF) Marie Krarup (DF) Peter Kofod Poulsen (DF) Morten Marinus (DF) Marcus Knuth (V) Britt Bager (V) Preben Bang Henriksen (V) Jakob Engel-Schmidt (V) Erling Bonnesen (V) Jan E. Jørgensen (V) Laura Lindahl (LA) Villum Christensen (LA) Naser Khader (KF) Dan Jørgensen (S) Kaare Dybvad (S) Jan Johansen (S) Karen J. Klint (S) Astrid Krag (S) nfmd. Mattias Tesfaye (S) Johanne Schmidt-Nielsen (EL) Rune Lund (EL) Roger Matthisen (ALT) Josephine Fock (ALT) Lotte Rod (RV) Sofie Carsten Nielsen (RV) Jacob Mark (SF) Holger K. Nielsen (SF)

Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.