Fremsat den 22. marts 2017 af udlændinge- og integrationsministeren (Inger Støjberg)
Forslag
til
Lov om ændring af udlændingeloven
(Ophævelse af 26-årsreglen i
ægtefællesammenføringssager)
§ 1
I udlændingeloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 412 af 9. maj 2016, som ændret
senest ved lov nr. 249 af 20. marts 2017, foretages følgende
ændringer:
1. I
§ 9, stk. 7, 1. pkt., udgår
"litra a, når den herboende person ikke har haft dansk
indfødsret i 26 år, og efter stk. 1, nr. 1, litra
b-e,".
2. § 9,
stk. 7, 2. pkt., ophæves.
§ 2
Loven træder i kraft dagen efter
bekendtgørelse i Lovtidende.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne
og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller
delvis sættes i kraft for Færøerne og
Grønland med de ændringer, som de færøske
og grønlandske forhold tilsiger.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse | 1. | Indledning | 2. | Lovforslagets baggrund og
formål | 3. | Ophævelse af 26-årsreglen i
ægtefællesammenføringssager | | 3.1. | Gældende ret | | | 3.1.1. | Regelgrundlaget | | | 3.1.2. | Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstols dom i sagen Biao mod Danmark | | | 3.1.3. | Betydningen af Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstols dom i sagen Biao mod Danmark | | 3.2. | Ministeriets overvejelser og forslag til
ændring | | 3.3. | Forholdet til Danmarks internationale
forpligtelser | 4. | De økonomiske og administrative
konsekvenser for det offentlige | 5. | De økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet mv. | 6. | De administrative konsekvenser for
borgerne | 7. | De miljømæssige
konsekvenser | 8. | Forholdet til EU-retten | 9. | Hørte myndigheder og organisationer
mv. | 10. | Sammenfattende skema |
|
1. Indledning
Det følger af
udlændingelovens § 9, stk. 7, at det, medmindre ganske
særlige grunde taler derimod, er en betingelse for at meddele
ægtefællesammenføring i Danmark, at
ægtefællernes samlede tilknytning til Danmark er
større end deres tilknytning til et andet land
(tilknytningskravet). Tilsvarende gælder i sager om
familiesammenføring med samlevere.
Efter bestemmelsen og forarbejderne
hertil, jf. nedenfor pkt. 3.1.1, stilles tilknytningskravet dog
ikke, hvis den herboende ægtefælle (eller samlever) har
været dansk statsborger i 26 år, eller hvis den
pågældende er født og opvokset i Danmark - eller
er kommet hertil som mindre barn og har haft sin opvækst i
Danmark - samt har opholdt sig lovligt i Danmark i 26 år
(26-årsreglen). Endvidere kan ganske særlige grunde,
herunder hensynet til familiens enhed, bevirke, at
tilknytningskravet ikke stilles.
Regeringen foreslår, at
26-årsreglen ophæves.
Ophævelsen af
26-årsreglen betyder, at tilknytningskravet i § 9, stk.
7, skal opfyldes i alle sager om familiesammenføring med
ægtefæller og samlevere, medmindre ganske særlige
grunde taler derimod, herunder i sager, hvor den herboende
ægtefælle/samlever har haft dansk indfødsret i
26 år eller længere.
2. Lovforslagets
baggrund og formål
Den 24. maj 2016 afsagde
Storkammeret ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol
(Menneskerettighedsdom-stolen) dom i sagen Biao mod Danmark
(38590/10).
Biao-sagen vedrørte et
konkret afslag på ægtefællesammenføring,
der var givet under henvisning til tilknytningskravet i
udlændingelovens § 9, stk. 7, og dermed under henvisning
til manglende opfyldelse af 28-årsreglen, der ved lov nr. 418
af 12. maj 2012 blev ændret til en 26-årsregel.
Storkammerets flertal fandt i sin
dom af 24. maj 2016, at 28-årsreglen (nu 26-årsreglen)
er et udtryk for indirekte forskelsbehandling på baggrund af
etnicitet, og at en sådan indirekte forskelsbehandling alene
er i overensstemmelse med artikel 14 (om forbud mod diskrimination)
sammenholdt med artikel 8 (om retten til respekt for familie- og
privatlivet) i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
(EMRK), hvis den er begrundet i tvingende og meget vægtige
hensyn, der ikke relaterer sig til etnicitet, hvilket
Menneskerettighedsdomstolens flertal ikke fandt, at
28-årsreglen var.
Formålet med lovforslaget er
at følge op på Biao-dommen.
Dommens betydning kan ikke
begrænses til sagens parter, idet Menneskerettighedsdomstolen
i sin begrundelse for afgørelsen har fastslået, at
28-årsreglen (nu 26-årsreglen) i sig selv er et udtryk
for indirekte forskelsbehandling på baggrund af etnicitet i
strid med artikel 14 sammenholdt med artikel 8 i EMRK. Dommen
må således tages som udtryk for, at
Menneskerettighedsdomstolen i tilsvarende sager, som måtte
blive indbragt for Domstolen, vil nå frem til samme
resultat.
Det følger af artikel 46,
stk. 1, i EMRK, at staterne er forpligtet til at rette sig efter
Menneskerettighedsdomstolens endelige dom i enhver sag, som de er
part i. Efter Menneskerettighedsdomstolens praksis om artikel 46 er
medlemsstaterne endvidere forpligtet til at træffe generelle
foranstaltninger i deres retsorden med henblik på at standse
en krænkelse, som Menneskerettighedsdomstolen har fundet.
Danmark er således forpligtet
til at fjerne det diskriminerede element - 26-årsreglen - i
udlændingelovens § 9, stk. 7.
Det foreslås på denne
baggrund at ophæve 26-årsreglen i
udlændingelovens § 9, stk. 7.
3. Ophævelse
af 26-årsreglen i
ægtefællesammenføringssager
3.1. Gældende
ret
3.1.1. Regelgrundlaget
Det fremgår af
udlændingelovens § 9, stk. 7, 1. pkt., at der, når
den herboende person ikke har haft dansk indfødsret i 26
år, alene kan gives tilladelse til
ægtefællesammenføring i Danmark, hvis
ægtefællernes eller samlevernes samlede tilknytning til
Danmark er større end ægtefællernes eller
samlevernes samlede tilknytning til et andet land. Det gælder
dog ikke, hvis der foreligger ganske særlige grunde, herunder
hvis hensynet til familiens enhed taler imod at meddele afslag
på ægtefællesammenføring. Efter § 9,
stk. 7, 2. pkt., skal herboende personer med dansk
indfødsret, der er adopteret fra udlandet inden det fyldte
6. år, og som senest i forbindelse med adoptionen har
erhvervet dansk indfødsret, anses for at have haft dansk
indfødsret fra fødslen.
Efter forarbejderne til § 9,
stk. 7, skal personer, der ikke har haft dansk indfødsret i
26 år, men er født og opvokset her i landet eller er
kommet hertil som mindre børn og har haft deres
opvækst her i landet og har opholdt sig lovligt i Danmark i
26 år, ved administrationen af udlændingelovens §
9, stk. 7, stilles på samme måde som personer, der har
haft dansk indfødsret i 26 år, jf.
bemærkningerne til § 1, nr. 11, i lovforslag nr. 104 af
2. marts 2012 (Folketingstidende 2011-12, A, L 104 som fremsat,
side 35) og bemærkningerne til § 1, nr. 1, i lovforslag
nr. L 6 af 8. oktober 2003 (der dog angår 28-årsreglen)
(Folketingstidende 2003-04, tillæg A, side 55). Disse
personer skal således også undtages fra
tilknytningskravet.
Udlændingelovens § 9,
stk. 7, om tilknytningskravet blev oprindeligt indsat ved lov nr.
424 af 31. maj 2000.
Som baggrund for indførelse
af tilknytningskravet blev det bl.a. anført, at reglerne om
ægtefællesammenføring havde vist sig at
medføre, at udlændinge i nogle tilfælde blev
ægtefællesammenført med herboende personer, der
ikke var velintegrerede i det danske samfund, samt at dette
indebar, at de pågældende i højere grad end
andre oplevede problemer med isolation og utilpassethed i forhold
til det danske samfund, jf. pkt. 2 i de almindelige
bemærkninger i lovforslag nr. 208 af 29. februar 2000
(Folketingstidende 1999-00, tillæg A, side 5810).
Indtil 2002 var danske statsborgere
fritaget fra tilknytningskravet, men ved lov nr. 365 af 6. juni
2002 blev der indført et krav om, at tilknytningskravet
også gjaldt danske statsborgere, der ansøgte om
ægtefællesammenføring med en
udlænding.
Ved lov nr. 1204 af 27. december
2003 blev den såkaldte 28-årsregel indsat i
bestemmelsen om tilknytningskravet. Efter 28-årsreglen skulle
tilknytningskravet ikke kræves opfyldt i tilfælde, hvor
den person, der ønskede at få en ægtefælle
eller fast samlever til Danmark, havde haft dansk indfødsret
i 28 år. Ligeledes skulle tilknytningskravet ikke
kræves opfyldt i tilfælde, hvor den person, der
ønskede at få en ægtefælle eller fast
samlever til Danmark var født og opvokset her i landet eller
var kommet hertil som mindre barn og havde haft sin opvækst
her i landet samt havde opholdt sig lovligt her i landet i 28
år, jf. bemærkningerne til § 1, nr. 1, i
lovforslag nr. L 6 af 8. oktober 2003 (Folketingstidende 2003-04,
tillæg A, side 55-56).
Der blev i bemærkningerne til
lovforslaget henvist til, at der havde været en række
sager, hvor udlandsdanskere som følge af tilknytningskravet
ikke havde kunnet vende tilbage til Danmark med deres familier, og
at disse sager havde vist et behov for at lempe tilknytningskravet
for personer med en stærk og varig tilknytning til Danmark,
jf. pkt. 1 i de almindelige bemærkninger til lovforslag nr. L
6 af 8. oktober 2003 (Folketingstidende 2003-04, tillæg A,
side 47).
Ved lov nr. 418 af 12. maj 2012
blev 28-årsreglen ændret til en 26-årsregel.
3.1.2. Den
Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom i sagen Biao mod
Danmark
Den 24. maj 2016 afsagde
Storkammeret ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol
(Menneskerettighedsdomstolen) dom i sagen Biao mod Danmark.
Sagen vedrørte et konkret
afslag på ægtefællesammenføring, der var
givet under henvisning til tilknytningskravet i
udlændingelovens § 9, stk. 7, og dermed under henvisning
til manglende opfyldelse af 28-årsreglen, der ved lov nr. 418
af 12. maj 2012 blev ændret til en 26-årsregel.
Ægteparret rejste sag ved
domstolene og gjorde bl.a. gældende, at de i strid med
artikel 14, jf. artikel 8, i EMRK blev udsat for diskrimination,
idet de - i modsætning til andre danske statsborgere med
udenlandske ægtefæller, som var omfattet af
28-årsreglen (nu 26-årsreglen) - skulle opfylde
tilknytningskravet.
Udlændingemyndighedernes
afslag på familiesammenføring blev opretholdt af
Østre Landsret i 2007 (Østre Landsrets dom af 25.
september 2007 (16. afd.), B-2322-06) og af Højesteret ved
dom af 13. januar 2010 (Højesterets dom af 13. januar 2010 i
sag 478/2007 (1. afd.)) (dissens med stemmer-ne 4-3).
Ægteparret indbragte den 12.
juli 2010 sagen for Menneskerettighedsdomstolen.
Kammeret ved
Menneskerettighedsdomstolen afsagde den 25. marts 2014 dom i sagen.
I dommen, der er afsagt med dissens (4-3), fandt kammeret ved
Menneskerettighedsdomstolen, at der i den konkrete sag ikke
forelå en krænkelse af EMRK. Dommen indeholdt dog en
række kritiske generelle betragtninger vedrørende
28-årsreglen.
Sagen blev herefter indbragt for
Storkammeret ved Menneskerettighedsdomstolen.
Storkammerets flertal fandt i sin
dom af 24. maj 2016, at 28-årsreglen (nu 26-årsreglen)
er et udtryk for indirekte forskelsbehandling på baggrund af
etnicitet, og at en sådan indirekte forskelsbehandling alene
er i overensstemmelse med EMRK, hvis den er begrundet i tvingende
og meget vægtige hensyn, der ikke relaterer sig til
etnicitet, hvilket Storkammerets flertal ikke fandt, at
28-årsreglen var. Danmark havde derfor krænket artikel
14 sammenholdt med artikel 8 i EMRK.
Menneskerettighedsdomstolen
forholder sig i sin dom i Biao-sagen af 24. maj 2016 alene til
28-årsreglen, der er en undtagelse fra tilknytningskravet.
Domstolen forholder sig således ikke til selve
tilknytningskravet i udlændingelovens § 9, stk. 7.
3.1.3. Betydningen
af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom i sagen Biao
mod Danmark
Menneskerettighedsdomstolens dom i
Biao-sagen har først og fremmest betydning mellem sagens
parter (den danske stat på den ene side og ægteparret
Biao på den anden side), og Menneskerettighedsdomstolen har
fastslået, at klagernes rettigheder efter artikel 14
sammenholdt med artikel 8 i EMRK er blevet krænket.
Dommens betydning kan imidlertid
ikke begrænses til ægteparret Biao, idet dommen
må tages som udtryk for, at Menneskerettighedsdomstolen i
tilsvarende sager, som måtte blive indbragt for
Menneskerettighedsdomstolen, vil nå frem til samme
resultat.
Danmark er derfor efter artikel 46
i EMRK forpligtet til at træffe generelle foranstaltninger i
den nationale retsorden med henblik på at standse den
krænkelse, som Menneskerettighedsdomstolen har fundet.
Folketingets Udlændinge-,
Integrations- og Boligudvalg blev ved brev af 27. juni 2016 (UUI
Alm. del - bilag 215) orienteret om, at der vil være flere
mulige måder at følge op på dommen, og at det
må betegnes som usikkert, hvad der er den gældende
retstilstand på området i lyset af dommen i Biao-sagen,
indtil der bliver indført ny lovgivning for at fjerne det
diskriminerede element i den gældende udlændingelovs
§ 9, stk. 7.
I brevet blev der bl.a. oplyst
følgende:
"Udlændinge-, Integrations-
og Boligministeriet og Justitsministeriet finder dog, at meget
taler for, at det er rigtigst at anlægge den fortolkning af
udlændingelovens § 9, stk. 7, at der ses bort fra
26-årsreglen. Dette indebærer, at der i alle verserende
sager, herunder sager, hvor den herboende ægtefælle har
haft dansk indfødsret i 26 år eller længere, kun
meddeles ægtefællesammenføring, hvis
ægtefællernes eller samlevernes samlede tilknytning til
Danmark er større end ægtefællernes eller
samlevernes samlede tilknytning til et andet land. I
overensstemmelse med den gældende retstilstand for personer
omfattet af tilknytningskravet kan ganske særlige grunde,
herunder hensynet til familiens enhed, dog bevirke, at
tilknytningskravet ikke stilles.
Denne fortolkning indebærer
også, at tilknytningskravet har kunnet stilles, og at der
derfor ikke som følge af dommen er anledning til at
genoptage tidligere afgjorte sager, hvor der er meddelt afslag
på ægtefællesammenføring under henvisning
til, at tilknytningskravet ikke var opfyldt.
Udlændinge-, Integrations- og
Boligministeriet og Justitsministeriet har i den forbindelse lagt
vægt på, at Menneskerettighedsdomstolen, som ovenfor
anført, alene forholder sig til 28-årsreglen
(undtagelsen) og ikke til tilknytningskravet (hovedreglen). Der er
således efter disse ministeriers opfattelse ikke i dommen
grundlag for at anse selve tilknytningskravet i strid med EMRK.
Menneskerettighedsdomstolen fastslog således (14-3), at der
ikke var behov for særskilt at undersøge klagen om
tilknytningskravets forenelighed med EMRK artikel 8. Samtidig peger
28-årsreglens (nu 26-årsreglen) tilblivelseshistorie,
herunder at reglen blev indført som en
undtagelsesbestemmelse ved særskilt lov 2 år efter, at
tilknytningskravet var blevet indført (også) for
danske statsborgere (hovedreglen), på, at lovgivers intention
har været, at tilknytningskravet skal gælde forud for
28-årsreglen (nu 26-årsreglen).
4.4.
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet har
underrettet Udlændingestyrelsen om ovenstående
fortolkning af udlændingelovens § 9, stk. 7, i lyset af
dommen i Biao-sagen med henblik på, at denne fortolkning kan
indgå i forbindelse med Udlændingestyrelsens behandling
af verserende og kommende sager om
ægtefællesammenføring, herunder i sager om
anmodning om genoptagelse af tidligere meddelte afslag på
ægtefællesammenføring.
Det bemærkes i den
forbindelse, at Udlændingestyrelsens afgørelser om
ægtefællesammenføring (af de berørte
borgere) vil kunne indbringes for Udlændingenævnet, der
er et uafhængigt domstolslignende organ, og for de
almindelige domstole. I det omfang Udlændingenævnet
eller domstolene i forbindelse med sådanne sager måtte
anlægge en anden fortolkning af udlændingelovens §
9, stk. 7, end den, der er givet udtryk for ovenfor, vil
Udlændingenævnets og domstolenes fortolkning i stedet
blive lagt til grund for afgørelsen af sådanne sager.
"
3.2. Ministeriets
overvejelser og forslag til ændring
Danmark er efter artikel 46 i EMRK
forpligtet til at følge op på Biao-dommen.
Menneskerettighedsdomstolen har i
sin begrundelse for afgørelsen fastslået, at
28-årsreglen (nu 26-årsreglen) i udlændingelovens
§ 9, stk. 7, i sig selv er et udtryk for indirekte
forskelsbehandling på baggrund af etnicitet i strid med
artikel 14 sammenholdt med artikel 8 i EMRK.
Det foreslås derfor at
ophæve den del af udlændingelovens § 9, stk. 7,
der vedrører 26-årsreglen, dvs. undtagelsen til
tilknytningskravet.
Som hidtil kan ganske særlige
grunde, herunder hensynet til familiens enhed, dog bevirke, at
tilknytningskravet ikke stilles. Det kan f.eks. være,
når hensynet til Danmarks internationale forpligtelser,
herunder artikel 8 i EMRK, ville kræve, at tilknytningskravet
ikke stilles.
Forslaget ændrer ikke ved
vurderingen af, hvornår tilknytningskravet i
udlændingelovens § 9, stk. 7, kan anses for opfyldt. Ved
afvejningen af, hvorvidt tilknytningskravet kan anses for opfyldt,
skal udlændingemyndighederne således fortsat
lægge vægt på bl.a. varigheden og karakteren af
ægtefællernes eller samlevernes ophold i de respektive
lande, herunder i hvilket land parterne har haft deres
opvækst og skolegang, og hvorvidt parterne har haft
langvarige eller hyppige ophold i hinandens hjemlande.
Det bemærkes, at forslaget om
at ophæve 26-årsreglen efter omstændighederne kan
have konsekvenser for muligheden for familiesammenføring i
Danmark for bl.a. personer med dansk indfødsret, der
bosætter sig i udlandet i en længere periode og stifter
familie i udlandet, idet de fremover ikke vil være undtaget
fra tilknytningskravet i medfør af 26-årsreglen, og
idet udlandsophold som hidtil indgår som ét blandt
flere momenter i tilknytningsvurderingen.
Regeringen finder imidlertid, at
det af hensyn til integrationen er nødvendigt at fastholde
selve tilknytningskravet i udlændingelovens § 9, stk.
7.
3.3. Forholdet til
Danmarks internationale forpligtelser
Den 24. maj 2016 afsagde
Storkammeret ved Menneskerettighedsdomstolen dom i sagen Biao mod
Danmark.
Menneskerettighedsdomstolen
forholder sig i sin dom i Biao-sagen af 24. maj 2016 alene til
28-årsreglen, der er en undtagelse fra tilknytningskravet.
Domstolen forholder sig således ikke til selve
tilknytningskravet i udlændingelovens § 9, stk. 7.
Det er tidligere blevet vurderet,
at tilknytningskravet er i overensstemmelse med Danmarks
internationale forpligtelser, herunder EMRK artikel 8 sammenholdt
med artikel 14. Der henvises herved til bl.a. pkt. 7.6 i de
almindelige bemærkninger til lovforslag nr. L 152 af 28.
februar 2002 (Folketingstidende 2001-02, tillæg A, side
3983-3985). Dette lovforslag ændrer ikke ved vurderingen af,
hvornår tilknytningskravet i udlændingelovens § 9,
stk. 7, er opfyldt, og det forhold, at 26-årsreglen
ophæves, giver ikke anledning til en ændret vurdering
af tilknytningskravets forhold til Danmarks internationale
forpligtelser. Det bemærkes i den forbindelse, at
tilknytningskravet og 28-årsreglen (senere
26-årsreglen) blev indført ved separate
lovændringer, jf. pkt. 3.1.1.
4. De
økonomiske og administrative konsekvenser for det
offentlige
Lovforslaget har ikke
økonomiske eller administrative konsekvenser for det
offentlige.
5. De
økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
mv.
Lovforslaget har ikke
økonomiske eller administrative konsekvenser for
erhvervslivet.
6. De
administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ikke
administrative konsekvenser for borgerne.
7. De
miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen
miljømæssige konsekvenser.
8. Forholdet til
EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen
EU-retlige aspekter, da det ikke berører udlændinge,
der har ret til ophold på baggrund af EU-reglerne om fri
bevægelighed.
9. Hørte
myndigheder og organisationer mv.
Et udkast til lovforslag har i
perioden fra den 13. oktober 2016 til 10. november 2016 været
sendt i høring hos følgende myndigheder og
organisationer mv.:
3 F, Advokatrådet, Amnesty
International, Centralorganisationernes Fællesudvalg CFU,
Danes Worldwide, Danmarks Biblioteksforening, Danmarks
Rederiforening, Danmarks Rejsebureau Forening, Dansk
Arbejdsgiverforening, Dansk Flygtningehjælp, Dansk
Socialrådgiverforening, Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelse,
Danske Advokater, Den Danske Dommerforening, Den Danske
Helsinki-Komité for Menneskerettigheder, Den Katolske Kirke
i Danmark, Dokumentations- og Rådgivningscentret om
Racediskrimination, Finansrådet, Refugees Welcome,
Folkehøjskolernes Forening i Danmark, Foreningen af
Udlændingeretsadvokater, Færøernes Landsstyre,
Naalakkersuisut (Grønlands Selvstyre), HK/Danmark,
Indvandrermedicinsk klinik Odense Universitetshospital,
Indvandrerrådgivningen, Institut for Menneskerettigheder,
Kirkernes Integrationstjeneste, KL, Knud Vilby (på vegne af
Fredsfonden), Københavns Byret, Landsforeningen Adoption
& Samfund, Landsforeningen af Forsvarsadvokater,
Landsorganisation af kvindekrisecentre (LOKK), PRO-Vest,
Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for
Østre Landsret, DIGNITY - Dansk Institut Mod Tortur,
Retspolitisk Forening, Rigspolitiet, Røde Kors, Rådet
for Etniske Minoriteter, Samtlige byretter, SOS mod Racisme,
Udlændingenævnet og Ægteskab uden
grænser.
10. Sammenfattende skema | | Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis
ja, angiv omfang) | Negative konsekvenser/merudgifter (hvis
ja, angiv omfang) | Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Ingen | Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet mv. | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Ingen | Miljømæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen | Forholdet til EU-retten | Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige
aspekter, da det ikke berører udlændinge, der har ret
til ophold på baggrund af EU-reglerne om fri
bevægelighed. Der henvises til pkt. 8. | Overimplementering af EU-retlige
minimumsforpligtelser (sæt X) | JA | NEJ X |
|
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
§
1
Til nr. 1
Udlændingelovens § 9,
stk. 7, vedrører det såkaldte tilknytningskrav som
betingelse for familiesammenføring med
ægtefæller og samlevere, hvorefter
ægtefællernes eller samlevernes samlede tilknytning til
Danmark skal være større end ægtefællernes
eller samlevernes samlede tilknytning til et andet land.
Efter ordlyden af den
gældende bestemmelse i udlændinge-lovens § 9, stk.
7, 1. pkt., kan opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, litra a,
når den herboende person ikke har haft dansk
indfødsret i 26 år, og efter stk. 1, nr. 1, litra b-e,
medmindre ganske særlige grunde, herunder hensynet til
familiens enhed, taler derimod, kun gives, såfremt
ægtefællernes eller samlevernes samlede tilknytning til
Danmark er større end ægtefællernes eller
samlevernes samlede tilknytning til et andet land.
Hvis den herboende person ikke har
haft dansk indfødsret i 26 år, kan der således
alene gives tilladelse til ægtefællesammenføring
i Danmark, hvis ægtefællernes eller samlevernes samlede
tilknytning til Danmark er større end
ægtefællernes eller samlevernes samlede tilknytning til
et andet land, medmindre ganske særlige grunde, herunder
hensynet til familiens enhed, taler imod at meddele afslag på
ægtefællesammenføring.
Ifølge forarbejderne til
§ 9, stk. 7, skal personer, der ikke har haft dansk
indfødsret i 26 år, men er født og opvokset her
i landet eller er kommet hertil som mindre børn og har haft
deres opvækst her i landet, og har haft lovligt ophold her i
landet i 26 år, ved administrationen af
udlændingelovens § 9, stk. 7, stilles på samme
måde som personer, der har haft dansk indfødsret i 26
år, jf. bemærkningerne til § 1, nr. 11, i
lovforslag nr. 104 af 2. marts 2012 (Folketingstidende 2011-12, A,
L 104 som fremsat, side 35) og bemærkningerne til § 1,
nr. 1, i lovforslag nr. L 6 af 8. oktober 2003 (der dog angår
28-årsreglen) (Folketingstidende 2003-04, tillæg A,
side 55).
Den omstændighed, at en
herboende ægtefælle, der ikke har haft dansk
indfødsret i 26 år, er født og opvokset her i
landet eller er kommet hertil som mindre barn og har haft sin
opvækst her i landet og endvidere har haft mindst 26
års lovligt - i det væsentlige sammenhængende -
ophold her i landet, bevirker således ifølge
forarbejderne, at tilknytningskravet heller ikke skal stilles i
disse tilfælde.
Ved lovforslagets § 1, nr. 1,
foreslås det at ændre § 9, stk. 7, 1. pkt., således at det fremgår
af bestemmelsen, at herboende personer, der har haft dansk
indfødsret i mindst 26 år, ikke er undtaget fra
tilknytningskravet i forbindelse med
ægtefællesammenføring eller
familiesammenføring med en fast samlever.
Den foreslåede ændring
af § 9, stk. 7, 1. pkt., indebærer, at
tilknytningskravet skal stilles i alle tilfælde, medmindre
ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed,
taler derimod.
Forslaget indebærer, at der i
alle sager, herunder sager, hvor den herboende
ægtefælle har haft dansk indfødsret i mindst 26
år, eller hvor den herboende ægtefælle er
født og opvokset i Danmark og har haft lovligt ophold i
Danmark i mindst 26 år, som udgangspunkt kun meddeles
ægtefællesammenføring, hvis
ægtefællernes eller samlevernes samlede tilknytning til
Danmark er større end ægtefællernes eller
samlevernes samlede tilknytning til et andet land.
Som hidtil kan ganske særlige
grunde, herunder hensynet til familiens enhed, dog bevirke, at
tilknytningskravet ikke stilles.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.2 og 3.2 i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 2
Efter den gældende
bestemmelse i udlændingelovens § 9, stk. 7, 2. pkt.,
anses herboende personer med dansk indfødsret, der er
adopteret fra udlandet inden det fyldte 6. år, og som senest
i forbindelse med adoptionen har erhvervet dansk indfødsret,
for at have haft dansk indfødsret fra fødslen.
Ved lovforslagets § 1, nr. 1,
foreslås det at ændre § 9, stk. 7, 1. pkt.,
således at det fremgår af bestemmelsen, at herboende
personer, der har haft dansk indfødsret i mindst 26
år, ikke er undtaget fra tilknytningskravet i forbindelse med
ægtefællesammenføring eller
familiesammenføring med en fast samlever.
Det foreslås derfor at
ophæve § 9, stk. 7, 2. pkt.,
vedrørende beregningen af tidspunktet for erhvervelse af
dansk indfødsret for så vidt angår personer, der
er adopteret fra udlandet.
§
2
Regeringen ønsker, at loven
træder i kraft hurtigt, således at der snarest muligt
bliver fulgt op på Biao-dommen.
Det foreslås derfor, at loven
træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i
Lovtidende.
Det betyder, at loven finder
anvendelse fra og med dette tidspunkt, uanset om der er indgivet
ansøgning om familiesammenføring inden dette
tidspunkt.
Det forudsættes dog, at
Udlændingenævnets afgørelser i sager, som er
truffet af Udlændingestyrelsen før lovens
ikrafttræden, og som indbringes for nævnet, vil blive
behandlet efter de hidtil gældende regler. Loven foregriber
således ikke den situation, hvor nævnet måtte
anlægge en anden fortolkning af Biao-dommens betydning for
udlændingelovens § 9, stk. 7, end den, der er lagt til
grund i Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets brev
af 27. juni 2016 til Folketingets Udlændinge-, Integrations-
og Boligudvalg (UUI Alm. del - bilag 215).
§
3
Efter udlændingelovens § 66 gælder loven ikke
for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig
anordning helt eller delvis sættes i kraft for disse
landsdele med de afvigelser, som de færøske eller
grønlandske forhold tilsiger.
Den foreslåede bestemmelse, der vedrører lovens
territoriale gyldighedsområde, betyder, at loven ikke
gælder for Færøerne og Grønland, men ved
kongelig anordning helt eller delvis kan sættes i kraft for
Færøerne og Grønland med de ændringer,
som de færøske eller grønlandske forhold
tilsiger.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende
lov
| | | | | | | | § 1 | | | | | | I udlændingeloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 412 af 9. maj 2016, som ændret
senest ved lov nr. 249 af 20. marts 2017, foretages følgende
ændringer: | | | | §
9. --- | | | Stk.
2-6. --- | | | Stk. 7.
Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, litra a, når den
herboende person ikke har haft dansk indfødsret i 26
år, og efter stk. 1, nr. 1, litra b-e, kan, medmindre ganske
særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler
derimod, kun gives, såfremt ægtefællernes eller
samlevernes samlede tilknytning til Danmark er større end
ægtefællernes | | 1. I § 9, stk. 7, 1. pkt., udgår "litra
a, når den herboende person ikke har haft dansk
indfødsret i 26 år, og efter stk. 1, nr. 1, litra
b-e,". | eller samlevernes samlede tilknytning
til et andet land. Herboende personer med dansk indfødsret,
der er adopteret fra udlandet inden det fyldte 6. år, og som
senest i forbindelse med adoptionen har erhvervet dansk
indfødsret, anses for at have haft dansk indfødsret
fra fødslen. | | 2. § 9, stk. 7, 2. pkt.,
ophæves. | Stk.
8-37. --- | | | | | | | | § 2 | | | | | | Loven træder i kraft dagen efter
bekendtgørelse i Lovtidende. | | | | | | § 3 | | | | | | Loven gælder ikke for
Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig
anordning helt eller delvis sættes i kraft for
Færøerne og Grønland med de ændringer,
som de færøske og grønlandske forhold
tilsiger. |
|