Fremsat 05-10-2016
1. behandlet / henvist til udvalg 28-10-2016
Betænkning afgivet 01-12-2016
2. behandlet/direkte til 3. behandling 06-12-2016
3. behandlet, vedtaget 13-12-2016
Ministerområde:
Justitsministeriet
Formålet med lovforslaget er at sikre, at digital infrastruktur kan gøres til genstand for realkreditbelåning, hvilket bidrager til at opnå en god mobil- og bredbåndsdækning og øger digitaliseringen i hele landet.
Lovforslaget udmønter en del af den aftale, som den daværende regering (Socialdemokratiet og Radikale Venstre), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti indgik i februar 2015, »Aftale om vækstplan for digitalisering i Danmark«.
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2017.
Forslaget blev vedtaget. For stemte 107 (S, DF, V, EL, LA, ALT, RV, SF og KF), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0.