Ændringsforslag stillet den 3. maj
2017
Til § 2
Af Johanne
Schmidt-Nielsen (EL), Josephine
Fock (ALT), Sofie Carsten
Nielsen (RV) og Holger
K. Nielsen (SF):
1) Stk.
2 affattes således:
»Stk. 2.
Loven finder ikke anvendelse for ansøgninger om
tidsubegrænset opholdstilladelse, der indgives af
udlændinge, som er indrejst og meddelt opholdstilladelse i
Danmark inden den 1. januar 2016. For sådanne
ansøgninger finder de hidtil gældende regler
anvendelse.«
[Personkreds omfattet af
lovforslaget]
Bemærkninger
Til nr. 1
Ændringsforslaget indebærer, at
de foreslåede nye regler om tidsubegrænset
opholdstilladelse i lovforslaget alene finder anvendelse for
ansøgninger om tidsubegrænset opholdstilladelse, der
indgives af udlændinge, som er indrejst og meddelt
opholdstilladelse i Danmark den 1. januar 2016 eller senere.
De foreslåede nye regler om
tidsubegrænset opholdstilladelse vil således ikke
gælde for udlændinge, der er indrejst og meddelt
opholdstilladelse før den 1. januar 2016. Endvidere vil de
foreslåede nye regler ikke gælde for udlændinge,
der er indrejst før den 1. januar 2016, men først er
meddelt opholdstilladelse efter den 1. januar 2016.