Betænkning afgivet af Social-, Indenrigs- og Børneudvalget den 23. maj 2017

1. Ændringsforslag

Der er stillet 2 ændringsforslag til lovforslaget. Børne- og socialministeren har stillet ændringsforslag nr. 1, og Enhedslistens medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 2 til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 15. marts 2017 og var til 1. behandling den 21. marts 2017. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Social-, Indenrigs- og Børneudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 5 møder.

Sammenhæng med andre lovforslag

Lovforslaget skal ses i sammenhæng med forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om socialtilsyn og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (L 150). De to lovforslag blev førstebehandlet sammen.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og børne- og socialministeren sendte den 16. januar 2017 dette udkast til udvalget, jf. SOU alm. del - bilag 109. Den 15. marts 2017 sendte børne- og socialministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 1 skriftlig henvendelse fra Edel og Bjarne Aarkrogh.

Børne- og socialministeren har over for udvalget kommenteret den skriftlige henvendelse til udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 29 spørgsmål til børne- og socialministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det af børne- og socialministeren under nr. 1 stillede ændringsforslag. Flertallet vil stemme imod det af EL under nr. 2 stillede ændringsforslag,

Socialdemokratiets, Dansk Folkepartis, Venstres, Liberal Alliances, Radikale Venstres, SF's, Alternativets og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget bemærker, at socialtilsynene som led i deres almindelige driftsorienterede tilsyn med døgntilbud skal føre tilsyn med, at tilbuddets administration af tilkøbsordningen og den praktiske gennemførelse ikke påvirker den generelle faglige praksis og hverdagen i tilbuddet negativt i forhold til den enkelte beboer og i forhold til den samlede beboergruppe. Oplysninger om døgntilbuddets faglige praksis og hverdagen i tilbuddet, som kan henføres til tilkøbsordningen, indgår således i grundlaget for socialtilsynets vurdering af tilbuddets kvalitet på lige fod med andre oplysninger.

Socialtilsynet skal ikke føre tilsyn med det enkelte døgntilbuds levering af socialpædagogisk ledsagelse til beboere på ferie, når denne leveres som tilkøbsydelse til konkrete beboere, jf. bemærkningerne til lovforslaget. Socialtilsynet skal derimod, som det gælder for deres varetagelse af tilsynsopgaven generelt, bl.a. anvende oplysninger fra kommuner, beboere og pårørende om indsatsen i forhold til de enkelte beboere som grundlag for deres vurdering af den generelle kvalitet af tilbuddets praksis.

Partierne henholder sig til aftalen af 4. november 2016, hvoraf følgende fremgår:

»Aftalepartierne er enige om følgende tiltag:

Tilkøb af socialpædagogisk ledsagelse

- Der indføres mulighed for, at borgere i kommunale/regionale døgntilbud får mulighed for tilkøb af socialpædagogisk ledsagelse, så de kan få det personale, de kender, med på ferie.

- Muligheden omfatter tilkøb af socialpædagogisk ledsagelse, der ligger ud over den indsats efter serviceloven, som borgeren modtager i døgntilbuddet, det vil sige ud over den »kerneydelse«, som leverandøren i forvejen skal levere. Kerneydelsen defineres på baggrund af en samlet vurdering af borgerens afgørelse, skriftlige oplysninger om, hvilken hjælp der er bevilget, om ferie indgår i taksten for døgntilbuddet og borgerens handlekommunes serviceniveau.

- Leverandøren af ordningen har ansvaret for at sikre, at brugen af tilkøbsordningen ikke må medføre negative konsekvenser for borgere på døgntilbud, der ikke benytter sig af tilkøbsmuligheden, og har også pligt til at sikre, at ferien kan gennemføres personalemæssigt forsvarligt og inden for rammerne af de ansattes ansættelsesvilkår i beskæftigelseslovgivningen.

- Kommunerne har forsyningsforpligtelse i forhold til at yde socialpædagogisk bistand efter servicelovens § 85. Borgere, der på baggrund af en konkret og individuel vurdering opfylder betingelserne for at modtage socialpædagogisk bistand, og som har behov herfor, har ret til at modtage ydelsen.

- Ovenstående vil blive beskrevet i lovbemærkningerne sammen med Ankestyrelsens principafgørelse nr. 60-15, som fastslår, at man kan have ret til at modtage socialpædagogisk støtte under kortere ophold uden for hjemmet.

Aftalepartierne er enige om at afsætte 1,0 mio. kr. i 2019 af satspuljen til finansiering af en evaluering af ordningen, herunder afdækning af døgntilbuddenes forvaltning af ordningen.

Aftalepartierne er på den baggrund enige om at have håndteret beslutningsforslag B 190 om klarere regler og nye forslag til ledsageordning.«

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget bemærker endvidere, at lovforslaget bl.a. udspringer af beslutningsforslag nr. B 190 om klare regler og nye forslag til ledsageordning (folketingsåret 2015-16). Beslutningsforslaget, som der var flertal for, blev fremsat, fordi DF ønskede konstruktive løsninger på hele ledsagerproblematikken. Problemstillingen omkring ledsagelse er bl.a. blevet tydelig i sommerferieperioder og i forbindelse med Sølundfestivalen. På den baggrund nedsatte regeringen en arbejdsgruppe, der skulle udarbejde forslag til løsninger på udfordringerne med at få bevilget ledsagelse via serviceloven til mennesker med handicap. Tidligere var der en praksis, der betød, at beboere på botilbud kunne tilkøbe socialpædagogisk ledsagelse ud over det, kommunen bevilgede. Dette viste sig ikke at være en korrekt praksis, og derfor blev praksis ændret. Ændringen betød, at DF fik rigtig mange henvendelser fra berørte borgere, som var sure over, at de ikke længere selv kunne bestemme over deres egne penge.

Lovforslaget giver mulighed for, at borgere, der bor i kommunale og regionale døgntilbud, kan tilkøbe socialpædagogisk ledsagelse til ferier. Borgerne kan få det personale, de kender, med på ferie, frem for at de, som det er gældende i dag, kan tilkøbe privat hjælp af hjælpere, som oftest ikke kender deres hjælperbehov. Tilkøb af socialpædagogisk ledsagelse til ferier skal ligge ud over den indsats efter servicelovens § 85, som beboeren er visiteret til i døgntilbuddet. Desuden kan muligheden for tilkøb kun anvendes, hvis det kommunale eller regionale døgntilbud sikrer, at ferien kan gennemføres personalemæssigt forsvarligt. Det er afgørende, at indførelse af tilkøb af socialpædagogisk ledsagelse til ferie ikke må medføre forringelser, reduktioner eller manglende visitation af den socialpædagogiske bistand efter servicelovens § 85, herunder ledsagelse, som kommunerne er forpligtet til at levere til målgruppen på baggrund af en konkret og individuel vurdering. Kommunalbestyrelsen må derfor i forbindelse med vurderingen af borgerens behov for hjælp og støtte efter serviceloven ikke inddrage, at borgeren har en tilkøbsmulighed vedrørende socialpædagogisk ledsagelse. Det følger af § 85 i serviceloven, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til borgere, der har behov herfor på baggrund af en betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer.

Det fremgår desuden af Ankestyrelsens principafgørelse nr. 60-15, at man kan have ret til at modtage socialpædagogisk støtte under kortere ophold uden for hjemmet. Derudover er der mulighed for, at beboere, pårørende og andre via whistleblowerordningen kan gøre socialtilsynet opmærksom på eventuelle forringelser i døgntilbuddet i disse perioder.

Det er fra Børne- og Socialministeriets side vurderingen, at disse forhold vil muliggøre en tilstrækkelig kontrol med, at brugen af tilkøb ikke påvirker kvaliteten af døgntilbuddet for de beboere, der ikke gør brug af tilkøbsmuligheden.

DF vil selvfølgelig holde øje med, hvordan lovforslagets bestemmelser bliver anvendt i praksis, herunder at intentionerne med lovforslaget bliver overholdt, og derfor vil der også finde en evaluering sted. DF er overbevist om, at hvis og såfremt aftalepartiernes intentioner med lovforslaget ikke bliver fulgt i kommunalt regi, er aftalepartierne klar til at skride ind. Det er DF i hvert fald. DF er også i forhold til dette lovforslag klar til at øge tilsynet, hvis det viser sig nødvendigt, og det er partiet også meget villig til at drøfte med aftalepartierne, hvis det ønskes.

Et mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de stillede ændringsforslag.

Enhedslistens medlemmer af udvalget mener, at forslaget om at indføre en bestemmelse om tilkøb af socialpædagogisk bistand bryder med kompensationsprincippet, der skal sikre, at personer med handicap får en sådan støtte og hjælp, at de kan deltage i samfundslivet og indrette deres tilværelse på lige fod med andre borgere. Personer med handicap må have de samme muligheder for at holde ferie som andre borgere. Såfremt afholdelse af ferie uden for borgerens botilbud kun er muligt med socialpædagogisk ledsagelse, må botilbuddet derfor stille den nødvendige ledsagelse til rådighed som en del af det samlede tilbud til borgeren, således at muligheden for ledsagelse ikke afhænger af den enkelte borgers betalingsevne. Med lovforslaget åbnes der reelt for brugerbetaling på socialpædagogisk ledsagelse, hvilket f.eks. gøres meget tydeligt i børne- og socialministerens svar på spørgsmål 19, hvori ministeren bekræfter, at kommunerne gerne må have et generelt serviceniveau for socialpædagogisk ledsagelse på 0 dage årligt.

Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 6

Af børne- og socialministeren, tiltrådt af udvalget:

1) I stk. 1 ændres »dette afsnit« til: »denne paragraf og §§ 5 og 7-12«.

[Præcisering]

Ny paragraf

Af et mindretal (EL):

2) Efter § 14 indsættes som ny paragraf:

»§ 01. I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 369 af 18. april 2017, som ændret ved lov nr. 237 af 15. marts 2017, foretages følgende ændring:

1. I § 85 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde socialpædagogisk ledsagelse under minimum 10 dages ferie årligt til personer, som på grund af en varig fysisk og psykisk funktionsnedsættelse ikke kan færdes på egen hånd, og som bor i en boform efter denne lov eller en tilsvarende bolig. Ledsagelsen under ferie ligger ud over den støtte og ledsagelse, som kommunalbestyrelsen yder til hverdagsaktiviteter, fritidstilbud og lign.««

[Sikring af ret til socialpædagogisk ledsagelse under minimum 10 dages ferie årligt for personer med varig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, som bor i boformer efter lov om social service eller en tilsvarende bolig]

Bemærkninger

Til nr. 1

Folketingets Lovsekretariat har påpeget, at lovforslaget ikke indeholder afsnitsinddeling, hvorfor det er uklart, hvad »dette afsnit« i den eksisterende formulering af § 6, stk. 1, henviser til. På den baggrund ønsker børne- og socialministeren med ændringsforslaget at tydeliggøre, at bestemmelsen henviser til lovforslagets §§ 5-12.

Til nr. 2

Der er dokumentation for, at en del kommuner enten slet ikke - eller i stærkt begrænset omfang - yder socialpædagogisk ledsagelse i forbindelse med ferie og lign. til personer med en varig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, som ikke kan færdes på egen hånd, og som bor i en boform efter lov om social service eller en tilsvarende bolig. En undersøgelse fra KL fra november 2014, viste således, at 18 kommuner har fastsat et serviceniveau for ledsagelse i forbindelse med ferie til 0 dage årligt »KL's spørgeskemaundersøgelse vedrørende socialpædagoggisk bistand til deltagelse i aktiviteter, ferie og udflugter på kommunale bosteder m.v.« Hele 10 kommuner angav i undersøgelsen, at deres serviceniveau for både ferie og fritidsaktiviteter, udflugter m.v. var på 0 dage årligt. Disse serviceniveauer er fastsat, uanset at en meget stor andel af borgerne i målgruppen må formodes at have ret til socialpædagogisk ledsagelse efter lov om social service, herunder principafgørelse 60-15.

Derfor foreslås det, at det i loven præciseres, at kommunalbestyrelsen er forpligtet til at yde minimum 10 dages ferie årligt til personer, som på grund af en betydelig varig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse ikke kan færdes på egen hånd, og som bor i en boform efter serviceloven eller en tilsvarende bolig. Der er således behov for, at det bliver tydeligere for landets kommuner, hvilke forpligtelser de har i forhold til visitationen af socialpædagogisk ledsagelse til ferieformål m.v.

Ændringsforslaget indebærer etableringen af et minimumsniveau på socialpædagogisk ledsagelse til ferie for den nævnte målgruppe på 10 hele dage årligt. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte et højere serviceniveau, ligesom der efter en konkret og individuel vurdering kan visiteres yderligere ferieledsagelse til borgere, som har behov herfor. Minimumsniveauet udgør et tilbud til borgerne i målgruppen på linje med den øvrige indsats efter § 85, og borgeren kan afstå fra at benytte sig af det.

Målgruppen for ændringsforslaget er betydelig mindre end den samlede målgruppe for socialpædagogisk bistand efter § 85, idet der både skal kunne skønnes et ledsagelsesbehov, være tale om betydelig varig fysisk og psykisk funktionsnedsættelse, og at borgeren skal være visiteret til en bolig efter lov om social service eller en tilsvarende bolig. Enhedslisten skønner, at der er tale om en målgruppe i størrelsesordenen 5.000-7.000 personer.

Økonomiske konsekvenser

Børne- og socialministeren har ikke kunnet oplyse, hvor store merudgifter for kommunerne der vil være forbundet med at indføre en minimumsrettighed til 10 dages socialpædagogisk ledsagelse. Af ministerens svar på spørgsmål 4 fremgår et udgiftskøn på 1 mia. kr., der ifølge svaret er behæftet med betydelig usikkerhed, idet der ikke foreligger et datagrundlag. Skønnet bygger på en beregning, hvor samtlige personer i målgruppen holder 10 dages ferie med ledsagelse af gennemsnitligt 2 medarbejdere. Af ministerens svar på spørgsmål 20 fremgår det da også, at tallet på 1 mia. kr. alene er et regneeksempel, og at der i regneeksemplet ikke er fratrukket nogen kommunal udgift forbundet med eksisterende kommunale ledsagelsesforpligtelser i forbindelse med ferier efter servicelovens § 85. Dette på trods af at kommunerne, jf. Ankestyrelsens afgørelse 60-15, i dag har en sådan forpligtelse og uden for enhver tvivl har betydelige udgifter til socialpædagogisk ledsagelse. Beløbet i regneeksemplet må således antages at ligge meget langt ud over den kommunale merudgift ved vedtagelsen af en minimumsrettighed på 10 dages ledsagelse. Da det således på baggrund af ministerens svar ikke er muligt at opgøre finansieringsbehovet ved en kompensation af den kommunale merudgift, afsættes der skønsmæssigt et beløb på 500 mio. kr.

Omkostningen finansieres af en del af provenuet ved en genindførelse af sodavandsafgiften, der jf. skatteministerens svar på spørgsmål nr. 188 af 23. januar 2017 (SAU - alm. del) vil indbringe staten et merprovenu på 610 mio. kr. i varig virkning efter tilbageløb.

Karin Nødgaard (DF) nfmd. Susanne Eilersen (DF) Karina Adsbøl (DF) Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) Pernille Bendixen (DF) Morten Marinus (DF) Jakob Engel-Schmidt (V) Carl Holst (V) Jane Heitmann (V) Klaus Markussen (V) Thomas Danielsen (V) Anni Matthiesen (V) Henrik Dahl (LA) Laura Lindahl (LA) Orla Østerby (KF) Karen J. Klint (S) Erik Christensen (S) Orla Hav (S) Pernille Rosenkrantz-Theil (S) Troels Ravn (S) fmd. Ane Halsboe-Jørgensen (S) Yildiz Akdogan (S) Finn Sørensen (EL) Pernille Skipper (EL) Torsten Gejl (ALT) Marianne Jelved (RV) Lotte Rod (RV) Trine Torp (SF) Jacob Mark (SF)

Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.