Skriftlig fremsættelse (15. marts 2017)

Justitsministeren (Søren Pape Poulsen):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af retsplejeloven, Bruxelles I-loven og forskellige andre love (Ændring af reglerne for lægdommere, gennemførelse af værnetingsaftale-?konventionen m.v.)

(Lovforslag nr. L 149)

Den danske strafferetspleje hviler bl.a. på et princip om befolkningens medvirken. Det er derfor vigtigt, at retsplejelovens regler om lægdommere sikrer, at de personer, der udtages til at fungere som nævning og domsmand i straffesager er egnede til at varetage hvervet, og at sammensætningen af lægdommere i øvrigt udgør et alsidigt udsnit af befolkningen.

Lovforslaget indeholder på den baggrund en række forslag til ændringer af retsplejelovens regler om lægdommere. Der foreslås således en forhøjelse af aldersgrænsen for lægdommere, ændring af reglerne om udelukkelse og fritagelse fra hvervet som lægdommer samt mulighed for, at kommunerne selv kan fastsætte antallet af medlemmer i de kommunale grundlisteudvalg.

Denne del af lovforslaget bygger på den rapport, som Arbejdsgruppen om udvælgelse af lægdommere afgav i foråret 2016 og har til formål at gennemføre en række af de anbefalinger, som arbejdsgruppen har præsenteret i rapporten.

Forslaget om at udvide den kreds af personer, der er udelukket fra at være lægdommer, til at omfatte gejstlige i alle trossamfund, uanset om disse er anerkendt, godkendt eller ikke-godkendt, har ikke været i høring. Baggrunden herfor er navnlig, at Arbejdsgruppen om lægdommere ikke har drøftet dette spørgsmål. Da der imidlertid efter høringsperiodens udløb er opstået et politisk ønske om en hurtig reaktion i forhold til netop denne persongruppe, er forslaget medtaget i lovforslaget trods den manglende høring.

Lovforslaget indebærer endvidere en række forslag til ændringer af lov om Bruxelles I-forordningen mv. Ændringerne sker som led i gennemførelsen af Haagerkonventionen af 30. juni 2005 om værnetingsaftaler.

Med vedtagelse af lovforslaget giver Folketinget i medfør af grundlovens § 19 sit samtykke til, at regeringen på Danmarks vegne tiltræder værnetingsaftalekonventionen, og at regeringen i den forbindelse afgiver erklæringer til en række af konventionens bestemmelser.

Lovforslaget indebærer herudover en række øvrige forslag til ændringer og præciseringer af retsplejeloven.

Det foreslås, at der indføres mulighed for at anvende telekommunikation i forbindelse med fogedrettens behandling af auktionssager, således at behandlingen af auktionssager kan ske mere effektivt og smidigt.

Det foreslås endvidere, at fogedretten, hvis skyldneren ikke er mødt, kan foretage udlæg på rettens kontor i fast ejendom mv. for krav, som i lovgivningen er tillagt udpantningsret, jf. retsplejelovens § 478, stk. 2, og som er sikret ved lovbestemt pant i det udlagte.

Det foreslås desuden at præcisere reglerne om adgangen til tolkning i retssager, således at ordlyden af retsplejelovens § 149, stk. 1, bringes i overensstemmelse med indholdet af artikel 6, stk. 3, litra e, i Den Europæiske Menneskeretskonvention og Menneskerettighedsdomstolens fortolkning heraf.

Det foreslås med lovforslaget tillige, at der indføres mulighed for, at der kan udnævnes en yderligere landsdommer i de tilfælde, hvor en landsdommer ved den pågældende landsret varetager hvervet som formand for en undersøgelseskommission.

Det foreslås også, at der gives adgang til, at ansatte i Forbrugerombudsmandens sekretariat kan anvende mandatarsager efter retsplejelovens § 260, stk. 7, som prøvesager med henblik på at opnå møderet ved landsretten og Sø- og Handelsretten.

Lovforslaget indebærer videre, at reglerne for kære af kendelser om afslag på fri proces afsagt af en byret ændres, således at kære kan ske uden tilladelse fra Procesbevillingsnævnet.

Det foreslås også, at reglerne om anke af sager om EU-varemærker og EF-design i henholdsvis varemærkeloven og designloven ændres, således at det fremgår af bestemmelserne, at både Højesteret og landsretterne er EF-design- og EU-varemærkedomstole i anden instans, og at afgørelsen af, om en dom afsagt af Sø- og Handelsretten kan ankes til Højesteret eller landsretterne, træffes efter retsplejelovens regler om anke af domme afsagt af Sø- og Handelsretten.

Endelig indeholder lovforslaget en række konsekvensændringer og ændringer af lovteknisk karakter af retsplejeloven og forskellige andre love.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.