Efter afstemningen i Folketinget ved 2.
behandling den 23. maj 2017
Forslag
til
Lov om ændring af lov om social pension og
lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og
almindelig førtidspension m.v.
(Ændrede regler om meddelelse om ret
til folkepension, opsat pension m.v.)
§ 1
I lov om social pension, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1239 af 13. oktober 2016, foretages
følgende ændringer:
1. I
§ 3, stk. 5, og § 3 a, stk. 1, ændres
»§ 15 f« til: »§§ 15 f og 15
g«.
2. § 13,
2. og 3. pkt.,
ophæves.
3. I
§ 15 a, stk. 1, indsættes
som 2. pkt.:
»Anmodning om at opsætte
pensionen indgives efter §§ 15 b eller 15 g.«
4. I
§ 15 b, stk. 1, indsættes
efter »opsætte pensionen«: »forud for
opsætningsperioden«.
5. I
§ 15 d, stk. 2, indsættes
efter »Udbetaling Danmark skal«: »i forbindelse
med anmodninger, der indgives efter § 15 b,«.
6.
Efter § 15 f indsættes i kapitel 2
a:
Ȥ 15 g. Personer, der
har arbejdet efter folkepensionsalderen og først
ansøger om folkepension, når de ønsker at
overgå til folkepension, kan samtidig med ansøgning om
folkepension anmode Udbetaling Danmark om at få beregnet og
udbetalt folkepension tillagt en venteprocent for perioden fra den
1. i måneden efter at have nået folkepensionsalderen,
hvis betingelserne i kapitel 1 for ret til folkepension var opfyldt
i perioden. § 15 c, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 2. Det er
en betingelse for at optjene venteprocent efter stk. 1, at det kan
dokumenteres, at beskæftigelseskravet, jf. § 15 d, stk.
1 eller 3, og regler fastsat i medfør af § 15 d, stk.
5, er opfyldt. Er beskæftigelseskravet ikke opfyldt,
indgår denne periode ikke ved opgørelsen af
venteprocenten.
Stk. 3.
Venteprocenten opgøres efter § 15 e, stk. 1, 2. og 3.
pkt.
Stk. 4.
Tillægget udbetales og beregnes efter § 15 f.«
7. I
§ 27, stk. 2, indsættes som
2. pkt.:
»De enkelte
indkomster i indtægtsgrundlaget henføres til den
måned og det år, som de skattemæssigt
henføres til.«
8. I
§ 29, stk. 1, nr. 2,
indsættes som 2. pkt.:
»De enkelte
indkomster i indtægtsgrundlaget henføres til den
måned og det år, som de skattemæssigt
henføres til.«
9. I
§ 29, stk. 1, indsættes
som nr. 8:
»8) Ved
opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter nr. 1 bortses
fra tilbagebetalte efterløns- og
fleksydelsesbidrag.«
10. I
§ 32 a, stk. 1, nr. 2,
indsættes som 2. pkt.:
»De enkelte
indkomster i indtægtsgrundlaget henføres til den
måned og det år, som de skattemæssigt
henføres til.«
11. I
§ 32 a, stk. 1,
indsættes som nr. 7:
»7) Ved
opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter nr. 1 bortses
fra tilbagebetalte efterløns- og
fleksydelsesbidrag.«
12. I
§ 33, stk. 1, indsættes
efter »er opfyldt«: », jf. dog 2. pkt. og stk.
9«.
13. I
§ 33, stk. 1, indsættes som
2. pkt.:
»Modtages ansøgning om folkepension i Udbetaling
Danmark senest den 10. i den femte måned efter opnåelse
af folkepensionsalderen, udbetales folkepensionen dog med
tilbagevirkende kraft fra den 1. i måneden efter
opnåelse af folkepensionsalderen.«
14. I
§ 33 indsættes som
stk. 9:
»Stk. 9.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om
udbetaling af folkepension med tilbagevirkende kraft fra den 1. i
måneden efter opnåelse af folkepensionsalderen,
når ansøgeren har været forhindret i at indgive
ansøgning om folkepension på grund af egen alvorlige
sygdom fra opnåelse af folkepensionsalderen.«
15. I
§ 39, stk. 4, indsættes
efter »ændrede forhold«: », dog tidligst
fra det tidspunkt, hvor borgeren vidste eller burde vide, at
pensionen skulle omregnes som følge af ændringer i de
personlige forhold, jf. § 42«.
16. I
§ 42, stk. 1, indsættes
efter »med urette«: », jf. dog stk. 2«.
17. I
§ 42 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2.
Ved omregning i løbet af kalenderåret, jf. § 39,
og ved den årlige endelige efterregulering af pensionen for
det forudgående kalenderår, jf. § 39 b, finder
stk. 1 ikke anvendelse, medmindre der er tale om omregning og
efterregulering på grund af ændringer af personlige
forhold, jf. § 39, stk. 2, nr. 2.«
§ 2
I lov om højeste, mellemste,
forhøjet almindelig og almindelig førtidspension
m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1240 af 13. oktober 2016,
foretages følgende ændringer:
1. I
§ 25, stk. 1, nr. 2,
indsættes som 2. pkt.:
»De enkelte indkomster i
indtægtsgrundlaget henføres til den måned og det
år, som de skattemæssigt henføres
til.«
2. I
§ 25, stk. 1, indsættes
som nr. 7:
»7) Ved
opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter nr. 1 bortses
fra tilbagebetalte efterløns- og
fleksydelsesbidrag.«
3. I
§ 38, stk. 4, indsættes
efter »ændrede forhold«: », dog tidligst
fra det tidspunkt, hvor borgeren vidste eller burde vide, at
pensionen skulle omregnes som følge af ændringer i de
personlige forhold, jf. § 42«.
4. I
§ 42, stk. 1, indsættes
efter »med urette«: », jf. dog stk. 2«.
5. I
§ 42 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2.
Ved omregning i løbet af kalenderåret, jf. § 38,
og ved den årlige endelige efterregulering af pensionen for
det forudgående kalenderår, jf. § 38 a, finder
stk. 1 ikke anvendelse, medmindre der er tale om omregning og
efterregulering på grund af ændringer af personlige
forhold, jf. § 38, stk. 2, nr. 2.«
§ 3
Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. juli 2017.
Stk. 2. Lovens
§ 1, nr. 9 og 11, og § 2, nr. 2, har virkning
fra den 1. januar 2015.
Stk. 3. Lovens § 1,
nr. 2, finder ikke anvendelse for personer, der når
folkepensionsalderen før den 1. september 2017. For
sådanne personer finder de hidtil gældende regler
anvendelse.
Stk. 4. Lovens § 1,
nr. 6 og 13, finder alene anvendelse for personer, der når
folkepensionsalderen den 1. september 2017 eller senere.
§ 4
Loven gælder ikke for Færøerne
og Grønland.