Fremsat den 23. februar 2017 af miljø- og fødevareministeren (Esben Lunde Larsen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om jordbrugets
anvendelse af gødning og om plantedække
(Krav om etablering af målrettede
efterafgrøder)
§ 1
I lov om jordbrugets anvendelse af
gødning og om plantedække, jf.
lovbekendtgørelse nr. 388 af 27. april 2016, foretages
følgende ændringer:
1. § 7,
stk. 1, affattes således:
»En virksomhed får reduceret den
samlede kvote for kvælstof for planperioden i følgende
tilfælde:
1) Virksomheden
har ikke udlagt efterafgrøder eller anvendt et af
alternativerne til udlægning af efterafgrøder efter
regler fastsat i medfør af §§ 18 og 19.
2) Virksomheden
har ikke udlagt efterafgrøder efter regler fastsat i
medfør af § 18 a.
3) Virksomheden
har ikke udlagt efterafgrøder eller anvendt et af
alternativerne til udlægning af efterafgrøder efter
regler fastsat i medfør af § 5 e i lov om husdyrbrug og
anvendelse af gødning m.v.«
2. I
§ 7, stk. 2, udgår
»endvidere«.
3. I
§ 7, stk. 3, indsættes som
nyt 1. pkt.:
»Ministeren kan fastsætte nærmere
regler om reduktion af den samlede kvote for kvælstof, jf.
stk. 1.«
4. I
§ 7, stk. 3, der herefter bliver
stk. 3, 2. pkt., indsættes efter »Ministeren
kan«: »endvidere«.
5.
Efter § 18 indsættes:
»§ 18 a. Miljø-
og fødevareministeren fastsætter i 2017 og 2018
regler, der fastlægger krav for virksomheder om etablering og
placering af målrettede efterafgrøder svarende til en
samlet kvælstofreduktion på 1.186 tons kvælstof i
forhold til kystvande, 3.729 tons kvælstof i rodzonen i
forhold til grundvand samt yderligere 1.934 tons kvælstof i
rodzonen, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Ministeren kan fastsætte regler om, at den
kvælstofreducerende effekt af målrettede
efterafgrøder anmeldt i medfør af
tekstanmærkning nr. 170 ad 24.23.07 til § 24 på
finansloven, kan fradrages ved opgørelse af kravet efter
stk. 1.
Stk. 3.
Ministeren kan fastsætte regler om, at dele af en
kvælstofreduktion, der er fastsat efter stk. 1, efter en
konkret vurdering kan medtages i den kvælstofreducerende
indsats i 2018, dog således at der samlet set maksimalt
overføres 10 pct. af indsatsbehovet for 2017.
Stk. 4. Er det
opgjorte behov for kvælstofreducerende indsats, jf. stk. 1,
behæftet med fejl, kan ministeren fastsætte regler om,
at indsatsen tilpasses den nye opgørelse.
§ 18 b. I det målrettede
efterafgrødekrav pålagt virksomheder i medfør
af § 18 a kan virksomheder fradrage arealer med
efterafgrøder, som virksomhederne ved
ansøgningsfristens udløb har indgivet
ansøgning om tilskud til efter den tilskudsordning, der er
fastsat i medfør af tekstanmærkning nr. 170 ad
24.23.07 til § 24 på finansloven.
Stk. 2.
Ministeren fastsætter nærmere regler om ordningen efter
stk. 1, herunder om fradragets størrelse.
Stk. 3.
Ministeren kan fastsætte regler om, at en del af det
målrettede efterafgrødekrav kan reduceres for en
virksomhed, hvis kravet overstiger et nærmere fastsat niveau,
i det omfang at det ikke får betydning for den
kvælstofreducerende effekt, jf. § 18 a.
Stk. 4.
Ministeren kan fastsætte regler om, at virksomheder, der
benytter sig af bestemmelser om reduktion af en del af det
målrettede efterafgrødekrav fastsat i medfør af
stk. 3, skal foretage gødningsplanlægning efter §
21, stk. 1, uanset om virksomheden er omfattet af § 2.
Ministeren kan endvidere fastsætte nærmere regler om
planlægningen, herunder dens udformning, indhold og
indberetning.«
6. I
§ 21 a, stk. 1, ændres
»§ 18« til: »§§ 18 og 18
a«.
7. I
§ 21 a, stk. 2, indsættes
som 2. pkt.:
»Ministeren kan herudover fastsætte
krav om, at virksomheden angiver efterafgrødernes placering
på virksomhedens arealer.«
8. I
§ 26 a, stk. 1, indsættes
efter »indberetning af
gødningsplanlægningen«: »efter 18 b, stk.
4, og«.
§ 2
Loven træder i kraft den 5. april 2017.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne
og Grønland.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets baggrund
3. Lovforslagets indhold
3.1. Gældende ret
3.2. Miljø- og Fødevareministeriets
overvejelser og den foreslåede ordning
4. Økonomiske og administrative konsekvenser
for det offentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser
for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Miljømæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer
m.v.
10. Sammenfattende skema
1. Indledning
Lovforslaget fremsættes med henblik på at bemyndige
miljø- og fødevareministeren til i 2017 og 2018 at
fastsætte krav om etablering og placering af målrettede
efterafgrøder svarende til en samlet kvælstofreduktion
på 1.186 tons kvælstof i forhold til kystvande, 3.729
tons kvælstof i rodzonen i forhold til grundvand og
yderligere 1.934 tons kvælstof i rodzonen.
Lovforslaget skal ses i sammenhæng med den frivillige
ordning om målrettede efterafgrøder, der er etableret
i medfør af tekstanmærkning nr. 170 ad 24.23.07 til
§ 24 på finansloven. Ordningen er etableret inden for
rammerne af Kommissionens forordning (EU) Nr. 1408/2013 af 18.
december 2013 om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om
Den Europæiske Unions funktionsmåde på de
minimis-støtte i landbrugssektoren, jf.
bekendtgørelse nr. 109 af 30. januar 2017 om nationalt
tilskud til målrettede efterafgrøder (herefter den
frivillige målrettede efterafgrødeordning). Den
kvælstofreducerende effekt af efterafgrøder anmeldt i
medfør af tilskudsordningen om frivillige målrettede
efterafgrøder, jf. tekstanmærkning nr. 170 ad 24.23.07
til § 24 på finansloven, fradrages ved opgørelse
af kravet. Den foreslåede bestemmelse i § 18 a, jf.
lovforslagets § 1, nr. 5, til at fastsætte krav om
målrettede efterafgrøder vil blive udnyttet, hvis der
ikke er tilstrækkelig kvælstofreducerende effekt af de
efterafgrøder, der er anmeldt i den frivillige
målrettede efterafgrødeordning til at opnå en
samlet kvælstofreduktion for 2017 og 2018 på 1.186 tons
kvælstof i forhold til kystvande, 3.729 tons kvælstof i
rodzonen i forhold til grundvand og yderligere 1.934 tons
kvælstof i rodzonen.
Den frivillige målrettede efterafgrødeordning og
dette lovforslag skal endvidere ses i forlængelse af den
ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og
om plantedække, jf. lovbekendtgørelse nr. 388 af 27.
april 2016 (herefter gødskningsloven), der blev vedtaget ved
lov nr. 186 af 2. marts 2016. Ved ændringen af loven blev den
generelt gældende begrænsning i
landbrugsvirksomhedernes årlige gødningsanvendelse
ændret. Ændringen indebar en trinvis forhøjelse
af kvælstofnormerne for planperioderne 2015/2016 og
2016/2017. Kvælstofnormerne indgår i
fastlæggelsen af den kvote for kvælstof, som
landbrugsvirksomhederne maksimalt må bruge i et
dyrkningsår. Den 1. august 2016 svarede de fastsatte
kvælstofnormer til de normer, der anses for at være
økonomisk optimal gødningsanvendelse.
De foreslåede foranstaltninger bidrager yderligere til at
sikre opfyldelse af Danmarks EU-retlige forpligtelser på
miljøområdet, herunder særligt Rådets
direktiv 91/676/EØF af 12. december 1991 om beskyttelse af
vand mod forurening forårsaget af nitrater der stammer fra
landbruget (herefter nitratdirektivet) og Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om
fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets
vandpolitiske foranstaltninger (herefter vandrammedirektivet) samt
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/118/EF af 12.
december 2006 om beskyttelse af grundvandet mod forurening og
forringelse (herefter grundvandsdirektivet), Rådets direktiv
98/83/EF om kvaliteten af drikkevand (herefter
drikkevandsdirektivet), Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2008/56/EF af 17. juni 2008 om fastlæggelse af en
ramme for Fællesskabets havmiljøpolitiske
foranstaltninger (herefter havstrategirammedirektivet) og
Rådets direktiv 92/43/EF om bevaring af naturtyper samt vilde
dyr og planter (habitatdirektivet) og Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 147/2009/EF om beskyttelse af vilde fugle og
deres levesteder (fuglebeskyttelsesdirektivet).
Endelig bidrager de foreslåede foranstaltninger til den
danske indsats for at reducere drivhusgasemissioner, jf.
Europa-Parlamentets og Rådets beslutning Nr. 406/2009/EF om
medlemsstaternes indsats for at reducere deres drivhusgasemissioner
med henblik på at opfylde Fællesskabets forpligtelser
til at reducere drivhusgasemissionerne frem til 2030.
2. Lovforslagets baggrund
Kvælstof, primært i form af nitrat, der udvaskes fra
rodzonen, transporteres via dræn og grundvand frem til
overfladevande, dvs. vandløb og søer, hvorfra det
strømmer videre mod de åbne kyster og fjorde.
Belastning med plantenæringsstoffer, herunder kvælstof,
kan medføre øget algevækst (eutrofiering), der
gør vandet uklart, så sollys ikke kan trænge ned
til vandplanterne på de dybere steder. Desuden kan der
opstå iltsvind, fordi bakterier bruger ilten i vandet til at
nedbryde alger, når de dør.
For at standse eutrofieringen af de danske overfladevande har
der siden vedtagelsen af Vandmiljøplan I (herefter VMP I) i
1987 været fokus på at nedbringe
næringsstofbelastningen af det danske vandmiljø,
herunder de åbne kyster og fjorde, søer,
vandløb og grundvand. VMP I er fulgt op af en række
vandmiljøplaner - VMP II i 1998, VMP III i 2004 og
Grøn Vækst-aftalen i 2009 - i takt med, at der
på EU-plan har været et forøget fokus på
næringsstofbelastningen af vandmiljøet i Unionen,
særligt med nitratdirektivet fra 1991 og vandrammedirektivet
fra 2000.
I Danmark anvendes grundvand generelt til drikkevand efter alene
en simpel vandbehandling, inden det leveres til vandforbrugerne.
Dette kræver en særlig beskyttelse af grundvandet mod
bl.a. nitratforurening. Der stilles i EU-direktiverne krav om
grænseværdier for indholdet af nitrat i både
grundvand og drikkevand.
Gødskningslovens formål er at regulere jordbrugets
anvendelse af gødning og fastsætte krav om etablering
af plantedække og andre dyrkningsrelaterede tiltag med
henblik på at begrænse udvaskning af kvælstof. I
medfør af loven er der fastsat kvælstofreducerende
foranstaltninger, herunder bl.a. krav om etablering af 240.000
hektar efterafgrøder på landsplan, og krav om, at
virksomhedernes forbrug af kvælstof ikke må overstige
virksomhedens kvote for kvælstof.
For bl.a. at gøre fødevare- og landbrugssektoren
bedre rustet til at øge eksporten og skabe mere vækst
og beskæftigelse indgik regeringen (Venstre), Dansk
Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti den 22.
december 2015 aftale om en Fødevare- og landbrugspakke. Med
aftalen lanceredes et paradigmeskifte for miljøreguleringen
af landbruget, således at den fremtidige
miljøregulering målrettes, så indsatsen
gøres der, hvor der er brug for den.
Aftalen indebar endvidere, at den på aftaletidspunktet
foretagne reduktion af afgrødernes kvælstofnormer
på ca. 20 pct. i forhold til økonomisk optimal
gødningsanvendelse skulle udfases.
Udfasningen af kvælstofnormreduktionen blev vedtaget af
Folketinget den 25. februar 2016, jf. lov nr. 186 af 2. marts 2016
om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning
og om plantedække (Justering af reglerne om
kvælstofnormer).
Den 20. maj 2016 indgik regeringen (Venstre), Dansk Folkeparti,
Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti Aftale om
Naturpakken. I aftalen indgik en udvidelse af den målrettede
efterafgrødeordning lanceret i aftale om Fødevare- og
landbrugspakken af 22. december 2015.
Herudover blev det aftalt, at der kunne komme tekniske
justeringer af kvælstofreducerende indsatser i forhold til
grundvand og overfladevand.
I aftalen om Fødevare- og landbrugspakken blev der afsat
112 mio. kr., finansieret fra reserven til
kvælstofinitiativer på finansloven, til etablering af
en frivillig støtteordning om udlægning af
målrettede efterafgrøder i 2017 og 2018. Ved Aftale om
Naturpakken blev der afsat yderligere 46 mio. kr. i perioden.
Det blev aftalt, at ordningens omfang skulle dimensioneres bl.a.
på baggrund af beregninger fra De Nationale Geologiske
Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)
således, at den kan forhindre forringelse af både
grundvand og kystvande som følge af aftale om
Fødevare- og landbrugspakken af 22. december 2015, herunder
den trinvise forhøjelse af kvælstofnormerne for
planperioderne 2015/2016 og 2016/2017.
Efter konsolidering af indsatsbehovet for grundvand og kystvand
er der afsat yderligere 29 mio. kr., således at der samlet
set er afsat 187 mio. kr. på finansloven i 2017-2018 til den
frivillige målrettede efterafgrødeordning. I det
konsoliderede indsatsbehov er der inkluderet en
sikkerhedsforanstaltning svarende til i alt ca. 58.000 hektar
efterafgrøder udover det beregnede indsatsbehov.
3. Lovforslagets indhold
3.1. Gældende ret
Gødskningsloven har efter lovens § 1 til
formål at regulere jordbrugets anvendelse af gødning
og fastsætte krav om etablering af plantedække og andre
dyrkningsrelaterede tiltag med henblik på at begrænse
udvaskningen af kvælstof.
Plantedække, herunder efterafgrøder, er velegnet
til at opsamle det kvælstof, der ellers ville blive udvasket
til vandmiljøet. Gødskningslovens § 18
indeholder en bemyndigelse til miljø- og
fødevareministeren til bl.a. at fastsætte et
årligt krav om etablering af plantedække på op
til 300.000 hektar efterafgrøder på landsplan.
Kravet om etablering af plantedække omfatter efter lovens
§ 3 alle virksomheder med planteavl eller husdyravl eller
kombinationer heraf, som har en årlig momspligtig
omsætning, der overstiger 50.000 kr. fra planteavl eller
husdyravl eller kombinationer heraf, og som har et samlet areal
(iberegnet forpagtede og lejede arealer) på 10 hektar eller
derover.
Bemyndigelsen i lovens § 18 er senest udnyttet til at
fastsætte krav om etablering af 240.000 hektar
efterafgrøder på landsplan ved bekendtgørelse
nr. 1056 af 1. juli 2016 om plantedække og om
dyrkningsrelaterede tiltag (herefter
plantedækkebekendtgørelsen), som ændret ved
bekendtgørelse nr. 1109 af 17. august 2016 (herefter
ændringsbekendtgørelsen).
Efter plantedækkebekendtgørelsens § 2 skal
virksomhederne i hver planperiode forud for forårssåede
afgrøder etablere eller udlægge arealer med
efterafgrøder efter normale driftsmæssige principper
med henblik på en effektiv kvælstofoptagelse i
efteråret. Planperioden er defineret i lovens § 4 og
omfatter perioden fra den 1. august til den 31. juli.
Arealet med efterafgrøder skal mindst udgøre 10
pct. af virksomhedens efterafgrødegrundareal.
Efterafgrødegrundarealet er det samlede areal, som
virksomheden dyrker med korn (vår- og vintersæd),
vår- og vinterraps, majs, rybs, soja, sennep, ærter,
hestebønner, solsikke, oliehør og andre enårige
afgrøder, der ikke har kvælstofoptagelse om
efteråret i høståret, jf.
plantedækkebekendtgørelsens bilag 1.
For de virksomheder, der udbringer organisk gødning
svarende til 0,8 dyreenheder eller derover pr. hektar harmoniareal,
skal arealet med efterafgrøder dog mindst udgøre 14
pct. af virksomhedens efterafgrødegrundareal.
En dyreenhed svarer til 100 kg kvælstof i den
gødning, der stammer fra husdyrenes produktion af
kvælstof i afføring og urin. Virksomhedens
harmoniareal er de dyrkede arealer på en ejendom, som
må og kan modtage husdyrgødning (brakareal
indgår ikke).
Efterafgrøder til opfyldelse af efterafgrødekravet
skal efter plantedækkebekendtgørelsens § 3 som
udgangspunkt senest være etableret ved planperiodens
begyndelse den 1. august og skal bestå af korsblomstrede
afgrøder, korn, græs, honningurt eller cikorie
sået før eller efter høst eller
frøgræs, der efter høst fortsætter som
efterafgrøde. Korsblomstrede afgrøder, honningurt,
almindelig rug, stauderug og vårbyg skal senest være
sået den 20. august i den pågældende planperiode,
dog i planperioden 2016/2017 senest 30. august 2016, jf.
ændringsbekendtgørelsens § 1, nr. 1.
Efterafgrøderne må ligeledes efter
plantedækkebekendtgørelsens § 3 tidligst
nedpløjes, nedvisnes eller på anden måde
destrueres den 20. oktober i den samme planperiode, hvori de er
udsået, dog i planperioden 2016/2017 tidligst den 30. oktober
2016, jf. ændringsbekendtgørelsens § 1, nr. 1.
Efterafgrøder udsået som udlæg i majs må
tidligst nedpløjes, nedvisnes eller på anden
måde destrueres den 1. marts i den planperiode, som
følger umiddelbart efter den planperiode, hvor
efterafgrøderne og majsen er udsået.
I medfør af gødskningslovens § 19 er der i
plantedækkebekendtgørelsens §§ 5-10
etableret en række ordninger med virkemidler, som
virksomhederne kan vælge til opfyldelse af virksomhedens
efterafgrødekrav som alternativ til udlægning af
efterafgrøder. Ved anvendelse af alternativer til
efterafgrødekrav omregnes de enkelte alternativer til
efterafgrøder ved anvendelse af en nærmere fastsat
omregningsfaktor, jf. plantedækkebekendtgørelsens
§ 4.
Alternativerne omfatter udlægning af
mellemafgrøder, energiafgrøder, braklagte arealer,
braklagte arealer langs vandløb og søer (randzoner),
afbrænding af fiberfraktion af forarbejdet
husdyrgødning og tidligt såede vinterafgrøder.
Herudover kan virksomheder overføre overskud af
efterafgrøder i en planperiode (opsparing) til opfyldelse af
efterafgrødekrav i en senere planperiode, jf.
plantedækkebekendtgørelsens §§ 11 og 13,
eller overdrage efterafgrøderne til en anden virksomhed til
opfyldelse af denne virksomheds efterafgrødekrav, jf.
plantedækkebekendtgørelsens §§ 11 og 12.
Virksomhederne skal efter gødskningslovens § 21 a
indberette virksomhedens samlede areal, hvorpå der er
etableret efterafgrøder i planperioden. Fristen herfor er
fastsat i plantedækkebekendtgørelsens § 14, og
indberetningen skal ske i Miljø- og
Fødevareministeriets Tast selv-service senest den 31. august
i den pågældende planperiode, dog i planperioden
2016/2017 senest den 12. september 2016, jf.
ændringsbekendtgørelsens § 1, nr. 2.
Virksomhederne skal som hovedregel ligeledes senest den 31. august
angive, om de ønsker at gøre brug af alternative
virkemidler til opfyldelse af efterafgrødekravet, dog i
planperioden 2016/2017 senest den 12. september 2016, jf.
ændringsbekendtgørelsens § 1, nr. 2.
Efter plantedækkebekendtgørelsens § 15 skal
virksomhederne i hver planperiode foretage en
markplanlægning, der viser de arealer, der i planperioden
dyrkes med de afgrøder, der udgør
efterafgrødegrundarealet. Markplanlægningen for
planperioden er koordineret med ansøgningen om støtte
bl.a. under ordninger omfattet af arealbaserede direkte betalinger,
der finder sted i Fællesskemaet, og som indsendes via
Miljø- og Fødevareministeriets Tast selv-service.
Fristen for indsendelse af Fællesskema og udarbejdelse af
markplanlægningen er ligeledes koordineret og skal ske senest
den 21. april, jf. plantedækkebekendtgørelsens §
15, stk. 1, der henviser til den til enhver tid gældende
bekendtgørelse om markblok og elektronisk Fællesskema,
jf. senest bekendtgørelse nr. 1417 af 29. november 2016.
Samtidig med markplanlægningen skal virksomhederne
opgøre efterafgrødekravet for den planperiode, der er
foretaget markplanlægning for.
Gødskningslovens § 2, stk. 2, fastlægger,
hvilke virksomheder der har pligt til at være registreret i
Register for Gødningsregnskab. Gødskningslovens
§ 2, stk. 3, bestemmer, hvilke virksomheder der kan anmeldes
til registrering i Register for Gødningsregnskab. I
planperioden må forbruget af kvælstof til
gødningsformål i de virksomheder, der er
registreringspligtige efter gødskningslovens § 2, stk.
2, eller registrerede efter gødskningslovens § 2, stk.
3, ikke overstige virksomhedens samlede kvote for kvælstof,
jf. gødskningslovens § 5. Virksomhedens samlede kvote
for kvælstof i planperioden beregnes efter
gødskningslovens § 6 som summen af kvoterne for de
enkelte marker i virksomheden. For hver enkelt mark beregnes kvoten
på grundlag af markens størrelse, afgrøde,
forfrugten og afgrødernes kvælstofnorm i det
pågældende klimaområde og jordbonitet.
Afgrødernes kvælstofnorm fastsættes årligt
ved bekendtgørelse i medfør af
gødskningslovens § 6, stk. 3, jf. senest
bekendtgørelse nr. 1055 af 1. juli 2016 om jordbrugets
anvendelse af gødning i planperioden 2016/2017.
Hvis virksomhederne ikke har udlagt tilstrækkeligt arealer
med efterafgrøder eller alternativer hertil til at
dække planperiodens efterafgrødekrav, følger
det af gødskningslovens § 7, stk. 1, at virksomhedens
samlede kvote for kvælstof for planperioden reduceres. Efter
plantedækkebekendtgørelsens § 16 reduceres
virksomhedens samlede kvote for kvælstof med 93 kg
kvælstof pr. manglende hektar efterafgrøde, hvis
virksomheden udbringer mindre organisk gødning, end hvad der
svarer til 0,8 dyreenheder pr. hektar harmoniareal. For
virksomheder, der udbringer organisk gødning svarende til
0,8 dyreenheder eller derover pr. hektar harmoniareal, reduceres
den samlede kvote for kvælstof i planperioden med 150 kg
kvælstof pr. manglende hektar efterafgrøde.
Der er pr. 1. februar 2017 etableret en målrettet
efterafgrødeordning med tilskud i medfør af
tekstanmærkning nr. 170 ad 24.23.07 til § 24 på
finansloven. Der ydes tilskud til udlægning af
efterafgrøder i henhold til de foranstaltninger om
kompenserende miljøtiltag, der er fastlagt i Aftale om
Fødevare- og landbrugspakke af 22. december 2015 og i Aftale
om Naturpakke af 20. maj 2016. Tilskud ydes som de
minimis-støtte. Ordningen er en fokuseret indsats og er
målrettet efter, hvor der er størst behov for en
ekstra kvælstofreducerende indsats. Behovet for
efterafgrøder er opgjort efter en analyse af, hvor stort et
behov der er i forhold til grundvand og kystvand i de enkelte
områder. Ansøgning om tilskud sker via indsendelse af
Landbrugs- og Fiskeristyrelsens Fællesskema i perioden 1.
februar til 21. april første gang i 2017.
| | Illustration af
årshjulet for efterafgrøder i planperioden
2017/2018: | 1. august 2017 | Planperioden 2017/2018 starter. Efterafgrøder skal være
udlagt. | 31. august 2017 | Arealer med efterafgrøder og
alternativer skal være indberettet. | 21. april 2018 | Markplanlægning og opgørelse
af virksomhedens efterafgrødekrav for planperioden 2017/2018
skal være foretaget. | 31. juli 2018 | Planperioden 2017/2018 slutter. |
|
3.2. Miljø- og Fødevareministeriets
overvejelser og den foreslåede ordning
Formålet med dette lovforslag er i sammenhæng med
den frivillige ordning om målrettede efterafgrøder at
sikre en kvælstofreducerende effekt ved etablering af
efterafgrøder med henblik på samlet set at bidrage
yderligere til opfyldelse af Danmarks EU-retlige forpligtelser i
forhold til kystvande og grundvand, samtidig med at
paradigmeskiftet hen imod en mere målrettet
miljøregulering af landbruget fortsættes.
Den foreslåede regulering iværksættes for at
opfylde et eventuelt resterende indsatsbehov ved, at miljø-
og fødevareministeren i tilfælde af manglende
kvælstofreducerende effekt af ordningen om frivillige
målrettede efterafgrøder fastsætter krav om
etablering af målrettede efterafgrøder i
områder, hvor efterafgrøder ikke er anmeldt i det
omfang og med den placering, der er forudsat ved den frivillige
tilskudsordning.
Den foreslåede bestemmelse i gødskningslovens
§ 18 a, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 5, er ny, og
indebærer, at miljø- og fødevareministeren i
2017 og 2018 fastsætter krav om etablering og placering af
målrettede efterafgrøder, hvor der er behov for en
kvælstofreducerende indsats svarende til en samlet
kvælstofreduktion på 1.186 tons kvælstof i
forhold til kystvande, 3.729 tons kvælstof i rodzonen i
forhold til grundvand samt yderligere 1.934 tons kvælstof i
rodzonen. Der skal med den foreslåede regulering opnås
en kvælstofreduktion svarende til det eventuelle resterende
indsatsbehov, der måtte opstå, hvis der ikke er anmeldt
efterafgrøder i det omfang eller efter den placering, der er
forudsat ved den frivillige målrettede
efterafgrødeordning.
Afgrænsningen af de områder, hvori der vil blive
fastsat krav om målrettede efterafgrøder i
medfør af den foreslåede bestemmelse i
gødskningslovens § 18 a, vil ske med udgangspunkt i den
samme opdeling, som anvendes i den frivillige målrettede
efterafgrødeordning (ID15-områder), og som
fremgår af Landbrugs- og Fiskeristyrelsens kort over
vejledende behov for målrettede efterafgrøder. Kortet
kan tilgås via styrelsens hjemmeside.
Konstateringen af, om der fortsat er et indsatsbehov i forhold
til grundvand i de enkelte områder eller de kystvande, som de
pågældende områder afvander til, vil ske efter
udløbet af ansøgningsfristen for den frivillige
ordning den 21. april første gang i 2017, jf. § 5, stk.
3, i bekendtgørelse nr. 109 af 30. januar 2017 om nationalt
tilskud til målrettede efterafgrøder. Dette skal ske,
indtil den målrettede arealregulering iværksættes
efter 2018, jf. dog den foreslåede § 18 a, stk. 3,
hvorefter ministeren kan fastsætte regler om, at dele af
kvælstofreduktionen efter en konkret vurdering kan medtages i
den kvælstofreducerende indsats i 2018, dog således at
der samlet set maksimalt overføres 10 pct. af indsatsbehovet
for 2017.
Et krav om målrettede efterafgrøder efter den
foreslåede ordning vil endvidere fremgå af et nyt kort
over de områder, hvor der skal etableres målrettede
efterafgrøder. Kortet vil kunne tilgås via Landbrugs-
og Fiskeristyrelsens hjemmeside. Det er hensigten, at der vil blive
udstedt en bekendtgørelse, som indeholder koordinater over
områder, hvor der skal etableres målrettede
efterafgrøder efter den foreslåede § 18 a.
Det er hensigten, at det målrettede
efterafgrødekrav, der fastsættes i medfør af
den foreslåede bestemmelse i gødskningslovens §
18 a, fastsættes i procent af
efterafgrødegrundarealerne på virksomheden.
¬¬Visse virksomheder kan have arealer, der er beliggende i
flere oplande, hvor der kan være fastsat forskellige
efterafgrødekrav. Der vil blive fastsat regler om beregning
af kravet, således at efterafgrøderne placeres, hvor
der er et fortsat indsatsbehov.
Arealer udlagt med målrettede efterafgrøder vil
ikke kunne anvendes til at opfylde det allerede gældende
efterafgrødekrav på 240.000 hektar
efterafgrøder på landsplan fastsat i medfør af
gødskningslovens § 18, stk. 1. Dette gælder
ligeledes efterafgrødekrav fastsat i medfør af anden
lovgivning.
Det er hensigten, at virksomheder, der er autoriseret til
økologisk jordbrugsproduktion eller er under omlægning
med henblik på at opnå autorisation til
økologisk jordbrugsproduktion (herefter de økologiske
jordbrugsvirksomheder), undtages fra kravet om yderligere
efterafgrøder, der fastsættes i medfør af den
foreslåede bestemmelse til gødskningslovens § 18
a.
Efter gødskningslovens § 5 må de virksomheder,
der er registreret i Register for Gødningsregnskab efter
gødskningslovens § 2, ikke anvende mere kvælstof
til gødningsformål i planperioden, jf.
gødskningslovens § 4, end virksomhedens kvote for
kvælstof. Virksomhedens kvote for kvælstof
fastlægges på baggrund af reglerne i
gødskningslovens §§ 6-8.
Bestemmelserne i gødskningsloven vedrørende
registrerede virksomheders kvælstofkvote i planperioden
gælder generelt uanset, om jordbrugsvirksomheden drives som
en økologisk eller konventionel virksomhed.
Gødskningsloven indeholder heller ikke begrænsninger i
forhold til, hvilken type gødning med kvælstofindhold
der må anvendes på bedriften, f.eks.
husdyrgødning.
Der anvendes ikke mineralsk kvælstofgødning
(handelsgødning) i økologisk vegetabilsk produktion,
og der er ligeledes fastsat en øvre grænse for, hvor
meget husdyrgødning og organisk gødning i
øvrigt, der udbringes pr. år pr. hektar udnyttet
landbrugsareal, jf. § 31 i bekendtgørelse nr. 1324 af
26. november 2016 om erhvervsmæssigt dyrehold,
husdyrgødning, ensilage m.v.
(husdyrgødningsbekendtgørelsen), der omfatter
husdyrgødning og afgasset vegetabilsk biomasse. Der vil
således ikke være ændringer i den mængde
kvælstofholdig gødning, som økologiske
virksomheder kunne anvende inden for rammerne af
økologireglerne henholdsvis før og efter udfasningen
af kvælstofnormreduktionen, der trinvist blev
gennemført i planperioden 2015/2016 og 2016/2017. Det er
derfor fundet unødvendigt at pålægge
økologiske virksomheder et yderligere
efterafgrødekrav.
Det er hensigten, at virksomheder med et
efterafgrødegrundareal på under 10 hektar ikke
forpligtes til at udlægge målrettede
efterafgrøder i medfør af den foreslåede §
18 a. Der gælder en tilsvarende begrænsning for
efterafgrødekrav fastsat i medfør af den
gældende gødskningslovs § 18, stk. 1, jf. §
2, stk. 6, i plantedækkebekendtgørelsen.
Det målrettede efterafgrødekrav i medfør af
den foreslåede bestemmelse i gødskningslovens §
18 a vil ikke kunne opfyldes ved anvendelse af de i medfør
af gødskningslovens § 19, stk. 1 og 2, fastsatte
ordninger om alternativer til udlægning af
efterafgrøder. Det målrettede efterafgrødekrav
vil heller ikke kunne opfyldes ved brug af overskud af
efterafgrøder fra en tidligere planperiode eller ved
overførsel fra en anden virksomhed.
Det foreslås i § 18 a, stk. 2, at ministeren
fastsætter regler om, at den kvælstofreducerende effekt
af efterafgrøder anmeldt under den frivillige
målrettede efterafgrødeordning kan fradrages ved
opgørelsen af kravet efter stk. 1. Det er hensigten, at der
kun vil blive fastsat et målrettet efterafgrødekrav i
de områder, hvor indsatsbehovet ikke er opnået fuldt ud
ved den frivillige målrettede efterafgrødeordning. Ved
opgørelse af kravet skal der derfor tages højde for,
hvor mange hektar efterafgrøder, samt deres placering, der
er anmeldt under den frivillige målrettede
efterafgrødeordning. For at sikre, at den
kvælstofreducerende effekt opnås, vil det
målrettede efterafgrødekrav i de områder, hvor
der skal fastsættes et sådant krav, dog blive fastsat
således, at det svarer til det individuelle områdes
indsatsbehov.
Det foreslås endvidere i § 18 a, stk. 3, at
ministeren kan fastsætte regler om, at dele af en
kvælstofreduktion, der er fastsat efter den foreslåede
§ 18 a, stk. 1, efter en konkret vurdering kan medtages i den
kvælstofreducerende indsats i 2018, dog således at der
samlet set maksimalt overføres 10 pct. af indsatsbehovet for
2017 nationalt. Vurdering af muligheden for overførsel for
hvert enkelt ID15-område foretages på baggrund af en
konkret faglig vurdering, under forudsætning af at det
enkelte områdes kvælstofreduktion opnås. Regler i
medfør af bestemmelsen forventes anvendt i de
tilfælde, hvor der alene er et mindre behov for en
kvælstofreducerende indsats efter udløbet af
ansøgningsfristen i den frivillige ordning.
Ved beregningerne af indsatsbehov i forhold til kystvande
indgår effekter af lempelser og af baseline som beskrevet i
rapport fra Aarhus Universitet (2015): "Revurdering af baseline".
Desuden indgår effekt af ophør med randzoner, effekt
af akvakultur, vådområder, minivådområder,
skovrejsning mv.
Indsatsbehovet for grundvand er opgjort ved inddragelse af de af
ovenstående elementer, der har betydning i forhold til
udvaskningen. Det fastlagte indsatsbehov tager udgangspunkt i
modelberegningerne beskrevet i rapport fra GEUS (2016):
"Kvælstofpåvirkning af grundvand".
Det foreslås i den nye § 18 a, stk. 4, at ministeren
bemyndiges til at tilpasse indsatsen til den nye opgørelse,
såfremt det opgjorte behov for kvælstofreducerende
indsats, jf. stk. 1, er behæftet med fejl. Bemyndigelsen
forventes benyttet, såfremt der fra Aarhus Universitet eller
GEUS bliver peget på fejl i beregningsgrundlaget for
indsatsbehovet.
Det foreslås som en ny bestemmelse i
gødskningslovens § 18 b, stk. 1, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 5, at de virksomheder, som ved
ansøgningsfristens udløb har indgivet
ansøgning om tilskud til arealer med efterafgrøder
efter den frivillige målrettede efterafgrødeordning,
vil kunne fradrage disse arealer i det målrettede
efterafgrødekrav pålagt virksomheder i medfør
af den foreslåede bestemmelse i gødskningslovens
§ 18 a. Det foreslås endvidere, at ministeren
fastsætter nærmere regler om ordningen, herunder om
fradragets størrelse, jf. forslaget til § 18 b, stk.
2.
Ved fastsættelsen af det målrettede
efterafgrødekrav i medfør af den foreslåede
bestemmelse i gødskningslovens § 18 a vil der blive
taget højde for fradragsmuligheden i den foreslåede
§ 18 b, således at den kvælstofreducerende effekt
ikke reduceres, jf. ovenfor om den foreslåede § 18 a,
stk. 2.
Det forventes, at virksomhederne gives mulighed for at fradrage
de arealer, som de har anmeldt under den frivillige
målrettede efterafgrødeordning, i det målrettede
efterafgrødekrav efter den foreslåede § 18 a,
forudsat at den kvælstofreducerende effekt ikke reduceres.
Det er de arealer, som virksomheden har anmeldt ved
ansøgningsfristen for den frivillige målrettede
efterafgrødeordning, der kan fradrages i det
målrettede efterafgrødekrav.
Ansøgning om tilskud skal indgives via
Fællesskemaet, der indgives efter bestemmelserne i
bekendtgørelse om markblok og elektronisk Fællesskema,
jf. senest bekendtgørelse nr. 1417 af 29. november 2016, jf.
§ 5, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 109 af 30. januar
2017 om nationalt tilskud til målrettede
efterafgrøder. Ansøgningen skal være modtaget i
Landbrugs- og Fiskeristyrelsen ved den ansøgningsfrist, der
gælder for modtagelsen af Fællesskema, jf. § 2,
nr. 9, i bekendtgørelse nr. 109 af 30. januar 2017 om
nationalt tilskud til målrettede efterafgrøder.
Ansøgningsfristen er den 21. april, jf. § 7, stk. 1, i
bekendtgørelse nr. 1417 af 29. november 2016 om markblok og
elektronisk Fællesskema.
Efter den foreslåede bestemmelse i § 18 b, stk. 3,
kan ministeren fastsætte regler om, at en del af det
målrettede efterafgrødekrav kan reduceres for en
virksomhed, hvis det overstiger et nærmere fastsat niveau, i
det omfang at det ikke får betydning for den
kvælstofreducerende effekt, jf. § 18 a.
Det er hensigten, at den enkelte virksomhed ikke bliver ramt af
et målrettet efterafgrødekrav, der er større,
end hvad der ville svare til en 20 pct. reduktion af virksomhedens
samlede kvælstofkvote. Det er dog en forudsætning for
dette, at det eventuelle indsatsbehov i det pågældende
ID15-område nås.
Såfremt der viser sig et behov for etablering af
efterafgrøder i større omfang for den enkelte
virksomhed, end hvad der ville svare til en 20 pct. reduktion af
virksomhedens samlede kvælstofkvote, vil den foreslåede
§ 18 a, stk. 3, blive anvendt til at fastsætte regler om
overførsel af et mindre efterafgrødekrav til den
følgende planperiode, således at virksomhedens samlede
kvælstofkvote ikke reduceres mere end 20 pct. Anvendelse af
§ 18 a, stk. 3, forudsætter, at det eventuelle
indsatsbehov i det pågældende ID15-område
nås.
Det er hensigten, at hvis en virksomhed skal have mulighed for
at få nedsat det målrettede efterafgrødekrav
efter regler fastsat i medfør af den foreslåede §
18 b, stk. 3, skal den kunne dokumentere, at det målrettede
efterafgrødekrav er større end, hvad der ville svare
til en 20 pct. reduktion af virksomhedens samlede
kvælstofkvote.
Den foreslåede ordning om målrettede
efterafgrødekrav vil indgå i den almindelige ordning
for kontrol og håndhævelse af efterafgrøder, som
allerede er etableret i medfør af gødskningsloven i
forbindelse med det almindelige pligtige efterafgrødekrav
fastsat i medfør af gødskningslovens § 18, stk.
1. Dette betyder bl.a., at virksomhederne hvert år skal
indberette det areal, hvor der er etableret plantedække, jf.
gødskningslovens § 21 a, stk. 1. Det foreslås
derfor, at denne bestemmelse udvides til også at gælde
for indberetning af de arealer, hvor der er etableret
målrettede efterafgrøder efter den foreslåede
§ 18 a, jf. forslaget til § 1, nr. 6.
Virksomheder, der er omfattet af gødskningslovens §
2, skal for hver planperiode foretage en
gødningsplanlægning for dyrkede og udtagne arealer,
jf. § 21, stk. 1. Der kan dog være virksomheder, som
bliver omfattet af et målrettet efterafgrødekrav efter
den foreslåede § 18 a, stk. 1, som ikke er registrerede
i Register for Gødningsregnskab efter
gødskningslovens § 2, stk. 2 eller 3.
Det er hensigten, at virksomheder, som ønsker at benytte
sig af den reduktionsordning, som kan fastsættes i
medfør af den foreslåede § 18 b, stk. 3, skal
udarbejde en gødningsplanlægning, så det kan
dokumenteres, at det målrettede efterafgrødekrav
udgør mere, end hvad der ville svare til en 20 pct.
reduktion af virksomhedens samlede kvælstofkvote. Det
følger derfor af den foreslåede bestemmelse i §
18 b, stk. 4, at ministeren kan fastsætte regler om, at
virksomheder skal foretage gødningsplanlægning efter
§ 21, stk. 1.
Det foreslås endvidere, at ministeren i § 18 b, stk.
4, 2. pkt., bemyndiges til at fastsætte regler om
planlægningen, herunder dens udformning, indhold og
indberetning. Det er hensigten, at der fastsættes regler om,
at gødningsplanlægningen skal indberettes til
Landbrugs- og Fiskeristyrelsen. Ifølge lovforslagets §
1, nr. 8, foreslås miljø- og
fødevareministerens bemyndigelse til at fastsætte
regler om pligt til at anvende digital kommunikation i
gødskningslovens § 26 a, stk. 1, udvidet til også
at omfatte bemyndigelse til at fastsætte pligt til
elektronisk indberetning af gødningsplanlægningen, som
skal indgives efter den foreslåede § 18 b, stk. 4. Det
er hensigten, at der bliver fastsat regler om, at
gødningsplanlægningen skal indgives via Miljø-
og Fødevareministeriets Tast selv-service.
Det foreslås endvidere, at virksomheder, som ikke
overholder regler udstedt i medfør af den foreslåede
§ 18 a, stk. 1, og således ikke opfylder det yderligere
efterafgrødekrav, vil få reduceret virksomhedens
samlede kvote for kvælstof i planperioden efter
gødskningslovens § 7, jf. forslaget til § 1, nr.
1. For at øge overskueligheden foreslås det, at §
7, stk. 1, nyaffattes. Det er ikke hensigten, at den nye affattelse
vil betyde ændringer i administrationen af den
reduktionsordning, som er etableret for så vidt angår
udlægning af efterafgrøder eller anvendelse af
alternative ordninger efter regler fastsat i medfør af
gødskningslovens §§ 18 og 19. Ændringen
betyder, at der foretages enkelte konsekvensændringer i
gødskningslovens § 7, stk. 2 og 3. Der henvises i
øvrigt til de specielle bemærkninger til lovforslagets
§ 1, nr. 1-4.
Det foreslås endvidere, at miljø- og
fødevareministeren bemyndiges til at fastsætte krav
om, at virksomheden angiver efterafgrødernes præcise
placering på virksomhedens arealer, jf. § 1, nr. 7, om
forslaget til gødskningslovens § 21 a, stk. 2, 2.
pkt.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for
det offentlige
I forbindelse med udmøntningen af
efterafgrødekravet i en bekendtgørelse vil der
være økonomiske og administrative omkostninger for
staten. Omkostningerne omfatter tilpasninger i eksisterende
kontrolordninger og tilpasning af IT-systemer m.v. Omkostningerne
forbundet hermed finansieres inden for Miljø- og
Fødevareministeriets egen ramme.
Lovforslaget vil ikke have økonomiske og administrative
konsekvenser for regioner og kommuner.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Den foreslåede ordning om krav om udlægning af
målrettede efterafgrøder vil kunne udgøre
ekspropriation og berettige til (fuldstændig) erstatning, jf.
grundlovens § 73. Om en virksomhed rammes så
økonomisk intensivt, at der er tale om et ekspropriativt
indgreb, må bero på en konkret vurdering. Den endelige
afgørelse af dette spørgsmål henhører
under domstolene.
Forslaget har i udkast været sendt til Erhvervsstyrelsens
Team Effektiv Regulering (TER). TER vurderer, at lovforslaget i sig
selv ikke medfører administrative konsekvenser for
erhvervslivet.
TER bemærker dog, at der vil være administrative
konsekvenser for erhvervslivet forbundet med en eventuel udnyttelse
af lovforslagets bemyndigelse til, at miljø- og
fødevareministeren årligt kan fastsætte krav om
etablering og placering af målrettede efterafgrøder i
de områder, hvor efterafgrøder ikke er anmeldt i det
forudsatte omfang i den forudgående frivillige
tilskudsordning.
De administrative konsekvenser består i, at
landmændene i et webbaseret informationssystem skal
undersøge, hvor mange efterafgrøder der skal
udlægges og omsætte kravet, der angives i procent, til
antal hektar, samt indberette opfyldelsen af kravet i form af antal
hektar målrettede efterafgrøder, alternativt forholde
sig til anvendelse af kvælstofnormreduktion.
På det foreliggende grundlag kan de administrative
konsekvenser dog ikke vurderes nærmere. Dette skyldes, at det
på nuværende tidspunkt ikke er muligt at estimere, hvor
mange bedrifter der vil blive ramt af et målrettet
efterafgrødekrav. Baggrunden herfor er, at behovet for et
eventuelt målrettet efterafgrødekrav og dermed
størrelsen på et eventuelt restbehov pr.
kystvandopland ikke kendes på nuværende tidspunkt, da
dette forudsættes af, i hvor høj grad den
ønskede kvælstofeffekt opnås ved den frivillige
efterafgrødeordning.
Når det målrettede efterafgrødekrav beregnes
og udstedes i form af bekendtgørelse, vil der være
økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervet. Det
er ikke muligt på forhånd at beregne disse
konsekvenser, da størrelsen af det målrettede
efterafgrødekrav er afhængig af den
kvælstofreducerende effekt opnået under den frivillige
ordning, idet omfanget dog ikke kan overstige efterafgrøder
svarende til 1.186 tons kvælstof i forhold til kystvande,
3.729 tons kvælstof i rodzonen i forhold til grundvand, samt
yderligere 1.934 tons kvælstof i rodzonen samlet for 2017 og
2018, jf. de foreslåede § 18 a, stk. 1 og 4, jf.
forslaget til § 1, nr. 3.
Miljø- og Fødevareministeriet vil i
overensstemmelse med de gældende retningslinjer for
erhvervsøkonomiske konsekvensvurderinger i forbindelse med
bemyndigelsens udnyttelse udarbejde den nødvendige
erhvervsøkonomiske konsekvensvurdering efter inddragelse af
TER, som offentliggøres i forbindelse med den offentlige
høring af bekendtgørelsesudkastet.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for
borgerne.
7. Miljømæssige konsekvenser
Den foreslåede regulering i dette lovforslag bidrager
sammen med den frivillige målrettede
efterafgrødeordning til en kvælstofreducerende effekt
på 1.186 tons kvælstof til kystvand og 3.729 tons
kvælstof til grundvand, samt yderligere 1.934 tons
kvælstof i rodzonen samlet for 2017 og 2018. Herudover
bidrager udlægning af de målrettede
efterafgrøder til en samlet positiv klimaeffekt på ca.
0,27 mio. tons CO2-ækvivalenter i 2017-2018, forudsat
medregning af klimaeffekt af kulstoflagring.
I det omfang bemyndigelsen udnyttes som følge af
manglende kvælstofreducerende effekt under den frivillige
tilskudsordning, og der etableres efterafgrøder efter den
foreslåede ordning, vil lovforslaget således i sig selv
have en positiv effekt for miljøet, svarende til dette
indsatsbehov.
8. Forholdet til EU-retten
De foreslåede bestemmelser om målrettede
efterafgrøder bidrager til at sikre opfyldelse af Danmarks
EU-retlige forpligtelser på miljøområdet,
herunder særligt nitratdirektivet og vandrammedirektivet samt
grundvandsdirektivet, drikkevandsdirektivet,
havstrategirammedirektivet, habitatdirektivet og
fuglebeskyttelsesdirektivet.
Endelig bidrager de foreslåede foranstaltninger til den
danske indsats for at reducere drivhusgasemissioner, jf.
Europa-Parlamentets og Rådets beslutning Nr. 406/2009/EF om
medlemsstaternes indsats for at reducere deres drivhusgasemissioner
med henblik på at opfylde Fællesskabets forpligtelser
til at reducere drivhusgasemissionerne frem til 2030.
Nitratdirektivets artikel 1 fastslår, at formålet
med direktivet er at nedbringe vandforurening forårsaget
eller fremkaldt af nitrater, der stammer fra landbruget og at
forebygge yderligere forurening af denne art.
Efter nitratdirektivets artikel 5, jf. bilag III, skal der
udarbejdes et nitrathandlingsprogram for nitratsårbare zoner.
I overensstemmelse med artikel 3, stk. 5, anvendes
handlingsprogrammet for hele det danske område.
Forpligtelserne efter nitratdirektivet indebærer, at
medlemsstaterne har en pligt til at fastsætte
foranstaltninger til at nedbringe nitratforurening af overfladevand
og grundvand og bremse tendenser til nitratforurening,
særligt hvis grundvandet derved kan komme til at indeholde en
sådan højere nitratkoncentration end 50 mg nitrat pr.
liter, eller hvis overfladevandet derved kan blive eutrofieret.
Nitratdirektivet er tæt forbundet med andre natur- og
miljødirektiver. Det gælder særligt
vandrammedirektivet, grundvandsdirektivet, drikkevandsdirektivet og
habitatdirektivet.
Nedbringelse af tilførslen af nitrater til
vandmiljøet er en integreret del af vandrammedirektivet. En
del af indholdet af den danske nitrathandlingsplan er direkte
fastlagt i nitratdirektivet i form af bestemmelser, der skal
gennemføres i alle medlemsstater, eksempelvis direktivets
bilag III. Disse foranstaltninger indgår som
grundlæggende foranstaltninger i indsatsprogrammet i de
danske vandområdeplaner, jf. vandrammedirektivets artikel 11,
stk. 3, med henblik på opfyldelse af målsætningen
om opnåelse af god tilstand i vandmiljøet.
Det følger af vandrammedirektivets artikel 4, stk. 1,
litra a), nr. i), at medlemsstaterne skal iværksætte de
nødvendige foranstaltninger med henblik på at
forebygge forringelse af tilstanden for alle
overfladevandområder, herunder kystvande.
Vandrammedirektivets ikke-forringelsesprincip gælder
også for grundvandsforekomster, jf. artikel 4, stk. 1, litra
b), nr. i).
Medlemsstaterne er endvidere forpligtet til at
iværksætte de nødvendige foranstaltninger med
henblik på at vende enhver væsentlig og vedvarende
opadgående tendens i koncentrationen af et hvilket som helst
forurenende stof hidrørende fra menneskelig aktivitet med
henblik på en progressiv reduktion af forureningen af
grundvandet, jf. vandrammedirektivets artikel 4, stk. 1, litra b),
nr. iii). Det er bl.a. en forudsætning for, at en
grundvandsforekomst har god tilstand, at indholdet af nitrat i
grundvandsforekomsten ikke overstiger 50 mg nitrat pr. liter, jf.
vandrammedirektivet og grundvandsdirektivets bilag 1, nr. 1. Et
tilsvarende kvalitetskrav følger af drikkevandsdirektivet.
Danmark skal træffe de nødvendige foranstaltninger
for, at kvalitetskravet overholdes.
Drikkevandsdirektivet fastsætter ikke kvalitetskrav til
grundvandet. Vandforsyningen i Danmark er baseret på
indvinding af grundvand, som er så rent, at det kan anvendes
som drikkevand efter en simpel vandbehandling. Da grundvandet
således som udgangspunkt ikke renses for nitrat,
forudsætter drikkevandsdirektivet, at grundvandets indhold af
nitrat som udgangspunkt ikke overstiger grænseværdien i
drikkevandsdirektivet på 50 mg nitrat pr. liter.
Havstrategirammedirektivet har ifølge artikel 1, stk. 1,
til formål at skabe en ramme inden for hvilken,
medlemsstaterne skal træffe de nødvendige
foranstaltninger til at opnå eller opretholde en god
miljøtilstand i havmiljøet senest i 2020. De
landbaserede kilder til udledning af næringsstoffer til
havmiljøet i de åbne havområder reguleres via
vandområdeplanerne, og indsatserne i vandområdeplanerne
skal således fastsættes med henblik på også
at opfylde målsætningerne i
havstrategirammedirektivet.
Habitatdirektivet skal ifølge artikel 2, stk. 2, sikre,
at de foranstaltninger, der træffes efter direktivet, tager
sigte på at opretholde eller genoprette en gunstig
bevaringsstatus for naturtyper samt vilde dyre- og plantearter af
fællesskabsbetydning.
Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering,
at de foranstaltninger, der iværksættes i medfør
af den foreslåede bestemmelse i gødskningslovens
§ 18 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 5, bidrager yderligere
til opfyldelse af de danske forpligtelser efter nitratdirektivet,
vandrammedirektivet, grundvandsdirektivet, drikkevandsdirektivet,
havstrategirammedirektivet og habitatdirektivet.
Danmark har ifølge Europa-Parlamentets og Rådets
beslutning Nr. 406/2009/EF af 23. april 2009 om medlemsstaternes
indsats for at reducere deres drivhusgasemissioner med henblik
på at opfylde Fællesskabets forpligtelser til at
reducere drivhusgasemissionerne frem til 2030 en forpligtelse til
at nedbringe udledningen af drivhusgasser med 20 pct. i 2020 i
forhold til 2005 fra de sektorer, som ikke er en del af EU's
kvotehandelssystem - herunder landbruget - jf. artikel 2 og bilag
II. De foranstaltninger, der iværksættes i
medfør af bemyndigelsen i lovforslagets § 1, nr. 5,
bidrager til opfyldelse af forpligtelsen.
Det målrettede efterafgrødekrav, der
fastsættes i medfør af den foreslåede
bestemmelse i gødskningslovens § 18 a, jf.
lovforslagets § 1, nr. 5, vil indgå i det kommende
danske nitrathandlingsprogram udarbejdet i overensstemmelse med
nitratdirektivets artikel 5. Det målrettede
efterafgrødekrav vil derfor blive omfattet af reglerne om
krydsoverensstemmelse, jf. Europa-Parlamentets og Rådets
forordning 1306/2013 af 17. december 2013, bilag 2, jf. artikel
93.
Der gennemføres en miljøvurdering af det
målrettede efterafgrødekrav fastsat i medfør af
den foreslåede bestemmelse i § 18 a, som indgår i
udkastet til det danske nitrathandlingsprogram.
Miljøvurderingen gennemføres i overensstemmelse med
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/42/EF af 27. juni
2001 om vurdering af bestemte planers og programmers indvirkning
på miljøet, EF-Tidende 2001, nr. L 197, side 30
ff.
9. Hørte myndigheder og organisationer
m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 20. januar 2017
til den 10. februar 2017 været sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatsamfundet, Agri Nord, Arbejderbevægelsens
Erhvervsråd, Biologforbundet, Bornholms Landbrug,
Brancheudvalget for Biogas, Brancheudvalget for frø,
Bæredygtigt Landbrug, Centrovice, DAKOFA, DAKOFO, Danmarks
Biavlerforening, Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation,
Danmarks Jægerforbund, Danmarks Landboungdom, Danmarks
Naturfredningsforening, Danmarks Sportsfiskerforbund, Dansk
Akvakultur, Dansk Amatørfiskerforening, Dansk Botanisk
Forening, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Energi, Dansk
Erhverv, Dansk Fritidsfiskerforbund, Dansk Gartneri, Dansk
Kartoffelproducentforening, Dansk Land- og Strandjagt, Dansk
Landbrug Sydhavsøerne, Dansk Miljøteknologi, Dansk
Ornitologisk Forening, Dansk Pelsdyravlerforening, Dansk
Planteværn, Dansk Skovforening, Dansk Svineproduktion, Dansk
Vand- og Spildevandsforening (DANVA), Danske Advokater, Danske
Biavleres Landsforening, Danske Juletræer, Danske Kartofler,
Danske Maskinstationer og Entreprenører, Danske Regioner,
Danske Svineproducenter, Danske Vandløb, Den Danske
Dommerforening, Den Danske Landinspektørforening, Det Danske
Fjerkræråd, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet
(Københavns Universitet), Det Økologiske Råd,
DI, Djursland Landboforening, Dronningeavlerforeningen af 1921, DTU
Miljø, Ejendomsforeningen Danmark, ErhvervsBiavlerne,
Ferskvandsfiskeriforeningen, Ferskvandsfiskeriforeningen for
Danmark, Finansrådet, Foreningen af Danske
Handelsmøller, Foreningen af miljø, plan og
naturmedarbejdere i det offentlige (Envina), Foreningen af
Vandværker i Danmark, Foreningen for Biodynamisk Jordbrug,
Foreningen for Reduceret jordbearbejdning i Danmark, Frie
bønder - levende land, Friluftsrådet,
Frøsektionen, Gefion, Greenpeace, Heden og Fjorden,
Hedeselskabet, Institut for Fødevare- og
Ressourceøkonomi (Københavns Universitet), Jysk
Landbrugsrådgivning, Kolding-Herreds Landbrugsforening, KL,
Institut for Plante- og Miljøvidenskab (Københavns
Universitet), Kødbranchens Fællesråd, Landbo
Limfjord, Landboforening Midtjylland, Landbo Nord, Landbo Syd,
Landbo Thy, Landbrug og Fødevarer, Landbrugets
Kartoffelfond, Landbrugsrådgivning Syd, Landdistrikternes
Fællesråd, Landsforeningen af Danske
Mælkeproducenter, Landsforeningen Dansk Fåreavl,
Landsforeningen for Gylleramte, Landsforeningen Praktisk
Økologi, Lemvigegnens Landboforening, LHN, LMO, Nationalt
Center for Fødevarer og Jordbrug (Aarhus Universitet),
Nationalt Center for Miljø og Energi (Aarhus Universitet),
NF Plus, NOAH, Odsherreds Landboforening, Patriotisk Selskab,
Plantning & Landskab, Landsforeningen, Realkreditforeningen,
Realkreditrådet, Rådgivningscenter Nord,
Sammenslutningen af Danske Erhvervsbiavlere, Sammenslutningen af
Danske Småøer, Sammenslutningen af danske Sortsejere,
Science and Technology (Aarhus Universitet), SEGES, Skov og
Landskab, Skovdyrkerne, SvineRådgivningen, Sønderjysk
Landboforening, Verdens Skove, Verdensnaturfonden (WWF), Vestjysk
Landboforening, Økologisk Landsforening og Østdansk
Landbrugsrådgivning.
| | | 10. Sammenfattende skema | | Positive
konsekvenser/¬mindreudgifter (hvis ja, angiv omfang) | Negative
konsekvenser/¬merudgifter (hvis ja, angiv omfang) | Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Der vil være økonomiske
omkostninger for staten i forbindelse med tilpasning af IT-systemer
m.v. i forbindelse med udmøntning af
efterafgrødekravet i en bekendtgørelse.
Omkostningerne forbundet hermed finansieres inden for Miljø-
og Fødevareministeriets egen ramme. Lovforslaget vil ikke have
økonomiske konsekvenser for regioner og kommuner. | Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Der vil være administrative
omkostninger for staten i forhold til tilpasninger i eksisterende
kontrolordninger m.v. Omkostningerne forbundet hermed finansieres
inden for Miljø- og Fødevareministeriets egen
ramme. Lovforslaget vil ikke have administrative
konsekvenser for regioner og kommuner. | Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Lovforslaget har efterlevelseskonsekvenser
for erhvervet. Det er ikke muligt at beregne de samlede
konsekvenser, da det ikke på nuværende tidspunkt vil
være muligt at estimere, hvor mange virksomheder der vil
blive ramt af et krav om målrettede
efterafgrøder. | Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Lovforslaget har efterlevelseskonsekvenser
for erhvervet. Det er ikke muligt at beregne de samlede
konsekvenser, da det ikke på nuværende tidspunkt vil
være muligt at estimere, hvor mange virksomheder der vil
blive ramt af et krav om målrettede
efterafgrøder. | Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Ingen | Miljømæssige
konsekvenser | Lovforslaget bidrager sammen med den
frivillige målrettede efterafgrødeordning til en
kvælstofreducerende effekt på 3.729 tons kvælstof
til grundvand og 1.186 tons kvælstof til kystvand, samt 1.934
tons kvælstof i rodzonen. Samlet positiv klimaeffekt på ca.
0,27 mio. tons CO2-ækvivalenter i 2017-2018. | Ingen | Forholdet til EU-retten | De foreslåede foranstaltninger
bidrager yderligere til opfyldelse af Danmarks EU-retlige
forpligtelser på miljøområdet, herunder
særligt Rådets direktiv 91/676/EØF af 12.
december 1991 om beskyttelse af vand mod forurening
forårsaget af nitrater der stammer fra landbruget og
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23.
oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for
Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger samt
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/118/EF af 12.
december 2006 om beskyttelse af grundvandet mod forurening og
forringelse, Rådets direktiv 98/83/EF om kvaliteten af
drikkevand, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/56/EF
af 17. juni 2008 om fastlæggelse af en ramme for
Fællesskabets havmiljøpolitiske foranstaltninger,
Rådets direktiv 92/43/EF om bevaring af naturtyper samt vilde
dyr og planter og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
147/2009/EF om beskyttelse af vilde fugle og deres
levesteder. Endelig bidrager de foreslåede
foranstaltninger til den danske indsats for at reducere
drivhusgasemissioner, jf. Europa-Parlamentets og Rådets
beslutning Nr. 406/2009/EF om medlemsstaternes indsats for at
reducere deres drivhusgasemissioner med henblik på at opfylde
Fællesskabets forpligtelser til at reducere
drivhusgasemissionerne frem til 2030. | Overimplementering af EU-retlige
minimumsforpligtelser | JA | NEJ X |
|
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til §
1
Til nr. 1
Den gældende bestemmelse i § 7,
stk. 1, 1. pkt., omhandler reduktion af en virksomheds samlede
kvote for kvælstof for planperioden, såfremt
virksomheden ikke har udlagt efterafgrøder eller anvendt et
alternativ til udlægning af efterafgrøder efter regler
fastsat i medfør af §§ 18 og 19.
Ifølge den foreslåede bestemmelse
i § 7, stk. 1, nr. 1, får
virksomheden reduceret den samlede kvote for kvælstof for
planperioden i tilfælde, hvor virksomheden ikke har udlagt
efterafgrøder eller anvendt et af alternativerne til
udlægning af efterafgrøder efter regler fastsat i
medfør af §§ 18 og 19.
Det foreslås, at den gældende
bestemmelse i § 7, stk. 1, nyaffattes. Indholdet i den
foreslåede § 7, stk. 1, nr. 1, svarer til indholdet i
den gældende § 7, stk. 1, 1. pkt. Den nye affattelse vil
derfor ikke medføre ændringer i administrationen af
reduktionsordningen for så vidt angår
efterafgrødekrav og alternativer fastsat i medfør af
gødskningslovens §§ 18 og 19.
De foreslåede ændringer skyldes et
behov for at gøre bestemmelserne mere overskuelige,
når der ud over de gældende henvisninger i § 7,
stk. 1 (til gødskningslovens §§ 18 og 19),
også skal henvises til det nye målrettede
efterafgrødekrav i § 18 a og til den nye, endnu ikke
vedtagne, bestemmelse i § 5 e i lov om husdyrbrug og
anvendelse af gødning m.v.
Efter gødskningslovens § 5
må forbruget af kvælstof til
gødningsformål i planperioden, som fastlægges i
overensstemmelse med gødskningslovens §§ 10-14,
ikke overstige en registreret virksomheds samlede kvote for
kvælstof i planperioden, som fastlagt efter
gødskningslovens §§ 6-8. Overtrædelse af
gødskningslovens § 5 er strafbelagt i
gødskningslovens § 29, stk. 1, nr. 1.
Der henvises til pkt. 3.1 i de almindelige
bemærkninger vedrørende fastlæggelsen af
virksomhedens kvælstofkvote i planperioden.
Efter gødskningslovens § 7, stk.
1, 1. pkt., får en virksomhed, der ikke har udlagt
efterafgrøder eller anvendt et af alternativerne til
udlægning af efterafgrøder efter regler fastsat i
medfør af gødskningslovens §§ 18 og 19,
reduceret den samlede kvote for kvælstof for
planperioden.
Efter gødskningslovens § 21 a skal
virksomheder, der er forpligtet til at udlægge
efterafgrøder, indberette det samlede areal, hvorpå
der er etableret plantedække i Miljø- og
Fødevareministeriets Tast selv-service. Fristen for
indberetningen er den 31. august, jf. § 14 i
bekendtgørelse nr. 1056 af 1. juli 2016 om plantedække
og om dyrkningsrelaterede tiltag (herefter
plantedækkebekendtgørelsen).
Administrationen af reduktionsordningen er
tilrettelagt således, at hvis virksomheden har indberettet,
at der ikke er udlagt arealer med efterafgrøder, eller de
indberettede arealer med efterafgrøder ikke er
tilstrækkelige til at opfylde virksomhedens
efterafgrødekrav, så reduceres virksomhedens samlede
kvote for kvælstof, når virksomheden senest den
efterfølgende 21. april udarbejder
gødningsplanlægningen for planperioden og samtidig
hermed opgør virksomhedens efterafgrødekrav.
Virksomheden vil ikke få reduceret den
samlede kvote for kvælstof for planperioden, hvis
efterafgrødekravet er opfyldt ved anvendelse af de
alternative virkemidler, herunder f.eks. udlægning af
mellemafgrøder eller tidligt såede
vinterafgrøder. Virksomheden kan endvidere anvende effekt af
overskydende efterafgrøder udlagt i tidligere
planperioder.
Det følger af den foreslåede
§ 7, stk. 1, nr. 2, som er ny, at
virksomheden får reduceret den samlede kvote for
kvælstof for planperioden, hvis virksomheden ikke
udlægger efterafgrøder efter regler fastsat i
medfør af den foreslåede bestemmelse i
gødskningslovens § 18 a.
Det er hensigten, at virksomheder, som ikke
opfylder det målrettede efterafgrødekrav fastsat i
medfør af den foreslåede § 18 a, vil få
reduceret den samlede kvote for kvælstof for planperioden i
lighed med, hvis en virksomhed ikke udlægger
efterafgrøder efter gødskningslovens § 18.
Det målrettede efterafgrødekrav
fastsat efter den foreslåede § 18 a kan ikke opfyldes
ved at anvende alternativer til efterafgrøder. Det er heller
ikke muligt at overdrage målrettede efterafgrøder
mellem virksomheder eller at overføre effekten af
efterafgrøder udlagt i en planperiode til en senere
planperiode. Hvis virksomheden ikke udlægger
efterafgrøder, vil den dermed automatisk få reduceret
den samlede kvote for kvælstof for planperioden.
Det foreslås i § 7, stk. 1, nr. 3, at virksomheden
får reduceret den samlede kvote for kvælstof, hvis
virksomheden ikke har udlagt efterafgrøder eller anvendt et
af alternativerne til udlægning af efterafgrøder efter
regler fastsat i medfør af § 5 e i lov om husdyrbrug og
anvendelse af gødning m.v. (herefter husdyrbrugloven).
Miljø- og fødevareministeren
fremsatte den 12. januar 2017 et forslag til ændring af bl.a.
lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, jf.
lovbekendtgørelse nr. 442 af 13. maj 2016, jf. forslag til
lov om ændring af lov om miljøgodkendelse m.v. af
husdyrbrug, lov om miljøbeskyttelse, lov om jordbrugets
anvendelse af gødning og om plantedække og forskellige
andre love, L 114, samling 2016-17 (herefter
husdyrgodkendelseslovforslaget). I husdyrgodkendelseslovforslaget
forslås det, at denne lov ændrer navn til lov om
husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v., jf.
husdyrgodkendelseslovforslagets § 1, nr. 1. Det foreslås
endvidere, at miljø- og fødevareministeren bemyndiges
til at fastsætte regler om etablering af
efterafgrøder, jf. husdyrgodkendelseslovforslagets § 1,
nr. 11, om forslaget til husdyrbruglovens § 5 e.
I husdyrgodkendelseslovforslaget indgår
endvidere et forslag til ændring af gødskningslovens
§ 7, stk. 1. Denne ændring betyder, at virksomheder, som
ikke udlægger efterafgrøder eller anvender et af
alternativerne til udlægning af efterafgrøder efter
regler fastsat i medfør af husdyrbruglovens § 5 e,
får reduceret den samlede kvote for kvælstof for
planperioden.
Dette lovforslag har taget højde for de
foreslåede ændringer, der følger af
husdyrgodkendelseslovforslaget (L114), som Folketinget skal
tredjebehandle den 23. februar 2017. Ændringer i
husdyrgodkendelseslovforslaget (L114) er indarbejdet som nr. 3 i
den nyaffattede § 7, stk. 1, under forudsætning af, at
husdyrgodkendelseslovforslagets ændringer af husdyrbruglovens
§ 5 e og gødskningslovens § 7 vedtages. Hvis
husdyrgodkendelseslovforslagets ændringer i disse
bestemmelser ikke vedtages, vil der blive fremsat
ændringsforslag om, at den foreslåede § 7, stk. 1,
nr. 3, udgår.
Det er hensigten, at efterafgrødekrav
fastsat i medfør af husdyrbruglovens § 5 e skal
administreres sammen med det efterafgrødekrav, der er
fastsat i medfør af gødskningslovens § 18. Det
foreslås derfor i § 7, stk. 1, nr. 3, at bestemmelsen om
reduktion af virksomhedens samlede kvote for kvælstof
udvides, således at virksomheder, der ikke har udlagt
efterafgrøder eller anvendt et af alternativerne til
udlægning af efterafgrøder efter regler fastsat i
medfør af husdyrbruglovens § 5 e, får reduceret
den samlede kvote for kvælstof for planperioden.
Til nr. 2
Det følger af gødskningslovens
§ 7, stk. 2, at ministeren endvidere kan fastsætte
regler om tillæg til virksomhedens samlede kvote for
kvælstof, hvis virksomheden etablerer efterafgrøder ud
over pligtige efterafgrøder. Der er ikke i øjeblikket
fastsat regler i medfør af bestemmelsen.
Det foreslås, at ordet endvidere
udgår af § 7, stk. 2.
Forslaget er en konsekvens af, at miljø- og
fødevareministerens bemyndigelse i den gældende §
7, stk. 1, til at fastsætte regler om reduktionen af den
samlede kvote for kvælstof foreslås flyttet til §
7, stk. 3.
Til nr. 3
Miljø- og fødevareministeren er
efter den gældende § 7, stk. 1, 2. pkt., bemyndiget til
at fastsætte nærmere regler om reduktionen af
virksomhedernes kvælstofkvote efter stk. 1, 1. pkt. Endvidere
er ministeren i gødskningslovens § 7, stk. 3,
bemyndiget til at fastsætte regler om opgørelse af
reduktionen efter stk. 1, om opgørelse af tillæg til
virksomhedens kvælstofkvote efter stk. 2 og om virksomhedens
oplysning om anvendelse af de nævnte muligheder.
Det foreslås, at der indsættes et
nyt § 7, stk. 3, 1. pkt.,
hvorefter ministeren bemyndiges til at fastsætte
nærmere regler om reduktion af den samlede kvote for
kvælstof efter § 7, stk. 1. Ændringen er en
konsekvens af, at der i den foreslåede § 7, stk. 1,
indsættes en nummeropremsning. Ændringen
medfører ikke ændringer i administrationen af
reduktionsordningen.
Det vil således fortsat være
muligt at fastsætte regler om en automatisk,
forholdsmæssig nedskrivning af virksomhedens
kvælstofkvote for planperioden, hvis kravet om etablering af
efterafgrøder ikke er opfyldt. For så vidt angår
efterafgrødekrav efter regler fastsat i medfør af
gødskningslovens § 18 vil kvælstofkvoten ikke
blive reduceret, hvis virksomheden opfylder kravet om etablering af
efterafgrøder ved at overføre overskud af
efterafgrøder fra tidligere planperioder eller ved at bruge
et af de alternativer, der er nævnt i §§ 5-10 i
plantedækkebekendtgørelsen. Det er hensigten, at
efterafgrødekrav efter regler fastsat i medfør af
husdyrbruglovens § 5 e skal administreres på samme
måde som efterafgrødekrav efter regler fastsat i
medfør af gødskningslovens § 18.
Da det foreslås, at det målrettede
efterafgrødekrav efter den foreslåede § 18 a ikke
kan opfyldes ved anvendelse af alternativer til
efterafgrøder, vil kvælstofkvoten automatisk blive
reduceret for virksomheden, hvis den ikke udlægger de
målrettede efterafgrøder.
Reduktionen af kvælstofkvoten vil ske i
Tast selv-service, når det på baggrund af de
indberettede oplysninger står klart, hvor stort virksomhedens
efterafgrødegrundareal er, og hvordan virksomheden har
opfyldt efterafgrødekravet. Beregningen af
kvælstofkvoten vil blive overført automatisk til
gødningsregnskabet.
Bemyndigelsen i gødskningslovens §
7, stk. 1, 2. pkt., og stk. 3, er udnyttet i § 9, stk. 2, i
bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning i
planperioden 2016/2017 (herefter
gødskningsbekendtgørelsen), jf.
plantedækkebekendtgørelsens § 16. Ifølge
gødskningsbekendtgørelsens § 9, stk. 2,
reduceres virksomhedens kvælstofkvote efter
gødskningslovens § 7, stk. 1, hvis den ikke har opfyldt
planperiodens efterafgrødekrav i medfør af
plantedækkebekendtgørelsen. Det følger
endvidere af bestemmelsen, at der ved beregningen af reduktionen
anvendes en omregningsfaktor, der er fastsat i
plantedækkebekendtgørelsen.
Efter plantedækkebekendtgørelsens
§ 16 reduceres en virksomheds samlede kvote for kvælstof
i en planperiode med 93 kg kvælstof pr. manglende hektar
efterafgrøde, hvis virksomheden udbringer mindre organisk
gødning end, hvad der svarer til 0,8 dyreenheder pr. hektar
harmoniareal. For virksomheder, der udbringer organisk
gødning svarende til 0,8 dyreenheder eller derover pr.
hektar harmoniareal, reduceres den samlede kvote for kvælstof
i planperioden dog med 150 kg kvælstof pr. manglende hektar
efterafgrøde.
Den foreslåede mulighed for automatisk
at reducere kvælstofkvoten, sikrer den tilsigtede positive
miljøeffekt af efterafgrødekravet.
Til nr. 4
Det følger af gødskningslovens
§ 7, stk. 3, som bliver § 7, stk. 3, 2. pkt., at
ministeren kan fastsætte regler om opgørelse af
reduktionen efter stk. 1, om opgørelse af tillæg til
virksomhedens kvælstofkvote efter stk. 2 og om virksomhedens
oplysning om anvendelse af de nævnte muligheder.
Som en konsekvens af, at det foreslås,
at ministerens bemyndigelse til at fastsætte regler om
reduktionen af virksomhedens kvælstofkvote flyttes til §
7, stk. 3, 1. pkt., foreslås det i forlængelse heraf,
at den foreslåede § 7, stk. 3, 2.
pkt., præciseres, så det fremgår, at
ministeren endvidere kan fastsætte regler om opgørelse
af reduktionen efter stk. 1, om opgørelse af tillæg
til virksomhedens kvælstofkvote efter stk. 2 og om
virksomhedens oplysning om anvendelse af de nævnte
muligheder.
Til nr. 5
Den foreslåede bestemmelse i
gødskningslovens § 18 a,
stk. 1, er ny, og indebærer, at
miljø- og fødevareministeren i 2017 og 2018
fastsætter regler, der fastlægger krav for virksomheder
om etablering og placering af målrettede
efterafgrøder, svarende til en samlet
kvælstofreduktion på 1.186 tons kvælstof i
forhold til kystvande, 3.729 tons kvælstof i rodzonen i
forhold til grundvand samt yderligere 1.934 tons kvælstof i
rodzonen. Der skal opnås en kvælstofreduktion svarende
til, hvis der ikke er anmeldt efterafgrøder i det omfang
eller efter den placering, der er forudsat ved den frivillige
målrettede efterafgrødeordning.
Afgrænsningen af de områder, hvori
der vil blive fastsat krav om målrettede efterafgrøder
i medfør af den foreslåede bestemmelse i
gødskningslovens § 18 a vil ske med udgangspunkt i den
samme opdeling, som anvendes i den frivillige målrettede
efterafgrødeordning (ID15-områder), og som
fremgår af Landbrugs- og Fiskeristyrelsens kort over
vejledende behov for målrettede efterafgrøder. Kortet
kan tilgås via styrelsens hjemmeside.
Konstateringen af, om der fortsat er et
indsatsbehov i forhold til grundvand i de enkelte områder
eller de kystvande, som de pågældende områder
afvander til, vil ske efter udløbet af
ansøgningsfristen for den frivillige ordning den 21. april
første gang i 2017, jf. § 5, stk. 3, i
bekendtgørelse nr. 109 af 30. januar 2017 om nationalt
tilskud til målrettede efterafgrøder. Dette skal ske,
indtil den målrettede arealregulering iværksættes
efter 2018, jf. dog den foreslåede § 18 a, stk. 3,
hvorefter ministeren kan fastsætte regler om, at dele af
kvælstofreduktionen efter en konkret vurdering kan medtages i
den kvælstofreducerende indsats i 2018, dog således at
der samlet set maksimalt overføres 10 pct. af indsatsbehovet
for 2017.
Et krav om målrettede
efterafgrøder efter den foreslåede ordning vil
endvidere fremgå af et nyt kort over de områder, hvor
der skal etableres målrettede efterafgrøder. Kortet
vil kunne tilgås via Landbrugs- og Fiskeristyrelsens
hjemmeside. Det er hensigten, at der vil blive udstedt en
bekendtgørelse, som indeholder koordinater over
områder, hvor der skal etableres målrettede
efterafgrøder efter den foreslåede § 18 a.
Det er hensigten, at det målrettede
efterafgrødekrav, der fastsættes i medfør af
den foreslåede bestemmelse i gødskningslovens §
18 a fastsættes i procent af
efterafgrødegrundarealerne på virksomheden.
¬¬Visse virksomheder kan have arealer, der er beliggende i
flere oplande, hvor der kan være fastsat forskellige
efterafgrødekrav. Der vil blive fastsat regler om beregning
af kravet, således at efterafgrøderne placeres, hvor
der er et fortsat indsatsbehov.
Arealer udlagt med målrettede
efterafgrøder vil ikke kunne anvendes til at opfylde det
allerede gældende efterafgrødekrav på 240.000
hektar efterafgrøder på landsplan fastsat i
medfør af gødskningslovens § 18, stk. 1. Dette
gælder ligeledes efterafgrødekrav fastsat i
medfør af anden lovgivning.
Det er hensigten, at virksomheder, der er
autoriseret til økologisk jordbrugsproduktion eller er under
omlægning med henblik på at opnå autorisation til
økologisk jordbrugsproduktion (herefter de økologiske
jordbrugsvirksomheder), undtages fra kravet om yderligere
efterafgrøder, der fastsættes i medfør af den
foreslåede bestemmelse til gødskningslovens § 18
a.
Efter gødskningslovens § 5
må de virksomheder, der er registreret i Register for
Gødningsregnskab efter gødskningslovens § 2,
ikke anvende mere kvælstof til gødningsformål i
planperioden, jf. gødskningslovens § 4, end
virksomhedens kvote for kvælstof. Virksomhedens kvote for
kvælstof fastlægges på baggrund af reglerne i
gødskningslovens §§ 6-8.
Bestemmelserne i gødskningsloven
vedrørende registrerede virksomheders kvælstofkvote i
planperioden gælder generelt uanset, om jordbrugsvirksomheden
drives som en økologisk eller konventionel virksomhed.
Gødskningsloven indeholder heller ikke begrænsninger i
forhold til, hvilken type gødning med kvælstofindhold
der må anvendes på bedriften, f.eks.
husdyrgødning.
Der anvendes ikke mineralsk
kvælstofgødning (handelsgødning) i
økologisk vegetabilsk produktion, og der er ligeledes
fastsat en øvre grænse for, hvor meget
husdyrgødning og organisk gødning i øvrigt,
der udbringes pr. år pr. hektar udnyttet landbrugsareal, jf.
§ 31 i bekendtgørelse nr. 1324 af 26. november 2016 om
erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v.
(husdyrgødningsbekendtgørelsen), der omfatter
husdyrgødning og afgasset vegetabilsk biomasse. Der vil
således ikke være ændringer i den mængde
kvælstofholdig gødning, som økologiske
virksomheder kunne anvende inden for rammerne af
økologireglerne henholdsvis før og efter udfasningen
af kvælstofnormreduktionen, der trinvist blev
gennemført i planperioden 2015/2016 og 2016/2017. Det er
derfor fundet unødvendigt at pålægge
økologiske virksomheder et yderligere
efterafgrødekrav.
Det er hensigten, at virksomheder med et
efterafgrødegrundareal på under 10 hektar ikke
forpligtes til at udlægge målrettede
efterafgrøder i medfør af den foreslåede §
18 a. Der gælder en tilsvarende begrænsning for
efterafgrødekrav fastsat i medfør af den
gældende gødskningslovs § 18, stk. 1, jf. §
2, stk. 6, i plantedækkebekendtgørelsen.
Det målrettede efterafgrødekrav i
medfør af den foreslåede bestemmelse i
gødskningslovens § 18 a vil ikke kunne opfyldes ved
anvendelse af de i medfør af gødskningslovens §
19, stk. 1 og 2, fastsatte ordninger om alternativer til
udlægning af efterafgrøder. Det målrettede
efterafgrødekrav vil heller ikke kunne opfyldes ved brug af
overskud af efterafgrøder fra en tidligere planperiode eller
ved overførsel fra en anden virksomhed.
Det foreslås i § 18 a, stk. 2, at ministeren
fastsætter regler om, at den kvælstofreducerende effekt
af målrettede efterafgrøder anmeldt i medfør af
tekstanmærkning nr. 170 ad 24.23.07 til § 24 på
finansloven, kan fradrages ved opgørelsen af kravet efter
stk. 1. Det er hensigten, at der kun vil blive fastsat et
målrettet efterafgrødekrav i de områder, hvor
indsatsbehovet ikke er opnået fuldt ud ved den frivillige
målrettede efterafgrødeordning. Ved opgørelse
af kravet skal der derfor tages højde for, hvor mange hektar
efterafgrøder, samt deres placering, der er anmeldt under
den frivillige målrettede efterafgrødeordning. For at
sikre, at den kvælstofreducerende effekt opnås, vil det
målrettede efterafgrødekrav i de områder, hvor
der skal fastsættes et sådant krav, dog blive fastsat
således, at det svarer til det individuelle områdes
indsatsbehov.
Det foreslås endvidere i § 18 a, stk. 3, at ministeren kan
fastsætte regler om, at dele af en kvælstofreduktion,
der er fastsat efter stk. 1, efter en konkret vurdering kan
medtages i den kvælstofreducerende indsats i 2018, dog
således at der samlet set maksimalt overføres 10 pct.
af indsatsbehovet for 2017 nationalt. Vurdering af muligheden for
overførsel for hvert enkelt ID15-område foretages
på baggrund af en konkret faglig vurdering, under
forudsætning af at det enkelte områdes
kvælstofreduktion opnås. Regler i medfør af
bestemmelsen forventes anvendt i de tilfælde, hvor der alene
er et mindre behov for en kvælstofreducerende indsats efter
udløbet af ansøgningsfristen i den frivillige
ordning.
Ved beregningerne af indsatsbehov i forhold
til kystvande indgår effekter af lempelser og af baseline som
beskrevet i rapport fra Aarhus Universitet (2015): "Revurdering af
baseline". Desuden indgår effekt af ophør med
randzoner, effekt af akvakultur, vådområder,
minivådområder, skovrejsning mv.
Indsatsbehovet for grundvand er opgjort ved
inddragelse af de af ovenstående elementer, der har betydning
i forhold til udvaskningen. Det fastlagte indsatsbehov tager
udgangspunkt i modelberegningerne beskrevet i rapport fra GEUS
(2016): "Kvælstofpåvirkning af grundvand".
Det foreslås i den nye § 18 a, stk. 4, at ministeren kan
fastsætte regler om, at indsatsen tilpasses den nye
opgørelse, hvis det opgjorte behov for
kvælstofreducerende indsats, jf. stk. 1, er behæftet
med fejl. Regler i medfør af bestemmelsen forventes anvendt,
såfremt der fra Aarhus Universitet eller GEUS bliver peget
på fejl i beregningsgrundlaget for indsatsbehovet.
Det foreslås som en ny bestemmelse i
gødskningslovens § 18 b, stk.
1, at de virksomheder, som ved ansøgningsfristens
udløb har indgivet ansøgning om tilskud til arealer
med efterafgrøder efter den tilskudsordning, der er fastsat
i medfør af tekstanmærkning nr. 170 ad 24.23.07 til
§ 24 på finansloven, kan fradrage disse arealer i det
målrettede efterafgrødekrav pålagt virksomheder
i medfør af den foreslåede bestemmelse i
gødskningslovens § 18 a.
Ved fastsættelsen af det
målrettede efterafgrødekrav i medfør af den
foreslåede bestemmelse i gødskningslovens § 18 a
vil der blive taget højde for fradragsmuligheden i den
foreslåede § 18 b, således at den
kvælstofreducerende effekt ikke reduceres, jf. ovenfor om den
foreslåede § 18 a, stk. 2.
Det forventes, at virksomhederne gives
mulighed for at fradrage de arealer, som de har anmeldt under den
frivillige målrettede efterafgrødeordning, i det
målrettede efterafgrødekrav efter den foreslåede
§ 18 a, forudsat at den kvælstofreducerende effekt ikke
reduceres. Det er de arealer, som virksomheden har anmeldt ved
ansøgningsfristen for den frivillige målrettede
efterafgrødeordning, der kan fradrages i det
målrettede efterafgrødekrav.
Ansøgning om tilskud skal indgives via
Fællesskemaet, der indgives efter bestemmelserne i
bekendtgørelse om markblok og elektronisk Fællesskema,
jf. senest bekendtgørelse nr. 1417 af 29. november 2016, jf.
§ 5, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 109 af 30. januar
2017 om nationalt tilskud til målrettede
efterafgrøder. Ansøgningen skal være modtaget i
Landbrugs- og Fiskeristyrelsen ved den ansøgningsfrist, der
gælder for modtagelsen af Fællesskema, jf. § 2,
nr. 9, i bekendtgørelse nr. 109 af 30. januar 2017 om
nationalt tilskud til målrettede efterafgrøder.
Ansøgningsfristen er den 21. april, jf. § 7, stk. 1, i
bekendtgørelse nr. 1417 af 29. november 2016 om markblok og
elektronisk Fællesskema.
Det foreslås i § 18 b, stk. 2, at ministeren
fastsætter nærmere regler om ordningen, herunder om
fradragets størrelse. Det forventes, at fradragets
størrelse som udgangspunkt vil blive fastsat til det areal,
som er indberettet ved ansøgningsfristens udløb,
uanset om efterafgrøderne udlægges, eller om
virksomheden i stedet for udlægning af efterafgrøder
får en reduktion af den samlede kvote for kvælstof for
planperioden efter den endnu ikke vedtagne § 7 a i
gødskningsloven, jf. husdyrgodkendelseslovforslagets §
2, nr. 4. Ifølge husdyrgodkendelseslovforslagets forslag til
gødskningslovens § 7 a får en virksomhed
reduceret den samlede kvote for kvælstof for planperioden,
hvis virksomheden ikke har udlagt de arealer med
efterafgrøder, der er indgivet ansøgning om nationalt
tilskud til senest den 21. april efter den frivillige
målrettede efterafgrødeordning.
Efter den foreslåede bestemmelse i § 18 b, stk. 3, kan ministeren
fastsætte regler om, at en del af det målrettede
efterafgrødekrav kan reduceres for en virksomhed, hvis
kravet overstiger et nærmere fastsat niveau, i det omfang at
det ikke får betydning for den kvælstofreducerende
effekt, jf. § 18 a.
Det er hensigten, at den enkelte virksomhed
ikke bliver ramt af et målrettet efterafgrødekrav, der
er større, end hvad der ville svare til en 20 pct. reduktion
af virksomhedens samlede kvælstofkvote. Det er dog en
forudsætning for dette, at det eventuelle indsatsbehov i det
pågældende ID15-område nås.
Såfremt der viser sig et behov for
etablering af efterafgrøder i større omfang for den
enkelte virksomhed, end hvad der ville svare til en 20 pct.
reduktion af virksomhedens samlede kvælstofkvote, vil den
foreslåede § 18 a, stk. 3, blive anvendt til at
fastsætte regler om overførsel af et mindre
efterafgrødekrav til den følgende planperiode,
således at virksomhedens samlede kvælstofkvote ikke
reduceres mere end 20 pct. Anvendelse af § 18 a, stk. 3,
forudsætter, at det eventuelle indsatsbehov i det
pågældende ID15-område nås.
Det er hensigten, at hvis en virksomhed skal
have mulighed for at få nedsat det målrettede
efterafgrødekrav efter regler fastsat i medfør af den
foreslåede § 18 b, stk. 3, skal den kunne dokumentere,
at det målrettede efterafgrødekrav er større
end, hvad der ville svare til en 20 pct. reduktion af virksomhedens
samlede kvælstofkvote.
Den foreslåede ordning om
målrettede efterafgrødekrav vil indgå i den
almindelige ordning for kontrol og håndhævelse af
efterafgrøder, som allerede er etableret i medfør af
gødskningsloven i forbindelse med det almindelige pligtige
efterafgrødekrav fastsat i medfør af
gødskningslovens § 18, stk. 1. Dette betyder bl.a., at
virksomheder, som ikke opfylder det yderligere
efterafgrødekrav, vil få reduceret virksomhedens
samlede kvote for kvælstof i planperioden efter
gødskningslovens § 7, jf. bemærkningerne til
lovforslagets § 1, nr. 1.
Det følger af den foreslåede
§ 18 b, stk. 4, at ministeren kan
fastsætte regler om, at virksomheder, der benytter sig af
bestemmelser om reduktion af en del af det målrettede
efterafgrødekrav fastsat i medfør af stk. 3, skal
foretage gødningsplanlægning efter § 21, stk. 1,
uanset om virksomheden er omfattet af § 2. Ministeren kan
endvidere fastsætte nærmere regler om
planlægningen, herunder dens udformning, indhold og
indberetning.
Virksomheder, der er omfattet af
gødskningslovens § 2, skal for hver planperiode
foretage en gødningsplanlægning for dyrkede og udtagne
arealer, jf. § 21, stk. 1. Der kan dog være
virksomheder, som bliver omfattet af et målrettet
efterafgrødekrav efter den foreslåede § 18 a,
stk. 1 , som ikke er registrerede i Register for
Gødningsregnskab efter gødskningslovens § 2,
stk. 2 eller 3.
Det er hensigten, at virksomheder, som
ønsker at benytte sig af den reduktionsordning, som kan
fastsættes i medfør af den foreslåede § 18
b, stk. 3, skal udarbejde en gødningsplanlægning,
så det kan dokumenteres, at det målrettede
efterafgrødekrav udgør mere, end hvad der ville svare
til en 20 pct. reduktion af virksomhedens samlede
kvælstofkvote.
Det forventes, at ministerens bemyndigelse til
at fastsætte regler om planlægningen, herunder dens
udformning, indhold og indberetning vil blive anvendt til at
fastsætte regler om, at gødningsplanlægningen
skal indberettes til Landbrugs- og Fiskeristyrelsen.
Ifølge
gødskningsbekendtgørelsens § 10 skal
gødningsplanlægning ske senest den dato, der er
anført som ansøgningsfrist i den til enhver tid
gældende bekendtgørelse om markblok og elektronisk
Fællesskema. Gødningsplanlægning skal foretages
på skemaer, der er udarbejdet af Landbrugs- og
Fiskeristyrelsen eller tilsvarende skemaer, der er godkendt til
gødningsplanlægning. Det forventes, at der vil blive
fastsat tilsvarende regler for gødningsplanlægning i
medfør af den foreslåede § 18 b, stk. 4.
Til nr. 6
Ifølge gødskningslovens §
21 a, stk. 1, skal virksomheden hvert år indberette
virksomhedens samlede areal, hvorpå der er etableret
plantedække, efter regler fastsat i medfør af §
18.
Bestemmelsen i § 21
a, stk. 1, foreslås udvidet til også at omfatte
indberetning af målrettede efterafgrøder fastsat i
medfør af den foreslåede bestemmelse i § 18
a.
For at kunne administrere og kontrollere
reglerne vedrørende efterafgrøder er det
nødvendigt at have et entydigt billede af, hvor mange
efterafgrøder den enkelte virksomhed udlægger.
Efterafgrøder skal ifølge § 3, stk. 2, i
plantedækkebekendtgørelsen være etableret i
begyndelsen af planperioden (senest den 1. eller 20. august). Det
er hensigtsmæssigt, at Landbrugs- og Fiskeristyrelsen hurtigt
herefter får klarhed over, hvor mange efterafgrøder
virksomheden har udlagt, og for så vidt angår
efterafgrødekrav efter regler fastsat i medfør af
gødskningslovens § 18, om virksomheden eventuelt vil
anvende et overskud af efterafgrøder eller bruge
alternativer til opfyldelse af reglerne. Landbrugs- og
Fiskeristyrelsen vil umiddelbart herefter have mulighed for fysisk
at kontrollere, at efterafgrøderne er udlagt som
indberettet. Samtidigt er det hensigtsmæssigt, hvis
indberetningen kan ændres frem til det tidspunkt, hvor
virksomheden kan vurdere, om efterafgrøden er
veletableret.
Se mere om udmøntning af bestemmelsen i
bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 7, umiddelbart
nedenfor.
Til nr. 7
Miljø- og fødevareministeren er
i § 21 a, stk. 2, bemyndiget til at fastsætte
nærmere regler om den indberetning af plantedække, der
skal foretages efter § 21 a, stk. 1, herunder udformning og
indhold, og fristen for indberetning. Gødskningslovens
§ 21 a, stk. 1, er ifølge lovforslagets § 1, nr.
6, foreslået udvidet, således at indberetningspligten
også omfatter indberetning af de målrettede
efterafgrøder. Ministerens bemyndigelse til at
fastsætte nærmere regler om indberetningen efter § 21 a, stk. 2, gælder dermed
efter forslaget også for de målrettede
efterafgrøder.
Bemyndigelsen i § 21 a, stk. 2, er senest
udnyttet til at fastsætte krav i
plantedækkebekendtgørelsens § 14 om, at
virksomhederne senest den 31. august i den planperiode, der
indberettes om, elektronisk skal indberette virksomhedens
efterafgrødearealer i Miljø- og
Fødevareministeriets Tast selv-service. Virksomhederne kan
reducere det indberettede areal indtil den dato, der er
anført som ansøgningsfrist i den til enhver tid
gældende bekendtgørelse om markblok og elektronisk
Fællesskema (hvis der er varslet kontrol, kan indberetning af
reduktion af arealet dog kun ske indtil tidspunktet for
varslingen), jf. plantedækkebekendtgørelsens §
14, stk. 1, jf. § 15, stk. 1 og 2. Det er hensigten, at der
vil blive fastsat tilsvarende regler om indberetning af de
målrettede efterafgrøder. Det foreslås som en ny
bestemmelse i § 21 a, stk. 2, 2.
pkt., at ministeren kan fastsætte krav om, at
virksomheden angiver efterafgrødernes placering på
virksomhedens arealer.
Indberetningen af efterafgrødearealer
til opfyldelse af det gældende efterafgrødekrav
fastsat i medfør af gødskningslovens § 18, stk.
1, sker ved angivelse af det samlede udlagte antal hektar, og der
er ikke krav om, at virksomheden angiver, på hvilke arealer
efterafgrøderne etableres.
Med henblik på at sikre en effektiv
kontrol af det målrettede efterafgrødekrav fastsat i
medfør af den foreslåede § 18 a, foreslås
det, at der gives mulighed for at fastsætte regler om
placering af efterafgrøderne. Det er hensigten, at den
foreslåede bestemmelse i § 21 a, stk. 2, 2. pkt., vil
blive udnyttet til ved bekendtgørelse at fastsætte
nærmere regler om indberetning af efterafgrødernes
placering, hvis det er nødvendigt for at sikre en effektiv
kontrol af, om de målrettede efterafgrøder er udlagt i
de berørte områder.
Til nr. 8
Gødskningslovens § 26 a, stk. 1,
indeholder en bemyndigelse til miljø- og
fødevareministeren til at fastsætte regler om pligt
til at anvende digital kommunikation i forbindelse med bl.a.
indberetning af gødningsplanlægningen efter § 21,
stk. 1.
Det foreslås, at gødskningslovens
§ 26 a, stk. 1, udvides til
også at omfatte digital indberetning af
gødningsplanlægningen efter regler fastsat i
medfør af den foreslåede § 18 b, stk. 4.
Med den foreslåede § 18 b, stk. 4,
kan ministeren fastsætte regler om, at virksomheder, der
benytter sig af en mulighed for at få nedsat det
målrettede efterafgrødekrav efter regler fastsat i
medfør af den foreslåede § 18 b, stk. 3, skal
foretage gødningsplanlægning, uanset at virksomhederne
ikke er omfattet af lovens § 2. Det er hensigten, at
indberetning af gødningsplanlægningen efter regler
fastsat i medfør af den foreslåede § 18 b, stk.
4, skal foretages elektronisk i Miljø- og
Fødevareministeriets Tast selv-service. Det foreslås
derfor, at den foreslåede § 18 b, stk. 4, bliver
omfattet af § 26 a, stk. 1, om pligt til at anvende digital
kommunikation.
Til §
2
Det foreslås, at loven træder i
kraft den 5. april 2017.
De målrettede efterafgrøder i
medfør af den foreslåede bestemmelse i
gødskningslovens § 18 a, skal som hovedregel være
etableret den 1. august, første gang 1. august 2017.
Det er af afgørende betydning for
virksomhedernes driftsplanlægning, at det hurtigst muligt
efter udløbet af ansøgningsfristen for den frivillige
efterafgrødeordning den 21. april offentliggøres,
hvilke områder der bliver pålagt et krav om
målrettede efterafgrøder og størrelsen på
dette. Det er forventningen, at offentliggørelsen kan ske
primo juni. Bekendtgørelsen, som udstedes i medfør af
dette lovforslag, vil træde i kraft hurtigst muligt efter
ansøgningsfristen til den frivillige målrettede
efterafgrødeordning udløber den 21. april,
forventeligt i juni måned.
Til §
3
Loven gælder ikke for
Færøerne og Grønland.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende
lov
Gældende
formulering | | Lovforslaget | | | | | | § 1 | | | | | | I lov om jordbrugets anvendelse af
gødning og om plantedække, jf.
lovbekendtgørelse nr. 388 af 27. april 2016, foretages
følgende ændringer: | | | | | | 1. § 7, stk. 1, affattes
således: | | | | § 7. En
virksomhed, der ikke har udlagt efterafgrøder eller anvendt
et af alternativerne til udlægning af efterafgrøder
efter regler fastsat i medfør af §§ 18 og 19,
får reduceret den samlede kvote for kvælstof for
planperioden. Miljø- og fødevareministeren kan
fastsætte nærmere regler herom. | | »En virksomhed får reduceret den
samlede kvote for kvælstof for planperioden i følgende
tilfælde: 1) Virksomheden har ikke udlagt
efterafgrøder eller anvendt et af alternativerne til
udlægning af efterafgrøder efter regler fastsat i
medfør af §§ 18 og 19. 2) Virksomheden har ikke udlagt
efterafgrøder efter regler fastsat i medfør af §
18 a. 3) Virksomheden har ikke udlagt
efterafgrøder eller anvendt et af alternativerne til
udlægning af efterafgrøder efter regler fastsat i
medfør af § 5 e i lov om husdyrbrug og anvendelse af
gødning m.v.« | | | | | | 2. I § 7, stk. 2, udgår
»endvidere«. | | | | Stk. 2.
Ministeren kan endvidere fastsætte regler om tillæg til
virksomhedens samlede kvote for kvælstof, hvis virksomheden
etablerer efterafgrøder ud over pligtige
efterafgrøder. | | | | | | | | 3. I § 7, stk. 3, indsættes som nyt 1.
pkt.: | | | »Ministeren kan fastsætte
nærmere regler om reduktion af den samlede kvote for
kvælstof, jf. stk. 1.« | Stk. 3.
Ministeren kan fastsætte regler om opgørelse af
reduktionen efter stk. 1 og om opgørelsen af tillægget
efter stk. 2 og om virksomhedens oplysning om anvendelse af de
nævnte muligheder. | | | | | 4. I § 7, stk. 3, der herefter bliver stk. 3,
2. pkt., indsættes efter »Ministeren kan«:
»endvidere«. | | | | | | 5. Efter §
18 indsættes: | | | | | | »§ 18
a. Miljø- og fødevareministeren
fastsætter i 2017 og 2018 regler, der fastlægger krav
for virksomheder om etablering og placering af målrettede
efterafgrøder svarende til en samlet kvælstofreduktion
på 1.186 tons kvælstof i forhold til kystvande, 3.729
tons kvælstof i rodzonen i forhold til grundvand samt
yderligere 1.934 tons kvælstof i rodzonen, jf. dog stk.
2. | | | | | | Stk. 2.
Ministeren kan fastsætte regler om, at den
kvælstofreducerende effekt af målrettede
efterafgrøder anmeldt i medfør af
tekstanmærkning nr. 170 ad 24.23.07 til § 24 på
finansloven, kan fradrages ved opgørelse af kravet efter
stk. 1. | | | | | | Stk. 3.
Ministeren kan fastsætte regler om, at dele af en
kvælstofreduktion, der er fastsat efter stk. 1, efter en
konkret vurdering kan medtages i den kvælstofreducerende
indsats i 2018, dog således at der samlet set maksimalt
overføres 10 pct. af indsatsbehovet for 2017. | | | | | | Stk. 4. Er det
opgjorte behov for kvælstofreducerende indsats, jf. stk. 1,
behæftet med fejl, kan ministeren fastsætte regler om,
at indsatsen tilpasses den nye opgørelse. | | | | | | § 18 b. I det
målrettede efterafgrødekrav pålagt virksomheder
i medfør af § 18 a kan virksomheder fradrage arealer
med efterafgrøder, som virksomhederne ved
ansøgningsfristens udløb har indgivet
ansøgning om tilskud til efter den tilskudsordning, der er
fastsat i medfør af tekstanmærkning nr. 170 ad
24.23.07 til § 24 på finansloven. | | | | | | Stk. 2.
Ministeren fastsætter nærmere regler om ordningen efter
stk. 1, herunder om fradragets størrelse. | | | | | | Stk. 3.
Ministeren kan fastsætte regler om, at en del af det
målrettede efterafgrødekrav kan reduceres for en
virksomhed, hvis kravet overstiger et nærmere fastsat niveau,
i det omfang at det ikke får betydning for den
kvælstofreducerende effekt, jf. § 18 a. | | | | | | Stk. 4.
Ministeren kan fastsætte regler om, at virksomheder, der
benytter sig af bestemmelser om reduktion af en del af det
målrettede efterafgrødekrav fastsat i medfør af
stk. 3, skal foretage gødningsplanlægning efter §
21, stk. 1, uanset om virksomheden er omfattet af § 2.
Ministeren kan endvidere fastsætte nærmere regler om
planlægningen, herunder dens udformning, indhold og
indberetning.« | | | | | | 6. I § 21 a, stk. 1, ændres
»§ 18« til: »§§ 18 og 18
a«. | | | | § 21 a.
Virksomheden skal hvert år indberette virksomhedens samlede
areal, hvorpå der er etableret plantedække, efter
regler fastsat i medfør af § 18. | | | | | | | | 7. I § 21 a, stk. 2, indsættes som
2. pkt.: | | | | Stk. 2.
Miljø- og fødevareministeren fastsætter
nærmere regler om indberetningen, herunder udformning og
indhold, og fristen for indberetning. | | »Ministeren kan herudover
fastsætte krav om, at virksomheden angiver
efterafgrødernes placering på virksomhedens
arealer.« | | | | | | 8. I 26 a, stk. 1, indsættes efter
»indberetning af gødningsplanlægningen«:
»efter 18 b, stk. 4, og«. | | | | § 26 a.
Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte
regler om pligt til at anvende digital kommunikation i forbindelse
med registrering efter § 2, stk. 2, registrering og afmelding
efter § 2, stk. 3 og 7, ansøgning om at få
tildelt en kvælstofkvote til brødhvede efter regler
fastsat i henhold til § 6, ansøgning om under
særlige omstændigheder at fratrække
kvælstof i virksomhedens forbrug af kvælstof efter
regler fastsat i henhold til § 10, stk. 2, indberetning af
gødningsplanlægningen efter § 21, stk. 1,
indberetning af arealer med plantedække efter § 21 a og
indberetning af de oplysninger, der er omhandlet i § 22, stk.
2-4, og § 24. | | | | | | | | § 2 | | | | | | Loven træder i kraft den 5. april
2017. | | | | | | § 3 | | | | | | Loven gælder ikke for
Færøerne og Grønland. |
|